Virksomheders etiske ansvar en nødvendighed i en global verden

Transkript

1 Virksomheders etiske ansvar en nødvendighed i en global verden

2 Begreber og forkortelser CSR Corporate Social Responsibility på dansk oversat til virksomheders sociale ansvar, samfundsansvar eller etiske ansvar. Code of Conduct Dokument, som beskriver standarder for virksomheder selv og for leverandører/ samarbejdspartnere. Global Compact FN s 10 frivillige principper om etisk ansvarlig virksomhedsførelse for erhvervslivet. ILO International Labour Organisation. ILO-konventionerne dækker grundlæggende arbejdstagerrettigheder.

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Dansk Erhvervs arbejde med etisk ansvar 7 2. God moral er god forretning 8 3. Sådan kan virksomheden arbejde med etisk ansvar Etiske udfordringer for dansk erhvervsliv JYSK: Det er ikke godt nok at skrive en check og købe sig til bedre samvittighed Hewlett Packard: Global Citizenship handler både om leverandørstyring og ledelse Gode råd om virksomheders etiske ansvar Nyttige links 22 Side

4 Side

5 Forord Bæredygtighed og etisk ansvarlighed er konkurrenceparametre i en global verden, hvor stadig flere varer og tjenesteydelser bliver produceret langt fra Danmark og EU. Danske virksomheder skal forholde sig til sociale, etiske og miljømæssige standarder, som ligger langt fra dem, vi kender fra Danmark og Europa. Dermed rykker spørgsmål om for eksempel børnearbejde og krænkelser af menneskerettigheder tættere på. Vores handlinger har konsekvenser ud over grænserne, og derfor skal vi tage et ansvar for arbejdsforholdene i Danmark såvel som i udviklingslandene. Dansk erhvervsliv er kendt for høje standarder inden for miljø- og arbejdsvilkår. Derfor kan danske virksomheder være med til at løfte niveauet for arbejdsforhold og bæredygtighed i de lande, hvor de er aktive. Man skal dog ikke forvente, at dansk erhvervsliv fra den ene dag til den anden kan skabe danske standarder hos samhandelspartnere i lande som Indien, Kina og Pakistan. Virksomhedernes etiske engagement skal finde sted inden for globale rammer, der sikrer, at vi alle arbejder i samme retning. Målet er, at ILO-konventionerne og FN s Menneskerettighedserklæring er gennemført i alle verdens lande. Som en naturlig del af Dansk Erhvervs støtte til erhvervslivets internationalisering og udvikling af global konkurrencekraft, ønsker vi at bidrage til at styrke virksomhedernes etiske engagement. For den enkelte virksomhed kan det være vanskeligt at omsætte målet om at bidrage til operationelle tiltag. Denne pjece byder på virksomhedshistorier, gode råd og anbefalinger, der kan lette virksomheders arbejde med etisk ansvarlighed. Kim Munch Lendal, Direktør Virksomhederne har en begrænset indflydelsessfære, og hvis der for alvor skal ske markante forbedringer af leve- og arbejdsvilkårene i disse lande, så kræver det en fælles indsats på nationalt og internationalt niveau. Men danske virksomheder kan gennem arbejdet med etisk ansvarlighed igangsætte en proces, som gradvist fører til bedre arbejds- og miljøforhold i udviklingslandene. Side 5

