Referat Intensiv Symposium Hindsgavl 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Intensiv Symposium Hindsgavl 2014"

Transkript

1 Referat Intensiv Symposium Hindsgavl 2014 Referenter: Palle Toft, Jannie Bisgaard Stæhr, Nanna Reiter og Thomas Strøm. Fredag d. 24. januar Richard J. Beale fra London havde et indlæg om Surviving Sepsis Guidelines 2012 og evidensen bag disse guidelines Arbejdet med Surviving Sepsis Campaign startede i Guidelines blev lavet i 2004, 2008 og så den nye udgave i Gruppen arbejder med at implementere i højere grad evidens og peer review i sine guidelines, hvorfor arbejdsprocessen tager 4 år. Gruppen har siden 2006 arbejdet uden støtte fra medicinalindustrien. Surviving Sepsis Campaign anvender det såkaldte bundle approach. Fx sepsis resuscitation bundle og septic shock bundle, hvor flere behandlingstiltag skal være implementeret inden for en vis tidsramme. Man kan dokumentere, at der er en association mellem implementeringen af en høj procentdel af disse bundles og reduceret mortalitet med tiden. Man sammenligner dog med historiske kontroller, hvorfor det ikke er muligt at påvise en egentlig kausalitet. Surviving Sepsis Campaign opnåede dog deres mål, som var en reduktion af mortaliteten på 25% sammenlignet med historiske kontroller. Præsentation af Richard J. Beales foredrag med referencer findes på: Herefter fulgte Richard J. Beale med et foredrag om Væske- og vasopressorbehandling Ved sepsis er der tale om et vasodilatatorisk shock. Vasopressorbehandling kan være skadelig ved inadækvat væskeresuscitation og i excessive doser. Surviving Sepsis Campaign rekommanderer anvendelse af krystalloider til væskeresuscitation og tilsætning af albumin, såfremt excessive doser af krystalloider bliver anvendt. Flere studier har påvist, at positiv væskebalance er associeret med mortalitet. Det store spørgsmål er dog, om denne positive balance skyldes patientens grundlæggende, svære sygdom med vedvarende inflammation, eller om væsken i sig selv har en skadelig effekt. Ved væskeindgift bør man overveje nøje, om der er tale om resuscitationsbehandling eller vedligeholdelsesbehandling. Med vedligeholdelsesbehandling indgår ernæring, væske i lægemidler tillige ud over krystalloider. Ved egentlig resuscitation bør man have hæmodynamiske endepunkter for behandlingen. Patienter, som responderer positivt på væsketilførsel, vil i de fleste tilfælde have behov for yderligere væske. Richard J. Beale gennemgik tidligere studier af vasopressorbehandling, hvor man har sammenlignet adrenalin med noradrenalin og dobutamin uden at finde nogen forskel i overlevelsen. Man har også sammenlignet dopamin med noradrenalin ved kritisk syge patienter. Her var der tendens til, at noradrenalin havde en lavere bivirkningsprofil. Pga. den potentielle skadelige effekt af excessiv vasopressorbehandling bør denne behandling stoppes så tidligt som muligt. Haemodynamic Monitoring in Anaesthesia and ICU: Pulse Contour Analysis and Echocardiography. Principles, usefulness and clinical evidence Michelle Chew, Assoc. Professor, Dept. of Intensive Care and Perioperative Medicine, Halmstad Hospital and Institute of Clinical Sciences Malmö, Lund University Formålet med dette indlæg var at undersøge evidensen bag pulskontur-analyse og ekkokardiografi vedrørende akkuracitet og præcision, samt anvendelsesmuligheder og nytte i daglig klinisk praksis kan anvendelse af disse metoder ændre klinisk outcome?

