Er det rationelt for virksomhederne at påtage sig et socialt ansvar?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er det rationelt for virksomhederne at påtage sig et socialt ansvar?"

Transkript

1 Tidsskrift for arbejdsliv nr. 2, 1999, s Flemming Ibsen Er det rationelt for virksomhederne at påtage sig et socialt ansvar? Den vedvarende store tilgang af førtidspensionister gør det nødvendigt at inddrage virksomhederne mere aktivt i det forebyggende sociale arbejde. Men er det rationelt for virksomhederne at påtage sig et sådant socialt ansvar? Ud fra økonomisk mikroteori argumenterer artiklen for, at virksomheder i nogle situationer kan kombinere et socialt ansvar for egne ansatte med rationel profitmaksimeringsadfærd. Hvorimod det økonomiske incitament er betydeligt mindre, når det gælder det eksterne ansvar over for marginaliserede grupper. Men andre faktorer end de snævert økonomiske kan betyde, at det alligevel kan være rationelt for virksomheder at påtage sig et socialt ansvar. Indledning Hver femte person i alderen år var ved årsskiftet 1998/99 på førtidspension (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1999), hvilket er både et socialt og samfundsøkonomisk problem. Der er derfor de senere år sat mere fokus på, hvorledes vi i Danmark kan undgå den vedvarende høje tilgang til gruppen af førtidspensionister, specielt i det næste tiår, hvor ungdomsårgangene er små, og afgangen fra arbejdsmarkedets seniorer til efterløn og pension forventes at blive meget stor. Debatten har bl.a. drejet sig om, i hvilken udstrækning man kan inddrage virksomhederne i indsatsen for at hindre nedslidning og udstødning af de udsatte grupper og integrere allerede udstødte, jvf. eksempelvis Socialministeriets kampagne "Det angår os alle" om virksomhedernes sociale ansvar (Socialministeriet 1996). Umiddelbart burde alle parter være interesserede i at løse opgaven. Samfundet ville kunne spare mia. af kroner på overførselsindkomstkontoen og øge sit bruttonationalprodukt. Virksomhederne kunne fastholde deres arbejdskraft og rekruttere nye medarbejdere fra et øget arbejdsudbud, og de ansatte ville undgå langvarige sygdomsforløb og udstødning på førtidspension. Desuden ville allerede udstødte kunne tilbageføres til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. En samtidig opfyldelse af disse partsinteresser forudsætter imidlertid, at 1

2 virksomhederne har et incitament til at påtage sig et socialt ansvar. Men er det rationelt for private virksomheder, der fungerer på markedsvilkår, at indskibe sig i projekter, der indebærer et "socialt ansvar" ved siden af det økonomiske ansvar over for deres aktionærer? Kan et økonomisk ansvar for virksomhedens drift og indtjening kombineres med et socialt ansvar over for virksomhedens ansatte og lokalsamfundets udstødte grupper? Hensigten med denne artikel er - primært på et teoretisk plan - at diskutere, for hvilke virksomheder det kan være rationelt at påtage sig et socialt ansvar. Det pointeres, at det er vigtigt at sondre mellem virksomhedernes sociale ansvar for egne ansatte, og deres ansvar over for lokalsamfundets allerede udstødte. Det hævdes, at det under visse markedsmæssige betingelser kan være økonomisk rationelt for virksomhederne at påtage sig et socialt ansvar over for deres egne ansatte, og at dette ansvar i vid udstrækning praktiseres af virksomhederne allerede i dag. Når det gælder integrationen af de udstødte på virksomhederne, argumenteres der for, at der eksisterer et "free rider problem", idet den enkelte virksomhed kan have en økonomisk interesse i at lade nabovirksomheden påtage sig omkostningerne ved at ansætte personer med nedsat erhvervsevne. Omkostningerne kan hænge sammen med insiderfænomener på virksomhederne, og kan stamme fra insidernes reaktion på at ansætte personer med løntilskud. I visse tilfælde kan det dog være økonomisk rationelt for virksomhederne at engagere sig i lokalsamfundets forsøg på at tilbageføre de udstødte til arbejdsmarkedet, men artiklen hævder afslutningsvis, at der skal ændres på især insidernes normer, hvis de socialpolitiske mål skal nås. Virksomhedernes interne og eksterne sociale ansvar Hvordan kan vi definere og afgrænse virksomhedernes sociale ansvar? Det kan være hensigtsmæssigt at sondre mellem to typer (jvf. Socialministeriet 1999): Arbejdsfastholdelse eller virksomhedens interne sociale ansvar over for egne medarbejdere, og Ansættelse af personer med nedsat erhvervsevne eller virksomhedens eksterne ansvar i forhold til samfundet. Virksomhedens interne sociale ansvar over for dens egne medarbejdere består primært i at begrænse nedslidning gennem et forebyggende arbejdsmiljøarbejde, men det kan også bestå i at udvikle medarbejdernes "employability" gennem en systematisk efteruddannelsesindsats. Eller virksomhedens indsats kan dreje sig om at skabe muligheder for et optimalt samspil mellem arbejdsliv og familieliv, eller at støtte en medarbejder i forbindelse med en skilsmisse, misbrugsproblemer, sygdom eller en personlig krise i det hele taget. Virksomheden, forstået som kollegerne og ledelsen, er ofte de første til at registrere problemer hos en ansat, og kan derfor yde en tidlig bistand i modsætning til det offentlige system, der først langt henne i krise-forløbet bliver orienteret og inddraget. Virksomhedernes personalepolitik i bred forstand er her i centrum, men det understreges, at en stor del af virksomhedens sociale aktiviteter ikke 2