6 Side

7 1. Dansk Erhvervs arbejde med etisk ansvar Dansk Erhverv arbejder for, at ILO-konventionerne om grundlæggende arbejdstagerrettigheder og FN s Menneskerettighedserklæring gennemføres i alle lande. Danske virksomheder skal trygt kunne samarbejde med internationale partnere uden at bekymre sig om, hvorvidt de indirekte bidrager til overtrædelse af fundamentale arbejdstager- og menneskerettigheder. Derfor skal det internationale pres på - og samarbejde med udviklingslandene øges, så standarderne generelt løftes til at opfylde internationale minimumsstandarder. Dansk Erhverv arbejder for at give erhvervslivet adgang til viden, netværk og værktøjer, der sætter dem i stand til at tage et frivilligt etisk ansvar inden for deres indflydelsessfære og i overensstemmelse med deres måde at drive forretning på. Det gør Dansk Erhverv Vi arbejder via den europæiske handelsorganisation EuroCommerce for fælles europæiske og globale initiativer, der kan være med til at løfte standarderne for miljø, arbejdstager- og menneskerettigheder på de nye vækstmarkeder. Vi er med i etableringen af Dansk Initiativ for Etisk Handel, der er et fælles initiativ mellem erhverv, fagbevægelse og folkelige organisationer. Initiativet skal på sigt rådgive og vejlede danske virksomheder om leverandørstyring samt højne og nuancere den danske debat om etisk handel. Vi har etableret et etisk netværk for virksomheder, der arbejder med international handel. Her har virksomhederne mulighed for at dele erfaringer og best practises for deres arbejde med etisk handel. Vi deltager i den offentlige debat om virksomheders etiske ansvar med undersøgelser, debatindlæg samt afholdelse af konferencer og seminarer om virksomheders etiske ansvar. Vi følger nøje den politiske dagsorden i relation til virksomhedernes etiske ansvar og har løbende dialog med virksomheder, myndigheder og organisationer om fælles initiativer. Vi er medlem af erhvervsnetværket Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, der har til formål at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne gennem udvikling af bæredygtighedsbegrebet. Vi rådgiver danske importører om CSR-spørgsmål i forbindelse med import fra udviklingslande som et led i vort samarbejde med Udenrigsministeriet/ Danida (Danish Import Promotion Programme, DIPP). Vi hjælper virksomhederne i deres arbejde med etiske retningslinjer - herunder være behjælpelige med indarbejdelse af CSR-politikker i leverandørkontrakter. Side 7

8 2. God moral er god forretning Hvad får erhvervslivet ud af at tage etisk ansvar? For Dansk Erhverv er der ingen tvivl om, at etisk ansvarlighed styrker danske virksomheders konkurrenceevne i en global verden, for i dag går god moral og god forretning hånd i hånd. Etisk ansvar er en nødvendighed i en globaliseret verden, hvor varer og serviceydelser ofte bliver produceret eller leveret langt uden for Danmarks og EU s grænser. Etik er et stadig vigtigere parameter i den internationale konkurrence om kunder, medarbejdere og investeringer. Etisk ansvar er det fundament, der giver virksomhederne licence to operate. Globaliseringen har sat god selskabsledelse (CSR) på dagsordenen for danske virksomheder. Det er simpelthen ved at blive en naturlig del af det at drive forretning. Det fører til nye samarbejdsformer mellem virksomheder, mellemfolkelige og offentlige organisationer. Pludselig har vi en fælles agenda og den er baseret på værdier. Mads Kjær, Formand i Kjaer Group, der sælger transportløsninger i udviklingslande. Hvorfor tage etisk ansvar? ud af 10 virksomheder, der arbejder med samfundsengagement mener, at de bedre kan tiltrække og fastholde arbejdskraft. ud af 10 virksomheder, der arbejder med samfundsengagement mener, at det forbedrer virksomhedens omdømme. Kilde: Kortlægning af CSR-aktiviteter blandt SMV er, af TNS Gallup for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, okt Side 8

9 Etisk ansvarlighed styrker konkurrenceevnen ved at skabe: Nye forretningsmuligheder gennem produkter og services, der adskiller sig fra konkurrenternes. Bedre forhold til leverandører og deres medarbejdere, hvilket sikrer bedre kvalitet og stabilitet i leveringen af produkter og serviceydelser. Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere, der i stigende grad efterspørger en etisk ansvarlig arbejdsplads. Tiltrækning af kunder og forbrugere, som lægger vægt på etisk ansvarlighed, da markedet for etiske produkter og serviceydelser er i stadig vækst. Bedre risikostyring gennem kendskab til hele leverandørkæden og bedre netværk i lokalsamfundet, der kan hjælpe i krisesituationer. Styrkelse af virksomhedens generelle omdømme. Tiltrækning af investeringer fra investorer, der vægter virksomheders sociale ansvarlighed. Side 9