2 Monitorering er brugbar, når patienten er hæmodynamisk kompliceret, og klinisk vurdering ikke er nok. Desuden er det et vigtigt redskab til at kunne monitorere effekten af vores behandling. Der er god evidens for, at monitorering koblet til intervention kan forbedre outcome i den perioperative fase under høj-risiko kirurgi. Klinisk randomiserede studier af kritisk syge på Intensiv er dog få, og har ikke kunnet vise en sikker effekt på outcome. Pulskonturanalyse er baseret på konfigurationen af arteriekurven, og kræver derfor en arteriekanyle. Monitoreringen er kontinuerlig, brugervenlig og mindre bruger-afhængig end Doppler-EKKO. Man kan nævne systemer som PiCCO, LiDCO, FlowTrac og EV1000. Kombineret pulskonturanalyse og transpulmonær thermodilution (TPTD) giver adgang til volumenbaserede preload-parametre og et mål for ekstravaskulær lungevand. PiCCO fremhæves som den eneste monitor, der inkluderer compliance i aorta som flowdeterminant i den indbyggede algoritme. Det er vigtigt at være sig bevidst, at man ved pulskonturanalyse kan arbejde med to typer data: - Non-kontinuerlige data (kalibrerede, fx TPTD), herunder CO, SVR, ITBV, GEDV, og EVLW. - Kontinuerlige data (pulskonturanalyse), herunder CO, SVR og PPV, som er vigtige redskaber ved vurdering af fluid responsiveness, og oftest anvender man relative værdier, fx procentvis ændring til at guide sin behandling. Cardiac Output, målt med PiCCO (pulskonturanalyse, kalibreret med TPTD) er velvalideret. Data kan være upræcise, hvis pt.s hæmodynamiske tilstand ændrer sig eller arteriekurven ikke er optimal. Man anbefaler re-kalibrering af systemet ved hæmodynamisk instabilitet og mindst hver 8. time. Pressure is NOT volume, and their relationship is not constant Vi bruger adskillige mål til vurdering af preload, herunder CVP, PAOP, LVEDA, Aortic blood flow velocity, ITBVI, GEDVI, SVV/PPV/Δup/Δdown og IVC diameter. Kun TBVI og GEDVI er beviseligt korreleret til ændringer i SV og CO og dermed fluid responsiveness. Som sidebemækning nævnes passive leg raise som værd at huske undersøgelsen er gratis, og kan være en værdifuld hjælp til vurdering af fluid responsiveness. PPV, SPV and SVV Respiration inducerer cykliske ændringer i ventriklernes loading-forhold. Er variationen > 15% i disse parametre hos overtryksventilerede patienter med tidalvoluminae > 8 ml/kg, forudsiger det med stor sandsynlighed volumen responsiveness. Disse mål er afhængige af arteriel compliance man kan se store variationer i pulstrykket, hvis compliance i de perifere arterieforgreninger er nedsat. Extravascular lung water: Clinically important? EVLW stiger med sværhedsgraden af lungeskade og er et værdifuldt redskab til diagnostik heraf. Et retrospektivt studie af Sakka, Chest 2002, påviste en mortalitet på 65% hos patienter med baseline-evlw > 15 ml/kg. Baseline-EVLW er højere hos patienter, der udvikler ARDS (M. Chew, Crit Care 2012). Begrænsninger ved pulskonturanalyse: Arytmier Ændringer i perifer arteriel compliance Ændringer i ventilationsindstillinger Behov for hyppig kalibrering i den hæmodynamisk ustabile patient

3 Behov for supplerende data (TPTD, EKKO) Ekkokardiografi er non-invasivt og tilbyder detaljeret information om morfologi og funktion, og dermed diagnostik, såvel som monitorering og behandlingseffekt. EKKO udført af intensivisten bør være fokuseret og struktureret, og erstatter aldrig en kardiologisk EKKO. Eksempelvis kan anvendes RACE (Rapid Assessment in Cardiac Echo), som hjælper til vurdering af venstre og højre ventrikels funktion, hjertets fyldning og evt. pericardie- eller pleuravæske. I øvede hænder kan ved Dopplerteknik desuden opnås oplysninger om cardiac output, velocity-time integral variation, trykgradienter og diastolisk dysfunktion. Der er ikke fundet noget randomiserede studier/metaanalyser, der undersøger effekten af EKKO på outcome hos kritisk syge patienter. EKKO kan med fordel anvendes supplerende til pulskonturanalyse. Man skal dog være opmærksom på en betydelig interobservatitionel usikkerhed. Konklusion Pulskonturanalyse og EKKO er utvivlsomt anvendelige perioperativt og på intensiv. De to metoder giver meget forskellige informationer, og supplerer hinanden. Invasive haemodynamic monitoring Richard Beale, Guy s and St Thomas Hospitals, King s Health Partners, London, UK Den arketypiske invasive hæmodynamiske monitorering er arterie pulmonalis-kateteret (PAC). Det moderne PAC kan måle Tryk: RA, RV (systolisk og diastolisk), PA (systolisk og diastolisk), PA okklusion, pulmonal kapillærtryk. Flow: Cardiac output, intermitterende og kontinuerligt SvO2: intermitterende og kontinuerligt PA-kateteret er næppe farligt at anvende, men de målte data kan være vanskelige at fortolke og forstå. Derfor kan monitoreringen medføre upassende eller deciderede skadelige interventioner, oftest angående væsketerapi og vasoaktiv medicin. Desuden kan de samme informationer lede til meget forskellige handlinger, afhængigt af brugeren. I et studie (Rhodes A, et al. Intens Care Med 2002) medførte PAC mere væske, som førte til højere intraabdominalt tryk og dermed mere nyresvigt. Også hos patienter til AAA-repair, så man øget forekomst af nyresvigt i PAC-gruppen, som også fik signifikant mere væske (Sandison A et al. Eur J Vasc Endovasc Surg 1998). Anvendelse af PA-kateteret har ændret sig med tiden, fra udelukkende trykmålinger og vurdering af fyldning og preload, over flow-maksimering til toppen af Starling-kurven, til en mere dynamisk og individualiseret tilgang med fx volumen-challenges. Ved nutidig anvendelse af kateteret bør man følge samme principper som med enhver anden monitoreringsmetode Beslut hvilket spørgsmål, man ønsker besvaret. Forstå begrænsningerne ved systemet. Vær opmærksom på om systemet anvendes teknisk korrekt. Ved korrekt anvendelse får man sikre værdier for flow og tryk, som er målte, ikke afledte eller beregnede værdier. Man får et sikkert mål for ændring over tid, idet dette system ikke drifter, som andre metoder. Målingerne tillader alle CO-baserede vinkler til en behandlingsalgorime. Desuden tillader PA-kateteret mulighed for måling af fyldningstryk, og dermed diagnostik.