3 nødvendigvis er indsat i en nedskrevet personalepolitik, men blot hører til en praksis og rutine i virksomheden. Virksomhedernes eksterne sociale ansvar består i aktivt at bistå lokalsamfundet med at integrere personer på arbejdsmarkedet, der af den ene eller anden grund har nedsat erhvervsevne og dermed er udstødte eller i en udsat position. Persongruppen er heterogent sammensat, idet den dækker langtidsledige, indvandrer flygtningegruppen, fysisk og psykisk handicappede eller førtidspensionister. Ofte er skaden allerede sket, i den forstand at de pågældende har været igennem et langt sygdoms- og/eller ledighedsforløb og ikke ved egen hjælp kan vende tilbage til et aktivt arbejdsliv. I bredere forstand kan virksomhedens sociale indsats over for lokalsamfundet imidlertid også bestå i støtte til idrætsforeninger, sociale arrangementer, fonde og lignende, men i det følgende vil der alene blive tænkt på integration af personer med nedsat erhvervsevne. Med "socialt ansvar" forstås i begge tilfælde, at virksomheden betragter sig som en del af et samfund, og derfor må tage del i og ansvar for grupper af lønmodtagere, der har svært ved at fastholde deres position på arbejdsmarkedet eller blive fuldt integreret på markedsvilkår. I socialpolitisk forstand bliver virksomhederne en vigtig og uundværlig aktør, hvis der skal etableres en forebyggende indsats imod nedslidning og udstødning af arbejdskraft, eller hvis personer med nedsat erhvervsevne skal integreres på arbejdsmarkedet. Virksomhederne, rationel adfærd og socialt ansvar i en fuldkommen konkurrencemodel Når spørgsmålet rejses, om det kan være rationelt for virksomhederne at påtage sig et socialt ansvar, som defineret oven for, er det nødvendigt at præcisere, hvad der forstås ved rationel virksomhedsadfærd. Det er koblingen mellem rationel virksomhedsadfærd og socialt ansvar, der analyseres: Kan rationel virksomhedsadfærd inkludere et socialt ansvar? En stringent definition på rationel adfærd kan hentes fra økonomisk mikroteori, hvor virksomheden er en profitmaksimerende enhed, hvis adfærd er bestemt af markedsvilkårerne. Der sondres mellem det korte og det lange sigt, hvor forskellen går på, hvor mange af produktionsfaktorerne, der er variable. Producenten kender sin produktionsfunktion, der er bestemt af den givne produktionsteknologi, og den rationelle adfærd består i at vælge det outputniveau, der giver den maksimale profit. Producentens adfærd er imidlertid bestemt af de omgivne markedsvilkår, og det er derfor analysen af markedsvilkårerne, der er interessant for koblingen mellem rationel adfærd og et socialt ansvar. Udgangspunktet for analysen af markedsformerne er her en fuldkommen konkurrencemodel (jvf. eksempelvis Varian 1996), og i denne model er rationel adfærd at vælge det optimale outputniveau, givet prisen på output og prisen på de variable produktionsfaktorer. På kort sigt 3