10 3. Sådan kan virksomheden arbejde med etisk ansvar Der er mange forskellige veje at gå for virksomheder, der ønsker at arbejde med etisk ansvar. Der findes en række initiativer og organisationer, som danske virksomheder kan tilslutte sig for at få hjælp til at håndtere udfordringerne omkring etisk ansvarlighed. Virksomheden kan også vælge at opsætte sine egne kontrolsystemer for etisk ansvarlighed i leverandørkæden. Det er op til den enkelte virksomhed, hvordan man ønsker at arbejde med etisk ansvarlighed den ene måde er ikke per definition bedre end den anden. FN s Global Compact En af måderne, hvorpå virksomheder kan arbejde med etisk ansvarlighed, er FN s Global Compact. Mens FN s konventioner er for stater, er Global Compact for virksomheder, der kan tilslutte sig Global Compact s ti principper om etisk ansvar. I Danmark er det primært industrivirksomheder, der har tilsluttet sig, men Global Compact er relevant for alle dele af erhvervslivet, der ønsker at styrke deres etiske engagement. Når en virksomhed tilslutter sig Global Compact, indgås en pagt med FN om at bidrage til løsningen af globaliseringens utilsigtede konsekvenser, herunder sociale og miljømæssige udfordringer. Styrken i Global Compact er, at det er et globalt initiativ med en fælles referenceramme for virksomheder på tværs af landegrænser og sektorer. De ti principper for etisk ansvarlighed er baseret på internationalt vedtagne konventioner om arbejdstager- og menneskerettigheder, miljø og anti-korruption. Global Compact-initiativet er frivilligt og fleksibelt - og kan derfor tilpasses virksomhedens konkrete behov og situation. Det afgørende er ikke, hvor godt virksomheden i øjeblikket lever op til principperne, men at virksomheden starter en proces for løbende at forbedre sig. At tilslutte sig Global Compact og arbejde for at efterleve de 10 principper er en naturlig og enkel måde at leve op til vore virksomheders forpligtelser samtidig med, at vi lever op til de forventninger, man har til vor sociale ansvarlighed. Mads Øvlisen, bestyrelsesmedlem i FN s Global Compact Side 10

11 De 10 principper i Global Compact Menneskerettigheder 1. Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og 2. sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne. Arbejdstagerrettigheder 3. Virksomheden bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling, 4. støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde, 5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde og 6. eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold. Miljø 7. Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, 8. tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed og 9. tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Der er mulighed for at læse om andre initiativer og organisationer, som virksomheden kan tilslutte sig i arbejdet med etisk ansvar, sidst i denne pjece (side 22). Hvad kræves der for at tilslutte sig Global Compact-initiativet? Virksomheden påbegynder processen med at integrere Global Compact-principperne i virksomhedens strategi og adfærd. Årlig rapportering til FN om, hvordan virksomheden implementerer Global Compacts ti principper. Virksomheden forventes at deltage i oplysning om Global Compact og virksomhedens praktiske arbejde med principperne. Læs mere på Side 11

12 4. Etiske udfordringer for dansk erhvervsliv I en globaliseret verden støder dansk erhvervsliv på mange etiske udfordringer, især i forbindelse med aktiviteter på de nye vækstmarkeder og i udviklingslandene. Her kan lovgivning, kultur og praksis være så anderledes fra vestlige standarder, at danske virksomheder må vurdere, om samarbejdspartnere kan leve op til deres etiske krav. Stort netværk af leverandører og underleverandører i lande, hvor den danske virksomhed ikke har direkte kontrol. Etablering af virksomhed og ansættelse af egne medarbejdere i lande, hvor standarder inden for arbejdstagerrettigheder, miljøstandarder og løn afviger fra danske normer. Eksempel: Etisk dilemma for en dansk it-virksomhed En dansk it-virksomhed har outsourcet udviklingsopgaver til et indisk firma. I kontrakten har den indiske virksomhed skrevet under på krav om blandt andet overholdelse af menneskerettighederne. En dansk tv-journalist dokumenterer, at velkvalificerede men kasteløse indere, afvises af det indiske firma på trods af problemer med at finde nok personale til de ekstra arbejdsopgaver. Skal den danske virksomhed opsige samarbejdet? Erhvervslivets etiske udfordringer opstår typisk i forbindelse med: Outsourcing af videntunge funktioner til lavtlønslande. For at modarbejde etiske problemer i forbindelse med internationalisering må virksomhederne sætte sig ind i forholdene i de lande, hvor de er aktive, og være opmærksomme på mulige risici i leverandør- og forhandlernetværk. Det kan være en stor opgave for virksomheder, der har meget store netværk, og som ofte bruger indkøbere og agenter i udlandet. Eksempel: Etisk dilemma for en dansk handelsvirksomhed En større dansk detailkæde har flere tusinde leverandører overalt i verden. Én af disse leverandører ligger i Kina og har underleverandører, der anklages for bestikkelse for afsendelse af materialer, som anvendes i de produkter, der ender på danske butikshylder. Er det den danske virksomheds ansvar? Outsourcing af lavtlønsproduktion. Krav fra internationale eller danske kunder. Krav fra hovedkontoret i den internationale koncern, som den danske virksomhed er en del af. Side 12

13 Virksomhedens begrænsede indflydelsessfære Udfordringerne i virksomhedernes etiske ansvar kompliceres, fordi de ikke alene kan kontrollere arbejdsforholdene i udviklingslandene. For eksempel er lønforholdene i et givet land resultatet af mange forskellige faktorer, og den danske virksomheds samarbejdspartner er påvirket af en række forhold: Forholdene hos den enkelte lokale virksomhed. Forholdene hos underleverandører. Forholdene i lokalsamfundet (fattigdom, arbejdsløshed, religion, diskrimination m.m.). National tilslutning til og ikke mindst efterlevelse af internationale konventioner i samarbejdslande. Spørgsmålet er, hvor langt en dansk virksomheds ansvar går? Her er det vigtigt at være realistisk omkring, hvilke forhold virksomheden reelt har mulighed for at påvirke. Figuren viser, at den danske virksomheds umiddelbare indflydelsessfære reelt ofte kun går til de direkte samarbejdspartnere. Det er ikke en undskyldning for, at den danske virksomhed ikke skal tage etisk ansvar. Tværtimod. Det er vigtigt, at danske virksomheder har en holdning til arbejdsforholdene i udviklingslandene, og at de sætter en proces i gang for at bidrage til at skabe positive forbedringer i arbejds- og miljøforholdene inden for deres indflydelsessfære. Derfor indgår mange virksomheder i internationale initiativer og samarbejdsrelationer med NGO er, andre virksomheder, lokale myndigheder og organisationer, der kan være med til at udvide deres indflydelsessfære. Figur: Virksomhedernes indflydelsessfære Side 13

14 Ved at tage et etisk og socialt ansvar kan danske virksomheder gøre en stor forskel i udviklingslandene. Men de danske virksomheder kan selvsagt ikke løse alle problemer i de fattige lande. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) Strukturelle og langsigtede forandringer skabes kun, når der tages nationale og internationale initiativer, der løfter det generelle niveau i udviklingslandene. Derfor har både internationale organisationer og de enkelte landes regeringer et stort ansvar. Eksempelvis havde det langt større rækkevidde, da den indiske regering i 2006 forbød ansættelser af børn under 14 år til at arbejde på motorvejsrestauranter, på hoteller og som hushjælp end når en dansk virksomhed stiller krav til den enkelte indiske virksomhed, man samarbejder med. Etiske dilemmaer i arbejdet med etisk ansvarlighed Selvom en virksomhed arbejder seriøst og omhyggeligt med etisk ansvarlighed, kan der alligevel vise sig at være etiske huller i leverandørkæden. Det kan for eksempel vise sig, at en leverandør bryder de krav, som den danske virksomhed på forhånd har stillet, om ikke at bruge børnearbejde. Hvad skal virksomheden gøre i denne situation? I en sådan situation vil kravet i medierne og offentligheden ofte være, at man skal opsige samarbejdet med leverandøren med det samme. Men gør virksomheden det, risikerer den at gøre børnearbejderne en bjørnetjeneste, fordi børnene og deres familier er afhængige af børnenes indtægt. Den lette løsning er altså ikke nødvendigvis den rigtige. Det kan i stedet være en bedre løsning for alle parter at indgå i et samarbejde med leverandøren om at afskaffe det skadelige børnearbejde og sørge for, at børnene får undervisning. Virksomheder kan og skal gribe ind over for børnearbejde. Men det er afgørende, at det sker på en måde, der forbedrer børnenes situation frem for at forværre den. Findes der alligevel børnearbejde, er det virksomhedens ansvar at sikre, at børnene kommer i skole og kan overleve uden et arbejde. Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet. Side 14

15 5. JYSK: Det er ikke godt nok at skrive en check og købe sig til bedre samvittighed Vi forsøger ikke at købe aflad eller redde hele verden, når vi hos JYSK sætter fokus på CSR. CSR skal bruges som et operationelt værktøj i virksomhedens forretningsudvikling. Vi ønsker at bevare de oprindelige kulturer og søsætte bæredygtig udvikling i de tredjeverdenslande, vi samarbejder med, udtaler Kim Nøhr Skibsted, der er direktør for Kommunikation, HR og CSR i JYSK. Verdens største forhandler af miljømærkede havemøbler JYSK stiftede tilbage i 1999 fonden The Tropical Forest Trust med det formål at skaffe bæredygtigt tropisk træ til havemøbler. I dag er flere end 40 virksomheder fra hele verdenen medlemmer af fonden, fordi de med Kim Nøhr Skibsteds ord har set ideen med at gå ind i et projekt, der rent faktisk nytter noget. I stedet for at indsatsen går til konsulentlønninger og dyre rapporter, går indsatsen direkte til skovene, fabrikkerne og medarbejderne. The Tropical Forest Trust pålægger sine medlemmer en afgift for hvert ikke-miljøgodkendte møbel af tropisk træ, de sælger. Afgifterne bliver reinvesteret direkte i uddannelse og projekter med lokalsamfund og genplantning af tropisk skov, der i sidste ende bidrager positivt til at begrænse klimaforandringer. Side 15

16 JYSK er i dag verdens største forhandler af miljømærkede havemøbler gennem sine flere end 1300 butikker i 28 primært europæiske lande. Vi satte os det mål, at vi inden for fem år ville have 100% bæredygtige havemøbler af tropisk træ. Og så nåede vi det på tre år. Det lykkedes, fordi vi fulgte processen og pengene meget tæt i de projekter, vi har deltaget i om at genplante skov og få sat en bæredygtig produktion i gang. Samarbejde om leverandørstyring Også på tekstilområdet arbejder JYSK med etisk ansvarlighed, og virksomheden har gennem mange år stillet etiske og sociale krav til sine leverandører. I 2006 valgte JYSK at melde sig ind i Business Social Compliance Initiative (BSCI). BSCI er et virksomhedsnetværk bestående af en række store europæiske detail- og tekstilvirksomheder, der giver medlemmerne et fælles system til at arbejde med leverandørstyring og etisk ansvarlighed. Kim Nøhr Skibsted peger på flere fordele ved at være med i et netværk som BSCI. Man får adgang til risikoanalyser, styringsredskaber, fælles retningslinjer og kan dele erfaringer virksomhederne imellem. Vi har ikke ressourcer til at have egne inspektører ude hos alle vores leverandører. Derfor er det smartere at samarbejde gennem et netværk, hvor vi deler hinandens viden og erfaringer. Hvis for eksempel ICA i Sverige har brugt en bestemt tekstilleverandør, jamen så kan vi låne deres måleresultater for at se, om den her leverandør er i orden ligesom vi deler vores resultater med de øvrige BSCI-medlemmer, fortæller Kim Nøhr Skibsted. Vi tjener gode penge på at opføre os ordentligt JYSK arbejder bredt med CSR og ruster op på området i form af nye projekter og en stadig større integration af CSR i alle virksomhedens forretningsområder. Men hvorfor al den etiske ansvarlighed? For os er der flere grunde til at arbejde med CSR, siger Kim Nøhr Skibsted. Vi har et ønske om at have styr på de ting, vi sælger i butikkerne. Vi vil gerne have glæde og mangfoldighed i medarbejderskaren, og samtidig er CSR en god forretning. Vi tjener gode penge på at opføre os ordentligt og så er det også sjovere at tjene penge, når man opfører sig ordentligt, konstaterer han. Direktøren peger også på, at CSR og etisk ansvarlighed er vigtigt i forhold til medarbejderne: Der er groft sagt ingen, der gider at arbejde for ignoranter, og derfor gælder det om at have styr på processerne, hvis man ønsker motivere og engagere sine medarbejdere. Der skal tages små skridt, hvor man hjælper andre til at hjælpe sig selv. Det er utrolig vigtigt at være bevidst om, at der er områder, virksomheder ikke kan hjælpe verden med. Men der, hvor man kan sætte en udvikling i gang, skal man gøre det under hensyn til den eksisterende kultur og sørge for at tage del i processen, slutter Kim Nøhr Skibsted. Læs mere på: Side 16

17 6. Hewlett Packard: Global Citizenship handler både om leverandørstyring og ledelse Hewlett Packard har en størrelse, der gør, at vi er nødt til at tage et globalt og socialt ansvar. Dernæst har vi også en størrelse, som gør, at vi rent faktisk kan påvirke noget i en positiv retning. Hos os hedder initiativerne Global Citizenship, udtaler Anja Hasselbalch, der er personaledirektør i Hewlett Packard Danmark. En virksomhed med 700 ansatte fordelt i Allerød og Århus. Hewlett Packard er verdens største IT-firma og leverer vital teknologi til både erhvervslivet og private forbrugere. Det indebærer en underleverandørkæde, der er kompleks men overskuelig, siger Anja Hasselbalch. Vi har én af de mest komplekse leverandørkæder, så for at kunne etablere et tæt samarbejde med vores underleverandører, udgør de i dag et begrænset antal. Det betyder tættere relationer og samarbejde om produktudvikling. Den energi-effektive computer For Hewlett Packard går arbejdet med etisk ansvarlighed længere end ansvarlig leverandørstyring. Virksomheden arbejder også med at gøre sine produkter mere bæredygtige, så de i højere grad kan genanvendes og bruger mindre emballage og energi. Vi er stolte af, at vi i dag kan sige, at meget af teknologien i vores produkter kan genanvendes, og at vi bruger minimal emballage, siger Anja Hasselbalch. Computere bruger strøm. Meget strøm. Og en del af den strøm går uvægerligt til spilde. Men Hewlett Packard har udviklet en strømforsyning, der bruger mindre strøm og anvender energien bedre. Det er produktudvikling, der gavner miljøet og den enkelte forbruger. Side 17

18 Anja Hasselbalch siger: Vi har et helt særligt fokus på miljøet, fordi de produkter, vi laver, forbruger ressourcer. I udviklingen af vores teknologi er vi utroligt afhængige af, at vores underleverandører lever op til etiske standarder, hvad angår miljø samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Hewlett Packards leverandører skriver derfor under på en Supplier Code of Conduct, der rummer disse standarder. Etik giver positiv branding At der ligger en branding-effekt i at arbejde med etisk ledelse og etiske regler for leverandører, er Anja Hasselbalch ikke i tvivl om. Vi bruger det som en del af virksomhedens profil og kan mærke, at det betyder noget både i forhold til tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. Etisk lederskab og strategisk indsats Det er en væsentlig del af Hewlett Packards værdigrundlag at bekymre sig om den omverden, man er en del af og opererer i som virksomhed. Både det nære miljø og det, der ligger længere væk. Global Citizenship er for os at tage hånd om miljøet og om de ansatte. Ligesom vores leverandører skal leve op til et etisk regelsæt, så har vores ledere også et etisk lederskab, som de skal leve op til og bliver målt på, siger Anja Hasselbalch. At Hewlett Packards indsats har gjort en forskel, skyldes ifølge Anja Hasselbalch, at Global Citizenship er en del af virksomhedens overordnede strategi. Den eksterne indsats for leverandørstyring bliver fulgt op med en intern indsats for etisk ledelse og ordentlige vilkår i virksomheden. Anja Hasselbalch slutter af med at pointere, at vi er godt klar over, at vi ikke kan redde verden i HP, men vi kan gøre vores del. Læs mere på: Side 18

19 7. Gode råd om virksomheders etiske ansvar Mange virksomheder agerer allerede etisk ansvarligt internt i virksomheden i form af seniorpolitik, ansættelse på særlige vilkår, nedbringelse af sygefravær og lignende. Men har virksomheden en fast holdning til etisk ansvar i forhold til samarbejdspartnere i udlandet? Første skridt er at tage stilling. Løsningen på problemer med efterlevelse af internationale minimumstandarder for miljø, menneske- og arbejdstagerrettigheder hos internationale samarbejdspartnere er ikke at opsige samarbejdet, men at støtte partnerne i at forbedre forholdene. Kun sådan kan dansk erhvervsliv være med til at løfte niveauet i udviklingslandene. Arbejdet med etisk ansvarlighed skal ses som en proces, hvor man hele tiden tager små og store skridt i den rigtige retning. Forbedringerne opstår, når ens samarbejdspartnere løfter standarderne til det bedre. Udarbejd en handlingsplan for at arbejde med etisk ansvar i virksomheden og med samarbejdspartnere. Overvej en strategi for samarbejdspartnere, som ikke opfylder virksomhedens etiske krav. Iværksæt intern uddannelse af ledelse og medarbejdere i etisk ansvarlighed. Code of Conduct Overvej, om din virksomhed vil udarbejde separate Codes of Conduct eller tilføje afsnit i kontrakterne med samarbejdspartnere om etisk ansvar. Afdæk, hvad der er juridisk bindende i det pågældende land er børnearbejde for eksempel forbudt ved lov? Her er nogle bud på, hvad virksomheden kan arbejde med: Definition og strategi internt i virksomheden Tag en strategisk beslutning i ledelsen om at agere etisk ansvarligt i forhold til samarbejdspartnere. Indarbejd etisk ansvarlighed i virksomhedens værdier. Formuler kravene i Code of Conduct, så de er praktisk anvendelige for samarbejdspartnerne. Henvis ikke blot til konventionerne, men definer eksempelvis, hvor virksomheden sætter aldersgrænsen for børnearbejde. Lav en kontrakt, som virksomheden til enhver tid kan komme ud af, såfremt samarbejdspartnerne ikke gør en indsats for at efterleve Code of Conduct. Prioriter de emner, virksomheden først og fremmest vil sætte ind overfor; for eksempel børnearbejde eller arbejdsmiljø. Side 19

20 Risikovurdering af samarbejdspartnere Kortlæg virksomhedens internationale samarbejdspartnere. Start med at fokusere på virksomheder, som ligger i de lande uden for EU, der er berygtede for overtrædelse af ILO konventionen, miljølovgivningen og menneskerettighederne 1. Anvend eventuelt et risikovurderingsværktøj på dine samarbejdspartnere 2. Netværk Indgå samarbejde med andre internationale virksomheder som eksempel BSCI, Business Social Compliance Initiative. Danske virksomheder aftager ofte omkring 2-3 % af leverandørernes samlede produktion og er derved ikke stærke nok til at kræve forandringer alene. Fælles retningslinjer over for eksempelvis en fælles leverandør gør det lettere at skabe positiv forandring. Vælg de vigtigste og største samarbejdspartnere ud og start den etiske indsats overfor dem. Samarbejde og dialog med leverandører Alle samarbejdspartnere skal underskrive virksomhedens Code of Conduct. Gå i dialog og lav handlingsplaner med samarbejdspartnerne. Sørg for, at leverandørens ledelse tager ansvar og ejerskab for at efterleve etiske krav. Bidrag til kapacitetsopbygning og uddannelse hos samarbejdspartnerne. Søg eventuelt støtte via Danidas program for offentligt-private partnerskaber 3. Samarbejd med lokale organisationer, som arbejder imod børnearbejde, korruption eller lignende. Indgå partnerskab med danske aktører, der har specifik viden om det konkrete emne eller land, som virksomheden oplever problemer med. Det kunne være organisationer som Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder eller Dansk Initiativ for Etisk Handel, der er under opbygning. Indgå i europæiske og internationale netværk, som arbejder for monitorering og forbedring af forholdene i leverandørlande. Side 20

21 Kontrol af samarbejdspartnere Overvej, om virksomheden vil etablere eget eller indgå aftale med eksterne inspektørnetværk. Rapportering Intern rapportering giver ledelsen overblik over risikostyring, og hvordan virksomhedens praksis lever op til vision og målsætning. Overvej, om virksomheden ønsker at gennemføre anmeldte eller uanmeldte inspektionsbesøg hos samarbejdspartnere. Arbejd med resultaterne. Gå i dialog med samarbejdspartnere om at forbedre forholdene for at skabe reelle forbedringer af vilkårene i samarbejdslandene. Opstil tidsfrister for de samarbejdspartnere, som ikke lever op til betingelserne. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at finde alternative leverandører. Intern rapportering sikrer, at medarbejderne føler et medansvar og er opmærksomme på virksomhedens profilering i forhold til etisk ansvar. Ekstern rapportering i ikke-finansielle regnskaber og årsrapporter er vigtige elementer af virksomhedens branding, som kan bruges i markedsføring over for kunder, forbrugere og investorer. 1. Se eksempelvis Institut for Menneskerettigheders landeanalyser på: 2. Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet et risikovurderingsværktøj, Quick Check: Quick%20Check%20English%20.pdf 3. Læs mere om Danidas offentligt-private partnerskaber på hjemmesiden: Erhvervssamarbejde/OffentligtPrivatPartnerskab/ Side 21

22 8. Nyttige links AIDS - Fondet Kan give svar på de spørgsmål og problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med at arbejde i udviklingslande, hvor en stor del af befolkningen er ramt af HIV/AIDS. Amnesty Business Forum Amnesty International s danske afdeling har skabt et forum om at gå i dialog med erhvervslivet om etisk ansvar. BDO Scanrevision Hjælper med ikke-finansielle regnskaber, f.eks. inden for miljø. Business Anti Corruption Er en portal udviklet for Danida. Portalen indeholder landebeskrivelser om korruption i alle Danidas programsamarbejdslande samt gode råd. Business Social Compliance Initiative (BSCI) BSCI er en fælles europæisk platform inden for detailhandel, industri og import, som arbejder for monitorering og forbedring af forhold i leverandørlande. CSR kompasset Er et gratis, internet-baseret værktøj til alle danske virksomheder, der arbejder med CSR. Danidas erhvervsprogram for offentlig-private partnerskaber Giver støtte og tilskud til danske virksomheder, som arbejder i udviklingslande til f.eks. at forbedre standarderne hos lokale samarbejdspartnere. Erhvervssamarbejde/OffentligtPrivatPartnerskab Deloitte Rådgiver om virksomheders ansvar i forbindelse med risikostyring, nye forretningsmuligheder og rapportering. DIPP Danish Import Promotion Programme rådgiver danske importører om CSR og er opstået gennem samarbejde mellem Dansk Erhverv og udenrigsministeriet. EuroCommerce Europæisk handelsorganisation, der arbejder for fælles europæiske og globale initiativer inden for bl.a. CSR. Folkekirkens Nødhjælp Har analyseret danske virksomheders investeringer i Indien og giver en række anbefalinger til, hvordan etisk ansvar kan omfatte fattigdomsbekæmpelse og sult. Side 22