Virksomhedernes sociale ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedernes sociale ansvar"

Transkript

1 Virksomhedernes sociale ansvar Baggrunden for opkomsten af de sociale ansvarsdiskurser søges afklaret som historisk udviklede måder at italesætte forholdet mellem individ/samfund og menneske/arbejdsmarked på. Problemafklaringen leder frem til en undersøgelse af, hvorledes "virksomhedernes sociale ansvar" kan kvalificeres som led i en indsats for et særligt godt arbejdsmiljø. Teoretisk udforskning af den sociale ansvarsdiskurs Udarbejdet i år Københavns Universitet, Specialebibliotek Gurli Monrad Mortensen, erhvervspsykolog Violvænget 4. Bellinge Odense SV Tlf

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning, formål og problemformulering Indledning Formål Problemformulering. 6 Kapitel 2 Analytisk ramme Analysemodel Min brug af diskurs og magt-vidensbegrebet Afklaring af magtbegrebet... 9 Kapitel 3 Teoretisk ramme 13 3.l Samfund/Individ relationen Den tredje vej Strukturdualitet Kritiske socialpsykologiske forståelser Handlingsforståelser som strukturationsproces Opsummering Kapitel 4 Præsentation af det diskursive felt Sociale ansvarsdiskurser Gulerodsmetoden Netværksmetoden Mulighedsmetoden Stokkemetoden Diskursive interessefelter Samfundsperspektiv Virksomhedsperspektiv Arbejdsmarkedsperspektiv Hvem handler diskurserne konkret om? Samfundsudvikling, tankefigurer og stigmatisering Opsummering Kapitel 5 Historisk analyse af tankefigurernes relationer Moderniteten Den sociale integration Strukturalisme/positivisme Den sociale integration Funktionalismen Tankegange over den sociale integrations problem Tankegange over socialt ansvar Tilbage til den sociale integrations problem Den sociale integration Symbolsk interaktionisme Socialministeriets sociale ansvarsdiskurs Inddragelse af strukturfunktionalistisk diskurs Den sociale integration Socialisationsteori Eriksons forståelse af afvig Tilbage til de sociale ansvarsdiskurser Hvordan løses den sociale integrations problem Handlingsteori Socialpsykologiske forstå. af deltagele og livshåndtering Eks. på livsfortællingens betydning for selvforståelse

3 5.8 Opsummering Ledelsesteori samt udbredelse af det diskursive felt Ændrede krav til medarbejdere DNNV s sociale ansvarsdiskurs Den misforståede generation De sociale ansvarsdiskursers inddragelse af kompetence Baggrunden for opkomsten af de sociale ansvarsdiskurser Samfundsperspektiver Virksomhedsperspektiver Konklusion på problemformuleringens første del Kapitel 6. Virksomhedernes sociale ansvar og arbejdsmiljø De sociale ansvarsdiskursers relation til arbejdsmiljøpsykologi Opmærksomhedspunkter Arbejdsmiljøteori og forskning i psykisk arbejdsmiljø Introduktion af arbejdsmiljøteori Kritik og udvidelse af modellen Social støtte i arbejdet Stress udvikling mening Sensemaking Kort opsummering Konklusion på arbejdsmiljø, socialt ansvar og integration Socialt ansvar som en måde at tænke arbejdsmiljø på Løse ender Projekt Arbejdsmiljømærkning Litteraturliste Figur oversigt Figur 1: Asplunds kritiske forståelsesmodel 7 Figur 2: S/I relationen 13 Figur 3: Agent struktur og social praksis 20 Figur 4: Deltagerbane som organiseret kontekstuel biografi 22 Figur 5: Kritisk socialpsykologiske opmærksomheder 24 Figur 6: Opsummering af diskurser 41 Figur 7: Det sociale lotteri 64 Figur 8: Deltagerbane som organiseret kontekstuel biografi 70 Figur 9: Socialpsykologiens teorier og diskurser 72 Figur 10: Skematisk oversigt over ledelsesteoriernes historiske udvikling 74 Figur 11: Udvikling af vindere og tabere 81 Figur 12: Udviklingstrekant 83 Figur 13: Arbejdsmarkeds- og virksomhedsperspektiver 92 Figur 14: Krav/kontrol modellen 98 Figur 15: Krav/ressource/stressreaktion 102 Figur 16: Diskursive og teoretiske opmærksomheder 111 Figur 17: Den integrative sociale ansvarsmodel 113 Figur 18: Resultater Projekt arbejdsmiljømærkning 117 3

4 Kapitel 1 Indledning, formål og problemformulering 1.1 Indledning Projekt "Arbejdsmiljømærkning" Under mit praktikophold i BST Nord i efteråret 2000 kom jeg i forbindelse med en gruppe arbejdsmiljøkonsulenter og forskere, som for Arbejdstilsynet skulle udføre en projektopgave med det formål at udarbejde en model for, hvordan man kan tildele virksomheder et "Arbejdsmiljømærke" for et særligt godt arbejdsmiljø. Formålet med udarbejdelsen af en sådan model var, at finde metoder til at måle arbejdsmiljøindsatsen som en mulighed for at øge virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft i en tænkt fremtid med stadig flere ældre i samfundet samtidig med et fald i tilgangen til arbejdsmarkedet pga. små ungdomsårgange. Desuden at vurdere, hvorvidt virksomhederne ser en indsats for arbejdsmiljøet igennem opnåelse af et Arbejdsmiljømærke som et konkurrenceparameter i forhold til produktomsætning og etisk omdømme. Kriterierne for opnåelse af Arbejdsmiljømærket skulle udarbejdes, så målgruppen kan omfatte ca. 30 % af alle danske virksomheder. Det var desuden et krav at modellen skulle kunne anvendes af alle virksomheder uanset størrelse og branche. Den færdige projektmodel omfatter 4 delområder, som vægtes ligeligt. Områderne forsøger at afdække virksomhedernes indsatser for et særligt godt arbejdsmiljø inden for det fysiske arbejdsmiljø, det psykiske arbejdsmiljø, socialt ansvar samt sundhedsfremme. Min opgave i projektet var udarbejdelse, præsentation og evaluering af en model for, hvordan indsatsen på området socialt ansvar kunne måles i forhold til de opstillede krav. Krav, som vi anså for at være relevante og nødvendige og, som samtidig var udtryk for det at have et særligt godt arbejdsmiljø. Emnet for nærværende speciale er således motiveret af min deltagelse i og erfaringer fra projektet. Desuden har jeg, undervejs i projektforløbet 1 undret mig over, hvor fraværende den psykologiske faggruppe er i diskussionen om socialt ansvar. Det har det, dels fordi jeg i høj grad mener, psykologien kan bidrage med en brugbar og yderst relevant tilgang til problemstillingen, 1 fra den til

