eat - fabrikken produktion bæredygtighed uddannelse og kurser socialt ansvar logistik Københavns Madhus frisklavet mad fra bunden økologi klima

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "eat - fabrikken produktion bæredygtighed uddannelse og kurser socialt ansvar logistik Københavns Madhus frisklavet mad fra bunden økologi klima"

Transkript

1 produktion frisklavet mad fra bunden økologi glæde bæredygtighed pakning eat - fabrikken klima samarbejde produktudvikling uddannelse og kurser socialt ansvar logistik professionelt friske råvarer rådgivning transport markedsplads Københavns Madhus

2 Indholdfortegnelse EAT-fabrik med offent ligt madmod... Flere ejere af EAT... Madproduktion på en ny måde... Fuldt funktionelt køkken... EAT-fabrikken rummer mere... En bæredygtig fabrik... Grundplan... Pris og budget i det nuværende EAT EAT-fabrikkens budget

3 EAT-fabrik med offent ligt madmod EAT er velsmagende skolemad, der giver børn energi til at gå i skole. Siden 2009 har EAT været i gang med at skabe ny madkultur på københavnske skoler og skolebørn med madmod. Nu er tiden kommet til at udvide konceptet, så andre kommuner, andre institutioner og andre offentlige steder med madsalg og -tilbud også kan være med. Københavns Madhus og Københavns Kommune ser muligheden for at skabe en ny EAT-fabrik med storproduktion af maddannelse, friske råvarer, så meget økologi som muligt 1, bæredygtigt miljø og med dele af fabrikken drevet som socialøkonomiske virksomheder. Fra De Gamles By til ny EAT-fabrik I dag bliver EAT produceret af et skolemadsteam i centralkøkkenet i De Gamles By i København. Her producerer Københavns Kommune også ældremaden, der medio 2012 rykker til kommunens andet centralkøkken i Bystævneparken. Produktionen af EAT bliver til den tid alene tilbage i det nuværende ældremadskøkken, hvor lokalerne er mindre egnede til rationel madproduktion. Blandt andet er køkkenerne i flere etager, hvilket gør produktionen ineffektiv. Vi har derfor lyst til at finde et mere egnet produktionskøkken, og det giver muligheden for at udvide og optimere produktionen af EAT og for at udvide kundekredsen. Der er dermed også potentiale for at skabe maddannelse i en bredere offentlighed, end der er i dag. I en ny EAT-fabrik kan vi øge produktionen og gøre den mere rationel, og det vil kunne mærkes på prisen. Jo større og jo mere effektiv produktion, desto billigere mad. I den nuværende model kan det ske uden at gå på kompromis med kvaliteten. Produktion i den nye EAT-fabrik Med en ny EAT-fabrik vil man kunne indrette køkkenet optimalt, så man også bliver i stand til at udvikle produkter egnet til andre institutionstyper. Det kunne være helstøbte koncepter til fx sportshaller og kulturhuse eller komponenter til mere selvstændige køkkener i fx døgninstitutioner, gymnasieskoler og mindre personalekantiner. EAT-brandet kan tilpasses forskellige målgrupper, alt efter hvilken udfoldelse konceptet får. 1 I 2011 har EAT 75 % økologi, men målsætningen er 90 % økologi i

4 Flere ejere af EAT EAT er et unikt skolemadskoncept, som mange af Københavns Kommunes skoler har haft glæde af de sidste to år. Vi vil gerne dele vores erfaringer med andre, og vi åbner nu for, at andre kommuner kan være med på lige fod med Københavns Kommune i form af et medejerskab af EAT-konceptet og EAT-produktionen. EAT-konceptet i dag EAT-konceptet er en udløber af Københavns Madhus. Konceptet er udviklet af os i tæt samarbejde med centralkøkkenet i De Gamles By, Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune og elever og medarbejdere på en række skoler i København. I dag ejer Københavns Kommune EAT. I den nuværende EAT-ordning køber Børne- og Ungdomsforvaltningen skolemaden af De Gamles By/Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Da begge forvaltninger er en del af Københavns Kommune, er der tale om en ren intern aftale, en såkaldt inhouse-produktion. Fælles kommunalt selskab Hvis en kommune skal sælge et produkt til en anden kommune, skal begge kommuner eje en del af produktet og indgå i et fælles kommunalt selskab. Hvis kommuner uden for København skal have mulighed for at servere EAT på deres skoler og andre steder, skal de altså være medejere af EATkonceptet og af EAT-produktionen. Københavns Madhus foreslår derfor at finde den rigtige model for et fælles kommunalt selskab. Velafprøvet sundhedsfremme i børnehøjde Når kommunerne bliver medejere af EAT, får de mulighed for at servere den velafprøvede, økologiske skolemad for deres elever i folkeskolen og evt. på andre institutioner. På den måde kommer arbejdet med sundhedsfremme ned i børnehøjde og giver børnene en madfaglig bevidsthed, kritisk sans og ballast, som de kan tage med sig og få glæde af resten af livet. EAT fremmer således folkesundheden både på kort og på langt sigt. Læs mere om EAT i EAT-præsentationen eller på 4

5 Madproduktion på en ny måde I København har vi en høj standard for madens kvalitet og smag. Og i EAT er det lykkes os at storproducere mad med stor smag og høj kvalitet. I testkøkkenet producerer vi opskrifter og afprøver alle retter, og vi bliver ved, indtil vi er 100 % tilfredse med smagen. EAT tager udgangspunkt i opskrifter, der er udviklet af kokke og ernæringsfaglige medarbejdere, som har skaleret opskrifterne op til storkøkkenproduktion og godkendt det endelig resultat. Fra centralkøkkenet til de lokale køkkener EAT s produktionskoncept bygger på princippet om, at der skal være så kort som muligt fra råvare til servering. Madteamet i centralkøkkenet producerer mad i store mængder, som EAT-personalet i de lokale køkkener færdigtilbereder. Tre tons hønsefrikassé af hele høns EAT-fabrikken skal producere mad til mennesker, eller hvad der svarer til tre tons mad. Hvis dagens måltid er en hønsefrikassé, har vi ikke kapacitet til at bælge de ca ærter i hånden. Ærterne bliver derfor købt på frost, men i en høj kvalitet med fokus på smagen. De bliver først tilsat retten ude i de lokale køkkener på skolerne, så de beholder farve og smag. I EAT bliver de hele økologiske høns til gengæld kogt i køkkenet, hvorefter kødet bliver plukket, og der bliver kogt fond på skrogene. Saucen bliver lavet af fonden, og den bliver tilsat den kogte kylling. Alle andre dele af hønsefrikasséen end ærterne er dermed tilberedt fra bunden. Den måde at producere hønsefrikassé på minder mere om, hvordan man gør på en lille restaurant end i det gængse storkøkken. Og det kan smages. Sådan producerer vi EAT i dag, og det vil vi også gøre i en kommende EAT-fabrik. Knasende sprød, luftig og let og kogt al dente Maden fra centralkøkkenet består af komponenter af henholdsvis serveringsklar kølemad 1 og forbehandlede 2, men rå råvarer i bulk, dvs. i beholdere med ti portioner. Maden er frisklavet og det stiller krav til både de fysiske forhold, personalet, råvarerne, pakning, emballage og logistik. EAT-fabrikken producerer kun den mad, der egner sig til storproduktion. Frisk fisk, kartofler, pasta og andre fødevarer, der ikke egner sig til genopvarmning, bliver stegt, bagt og kogt i de lokale EAT-køkkener. Hver enkel ret er optimeret til de faciliteter, som er der, hvor maden bliver spist. EAT-køkkenerne på skolerne er indrettet med konvektionsovne- 3 og køle-, pakke- og udsalgsfaciliteter. EAT-personalet i den lokale EAT-bod færdigtilbereder, opvarmer, deler i portioner og serverer. EAT-personalet har ansvaret for slutproduktet. 1 Det kunne fx være sammenkogte retter og supper til genopvarmning eller salater. 2 Det kunne fx være skrællede og skårede gulerødder, kartofler og krydderurter. 3 Ovnene skal være ens på alle serveringssteder, så man kan være helt sikker på, at stegeog bagetider er de samme alle steder. 5

6 Fuldt funktionelt køkken Den nye EAT-fabrik har brug for et fuldt funktionelt og professionelt køkken, der kan producere EAT i forhold til udstyr, funktioner, indretning m.m. Køkkenet skal indrettes rationelt, dvs. så der er et naturligt flow, fra råvarerne kommer ind i huset, til den forbehandlede eller færdige mad bliver pakket og kørt ud til de lokale køkkener. For at få et rationelt køkken, skal EAT-fabrikken som minimum indeholde et grøntrum, et kødrum, en produktion med bageri, en opvask og et pakkeri. Grøntrum Køkkenet skal kunne klare store mængder af grøntsager til produktionen af daglige måltider. Grøntsagerne udgør 1/3 af den mad, der er på tallerkenen, så madteamet vil dagligt skulle anvende omkring ét ton grøntsager. De fleste grøntsager er allerede vasket eller skrællet, når de kommer til EATfabrikken. Industrien er på den måde i dag de store køkkeners grovkøkken. Men den videre forarbejdning forgår i EAT-køkkenet. På den måde sikrer vi, at grøntsagerne er så friske som muligt. Madteamet gør selv det fine grønt og grøntsager i mindre mængder klar i grøntrummet. Kødrum opskæring/charcuteri For at opnå den kvalitet vi ønsker i EAT, er det nødvendigt at kunne forarbejde og skære en del af kødet ud på EAT-fabrikken. Der er meget stolthed og faglighed i at fremstille tingene fra bunden, og så smager det bedre. I EAT-produktionen har Københavns Madhus sørget for at kombinere det gode håndværk med moderne metoder. Produktionen og bageri I produktionen tilbereder og forbereder madteamet retterne og de komponenter, der kræver varme. Herefter er retterne klar til, at EATpersonalet i de lokale køkkener kan genopvarme eller færdiggøre maden. I produktionen koger, bager og steger madteamet. Det er køkkenets hjerte. Her dufter krydderierne, og maden tilberedes omhyggeligt fra råvare til færdigt komponent. Madteamet tager tid, smager til og styrer produktionen stramt. I bageriet bager madteamet brød, boller og kager. I forbindelse med køkkenets produktion er der direkte adgang til hurtig og effektiv nedkøling samt opbevaring. Kølerummet har direkte forbindelse til pakkeriet. 6

7 Produktudvikling I forbindelse med produktionskøkkenet er der indrettet faciliteter til udvikling af nye menuer, hvor vi kan teste retterne i mindre skala. Produktudvikling er en del af køkkenets virke, og medarbejderne er med hele vejen. Produktudviklingen har naturligt fokus på velsmag og foregår i en vekselvirkning mellem produktion i køkkenet, ernærings- og økonomiberegninger. Pakkeri: Varemodtagelse, lagerstyring, pakning, vareudlevering og transport En vigtig del af EAT-fabrikkens opgave er at sikre, at produkterne bliver håndteret og behandlet nænsomt. Medarbejderne på dette område, som vi tænker som socialøkonomisk virksomhed, skal behandle produkterne med respekt for fødevaresikkerhed og råvarernes og madens kulinariske kvalitet. De modtager råvarerne, sætter dem på lager, udleverer til produktion, nedkøler, afvejer og pakker i bulk, deklarerer og gør den klar til transport. I pakkeriet pakker og mærker medarbejderne alle produkter, før de bliver kørt ud til de lokale køkkener. Lageret vil primært være kølelager, men der skal også være plads til tørvarer, frost og emballage. 7

8 EAT-fabrikken rummer mere Grundstenen i den nye EAT-fabrik er det professionelle køkkenpersonale, vi har i dag. Men EAT-fabrikken skal også kunne rumme medarbejdere, der kan have svært ved at finde sig til rette på det ordinære arbejdsmarked. Det kan være mennesker, som af den ene eller anden grund ikke kan arbejde fuldt effektivt, eller som ikke altid møder stabilt. Disse mennesker har alligevel mulighed for at gøre et værdifuldt stykke arbejde til glæde for sig selv og EAT-fabrikken. Helt eller delvist socialøkonomisk virksomhed Danmark har efterhånden adskillige socialøkonomiske virksomheder, som har stor erfaring med at skabe særdeles velfungerende og desuden økonomisk indbringende arbejdspladser for mennesker med særlige behov. Københavns Madhus ønsker, at flere dele af EAT-fabrikken skal fungere som helt eller delvist socialøkonomiske virksomheder. Det gælder pakkeri, inkl. varemodtagelse, lagerstyring og vareudlevering transport gartneri EAT-fabrikken har brug for pakkerimedarbejdere og transportmedarbejdere. På disse to områder vil vi i samarbejde med relevante parter skabe plads til medarbejdere, der har svært ved at varetage arbejdsopgaver på almindelige arbejdsvilkår. Hvis man tilrettelægger arbejdet rigtigt, vil disse arbejdsområder sagtens kunne varetages af særlige medarbejdere. Begge områder er meget vigtige, for at EAT kan komme ud til de lokale køkkener i den høje kvalitet, vi ønsker. Tanken er at tilknytte en produktion af krydderurter direkte til fabrikken, eller at en socialøkonomisk virksomhed kan stå for egenproduktion af krydderurter i et gartneri. 8

9 En bæredygtig fabrik Perspektivet for fabrikken går videre end ø-mærker. Visionen er, at køkkenet i EAT-fabrikken bliver bæredygtigt i forhold til klima og CO 2 -belastning, og at vi dermed tænker økologi bredere end den statskontrollerede økologi. Råvarerne skal selvfølgelig alligevel være økologisk certificeret. Økologi EAT har i dag 75 % økologiske råvarer og skal i 2015 have 90 % økologiske råvarer, uanset om det er skolemad, ældremad eller idrætsmad. Energiforbrug og alternativ energi EAT-fabrikken skal have en plan for køkkenets energiforbrug, både hvad angår el, vand og varme. Det kan være alternative energiforsyninger, genanvendelse af vand m.m. Kompostering og genbrug Fra jord til bord og fra bord til jord. Forsyningskæden skal være tydelig og gerne baseret på lokale varer. Der skal være et skarpt fokus på at minimere madspild og på kompostering og genanvendelse af køkkenets affald og emballage. Det er oplagt at sammentænke komposteringen med et evt. tilhørende gartneri til produktion af krydderurter. Miljøbevidst transport Køkkenets logistik og transport vil også være en del af en ny løsning. Her tænker vi både i at minimere omfanget af transport og på transportformen, hvor elbiler kunne være en løsning. Arbejdsmiljø Køkkenet skal have et godt arbejdsmiljø, der fremmer arbejdsglæde og kreativitet midt i al storproduktion. Man kan smage, om køkkenmedarbejderne er glade for deres arbejde. Rummet skal være venligt og lyst med god akustik og åbenhed mellem afdelingerne. Personalefaciliteter skal indrettes grønt og indbydende. Arbejdsstationer skal indrettes med hævesænke-funktioner og i det hele taget være udstyret med de rette ergonomiske maskiner og hjælpemidler. For at øge produktiviteten og sammenhængen i de forskellige arbejdsstationer, skal køkkenet bygges i ét plan. 9

10 Grundplan gartneri kontor kontor frost toilet tørvarelager personale 1.sal toiletter omklædning pakkeri køl blæstkøl blæstkøl blæstkøl køl råvare blæstkøl socialøkonomisk virksomhed varmt udskæring charcuteri bageri toiletter ind urent pakkelager færdigpakkeri rent grønt produktion ud rent opvask urent koldt udvikling varer ind/ ud staldgade madhuset

11 Pris og budget i det nuværende EAT EAT-konceptet er færdigudviklet og velafprøvet på de københavnske skoler. Nye skoler eller andre institutioner i andre kommuner vil foruden prisen pr. måltid derfor udelukkende have udgifter til at etablere de lokale EATfaciliteter og til at ansætte lokalt personale. Prisen på EAT er naturligvis afhængig af produktionen og af salgets omfang. Den samlede pris for skolemaden pr. måltid dækker både prisen for madproduktion, transport, skolernes håndtering og salgsarbejdet. Udgiften pr. måltid er i dag ca. 43 kr. ved en produktion på daglige måltider. Prisen vil være højere pr. måltid, hvis den enkelte skole sælger til mindre end 20 % af eleverne. 1 EAT-fabrikkens budget Hvis man udelukkende ser på udgifterne i forbindelse med EAT-fabrikken, har vi udarbejdet to forskellige driftsbudgetter, der bygger på det nuværende EAT. EAT i Den Gamle By (uden ældremad) Det ene driftsbudget tager udgangspunkt i den nuværende produktion af daglige måltider og i de nuværende rammer i De Gamles By. Omsætningen er et udtryk for den pris, som Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune betaler De Gamles By for måltider. De samlede udgifter er et udtryk for personale- og vareforbruget samt de faste udgifter ved produktionen. Hvis EAT-produktionen bliver i de nuværende fysiske rammer, genererer det et negativt dækningsbidrag på ca. 2 mio. kr. på grund af de øgede faste udgifter og personaleudgifter, der stiger, når ældremaden flytter ud. EAT på ny EAT-fabrik (med større kundegrundlag) Det andet driftsbudget tager udgangspunkt i en produktion på daglige måltider til forskellige kunder i nye og større fysiske rammer. Omsætningen tager afsæt i den pris, Børne- og Ungdomsforvaltningen betaler De Gamles By for måltider inkl. brød, samt indtægter for salg af EAT til andre kommuner. De samlede udgifter er et udtryk for personale- og vareforbruget, faste udgifter samt transport. Ved at vælge et andet og større køkken genereres et positivt dækningsbidrag på knap 1 mio. kr., såfremt det lykkes at skaffe de nye kunder. Som det fremgår, vil en større produktion med nye markeder og kunder forbedre økonomien væsentligt. Det betyder, at et måltid EAT købt og leveret af EAT-fabrikken vil koste mellem 28 og 33 kr., alt efter hvor stor produktionen bliver. Hertil kommer de lokale løn- og driftsudgifter, emballage osv. 1 Se EAT-præsentationen for flere oplysninger om priser. 11

12 Budgetter De Gamles By (uden ældremad) EAT-fabrik (med større kundegrundlag) FORRETNINGSBUDGET De Gamles By alene FORRETNINGSBUDGET De Gamles By alene Antal solgte portioner EAT Antal solgte portioner EAT Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter Salg af EAT i København (ca. 28 kr. pr. portion) Salg af EAT i København (ca. 28 kr. pr. portion) Ekstraordinær driftsbevilling fra SUF grundet fraflytning af ældremaden Salg af EAT til andre kommuner (ca. 30 kr. pr. portion) Indtægter i alt Udgifter Udgifter Indtægter i alt Udgifter Udgifter Løn budget inkl. menuudvikling Løn budget inkl. menuudvikling Råvarer Råvarer Brød Brød Emballage (til bulk) Emballage (til bulk) Driftudgifter (el, vand og varme) Driftudgifter (el, vand og varme) Markedsføring Markedsføring Adm. - it - kontor Adm. - it - kontor Husleje Husleje I alt Resultat I alt Resultat

Madbyen i Kødbyen. Madbyens Have: Gartneri og skolehaver på taget af DGI s parkeringskælder. EAT-fabrik, Staldgade38

Madbyen i Kødbyen. Madbyens Have: Gartneri og skolehaver på taget af DGI s parkeringskælder. EAT-fabrik, Staldgade38 Madbyen i Kødbyen EAT-fabrik, Staldgade38 Madbyens Have: Gartneri og skolehaver på taget af DGI s parkeringskælder Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44 Børnenes Madhus, Staldgade 74 Indhold Madbyen...

Læs mere

EAT i Ishøj. Etableringsudgifter. I nedenstående sammenfatning har vi i Københavns Madhus bestræbt os på at svare på nedenstående spørgsmål:

EAT i Ishøj. Etableringsudgifter. I nedenstående sammenfatning har vi i Københavns Madhus bestræbt os på at svare på nedenstående spørgsmål: Forsøg med EAT på en skole og to dagtilbud Ishøj Kommune ønsker et bud på, hvad det på forsøgsbasis vil koste at levere mad til to børnehaver og en skole i et år (2013). I nedenstående sammenfatning har

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Overblik over. muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune

Overblik over. muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune Overblik over muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune Scenarie 1 - Bygge nyt forsyningskøkken Udspringer af køkkenanalysen fra 2015. Mad til alle: børn, unge,

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns

Læs mere

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen.

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. MADBYEN I KØDBYEN Visionen Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. Med Madbyen vil vi generobre, nyfortolke

Læs mere

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

København og Bornholm hvad kan vi sammen? København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen

Læs mere

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.) Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato 04-12-2007 Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Børnemad 2010 madmodeller

Børnemad 2010 madmodeller Børnemad 2010 madmodeller Indledning Dette dokument er en gennemgang af de forskellige modeller for den kommende børnemad i daginstitutionerne i Københavns Kommune. For hver model beskriver vi arbejdsfordelingen

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

KANTINE & PERSONALERESTAURANT KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I

Læs mere

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Velkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Repræsentantskabsmøde, Københavns Madhus, April 2013 2012 blev et år, hvor København for alvor viste, at anstændige måltider og kvalitetsfuld mad både er et politisk

Læs mere

Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode.

Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Aarhus d.8. sept. 2014 Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Formål Formålet med projektet er at medvirke til omlægning af Aarhus Kommunes

Læs mere

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner!

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i

Læs mere

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 1 GRØN SUNDHED I SORØ Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 Idemager Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Underviser til daglig på Ernæring og sundhed Ankerhus, University College, Sjælland

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - Præsentation d. 30. april 2012. MEP, Christel Schaldemose besøger Nymarkskolen.

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget Mødesagsfremstilling Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Skoleudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-01-2009 Dato: 05-01-2009 Sag nr.: BSU 4 Sagsbehandler: Frida Jans Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med.

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - beskrivelse af produktionsformer

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - beskrivelse af produktionsformer Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - beskrivelse af produktionsformer April 2008 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - beskrivelse af produktionsformer April 2008

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

eat ny skolemad - lige til at spise eat-skoler eat frisklavet eat godt eat børn eat-lounge eat alle eat large eat medium eat-boder eat sundt

eat ny skolemad - lige til at spise eat-skoler eat frisklavet eat godt eat børn eat-lounge eat alle eat large eat medium eat-boder eat sundt eat ny skolemad - lige til at spise eat-skoler eat frisklavet eat godt eat børn eat-lounge eat alle eat large eat medium eat-boder eat sundt Indholdfortegnelse Hvad er EAT?... s. 3 Hvordan smager EAT?...

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune

Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken Vælg Madjyden og smag Madjydens lækre menuer. Oplev Madjydens chauffører, de er i særklasse de leverer med et smil, og er altid hjælp somme, når de

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Frokostordning i dagtilbud.

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Afrapportering af statusmøder afholdt med køkkenpersonale og daglige ledere fra dagtilbud med frokostordning. Der er gennemført 2 dialogmøder med henholdsvis køkkenpersonalet

Læs mere

Projekt- og Udviklingskonsulenterne

Projekt- og Udviklingskonsulenterne Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen

Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen Navn: Opstartsdato: Husk - ved afslutning af hvert praktikophold udfyldes skemaerne - ved første praktikophold afkrydses alle arbejdsfunktioner - at de efterfølgende

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Tricks til at reducere madspild i storkøkkener

Tricks til at reducere madspild i storkøkkener Tricks til at reducere madspild i storkøkkener Indledning: Vi hjælper kokke og køkkenledere med at effektivisere deres arbejdsgange og reducere deres madspild Mange kantiner og køkkenledere har et stort

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009 Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA?

Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA? Hvilken emballage skal jeg vælge til KTA? Koncept Kunde - Køkken Hele vejen rundt stilles der forskellige krav til emballagen og det kan ikke undgås, at der skal gås på kompromis med noget undervejs. Kunden

Læs mere

MADORDNINGER DER VIRKER OG ERFARINGER DER TÆLLER

MADORDNINGER DER VIRKER OG ERFARINGER DER TÆLLER MADORDNINGER DER VIRKER OG ERFARINGER DER TÆLLER DET VIRKER! Vi synes, at børnemad er det vigtigste i hele verden, og derfor har vi brugt år på at specialisere og udvikle en frokostordning, der sikrer

Læs mere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det

Læs mere

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam Kompetenceprofiler Københavns Madhus har udarbejdet 3 kompetenceprofiler, som kan benyttes af daginstitutionsledere, og andre der rekrutterer køkkenpersonale til produktionskøkkener i daginstitutioner.

Læs mere

Skole adens. mange muligheder. Mad- og måltidsguide til EAT-skoler

Skole adens. mange muligheder. Mad- og måltidsguide til EAT-skoler Skole adens mange muligheder Mad- og måltidsguide til EAT-skoler www.eat.kk.dk Mad- og måltidsguide til EAT-skoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad

Læs mere

ØKOLOGISK BARE FROSSEN

ØKOLOGISK BARE FROSSEN ØKOLOGISK BARE FROSSEN ØKOLOGISK BARE FROSSEN Vi arbejder målrettet for at dygtiggøre os inden for økologi. Der er et stykke vej endnu - det erkender vi. Vi har store ambitioner - og en klar målsætning

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Madservice til borgere i eget hjem. Rudersdal Kommune

Madservice til borgere i eget hjem. Rudersdal Kommune Madservice til borgere i eget hjem Rudersdal Kommune Lovgrundlag Madservice er omfattet af 83 i Lov om Social Service (Serviceloven), med tilhørende Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning,

Læs mere

EN EVALUERENDE HISTORIEFORTÆLLING

EN EVALUERENDE HISTORIEFORTÆLLING EN EVALUERENDE HISTORIEFORTÆLLING eat Blev skabt på baggrund af en skarp kritik af den eksisterende ordning Det københavnske skolemadskoncept EAT med pt. 36 eatboder(+15), (20+ procent dagligt spisende)

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol København. + Aktionsforskningsgruppen

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper

EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper I skolemaden EAT følges ernæring, kulinarisk kvalitet og økologi ad, og variation i retter og råvarer er med

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion

Læs mere