4 Anvendelsesmuligheder Sepsis: Volume challenge og respons, diagnostik ARDS: PA tryk og højre ventrikels funktion Behandlingsrespons (NO) Væsketerapi Hjertesvigt: CO Fyldning, respons og LVEDP Konklusion Problemer med PAC er relateret til manglende forståelse Nye monitoreringsmetoder har også begrænsninger Ved korrekt anvendelse kan PAC bruges i håndtering af de fleste situationer PAC er relativt invasivt og har en kort levetid Ekspertisen indenfor korrekt anvendelse af PAC er faldende Lone Nikolajsen fra Aarhus Universitetshospital fortalte om smerter på Intensiv Highlights fra Clinical Practice Guidelines for the management of Pain, Agitation and Delirium in Adult Patients in the Intensive care Unit (Barr et al. Critical care 2013;41: ). Disse guidelines kom til verden ved, at American College of Critical Care Medicine samlede en multidisciplinær, multiintistitutionel taskforce bestående af 20 personer med ekspertise i udarbejdelse af guidelines, der i løbet af en 6-årig periode gennemgik hele referencer. Forekomsten af smerter er hyppig hos voksne patienter på intensiv afdeling og dette gælder både i hvile og under udførelse af procedurer. Vurdering af smerter er associeret med nedsat varighed af respiratorbehandling. Det anbefales at smertescore alle patienter indlagt på intensiv afdeling. 2 smertescoringssystemer kan anvendes på patienter, der ikke selv kan rapportere smerter: Behavioral Pain Scale (BPS) og Critical Care Observation Tool (CPOT). Selvrapportering kan ske ved Numerisk Rang Skala (NRS). Umiddelbare konsekvenser af insufficient smertebehandling er skadeligt stressrespons med frigørelse af catecholaminer, vanskelig mobilisering og ubehag. Insufficient smertebehandling kan tillige give senfølger. I en undersøgelse beskrev 82% af hjerteopererede smerter som den mest traumatiske oplevelse en uge efter operationen, hvilket giver øget risiko for PTSD og nedsat HRQL (Health Related Quality Of Life). Det anbefales at behandle non-neuropatiske smerter med i.v. opioider som første valg (alle opioider er ligeværdige) og om muligt at anvende non-opioider (paracetamol, NSAID, ketamin, TCA, gabapentin, lyrica) for at reducere opioidrelaterede bivirkninger. Preemptiv smertebehandling inden procedurer anbefales. Desuden anbefales anvendelse af thoracal epidural analgesi til ribbensfrakturer og abdominale aortaaneurismer. Der er ingen evidens for anden anvendelse af epidural analgesi.