5 dels fordi området, efter min opfattelse, i for høj grad domineres af, beskrives og defineres socialpolitisk, positivistisk eller instrumentelt. At beskæftige sig med "virksomhedernes sociale ansvar" som led i et særligt godt arbejdsmiljø medfører efter min opfattelse et behov for en problemafklaring, som bevæger sig ud over det traditionelt arbejdspsykologiske område. For det første kan man sige, at området er ret nyt og ikke findes beskrevet i en psykologisk teoretisk ramme. For det andet at området bredt set beskæftiger sig med interventionsmuligheder, der ses opnåelige gennem holdningsændringer igennem skabelsen af en udbredt forståelse for, at alle må bidrage til løsning af et samfundsmæssigt og individuelt problem. Alle mener at vide, hvad ansvar er - personligt, juridisk, økonomisk, politisk, socialt; men ansvar i sig selv er ikke videnskabeligt begreb og kan derfor heller ikke i gængs forstand analyseres og sammenlignes ved anvendelsen af teorier på feltet. Det, man kan sige om den litteratur, der findes på området, er, at "socialt ansvar" handler om noget, nogen vil have andre til at tage del i. "Socialt ansvar" handler derfor også om nogen, andre må gøre noget i forhold til, men især handler litteraturen om, hvad og hvordan nogen skal gøre noget for nogen for at være socialt ansvarlige. Dernæst kan man sige, at det, at se "socialt ansvar" som led i en indsats for et særligt godt arbejdsmiljø, efterspørger en undersøgelse af, hvorvidt det at gøre noget kunne gøres på en bestemt måde. "Socialt ansvar" er ikke entydigt defineret. Aktører, der beskæftiger sig med området, definerer derfor selv forståelsesrammen for deres særlige synspunkter eller indsatser. I projekt "Arbejdsmiljømærkning" udvikles i tråd hermed også en definition for "virksomhedernes sociale ansvar", som anses for egnet til at måle den enkelte virksomheds indsats i forhold til. Spørgsmålet, som efterfølgende har rejst sig for mig, er imidlertid, hvorvidt den måde, der arbejdes med problematikken på, er i stand til at gribe de væsentlige eller essentielle aspekter ved problemstillingen. Nærværende speciale skal derfor ses som både problemafklarende i forhold til den historisk udviklede forståelse af mennesker og arbejdsmarked - bredest set forstået som forholdet imellem individ og samfund samt måden vi oplever ansvar fordelt på. Dernæst som en teoretisk analyse af, hvordan socialt ansvar kan forstås i en arbejdsmiljømæssig kontekst Som jeg vil uddybe gennem specialet, ser jeg omdrejningspunktet for "virksomhedernes sociale ansvar", som et spørgsmål om menneskelig aktivitet - først og fremmest som måden vi opfatter og forstår menneskelig handling og udvikling på. 2

6 1. 2 Formål Svaret, der i disse år gives på, at alt for mange mennesker står uden for arbejdsmarkedet, er "virksomhedernes sociale ansvar". Spørgsmålene, der stilles og søges etableret, er af vidt forskellig karakter og har hvert sit perspektiv; men har alle det til fælles, at ingen af spørgsmålene stilles med et overordnet integrativt syn på forholdet mellem individ og samfund. Der er min vurdering, at der mangler at blive stillet spørgsmål, som bl.a. kan indfange dels, på hvilke måder de samfundsmæssige betingelser påvirker og forandrer det enkelte menneske og dets livsverden og dels, hvordan mennesker udvikler og forandrer sine muligheder og begrænsninger. "Socialt ansvar" omhandler bl.a. den store gruppe af mennesker, som står uden for eller er i fare for at komme til at stå uden for arbejdsmarkedet, og som sådan i et eller andet omfang opfattes som marginaliserede eller marginaliseringstruede; men "socialt ansvar" handler også om, hvordan virksomheder via etisk omdømme og personalepolitik kan tiltrække og fastholde værdifulde medarbejdere. Det er derfor det perspektiv, man ser "socialt ansvar" udfoldes i, der fremstår som afgørende for, hvordan problemet forstås og gribes an. I en videre afklaring af, hvorledes man ud fra forskellige perspektiver taler om og forstår "socialt ansvar", finder jeg det relevant at anvende diskursbegrebet, og betragte disse perspektiver som igangværende diskurser over mennesker, som betragtes i spektret fra værdifulde medarbejdere til marginaliserede grupper. Marginalisering er et teoretisk begreb, som ikke har noget entydigt indhold. Berglind (1988) definerer marginalitet som en tilstand af udsathed, hvor individet har en begrænset kontrol over sin sociale eksistens. Langager (1993) henviser til, at marginalt placerede individer på arbejdsmarkedet kan "have vanskeligt ved at fastholde og/eller opnå stabil beskæftigelse" (ibid, p. 9) Kjær (1978) bruger begrebet udstødning til at definere "det forhold, at visse samfundsgrupper ikke har mulighed for at få eller fastholde lønnet arbejde på arbejdsmarkedet" (ibid, p. 9). Thaulow og Friche (2000) definerer marginalisering på virksomhedsniveau "som en social proces, hvorunder en medarbejder (eller en gruppe af medarbejdere) i stigende grad opfattes af kolleger og ledelse som en mindre værdifuld arbejdskraft" (ibid, p. 10), hvilket kan medføre udstødning ved afskedigelse eller at personen selv siger op. Marginalisering i denne forståelse bliver derfor et spørgsmål om, hvorledes ledelse og kolleger opfatter og vurderer, 3

