Education Policy Analysis Edition. Uddannelsespolitisk analyse udgave. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
|
|
- Bertram Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Education Policy Analysis Edition Summary in Danish Uddannelsespolitisk analyse udgave Sammendrag på dansk Idet vi tager et tilbageblik på et tema, der blev gennemgået af OECD for første gang for ca. 30 år siden, ser kapitel 1 med friske øjne på alternative steder til det traditionelle universitet indenfor de nationale, videregående uddannelsessystemer. Kapitel 2 opsamler en række OECD arbejde vedrørende uddannelsesmæssig brug af ICT, drager nogle advarende erfaringer og foreslår et antal forhold, der er nødvendige for at få et bedre afkast af de nationale investeringer i uddannelsesmæssig ICT. Kapitel 3 omhandler et tema, der hidtil ikke har været systematisk behandlet i OECD's uddannelsesmæssige arbejde: den vigtige rolle, som skoler burde spille ved at lægge fundamentet til rammerne for en national, livslang uddannelse. Sluttelig er kapitel 4 banebrydende, idet det ser på nogle af de politiske drøftelser, som der er behov for at overveje, hvis man vil bruge skattepolitik som et instrument til at fremme den livslange uddannelse. Udgaven indeholder et bilag, der opsummerer de seneste uddannelsespolitiske udviklinger i OECD lande. Tilbageblik på alternativer til universiteter Universiteter har ikke længere monopol på udbudet af den videregående uddannelse. I en række lande er over en tredjedel af tilmeldingerne på dette niveau nu til andre typer institutioner, og i få lande er det størstedelen. Ikke-universitets institutioner, der tilbyder videregående uddannelser, varierer meget i karakter spændende fra erhvervsfaglige læreanstalter, der tilbyder en blanding af videregående uddannelser og kortvarige kurser på gymnasieniveau til polytekniske læreanstalter med en 4-årig uddannelse på universitetsgrad niveau. Men to almindelige, bydende nødvendigheder har influeret væksten af sådanne institutioner tværs over OECD-området. Den første er at skabe ekstra kapacitet, så man kan udvide det generelle udbud af videregående EDUCATION POLICY ANALYSIS EDITION ISBN OECD
2 uddannelser. Den anden er at variere tilbudene, der foreligger, fx hvad angår udbudet af kurser, adgangen hertil og hvor tætte bånd der er til arbejdsgivere og det brede samfund. Ikke-universitets institutioner, der tilbyder videregående uddannelser, varierer væsentligt i deres formål. Nogle, så som de tyske Fachhochschulen, fokuserer snævert på at yde erhvervsfagligt orienterede uddannelser. Andre, så som community colleges i Nordamerika, uddanner indenfor et bredere område af niveau og formål. Tre nøgledimensioner af disse formål er: Omfanget af erhvervsfaglig holdning. I mange lande har ikke-universitets institutioner udviklet sig fra erhvervsfaglige eller tekniske institutioner, og samlet tilbyder de færre kurser af de generelle programmer end universiteter, som fx De Humanistiske Videnskaber. Men nogle typer institution har også en mission om at hjælpe med til at forbedre adgangen til universiteter, og i disse tilfælde er den erhvervsfaglige holdning mindre udbredt. Sådanne institutioner omfatter ikke blot multi-formåls institutioner i Nordamerika og Australien men også French Instituts universitaires de technologie (IUT), der tilbyder en standardiseret 2-årig uddannelse. De tilbudte uddannelsesniveauer. I de engelsktalende lande tilbyder et antal institutioner en vifte af kurser fra gymnasiale uddannelser til universitetsgrad niveau. Men i en række tysktalende og nordiske lande underviser ikke-universitets institutioner hovedsageligt kun på videregående uddannelsesniveau, svarende til en første universitetsgrad, og hvor der tilbydes lavere uddannelsesniveauer for voksne andetsteds. Holdningen i lokalsamfundet. Mange lande har nu flere netværk af ikke-universitets institutioner end universiteter, og derfor mere geografisk fordelt. Dette forbedrer både den lokale adgang og er i nogle tilfælde til nytte for samfundene på anden vis: fx ved at udføre research rettet mod lokal eller regional økonomisk