4 er den variable produktionsfaktor arbejdskraften, og den forudsættes at være homogen, ligesom prisen på arbejdskraft er ude fra givet og uafhængig af efterspørgselsforholdene på arbejdsmarkedet. Det optimale outputniveau nås, hvor værdien af arbejdskraftens grænseprodukt svarer til prisen på arbejdskraft. Arbejdskraften aflønnes i forhold til sin grænseproduktivitet, og rationel virksomhedsadfærd består således i - givet virksomhedens produktionsfunktion - at vælge den mængde arbejdskraft, hvor outputprisen multipliceret med arbejdskraftens marginalprodukt svarer til arbejdskraftens lønniveau. Rationel adfærd er således at have hverken flere eller færre ansatte end svarende til det optimale outputniveau, og at aflønningen svarer til arbejdskraftens produktivitet. Der er derfor ikke plads til ansatte med en lavere produktivitet, og tager en virksomhed højere priser end den markedsbestemte, mister virksomheden hele sin produktion og ryger ud af markedet. Profitmaksimering er også omkostningsminimering, og i en fuldkommen konkurrencemodel er alle produktionsfaktorerne allokeret således, at de aflønnes i overensstemmelse med deres grænseproduktivitet. Det sørger markedet for, hvis det får lov til at fungere perfekt, og der er derfor kun plads til én bestemt type af rationel adfærd. Modellen udelukker således alle typer af adfærd fra virksomhedens side, der ikke er produktivitetsorienterede eller sørger for at minimere omkostningerne i forbindelse med ansættelse af arbejdskraft. Modellen ekskluderer derfor en adfærd, der tager andre hensyn end de beskrevne, og der er derfor ikke plads til lavproduktive medarbejdere. Modellen forudsætter, at der i ethvert øjeblik er overensstemmelse mellem lønraten og arbejdskraftens grænseproduktivitet. Modellen udelukker med andre ord et socialt hensyn, hvis det indebærer at udbetale en løn til enkelte medarbejdere, der overstiger deres produktivitet. En sådan adfærd vil drive de pågældende virksomheder ud af markedet. Omvendt vil virksomhederne kunne tage "sociale hensyn", blot de får lov til at aflønne arbejdskraften efter dens produktivitet. I en fuldkommen konkurrencemodel er det derfor ikke rationelt for en virksomhed at påtage sig et socialt ansvar over for sine ansatte eller personer uden for virksomheden, hvis et socialt ansvar indebærer, at arbejdskraften på visse tidspunkter skal aflønnes over sin grænseproduktivitet. Modellen indebærer imidlertid et perfekt marked, hvor mange små virksomheder konkurrerer indbyrdes, hvor produktprisen er markedsbestemt, og der er fuld gennemsigtighed og fuld mobilitet for varer og produktionsfaktorer. Virksomhederne har alle de informationer, som de har brug for, og de er gratis. De kan etablere sig frit, der er ingen indtrædelsesbarrierer. De producerede varer er standardvarer, og arbejdskraftens kvalifikationer er homogene. Virksomhederne har derfor ingen særlige præferencer over for egne ansatte, da personer ude på det eksterne arbejdsmarked har nøjagtig de samme kvalifikationer. Alle er lige produktive og aflønnes derfor ens. Modellen er således meget restriktiv, hvad forudsætninger angår, og ophæver man nogle af disse og forudsætter imperfektioner både på vare- og arbejdsmarkedet, åbnes der op for en virksomhedsadfærd, der giver ledelsen flere frihedsgrader, men fortsat er rationel i mikroteoretisk forstand. Virksomhederne profitmaksimerer stadig, men under andre markedsmæssige betingelser, dvs. ufuldkommen konkurrence. Det kan i den anden ende af konkurrenceskalaen være monopol, duopol eller oligopoler, eller der kan være tale om monopolistisk konkurrence. 4

5 I de følgende afsnit diskuteres det, om en rationel profitmaksimerende adfærd under forudsætninger om imperfektioner på både vare- og faktormarkedet kan inkludere et socialt ansvar over for egne ansatte og/eller personer uden for virksomheden. Virksomhederne, rationel adfærd og socialt ansvar i en model med ufuldkommen konkurrence I en model med ufuldkommen konkurrence både på vare- og faktormarkedet åbnes der op for en alternativ virksomhedsadfærd, da virksomhederne får mulighed for at fastsætte priserne selv, hvor der produceres differentierede varer, hvor der ikke er perfekt mobilitet for varer, tjenesteydelser og arbejdskraft, hvor informationer koster penge, og hvor arbejdskraftens kvalifikationer er forskellige (jvf. eksempelvis Carlino og Soskice 1990). Der kan være store ansættelses- og oplæringsomkostninger forbundet med at erstatte allerede ansatte med nye. Der er med andre ord store transaktionsomkostninger på både arbejdsmarkedet og varemarkedet. Virksomhederne profitmaksimerer og omkostningsminimerer, men nu har de selv indflydelse på prisfastsættelsen, medens forbrugerne bestemmer den efterspurgte mængde. Der profitmaksimeres, hvor grænseomsætningen er lig med grænseomkostningerne, og den optimale pris er grænseomkostningerne tillagt en "mark up", hvis størrelse afhænger af monopolgraden. Der kan således tjenes en ekstra profit oven i den rene profit fra fuldkommen konkurrencemodellen. Ekstraprofitten kan deles mellem arbejdskraft og kapital, og arbejdskraften kan derfor også aflønnes over sin grænseproduktivitet. I en model med ufuldkommen konkurrence er der således plads til at tage sociale hensyn, uden at en sådan adfærd kolliderer med en rationel profitmaksimeringsadfærd. Arbejdsmarkedet i denne model fungerer desuden meget forskelligt fra den klassiske fuldkommen konkurrencemodel. Arbejdskraftens kvalifikationer er ikke længere homogene, der er ikke længere fuld mobilitet og gennemsigtighed, og frem for alt behøver der ikke længere på ethvert tidspunkt være en sammenhæng mellem lønraten og arbejdskraftens grænseproduktivitet. Virksomheden kan investere i virksomhedsspecifik Human Capital på linie med fysisk kapital, og i en oplæringsperiode kan arbejdskraften aflønnes højere end sin grænseproduktivitet. Efter oplæringsperioden er det et forhandlingsspørgsmål, hvorledes afkastet på uddannelsesinvesteringerne skal deles, og det afgøres af styrkeforholdet mellem de ansatte, deres organisation og virksomhedsledelsen. Løn er forhandlet løn, og hvorledes arbejdskraften aflønnes, afgøres i et forhandlingsspil mellem parterne, jvf. diverse fagforenings- og forhandlingsmodeller (Booth 1996). En afgørende pointe i modellen er desuden, at virksomhederne udvikler særlige præferencer for deres egne ansatte. I fuldkommen konkurrence-modellen er arbejdskraftens kvalifikationer homogene, og personer uden for virksomheden kan uden videre erstatte personer inden for 5

6 virksomheden. På det ufuldkomne arbejdsmarked har virksomhederne investeret i virksomhedsspecifikke kvalifikationer for deres egne ansatte, og disse kvalifikationer kan ikke uden videre købes på det eksterne arbejdsmarked. Der udvikles virksomhedsspecifikke delmarkeder, virksomheden rekrutterer fortrinsvis internt, når der skal besættes nye stillinger, og man udvikler en personalepolitik, hvis formål bl.a. bliver at fastholde de kvalifikationer, som man selv har produceret (jvf. eksempelvis Doeringer og Piore 1971, Gordon, Edwards & Reich 1982, Osterman 1992). I en model med ufuldkommen konkurrence har virksomheden således et incitament til at udvikle en personalepolitik, der indeholder mange af de elementer, som går under betegnelsen virksomhedernes interne sociale ansvar. Fastholdelse af medarbejderne kan eksempelvis også inkludere en politik for et godt arbejdsmiljø fri for nedslidning, et udviklende arbejde, gode rammer for at kombinere arbejdsliv og familieliv, en alkoholpolitik, en fraværspolitik osv. Det er rationelt for virksomheden at udvikle en sådan personalepolitik, og i organisationsteorien går en sådan ledelsesfilosofi under betegnelsen Human Resource Management (jvf. eksempelvis Storey 1995). Ud fra rene profitmotiver ledes gennem en udvikling og fastholdelse af de menneskelige ressourcer på virksomheden. HRM-strategien kan indpasses i diverse fagforeningsmodeller, eksempelvis Right to Manage modellen (jvf. Elliot 1991), hvor de ansatte og deres organisationer har forhandlingsret og medindflydelse på virksomhedens løn- og personalepolitik, som også kan inkludere en politik for et socialt ansvar over for de ansatte. Det kan vises teoretisk, at visse typer af forhandlinger - sammenfattet i Efficient Bargaining-modellen - er pareto-optimale for begge parter (Hirsch og Addison 1986), hvilket indebærer, at virksomhederne optimerer deres adfærd sammen med de ansatte. Rationel adfærd kan altså i denne model uden videre kombineres med social adfærd. I en model for ufuldkommen konkurrence kan man imidlertid også finde en rationel virksomhedsadfærd, der ikke uden videre rummer et socialt ansvar over for de ansatte. Det kan dreje sig om virksomheder, hvis produktion ikke kræver særlige kvalifikationer, som virksomheden selv skal udvikle gennem uddannelsesinvesteringer. Virksomheden har mulighed for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft på det eksterne arbejdsmarked, og er derfor ikke afhængig af sin egen arbejdskraft i samme omfang som de virksomhedstyper, der er analyseret oven for. Man har derfor ikke det samme incitament til at udvikle en personalepolitik efter HRM-konceptet, men kan i stedet praktisere hyr-og-fyr personalepolitikken. Arbejdskraftreserven er rigeligt stor på disse markeder, ofte er personaleomsætningen også stor, men ansættelses- og oplæringsomkostningerne er små, og det er derfor rationelt for virksomhederne at køre efter hyr-og-fyr-princippet. Konkurrencen på produktmarkedet er ofte hård, og der er derfor ingen ekstraprofitter til at bekoste et socialt ansvar over for de ansatte. Vi er tæt på et neoklassisk arbejdsmarked, og dette arbejdsmarked eksisterer ved siden af det mere monopoliserede arbejdsmarked. Teoretisk er denne todeling af arbejdsmarkedet beskrevet i Dual Labour Market teorien (jvf. Gordon, Edwards & Reich 1982), som også indeholder teorier om segmentering af arbejdsmarkedet. I en model for ufuldkommen konkurrence er det derfor ikke uden videre givet, at alle virksomheder kombinerer en rationel adfærd med et socialt ansvar over for deres ansatte. Tværtimod kan virksomheden have en interesse i at overvælte omkostningerne ved at reproducere arbejdskraften på samfundet. Den enkelte virksomhed mangler et økonomisk incitament til at 6

7 iværksætte en forebyggende arbejdsmiljøindsats, da den har let ved at skaffe sig erstatningsarbejdskraft. Det kan hævdes som en hovedtese, at jo mere monopoliseret produktmarkedet er, jo større ekstraprofitterne er, jo større vil tendensen til at inkludere et socialt ansvar i virksomhedernes rationelle adfærd være. Jo tættere vi kommer på en fuldkommen konkurrencesituation, jo mindre vil tilbøjeligheden være til at påtage sig et ansvar over for de ansatte. En anden hovedtese kunne være, at jo større transaktionsomkostningerne er på arbejdsmarkedet, og jo mere afhængig virksomheden er af sine ansattes kvalifikationer, jo større vil deres tilbøjelighed være til at udvikle en personalepolitik, der inkluderer et socialt ansvar over for deres ansatte. På det duale arbejdsmarked er løngoder og personalegoder skævt fordelt, og holder teserne, er det sociale ansvar over for de ansatte det også. Er det rationelt for virksomhederne at påtage sig et eksternt socialt ansvar for arbejdsmarkedets outsidere? Virksomhedernes eksterne sociale ansvar er ovenfor defineret som virksomhedernes ansvar for, at personer med nedsat erhvervsevne integreres på arbejdsmarkedet. Målgruppen kan være langtidsledige med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller personer på førtidspension. Under ét kunne man kalde denne gruppe for arbejdsmarkedets outsidere i overensstemmelse med Insider-outsider teorien (jvf. Lindbeck og Snower 1986, 1988). Det er allerede blevet hævdet i afsnittet ovenfor, at i en fuldkommen konkurrencemodel kan man alene inkludere et socialt ansvar i den rationelle profitmaksimeringsadfærd, hvis det indebærer en aflønning af arbejdskraften efter dens produktivitet. Det er ligeledes anført, at modellen med ufuldkommen konkurrence godt kunne inkludere et socialt medansvar for de ansatte. Det er ekstraprofitterne, der skaber plads til denne adfærd, og når løn-profitfordelingen bestemmes af styrkeforholdene mellem arbejdskraft og kapital, er der ikke kun ét optimalt ligevægtspunkt i modellen. Det blev fremført i artiklens indledning, at det var betydeligt lettere for virksomhederne at påtage sig et socialt ansvar over for egne ansatte end over for lokalsamfundets outsidere. Denne påstand støtter sig til Insider-outsiderteorien, (Lindbeck og Snower, op. cit.), der hævder, at der kan opstå insiderfænomener på virksomheder, hvis virksomheden bliver afhængig af sin nøglearbejdskraft, som ikke umiddelbart kan erstattes. Transaktionsomkostningerne er store, og insiderne har derfor opnået en slags monopolstatus. De besidder en stærk forhandlingsposition og kan forhandle sig frem til lønninger, som outsiderne har meget svært ved at honorere. Det er en effektiv måde at holde outsiderne ude på, da de ikke får lov til at underbyde insiderne. Sidstnævnte vil i følge teorien desuden modsætte sig ansættelse af outsidere med løntilskud, da de frygter, at arbejdskraft til fuld løn erstattes med arbejdskraft på løntilskud. Ansættes folk med løntilskud, kan de blive chikaneret af insiderne, og det er disse konflikter mellem de ansatte, som virksomhedsledelsen for enhver pris vil undgå, da de kan nedsætte produktiviteten og dermed påføre virksomheden tab. 7

8 Der kan således være så store omkostninger forbundet med ansættelse af outsidere med løntilskud, at den enkelte virksomhed kan være tilbøjelig til at overvælte disse omkostninger på nabovirksomheden. Der eksisterer et "free rider" problem, idet virksomhederne ikke har et direkte økonomisk incitament til at ansætte outsidere med løntilskud, men tværtimod kan satse på, at nabovirksomhederne påtager sig dette sociale ansvar. Man kan øge virksomhedens økonomiske incitament ved at øge løntilskuddenes størrelse, men det løser ikke problemet med insiderfænomener. For nogle virksomheder kan det imidlertid - på trods af de fremhævede reservationer - være rationelt alligevel at påtage sig et socialt ansvar over for det, der er blevet benævnt "arbejdsmarkedets outsidere". Tre forskellige typer af virksomheder falder ind under denne kategori: Virksomheder, der kan bruge et eksternt socialt ansvar i en markedsføringsstrategi over for deres ansatte eller potentielt ansatte, kunder, leverandører, aktionærer, potentielle investorer, politikere, aktionærer og andre "stakeholders", som har betydning for virksomhedens aktuelle og fremtidige udvikling. Virksomhedens omdømme er både på kort og langt sigt en væsentlig konkurrenceparameter både i forhold til fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft og i forhold til virksomhedens interessenter i øvrigt. Virksomhedens sociale ansvar rangerer her på linie med ansvaret over for det ydre miljø, man kan skilte med både et grønt og et socialt image (jvf. Ivan Thaulow 1997), Virksomheder, hvis produktion, arbejdsproces og kvalifikationsbehov er af en sådan art, at det er økonomisk fordelagtigt at ansætte personer med løntilskud, og hvor løntilskudspersonerne dominerer arbejdsstyrken, Virksomheder, der af moralsk-etiske grunde ønsker at påtage sig et socialt medansvar for outsidernes integration på arbejdsmarkedet, og er i stand til at overbevise deres ansatte om det samme. Her handler det om ren filantropi. I et ufuldkomment marked er der plads til alle tre kategorier, og specielt stakeholdertankegangen kan vise sig bæredygtig, da det sociale ansvar her er et direkte led i en markedsføringsstrategi og en strategi for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Men insiderfænomener skal stadigt bekæmpes, og strategien er derfor op imod stærke kræfter. Konklusion og perspektivering Gennemføres en økonomisk teoretisk analyse af økonomisk rational adfærd, viser det sig, at det i langt de fleste tilfælde er muligt at forene rationel virksomhedsadfærd med social adfærd, forstået som et bredt socialt ansvar for egne ansatte. Kun i et særtilfælde med fuldkommen konkurrence på vare- og faktormarkedet er de to typer af adfærd ikke forenelige, hvilket hænger sammen med modellens restriktive forudsætninger. I tilfældet med ufuldkommen konkurrence og markedsimperfektioner er der plads til at kombinere et socialt 8

9 ansvar for de ansatte med et økonomisk ansvar over for virksomhedens indtjening. Hvis der eksisterer stærke tendenser til en dualisering af arbejdsmarkedet, kan der dog være segmenter på arbejdsmarkedet, hvor det kan være rationelt for virksomhederne at køre en hyr-og-fyr personalepolitik og overvælte nedslidnings- og reproduktionsomkostningerne på samfundet. Analysen viser imidlertid også, at det er langt lettere for virksomhederne at påtage sig et internt socialt ansvar for sine egne medarbejdere end at engagere sig i et eksternt socialt ansvar over for arbejdsmarkedets outsidere. Dette hænger sammen med, at der eksisterer et free rider problem: kan man få nabovirksomheden til at overtage omkostningerne ved at ansætte outsidere, slipper man for eventuelle konfrontationer med sine insidere. Jo stærkere insiderfænomenerne er på arbejdsmarkedet, jo sværere bliver det for ledelsen at påtage sig et ansvar over for outsiderne på det eksterne arbejdsmarked. Hvad skal man da gøre for at øge virksomhedernes incitament til at ansætte flere outsidere med løntilskud? Tre typer af komplementære løsningsmuligheder byder sig umiddelbart til: Øget regelstyring Normpåvirkning Øgede økonomiske incitamenter Øget regelstyring i form af lovgivning og/eller ændringer i arbejdsmarkedets overenskomster kan være én af vejene til en større grad af integrering af allerede udstødte. Der er allerede indført sociale kapitler i de fleste landsdækkende overenskomster, så her er man på rette vej. Et mere rabiat forslag vil være indførelsen af et kvotesystem, der pålægger virksomhederne at ansætte personer med nedsat erhvervsevne i forhold til antallet af i forvejen ansatte. En sådan regelstyring vil dog kræve en stor administration og kontrol med virksomhederne, hvilket næppe er ønskeligt. Desuden ville det støde mod et grundlæggende princip om, at virksomhederne har den grundlæggende ret til at ansætte den arbejdskraft, som de ønsker. Normpåvirkning er givetvis en metode, der kan dyrkes yderligere. Kun 30 procent af virksomhederne i Helle Holts undersøgelse mener, at deres medarbejdere er positivt stemt for at ansætte personer med nedsat erhvervsevne (Holt 1998). Insiderfænomener kan bekæmpes ad den vej, hvor det gælder om at overbevise insiderne om, at personer med nedsat erhvervsevne er en ressource for virksomheden og ikke en byrde. Men det vil kræve, at ledelsen kan overbevise insiderne om, at deres overenskomster og arbejdspladser ikke undergraves af løntrykkeri. Endeligt er der en styrkelse af virksomhedens økonomiske incitamenter tilbage. En forøgelse af løntilskudenes størrelse er næppe vejen, de er store nok i forvejen. En anden vej kunne være at lade virksomhederne bære en større del af byrden ved sygedagpenge og udgifter til førtidspension. Her straffer man de virksomheder, der producerer flest sygedage og mange førtidspensionister, og friholder virksomheder med et godt arbejdsmiljø og en veludviklet 9

10 personalepolitik. En sådan model er dog ikke uden problemer, fordi den vil give virksomhederne et incitament til at sortere de svage personer fra ved nyansættelser. Under alle omstændigheder kommer man ikke uden om at inddrage virksomhederne mere i integrationen af de svage grupper på arbejdsmarkedet. Litteraturliste Arbejdsministeriet (1972): Arbejdsmiljø, skader, omkostninger, målsætninger, nærdemokrati, planlægning, rapport nr. 1. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (1999): Temanummer - Veje til færre på førtidspension, AE-nyt nr. 1, januar Booth, A.L. (1996): The Economics of the Trade Union, Cambridge, Cambridge University Press. Carlino, W. & Soskice, D. (1990): Macroeconomics and the Wage Bargin, Oxford, Oxford University Press. Gordon, D.M., Edwards, R, Reich, M. (1982): Segmented Work, Divided Workers, Cambridge, Cambridge University Press Hirsch, B. T., Addison, (1986): The Economic Analysis of Unions, Boston, Allen & Unwin. Holt, H. (1998): En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar, Socialforskningsinstituttet. Lindbeck, A. & Snower, D. (1986): Wage Setting, Unemployment and Insider-Outsider Relations, i American Economic Review, may Lindbeck, A. & Snower, D. (1988): Cooperation, Harassment and Involuntary Unemployment - And Insider-Outsider Approach, i American Economic Review, march Osterman, P. (1992): Internal Labor Markets, in a Changing Environment: Model and Evidence, i Lawin, D., Mitchell, O.S., Scherer, P.D.: Research Frontiers in Industrial Relations, Madison, Wis. Piore, M.J. & Doeringer, P.B. (1971): Internal Labor Markets and Manpower Analysis, Lexington. Mass. Socialministeriet (1996): Det angår os alle - nye veje til arbejdsfastholdelse, Socialministeriet. Socialministeriet (1999): Det angår os alle, om virksomhedernes sociale medansvar, Socialministeriet. 10

11 Storey, J. (1995): Human Resource Management, A Critical Text, Oxford, Blackwell Publishers. Thaulow, I. (1997): New Partnership for Social Cohesion, Why should Business involve themselves in Partnership for Social Cohesion?, Working Paper no 12, Socialforskningsinstituttet. Varian, H. R. (1996): Intermediate Microeconomics Economics, a modern Approaches, New York, Norton. Flemming Ibsen, cand.polit., lektor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, 11

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato AM Konferencen 2016 Skriv navn, titel Skriv sted, dato Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse 14 års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø Tværfagligt forskningsprojekt om langtidssyge

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2016 til 2020

Arbejdsmiljøstrategi 2016 til 2020 Dansk Jernbaneforbund Arbejdsmiljøstrategi 2016 til 2020 Vision, mission & målsætning 02 Indhold Arbejdsmiljøstrategien 2016 2020... 04 Vision for arbejdsmiljøet... 06 Mission på arbejdsmiljøområdet...

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Erhvervsøkonomi

Erhvervsøkonomi Markedsformer Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 10 Efterspørgsel og afsætning Efterspørgsel dækker et eller flere behov hos en eller flere kundegrupper på et eller flere markeder Afsætning vedrører

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY CSR-concept DARE - CARE - SHARE - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DARE WE Den Intelligente Havn tør satse på og investere i samarbejde, både

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

08.25 O.11 /2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger

08.25 O.11 /2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 08.25 Side 2 Indledning... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 4 2. Formål... 4 3. Målgruppe... 4 4.

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

LEDERNE OG DET SOCIALE ENGAGEMENT ANDERS ROSDAHL OG HANS ULDALL-POULSEN 03:05

LEDERNE OG DET SOCIALE ENGAGEMENT ANDERS ROSDAHL OG HANS ULDALL-POULSEN 03:05 LEDERNE OG DET SOCIALE ENGAGEMENT ANDERS ROSDAHL OG HANS ULDALL-POULSEN 03:05 LEDERNE OG DET SOCIALE ENGAGEMENT ANDERS ROSDAHL HANS ULDALL-POULSEN KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:05 FORORD

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2001 Sammenfatning Anette Kruhøffer & Jan Høgelund Socialforskningsinstituttet 01:13 Virksomheders sociale engagement Denne pjece sammenfatter resultaterne fra Årbog

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye

Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Markedsformer i et teoretisk og praktisk perspektiv # Et caseeksempel 1 o r s i d e n Mål for de næste 60 minutter I får nu en Lille smagsprøve på

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Jesper Schou Hansen E-mail: Jesper_Schou_Hansen@br.kk.dk. Dato: 10-10-2008. Sagsnr.: 2008-119870 Dok.nr.: 2008-553051

Jesper Schou Hansen E-mail: Jesper_Schou_Hansen@br.kk.dk. Dato: 10-10-2008. Sagsnr.: 2008-119870 Dok.nr.: 2008-553051 Jesper Schou Hansen E-mail: Jesper_Schou_Hansen@br.kk.dk Dato: 10-10-2008 Sagsnr.: 2008-119870 Dok.nr.: 2008-553051 Vedrørende henvendelse fra John Skovgaard Dinesen Kære Jesper Schou Hansen. Jeg har den

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

05.25 O.11 42/2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger

05.25 O.11 42/2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse 05.25 Side 2 Side Indledning... 3 1. Aftalens område... 4 2. Formål... 4 3. Målgruppe...

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Den folkevalgte arbejdsgiver

Den folkevalgte arbejdsgiver Den folkevalgte arbejdsgiver - Attraktive arbejdspladser i kommunerne Henning Jørgensen Professor, CARMA, Aalborg Universitet Kommunalpolitisk Topmøde 2008, 14.3.2008 REGERINGEN (august 2007): Bedre velfærd

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

RUSMIDLER OG MISBRUG

RUSMIDLER OG MISBRUG RUSMIDLER OG MISBRUG Fælles ramme for en personalepolitik om støtte, handling og åbenhed på arbejdspladsen Indledning I Hjørring Kommune har vi den holdning, at arbejde og rusmidler ikke hører sammen,

Læs mere

05.25 O.08 26/2009 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger

05.25 O.08 26/2009 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger 05.25 Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse Side 05.25 Side 2 Indledning... 3 1. Aftalens område... 4 2. Formål... 4

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

01:12 Virksomheders sociale engagement

01:12 Virksomheders sociale engagement 01:12 Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2001 Anette Kruhøffer & Jan Høgelund Socialforskningsinstituttet 01:12 Virksomheders sociale engagement Årbog 2001 er den tredje

Læs mere

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2 Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2002 Sammenfatning Joachim Boll & Anette Kruhøffer København 2002 Socialforskningsinstituttet 02:20 Virksomheders sociale engagement Årbog 2002 - Sammenfatning Forskningsleder:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk CSR & Employer Branding Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk Oversigt! Hvad I ikke får med hjem?! Employer Branding?! Hvad betyder CSR?! Hvorfor kan CSR betale sig?!

Læs mere

Skandia-modellen. Færre skal stå i skyggen

Skandia-modellen. Færre skal stå i skyggen Skandia-modellen Færre skal stå i skyggen Alle forældre har det samme håb for deres børn: At de får et rigt og meningsfuldt liv og kommer til at bidrage til fællesskabet. Og dermed også, at de ikke kommer

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Kortlægning af kommunernes brug af sociale klausuler i udbud

Kortlægning af kommunernes brug af sociale klausuler i udbud Kortlægning af kommunernes brug af sociale klausuler i udbud Opsamling på markedsanalyse med landets kommuner September 2011 Peter R. Frederiksen Asbjørn M. Brandt Halvdelen af landets kommuner anvender

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere