Evaluering af rummelighedsindsatsen

Transkript

1 Indledning Slutevalueringen af rummelighedsindsatsen udgøres af følgende 3 dele: 1. Skolens evaluering de 5-10 mest rummelighedsskabende faktorer (nøgleaktiviteter) på skolen og udarbejdelse af delmål, strategi og evalueringskriterier for den fortsatte rummelighedsindsats på den enkelte skole 2. med efterfølgende fokusgruppeinterviews 3. Inspirationsmateriale på baggrund af materiale fra midtvejsstatus, fokusgruppeinterviews og slutevalueringens del 1 og 2 Skolens evaluering Formål: at give et overblik over hvilke faktorer i rummelighedsindsatsen, skolerne mener, har været rummelighedsskabende. Desuden skal den vise, i hvilken retning skolernes fremtidige arbejde med rummelighed vil bevæge sig. Derudover er det formålet, at skolerne skal opbygge evalueringskompetence, der også i fremtiden kan anvendes, når der skal evalueres. Skolens opgave har i denne forbindelse været at udfylde et skema, hvor følgende spørgsmål skal besvares: 1) Hvad har i forbindelse med rummelighedsindsatsen været de 5-10 mest rummelighedsskabende faktorer (nøgleaktiviteter) på skolen? 2) Hvilke delmål har skolen for den fremtidige rummelighedsindsats? 3) Hvilken strategi har skolen for den fremtidige rummelighedsindsats? 4) Hvilke evalueringskriterier har skolen for den fremtidige rummelighedsindsats? Ovenstående spørgsmål er fremkommet på baggrund af kompetenceevalueringen, som blev præsenteret af lektor i samfundsvidenskabelige forsknings- og evalueringsmetoder ved Institut for Sociale Forhold og Organisation AAU, Hanne Kathrine Krogstrup torsdag den 2. december Skolerne er blevet opfordret til at benytte kompetenceevalueringen i evalueringen af eget/egne projekter. I denne rapport gives et samlet billede af, hvilke nøgleaktiviteter skolerne har vurderet som rummelighedsskabende samt hvordan skolerne de kommende år vil arbejde med rummelighed. Formål: formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at skabe et overblik over i hvilket omfang, der er arbejdet med de enkelte elementer i hovedprincipperne. Ud fra svarene i de udsendte spørgeskemaer er der foretaget en række fokusgruppeinterviews. Formålet med at foretage fokusgruppeinterviews er at få et uddybet billede af, hvilken

2 Indledning betydning enkeltelementer i hovedprincipperne (f.eks. holddeling, læringsstile eller kompetencecenteret) har haft for rummeligheden på skolerne. Hvad virker, og hvad virker ikke? Inspirationsmateriale Formål: at udarbejde et inspirationsmateriale ud fra de indsendte midtvejsstatusskemaer, fokusgruppeinterviews og skolernes evalueringer, således at de gode erfaringer med rummelighedsindsatsen kan spredes i skolevæsenet. I de midtvejsstatusskemaer og evalueringer, som skolerne har indsendt, udvælges gode erfaringer til spredning i skolevæsenet. Der foretages fokusgruppeinterviews, hvor det skønnes nødvendigt for at få uddybende oplysninger omkring enkeltområder. Dette inspirationsmateriale er i øjeblikket under udarbejdelse og forventes færdigt i efteråret Denne del vil ikke blive yderligere behandlet i denne rapport. 2

3 Skolens evaluering Skolens evaluering I denne rapportdel vil resultaterne af skolernes egne evalueringer blive præsenteret. Alle skoler har som nævnt i indledningen beskrevet, hvilke nøgleaktiviteter der har været mest rummelighedsskabende i forbindelse med rummelighedsindsatsen, samt hvilke delmål, hvilken strategi og hvilke evalueringskriterier der vil være gældende for det fremtidige arbejde med rummelighed på den enkelte skole. I det nedenstående vil der blive samlet op på, hvilke nøgleaktiviteter der samlet set har været mest rummelighedsskabende og på hvilke områder, skolerne vil arbejde videre med rummelighed de kommende år. Strategi og evalueringskriterier for de enkelte delmål vil ikke blive beskrevet i denne rapport, da de primært er til brug på den enkelte skole, hvor de skal sikre, at det på skolen er besluttet, hvordan man vil opnå delmålene, og at der på forhånd er opstillet evalueringskriterier, der gør det muligt for den enkelte skole at evaluere indsatsen. Hovedprincip A: Undervisningens tilrettelæggelse Skolerne sikrer tilrettelæggelse og gennemførelse af en differentieret undervisning ved bl.a. at sætte fokus på børns forskellige læringsstile samt personlige, faglige og sociale kompetencer og ved at udarbejde handleplaner for det enkelte barn. Under hovedprincip A er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende. Klassekonferencer To-lærertimer Dreng/pigepædagogik De mange intelligenser Læringsstile Individuelle handleplaner Individuelle undervisningsplaner Logbog Portefølje Målsætnings- og evalueringssamtaler med elever Aldersintegreret undervisning Det fremtidige arbejde med rummelighed Under hovedprincip A er det primært teorierne om de mange intelligenser og læringsstile skolerne vil arbejde videre med de kommende år. For de fleste skolers vedkommende handler det om at anvende viden om de mange intelligenser og læringsstile som redskab i planlægningen af undervisningsforløb for derved at sikre undervisningsdifferentiering. Nogle steder er dette arbejde udelukkende koncentreret om undervisningsdelen, mens arbejdet andre steder foregår både i undervisningsdelen og fritidsdelen. Nogle få skoler vil anvende medarbejdernes viden om de mange intelligenser og læringsstile i deres arbejde med at udarbejde individuelle handleplaner, mens andre skoler vil kræve, at arbejdet med de mange intelligenser og læringsstile fremgår af årsplanerne. Endelig er individuelle handleplaner for eleverne udarbejdet af det team, der er tilknyttet den enkelte elev noget en del skoler vil indføre i det kommende skoleår. Nogle skoler har planer om at udarbejde de individuelle handleplaner i et samarbejde mellem undervisningsdelen og 3

4 Skolens evaluering fritidsdelen, mens det på andre skoler udelukkende er i undervisningsdelen eller fritidsdelen de individuelle handleplaner vil blive udarbejdet. Enkelte skoler vil arbejde med fleksibelt skema, klassekonferencer, to-lærertimer og udfordringer for de fagligt stærke elever. Hovedprincip B: Organisering Den enkelte skole danner team omkring større børnegrupper for at skabe mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, herunder anvendelse af forskellige former for dannelse af hold ud fra behov og forudsætninger. Under hovedprincip B er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende. Afdelingsopdeling Teamsamarbejde Skemalagte teammøder for pædagoger og lærere i indskolingen Fælles årsplanlægning i teamet Holddannelse på tværs af klasser og årgange Det fremtidige arbejde med rummelighed Under hovedprincip B er det primært teamsamarbejdet der vil blive arbejdet på i de kommende år. Det handler for nogle om at få større fokus på det pædagogiske frem for det praktiske, andre vil arbejde med det interne samarbejde i teamet, mens andre igen vil forsøge at løse problemer omkring vikardækning og planlagt fravær. Nogle skoler har lavet en ny struktur, og skal have denne indarbejdet på teamniveau. En enkelt skole vil skabe en forøget faglig fokus gennem dannelse af fagteam på skolen. Afdelingsopdelingen og teamsamarbejde hænger tæt sammen på Aalborgs skoler. Nogle skoler vil på baggrund af afdelingsopdelingen på skolen arbejde med bl.a. informationsudveksling mellem team og afdeling, sikring af kontinuitet og åbenhed mellem afdelinger og udarbejdelse af målsætninger for fælles aktiviteter i afdelingerne. Holddannelse er et andet princip, der ifølge evalueringen vil være meget fokus på på Aalborgs skoler de kommende år. Holddannelse ses som et værktøj, der kan sikre den nødvendige undervisningsdifferentiering. Holddannelsen vil foregå både internt i klasser, mellem klasser på årgange og på tværs af klassetrin. Holddannelse skal på en enkelt skole indgå som del af en fælles årsplan. Hovedprincip C: Forældreinddragelse og ansvar Forældrene informeres om indsatsen i Aalborg Kommune omkring den rummelige skole, inddrages i forhold til opstilling af faglige, personlige og sociale mål for deres barn og børnegruppen og tager medansvar for indsatsen. Under hovedprincip C er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende. Inddragelse af forældre i forbindelse med udarbejdelse af sociale læseplaner for den enkelte klasse Fokus på forældres ansvar/rolle/forpligtigelse i forbindelse med skolestarten 4

5 Skolens evaluering Forældre inddrages tidligt i forløbet i forbindelse med sprog- og adfærdsproblemer hos eleverne Udarbejdelse og evaluering af individuelle handleplaner i samarbejde med forældre - anvendes som dialogredskab i forældresamarbejdet Handleplan for modtagelse af tosprogede børn og forældre Specielt intromøde for tosprogede børns forældre Det fremtidige arbejde med rummelighed Mange skoler ønsker i fremtiden at inddrage forældrene mere i samarbejdet mellem skole og hjem. Forældrene skal have indflydelse på både deres eget barns skolegang og klassens sociale liv. Dette med det formål at ansvarliggøre forældrene både i forhold til deres eget barn, men i højere grad i forhold til fællesskabet, hvor forældrene skal være i stand til at rumme hinandens børn. Skolerne nævner forskellige metoder, som de vil anvende i det fremtidige forældrearbejde: Nogle vil arrangere debataftener med f.eks. det formål at afklare skolens og forældrenes gensidige forventninger, ansvar og krav. Andre vil inddrage forældrene i forhold til at sætte mål for klassens sociale liv og/eller i forhold til den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling, mens andre igen vil udarbejde kontrakter med forældrene som afsæt for den enkelte elevs videre udvikling. Hovedprincip D: Synlighed og tilstedeværelse De voksne skal være bevidste, nærværende og tydelige i samværet med børnene i skolens hele hverdag samt indgå i og fastholde relationer med og mellem børnene. Under hovedprincip D er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende. Anerkendende pædagogik Lærerne møder i klassen 10 minutter før skolestart Lærerne på besøg i klasserne i pauser Kommunikation mellem lærere, gårdvagter og AKT lærere Fokus på relationer mellem barn-barn, barn-voksen og voksen-voksen Det fremtidige arbejde med rummelighed Hovedprincip D er et af de hovedprincipper, som få skoler har valgt at fokusere på i det fremtidige arbejde med rummelighed. De der har valgt at arbejde med hovedprincip D vil hovedsageligt se på relationerne mellem barn-barn, barn-voksen og voksen-voksen. Det er primært kvaliteten af relationerne, men også en fælles holdning hos de voksne, der arbejdes med. Et par skoler vil arbejde med anerkendende pædagogik, mens en enkelt vil arbejde på fælles normer og adfærd hos de voksne. Hovedprincip E: Sociale kompetencer Der igangsættes og videreudvikles trivselsfremmende initiativer på skole- og klasseniveau med henblik på udvikling af børnenes personlige og sociale kompetencer. Under hovedprincip E er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende: 5

6 Skolens evaluering Trin for trin Trivselsdage for alle klasser Trivselsundersøgelse Klassekontrakter vedrørende ro, orden og omgangstone Den gode cirkel Mobbehandlingsplan Social læseplan Handleplaner for klassens udvikling af sociale kompetencer (sprogbrug, klasseregler, social omgang, omgangstone, børnemøder) Den gode stol Børnemøder Det fremtidige arbejde med rummelighed Når det gælder de sociale kompetencer, er der 3 områder, det primære fokus vil være på i de kommende år. Flere skoler vil udarbejde eller implementere sociale læseplaner, så der arbejdes med sociale mål for klasser, årgange eller afdelinger. Andre vil fokusere på indskolingen, hvor de vil styrke de personlige og sociale kompetencer ved f.eks. at arbejde med trin for trin. Endelig vil nogle skoler arbejde med omgangstonen og omgangsformen på skolerne, så der bliver udviklet en positiv omgangstone mellem eleverne indbyrdes, mellem elever og medarbejdere og mellem medarbejderne indbyrdes. Samtidig skal man lære at tage hensyn til hinanden. Ud over de 3 områder vil enkelte skole arbejde med eksempelvis oprettelse af bekymringsudvalg, som kan opsamle elevproblemer, mere struktur på børnemøder, fælles ugentlig time, hvor lærer og pædagog arbejder med sociale kompetencer og indarbejdelse af arbejdet omkring sociale kompetencer i årsplanen. Hovedprincip F: Kompetencecenter Kompetencecenteret er en integreret del af skolens liv og etableres som en persongruppe med fagkompetencer og handlemuligheder, som sikrer, at den enkelte lærer, den enkelte pædagog eller det team, man indgår i, har et kvalificeret sted at drøfte sine overvejelser vedrørende udvikling af kompetencer hos såvel svage som stærke elever og få sparring på, hvordan der kan arbejdes videre. Under hovedprincip F er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende: Lektiecafé/lektiehjælp Kompetencecenterets medarbejdere som ressourcepersoner for øvrige ansatte Pædagoger tilknyttet kompetencecenteret AKT arbejde individuelt og som klassemøder Individuelle undervisningsplaner for alle børn tilknyttet kompetencecenteret Tilknytning af AKT pædagog Kompetencecentermedarbejdere som specialister på konkrete områder 6

7 Skolens evaluering Det fremtidige arbejde med rummelighed Når det gælder kompetencecenteret har mange skoler valgt at arbejde yderligere med AKT problematikker. Mange vil koncentrere indsatsen yderligere på dette område, da det fylder meget på skolerne, og derfor er en problemstilling, som mange gerne vil blive bedre til at håndtere. Dette sker f.eks. ved at der arbejdes yderligere med relationer og redskaber, der kan understøtte kommunikation. På AKT området vil flere skoler desuden videreudvikle eller oprette fristeder, hvor konflikter kan håndteres og elever kan komme hen, hvis de har behov for at rase ud, slappe af eller tale med en voksen. Et enkelt sted er fristedet beskrevet som et forebyggende tilbud, der skal virke forebyggende i de enkelte klasser. Dog skal elever også her kunne henvises til stedet i kortere eller længere tid. Nogle skoler har valgt at tilbyde lektiecafé eller lektiehjælp. Dette tilbud kan foregå i et samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen eller være tilknyttet enten undervisningsdelen eller fritidsdelen. Et enkelt sted er tilbudet direkte rettet mod tosprogede elever. Ud over disse områder, som flere skoler vil arbejde med de kommende år, vil enkelte skoler arbejde med at udvikle: Anvendelsen af kompetencecenterets medarbejdere som ressourcepersoner for de øvrige ansatte, udarbejdelse af individuelle handleplaner og opfølgning/evaluering af disse, effektivisering af kompetencecenterets ressourcer og tilbud der vil give velbegavede børn optimale muligheder i skolen. Hovedprincip G: Fleksibel specialundervisning Med særlig fokus på forebyggelse og foregribelse tilrettelægger kompetencecenteret i samarbejde med pædagoger, lærere og team en fleksibel specialundervisning, hvor der bl.a. er mulighed for ekstra støtte i klassen. Under hovedprincip G er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende: Specialundervisningen lagt ud i årgangsteam Støtte på klassen til særligt udsatte elever Samarbejde mellem kompetencecenter og lærere omkring integrering af enkeltelever Forebyggende læseundervisning på bestemte klassetrin Fokus på tidlig indsats Det fremtidige arbejde med rummelighed Når det gælder hovedprincip G Fleksibel specialundervisning er der ikke så mange skoler, der har angivet dette som specielt udviklingsområde de kommende år. Det kan hænge sammen med, at hovedprincip F og G er meget nært tilknyttede, og rigtig mange skoler har valgt at arbejde med hovedprincip F. Indenfor hovedprincip G er det meget spredt, hvad skolerne vil arbejde med. Nogle vil arbejde mere forebyggende med bl.a. læsning, mens andre vil arbejde yderligere på, at færre elever udskilles fra klassen. Desuden vil nogle få arbejde med at øge fleksibiliteten i kompetencecenteret ved at lægge ressourcerne ud i teamene. 7

8 Skolens evaluering Hovedprincip H: Ressourceanvendelse Den enkelte skole tænker og handler fleksibelt, helhedsorienteret og målrettet i forhold til anvendelsen af skolens ressourcer. Under hovedprincip H er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende: Fleksibel udnyttelse af kompetencecenterressourcerne Det fremtidige arbejde med rummelighed Det er meget få skoler, der direkte har angivet at arbejde med ressourceanvendelsen. Dette dækker dog over, at ressourceanvendelsen har været meget i fokus, når det gælder kompetencecenterressourcerne. Der er dog to skoler, der har valgt at arbejde videre med ressourceanvendelsen. Den ene ønsker at blive bedre til at udnytte timeressourcerne, mens den anden vil gøre specialundervisningen overflødig gennem en økonomisk/timemæssig opprioritering af normalundervisningen. Hovedprincip I: De fysiske rammer Skolens rum både ude og inde indrettes fleksibelt og med øje for det æstetiske og med mange funktionsmuligheder, således at de kan danne ramme om vekslende undervisningsindhold og organisationsformer og funktioner. Samtidig skal rummene appellere til børnenes forskellige læringsstile og give dem oplevelsen af at høre til. Under hovedprincip I er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende: Fælles lokaler for skolestartens undervisning og fritid Gode fysiske rammer for elevernes pausetilholdssteder Åbent pædagogisk servicecenter i frikvartererne Gode udendørs udfoldelsesmuligheder for eleverne i frikvartererne Fokus på fysiske læringsrum Fleksibelt inventar Gode arbejdsforhold for gruppearbejde/holddannelse Indretning af de fysiske rammer, så de passer til de forskellige læringsstile Bevidst brug af udeområder i undervisning, pauser og fritid Det fremtidige arbejde med rummelighed For langt de fleste skoler handler de næste års fokus på de fysiske rammer om etablering af fleksible læringsmiljøer på skolerne. Mange steder ønsker man både gennem pædagogikken, de fysiske rammer og indretningen i lokalerne at tage hensyn til elevernes forskellige måder at lære på og at få mulighed for at anvende lokalerne fleksibelt, så det bliver muligt at danne hold af forskellige størrelser og samarbejde klasserne imellem. Fokuseringen på fleksible læringsmiljøer gælder her både lokaler til undervisning og fritid, og de områder eleverne benytter i deres pauser. Nogle skoler står overfor at skulle ombygge skolen efter principperne for fleksible læringsmiljøer, og har af den grund fokus på de fysiske rammer, mens andre bare ønsker at udnytte de 8

9 Skolens evaluering eksisterende rammer bedre og gøre lokalerne mere indbydende gennem forskellige former for udsmykning. Et par skoler har fokus på det bygningsmæssige fællesskab mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i indskolingen. En enkelt skole vil desuden undersøge muligheden for, at de fysiske rammer kan understøtte en afdelingsopdeling. Hovedprincip J: Overgange mellem forskellige institutioner Der arbejdes til stadighed med tværfaglige samarbejdsformer bl.a. i overgangen mellem forskellige institutioner (f.eks. børnehave og skole, skole og fritidscenter, små og store skoler, skole- og uddannelsessystem/arbejdsmarked). Under hovedprincip J er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende: Overleveringssamtaler mellem børnehave og skole Ved skoleskift sikre vidensdeling omkring elevens "bagage" og skolens praksis og følge op på det Det fremtidige arbejde med rummelighed Heller ikke overgangen mellem forskellige institutioner er der mange skoler, der har valgt at arbejde med, når det gælder rummelighedsindsatsen de kommende år. Dem der har valgt at arbejde inden for dette hovedprincip koncentrerer sig primært om skolestarten og samarbejdet mellem børnehave og skole, hvor der arbejdes på at gøre de eksisterende samarbejdsaftaler bedre, koordinere arbejdet med social træning mellem børnehave og skole, forbedre indskrivningsproceduren og at opnå et fælles børnesyn på institutioner og i skoler i samme område. Nogle få skoler vil arbejde med overgangen mellem skole og DUS, f.eks. ved at anvende socialpædagogiske timer i indskolingen for at lette overgangen mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Desuden vil en enkelt skole arbejde med rullende skolestart, mens en anden vil arbejde på en bedre klassedannelse, der har til formål at danne velfungerende klasser. Hovedprincip K: Leder-/Lærer-/Pædagogkvalifikationer Ledere, lærere og pædagoger skal gennem efter-/videreuddannelse og pædagogisk udvikling på skolen sikres kvalifikationer til at håndtere de udfordringer, arbejdet med det enkelte barn og børnegruppen i den rummelige skole giver. Under hovedprincip K er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende: Fælles pædagogiske dage for alle pædagogiske medarbejdere Samtaler med alle årgangsteam og DUS-afdelinger om kompetenceudvikling Kurser Kollegavejledning Kollegial respons Omsætning af fælles værdier og mål til praksis Værdidialog 9

10 Skolens evaluering Det fremtidig arbejde med rummelighed Med kompetenceudviklingsprojektet, der har kørt sideløbende med rummelighedsindsatsen, er det naturligt, at der har været meget fokus på kompetenceudvikling hos specielt det pædagogiske personale på skolerne. Der er da også rigtig mange skoler, der har valgt at angive arbejdet med udviklingen af leder-/lærer-/ og pædagogkvalifikationer som noget af det, de vil arbejde videre med de kommende år. De fleste har valgt at beskrive indholdet i de kurser/pædagogiske dage de har planlagt det kommende år. Nogle skoler har valgt at fokusere på personalet i kompetencecenteret. Bl.a. vil der blive uddannet lærere indenfor dansk som 2. sprog, mens andre har valgt at fokusere på kompetencecenterlærernes rådgivning og vejledning af kollegaer, prøvetagning eller evaluering specielt i forhold til arbejdet med elever med særlige behov. Mange andre skoler har valgt, at hele personalet uddannes inden for bestemte områder: Her har flere valgt at arbejde med relationspædagogik med det formål at udvikle relationskompetencer hos det pædagogiske personale, mens nogle få har valgt f.eks. læringsstile og de mange intelligenser, værktøjer/redskaber til at håndtere konflikter, kollegavejledning, kollegial supervision, handleplaner for den enkelte elev, kompetence til at takle de sværeste AKT elever, klassearbejde, social træning, den svære samtale og evalueringsværktøjer. Ud over kurser og foredrag vil nogle skoler anvende vidensdeling blandt personalet og debat om, beslutning af og implementering af værdigrundlag på skolen som kompetenceudviklingstiltag. Hovedprincip L: Arbejdsmiljø Der sættes øget fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø, hvor målet bl.a. er at skabe arbejdsglæde gennem et miljø præget af medansvar, medindflydelse og udvikling. Under hovedprincip L er følgende punkter af kommunens skoler blevet udvalgt som værende de mest rummelighedsskabende: Muligheder for fælles forberedelse, individuel forberedelse og mødevirksomhed Sociale spilleregler for personalet Udarbejdelse af APV vedrørende psykisk arbejdsmiljø Årlig evaluering af det psykiske arbejdsmiljø Undervisningsmiljøvurdering Lokal personalepolitik Stresstest Det fremtidig arbejde med rummelighed Kun få skoler har valgt i forbindelse med rummelighedsindsatsen fortsat at arbejde med arbejdsmiljøet. Dem der vil fokusere på arbejdsmiljøet vil arbejde for at den enkelte pædagog/lærer oplever et godt arbejdsmiljø, hvor den enkelte medarbejder har en mindre stressende hverdag og medarbejderne har et lavt sygefravær. Yderligere emner Nogle skoler har i forbindelse med skitseringen af deres fremtidige rummelighedsindsats valgt at fokusere på nogle områder, som det er svært at placere entydigt under et hovedprincip. Disse tiltag vil blive beskrevet i dette afsnit. 10

11 Skolens evaluering Flere skoler har valgt at fokusere på dokumentation og evaluering. Målfastsættelse for undervisningsforløb og elevernes udbytte af undervisningen vil være udgangspunkt for evalueringen, der igen er grundlaget for både elevers og medarbejderes planlægning af det videre arbejde. På én skole vil det næste år være et krav, at der i hver enkelt klasse skal praktiseres løbende dokumentation og evaluering. En anden skole vil udvikle evalueringsredskaber som en hjælp til udviklingen af en evalueringskultur på skolen. To skoler arbejder med multietnisk/multikulturel skole, mens en anden vil højne informationsniveauet og en sidste vil gøre frikvartererne bedre for eleverne gennem mere ansvar, motion og samvær på tværs af klasser. Opsamling Samlet set er det tydeligt, at der også i de kommende år vil blive arbejdet meget med rummelighed i Aalborg Kommunes skoler. De af skolerne udvalgte rummelighedsskabende faktorer vil blive inkluderet i den fælles skolebeskrivelse, der bliver vedtaget i efteråret Den fælles skolebeskrivelse skal være gældende for alle skoler i kommunen. Når det gælder den fremtidige indsats omkring rummelighed, vil der også i de kommende år blive arbejdet med samtlige hovedprincipper. Der er dog forskel på, hvor mange skoler der vil arbejde med de enkelte hovedprincipper. De hovedprincipper flest skoler vil komme til at arbejde med i de kommende år er: Undervisningens tilrettelæggelse, organisering, kompetencecenter, fysiske rammer og leder-/lærer-/ og pædagogkvalifikationer. 11

12 n I denne rapportdel vil resultater af spørgeskemaundersøgelsen blive præsenteret. Ligeledes vil elementer fremkommet under fokusgruppeinterviewene blive inddraget i fremstillingen. Resultaterne vil være ordnet under hovedprincipper. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag. Metode Der er udsendt et spørgeskema til alle skoler. Spørgsmålene er centreret omkring de 12 hovedprincipper. Fokusgruppeinterview Der er foretaget 4 fokusgruppeinterview. 4 hovedprincipper har været i fokus. Det drejer sig om A: Undervisningens tilrettelæggelse, B: Organisering, C: Forældreinddragelse og -ansvar og F: Kompetencecenter. Hovedprincipperne er valgt, fordi de ifølge spørgeskemaerne har været meget i fokus i rummelighedsindsatsen, og fordi det har været ønskeligt med øget viden om, hvordan skolerne har arbejdet med hovedprincippet. Hovedprincip A: Undervisningens tilrettelæggelse Under hovedprincip A spørges der til om skolerne som følge af rummelighedsindsatsen har haft yderligere fokus på differentieret undervisning. Hertil svarer 33 af 37 skoler enten I høj grad eller I nogen grad. 36 ud af 37 skoler svarer Ja til, at der er medarbejdere der arbejder med mange intelligenser. Det er dog kun 15 skoler, hvor det er over 50 % af medarbejderne. Fokusgruppeinterviewene har synliggjort, at netop arbejdet med mange intelligenser har bidraget til ny viden, og givet inspiration til nye arbejdsmåder. Således nævnes det ofte, at de mange intelligenser har givet et bredere syn på børnene (flere kompetencer ses som nyttige), og en erkendelse af, at både de fagligt stærke og svage børn har styrkesider. Konkret arbejder nogle skoler med udgangspunkt i de mange intelligenser at lave elevprofiler. Altså en klarlæggelse af, hvilke kompetencer børnene har mest udviklet. Herudfra laves mål og handleplaner, som beskriver hvad og hvordan der skal prioriteres den kommende tid. Alle skoler har medarbejdere, der arbejder med læringsstile. På 16 skoler er det mere end 50 % af medarbejderne, der arbejder med læringsstilene. I fokusgruppeinterviewene er der spurgt ind til arbejdet med læringsstilene. Læringsstilene har bidraget medarbejderne med en større forståelse af, at børn lærer på forskellige måder. Nogle børn lærer bedst, når de sidder stille, nogle når de er i bevægelse, osv. Flere steder er der eksperimenteret med at lade børnene bestemme, hvor de eksempelvis vil læse eller om de vil høre musik samtidig med at de læser. Som følge af rummelighedsindsatsen arbejder flere medarbejdere med handleplaner for det enkelte barn. Dette svarer 21 af de 37 skoler ja til. I alt 36 skoler arbejder med handleplaner, mens det på 15 skoler er mere end 50 % af medarbejderne. Handleplanerne ses som et nødvendigt redskab for alle elever tilknyttet kompetencecentrene, således at det enkelte barns udvikling iagttages og dokumenteres. Mange lærere laver, som spørgeskemaundersøgelsen har vist, handleplaner for samtlige børn. Med udgangspunkt i elevens aktuelle niveau, opstilles mål og handleplaner for den fremtidige periode i samarbejde med lærere og forældre. Handleplaner vedrører typisk både elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Ved elev- og forældresamtaler tages der udgangspunkt i de opstillede mål og handleplaner, og det dokumenteres hvor langt eleven er kommet. Herudfra opstilles nye mål og handleplaner. Dette redskab betragtes som en stor hjælp, idet forældrene inddrages og ansvarliggøres i elevernes udvikling, og de synlige mål gør det klart for eleven på hvilke områder han/hun 12

13 skal arbejde. Der arbejdes også mange steder med udviklingsplaner for det enkelte barn i DUS. Bl.a. med henblik på at fremskaffe dokumentation på elevens udvikling arbejdes der mange steder med logbøger. Det er dog kun 11 skoler, at over 50 % af lærerne arbejder med logbøger. En logbog er et hæfte/bog, hvori enten eleven eller læreren beskriver, hvad eleven har lavet den seneste periode. Flere steder arbejdes der ligeledes med porteføljen. En portefølje er en mappe, hvori eleven fx placerer noget af det han/hun har arbejdet med på det sidste. Det kunne fx være en stil, et bånd med oplæsning, en tegning. Der er ikke spurgt ind til arbejdet med porteføljer i spørgeskemaet. Fokusgruppeinterviewene har synliggjort, at både logbøger og portefølje vurderes som gode dokumentationsformer, og at de er et godt redskab i forhold til dialog med forældrene om elevens standpunkt og udvikling. Hovedprincip B: Organisering Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at alle skoler har etableret team. 24 skoler arbejder med klasseteam, 26 skoler arbejder med årgangsteam, 27 skoler arbejder med afdelingsteam, 25 skoler arbejder med fagteam. Derudover har flere skoler etableret team omkring kompetencecentrene og Pædagogisk Mediecenter. Ligeledes fremgår det, at der på mange skoler arbejdes med holddeling. Således svarer 23 skoler, at over 50 % af deres medarbejdere arbejder med holddeling. I de gennemførte fokusgruppeinterview nævnes holddeling som et godt redskab til differentieret undervisning. Med holddeling bliver det muligt at lave hold ud fra forskellige kriterier som eksempelvis fagligt standpunkt, køn, svage stærke elever, interesse, det sociale osv. Holddeling foregår ofte i emneforløb over længere tid men også som en del af den normale undervisning. Hovedprincip C: Forældreinddragelse og ansvar På 33 skoler inddrages forældrene i opstilling af faglige mål for deres barn. Af de 33 er det dog kun 21, hvor det er over 50 % af forældrene. På 36 skoler er forældrene inddraget i opstilling af personlige mål for deres barn. Af disse 36 er det på 24 skoler over 50 % af forældrene. På 36 skoler er forældrene inddraget i sociale mål for deres barn. På 27 af disse skoler er over 50 % af forældrene inddraget. Med henblik på at undersøge forældreopbakningen er der under hovedprincip C spurgt ind til, om forældrene bakker op om skolens mål og handleplaner. Hertil svarer 36 skoler Ja, mens 33 af de 36 oplever, at det er over 50 % af forældrene. På samme måde er skolerne blevet spurgt om forældrenes opbakning til den enkelte klasses aktiviteter. Alle svarer Ja hertil, og for 36 af 37 skoler er det for mere end 50 % af medarbejderne. Det nøjagtigt samme resultat fremkommer på spørgsmålet Oplever I, at forældrene bakker op om deres barns udvikling. 13

14 14 Evaluering af rummelighedsindsatsen 36 skoler oplever, at forældrene bakker op om andre børns udvikling. Knap så positivt er det, at kun 20 skoler oplever at over 50 % af forældrene bakker op. Med henblik på at få inspiration til skolernes arbejde med forældreinddragelse og ansvar er der gennemført et fokusgruppeinterview. Interviewet har vist, at: Forældrenes involvering mindskes med årene, og at der er behov for andre metoder i de ældste klassetrin. De svage forældre har sværere ved at tage initiativ til løsning af konflikter Det er vigtigt at inddrage forældrene tidligt om klassens planer dette giver mulighed for forældrene at stille spørgsmål og evt. ændre nogle ting Hjemmebesøg ved første elevsamtale giver læreren/pædagogen et godt/bredt indblik i barnets forudsætninger og vilkår. Når der afholdes infomøder eller udsendes infomateriale skal det have konkret betydning for det enkelte barn ellers bliver forældrene væk eller undlader at læse materialet. Derudover er der spurgt ind til, hvordan skolerne sikrer et højt informationsniveau til forældrene. Følgende redskaber blev nævnt: Udarbejdelse af nyhedsbreve, årgangsbreve og skoleblad Udarbejdelse og vedligeholdelse af hjemmeside Åbent hus dage Debataftener med temaer med aktuel relevans for børnenes skolegang eksempelvis mobning, alkohol Udarbejdelse af aktivitetskalender i god tid inden aktiviteterne går i gang med bl.a. oversigt over frister for aflevering af elevmateriale Lektiecafe i forhold til de forældre, som ikke har mange ressourcer Samtaleark, logbøger og portefølje som udgangspunkt for forældrenes snak med lærerne om elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Hovedprincip D: Synlighed og tilstedeværelse Under hovedprincip D er skolerne blevet spurgt, om der som følge af rummelighedsindsatsen er sat (yderligere) fokus på relationer mellem børnene og de voksne? og om der som følge af rummelighedsindsatsen er sat (yderligere) fokus på relationer mellem børnene?. Til første spørgsmål svarer 33 af 37 skoler enten I høj grad eller I nogen grad. Til andet spørgsmål svarer 34 af 37 skoler I høj grad eller I nogen grad. De 2 svar gør det klart, at rummelighed i høj grad handler om relationer. Hovedprincip E: Sociale kompetencer Under hovedprincip E spørges der til børnenes sociale og personlige kompetencer. 35 af 37 skoler svarer Ja til, at de har arbejdet yderligere med børnenes sociale kompetencer. Ligeledes svarer 35 skoler Ja til, at der er arbejdet yderligere med børnenes personlige kompetencer. De sociale og personlige kompetencer har således været et centralt omdrejningspunkt for skolernes arbejde med rummelighed. For at uddybe hovedprincippet er der spurgt ind til nogle konkrete redskaber. Ud fra svarene kan det konkluderes, at alle skoler har vedtaget regler for samværet mellem børnene, alle skoler har udarbejdet et beredskab i forbindelse med sorg og krise og 33 skoler har vedtaget en handlingsplan for forebyggelse af mobning. Hovedprincip F: Kompetencecenter 36 af 37 skoler har etableret et kompetencecenter.

15 Derudover er skolerne blevet spurgt om Hvor mange elever der har været igennem kompetencecentret i perioden fra august 2004 til januar 2005? Nedenstående er gengivet en oversigt over skolernes svar: Byplanvejens skole 51 individuelle, 2 klasser, 35 børnehaveklasseelever (motorisk træning) Ellidshøj skole 93 elever Ferslev skole Ikke opgivet Filstedvejens skole 80 elever Frejlev skole 52 elever Gistrup skole Ikke opgivet Gl. Hasseris skole 94 elever Gl. Lindholm skole Ikke opgivet Grindsted skole Ikke opgivet Gug skole 234 Herningvejens skole 227 Højvangskolen Ikke opgivet Klarup skole eller alle Kærbyskolen 30 elever Langholt skole 20 elever Løvvangskolen Ca. 150 elever Mellervangskolen Ca. 40 % af skolens elever Nr. Uttrup skole elever Nørholm skole 16 + ca. 12 Nøvling skole 37 elever Seminarieskolen 35 elever Skansevejens skole 100 elever Sofiendalskolen Ikke opgivet Stolpedalsskolen 205 elever Sulsted skole 60 elever Svenstrup skole 200 elever Sønderbroskolen 155 elever Sønderholm skole 20 elever Tornhøjskolen 164 elever Tylstrup skole 19 elever Vadum skole 56 elever Vejgaard Østre skole Mindst halvdelen af eleverne Vestbjerg skole 43 elever på forebyggende arbejde Vesterkærets skole Ikke opgivet V. Mariendal skole 66 elever Vodskov skole 40 elever og 4 klasser Vaarst/Fjellerad skole 16 elever Der er en del usikkerhed i ovennævnte tal, idet skolerne, som det fremgår af ovenstående tabel, på forskellig vis har opgivet tallene. Nogle skoler har kun noteret antallet af enkeltelever, mens andre har medtaget klasser. En del skoler har ikke opgivet tallene. Derudover er der spurgt ind til Hvilke ydelser kompetencecentret tilbyder? Der er mange sammenfald i ydelserne. Nedenstående er der en samlet liste over beskrevne ydelser i kompetencecentrene. AKT Relationsarbejde Faglige kurser/støtte Tosprogede 15 Forebyggende specialundervisning Foregribende specialundervisning Indgribende specialundervisning Motorisk træning

16 Holddannelse Undervisningsdifferentiering Kollegial sparring Prøver, test, screening og opfølgning på test It-rygsæk BMB (bevægelse, musik, bogstaver) Individuel undervisning Lyd-stave-læsekurser Lektiehjælp Faglig evaluering Social træning Samtaler med enkeltelever og klasser Fagdidaktik Kontakt til PPR Samarbejde med klasselærere Undervisning af elever med læsevanskeligheder Forebyggende læseindlæring Social og familiær støtte Udarbejdelse af undervisningsplaner/handleplaner Klassekonferencer Forældresamarbejde Tidlig indsats (samarbejde med børnehaver) Sproglig opmærksomhed Ressourcelærer Frikvartersordning Skolerne er blevet spurgt, om kompetencecentret arbejder med de fagligt stærke elever. Hertil svarer 10, at Ja, mens 24 svarer Nej, og 3 Ved ikke. I fokusgruppeinterviewene er der spurgt ind til, hvordan de udvalgte skoler har arbejdet med de stærke elever. Hertil svares der bl.a., at kompetencecentret ofte er involveret i at finde materiale og andet inspirationsmateriale i forhold til denne gruppe elever, men at disse elever ikke er inddraget i kompetencecentret med opstilling af handleplaner osv. som kompetencecentrets øvrige elever. Interviewpersonerne er dog enige i, at der er behov for en indsats på området, fordi man ellers risikerer, at de stærke elever udvikler AKT-problematikker, fordi de ikke udfordres tilstrækkeligt. 31 af 37 skoler svarer enten I høj grad eller i nogen grad til, at kompetencecentret bruges som sparringspartnere i forhold til skolens øvrige medarbejdere. Fokusgruppeinterviewene har uddybet, at kompetencecenterpersonalets inddragelse i forhold til øvrige medarbejdere er blevet modtaget pænt. KC-personalets samarbejde med det øvrige personale giver de enkelte lærere/pædagoger større viden om KC ydelser, større indflydelse på fordelingen af KC-ressourcerne, samt større medansvar på skolens problembørn. Hovedprincip G: Fleksibel specialundervisning Spørgsmålene under hovedprincip G giver en uddybning af KC arbejdsområder. Svarfordelingen er illustreret i nedenstående: Arbejder kompetencecentret forebyggende? Antal skoler I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ubesvaret Tabelbeskrivelse: 35 af 37 skoler arbejder enten I høj grad eller I nogen grad forebyggende. 16

17 Arbejder kompetencecentret foregribende? Antal skoler I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ubesvaret Tabelbeskrivelse: 34 af 37 skoler arbejder I høj grad eller I nogen grad foregribende Arbejder kompetencecentret med børn med AKTvanskeligheder? Antal skoler I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ubesvaret Tabelbeskrivelse: 35 af 37 skoler arbejder kompetencecentret I høj grad eller I nogen grad med AKT-vanskeligheder Deltager kompetencecentrets personale som ekstra støtte i klasserne? 20 Antal skoler I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ubesvaret Tabelbeskrivelse: På 30 af 37 skoler deltager kompetencecentrets personale I høj grad eller I nogen grad som ekstra støtte i klasserne Hovedprincip H: Ressourceanvendelse Spørgsmålene under hovedprincip H klarlægger, at 15 af de 37 skoler har fordelt ressourcer til børn med særlige behov til det enkelte team. Derudover er skolerne blevet spurgt, om de for at øge rummeligheden har foretaget justeringer i måden, hvorpå de anskuer de økonomiske og personalemæssige ressourcer. Hertil svarer 25 skoler Ja. Nedenstående er gengivet nogle af de beskrevne justeringer: Kompetencecenterpersonalet inddrages i selvstyrende team 17

18 KC-ressourcer følger børnene ud i årgangene Der er afsat ressourcer fra DUS til KC Der er afsat øgede ressourcer til AKT Der afsættes ressourcer til oprettelse af Pusterum for elever, der har brug for en pause fra undervisningen. Har afprøvet at samle flere klasser for at bruge ressourcerne fleksibelt. 5 skoler deltager i Rummelighedspuljeprojektet, hvor PPR ressourcerne er lagt ud til skolerne, og hvor der eksperimenteres med fleksibel anvendelse af ressourcer. Hovedprincip I: De fysiske rammer Der er 21 skoler, der i spørgeskemaundersøgelsen angivet, at de har foretaget ændringer i skolens fysiske rum. Skolerne er blevet bedt anføre, hvilke ændringer de har foretaget. Listen er gengivet nedenstående: Hvad har skolen arbejdet med - De Fysiske Rammer Udnyttelse af lokaler, der står tomme i dagtimerne Udnyttelse af udearealer Etablering af fleksibel it-funktion Inddragelse af gangarealer Etablering af individuelle arbejdspladser til eleverne Arbejde med æstetisk indretning af lokaler Etablering af grupperum Etablering af lokale/områder hvor eleverne kan få en pause fra undervisningen Antal skoler Udover ovenstående nævner flere, at de har etableret/arbejder på at etablere teamrum ude i afdelingerne, etablering af drikkevandssteder, junglesti, udeværksteder, skofri områder, osv.. Derudover er skolerne blevet spurgt, om de som følge af rummelighedsindsatsen har ændret anvendelse af lokaler. 20 har svaret ja til spørgsmålet. Ændringerne har hovedsageligt gået på at etablere fysiske forhold, der muliggør undervisningsdifferentiering. Dvs. fysiske rammer med mulighed for holddeling, gruppearbejde, individuelle arbejdspladser, stillerum osv. På trods af at der i forbindelse med rummelighedsindsatsen er arbejdet meget med de fysiske rammer er det 15 af 37 skoler, der mener, at deres fysiske rum understøtter mulighederne for vekslende organisationsformer, og det er kun 8 skoler, der anfører, at rummene appellerer til børnenes forskellige læringsstile. Hovedprincip J: Overgange mellem forskellige institutioner Nedenstående tabel viser skolernes svar på spørgsmålene under hovedprincip J: 18

19 Har I i forbindelse med rummelighedsindsatsen etableret (yderligere) samarbejde med...? Antal skoler Ja Nej/Ved ikke Ja Nej/Ved ikke Ja Nej/Ved ikke Ja Nej/Ved ikke Ja Nej/Ved ikke Børnehaver i området Fritidscentre i området Andre skoler Øvrige uddannelsessystem Arbejdsmarkedet Som det fremgår af figuren er det ganske få skoler, der i forbindelse med rummelighedsindsatsen har etableret yderligere samarbejde med henholdsvis børnehaver i området, fritidscentre i området, andre skoler, øvrige uddannelsessystem og arbejdsmarkedet. Årsagen hertil kan være at få skoler har vurderet, at hovedprincip J har stor indflydelse på, om skolen er rummelig. En anden årsag kan være, at der de senere år har været meget fokus på netop overgange i forbindelse med implementeringen af skolestartspolitikken, og at samarbejdsaftaler således allerede er etableret. Hovedprincip K: Leder-/Lærer-/Pædagogkvalifikationer Nedenstående tabel viser, hvilke temaer skolerne har haft uddannelsesaktivitet i forhold til: Uddannelsestema Antal skoler De mange intelligenser/læringsstile Praktisk musiske aktiviteter AKT Elevernes sociale kompetencer (mobning, elevernes omgangsformer, adfærd, sprogbrug etc.) Forældrerollen Kollegial supervision/konfliktløsning Relationskompetencer Fleksible læringsmiljø Psykisk arbejdsmiljø (stress, gennemførelse af ArbejdsPladsVurdering, osv.) Kompetencecentrets indretning eller funktioner Evaluering Handleplaner for det enkelte barn Udfordringer for fagligt stærke elever Undervisningsdifferentiering

20 Foruden de i tabellen anførte nævnes af få skoler bl.a. neuropædagogik, teamsamarbejde, itkurser, socialpædagogisk arbejde, videreuddannelse af kompetencecenterpersonale. Som det fremgår af ovenstående tabel har der i forbindelse med rummelighedsindsatsen været stor uddannelsesaktivitet. De mest populære uddannelsestemaer har været: De mange intelligenser/læringsstile, AKT, fleksible læringsmiljøer, kollegial supervision/konfliktløsning. Hovedprincip L: Arbejdsmiljø Under hovedprincip L er skolerne blevet spurgt, om de som følge af rummelighedsindsatsen har arbejdet yderligere med medarbejdernes arbejdsmiljø. Hertil har 17 svaret Ja. Den måde skolerne har arbejdet med emnet har blandt andet været ved: gennemførelse af APV og opfølgning herpå etablering af mulighed for kollegavejledning/sparring gennemførelse af undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø samt opfølgning herpå gennemførelse af stresstest samt individuel opfølgning af arbejdspsykolog pædagogiske arrangementer om at være i konflikter har udformet en politik for omgangsformer i medarbejdergruppen udarbejdelse af voksenværdier og elevværdier Derudover har skolerne skullet svare på, om I som følge af rummelighedsindsatsen har arbejdet (yderligere) med elevernes arbejdsmiljø. Hertil svarer 17 skoler Ja. Dette er bl.a. gjort ved: Arbejde med relationer mellem børnene Øgede aktivitetsmuligheder i elevpauser Udarbejdelse af aftaler for omgangen mellem børnene Børnemøder Sideløbende med rummelighedsindsatsen har alle skoler udarbejdet den lovpligtige undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Fokuspunkter Ved størstedelen af spørgsmålene i spørgeskemaet har skolerne i en eller anden grad arbejdet med elementerne i hovedprincipperne. Det samme gør sig gældende for spørgsmålene i fokusgruppeinterviewene. Nedenstående fokuspunkter er opstillet, fordi færre skoler har arbejdet hermed. Individuelle handleplaner der laves individuelle handleplaner men som oftest kun for eleverne i kompetencecentret. De individuelle handleplaner betegnes i fokusgruppeinterviewene som et godt redskab i forhold til opfølgning på elevernes arbejde og i forhold til skole-hjemsamarbejdet. Logbøger og (portefølje) logbøger og (portefølje) bruges kun af ganske få lærere men betegnes i fokusgruppeinterviewene, som et godt redskab. Logbøger og (portefølje) muliggør dokumentation af elevernes arbejde, giver mulighed for opfølgning på elevernes opstillede mål samt inddragelse af forældrene. Holddeling er ifølge spørgeskemaundersøgelse ganske udbredt, men nævnes også i fokusgruppeinterviewet som et godt redskab i forhold til undervisningsdifferentiering. Forældreinddragelse fokusgruppeinterviewene har vist, at god forældreinddragelse kræver, at forældrene involveres i spørgsmål med relevans for deres barn og helst tidligt i forløbet. Forældreinddragelse spørgeskemaundersøgelsen viser, at forældrene i høj grad bakker op om deres eget barn, men kun i begrænset omfang om andres børn. 20

21 21 Evaluering af rummelighedsindsatsen Stærke elever kompetencecentrene arbejder kun i begrænset omfang med de stærke elever fokusgruppeinterviewene har klarlagt, at der i høj grad er behov for en indsats i forhold til de stærke elever. Fysiske rammer mange skoler har arbejdet med de fysiske rammer men giver samtidig udtryk for, at lokalerne ikke i særlig stor udstrækning appellerer til holddeling, undervisningsdifferentiering. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews Nedenstående er der lavet en kort opsamling på ovenstående. Opsamlingen oplister elementer fra spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene, som hovedparten af skolerne har arbejdet med. A: Der har i rummelighedsindsatsen været megen fokus på differentieret undervisning. Mange steder ved indføring i og arbejdet med Mange Intelligenser og Læringsstile, handleplaner for det enkelte barn. En del medarbejdere arbejder med logbøger (og portefølje) som bl.a. er et redskab til sikring af dokumentation for elevens udvikling. B: Alle skoler har etableret team. Holddeling er hyppigt anvendt som redskab til at differentiere undervisningen. C: Forældrene er næsten alle steder inddraget i opstilling af faglige, personlige og sociale mål for deres barn. Forældrene bakker i høj grad op om skolens mål og handleplaner, klassens aktiviteter, det enkelte barns udvikling, men i mindre grad om andre børns udvikling. D: Relationsarbejde har været meget i fokus og vurderes som et vigtigt element i skolens arbejde med rummelighed. E: Skolerne har i forbindelse med rummelighedsindsatsen arbejdet meget med børnenes sociale kompetencer. Alle skoler har udarbejdet beredskab i forbindelse med sorg og krise og de fleste skoler har vedtaget handlingsplan for forebyggelse af mobning. F: Alle skoler med undtagelse af 1 (er i gang med det) har etableret kompetencecenter. Kompetencecenterpersonale inddrages på de fleste skoler i samarbejde med skolens øvrige personale. G: Kompetencecentret arbejder på næsten alle skoler forebyggende, foregribende og med AKT-vanskeligheder. På mange skoler deltager personalet som ekstra støtte i klasserne. H: Ca. halvdelen af skolerne har fordelt ressourcer til Børn med særlige behov til det enkelte team. I forbindelse med rummelighedsindsatsen er der eksperimenteret med alternative måder at anskue ressourcedelen, bl.a. ved øget inddragelse af DUS-pædagoger, øgede ressourcer til AKT, osv. I: Mange skoler har eksperimenteret med de fysiske rammer ofte har ændringerne gået på at etablere fysiske forhold, der muliggør undervisningsdifferentiering. På trods heraf mener de fleste skoler ikke, at deres fysiske forhold ikke i tilstrækkelig grad appellerer til børnenes forskellige læringsstile. J: Hovedprincip j, der handler om overgange mellem forskellige institutioner, har ikke været meget anvendt. Kun få skoler har i forbindelse med rummelighedsindsatsen etableret yderligere samarbejde. K: Uddannelsesaktiviteten i forbindelse med rummelighedsindsatsen har været intens. Mange intelligenser/læringsstile, AKT, fleksible læringsmiljøer, kollegial supervision/konfliktløsing har været de mest populære temaer.