udvikling. Udbydere af ikke-universitets uddannelser passer ind i et overordnet system af udbud på en række forskellige måder. Nogle gange er lagene af institutionerne med forskellig status klart udskilt som i toparts- eller treparts-systemer, men billedet kan være mere komplekst, der hvor typerne af kursus og kvalifikationer i forskellige kategorier af institutioner overlapper hinanden. I nogle lande, især Tyskland og Finland, spiller ikkeuniversitets institutioner en nøglerolle i fremdriften af udvidelsen af det overordnede, videregående udbud. Men i forbindelse med udvidelse af adgang står de ikke altid alene, og i mange lande er måden, hvorpå de formulerer sig på til universiteter, kritisk - inklusive forholdene for overførsel tværs over institutioner. Et andet nøgleelement i deres rolle i et system, der udvider sig, er deres relativt lavere finansiering pr. studerende i de fleste lande. I nogle lande er dette lidt over halvdelen af beløbet, der bruges på universiteter. Dette kan delvis men ikke helt forklares ved programforskelle, og stiller spørgsmål til ligeligheden af udbudet. I nogle lande, men ikke i alle, kompenseres der delvis herfor ved, at de studerende i ikke-universitets institutioner opkræves mindre gebyrer. Der er behov for at tænke mere grundigt over, hvordan man kan udvikle en retfærdig udgifts- og opkrævningsstruktur i et kompleks, forskelligartet system indenfor videregående uddannelser. Dette stiller også spørgsmål til kvalitet, inklusive kvaliteten af undervisningen, som der i princippet bør være fokus på i ikke-forsknings institutioner, men dette har i praksis ikke fået tilstrækkelig EDUCATION POLICY ANALYSIS EDITION ISBN OECD
3 opmærksomhed. Tilbyder videregående ikke-universitets institutioner valuta for pengene? Det er svært at beregne med de tilgængelige data, men der er beviser for, at afkastet i bedste fald er ujævnt og varierer meget tværs over institutioner og kurser. Disse alternativer til universiteter vil absolut spille en større rolle i det videregående udbud i fremtiden. Men deres præcise rolle i systemet er stadig ved at blive løst med en række strategier åbne for dem, om hvorvidt de skal blive mere som universiteterne eller fremhæve deres forskelligheder. Uddannelsesmyndighederne har behov for at tænke grundigt over, hvilken rolle de ønsker, at ikke-universitets institutioner skal spille i det videregående uddannelsessystem. EDUCATION POLICY ANALYSIS EDITION ISBN OECD
4 Få afkast af investeringen i uddannelsesmæssig ICT Siden midten af 1990'erne har ICT (information and communication technologies) været opfattet af mange som en afgørende del af en strategi gående ud på at forbedre undervisning og uddannelse. Dette er mere ambitiøst end tidligere brug af computere fx som supplerende hjælpemidler til undervisningen eller for at reducere udgifterne til undervisning. Men virker politikker til at anvende ICT ved omdannelse af uddannelsen? Hvilke investeringer er der blevet foretaget, hvilket afkast har de bragt med sig, og hvilke forhindringer står tilbage, førend man har en effektiv spredning af ICT? Alle OECD-lande har investeret mærkbart i ICT i skoler, selv om tilstedeværelsen af udstyr stadig varierer meget tværs over landene. I 2003 spændte antallet af 15-årige studerende pr. computer i forskellige lande fra 3 til 25. Disse forskelle kan ikke forklares blot med forskelle i rigdom eller de overordnede udgifter til uddannelse. Men de fleste skoler har nu adgang til internettet, og da den fysiske tilgængelighed af teknologi bliver mere udbredt, vender opmærksomheden sig i stigende grad mod, hvordan ICT kan blive integreret i undervisning og uddannelse, så man kan få bedre uddannelsesresultater. Ved evaluering af afkastet af ICT-investeringen skal man huske på, at ICT kan anvendes til at forbedre informationssystemet på skolerne og opgradere de studerendes ICT-færdigheder samt forvandle undervisning og uddannelse. Afhængig af hvilke af disse mål, der anses for vigtige, så vil måden, man investerer på, variere, så det er svært at måle det overordnede afkast. En indikation er i hvilket omfang, de studerende bruger computere. I nogle lande bruger mindst én ud af tre 15-årige computer i skolen mindre end én gang om måneden, selv om brugen heraf er blevet rutine i nogle få lande: to ud af tre studerende i Danmark, Ungarn og Storbritannien anvender computere adskillige gange om ugen eller dagligt. Det er påfaldende, at investeringsniveauet for udstyr ikke er en god spådom for, hvor meget det vil blive anvendt, selv om det ikke overraskende er lande med specielt store antal studerende pr. computer, der har en anvendelsesgrad under gennemsnittet. Mest almindeligt er det, at de studerende anvender computere ikke for at lære via uddannelsespakker men pga. s og for at gå på internettet og browse - og begge dele har muligvis uddannelsesmæssige fordele. Faktisk synes antallet af studerende, der bruger specifik software til uddannelsesbrug at være for nedadgående. EDUCATION POLICY ANALYSIS EDITION ISBN OECD
5 Forbedrer ICT uddannelsesresultaterne? Beviset herfor er upræcist, selv om en del forskning indikerer, at en større anvendelse af teknologi kan højne præstationen. De størst mulige gevinster er for personer, der opnår mindst. Det er befordrende, at de skoler, hvor der er flest af disse studerende, er udstyret med mindst lige så mange computere som gennemsnitsskolen, og i nogle lande endog flere. Dette står i kontrast til fordelingen af computere i hjemmet, som i stort omfang favoriserer de mere begunstigede studerende. Derfor kan skoler hjælpe med til at imødegå effekten af den digitale adskillelse. Men i skoler, hvor der er få computere, har personer der opnår mindst, en lavere tendens end gennemsnittet til at få adgang til dem, så adgang til en computer på skolen er vigtig. Studerende, der opnår mindst, er lige så interesserede som de øvrige studerende i at anvende computere, men de er gennemsnitligt mindre fortrolige hermed. Ikke desto mindre indikerer indgående undersøgelser, at ICT kan anvendes effektivt til at højne de studerende interesse for og fortrolighed med uddannelsen. De barrierer, der forhindrer ICT i at producere de ønskede resultater i skoler, kan omfatte mangel på tilstrækkelige fysiske ressourcer, inklusive mangel på regelmæssig teknisk support og vedligeholdelse. Men mest fundamentalt omfatter barriererne de måder, hvorpå uddannelsen i klasselokalet, på skolen samt uddannelsessystemerne er organiseret. Skoleledere fremhæver særligt fire forhindringer, førend de kan nå deres mål for ICT-udviklingen, hvoraf de hver især får indflydelse på mindst 60% af de studerende på gymnasieskoler tværs over OECD: Besværligheder med at integrere computere i undervisningen i klasseværelset. Problemer med planlægning af tilstrækkelig computertid. Lærernes mangel på viden i brugen af computere som et undervisningsværktøj. Lærerne har ikke tilstrækkelig forberedelsestid til de timer, hvor der skal anvendes computere. For at komme over sådanne forhindringer er der behov for, at lærerne er veluddannede og parate til at bruge computere effektivt, men dette vil ikke være tilstrækkeligt, hvis organiseringen af skoler og pædagogik forbliver uændret. Beviset fra indgående undersøgelser viser, at hvad enten ICT er en udløser for ændringer eller et værktøj, der giver dem lov til at finde sted, så er der behov for en tæt vekselvirkning mellem brugen af computere og andre aspekter i skoleudviklingen. Derfor vil muligheden for ICT - lige som det sker i forretningslivet - kun blive realiseret, hvis introduktionen heraf kombineres effektivt med andre former for innovation. EDUCATION POLICY ANALYSIS EDITION ISBN OECD
6 Hvor godt bidrager skoler til livslang uddannelse? Livslang uddannelse er et koncept, der oprindeligt blev anvendt i fortsættelsen af uddannelsen udover den indledende uddannelse. Det betegner nu en fremgangsmåde for uddannelse igennem hele livet, inklusive i skolen. OECD har defineret rammerne for livslang uddannelse, der indeholder fire elementer. Hvert af disse elementer har konsekvenser for skoleuddannelse: Organiseret uddannelse bør være systemisk og indbyrdes forbundet. Derfor bør skoleuddannelse kædes sammen med uddannelse på andre stadier i livet. Eleven bør være centralt placeret i uddannelsesprocessen. Dette er et specielt udfordrende krav i den obligatoriske uddannelse. Der bør lægges vægt på motivationen for at lære - endnu et udfordrende krav til den indledende uddannelse, hvor mange ikke bliver tilfredsstillet. Man bør påskønne de mange mål med uddannelsen i stedet for at koncentrere sig udelukkende om de økonomiske eller instrumentalistiske mål. Det kan analyseres på tre niveauer, hvor godt skolesystemerne kan stå mål med idealerne af livslang uddannelse: den individuelle studerende, skolen som en organisation og skolesystemet. På den studerendes niveau er det nødvendigt, at skolesystemerne ikke alene sikrer, at de studerende færdiggør deres skolegang, men at de også tager hånd om de kvalifikationer, som de studerende får brug for i deres voksne liv. For så vidt som færdiggørelse af en gymnasieuddannelse skaber et fundament for livslang uddannelse, så må det siges, at udviklingen har været opmuntrende. I de fleste OECD-lande forlader størstedelen af unge mennesker skolen med en gymnasieuddannelse. Men hvilke kvalifikationer og dispositioner har de opnået, når de forlader skolen? PISAundersøgelsen har undersøgt, i hvilket omfang de har noget af den nøgleviden og færdigheder, som de har brug for i deres voksne liv. Resultatet viser, at der stadig er meget, der kan opnås. I mange lande kan fx mindst en tredjedel af de studerende ikke læse opgaver af moderat kompleksitet. Men man bør også se på et bredere område af uddannelsesresultaterne og ikke blot se på de kognitive evner. OECD's projekt Definition and Selection of Competences (DeSeCo) har identificeret tre typer kvalifikationer, som man har brug for i sit voksne liv: brug for en række vidensrelaterede værktøjer inklusive sprog og teknologi, effektivt samspil med andre mennesker og udøvelse af personlig autonomi. Da disse kvalifikationer ikke altid kan måles nøjagtigt, så har PISA tilvejebragt nogle indikatorer for, om skoleelever er godt forberedte til en livslang uddannelse på forskellige måder. Ét måleligt aspekt af autonomi er i hvilket omfang, de studerende kontrollerer deres egen uddannelse, og de der gør det har større sandsynlighed for at klare sig godt i skolen. På motivationssiden er resultaterne opmuntrende, idet de viser, at de fleste 15-årige studerende føler, at de "hører til" i skolen, selv om en betydelig minoritet ikke gør det. Et EDUCATION POLICY ANALYSIS EDITION ISBN OECD
7 slående aspekt i dette bevis er, at i nogle lande, hvor de studerende viser, at de opnår meget, der føler et relativt stort antal studerende sig ulykkelige i skolen, og dette kunne få indflydelse på sandsynligheden for, at de fortsætter uddannelsen senere i livet. Det andet niveau, hvor principperne for livslang uddannelse gør sig gældende, er skoler, som skal blive til uddannelsesorganisationer, hvor de studerende er i centrum af uddannelsen. Dette omfatter ikke blot villighed fra lærernes side om at lære og ændre sig, men også en skole-anført innovation, der ændrer uddannelseskulturerne. Dette kræver, at uddannelse efterligner de forhold, hvor innovation har fået succes andetsteds. Ét af disse steder er anvendelsen af forskningsviden. Et andet er kvalificeret samarbejde for at finde nye måder, hvorpå tingene kan gøres på, hvilket kræver bedre netværk og incitamenter for lærerne, så de kan arbejde sammen. Et tredje er skabelsen af et "modulært" innovationssystem, der samtidig tillader lokal forskel og sammenkobler lokal innovation med andre dele i systemet. En endelig driver til innovation er den effektive brug af informations- og kommunikationsteknologi. Der er på alle disse punkter barrierer for uddannelsesmæssige ændringer, men der er også muligheder for udvikling. Sluttelig, på systemniveau, kræver livslang uddannelse en forbindelse mellem skoleperioden og andre aspekter i uddannelse og oplæring igennem menneskers livsforløb. Her er et af nøgleemnerne, hvorvidt den fortsatte udvidelse af den indledende uddannelse nødvendigvis er ønskelig. Samtidig med at den yder et godt fundament for livslang uddannelse, så "forudbelaster" den muligvis også uddannelsen mere end tidligere. Der er ingen enkeltstående løsning til denne ordgåde, men der er behov for, at lande tænker grundigt over timingen for, hvornår mulighederne er tilgængelige. Udover indledende gymnasieuddannelser, er der muligvis behov for mere lige ret for alle til støtte af mulighederne for at studere på forskellige alderstrin. EDUCATION POLICY ANALYSIS EDITION ISBN OECD
8 Beskatning og livslang uddannelse Ordningerne, der tillader mennesker at fortsætte uddannelsen igennem hele livet, er stadig dårligt udviklede. Specielt er de faktorer, som gør det økonomisk værd at investere i uddannelse, og som sikrer, at de økonomiske vilkår herfor er til stede, ofte svage udover den indledende skolegang. Skattepolitik er muligvis en måde, hvorpå man kan styrke disse økonomiske og finansielle incitamenter. Men hvor beskatning har været anvendt til at få indflydelse på andre former for investering, så er den kun sjældent blevet bevidst anvendt for at influere livslang uddannelse. Det betyder ikke, at den ikke har indflydelse. Men denne indflydelse har været mere ved et tilfælde end planlagt. Påstanden for at anvende beskatning, lige som andre skattemæssige instrumenter, for at få indflydelse på investeringen i uddannelse, er at fordelene ved uddannelse deles af samfund, arbejdsgivere og individuelle: derfor vil ikke-støttet, privat dækning af uddannelsesudgifterne føre til et under-optimalt investeringsniveau. Men voksenundervisning, i modsætning til indledende uddannelse, er i bedste fald uligeligt støttet af staten. Hvordan kan udgifterne deles mere systematisk? De seneste OECDdiskussioner om eksisterende, medfinansierede ordninger har klarlagt, at skattepolitik er integreret, bevidst eller på anden vis, i mange sådanne arrangementer. Udfordringen, der for nylig blev identificeret på en OECD-konference om emnet, er at foretage sådanne tiltag mere systemisk tværs over regeringer med aktiv deltagelse fra finansministeriernes side. Skattesystemer har mange formål. Det første er at indsamle penge til offentligt forbrug uden at forvride økonomien urimeligt. Et vigtigt formål kan også være fremme af aktiviteter til social gavn. Der er to hovedkanaler, hvor igennem skattepolitikken kan influere investering i livslang uddannelse: For det første igennem skat på indtægter fra salget af serviceydelser på uddannelse. Hvis uddannelse anses for at være en investering, så bør et af formålene være at sikre, at disse indtægter bliver beskattet på samme måde som andre investeringer, således at man bibeholder neutraliteten. Dette kræver også, at alle udbydere beskattes ens. Én af de almindeligste måder, hvorpå dette princip bliver brudt, er ved at beskatte serviceydelser på uddannelse, der udbydes af udbyttegivende organisationer, men ikke dem, der udbydes af offentlige og andre ikke-udbyttegivende enheder. For det andet igennem skattebehandlingen af udgifter på investering i uddannelse. Der er mange måder, hvorpå den individuelles og virksomhedens udgifter til uddannelse kan fritages for skat. Men det er svært at skabe en neutral rapport over hele linien. Det gængse mønster er at favorisere uddannelse for nuværende beskæftigelse over fremtidig beskæftigelse (men dette er noget afslappet i nogle tilfælde), at favorisere mere målelige aktiviteter i klasseværelset over på-jobbet uddannelsen og at favorisere virksomhedernes udgifter over de individuelles udgifter. Endvidere er skattelempelser mere værd for velstillede individuelle og virksomheder - de, hvis marginalskat er relativ høj. EDUCATION POLICY ANALYSIS EDITION ISBN OECD
9 Den ultimative indvirkning på skattebegunstigelser på uddannelse kan derfor variere meget, og endnu mere fordi dødvægteffekten i nogle tilfælde muligvis er enorm. Nettoresultatet af denne ret vilkårlige og inkonsistente anvendelse af skattepolitik til livslang uddannelse er at skabe blandede og inkonsistente signaler. I mange lande forbliver skattemyndighederne afventende med at behandle spørgsmålet mere systematisk. Der er nu et behov for, at uddannelses- og finansministerierne danner sig et skøn over skattebehandlingen af uddannelsesrelaterede udgifter og indtægter, evaluerer betydningen heraf på investering i menneskelig kapital samt overvejer, om politikken skal justeres. Ovennævnte punkter kan illustreres ved at gennemgå nuværende skattepolitik og nuværende udviklinger i tre lande. I Østrig er der en udbredt fritagelse for moms for udbydere af uddannelse, og der eksisterer mange skattelempelser for individuelle og virksomheder indenfor visse kategorier af uddannelsesudgifter. For nylig er der sket en udvidelse af berettigede former for uddannelse, for hvilke individuelle kan fremsætte krav om indkomstskattelettelser. I Finland er fritagelser på indtægtssiden begrænset til særligt udvalgte udbydere. Hensigten på udgiftssiden er at inkludere alle aktiviteter, der bidrager til menneskers fremtidige indtjeningsmuligheder. Men det er vanskeligt at administrere dette princip konstant. En kommission, der blev oprettet af uddannelsesmyndighederne, har afklaret politikken om udgifter afholdt af arbejdsgivere. I Holland har myndighederne været specielt aktive for nylig i at anvende skattepolitikken for at fremme regeringens stærke støtte til investering i menneskelig kapital. I løbet af det sidste årti har de indført fradrag for at øge arbejdsgivernes incitamenter for at investere i uddannelse, for at opmuntre til oplæring af specielle målgrupper og for at opmuntre individuelle til at spare op til uddannelsesrelaterede formål. Men siden 2002 har skattemæssige pres, tvivl om virkningsfuldheden af nogle tiltag og ændring af prioriteter tvunget regeringen til at annullere nogle af disse initiativer. EDUCATION POLICY ANALYSIS EDITION ISBN OECD
10 OECD 2005 Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse. Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes. Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk. De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation. Fax: +33 (0) OECD Rights and Translation unit (PAC) 2 rue André-Pascal Paris Frankrig Besøg vores website EDUCATION POLICY ANALYSIS EDITION ISBN OECD
Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereFormative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse
Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med
Læs mereOECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en
Læs mereConsumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og
Læs mereEducation Policy Analysis: Focus on Higher Education 2005-2006 Edition INTERNATIONALISERING AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: HEN IMOD EN EKSPLICIT POLITIK
Education Policy Analysis: Focus on Higher Education 2005-2006 Edition Summary in Danish Uddannelsespolitisk analyse 2005-2006 udgave Sammendrag på dansk INTERNATIONALISERING AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSER:
Læs mereVejledning til læseren
OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet
Læs mereEducation at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave
Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende
Læs mereEducation at a Glance: OECD Indicators -2005 Edition. Education at a Glance: OECD indikatorer - 2005 udgave
Education at a Glance: OECD Indicators -2005 Edition Summary in Danish Education at a Glance: OECD indikatorer - 2005 udgave Sammendrag på dansk Uddannelse og livslang indlæring spiller en kritisk rolle
Læs mereOECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators
Læs mereModernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
Modernising Government: The Way Forward Summary in Danish Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem Sammendrag på dansk Gennem de sidste to årtier har vi været vidner til en tilstrømning af
Læs mereVidenskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010
OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010 Summary in Danish Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 Sammendrag på dansk I jagten på et hurtigt, bæredygtigt og varigt opsving efter
Læs mereSociety at a Glance: OECD Social Indicators 2005 Edition. Samfundet kort fortalt: OECD sociale indikatorer 2005 udgave
Society at a Glance: OECD Social Indicators 2005 Edition Summary in Danish Samfundet kort fortalt: OECD sociale indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Sammenligninger af udviklingsniveauet i forskellige
Læs mereInternational Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Sammendrag på dansk Migration til OECD-lande er steget voldsomt i løbet af de sidste to årtier
Læs mereOESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt
OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook
Læs mereOECD Insights Human Capital: How what you know shapes your life. OECD indsigter Menneskelig kapital: Hvordan din viden skaber dit liv
OECD Insights Human Capital: How what you know shapes your life Summary in Danish OECD indsigter Menneskelig kapital: Hvordan din viden skaber dit liv Sammendrag på dansk Der er sket enorme ændringer i
Læs mereLeder. Globalisering: Hamle op med udfordringen
OECD Employment Outlook - 2005 Edition Summary in Danish OECD beskæftigelses Outlook - 2005 udgave Sammendrag på dansk Leder Globalisering: Hamle op med udfordringen Af John P. Martin Director for Employment,
Læs mereOECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé
OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi
Læs mereSociety at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven.
Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition Summary in Danish Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven. Sammendrag på dansk Det halvårlige sammendrag af sociale indikatorer,
Læs mereLÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA
GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE
Læs mereRevurdering af OECD's jobstrategi
OECD Employment Outlook: 2004 Edition Summary in Danish OECD beskæftigelsesoversigt: 2004 udgave OECD beskæftigelsesoversigt: 2004 udgave Sammendrag på dansk Revurdering af OECD's jobstrategi Af John P.
Læs mereOECD: Education at a Glance 2018
OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september 2018. Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til
Læs mereNotat 12. december 2016 J-nr.: / Små virksomheder ser lyst på fremtiden, men snubler i administrative byrder og offentlige
Notat 12. december 2016 J-nr.: 84990 / 2355745 Små virksomheder ser lyst på fremtiden, men snubler i administrative byrder og offentlige udbud. En undersøgelse blandt Dansk Byggeris små medlemmer med under
Læs mereMål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.
24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks
Læs mereThe DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1
The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde
Læs mereEvidens for forbindelsen mellem inkluderende undervisning og social inklusion
Evidens for forbindelsen mellem inkluderende undervisning og social inklusion Endelig, sammenfattende rapport EUROPEAN AGENCY for Special Needs and Inclusive Education EVIDENS FOR FORBINDELSEN MELLEM INKLUDERENDE
Læs mereOversigt. Uddannelsespolitisk Analyse - 2003 udgave
Oversigt Uddannelsespolitisk Analyse - 2003 udgave Overview Education Policy Analysis - 2003 Edition Danish translation Oversigter er oversatte uddrag af OECD publikationer. De er gratis tilgængelige på
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereForord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren
Forord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren Det spanske sprogs placering på verdenskortet vidner om en lingvistisk indflydelse på tværs af landegrænser, som åbner
Læs mereOECD Employment Outlook - 2006 Edition: Boosting Jobs and Incomes. OECD Employment Outlook 2006 udgave: Stimulering af jobs og indkomster
OECD Employment Outlook - 2006 Edition: Boosting Jobs and Incomes Summary in Danish OECD Employment Outlook 2006 udgave: Stimulering af jobs og indkomster Sammendrag på dansk Efter to årtier med stigende
Læs mereVoksende ulighed? Indkomstfordeling og fattigdom i OECD-lande
Growing Unequal? : Income Distribution and Poverty in OECD Countries Summary in Danish Voksende ulighed? Indkomstfordeling og fattigdom i OECD-lande Sammendrag på dansk Er indkomstuligheden steget med
Læs mereOECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr.
OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. 80 Sammendrag på dansk LEDER JÆVN GENSKABELSE AF BALANCE?
Læs mereViden og uddannelse i EU 2020 strategien
09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereOECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER
OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 Sammendrag på dansk LEDER TABER MAN BALANCE OG MOMENTUM? Af cheføkonom
Læs mere07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark
7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs merePRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)
(DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene
Læs mereOECD SME and Entrepreneurship Outlook - 2005 Edition. OECD SMV'ere og iværksætterånd Outlook - 2005 udgave
OECD SME and Entrepreneurship Outlook - 2005 Edition Summary in Danish OECD SMV'ere og iværksætterånd Outlook - 2005 udgave Sammendrag på dansk Siden sidste udgave af OECD SMV Outlook (2002) har SMV'ere
Læs mereAgricultural Policies in OECD Countries: Monitoring and Evaluation 2005. Landbrugspolitikker i OECD-lande: Overvågning og evaluering 2005 RESUMÉ
Agricultural Policies in OECD Countries: Monitoring and Evaluation 2005 Summary in Danish Landbrugspolitikker i OECD-lande: Overvågning og evaluering 2005 Sammendrag på dansk RESUMÉ Der har kun været en
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereInternational Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
International Migration Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/migr_outlook-2012-en International Migration Outlook 2012 Sammendrag på dansk Opbremsningen i migrationen til OECD-landene
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereVores velstand og velfærd kræver handling nu
Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs merePensions at a Glance 2009: Retirement-Income Systems in OECD Countries. Pensioner kort fortalt: Pensionssystemer i OECD-lande.
Pensions at a Glance 2009: Retirement-Income Systems in OECD Countries Summary in Danish Pensioner kort fortalt: Pensionssystemer i OECD-lande Sammendrag på dansk Krisen og pensionspolitik Tallene i overskrifterne
Læs mereFAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019
FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads
Læs mereSPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring
RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereLokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole
Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereChristoph Schepers Borgergade 12, 1300 Kbh K Kr.
ANSØGNINGSSKEMA TIL UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel Foreningens navn Foreningsnummer 66040 Projektansvarlig Adresse Sprogcoaching som den moderne aftenskoles bidrag til dannelse
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereFEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION
Y2071BEN 2256/01/REV/ DA FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Comité bancaire pour les Affaires sociales européennes Banking Committee for European Social
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i Danmark
Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science
Læs mereICILS 2018 International Computer and Literacy study
ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 er en international, komparativ undersøgelse af 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence. ICILS blev gennemført første gang i
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereResultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen
Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på Nordby Skole. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen 3 2. Tilfredsheden med de trådløse netværket på Nordby Skole 4 2.1 Tilfredsheden
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereDansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK
Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereAnalyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer
objekter lpelinjer skærmen r til gitter Vælg OK Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt sbillede onet midt på slidet et bagud din tekst lg layout r dit slide t fra
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereKommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere
Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen
Læs mereInternational Migration Outlook: SOPEMI 2010
International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter
Læs mereEuropaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereBekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland
Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereSAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVEAU
SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVE DISPOSITION Skæbnefællesskab Fra student til studerende Samarbejdet mellem gymnasieskolen og universiteterne
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mere04 Personaleudvikling
Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereSU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002
NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mere