7 hvorvidt en person har problemer med at leve op til stillede krav i arbejdet. Ikke værdifulde medarbejdere/kolleger får derfor prædikatet svage eller marginale. Fælles for ovennævnte teoretikere er, at de undersøger marginalisering med udgangspunkt enten i arbejdsudbuddet, brug af ledelsesretten, samfundsmæssige konjunkturer eller søger at finde hvilke individfaktorer, der udløser marginalisering og udstødning såsom kvalifikationer, kompetencer, tilpasningsevne til ændringer eller søgeadfærd for at få arbejde. Det er ikke mit mål at bidrage direkte til disse diskurser, men snarere at inddrage og forholde mig til tanker og teorier, som konstituerer og fremmer menneskers muligheder for at deltage i samfundsmæssig praksis med deres forskellighed. I denne fokusering ligger der endvidere dobbeltheden i, at muligheder skal ses på baggrund af betingelser. I denne erkendelse fremstår ikke alene menneskers evne til at gribe og handle med deres muligheder og betingelser; men også fordrer en forholden sig til, hvordan ansvar er forbundet med autoritet. De igangværende diskurser over "socialt ansvar" kunne efter min vurdering dybest set være forsøg på, at påvirke virksomhederne til at bruge deres autoritet til at inkludere frem for at ekskludere. I nogle diskurser fremstår etiske dilemmaer og menneskesyn, som argumenter for udøvelse af en helt legitim autoritet til udelukkelse f.eks. "skal vi nu til at indrette fabrikshallerne som socialkontorer" eller "det kan jo ikke være meningen, vi skal hente vores medarbejdere blandt alkoholikerne ude på bænken". Som jeg ser problematikken, er disse og lignende argumenter ikke uvæsentlige at forholde sig til som individuelle og samfundsmæssige problemer, idet disse og lignende udsagn i en diskursanalytisk forståelse indgår, som bl.a. Foucault i sine vidensarkæologiske undersøgelser har peget på, som led i synliggørelsen af normalitet og afvig. Diskurserne udvikles fra og etablerer dermed et menneskesyn, som er mere eller mindre fast forankret i de af Asplund beskrevne tankefigurer, som udspringer af og udvikles fra samme historisk funderede basis. At beskæftige sig med virksomhedernes 2 sociale ansvar indbefatter i min forståelse derfor bl.a. en synliggørelse af denne basis, som i en historisk belysning antages at danne baggrund for igangværende diskurser. Nærværende speciales belysning af individets forudsætninger i en historisk samfundsmæssig kontekst samt diskussion af disse i forhold til de aktuelle krav og strukturelle betingelser, der stilles på arbejdsmarkedet, 2 Med "virksomhed" forstås i dette speciale et socialt system, der er bevidst konstrueret i den hensigt at fremme et bestemt mål. 4

8 skal ses som et forsøg på at overskride den, efter min opfattelse, "individualistiske elendiggørelse" eller "den implicitte/statistiske afhumanisering", diskurserne ofte indebærer. Mit udgangspunkt er at se marginalisering og integration som sociale processer, der fremmes eller hæmmes på baggrund af individuelle og samfundsmæssige forudsætninger, betingelser og muligheder. Det er således ikke hensigten at analysere de forskellige nævnte gruppers konkrete marginaliserings- eller integrationsmuligheder på arbejdsmarkedet, men snarere at italesætte forhold, der har betydning for, hvordan den sociale ansvarsdiskurs får et bredere funderet indhold. At beskæftige sig med virksomhedernes sociale ansvar som led i indsatsen for et særligt godt arbejdsmiljø udvider efter min opfattelse perspektivet mht. at kunne belyse hvilke handlinger, muligheder og betingelser, der fremmer integration, trivsel og vækst for og af mennesker på arbejdsmarkedet. På den ene side indikerer arbejdsmiljøperspektivet, at virksomhedernes sociale ansvar kun handler om de mennesker, som i det hele taget har et arbejdsmiljø dvs. deltager i social praksis. På den anden side udbredes formålet i forhold til tidligere kendte arbejdsmiljøindsatser med at søge et særligt godt arbejdsmiljø etableret til ikke alene at være fokuseret på forebyggelse af arbejdsskader, nedslidning, påvirkning fra sundhedsskadeligt miljø og arbejdsulykker; men overskrider denne forebyggende indsats ved at inddrage forebyggelse af marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet som tilskrives årsager i arbejdsmiljøet. Det, jeg har oplevet i projektet, er imidlertid, at man ser socialt ansvar og sundhedsfremme som et vedhæng til traditionelle arbejdsmiljøindsatser, hvilket også ses af projektgruppens valgte strategi: at anskue arbejdsmiljøindsatser som 4 separate indsatsområder. Derfor kunne en tredje måde at begribe problematikken på være at se arbejdsmarkedet og arbejdsmiljø bredt set, som en integrativ mulighed for at inddrage deltagelsesperspektivet som strukturationsproces i den sociale ansvarsdiskurs. Dette vil derfor være mit udgangspunkt for nærværende speciales problematik; men dermed ønsker jeg ikke at sætte spørgsmålstegn ved arbejdsmiljøforskningens resultater, men snarere ved det teoretiske udgangspunkt for arbejdsmiljøforskningen, som bredt set tager udgangspunkt i virksomhed og medarbejder som dualistisk modstillede enheder, som nogen forstår ud fra kausale årsags- virkningssammenhænge. Arbejdsmiljøforskningen har bidraget til og anvendt forståelser, som viser sig at følge de historisk etablerede diskurser over den sociale integrations problem, hvilket indikerer, at en analyse af socialt ansvar med fordel kunne følge samme vej. 5

9 Endelig sætter et arbejdsmiljømæssigt fokus medarbejdernes muligheder og betingelser for at påtage sig et socialt medansvar på dagsordenen, hvilket fører til et ønske om at undersøge, hvorledes deltagelse i social praksis skaber muligheder for at medvirke til/etablere social integration samt udvikle/bibeholde de efterspurgte ressourcer hos værdifulde medarbejdere. Mit teoretiske udgangspunkt vil derfor blive suppleret med arbejdsmiljøteorier, som bl.a. danner grundlag for den anerkendte forståelse af psykiske faktorer i arbejdsmiljøet, som har indflydelse på individets handlemuligheder og udviklingsbetingelser. Dét, der inspirerer og skærper min interesse for emnet, er derfor at undersøge, i hvilket omfang ovennævnte perspektiver på "socialt ansvar" som "tilsyneladende modsætninger" dvs. efterspørgsel efter menneskelige ressourcer kontra integration af "svage grupper" kan kvalificeres inden for arbejdsmiljøforskningen som to sider af samme sag, eller så at sige i en psykologisk forståelse udgør hinandens forudsætninger. 1.3 Problemformulering Igennem specialets progression søges baggrunden for opkomsten af de sociale ansvarsdiskurser afklaret som historisk udviklede måder at italesætte forholdet mellem individ/samfund og mennesker/arbejdsmarked på. Problemafklaringen leder frem til en undersøgelse af, hvorledes "virksomhedernes sociale ansvar" kan kvalificeres som led i en indsats for et særligt godt arbejdsmiljø. 6

10 Kapitel 2 Analytisk ramme I dette kapitel vil jeg beskrive og udfolde den forståelsesmåde, der ligger til grund for analyse og afklaring af nærværende speciales problemfelt. Med udgangspunkt i Asplunds programmatiske analysemodel søges Foucaults tanker om diskurs og magt-videnskompleks inddraget som et integreret forståelsesfelt for analysen. Jeg finder det i denne sammenhæng brugbart og nødvendigt at inddrage det konkrete og det diskursive magtaspekt, idet jeg vurderer, at implicit italesættelsen af virksomhedernes sociale ansvar sættes virksomhedernes autoritet i spil hvilket viser sig i måden diskurserne perspektiveres på Analysemodel Johan Asplund (1979) har udarbejdet en "kritisk forståelsesmodel" for hvordan et socialt fænomen kan undersøges. Han peger bl.a. på at for at forstå et fænomen, må man undersøge dets baggrund og kontekst ved hjælp af en historisk analyse. Derved opstår der en mulighed for, at kunne danne en forståelse eller mening med tilsyneladende tilfældigt eller tidsmæssigt specifikt opståede italesættelser. Asplund (1979) påpeger, at i en historisk analyse er det vigtigt at gå ud over selve fænomenet for at se det i en anden sammenhæng; men samtidig være opmærksom på, at den sammenhæng man vælger og på baggrund af hvilken, man tolker og skaber mening, ikke er den eneste mulige. Asplunds (1979) programmatiske model indeholder 3 analyseniveauer, som kan illustreres således: Figur 1 Diskurser Tankefigurer Basis 7

11 Forklaring til figur 1 Asplunds (1979) grundtanke med modellens 3 niveauer er at påpege, at det karakteristiske ved diskurser er, at de ikke står i et direkte eller uformidlet forhold til et givet materielt grundlag (basis), men at der derimellem er indskudt mindst 1 niveau - tankefigurer - som formidler relationen mellem givne tankegange i diskurser - og forudsætningerne for tankefigurerne - basis. Diskurser og basis udvikles i kraft af menneskelig virksomhed, mens dialektikken mellem disse realiseres i menneskers handlinger. Tankefigurer dækker over vigtige aspekter, som samfund og kultur hviler på, hvorfor det kan være væsentligt at afdække hvilke tankefigurer diskurserne udgår fra, for at kunne sammenligne forskellige diskurser. Figurens pile illustrerer dette på et givet tidspunkt samt illustrerer, hvorledes tankefigurer kan vedblive at eksistere i nye diskurser, også tidsmæssigt efter basis udvikles eller ændres. Asplunds model vil være retningsgivende for min videre analyse, men først vil jeg klargøre min videre brug af diskurs og magt-vidensbegrebet Min brug af diskurs og magt-vidensbegrebet Den franske filosof Michel Foucault, har i sine vidensarkæologiske analyser rettet opmærksomheden mod den diskursive praksis, som en slags teori-praksis-felt i bevægelse, hvor der forekommer nogle fælles grundtræk ved den måde, handling og tænkning organiseres på. Disse grundtræk er iflg. Foucault (1973, 1979) tæt knyttet til magt, dvs. at han ser deltagelse i diskurser, som bevidste bestræbelser på at opnå indflydelse i et genstandsfelt, som man selv er en del af. Johan Asplund (1979) knytter ligeledes diskurserne til talen eller tekster, som udstrakte forløb i tid og rum, der udvikles på baggrund af tankefigurer, der som punkter i tid og rum endvidere ofte er ubevidste eller "tysta" (Asplund, 1979, p.151). Med udgangspunkt i Foucaults analyse af "vansinnets historia " (Asplund, 1979, p.152 og 168) peger Asplund på, hvordan tankefigurer etableres, persisterer og suppleres over tid, mens diskurser over disse kan dukke op eller forsvinde igen. Han konkluderer bl.a. på denne baggrund, at man ikke kan vide, hvad en diskurs indebærer, så længe de underliggende tankefigurer ikke er isoleret og deres relation til basis er afdækket; men det er først på det diskursive niveau, tankefigurers potentiale som grundlag for udvikling af tankegange aktualiseres. 8

12 Jeg vil således bruge diskursbegrebet ud fra en antagelse om, at den måde tænkning og handling i et diskursivt felt organiseres på, både er bevidste bestræbelser på at opnå indflydelse i feltet; men samtidig foregår der en bevidst eller ubevidst anvendelse af tankefigurer, som er med til at etablere en bestemt viden om noget, som cementerer eller etablerer et magtforhold. 2.3 Afklaring af magtbegrebet Et af de kritikpunkter, der ofte rettes mod Foucault er som anført i Cheater (1999) hans definition og brug af magtbegrebet, som ikke i traditionel forstand beskriver en bestemt gruppes magtposition eller magtudøvelse. Magt opstår i flg. Foucault igennem deltagelse i diskursive praksiser og kan karakteriseres som en styrende proces i stadig forandring. Magt/videnskomplekser opstår altså som følge af, at samfundet ændrer sig og relaterer sig til handlinger i diskursiv praksis. At deltage i diskurser er i denne forståelse at handle, at gøre noget. Med en parallel til Mørchs (1994) analyse af pointen i Giddens' handlingsperspektiv peges på, "at når mennesker gør noget, så gør de en forskel" (ibid, p. 25). Menneskers handlinger er betydningsfulde i og med, de kan forandre noget og gøre en forskel, dvs. handling eller ikke - handling er en mulighed, som kan vælges eller fravælges og dermed essentielt en mulighed og en magtfuld handling. Giddens brug af magtbegrebet adskiller sig helt fra Foucaults, idet Giddens (1984) ikke definerer handling som bevidste intentionelle forsøg på at få indflydelse, eller henviser til de intentioner folk har med at gøre noget, men til menneskets evne til i det hele taget at gøre noget. Når Giddens ikke ser magt som redskabet til at handle, men som selve det at kunne handle, indikeres en forståelse af at magt, som det at gøre en forskel, kunne være en betingelse for samfundsmæssig udvikling. Et interessant perspektiv, som undlader at tage stilling til, hvorvidt mennesker ved at gøre en forskel også gør "det rigtige"; men med Giddens magtdefinition kan det fastslås, at det at gøre en forskel samtidig er en magtfuld handling. Forskellen i forudsætninger og perspektiver på handling gør, at vi handler forskelligt i det sociale felt. En tilnærmelse af Foucault og Giddens magtbegreber kunne pege på, at det væsentligt magtfulde i det vi gør, når vi handler, er forskellen, som netop gør en forskel. I dette perspektiv kan virksomhedernes sociale ansvar autoritativt eller som magtfaktor italesættes som den forskel, der kan gøre en forskel i et andet menneskes liv. 9

13 Et af de temaer Foucault ikke direkte inddrager i sin magtdefinition, er de økonomiske og klassemæssige interesser ved magtudøvelse, som bl.a. Max Weber 3 (1994) har behandlet i flere værker. Weber (1994) definerer magt, som den mulighed et eller flere mennesker har for at sætte deres vilje igennem trods eventuel modstand. Økonomisk magt kan derfor i flg. denne definition kun opstå som følge af magt, som eksisterer af andre grunde. I flg. Webers (1994) teori sker differentiering på arbejdsmarkedet ud fra den værdi, den enkeltes arbejdsydelse er i stand til at realisere på et frit marked, hvor spørgsmålet om udbud og efterspørgsel er centralt, uanset hvilken social klasse ydelsen udbydes fra. En af pointerne i dette er at fremhæve de fællestræk, medlemmerne af samme klasse i flg. Weber altid har. For det første at de lever under de samme betingelser dvs. strukturelle/ konjunkturmæssige og for det andet, at denne "fælles skæbne" frembringes ved, at deres chancer på markedet er lige (gode eller dårlige). Foucault og Weber angiver således to forskellige perspektiver på magt eller bud på magtdefinitioner, som efter min vurdering for det første er udtryk for, at de beskrives på forskellige videnskabelige planer - det diskursive/filosofiske og det praktiske/økonomiske. For det andet ser Foucault ikke magt som en egenskab individet, grupper eller sociale klasser kan besidde. Frem for at se magt som individuelt middel til at handle, foreslår han i stedet at se individet som et produkt af den effekt, magt skaber. Derfor præciserer Foucault (1980) sit magtbegreb, som det netværk af magt/videnskomplekser, der produceres i den diskursive praksis, og som bevæger sig over tid og rum. Magt/videnskomplekser kan efter min opfattelse dels betragtes som aktualisering af persisterende eller nye tankefigurer, som danner grundlag for bevarelse af eller udvikling af nye tankegange dels som viden om noget, som etablerer et magtforhold samtidig med og i kraft af magtdefinitionen fortæller historien om, hvordan tankegange etableres og hvilken effekt, disse konstruerer. For Foucoult (1972) etableres og udøves magten på det diskursive plan. I flg. Krause-Jensen (1978) gør han dog opmærksom på, at "ejendomsretten til diskurserne" har en praktisk side, som drejer sig om "retten til at tale, evnen til at fatte, muligheden for en fri og umiddelbar adgang til samlingen af allerede foreliggende udsagn, samt endelig spørgsmålet om kapacitet til at investere denne diskurs i beslutningsprocesser, institutioner eller praksis." (Krause Jensen, 1978, p. 99)

14 Krause Jensen mener, at denne ejendomsret i de fleste samfund er reserveret en afgrænset gruppe af mennesker, som efter min opfattelse ikke beror på en egentlig ret eller frihed til at deltage, men snarere beror på ulighed i muligheden for deltagelse. En ulighed der skaber individets selvforståelse som en "ikke ejendomsbesidder" til retten til diskurserne. En ulighed som magtfuldt producerer og reproducerer individuelle forskelle som en effekt ved netværk af magt/videnskomplekser produceret over tid og rum. For Weber (1994) derimod beror en udøvelse af enhver form for magt / besiddelse af ejendomsretten til diskurserne alene på, at betingelserne for dens opretholdelse handler om, at mennesker accepterer autoritets- og herskerforhold, der er opstået som idemæssige strukturer, som ikke bør forveksles med endegyldige sandheder eller naturgivne forhold. I denne betydning danner menneskers forskellige/ulige positioner baggrund for, hvorledes vi anvender diskurser og tillægger disse betydninger på en måde, som giver mening for os. Når Foucault netop knytter magt til viden om noget, får diskursbegrebet efter min opfattelse en dobbeltbetydning, idet diskurser både bevidst kan bruges til at konstruere ekspertviden og indflydelse på en bestemt måde; men samtidig vil den almene udbredelse og anvendelse af denne diskursive viden afhænge af, hvorvidt den er egnet til at bibringe og skabe mening for et større forum. Dette er årsagen til, at nogle diskurser bliver mere udbredte end andre. Udbredelsen vil derfor bl.a. også, efter min opfattelse afhænge af, hvorvidt der er en vis historisk kontinuitet i anvendelsen af tankefigurer, som skaber et billede af verden som tilsyneladende forudsigelig og forståelig. En sådan kontinuitet sætter imidlertid ikke anvendelsen af tankefigurer til debat og fornyet overvejelse, fordi de ofte overføres ureflekteret i forhold til en forandret eller helt anden kontekst. Det er netop derfor, jeg mener magtbegrebet er centralt for bl.a. denne diskurs. Dels anvendes og overføres tankefigurer mere eller mindre bevidst ureflekteret i daglig praksis. Det gør dem dog ikke mindre magtfulde, idet det er med til at etablere holdninger eller en "viden" om noget. Dels øger magtbegrebet opmærksomheden på deltagelse i diskurser ud fra forskellige interesser, hvor bestemte tankefigurer anvendes og reproduceres i den hensigt at få indflydelse i et diskursivt felt, man selv er en del af og dermed har interesse i enten at ændre, fortsætte eller etablere. 11

15 Det, der har undret mig - både mht. til tilgængelige skriftlige materialer om emnet, min deltagelse i projektarbejdet, under møder med de i projektet deltagende virksomheder samt under afrapportering og diskussion af de 3 projekter til den af Arbejdstilsynet netsatte Styregruppe - er den stigmatiserende lethed med hvilken, vi omtaler og definerer de mennesker, som vi ønsker, virksomhederne skal tage et socialt ansvar overfor. Problemet i dette er efter min vurdering, at vi helt overser at forholde os til flere væsentlige aspekter. Ud over det at søge en forståelse af, hvordan mennesker handler, udvikler sig og håndterer deres livsbetingelser, finder jeg det derfor væsentligt i denne undersøgelse at få uddybet, hvad diskurserne handler om, hvad de historisk er diskurser over samt hvilket magt/videns felt de aktuelt indgår i. 12

16 Kapitel 3 Teoretisk ramme Mit udgangspunkt for dette kapitel er at præsentere den teoretiske forståelsesmåde, der danner baggrund for min analyse af det diskursive felt for opkomsten af virksomhedernes sociale ansvar. Når man fra politisk side italesætter en ny og anderledes ansvarsfordeling mellem stat - virksomhed - individ, kan det ske ud fra forskellige teoretiske fundamenter. I de sociale ansvarsdiskurser fremstår dette fundament ofte som implicitte forståelser i og med selve diskursens anvendelse af tankefigurer. Dermed kan italesættelsen, af det man ønsker at opnå, siges at være både magtfuld, men også usikkert funderet som forudsætning for etablering af et nyt indsatsområde. Det kan imidlertid fastslås, at etablering af en anden ansvarsfordeling bredest set handler om relationen mellem samfund og individ, samt hvordan denne skal forstås og etableres. Jeg vil derfor redegøre for, hvorledes flere forståelser af denne relation kan udfoldes. Samtidig vil kapitlet vise den sammenhæng min analyse af de sociale ansvars-diskurser foretages i lyset af og på baggrund af hvilken, jeg tolker og skaber mening. 3.1 Samfund/Individ relationen Socialvidenskaben og psykologien interesserer sig traditionelt for, hvordan man skal forstå samfund og individ. I dette videnskabelige felt undersøges samfund og individ ofte hver for sig i en forståelsesramme med udgangspunkt i en dualistisk modstilling mellem individ (I) og samfund (S) som gensidigt determinerende hinanden. Af praktiske grunde kan det imidlertid være nødvendigt at kunne undersøge et fænomen enten fra individ- eller fra samfunds- perspektivet. En anvendt model af dette illustreres ofte således: Figur 2 Illustrationen anvendes tillige til angivelse af, hvorvidt det S I er I eller S, der undersøges, eller om det er relationen. Den dualistiske modstilling af I/S ses f.eks. udfoldet i psykoanalytisk funderet teori, som bredt set tager udgangspunkt i en forståelse af mennesket, som determineret af indre drifter samt af ydre påvirkninger og relationer til omverdenen. I denne forståelse ses samfundet som en fast struktur og individets handlinger som entydige og fragmenterede begivenheder uafhængige af tid og rum. 13

17 Dermed antages, at alle mennesker vil handle ens under forudsætning af, at de udsættes for samme stimuli, dvs. at menneskets handlinger kan beskrives ud fra universelle lovmæssigheder. Det er i denne begribelse derfor interessant, hvorledes man kan påvirke og/eller intervenere over for det, mennesker gør, så de tilpasser sig samfundets struktur. Det er min umiddelbare opfattelse, at denne begribelse ofte danner baggrund for sociale indsatser og sociale ansvarsdiskurser. Problemet i anvendelsen af denne begribelse er, at det konkret viser sig, at mennesker ikke bare lader sig tilpasse, hvilket ofte medfører, at den enkeltes egen skyld, ansvar, moral eller personlighed inddrages som forklaringer på desintegration. Det har ligeledes ikke vist sig muligt at skabe afgørende ændringer i fordelingen af mennesker inden for og uden for arbejdsmarkedet f.eks. ved aktivering af arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere eller ved revalidering og resocialisering. Forklaringerne, der gives på de manglende resultater, er især, at det er den "tungeste" eller "svageste" gruppe, der endnu står uden for arbejdsmarkedet. Problemet ser derimod for mig at se ud til at være, at en fokusering på individet uden for en konkret social praksis ikke medtænker, at mennesker både i og uden for arbejdsmarkedet, set i en socialpsykologisk forståelse, intentionelt handler og udvikler sig med sine betingelser og muligheder. Hvis der derfor - socialt- og arbejdsmarkedspolitisk - etableres indsatser for at aktivere folk fordi "man skal yde, før man kan nyde", kan der bl.a. peges på en nødvendig afklaring af, hvem problemet ses at være et problem for. Ses problemet først og fremmest som et problem for skatteyderne, kan forklaringen på manglende resultater måske findes her. Det er desuden mit indtryk, at der ofte igangsættes beskæftigelsesprojekter, som i kraft af deltagernes fremmøde - til mere eller mindre relevante aktiviteter - findes en antagelse om, at man kan "kompetenceudvikle" mennesker til en ikke nærmere bestemt fremtidig deltagelse på arbejdsmarkedet. I denne tankegang ses en dualistisk forestilling om, at opbygning af tilfældige individuelle kompetencer - som forudsætning for deltagelse på arbejdsmarkedet - kan være løsningen på et problem. Kompetence handler imidlertid for mig at se om, hvordan der på basis af almene eller specifikke kvalifikationer - som viden om noget, i praksis gives mulighed for at erhverve kompetence i forhold til noget - at kunne gøre noget i forhold til en bestemt opgave. Viden og kunnen kan med andre ord ikke forstås isoleret fra det, det skal være viden og kunnen om. Dreier (1998) fremhæver således, at personlig kompetence må defineres, realiseres og udvikles i forhold til og i kraft af personens særlige deltagelse i den samfundsmæssige praksis 14

18 og forstås i de konkrete sammenhænge, personen skal være kompetent i forhold til. Hvis indsatser tager udgangspunkt dels i en instrumentel opfattelse af kompetence som beherskelse af bestemte teknikker, dels at personlige egenskaber er årsag til, at en person altid vil handle på bestemte måder, er forståelsen af kompetence både abstrakt og dekontekstualiseret. Dette er problematisk, idet det derved antages at alle andre, man er i berøring med, i praksis er uden betydning for den måde, man handler på. Derfor er diskurserne om virksomhedernes sociale ansvar væsentlige; men ikke nødvendigvis alene italesat ved det indhold de igangværende dualistiske diskurser om socialt ansvar og det rummelige arbejdsmarked har. I et historisk perspektiv udfordrer dualismeproblemet til stadighed socialpsykologiens teorier om individ/samfundsrelationen, idet socialpsykologien basalt set søger at forklare, hvorfor mennesker gør det, de gør i og med deres samfundsmæssighed. Det er min hypotese, at emnet for nærværende speciale kan ses som resultat af samspillet mellem videnskab og politik, som set i en historisk sammenhæng har søgt at overvinde eller løse dualismeproblemet. Den engelske sociolog Antony Giddens' (1984) forståelse af individ/samfundsrelationen som en dualitet har, især i de (social)demokratiske bevægelser i Europa vundet indpas under betegnelsen "den tredje vej", hvilket jeg umiddelbart ser som idegrundlag for fremkomsten af tankerne i Danmark om, hvorvidt en ny forståelse af ansvarsfordelingen kan få en større tilslutning og udbredelse. Nu kan man så diskutere, hvad der kom først - ægget eller hønen? Der er for mig ingen tvivl om, at det bl.a. er de nordiske arbejdsmarkeds- og velfærds-modeller, som har inspireret Giddens til udvikling af tankerne omkring "den tredje vej". På den anden side kan Giddens' forståelse af strukturdualitet meget vel have inspireret til de danske tanker om en anden social ansvarsfordeling - for, som det argumenteres for fra Socialministeriets side, så er virksomhederne som del af samfundet påvirket af hvor mange mennesker, der passivt forsørges, hvorfor det også er muligt at handle anderledes, så flere kan forsørge sig selv. Som jeg senere vil redegøre for, satte Socialministeriet allerede i 1994 kampagnen "Det angår os alle" i gang. Først og fremmest, som jeg ser det, med det formål at flere mennesker på eller i fare for at komme på overførselsindkomster, skulle få mulighed for at forsørge sig selv for at lette den offentlige forsørgelsesbyrde. 15

19 Det jeg imidlertid finder spændende ved at inddrage Giddens er, at han efter min opfattelse formår at overskride det gængse politiske, økonomiske perspektiv ved at inddrage muligheden for at se staten som "social investor i menneskelig kapital" for derved at italesætte et personligt udviklingsperspektiv for mennesker på overførselsindkomster med det formål at skabe øget trivsel og velfærd Den tredje vej Giddens (1999) sætter i "Den tredje vej" velfærdsstaten til debat, idet han mener, at de traditionelle højrefløjspartiers kritik af social omfordeling kan have en vigtig pointe i at fremhæve at "den dybest set er udemokratisk, fordi den ensporet fordeler de sociale ydelser oppefra og nedefter." (ibid p. 115 f.) Top-down processer anses generelt for udemokratiske, fordi de ikke levner nok plads til den personlige frihed og dette ser ud til at optage mange mennesker i det 21. årh. Kritikken, som Giddens inddrager i forhold til en ensporet fordeling, går bredere set på, at velfærdsinstitutioner i et vist omfang kommer til at undergrave deres egen hensigt, som er at beskytte og drage omsorg for det enkelte menneske, fordi disse institutioner er for bureaukratiske, fremmedgørende og ineffektive. Sociale ydelser menes derfor at kunne vise sig at få groteske konsekvenser, som af nogle tolkes som velfærdsafhængighed, klientgørelse eller uberettiget nasseri på andres bekostning. Andre - f.eks. Bader (1993) - tolker disse konsekvenser som resultat af, at den materielle basis både indgår som forudsætning for og som konsekvens af det sociale systems disciplinerende, ideologiske og reproduktive funktion. Den problematik, Bader især peger på, er spørgsmålet om, hvordan socialarbejdere skal kunne hjælpe andre, hvis deres arbejde reduceres til et middel for overordnede økonomiske, politiske mål - frem for at tage udgangspunkt i det konkrete problem den, der skal hjælpes, har. Kritikken af den ensporede fordeling betyder dog ikke i flg. Giddens (1999), at solidaritet og velfærd skal afskaffes, men at velfærdssystemet trænger til omstrukturering. Giddens peger derfor på at det, gunstige velfærdstilbud ofte gør, er at skabe en situation, hvor folk tager en "moralsk risiko", når de bruger tilbudene til at ændre adfærd. Derved bliver den risiko, folk er sikret at kunne imødegå, omdefineret. Som eksempel nævnes, at dagpenge som kompensation for arbejdsløshed faktisk kan skabe arbejdsløshed, hvis dagpenge med fortsæt bruges som værn mod at søge eller slippe for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Dette søges forklaret med 16

20 henvisning til Lindbeck (i Giddens, 1999), som fremhæver, at ud fra et humanistisk princip kan man gå ind for rigelig økonomisk hjælp til folk, der rammes af arbejdsløshed, invaliditet og sygdom. Det skaber blot det dilemma, at jo højere ydelserne er, jo større vil tilskyndelsen på længere sigt til at løbe en moralsk risiko i form af bedrageri være, fordi der skabes "sociale vaner" for, hvad der er "normalt". "Dyb afhængighed af offentlige ydelser betragtes ikke længere som det, det reelt er, men blot som "forventet" adfærd. Øget tendens til at søge social bistand, mere fravær fra arbejde på grund af påståede helbredsproblemer samt en lavere jobsøgningsfrekvens kan meget vel være nogle af resultaterne" (ibid, p. 118). Citatet vurderes dels at tage udgangspunkt i en liberalistisk tankegang, som definerer den solidariske omfordeling af velfærd som en udemokratisk måde at styre personlig frihed på. Dels som et udtryk for den værdi vi tillægger arbejde, som i den kristne verden - ved fremkomsten af de moderne institutioner og industriel kapitalisme - italesættes som vejen til frelse frem for bønner. Arbejde i sig selv, som af Whetherell (1997) synliggøres som en social konstruktion, blev i de tilknyttede diskurser dermed ophøjet fra at være et nødvendigt livsvilkår til at være en moralsk pligt. Det, Giddens (1999) mener, Lindbecks tanker kan bruges til, er at definere velfærdssamfundet som et risiko-fællesskab, hvor den solidariske velfærdspolitik ikke er skabt til at kunne hamle op med de mange risici, videnssamfundet har i forhold til f.eks. teknologiske forandringer, social eksklusion eller et stigende antal familier med kun en forsørger. Derfor foreslår han, at der i velfærdsreformer tages højde for ovennævnte under samtidig indførelse af en effektiv risikostyring, som ikke kun betyder begrænsning eller beskyttelse mod risikosituationerne; men også en positiv udnyttelse af den mulighed, som opstår for en dynamisk udvikling i disse situationer. Arbejdsløshed ses derfor som en dynamisk mulighed for at bakke risikotagning op. Solidarisk styring af velfærdsfordeling omdefineres således til en solidarisk styring af risikofordelingen. Ideen er, at mennesker aktivt skal tage en risiko ved at agere som iværksættere og opgive understøttelsen for at opsøge arbejds- og uddannelsesmuligheder - evt. inden for andre eller nye fagområder. Dermed inddrager Giddens den risikovillige, vidende og kyndige agent - både som enkeltindivid, som virksomhed og som samfund - som kan bidrage til og formår at skabe økonomisk velstand. Velfærd er for Giddens mere et psykisk end et økonomisk begreb og handler grundlæggende om trivsel. Derfor mener han, at det i mange tilfælde kan være mere nyttigt at rådgive - også psykologisk - frem for at yde økonomisk støtte. 17

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere