Referat Intensiv Symposium Hindsgavl 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Intensiv Symposium Hindsgavl 2014"

Transkript

1 Referat Intensiv Symposium Hindsgavl 2014 Referenter: Palle Toft, Jannie Bisgaard Stæhr, Nanna Reiter og Thomas Strøm. Fredag d. 24. januar Richard J. Beale fra London havde et indlæg om Surviving Sepsis Guidelines 2012 og evidensen bag disse guidelines Arbejdet med Surviving Sepsis Campaign startede i Guidelines blev lavet i 2004, 2008 og så den nye udgave i Gruppen arbejder med at implementere i højere grad evidens og peer review i sine guidelines, hvorfor arbejdsprocessen tager 4 år. Gruppen har siden 2006 arbejdet uden støtte fra medicinalindustrien. Surviving Sepsis Campaign anvender det såkaldte bundle approach. Fx sepsis resuscitation bundle og septic shock bundle, hvor flere behandlingstiltag skal være implementeret inden for en vis tidsramme. Man kan dokumentere, at der er en association mellem implementeringen af en høj procentdel af disse bundles og reduceret mortalitet med tiden. Man sammenligner dog med historiske kontroller, hvorfor det ikke er muligt at påvise en egentlig kausalitet. Surviving Sepsis Campaign opnåede dog deres mål, som var en reduktion af mortaliteten på 25% sammenlignet med historiske kontroller. Præsentation af Richard J. Beales foredrag med referencer findes på: Herefter fulgte Richard J. Beale med et foredrag om Væske- og vasopressorbehandling Ved sepsis er der tale om et vasodilatatorisk shock. Vasopressorbehandling kan være skadelig ved inadækvat væskeresuscitation og i excessive doser. Surviving Sepsis Campaign rekommanderer anvendelse af krystalloider til væskeresuscitation og tilsætning af albumin, såfremt excessive doser af krystalloider bliver anvendt. Flere studier har påvist, at positiv væskebalance er associeret med mortalitet. Det store spørgsmål er dog, om denne positive balance skyldes patientens grundlæggende, svære sygdom med vedvarende inflammation, eller om væsken i sig selv har en skadelig effekt. Ved væskeindgift bør man overveje nøje, om der er tale om resuscitationsbehandling eller vedligeholdelsesbehandling. Med vedligeholdelsesbehandling indgår ernæring, væske i lægemidler tillige ud over krystalloider. Ved egentlig resuscitation bør man have hæmodynamiske endepunkter for behandlingen. Patienter, som responderer positivt på væsketilførsel, vil i de fleste tilfælde have behov for yderligere væske. Richard J. Beale gennemgik tidligere studier af vasopressorbehandling, hvor man har sammenlignet adrenalin med noradrenalin og dobutamin uden at finde nogen forskel i overlevelsen. Man har også sammenlignet dopamin med noradrenalin ved kritisk syge patienter. Her var der tendens til, at noradrenalin havde en lavere bivirkningsprofil. Pga. den potentielle skadelige effekt af excessiv vasopressorbehandling bør denne behandling stoppes så tidligt som muligt. Haemodynamic Monitoring in Anaesthesia and ICU: Pulse Contour Analysis and Echocardiography. Principles, usefulness and clinical evidence Michelle Chew, Assoc. Professor, Dept. of Intensive Care and Perioperative Medicine, Halmstad Hospital and Institute of Clinical Sciences Malmö, Lund University Formålet med dette indlæg var at undersøge evidensen bag pulskontur-analyse og ekkokardiografi vedrørende akkuracitet og præcision, samt anvendelsesmuligheder og nytte i daglig klinisk praksis kan anvendelse af disse metoder ændre klinisk outcome?

2 Monitorering er brugbar, når patienten er hæmodynamisk kompliceret, og klinisk vurdering ikke er nok. Desuden er det et vigtigt redskab til at kunne monitorere effekten af vores behandling. Der er god evidens for, at monitorering koblet til intervention kan forbedre outcome i den perioperative fase under høj-risiko kirurgi. Klinisk randomiserede studier af kritisk syge på Intensiv er dog få, og har ikke kunnet vise en sikker effekt på outcome. Pulskonturanalyse er baseret på konfigurationen af arteriekurven, og kræver derfor en arteriekanyle. Monitoreringen er kontinuerlig, brugervenlig og mindre bruger-afhængig end Doppler-EKKO. Man kan nævne systemer som PiCCO, LiDCO, FlowTrac og EV1000. Kombineret pulskonturanalyse og transpulmonær thermodilution (TPTD) giver adgang til volumenbaserede preload-parametre og et mål for ekstravaskulær lungevand. PiCCO fremhæves som den eneste monitor, der inkluderer compliance i aorta som flowdeterminant i den indbyggede algoritme. Det er vigtigt at være sig bevidst, at man ved pulskonturanalyse kan arbejde med to typer data: - Non-kontinuerlige data (kalibrerede, fx TPTD), herunder CO, SVR, ITBV, GEDV, og EVLW. - Kontinuerlige data (pulskonturanalyse), herunder CO, SVR og PPV, som er vigtige redskaber ved vurdering af fluid responsiveness, og oftest anvender man relative værdier, fx procentvis ændring til at guide sin behandling. Cardiac Output, målt med PiCCO (pulskonturanalyse, kalibreret med TPTD) er velvalideret. Data kan være upræcise, hvis pt.s hæmodynamiske tilstand ændrer sig eller arteriekurven ikke er optimal. Man anbefaler re-kalibrering af systemet ved hæmodynamisk instabilitet og mindst hver 8. time. Pressure is NOT volume, and their relationship is not constant Vi bruger adskillige mål til vurdering af preload, herunder CVP, PAOP, LVEDA, Aortic blood flow velocity, ITBVI, GEDVI, SVV/PPV/Δup/Δdown og IVC diameter. Kun TBVI og GEDVI er beviseligt korreleret til ændringer i SV og CO og dermed fluid responsiveness. Som sidebemækning nævnes passive leg raise som værd at huske undersøgelsen er gratis, og kan være en værdifuld hjælp til vurdering af fluid responsiveness. PPV, SPV and SVV Respiration inducerer cykliske ændringer i ventriklernes loading-forhold. Er variationen > 15% i disse parametre hos overtryksventilerede patienter med tidalvoluminae > 8 ml/kg, forudsiger det med stor sandsynlighed volumen responsiveness. Disse mål er afhængige af arteriel compliance man kan se store variationer i pulstrykket, hvis compliance i de perifere arterieforgreninger er nedsat. Extravascular lung water: Clinically important? EVLW stiger med sværhedsgraden af lungeskade og er et værdifuldt redskab til diagnostik heraf. Et retrospektivt studie af Sakka, Chest 2002, påviste en mortalitet på 65% hos patienter med baseline-evlw > 15 ml/kg. Baseline-EVLW er højere hos patienter, der udvikler ARDS (M. Chew, Crit Care 2012). Begrænsninger ved pulskonturanalyse: Arytmier Ændringer i perifer arteriel compliance Ændringer i ventilationsindstillinger Behov for hyppig kalibrering i den hæmodynamisk ustabile patient

3 Behov for supplerende data (TPTD, EKKO) Ekkokardiografi er non-invasivt og tilbyder detaljeret information om morfologi og funktion, og dermed diagnostik, såvel som monitorering og behandlingseffekt. EKKO udført af intensivisten bør være fokuseret og struktureret, og erstatter aldrig en kardiologisk EKKO. Eksempelvis kan anvendes RACE (Rapid Assessment in Cardiac Echo), som hjælper til vurdering af venstre og højre ventrikels funktion, hjertets fyldning og evt. pericardie- eller pleuravæske. I øvede hænder kan ved Dopplerteknik desuden opnås oplysninger om cardiac output, velocity-time integral variation, trykgradienter og diastolisk dysfunktion. Der er ikke fundet noget randomiserede studier/metaanalyser, der undersøger effekten af EKKO på outcome hos kritisk syge patienter. EKKO kan med fordel anvendes supplerende til pulskonturanalyse. Man skal dog være opmærksom på en betydelig interobservatitionel usikkerhed. Konklusion Pulskonturanalyse og EKKO er utvivlsomt anvendelige perioperativt og på intensiv. De to metoder giver meget forskellige informationer, og supplerer hinanden. Invasive haemodynamic monitoring Richard Beale, Guy s and St Thomas Hospitals, King s Health Partners, London, UK Den arketypiske invasive hæmodynamiske monitorering er arterie pulmonalis-kateteret (PAC). Det moderne PAC kan måle Tryk: RA, RV (systolisk og diastolisk), PA (systolisk og diastolisk), PA okklusion, pulmonal kapillærtryk. Flow: Cardiac output, intermitterende og kontinuerligt SvO2: intermitterende og kontinuerligt PA-kateteret er næppe farligt at anvende, men de målte data kan være vanskelige at fortolke og forstå. Derfor kan monitoreringen medføre upassende eller deciderede skadelige interventioner, oftest angående væsketerapi og vasoaktiv medicin. Desuden kan de samme informationer lede til meget forskellige handlinger, afhængigt af brugeren. I et studie (Rhodes A, et al. Intens Care Med 2002) medførte PAC mere væske, som førte til højere intraabdominalt tryk og dermed mere nyresvigt. Også hos patienter til AAA-repair, så man øget forekomst af nyresvigt i PAC-gruppen, som også fik signifikant mere væske (Sandison A et al. Eur J Vasc Endovasc Surg 1998). Anvendelse af PA-kateteret har ændret sig med tiden, fra udelukkende trykmålinger og vurdering af fyldning og preload, over flow-maksimering til toppen af Starling-kurven, til en mere dynamisk og individualiseret tilgang med fx volumen-challenges. Ved nutidig anvendelse af kateteret bør man følge samme principper som med enhver anden monitoreringsmetode Beslut hvilket spørgsmål, man ønsker besvaret. Forstå begrænsningerne ved systemet. Vær opmærksom på om systemet anvendes teknisk korrekt. Ved korrekt anvendelse får man sikre værdier for flow og tryk, som er målte, ikke afledte eller beregnede værdier. Man får et sikkert mål for ændring over tid, idet dette system ikke drifter, som andre metoder. Målingerne tillader alle CO-baserede vinkler til en behandlingsalgorime. Desuden tillader PA-kateteret mulighed for måling af fyldningstryk, og dermed diagnostik.

4 Anvendelsesmuligheder Sepsis: Volume challenge og respons, diagnostik ARDS: PA tryk og højre ventrikels funktion Behandlingsrespons (NO) Væsketerapi Hjertesvigt: CO Fyldning, respons og LVEDP Konklusion Problemer med PAC er relateret til manglende forståelse Nye monitoreringsmetoder har også begrænsninger Ved korrekt anvendelse kan PAC bruges i håndtering af de fleste situationer PAC er relativt invasivt og har en kort levetid Ekspertisen indenfor korrekt anvendelse af PAC er faldende Lone Nikolajsen fra Aarhus Universitetshospital fortalte om smerter på Intensiv Highlights fra Clinical Practice Guidelines for the management of Pain, Agitation and Delirium in Adult Patients in the Intensive care Unit (Barr et al. Critical care 2013;41: ). Disse guidelines kom til verden ved, at American College of Critical Care Medicine samlede en multidisciplinær, multiintistitutionel taskforce bestående af 20 personer med ekspertise i udarbejdelse af guidelines, der i løbet af en 6-årig periode gennemgik hele referencer. Forekomsten af smerter er hyppig hos voksne patienter på intensiv afdeling og dette gælder både i hvile og under udførelse af procedurer. Vurdering af smerter er associeret med nedsat varighed af respiratorbehandling. Det anbefales at smertescore alle patienter indlagt på intensiv afdeling. 2 smertescoringssystemer kan anvendes på patienter, der ikke selv kan rapportere smerter: Behavioral Pain Scale (BPS) og Critical Care Observation Tool (CPOT). Selvrapportering kan ske ved Numerisk Rang Skala (NRS). Umiddelbare konsekvenser af insufficient smertebehandling er skadeligt stressrespons med frigørelse af catecholaminer, vanskelig mobilisering og ubehag. Insufficient smertebehandling kan tillige give senfølger. I en undersøgelse beskrev 82% af hjerteopererede smerter som den mest traumatiske oplevelse en uge efter operationen, hvilket giver øget risiko for PTSD og nedsat HRQL (Health Related Quality Of Life). Det anbefales at behandle non-neuropatiske smerter med i.v. opioider som første valg (alle opioider er ligeværdige) og om muligt at anvende non-opioider (paracetamol, NSAID, ketamin, TCA, gabapentin, lyrica) for at reducere opioidrelaterede bivirkninger. Preemptiv smertebehandling inden procedurer anbefales. Desuden anbefales anvendelse af thoracal epidural analgesi til ribbensfrakturer og abdominale aortaaneurismer. Der er ingen evidens for anden anvendelse af epidural analgesi.

5 Igangværende multicenter studier NONSEDA. Palle Toft Palle Toft præsenterede NONSEDA studiet. Der er tale om et prospektivt, randomiseret studium med 700 patienter. Studiet vil finde sted på 7 intensivafdelinger i Danmark, Norge og Sverige. Respiratoratienterne randomiseres til non-sedation med smertebehandling eller sederes med dagligt opvågningsforsøg. Det primære effektmål er mortalitet, men dage i respirator, tid på intensivafdeling, hospitalsindlæggelsestid, antal af organsvigt samt kardiovaskulære hændelser registreres som sekundære effektmål. Inklusion på de første 3 intensivafdelinger er Danmark er påbegyndt i januar Stress Ulcus Profylakse (SUP) Morten Hylander Møller fra 4131 på Rigshospitalet fremlagde det planlagte SUP studie. Der mangler evidens for om Stress ulcus profylaske hos kritisk syge patienter gavner patienterne. Ved formødet torsdag blev den nye danske retningslinie omkring stress ulcus profylakse fremlagt og godkendt. Den anbefaler, at der ikke rutinemæssigt benyttes stress ulcus profylakse til kritisk syge patienter (Kan findes på DASAIMs og DSITs hjemmesider). Det planlagte SUP ICU studie er planlagt at foregå i 4 dele: 1. Et topisk review af eksisterende litteratteratur er publiceret: Krag M et al. Stress ulcer prophylaxis in the intensive care unit: is it indicated? A topical systematic review.acta Anaesthesiol Scand Aug;57(7): doi: /aas Epub 2013 Mar Et systematisk review er også lavet: Krag M et al. Stress ulcer prophylaxis versus placebo or no prophylaxis in critically ill patients. A systematic review of randomised clinical trials with meta-analysis and trial sequential analysis. Intensive Care Med Jan;40(1): doi: /s Epub 2013 Oct Et 7 dages kohorte studie med det formål at beskrive incidensen af gastrointestinal blødning samt beskrive praksis omkring brugen af SUP. Der planlægges at indhente data fra 100 intensiv afdelinger i Skandinavien, UK, Holland, Italien, Australien/New Zealand samt Canada 4. Et prospektivt randomiseret blindet multicenter studie. Det planlægges at randomisere 3000 patienter på 100 intensiv afdelinger i Skandinavien, UK, Holland, Italien, Australien/New Zealand samt Canada. Det primære endepunkt er 90 dages mortalitet. Vi glæder os til at høre mere om SUP studiet. Conservative vs. Liberal Approach to fluid resuscitation of Septic Shock in Intensive Care (Classic) Peter Buhl Hjortrup Møller fra 4131 på Rigshospitalet fremlagde det planlagte Classic studie. Studiet er det sidste af 3 planlagte studier omkring væske behandling ved septisk shock. De andre to er 6S og TRISS. Studiet er i første omgang et pilot projekt hvor man planlægger at inkludere 150 patienter. Man vil gennemføre det som et skandinavisk Open label multicenter studie. Det primære outcome er mængden af væske givet de første 5 dage efter randomisering. Som exploratorisk outcome er 90 dages mortalitet. Man planlægger at inkludere voksne patienter med manifest shock som er forsøgt volumen resusciteret med minimum 30 ml/kg over 6 timer. Patienter randomiseret til den konservative gruppe kan kun modtage små væske boli ved vedvarende laktat forhøjelse, anuri samt vedvarende manifest shock. Den liberale gruppe kan derimod modtage væske så længe der ses en bedring i hæmodynamiske parametre. Vi ser frem til at høre mere om Classic studiet. Orientering om de nationale rekommandationer Bjarne Dahler-Eriksen fremlagde resultaterne fra 5. nationale guideline møde på Hindsgavl Slot torsdag d. 23. januar. Status på de nationale guidelines er:

6 Følgende nye, eksisterende og reviderende grupper eksisterer for det igangværende år mhp godkendelse til januar 2015: "Antibiotika til Aspirationspneumoni hos den intuberede patient" - Tovholder afdelingslæge Zahida Salman Ali Aalborg Universistetshospital, anæstesiologisk afd. Syd, Klinik Anæstesi "NIV" - Tovholder overlæge Thomas Mohr Gentofte Hospital, intensiv afsnit 022 Ovenstående grupper er åbne for nye medlemmer. "Sedation" - Tovholder overlæge Lise Fonsmark Rigshospitalet, intensiv terapi klinik, Abdominalcentret "PDT" - Tovholder afdelingslæge Kristian Rørbæk Madsen, Odense Universitetshospital, anæstesiologisk-intensiv afdeling V Ovenstående grupper er åbne for kommentarer mhp revision - godkendt "Sepsis" - Tovholder overlæge Lars Kjærsgaard Aalborg Universitetshospital, anæstesiologisk afd. Syd, Klinik Anæstesi Ovenstående gruppe er lukket med repræsentant fra hver region. Man forventer endorsement af "Surviving Sepsis Campaign 2012" med danske kommentarer efter gennemlæsning af regionale vejledninger. Guideline styregruppen er sammensat af følgende personer: Jane Stab Nielsen (Region Syd) stopper Fortsætter Mette Østergaard (Region H) Lars Kjærsgaard (Region N) Bjarne Dahler-Eriksen (Region Syd) Nyvalgte Helle Bundgaard (Region M) Susanne Iversen (Region Sj) Dette sikrer en bred geografisk sammensætning. Lørdag d. 25. januar Dansk Intensiv Database v/christian Fynboe Christiansen I 2013 valgte Ebbe Rønholm at træde ud af styregruppen. DID takker for Ebbes store indsats siden etableringen af databasen. Formandsskabet udgøres nu af Steffen Christensen og Torsten Faber. Der er fortsat flot fremgang i kompletheden af registreringen, som på landsplan er tæt på 90% på de fleste variable. Årsrapporten fra 2012

7 viste flot fremgang på flere af databasens 8 kvalitetsindikatorer. For at være i stand til at levere endnu mere tidstro data, har det været nødvendigt at flytte opgørelsesperioden, så næste rapport, som offentliggøres på sundhed.dk i december, kommer til at indeholde patienterne fra 1. juli 2013 til 1. juli Jukka Takkala, professor og cheflæge i Bern, holdt foredrag om End Of Life Decisions. Hvorfor er det så vigtigt at stille spørgsmålet om intensiv terapi skal fortsættes? JT startede sin præsentation med citatet You can t survive life af Juice Leskinen, en nu afdød finsk sanger. En overordnet økonomisk betragtning viser, at behovet for ressourcer til intensiv terapi i f.eks. Finland vil øges med ca. 20% frem til år Risikoen for død øges selvsagt med alderen og alderdom er associeret med øget indlæggelsestid på intensiv afsnit og efterfølgende længerevarende behov for pleje. Det er derfor vigtigt at selektere patienter, der skal indlægges på intensiv terapiafsnit. En undersøgelse har vist forskellen mellem antallet af indlagte terminale patienter på intensiv terapiafsnit i USA og England. I USA dør halvdelen af de patienter, der dør på hospital, på ICU, mod 10% i England. Dette svarer til, at 90% af ICU-budgettet i USA bruges til at behandle de sidste måneder af livet. Der tages oftere beslutning om behandlingsbegrænsninger hos ældre patienter. Patienterne overlever i stor stil disse beslutninger til trods. JT foreslår, at man skal revurdere behandlingsniveau og indikation for videre behandling ca. 2 gange ugentligt for de patienter, der har været indlagt gennem længere tid. Behandlingsansvarlige læger fra samarbejdende afdelinger skal være med på banen fra start. Der skal være konsensus om beslutninger om ophør af aktiv behandling, ellers skal behandlingen fortsættes. JT understreger, at det også er vigtigt at inddrage pårørende tidligt. Gennemsigtighed i beslutningsprocessen er vigtig og man skal adressere worst case scenario uden at fratage de pårørende håbet. JT beskriver slutteligt og meget rammende End of Life Decisions som a most demanding ART of medicine. Efterfølgende fortalte Jukka Takkala om bl.a. Benchmarking under titlen is my ICU good, bad or ugly? Med udgangspunkt i SAPSIII databasen (Rothen et al, Intensive Care Med (2007) 33: ) viste JT, hvor stor forskel, der er i omkostninger pr. overlevende intensiv patient mellem forskellige intensivafdelinger. Denne kan variere op til 5 gange. Ressourceomkostningerne for hvert liv, der reddes varierer meget mere mellem intensivafdelinger end evnen til at redde liv. Der er store forskelle i den risiko-styrede (liv-reddende) præstation mellem intensivafdelinger og disse forskelle kan ikke forklares ved forskel i ressourceforbrug % af ICU-indlæggelserne er langvarige. Patienter med langvarige ICU-ophold bruger 50-70% af ICUressourcerne. Denne patientgruppe er derfor afgørende for det samlede ICU-ressource-behov. Nedsættelse af indlæggelsestiden uden samtidig at kompromittere kvaliteten af behandlingen er ifølge JT den bedste strategi til at spare på omkostningerne. JT gav eksempler på, hvordan man kan øge udbud i forhold til efterspørgsel i forbindelse med øget behov for ICU-indlæggelser. Man kan vinde meget ved at udnytte belægningsprocenten optimalt og sørge for speciallæge i tilstedeværelse alle døgnets 24 timer. På JT s afdeling arbejder lægerne i 8 timers intervaller. Det kræver en multimodal og systematisk tilgang, hvis man ønsker at forbedre sin afdelings resultater: analyse, forbedring og kontrol af processer. JT gav eksempel på en sådan proces fra sin egen afdeling, hvor man uventet havde observeret en øget mortalitet hos en bestemt patientgruppe. Konklusionen på denne undersøgelse var, at ændringer i case-mix kan være en af stor betydning for ændringer i outcome. For at forstå de observerede ændringer i SMR (Standardized Mortality Ratio), måtte der laves analyser på individuelt patientniveau. Desuden fandt han, at de scoringssystemer, vi som standard anvender til at vurdere sygdomssværhedsgraden, ikke afspejlede sværhedsgraden i de kliniske omstændigheder.

8 Fire unge forskere Troels Halfeld Nielsen er p.hd.-studerende ved Odense Universitetshospital. Titlen er: Cerebral energy metabolism during mitochondrial dysfunction, Focus on bedside detection and separation from cerebral ischemia. Projektet udføres i et joint-venture mellem anæstesiologisk afdeling og neurokirurgisk afdeling. Projektet prøver at belyse ændringer i den cerebrale metabolisme under mitochondriel dysfunktion. Specielt hvorledes ændringerne adskiller sig fra cerebral iskæmi. Teorien er, at traumatiske hjerneskader og subarachnoidal hæmoragi, som er hypigste årsager til sekundære hjerneskader, skal behandles forskelligt. For at afprøve hypotesen har man induceret mitochondriel dysfunktion i grisemodeller. Endvidere har man benyttet resultater fra 45 patienter, der fik fået foretaget dekompressiv hemicraniectomi og var monitoreret bilateralt med transcraniel doppler (TCD) og mikrodialyse (MD). Resultaterne viste høj LP ratio, høj pyruvat hvilket er forenligt med mitochondriel dysfunktion. Det nye er at man nu kan diagnosticere det bedside med doppler og mikrodialyse. Perspektiverne er at man kan monitorere effekten af eventuelle mitochondrieprotektive tiltag ved traumatisk hjerneskade. Kristian Kragholm er ph.d.-studerende ved anæstesien på Aalborg Universitetshospital. Projektets titel er: Tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter hjertestop udenfor hospital. Muligheder indenfor registerforskning i Danmark. Det første studie er allerede publiceret (Kragholm K et al. Employment status 1 year after out-ofhospital cardiac arrest in comatose patients treated with therapeutichypothermia. Acta Anaesthesiol Scand Aug;57(7): doi: /aas Epub 2013 Jun 10.) Af de patienter som var i arbejde før de fik hjertestop var 53% af patienterne i arbejde igen et år efter hjertestoppet. Dette tal er noget højere end for patienter som ikke var i arbejde før de fik hjertestop. Kristian tilføjede desuden at indenfor nogle forskningsområder er registerstudier eneste mulighed for at få belyst forskningsspørgsmål og styrken ved registerforskning i Danmark er muligheden for at koble data fra forskellige registre med høj validitet. Lars Broksø Holst er p.hd.-studerende ved 4131 på Rigshospitalet. TRISS studiet er det andet af i alt 3 planlagte studer omkring væskebehandling til patienter med septisk shock (6S og Classic). TRISS studiet har undersøgt effekten af lav (4,3 mm) vs. høj (5,6 mm) hæmoglobin niveau hos patienter indlagt på intensiv afdeling med septisk shock. Studiet er gennemført som et Skandinavisk multicenterstudie med 1000 patienter og man har netop (26. december 2013) randomiseret den sidste patient. Man venter nu på de sidste outcome data for at kunne beregne 90 dages mortaliteten som er studiets primære endepunkt. Lars fremhævede desuden nogle af TRISS studiets fordele: Klinisk relevant spørgsmål, simpelt design, simpel data registrering, hvilket formentlig er noget af forklaringen på at studiet har kunnet gennemføres så hurtigt. Vi venter nu alle spændte på resultatet af undersøgelsen. Christine Lodberg Hvas er p.hd.-studerende ved anæstesiafdelingen på Århus Universitetshospital. Projektets titel er: Coagulopathy during brain death-an experimental porcine study. Baggrunden for Christines studie er at der ved hjernedød ses en nedsat organfunktion. Koagulation og fibrinolyse ændres efter hjernedød. Ændringerne sker i et mønster der ligner ændringerne efter ICH og SAH. For at belyse dette har man lavet en forsøgsmodel med 10 hjernedøde grise og 10 kontrol grise. Man har så løbende udtaget koagulationsparametre. Christine har i studiet fundet en øget trombin-dannelse i gruppen med hjernedød med max efter 60 minutter. Man håber nu at dette kan give nye behandlingsmuligheder ved ICH/SAH/hjernedød.

9 Året der gik v/ de fire professorer Anders Perner, København Fortsættelsen på HES-debatten, udløst af bl.a. 6S-studiet, var publikation af 5 metaanalyser indenfor samme måned, af HES vs en komparator. Én blev særligt fremhævet, publiceret i JAMA (Zarychanski R, et al. JAMA 2013; 307: ). Her viste man bl.a., at RR ved brug HES vs komparator i Boldts studier samlet var til fordel for HES, mens samlet RR i alle andre studier var til fordel for komparator. Yderligere publikationer fra 6S-studiet i 2013 var subgruppeanalyser med særligt fokus på blødning, hvor man viste, at risikoen herfor var øget i HES-gruppen, og at blødning øger risikoen for død (R Müller et al. ICM 2013; 39: 1936, N Haase et al. ICM Dec 2013). PRAC1-rekommandationen udkom i juni 2013, hvor man advarede generelt mod brugen af HES. Dette udløste flere reaktioner, herunder 4 reviews med konklusionen at PRAC1 burde revurderes. Dette medførte PRAC2 i oktober, en modificeret rekommandation, med advarsel om brug af HES til patienter med sepsis, forbrændinger og kritisk sygdom. Ifølge AP var disse sidst udkomne metaanalyser svært gennemskuelige, enten sponsorerede eller ude af stand til at vise gavnlig effekt af HES. I oktober 2013 udkom også CRISTAL-studiet i JAMA, der taler til fordel for brug af HES hos intensivpatienter med shock. AP fremhævede kritikpunkter som markant baselineforskel i grupperne, et iøjnefaldende knæk på overlevelseskurven og en betydelig risiko for bias i studiets design. Ifølge en afstemning på Critical Care Medicines hjemmeside september 2013 er NaCl stadig det hyppigst anvendte resuscitationsmiddel ved septisk shock. En opgørelse af krystalloidindkøbet i DK (Region Hovedstaden) viste en betydelig stigning af specielt Ringer Acetat og Ringer Laktat, mens HESindkøbet faldt. Et studie fra Melbourne (JAMA 2012) undersøgte effekten af en generelt klorid-restriktiv væskestrategi på intensiv. Resultaterne tyder på, at risikoen for nyresvigt kan nedsættes herved. FEAST-studiet fra 2011 spøger stadig i kulissen og fortjener fortsat opmærksomhed. I 2013 udkom endnu en artikel af hovedforfatteren (Maitland et al, BMC Medicine 2013; 11: 68), der forsøgte at afdække de kontroversielle resultater yderligere. Ifølge AP er resultaterne stærkt bekymrende, fordi man så umiddelbar effekt af væskebolus på perfusionen, men øget dødelighed i bolus-grupperne. Jo sygere patient, jo værre outcome. Det særligt alarmerende er, at patienterne døde af kredsløbssvigt, ikke nyre- eller respirationssvigt. Til sidst blev arbejdet med Surviving Sepsis Campaign omtalt (Int Care Med 2013: 39; 165). Følgende ændringer blev fremhævet: Krystalloid er førstevalg ved volumenstrategi (evidensgrad 1B). Man bør ikke anvende HES (1B). Albumin kan anvendes ved behov for stort volumen krystalloid (2C). Initiel væskeresuscitiation indebærer mindst 30 ml/kg krystalloid (/ablumin) (1C). Fluid challenge-strategi kan anvendes, under forudsætning af hæmodynamisk forbedring målt ved statiske eller dynamiske parametre (ungraded). Vi ved altså stadig ikke - Om vi skal give albumin? - Hvilket krystalloid vi skal give? - Hvor meget vi skal give? - Hvordan vi skal give det, bolus vs infusion? Bodil Steen Rasmussen, Ålborg Bodil lagde ud med at fremhæve de unikke muligheder for registerforskning, vi har i Danmark. Vi kan faktisk definere outcome mere nuanceret, ikke bare som udskrevet fra ITA, men udskrevet til eget hjem/plejehjem eller endda aktiv på arbejdsmarkedet.

10 Det giver god mening at have særligt fokus på vores ældre patienter. Vi ser en stigende tendens mod et højere aldersgennemsnit på ITA og det er netop disse patienter, der dør på ITA. En mulig indgangsvinkel er at se på scoringssystemer, der kan graduere patienternes funktionsbehov inden indlæggelsen, hvilket utvivlsomt har betydning for dødeligheden. Her fremhæves Clinical Frailty Score, som er simpel og valideret, men måske ikke optimalt anvendelig i vores kliniske hverdag. Inden for intensiv medicin i Danmark er forskelligheder i en styrke, og i flere sammenhænge kan samarbejde på tværs af landet fremhæves. Flere multicenterstudier er i gang eller på vej, og fundamentet er opbygget for et landsdækkende ejerskab for vort subspeciale. Else Tønnesen, Århus Udgangspunktet var debatten om glutamin til kritisk syge. I 2009 publiceredes ESPEN guidelines fra European Society for Clinical Nutrition and Metabolism. Angående aminosyrer lød anbefalingen: When PN is indicated in ICU patients the amino acid solution should contain g/kg/day of L-glutamine (evidensgrad A), baseret på én meta-analyse og to små RCT (Griffiths RD et al. Nutrition 1997;13: , Goeters C et al. Crit Care Med 2002;30:2032-7, Canadian Critical Care Trial Practice Guidelines Committee, I 2011 lød anbefalingen fra ASPEN/SCCM: When PN is used in the critical care setting, considerations should be given to supplementation with parenteral glutamine (evidensgrad C)( Nutrition in Clinical Practice; 2011;26:480). Siden den første anbefaling er der publiceret 3 studier, der har bidraget væsentligt til debatten. SIGNET study (Andrews et al. BMJ 2011;342:1542), der ikke viste effekt af glutamin. Jan Wernemans studie (Acta Anaesthesiol Scand 2011; 55;812.), der var underpowered (380 pt.), men ikke viste effekt på 6-mdr. mortalitet, eller på SOFA score. I 2013 kom REDOX-studiet (Heyland et al. NEJM 2013; 68:1489) som viste 1. Øget mortalitet hos patienter med nedsat nyrefunktion. 2. Øget mortalitet hos patienter der kun fik dækket 1/3 af kcal behov. 3. Øget mortalitet hos patienter med svigt af 2 organer. Det bemærkes, at man brugte noget højere dosering end vi normalt gør i DK, hvor vi ikke administrerer glutamin enteralt. Derfor: Læs systematiske reviews og meta-analyser med kritiske øjne! REDOX-studiet gav anledning til flere kommentarer, herunder af Cynober (Cynober et al. Curr Opin Clin Nutr Metab Care 2014;17:98), der fandt anledning til følgende kritik: 1. Multicenter studie. 2. Heterogent patientmateriale. 3. Høj APACHE score (26), for syge patienter. Dette er interessant, fordi argumenterne er nærmest præcis modsatte af kritikken af Van der Berghs studie, hvilket blot tydeliggør de interesser, forskellige grupper har i glutamin-debatten (bl.a. markedsføring). Kontraindikationer til brug af glutamin, vel vidende at disse vanskeliggør anvendelse hos kritisk syge på intensiv: Nyre- og leverdysfunktion Høje plasma-glutamin niveauer Organsvigt 2 Insufficient ernæring Konklusionen på debatten må først og fremmest være: Do no harm!

11 Palle Toft, Odense Det vigtigste kan være gemt i behandlingen af kontrolgruppen, var indgangsvinklen fra Palle Toft, der tog udgangspunkt i studier af lungeprotektiv ventilation versus ECMO eller HFO. I NEJM publiceredes et studie af patienter til abdominalkirurgi (NEJM 2013;369:428-37). Man randomiserede 400 patienter til enten TV 6-8 ml/kg PEEP 6-8 eller TV PEEP 0, og fandt bedre outcome i gruppen, der fik lungeprotektiv ventilation. I CESAR-studiet randomiserede man 180 patienter med pneumoni + hypoxi organsvigt til enten ECMO (på et ECMO-center) eller kontrol ( conventional ventilatory support, altså ingen predefineret protokol). Dette medførte, at 93% i ECMO-gruppen versus kun 70% i kontrolgruppen fik low volume ventilation (Lancet 2009; 374(9698): ). I 2010 publiceredes en metaanalyse (Intensive Care Med 2010;36:585-99), der undersøgte effekten på PaO2 af ventilation i bugleje hos ARDS-patienter. En subgruppeanalyse viste, at kun patienter med PaO2/FiO2 < 100 havde overbevisende effekt af bugleje, mens patienter, der oxygenerede bedre, ikke havde overbevisende gevinst. PROSEVA-studiet (NEJM 2013;368: ) undersøgte effekten af bugleje vs kontrol hos 460 ARDS-patienter med PaO2/FiO2 < 150, alle fik lungeprotektiv ventilation. Man fandt signifikant reduceret mortalitet i buglejegruppen. OSCAR-studiet (NEJM 2013;368:806-13) undersøgte effekten af HFOV versus konventionel ventilation (TV 6-8 ml/kg + PEEP) hos 398 patienter med ARDS. Man fandt ingen forskel i mortaliteten, måske fordi kontrolgruppen blev behandlet mere optimalt end i tidligere studier. I OSCILLATE-studiet (NEJM 2013;368: ) sammenlignede man ligeledes HFOV og konventionel ventilation, og måtte stoppe studiet efter 548 patienter (planlagt inklusion af 1200) pga. signifikant lavere mortalitet og komplikationsrate i kontrolgruppen, hvor man igen anvendte en lungeprotektiv ventilationsstrategi (TV 6 ml/kg PEEP 10 cmh2o). Også indenfor terapeutisk hypotermi er det værd at kigge på kontrolgruppen. Et studie af 98 patienter, der blev randomiseret til hypotermi C eller kontrol i 48 timer, blev stoppet før tid pga. øget mortalitet i hypotermigruppen (51 vs 31%) (JAMA 2013;310: ). Hos 950 patienter med hjertestop sammenlignede man køling til 33 C versus 36 C og fandt ingen forskel i mortalitet (NEJM 2013;369: ). Overvejelser går på, om det måske er at undgå hypertermi, der har en gavnlig effekt, frem for køling i sig selv.

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT

Læs mere

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE FSAIO Landskursus 19. september 2011 PROJEKTSYGEPLEJERSKENS ARBEJDE INDEN FOR SEPSISFORSKNING

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Kvalitetsstrategi 2011-2014

Kvalitetsstrategi 2011-2014 Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Intensiv Symposium 2013, Hindsgavl Slot 25.-26.januar

Intensiv Symposium 2013, Hindsgavl Slot 25.-26.januar Intensiv Symposium 2013, Hindsgavl Slot 25.-26.januar Referenter: Marcela Carlsson, Ole Pedersen og Palle Toft Fredag den 25. januar Ældre på intensiv Christian Fynbo Christiansen (CFC) fra Klinisk Epidemiologisk

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Svær Sepsis/Septisk Shock

Svær Sepsis/Septisk Shock Svær Sepsis/Septisk Shock RESUMÉ BEHANDLINGSMÅL DEN 1. TIME Foreløbig Diagnose Giv Ilttilskud Påbegynd Væsketerapi Bloddyrkning samt dyrkning fra suspekte foci (dog uden væsentligt at forsinke administrationen

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Dagkirurgi. Erfaringer fra Region H

Dagkirurgi. Erfaringer fra Region H Dagkirurgi Erfaringer fra Region H Claus Munk Jensen ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital claus.munk.jensen@regionh.dk Disposition Status for dagkirurgi i RegionH. Udvikling og

Læs mere

Antioxidanter som profylakse: effekt påp. mortalitet. Christian Gluud. Cochrane Hepato-Biliary

Antioxidanter som profylakse: effekt påp. mortalitet. Christian Gluud. Cochrane Hepato-Biliary Antioxidanter som profylakse: effekt påp mortalitet Christian Gluud Cochrane Hepato-Biliary Gruppen, Copenhagen Trial Unit (CTU), Center for klinisk interventionsforskning Rigshospitalet Oversigt 1 Baggrund

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Akut EVAR ved rumperet abdominal aorta- aneurisme

Akut EVAR ved rumperet abdominal aorta- aneurisme Akut EVAR ved rumperet abdominal aorta- aneurisme Dansk Radiologisk Selskab 9. årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin videnskabelige møde og Dansk Ultralyd diagnostisk Selskabs

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

anno 2014 CTG med eller uden STAN? Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation

Læs mere

The Cooling And Surviving Septic shock (CASS) study

The Cooling And Surviving Septic shock (CASS) study Kling og Overlevelse ved Septisk Shock The Cooling And Surviving Septic shock (CASS) study Maria Egede Johansen Lars Hein Jens-Ulrik Jensen The CASS Study Group Svær sepsis / septisk shock Patofysiologi

Læs mere

Near InfraRed Spectroscopy Pro et Con

Near InfraRed Spectroscopy Pro et Con Near InfraRed Spectroscopy Pro et Con DANSECT 2016 Dorthe Viemose Nielsen Overlæge Operation/Intensiv Øst Aarhus Universitetshospital CON Kan det bruges til noget? Det vigtige spørgsmål? Giver NIRS værdier

Læs mere

Akutforsøg set fra en lægevinkel. Jesper Kjærgaard Hjertemedicinsk klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet

Akutforsøg set fra en lægevinkel. Jesper Kjærgaard Hjertemedicinsk klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet Akutforsøg set fra en lægevinkel Jesper Kjærgaard Hjertemedicinsk klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet COI Research collaboration Forskning: 0 kr Undervisning (Astra Zeneca) Vigtigere: Jeg arbejder med

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT

Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Afdelingsoversigt Patienter indlagt 113 47 45 46 54 54 49 39 9 0 0 0 0 343 Patienter udskrevet 105 48 46 44 55 55 47 41 15 0 0 0 0 351 Indlæggelsestid (24 timers perioder) 469,1 248,1

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan

Læs mere

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Sedationsstrategi, bilag

Sedationsstrategi, bilag Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC

Læs mere

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Om GCP Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Hvad står GCP for? GCP = Good Clinical Practice (Good Clinical Trial Practice) Lidt historie... 1964 World Medical Association

Læs mere

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION PROTOKOLLENS TITEL: Reducerer peroperativ Clonidin postoperativ agitation hos børn primært bedøvet med Sevofluran? Et klinisk randomiseret

Læs mere

Hvad er patientsikkerhed? Britt Wendelboe, souschef Dansk Selskab for Patientsikkerhed, d. 23. November, 2016

Hvad er patientsikkerhed? Britt Wendelboe, souschef Dansk Selskab for Patientsikkerhed, d. 23. November, 2016 Hvad er patientsikkerhed? Britt Wendelboe, souschef Dansk Selskab for Patientsikkerhed, d. 23. November, 2016 Patientsikkerhed Incidents with harm Canada (2004) 8% UK (2000) 11% Danmark (2001) 9% Sverige

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Referat Intensiv Symposium, Hindsgavl, 23.-24. januar 2015

Referat Intensiv Symposium, Hindsgavl, 23.-24. januar 2015 Referat Intensiv Symposium, Hindsgavl, 23.-24. januar 2015 Jens Michelsen, Marcela Carlson, Palle Toft og Thomas Strøm. TRISS Lars Broksø Holst fra 4131 Rigshospitalet fortalte om TRISS studiet (Holst

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock

Svær sepsis og septisk shock Svær sepsis og septisk shock Præsenteret af Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Anna Marie Fink Kvalitetskonsulent, Staben Sepsisdefinition for Kriterier* Påvist eller begrundet mistanke om

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Oversigtstabel

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FORÆLDREINFORMATION OM DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION PROTOKOLLENS TITEL:

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital

Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital FORMÅL At lære af de gode patientforløb At påvise eventuelle utilsigtede hændelser At få inspiration til forbedringer At vurdere

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Indholdet i denne vejledning er kun gældende for hospitaler der er overgået til brug af Sundhedsplatformen

Indholdet i denne vejledning er kun gældende for hospitaler der er overgået til brug af Sundhedsplatformen Væskedøgn og væskeskema, inkl. nedetidsvæskeskema Udgiver: Region Hovedstaden og Region Sjælland SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning Version: 1 Forfattere : Faglige eksperter under SFR anæstesiologi,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

National Guideline for Organdonation

National Guideline for Organdonation National Guideline for Organdonation Lone Bøgh, udviklingssygeplejerske DCO Baggrund Standardisere procedurer og retningslinjer Jf. Handlingsplanen Formål Skabe overblik over donationsforløbet Hurtigt

Læs mere