5 Igangværende multicenter studier NONSEDA. Palle Toft Palle Toft præsenterede NONSEDA studiet. Der er tale om et prospektivt, randomiseret studium med 700 patienter. Studiet vil finde sted på 7 intensivafdelinger i Danmark, Norge og Sverige. Respiratoratienterne randomiseres til non-sedation med smertebehandling eller sederes med dagligt opvågningsforsøg. Det primære effektmål er mortalitet, men dage i respirator, tid på intensivafdeling, hospitalsindlæggelsestid, antal af organsvigt samt kardiovaskulære hændelser registreres som sekundære effektmål. Inklusion på de første 3 intensivafdelinger er Danmark er påbegyndt i januar Stress Ulcus Profylakse (SUP) Morten Hylander Møller fra 4131 på Rigshospitalet fremlagde det planlagte SUP studie. Der mangler evidens for om Stress ulcus profylaske hos kritisk syge patienter gavner patienterne. Ved formødet torsdag blev den nye danske retningslinie omkring stress ulcus profylakse fremlagt og godkendt. Den anbefaler, at der ikke rutinemæssigt benyttes stress ulcus profylakse til kritisk syge patienter (Kan findes på DASAIMs og DSITs hjemmesider). Det planlagte SUP ICU studie er planlagt at foregå i 4 dele: 1. Et topisk review af eksisterende litteratteratur er publiceret: Krag M et al. Stress ulcer prophylaxis in the intensive care unit: is it indicated? A topical systematic review.acta Anaesthesiol Scand Aug;57(7): doi: /aas Epub 2013 Mar Et systematisk review er også lavet: Krag M et al. Stress ulcer prophylaxis versus placebo or no prophylaxis in critically ill patients. A systematic review of randomised clinical trials with meta-analysis and trial sequential analysis. Intensive Care Med Jan;40(1): doi: /s Epub 2013 Oct Et 7 dages kohorte studie med det formål at beskrive incidensen af gastrointestinal blødning samt beskrive praksis omkring brugen af SUP. Der planlægges at indhente data fra 100 intensiv afdelinger i Skandinavien, UK, Holland, Italien, Australien/New Zealand samt Canada 4. Et prospektivt randomiseret blindet multicenter studie. Det planlægges at randomisere 3000 patienter på 100 intensiv afdelinger i Skandinavien, UK, Holland, Italien, Australien/New Zealand samt Canada. Det primære endepunkt er 90 dages mortalitet. Vi glæder os til at høre mere om SUP studiet. Conservative vs. Liberal Approach to fluid resuscitation of Septic Shock in Intensive Care (Classic) Peter Buhl Hjortrup Møller fra 4131 på Rigshospitalet fremlagde det planlagte Classic studie. Studiet er det sidste af 3 planlagte studier omkring væske behandling ved septisk shock. De andre to er 6S og TRISS. Studiet er i første omgang et pilot projekt hvor man planlægger at inkludere 150 patienter. Man vil gennemføre det som et skandinavisk Open label multicenter studie. Det primære outcome er mængden af væske givet de første 5 dage efter randomisering. Som exploratorisk outcome er 90 dages mortalitet. Man planlægger at inkludere voksne patienter med manifest shock som er forsøgt volumen resusciteret med minimum 30 ml/kg over 6 timer. Patienter randomiseret til den konservative gruppe kan kun modtage små væske boli ved vedvarende laktat forhøjelse, anuri samt vedvarende manifest shock. Den liberale gruppe kan derimod modtage væske så længe der ses en bedring i hæmodynamiske parametre. Vi ser frem til at høre mere om Classic studiet. Orientering om de nationale rekommandationer Bjarne Dahler-Eriksen fremlagde resultaterne fra 5. nationale guideline møde på Hindsgavl Slot torsdag d. 23. januar. Status på de nationale guidelines er:

6 Følgende nye, eksisterende og reviderende grupper eksisterer for det igangværende år mhp godkendelse til januar 2015: "Antibiotika til Aspirationspneumoni hos den intuberede patient" - Tovholder afdelingslæge Zahida Salman Ali Aalborg Universistetshospital, anæstesiologisk afd. Syd, Klinik Anæstesi "NIV" - Tovholder overlæge Thomas Mohr Gentofte Hospital, intensiv afsnit 022 Ovenstående grupper er åbne for nye medlemmer. "Sedation" - Tovholder overlæge Lise Fonsmark Rigshospitalet, intensiv terapi klinik, Abdominalcentret "PDT" - Tovholder afdelingslæge Kristian Rørbæk Madsen, Odense Universitetshospital, anæstesiologisk-intensiv afdeling V Ovenstående grupper er åbne for kommentarer mhp revision - godkendt "Sepsis" - Tovholder overlæge Lars Kjærsgaard Aalborg Universitetshospital, anæstesiologisk afd. Syd, Klinik Anæstesi Ovenstående gruppe er lukket med repræsentant fra hver region. Man forventer endorsement af "Surviving Sepsis Campaign 2012" med danske kommentarer efter gennemlæsning af regionale vejledninger. Guideline styregruppen er sammensat af følgende personer: Jane Stab Nielsen (Region Syd) stopper Fortsætter Mette Østergaard (Region H) Lars Kjærsgaard (Region N) Bjarne Dahler-Eriksen (Region Syd) Nyvalgte Helle Bundgaard (Region M) Susanne Iversen (Region Sj) Dette sikrer en bred geografisk sammensætning. Lørdag d. 25. januar Dansk Intensiv Database v/christian Fynboe Christiansen I 2013 valgte Ebbe Rønholm at træde ud af styregruppen. DID takker for Ebbes store indsats siden etableringen af databasen. Formandsskabet udgøres nu af Steffen Christensen og Torsten Faber. Der er fortsat flot fremgang i kompletheden af registreringen, som på landsplan er tæt på 90% på de fleste variable. Årsrapporten fra 2012

7 viste flot fremgang på flere af databasens 8 kvalitetsindikatorer. For at være i stand til at levere endnu mere tidstro data, har det været nødvendigt at flytte opgørelsesperioden, så næste rapport, som offentliggøres på sundhed.dk i december, kommer til at indeholde patienterne fra 1. juli 2013 til 1. juli Jukka Takkala, professor og cheflæge i Bern, holdt foredrag om End Of Life Decisions. Hvorfor er det så vigtigt at stille spørgsmålet om intensiv terapi skal fortsættes? JT startede sin præsentation med citatet You can t survive life af Juice Leskinen, en nu afdød finsk sanger. En overordnet økonomisk betragtning viser, at behovet for ressourcer til intensiv terapi i f.eks. Finland vil øges med ca. 20% frem til år Risikoen for død øges selvsagt med alderen og alderdom er associeret med øget indlæggelsestid på intensiv afsnit og efterfølgende længerevarende behov for pleje. Det er derfor vigtigt at selektere patienter, der skal indlægges på intensiv terapiafsnit. En undersøgelse har vist forskellen mellem antallet af indlagte terminale patienter på intensiv terapiafsnit i USA og England. I USA dør halvdelen af de patienter, der dør på hospital, på ICU, mod 10% i England. Dette svarer til, at 90% af ICU-budgettet i USA bruges til at behandle de sidste måneder af livet. Der tages oftere beslutning om behandlingsbegrænsninger hos ældre patienter. Patienterne overlever i stor stil disse beslutninger til trods. JT foreslår, at man skal revurdere behandlingsniveau og indikation for videre behandling ca. 2 gange ugentligt for de patienter, der har været indlagt gennem længere tid. Behandlingsansvarlige læger fra samarbejdende afdelinger skal være med på banen fra start. Der skal være konsensus om beslutninger om ophør af aktiv behandling, ellers skal behandlingen fortsættes. JT understreger, at det også er vigtigt at inddrage pårørende tidligt. Gennemsigtighed i beslutningsprocessen er vigtig og man skal adressere worst case scenario uden at fratage de pårørende håbet. JT beskriver slutteligt og meget rammende End of Life Decisions som a most demanding ART of medicine. Efterfølgende fortalte Jukka Takkala om bl.a. Benchmarking under titlen is my ICU good, bad or ugly? Med udgangspunkt i SAPSIII databasen (Rothen et al, Intensive Care Med (2007) 33: ) viste JT, hvor stor forskel, der er i omkostninger pr. overlevende intensiv patient mellem forskellige intensivafdelinger. Denne kan variere op til 5 gange. Ressourceomkostningerne for hvert liv, der reddes varierer meget mere mellem intensivafdelinger end evnen til at redde liv. Der er store forskelle i den risiko-styrede (liv-reddende) præstation mellem intensivafdelinger og disse forskelle kan ikke forklares ved forskel i ressourceforbrug % af ICU-indlæggelserne er langvarige. Patienter med langvarige ICU-ophold bruger 50-70% af ICUressourcerne. Denne patientgruppe er derfor afgørende for det samlede ICU-ressource-behov. Nedsættelse af indlæggelsestiden uden samtidig at kompromittere kvaliteten af behandlingen er ifølge JT den bedste strategi til at spare på omkostningerne. JT gav eksempler på, hvordan man kan øge udbud i forhold til efterspørgsel i forbindelse med øget behov for ICU-indlæggelser. Man kan vinde meget ved at udnytte belægningsprocenten optimalt og sørge for speciallæge i tilstedeværelse alle døgnets 24 timer. På JT s afdeling arbejder lægerne i 8 timers intervaller. Det kræver en multimodal og systematisk tilgang, hvis man ønsker at forbedre sin afdelings resultater: analyse, forbedring og kontrol af processer. JT gav eksempel på en sådan proces fra sin egen afdeling, hvor man uventet havde observeret en øget mortalitet hos en bestemt patientgruppe. Konklusionen på denne undersøgelse var, at ændringer i case-mix kan være en af stor betydning for ændringer i outcome. For at forstå de observerede ændringer i SMR (Standardized Mortality Ratio), måtte der laves analyser på individuelt patientniveau. Desuden fandt han, at de scoringssystemer, vi som standard anvender til at vurdere sygdomssværhedsgraden, ikke afspejlede sværhedsgraden i de kliniske omstændigheder.

8 Fire unge forskere Troels Halfeld Nielsen er p.hd.-studerende ved Odense Universitetshospital. Titlen er: Cerebral energy metabolism during mitochondrial dysfunction, Focus on bedside detection and separation from cerebral ischemia. Projektet udføres i et joint-venture mellem anæstesiologisk afdeling og neurokirurgisk afdeling. Projektet prøver at belyse ændringer i den cerebrale metabolisme under mitochondriel dysfunktion. Specielt hvorledes ændringerne adskiller sig fra cerebral iskæmi. Teorien er, at traumatiske hjerneskader og subarachnoidal hæmoragi, som er hypigste årsager til sekundære hjerneskader, skal behandles forskelligt. For at afprøve hypotesen har man induceret mitochondriel dysfunktion i grisemodeller. Endvidere har man benyttet resultater fra 45 patienter, der fik fået foretaget dekompressiv hemicraniectomi og var monitoreret bilateralt med transcraniel doppler (TCD) og mikrodialyse (MD). Resultaterne viste høj LP ratio, høj pyruvat hvilket er forenligt med mitochondriel dysfunktion. Det nye er at man nu kan diagnosticere det bedside med doppler og mikrodialyse. Perspektiverne er at man kan monitorere effekten af eventuelle mitochondrieprotektive tiltag ved traumatisk hjerneskade. Kristian Kragholm er ph.d.-studerende ved anæstesien på Aalborg Universitetshospital. Projektets titel er: Tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter hjertestop udenfor hospital. Muligheder indenfor registerforskning i Danmark. Det første studie er allerede publiceret (Kragholm K et al. Employment status 1 year after out-ofhospital cardiac arrest in comatose patients treated with therapeutichypothermia. Acta Anaesthesiol Scand Aug;57(7): doi: /aas Epub 2013 Jun 10.) Af de patienter som var i arbejde før de fik hjertestop var 53% af patienterne i arbejde igen et år efter hjertestoppet. Dette tal er noget højere end for patienter som ikke var i arbejde før de fik hjertestop. Kristian tilføjede desuden at indenfor nogle forskningsområder er registerstudier eneste mulighed for at få belyst forskningsspørgsmål og styrken ved registerforskning i Danmark er muligheden for at koble data fra forskellige registre med høj validitet. Lars Broksø Holst er p.hd.-studerende ved 4131 på Rigshospitalet. TRISS studiet er det andet af i alt 3 planlagte studer omkring væskebehandling til patienter med septisk shock (6S og Classic). TRISS studiet har undersøgt effekten af lav (4,3 mm) vs. høj (5,6 mm) hæmoglobin niveau hos patienter indlagt på intensiv afdeling med septisk shock. Studiet er gennemført som et Skandinavisk multicenterstudie med 1000 patienter og man har netop (26. december 2013) randomiseret den sidste patient. Man venter nu på de sidste outcome data for at kunne beregne 90 dages mortaliteten som er studiets primære endepunkt. Lars fremhævede desuden nogle af TRISS studiets fordele: Klinisk relevant spørgsmål, simpelt design, simpel data registrering, hvilket formentlig er noget af forklaringen på at studiet har kunnet gennemføres så hurtigt. Vi venter nu alle spændte på resultatet af undersøgelsen. Christine Lodberg Hvas er p.hd.-studerende ved anæstesiafdelingen på Århus Universitetshospital. Projektets titel er: Coagulopathy during brain death-an experimental porcine study. Baggrunden for Christines studie er at der ved hjernedød ses en nedsat organfunktion. Koagulation og fibrinolyse ændres efter hjernedød. Ændringerne sker i et mønster der ligner ændringerne efter ICH og SAH. For at belyse dette har man lavet en forsøgsmodel med 10 hjernedøde grise og 10 kontrol grise. Man har så løbende udtaget koagulationsparametre. Christine har i studiet fundet en øget trombin-dannelse i gruppen med hjernedød med max efter 60 minutter. Man håber nu at dette kan give nye behandlingsmuligheder ved ICH/SAH/hjernedød.

9 Året der gik v/ de fire professorer Anders Perner, København Fortsættelsen på HES-debatten, udløst af bl.a. 6S-studiet, var publikation af 5 metaanalyser indenfor samme måned, af HES vs en komparator. Én blev særligt fremhævet, publiceret i JAMA (Zarychanski R, et al. JAMA 2013; 307: ). Her viste man bl.a., at RR ved brug HES vs komparator i Boldts studier samlet var til fordel for HES, mens samlet RR i alle andre studier var til fordel for komparator. Yderligere publikationer fra 6S-studiet i 2013 var subgruppeanalyser med særligt fokus på blødning, hvor man viste, at risikoen herfor var øget i HES-gruppen, og at blødning øger risikoen for død (R Müller et al. ICM 2013; 39: 1936, N Haase et al. ICM Dec 2013). PRAC1-rekommandationen udkom i juni 2013, hvor man advarede generelt mod brugen af HES. Dette udløste flere reaktioner, herunder 4 reviews med konklusionen at PRAC1 burde revurderes. Dette medførte PRAC2 i oktober, en modificeret rekommandation, med advarsel om brug af HES til patienter med sepsis, forbrændinger og kritisk sygdom. Ifølge AP var disse sidst udkomne metaanalyser svært gennemskuelige, enten sponsorerede eller ude af stand til at vise gavnlig effekt af HES. I oktober 2013 udkom også CRISTAL-studiet i JAMA, der taler til fordel for brug af HES hos intensivpatienter med shock. AP fremhævede kritikpunkter som markant baselineforskel i grupperne, et iøjnefaldende knæk på overlevelseskurven og en betydelig risiko for bias i studiets design. Ifølge en afstemning på Critical Care Medicines hjemmeside september 2013 er NaCl stadig det hyppigst anvendte resuscitationsmiddel ved septisk shock. En opgørelse af krystalloidindkøbet i DK (Region Hovedstaden) viste en betydelig stigning af specielt Ringer Acetat og Ringer Laktat, mens HESindkøbet faldt. Et studie fra Melbourne (JAMA 2012) undersøgte effekten af en generelt klorid-restriktiv væskestrategi på intensiv. Resultaterne tyder på, at risikoen for nyresvigt kan nedsættes herved. FEAST-studiet fra 2011 spøger stadig i kulissen og fortjener fortsat opmærksomhed. I 2013 udkom endnu en artikel af hovedforfatteren (Maitland et al, BMC Medicine 2013; 11: 68), der forsøgte at afdække de kontroversielle resultater yderligere. Ifølge AP er resultaterne stærkt bekymrende, fordi man så umiddelbar effekt af væskebolus på perfusionen, men øget dødelighed i bolus-grupperne. Jo sygere patient, jo værre outcome. Det særligt alarmerende er, at patienterne døde af kredsløbssvigt, ikke nyre- eller respirationssvigt. Til sidst blev arbejdet med Surviving Sepsis Campaign omtalt (Int Care Med 2013: 39; 165). Følgende ændringer blev fremhævet: Krystalloid er førstevalg ved volumenstrategi (evidensgrad 1B). Man bør ikke anvende HES (1B). Albumin kan anvendes ved behov for stort volumen krystalloid (2C). Initiel væskeresuscitiation indebærer mindst 30 ml/kg krystalloid (/ablumin) (1C). Fluid challenge-strategi kan anvendes, under forudsætning af hæmodynamisk forbedring målt ved statiske eller dynamiske parametre (ungraded). Vi ved altså stadig ikke - Om vi skal give albumin? - Hvilket krystalloid vi skal give? - Hvor meget vi skal give? - Hvordan vi skal give det, bolus vs infusion? Bodil Steen Rasmussen, Ålborg Bodil lagde ud med at fremhæve de unikke muligheder for registerforskning, vi har i Danmark. Vi kan faktisk definere outcome mere nuanceret, ikke bare som udskrevet fra ITA, men udskrevet til eget hjem/plejehjem eller endda aktiv på arbejdsmarkedet.

10 Det giver god mening at have særligt fokus på vores ældre patienter. Vi ser en stigende tendens mod et højere aldersgennemsnit på ITA og det er netop disse patienter, der dør på ITA. En mulig indgangsvinkel er at se på scoringssystemer, der kan graduere patienternes funktionsbehov inden indlæggelsen, hvilket utvivlsomt har betydning for dødeligheden. Her fremhæves Clinical Frailty Score, som er simpel og valideret, men måske ikke optimalt anvendelig i vores kliniske hverdag. Inden for intensiv medicin i Danmark er forskelligheder i en styrke, og i flere sammenhænge kan samarbejde på tværs af landet fremhæves. Flere multicenterstudier er i gang eller på vej, og fundamentet er opbygget for et landsdækkende ejerskab for vort subspeciale. Else Tønnesen, Århus Udgangspunktet var debatten om glutamin til kritisk syge. I 2009 publiceredes ESPEN guidelines fra European Society for Clinical Nutrition and Metabolism. Angående aminosyrer lød anbefalingen: When PN is indicated in ICU patients the amino acid solution should contain g/kg/day of L-glutamine (evidensgrad A), baseret på én meta-analyse og to små RCT (Griffiths RD et al. Nutrition 1997;13: , Goeters C et al. Crit Care Med 2002;30:2032-7, Canadian Critical Care Trial Practice Guidelines Committee, I 2011 lød anbefalingen fra ASPEN/SCCM: When PN is used in the critical care setting, considerations should be given to supplementation with parenteral glutamine (evidensgrad C)( Nutrition in Clinical Practice; 2011;26:480). Siden den første anbefaling er der publiceret 3 studier, der har bidraget væsentligt til debatten. SIGNET study (Andrews et al. BMJ 2011;342:1542), der ikke viste effekt af glutamin. Jan Wernemans studie (Acta Anaesthesiol Scand 2011; 55;812.), der var underpowered (380 pt.), men ikke viste effekt på 6-mdr. mortalitet, eller på SOFA score. I 2013 kom REDOX-studiet (Heyland et al. NEJM 2013; 68:1489) som viste 1. Øget mortalitet hos patienter med nedsat nyrefunktion. 2. Øget mortalitet hos patienter der kun fik dækket 1/3 af kcal behov. 3. Øget mortalitet hos patienter med svigt af 2 organer. Det bemærkes, at man brugte noget højere dosering end vi normalt gør i DK, hvor vi ikke administrerer glutamin enteralt. Derfor: Læs systematiske reviews og meta-analyser med kritiske øjne! REDOX-studiet gav anledning til flere kommentarer, herunder af Cynober (Cynober et al. Curr Opin Clin Nutr Metab Care 2014;17:98), der fandt anledning til følgende kritik: 1. Multicenter studie. 2. Heterogent patientmateriale. 3. Høj APACHE score (26), for syge patienter. Dette er interessant, fordi argumenterne er nærmest præcis modsatte af kritikken af Van der Berghs studie, hvilket blot tydeliggør de interesser, forskellige grupper har i glutamin-debatten (bl.a. markedsføring). Kontraindikationer til brug af glutamin, vel vidende at disse vanskeliggør anvendelse hos kritisk syge på intensiv: Nyre- og leverdysfunktion Høje plasma-glutamin niveauer Organsvigt 2 Insufficient ernæring Konklusionen på debatten må først og fremmest være: Do no harm!

11 Palle Toft, Odense Det vigtigste kan være gemt i behandlingen af kontrolgruppen, var indgangsvinklen fra Palle Toft, der tog udgangspunkt i studier af lungeprotektiv ventilation versus ECMO eller HFO. I NEJM publiceredes et studie af patienter til abdominalkirurgi (NEJM 2013;369:428-37). Man randomiserede 400 patienter til enten TV 6-8 ml/kg PEEP 6-8 eller TV PEEP 0, og fandt bedre outcome i gruppen, der fik lungeprotektiv ventilation. I CESAR-studiet randomiserede man 180 patienter med pneumoni + hypoxi organsvigt til enten ECMO (på et ECMO-center) eller kontrol ( conventional ventilatory support, altså ingen predefineret protokol). Dette medførte, at 93% i ECMO-gruppen versus kun 70% i kontrolgruppen fik low volume ventilation (Lancet 2009; 374(9698): ). I 2010 publiceredes en metaanalyse (Intensive Care Med 2010;36:585-99), der undersøgte effekten på PaO2 af ventilation i bugleje hos ARDS-patienter. En subgruppeanalyse viste, at kun patienter med PaO2/FiO2 < 100 havde overbevisende effekt af bugleje, mens patienter, der oxygenerede bedre, ikke havde overbevisende gevinst. PROSEVA-studiet (NEJM 2013;368: ) undersøgte effekten af bugleje vs kontrol hos 460 ARDS-patienter med PaO2/FiO2 < 150, alle fik lungeprotektiv ventilation. Man fandt signifikant reduceret mortalitet i buglejegruppen. OSCAR-studiet (NEJM 2013;368:806-13) undersøgte effekten af HFOV versus konventionel ventilation (TV 6-8 ml/kg + PEEP) hos 398 patienter med ARDS. Man fandt ingen forskel i mortaliteten, måske fordi kontrolgruppen blev behandlet mere optimalt end i tidligere studier. I OSCILLATE-studiet (NEJM 2013;368: ) sammenlignede man ligeledes HFOV og konventionel ventilation, og måtte stoppe studiet efter 548 patienter (planlagt inklusion af 1200) pga. signifikant lavere mortalitet og komplikationsrate i kontrolgruppen, hvor man igen anvendte en lungeprotektiv ventilationsstrategi (TV 6 ml/kg PEEP 10 cmh2o). Også indenfor terapeutisk hypotermi er det værd at kigge på kontrolgruppen. Et studie af 98 patienter, der blev randomiseret til hypotermi C eller kontrol i 48 timer, blev stoppet før tid pga. øget mortalitet i hypotermigruppen (51 vs 31%) (JAMA 2013;310: ). Hos 950 patienter med hjertestop sammenlignede man køling til 33 C versus 36 C og fandt ingen forskel i mortalitet (NEJM 2013;369: ). Overvejelser går på, om det måske er at undgå hypertermi, der har en gavnlig effekt, frem for køling i sig selv.

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE FSAIO Landskursus 19. september 2011 PROJEKTSYGEPLEJERSKENS ARBEJDE INDEN FOR SEPSISFORSKNING

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Kommunikation og den vanskelige samtale

Kommunikation og den vanskelige samtale Kommunikation og den vanskelige samtale Vanskelige Hindsgavl Symposiet 25. 26. januar 2013 Kommunikation og den vanskelige samtale nødvendige Hindsgavl Symposiet 25. 26. januar 2013 Betydningen af god,

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet.

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet. Titel Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Procesbeskrivelse Sted Arbejdsgruppe Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken Mette Andersen, oversygeplejerske,

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Forskningstræning for anæstesiologer. Vejlederprofiler. Januar 2015. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) www.regionh.

Forskningstræning for anæstesiologer. Vejlederprofiler. Januar 2015. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) www.regionh. Forskningstræning for anæstesiologer Vejlederprofiler Januar 2015 Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) www.regionh.dk/dims Arbejdssted: Ann M. Møller, ann.moeller@regionh.dk Herlev hospital,

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Efter login får man en side med følgende symptom- diagnoser i bogstavsrækkefølge.

Efter login får man en side med følgende symptom- diagnoser i bogstavsrækkefølge. Swiss Emergency Protocols Emergency Standards 1. Baggrund Prof. Roland Bingisser, Head Emergency Department, University Hospital Basel har sendt DASEM et link til en hjemmeside med de schweiziske retningslinjer

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere