CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

Transkript

1 CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business Side 1

2 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne Side 2

3 Teaterdirektør Mette Rønnau Global Talent Manager Konsulent Personalechef Side 3

4 Lidt om CABI Mission: at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet Vi arbejder for at holde landets jobcentre og virksomheder opdaterede med den nyeste viden og de bedste metoder Side 4

5 CABI s landskab Beskæftigelsesministeriet & Styrelsen for fastholdelse og rekruttering Øvrige samarbejdspartnere Styre- Følge- ERFAgrupper Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (Vinsa) Side 5

6 CSR - VIRKSOMHEDER FORVENTES AT BIDRAGE TIL LØSNINGER Nye partnerskaber, der bidrager til velfærdsudvikling Social innovation - velfærdsteknologi Nye tekniske løsninger til håndtering af klima- og miljøudfordringer (clean-tech) The Business of Business is Business (Milton Friedman, 1962) Side 6

7 STIGENDE KRAV FRA INTERESSENTER TIL CSR Is Apple's suicide factory outsourcing to even cheaper Chinese peasants? ZDNet Side

8 LOVKRAV OM RAPPORTERING AF SAMFUNDSANSVAR Fra 2009 er de 1100 største virksomheder i Danmark forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar. 8 Side

9 CSR Awards Side 9

10 De socialøkonomiske virksomheder Allehånde Side 10

11 En virksomhed er socialt engageret, når den bevidst stræber efter at: forebygge, at medarbejdere ender i langvarig ledighed, fx på grund af sygefravær fastholde medarbejdere, som har svært ved at klare et arbejde på ordinære vilkår rekruttere medarbejdere, som behøver støtte i større eller mindre omfang Side 11

12 Hvad med det sociale ansvar? Stigning i antallet af virksomheder der har ansat en person med offentligt tilskud. Knap 1/3 har en person i flexjob, revalidering eller andre job på særlige vilkår med offentligt tilskud. I 2008 var det 20%. Især en stigning blandt små og mellemstore virksomheder, der samarbejder med jobcentret Side 12

13 Vi har spurgt dem CABI/Epinion(2011): Fire ud af fem virksomheder siger, at deres virksomhed tager et socialt ansvar for mennesker, der har behov for en håndsrækning for at være i arbejde. Kun 3 procent af virksomhederne svarer benægtende. Knap halvdelen af virksomhederne mener, at deres virksomhed kan rumme flere medarbejdere på særlige vilkår. Når man spørger virksomhederne, hvad det mindste timeantal for ansættelse af en fleksjobber er, siger 21 procent, at det kan oprette fleksjob på under 10 timer, 30 procent siger timer, 43 procent siger mere end 15 timer (diskussion: få eller mange??) Tre ud af fire virksomheder siger, at de både kan og vil fastholde medarbejder med en psykisk lidelse. Godt halvdelen siger, at de både kan og vil ansætte en medarbejder, som har en psykisk lidelse Side 13

14 Ka det nu betale sig To ud af tre virksomheder vurderer, at social ansvarlighed er et konkurrenceparameter i dag. (Danske Erhverv, 2008) Social ansvarlighed er en talentmagnet. Langt de fleste medarbejdere foretrækker virksomheder, som har en tydelig profil på sociale områder, viser en undersøgelse blandt mennesker i 34 lande. (Kelly Services, 2009) Side 14

15 Kan det betale sig for virksomheden at tage et socialt ansvar? Side 15

16 Virksomhederne har nøglen Virksomhedscentre er den store trumf i virksomhedsaktiveringen. Virksomhedscentre er lettere at have at gøre med for større end for mindre virksomheder. Ni ud af ti virksomheder i er små virksomheder Side 16

17 Virksomheden kan Ja Nej Virksomheden vil Rollemodeller og metodeudviklere følges og holdes opdaterede Motiveres Bundlinie Både den sociale og den økonomiske Service og kundefokus Opkvalificeres Viden Uddannelse Træning Side 17

18 Side 18

19 Din værktøjskasse Omsæt det sociale engagement til handling med din egen værktøjskasse Side 19

20 Virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrene CABI s/epinions undersøgelse viser, at ca. 60 procent af virksomhederne er tilfredse med samarbejdet med jobcentrene. Yderligere 20 procent er hverken tilfredse eller utilfredse. CABI/Epinion: 70 procent af virksomhederne mener, at et velfungerende samarbejde med jobcentret er afgørende for, at de kan ansætte og fastholde medarbejdere på særlige vilkår. Slotsholm: Over halvdelen af virksomhederne har generelt oplevet administrative byrder i samarbejdet med jobcentrene Side 20

21 Hæmmere i samarbejdet Frygten for bøvl og stort tidsforbrug til administration Dårlig matchning mellem borger og job/praktikplads Problemtænkning snarere end ressourcetænkning ser diagnosen snarere end arbejdskraften ( borgere fra jobcentret har nok ikke noget at byde på i vores virksomhed ). Virksomhederne kender ikke mulighederne og opsøges ikke af jobcentret. Stereotype billeder af jobcentret Manglende opfølgning virksomheden siger fx ja til et praktikforløb for en udsat kontanthjælpsmodtager og ser først virksomhedskonsulenten igen, når de 13 uger er gået. Manglende klarhed om, hvad jobcentret forventer af virksomheden, og hvad forløbet indebærer Side 21

22 Kundens behov Virksomhederne efterspørger følgende fra jobcentret: Mulighed for at se den nye medarbejder an (virksomhedspraktik) Hvad kan den nye medarbejder? Hvad kan hun ikke? Klar besked og korrekt matchning Hvad skal vi som virksomhed tage højde for? Særlige hensyn? Konkret sparring fra virksomhedskonsulentens side om, hvordan jobbet kan skrues sammen i forhold til den nye medarbejder Forventningsafstemning og klar rollefordeling mellem virksomhed og jobcenter. Hvad gør I og hvad gør vi? Hvor og hvordan kan vi få hjælp? Og hvor hurtigt? Hvad binder vi os til? Hvad forventes der af os? Økonomisk tilskud det skal hænge sammen Klart overblik over Motiverede borgere (men hvad er det? her har virksomhedskonsulenten også en pædagogisk rolle i at forklare, at mange borgere, der træder ind på arbejdsmarkedet efter mange år på kontanthjælp skal have hjælp til at blive motiverede ) Side 22

23 De laveste hængende frugter det uudnyttede og eksisterende potentiale Virksomheder der ønsker at styrke deres rummelighed og tage et socialt ansvar og måske har brug for hjælp til at udføre det. Virksomheder der grundet manglende HR folk ikke har tid til rekruttering Virksomheder/brancher der står overfor at skulle bruge medarbejdere nu og i fremtiden. Alle de virksomheder der aldrig har haft samarbejde med jobcentret, og måske ikke ved at I er her og hvad I kan i et samarbejde Side 23

24 Insourcing Udfordring: Mange større virksomheder outsourcer serviceopgaver, som ikke hører til kerneforretningen (fx kantine og rengøring). Dermed mister virksomhederne nogle af de opgaver, som kan være velegnede. Mulighed: 1. Fleksjobbere er ikke kun servicemedarbejdere, men også velkvalificerede videns- og produktionsmedarbejdere. 2. Stille krav om socialt ansvar til underleverandører 3. Insource serviceopgaverne som fx Pressalit og BRF Kredit Side 24

25 Finde opgaverne Udfordring: Mange virksomheder kan ikke umiddelbart se, at de har opgaverne, der passer til funktionsnedsættelser. Mulighed: Talentmanagement se på kompetencerne Lave inspirationskatalog til brancher vise opgaverne Mange SMV er har mange små opgaver, som ikke bliver løst (oprydning, tastearbejde, klargøring til møder m.m.) Side 25

26 Mindre bøvl Udfordring: Mellemlederne i mange virksomheder er pressede. De ønsker ikke bøvlet med at planlægge medarbejderens deltagelse i afdelingens opgaver eller at bruge tid på at tale med jobcentret og udfylde papirer. Mulighed: Gøre det let og ufarligt for mellemlederne at sige ja. Centralisere administration og jobcenterkontakt i HR. Placere den daglige ledelsesopgave hos en kollega/mentor (hvad skal løses hvornår, og i samarbejde med hvem?) Side 26

27 Dialog Udfordring: En del virksomheder oplever kritik fra faglige organisationer, hvis de ansætter fleksjobbere ind i driften efter at have afskediget ordinært ansatte. De oplever også anklager fra de faglige organisationer i forbindelse med afskedigelse. Det gør at virksomhederne i nogle tilfælde er tilbageholdende med at ansætte fleksjobbere. Mulighed: Dialog med de faglige organisationer om det rummelige arbejdsmarked, så vi kan få det bedst mulige samarbejde. Præcisere regler om afskedigelse og diskrimination Side 27

28 Det sociale fællesskab Udfordring: Mange virksomheder er bange for, at en medarbejder med funktionsnedsættelser ikke kan integreres i det sociale fællesskab. Mulighed: Mange virksomheder har i forvejen en mangfoldighed af aldersgrupper, nationaliteter, kompetencer, personligheder, diagnoser og forskellige ansættelsesformer med forskellige grader af integration: Studerende, praktikanter, vikarer, kontraktansatte Side 28

29 Jobcentret som samarbejdspartner Udfordring: Mange virksomheder har et godt samarbejde med jobcentret. Men der er store forskelle fra kommune til kommune og mange virksomheder samarbejder ikke med jobcentret. Mulighed: Samarbejdet skal udvides betydeligt og sættes mere i system gennem partnerskaber også med de SMV er. Mere fokus på salg og service. Godt at der laves individuelle ressourceforløb, så fleksjobberne er klar til virksomheden. Jobcentrene skal fokusere mere på forebyggelse tidligere indsats i virksomhederne Side 29

30 Morten og Dennis Side 30