Virksomhedernes sociale ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedernes sociale ansvar"

Transkript

1 Virksomhedernes sociale ansvar Baggrunden for opkomsten af de sociale ansvarsdiskurser søges afklaret som historisk udviklede måder at italesætte forholdet mellem individ/samfund og menneske/arbejdsmarked på. Problemafklaringen leder frem til en undersøgelse af, hvorledes "virksomhedernes sociale ansvar" kan kvalificeres som led i en indsats for et særligt godt arbejdsmiljø. Teoretisk udforskning af den sociale ansvarsdiskurs Udarbejdet i år Københavns Universitet, Specialebibliotek Gurli Monrad Mortensen, erhvervspsykolog Violvænget 4. Bellinge Odense SV Tlf

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning, formål og problemformulering Indledning Formål Problemformulering. 6 Kapitel 2 Analytisk ramme Analysemodel Min brug af diskurs og magt-vidensbegrebet Afklaring af magtbegrebet... 9 Kapitel 3 Teoretisk ramme 13 3.l Samfund/Individ relationen Den tredje vej Strukturdualitet Kritiske socialpsykologiske forståelser Handlingsforståelser som strukturationsproces Opsummering Kapitel 4 Præsentation af det diskursive felt Sociale ansvarsdiskurser Gulerodsmetoden Netværksmetoden Mulighedsmetoden Stokkemetoden Diskursive interessefelter Samfundsperspektiv Virksomhedsperspektiv Arbejdsmarkedsperspektiv Hvem handler diskurserne konkret om? Samfundsudvikling, tankefigurer og stigmatisering Opsummering Kapitel 5 Historisk analyse af tankefigurernes relationer Moderniteten Den sociale integration Strukturalisme/positivisme Den sociale integration Funktionalismen Tankegange over den sociale integrations problem Tankegange over socialt ansvar Tilbage til den sociale integrations problem Den sociale integration Symbolsk interaktionisme Socialministeriets sociale ansvarsdiskurs Inddragelse af strukturfunktionalistisk diskurs Den sociale integration Socialisationsteori Eriksons forståelse af afvig Tilbage til de sociale ansvarsdiskurser Hvordan løses den sociale integrations problem Handlingsteori Socialpsykologiske forstå. af deltagele og livshåndtering Eks. på livsfortællingens betydning for selvforståelse

3 5.8 Opsummering Ledelsesteori samt udbredelse af det diskursive felt Ændrede krav til medarbejdere DNNV s sociale ansvarsdiskurs Den misforståede generation De sociale ansvarsdiskursers inddragelse af kompetence Baggrunden for opkomsten af de sociale ansvarsdiskurser Samfundsperspektiver Virksomhedsperspektiver Konklusion på problemformuleringens første del Kapitel 6. Virksomhedernes sociale ansvar og arbejdsmiljø De sociale ansvarsdiskursers relation til arbejdsmiljøpsykologi Opmærksomhedspunkter Arbejdsmiljøteori og forskning i psykisk arbejdsmiljø Introduktion af arbejdsmiljøteori Kritik og udvidelse af modellen Social støtte i arbejdet Stress udvikling mening Sensemaking Kort opsummering Konklusion på arbejdsmiljø, socialt ansvar og integration Socialt ansvar som en måde at tænke arbejdsmiljø på Løse ender Projekt Arbejdsmiljømærkning Litteraturliste Figur oversigt Figur 1: Asplunds kritiske forståelsesmodel 7 Figur 2: S/I relationen 13 Figur 3: Agent struktur og social praksis 20 Figur 4: Deltagerbane som organiseret kontekstuel biografi 22 Figur 5: Kritisk socialpsykologiske opmærksomheder 24 Figur 6: Opsummering af diskurser 41 Figur 7: Det sociale lotteri 64 Figur 8: Deltagerbane som organiseret kontekstuel biografi 70 Figur 9: Socialpsykologiens teorier og diskurser 72 Figur 10: Skematisk oversigt over ledelsesteoriernes historiske udvikling 74 Figur 11: Udvikling af vindere og tabere 81 Figur 12: Udviklingstrekant 83 Figur 13: Arbejdsmarkeds- og virksomhedsperspektiver 92 Figur 14: Krav/kontrol modellen 98 Figur 15: Krav/ressource/stressreaktion 102 Figur 16: Diskursive og teoretiske opmærksomheder 111 Figur 17: Den integrative sociale ansvarsmodel 113 Figur 18: Resultater Projekt arbejdsmiljømærkning 117 3

4 Kapitel 1 Indledning, formål og problemformulering 1.1 Indledning Projekt "Arbejdsmiljømærkning" Under mit praktikophold i BST Nord i efteråret 2000 kom jeg i forbindelse med en gruppe arbejdsmiljøkonsulenter og forskere, som for Arbejdstilsynet skulle udføre en projektopgave med det formål at udarbejde en model for, hvordan man kan tildele virksomheder et "Arbejdsmiljømærke" for et særligt godt arbejdsmiljø. Formålet med udarbejdelsen af en sådan model var, at finde metoder til at måle arbejdsmiljøindsatsen som en mulighed for at øge virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft i en tænkt fremtid med stadig flere ældre i samfundet samtidig med et fald i tilgangen til arbejdsmarkedet pga. små ungdomsårgange. Desuden at vurdere, hvorvidt virksomhederne ser en indsats for arbejdsmiljøet igennem opnåelse af et Arbejdsmiljømærke som et konkurrenceparameter i forhold til produktomsætning og etisk omdømme. Kriterierne for opnåelse af Arbejdsmiljømærket skulle udarbejdes, så målgruppen kan omfatte ca. 30 % af alle danske virksomheder. Det var desuden et krav at modellen skulle kunne anvendes af alle virksomheder uanset størrelse og branche. Den færdige projektmodel omfatter 4 delområder, som vægtes ligeligt. Områderne forsøger at afdække virksomhedernes indsatser for et særligt godt arbejdsmiljø inden for det fysiske arbejdsmiljø, det psykiske arbejdsmiljø, socialt ansvar samt sundhedsfremme. Min opgave i projektet var udarbejdelse, præsentation og evaluering af en model for, hvordan indsatsen på området socialt ansvar kunne måles i forhold til de opstillede krav. Krav, som vi anså for at være relevante og nødvendige og, som samtidig var udtryk for det at have et særligt godt arbejdsmiljø. Emnet for nærværende speciale er således motiveret af min deltagelse i og erfaringer fra projektet. Desuden har jeg, undervejs i projektforløbet 1 undret mig over, hvor fraværende den psykologiske faggruppe er i diskussionen om socialt ansvar. Det har det, dels fordi jeg i høj grad mener, psykologien kan bidrage med en brugbar og yderst relevant tilgang til problemstillingen, 1 fra den til

5 dels fordi området, efter min opfattelse, i for høj grad domineres af, beskrives og defineres socialpolitisk, positivistisk eller instrumentelt. At beskæftige sig med "virksomhedernes sociale ansvar" som led i et særligt godt arbejdsmiljø medfører efter min opfattelse et behov for en problemafklaring, som bevæger sig ud over det traditionelt arbejdspsykologiske område. For det første kan man sige, at området er ret nyt og ikke findes beskrevet i en psykologisk teoretisk ramme. For det andet at området bredt set beskæftiger sig med interventionsmuligheder, der ses opnåelige gennem holdningsændringer igennem skabelsen af en udbredt forståelse for, at alle må bidrage til løsning af et samfundsmæssigt og individuelt problem. Alle mener at vide, hvad ansvar er - personligt, juridisk, økonomisk, politisk, socialt; men ansvar i sig selv er ikke videnskabeligt begreb og kan derfor heller ikke i gængs forstand analyseres og sammenlignes ved anvendelsen af teorier på feltet. Det, man kan sige om den litteratur, der findes på området, er, at "socialt ansvar" handler om noget, nogen vil have andre til at tage del i. "Socialt ansvar" handler derfor også om nogen, andre må gøre noget i forhold til, men især handler litteraturen om, hvad og hvordan nogen skal gøre noget for nogen for at være socialt ansvarlige. Dernæst kan man sige, at det, at se "socialt ansvar" som led i en indsats for et særligt godt arbejdsmiljø, efterspørger en undersøgelse af, hvorvidt det at gøre noget kunne gøres på en bestemt måde. "Socialt ansvar" er ikke entydigt defineret. Aktører, der beskæftiger sig med området, definerer derfor selv forståelsesrammen for deres særlige synspunkter eller indsatser. I projekt "Arbejdsmiljømærkning" udvikles i tråd hermed også en definition for "virksomhedernes sociale ansvar", som anses for egnet til at måle den enkelte virksomheds indsats i forhold til. Spørgsmålet, som efterfølgende har rejst sig for mig, er imidlertid, hvorvidt den måde, der arbejdes med problematikken på, er i stand til at gribe de væsentlige eller essentielle aspekter ved problemstillingen. Nærværende speciale skal derfor ses som både problemafklarende i forhold til den historisk udviklede forståelse af mennesker og arbejdsmarked - bredest set forstået som forholdet imellem individ og samfund samt måden vi oplever ansvar fordelt på. Dernæst som en teoretisk analyse af, hvordan socialt ansvar kan forstås i en arbejdsmiljømæssig kontekst Som jeg vil uddybe gennem specialet, ser jeg omdrejningspunktet for "virksomhedernes sociale ansvar", som et spørgsmål om menneskelig aktivitet - først og fremmest som måden vi opfatter og forstår menneskelig handling og udvikling på. 2

6 1. 2 Formål Svaret, der i disse år gives på, at alt for mange mennesker står uden for arbejdsmarkedet, er "virksomhedernes sociale ansvar". Spørgsmålene, der stilles og søges etableret, er af vidt forskellig karakter og har hvert sit perspektiv; men har alle det til fælles, at ingen af spørgsmålene stilles med et overordnet integrativt syn på forholdet mellem individ og samfund. Der er min vurdering, at der mangler at blive stillet spørgsmål, som bl.a. kan indfange dels, på hvilke måder de samfundsmæssige betingelser påvirker og forandrer det enkelte menneske og dets livsverden og dels, hvordan mennesker udvikler og forandrer sine muligheder og begrænsninger. "Socialt ansvar" omhandler bl.a. den store gruppe af mennesker, som står uden for eller er i fare for at komme til at stå uden for arbejdsmarkedet, og som sådan i et eller andet omfang opfattes som marginaliserede eller marginaliseringstruede; men "socialt ansvar" handler også om, hvordan virksomheder via etisk omdømme og personalepolitik kan tiltrække og fastholde værdifulde medarbejdere. Det er derfor det perspektiv, man ser "socialt ansvar" udfoldes i, der fremstår som afgørende for, hvordan problemet forstås og gribes an. I en videre afklaring af, hvorledes man ud fra forskellige perspektiver taler om og forstår "socialt ansvar", finder jeg det relevant at anvende diskursbegrebet, og betragte disse perspektiver som igangværende diskurser over mennesker, som betragtes i spektret fra værdifulde medarbejdere til marginaliserede grupper. Marginalisering er et teoretisk begreb, som ikke har noget entydigt indhold. Berglind (1988) definerer marginalitet som en tilstand af udsathed, hvor individet har en begrænset kontrol over sin sociale eksistens. Langager (1993) henviser til, at marginalt placerede individer på arbejdsmarkedet kan "have vanskeligt ved at fastholde og/eller opnå stabil beskæftigelse" (ibid, p. 9) Kjær (1978) bruger begrebet udstødning til at definere "det forhold, at visse samfundsgrupper ikke har mulighed for at få eller fastholde lønnet arbejde på arbejdsmarkedet" (ibid, p. 9). Thaulow og Friche (2000) definerer marginalisering på virksomhedsniveau "som en social proces, hvorunder en medarbejder (eller en gruppe af medarbejdere) i stigende grad opfattes af kolleger og ledelse som en mindre værdifuld arbejdskraft" (ibid, p. 10), hvilket kan medføre udstødning ved afskedigelse eller at personen selv siger op. Marginalisering i denne forståelse bliver derfor et spørgsmål om, hvorledes ledelse og kolleger opfatter og vurderer, 3

7 hvorvidt en person har problemer med at leve op til stillede krav i arbejdet. Ikke værdifulde medarbejdere/kolleger får derfor prædikatet svage eller marginale. Fælles for ovennævnte teoretikere er, at de undersøger marginalisering med udgangspunkt enten i arbejdsudbuddet, brug af ledelsesretten, samfundsmæssige konjunkturer eller søger at finde hvilke individfaktorer, der udløser marginalisering og udstødning såsom kvalifikationer, kompetencer, tilpasningsevne til ændringer eller søgeadfærd for at få arbejde. Det er ikke mit mål at bidrage direkte til disse diskurser, men snarere at inddrage og forholde mig til tanker og teorier, som konstituerer og fremmer menneskers muligheder for at deltage i samfundsmæssig praksis med deres forskellighed. I denne fokusering ligger der endvidere dobbeltheden i, at muligheder skal ses på baggrund af betingelser. I denne erkendelse fremstår ikke alene menneskers evne til at gribe og handle med deres muligheder og betingelser; men også fordrer en forholden sig til, hvordan ansvar er forbundet med autoritet. De igangværende diskurser over "socialt ansvar" kunne efter min vurdering dybest set være forsøg på, at påvirke virksomhederne til at bruge deres autoritet til at inkludere frem for at ekskludere. I nogle diskurser fremstår etiske dilemmaer og menneskesyn, som argumenter for udøvelse af en helt legitim autoritet til udelukkelse f.eks. "skal vi nu til at indrette fabrikshallerne som socialkontorer" eller "det kan jo ikke være meningen, vi skal hente vores medarbejdere blandt alkoholikerne ude på bænken". Som jeg ser problematikken, er disse og lignende argumenter ikke uvæsentlige at forholde sig til som individuelle og samfundsmæssige problemer, idet disse og lignende udsagn i en diskursanalytisk forståelse indgår, som bl.a. Foucault i sine vidensarkæologiske undersøgelser har peget på, som led i synliggørelsen af normalitet og afvig. Diskurserne udvikles fra og etablerer dermed et menneskesyn, som er mere eller mindre fast forankret i de af Asplund beskrevne tankefigurer, som udspringer af og udvikles fra samme historisk funderede basis. At beskæftige sig med virksomhedernes 2 sociale ansvar indbefatter i min forståelse derfor bl.a. en synliggørelse af denne basis, som i en historisk belysning antages at danne baggrund for igangværende diskurser. Nærværende speciales belysning af individets forudsætninger i en historisk samfundsmæssig kontekst samt diskussion af disse i forhold til de aktuelle krav og strukturelle betingelser, der stilles på arbejdsmarkedet, 2 Med "virksomhed" forstås i dette speciale et socialt system, der er bevidst konstrueret i den hensigt at fremme et bestemt mål. 4

8 skal ses som et forsøg på at overskride den, efter min opfattelse, "individualistiske elendiggørelse" eller "den implicitte/statistiske afhumanisering", diskurserne ofte indebærer. Mit udgangspunkt er at se marginalisering og integration som sociale processer, der fremmes eller hæmmes på baggrund af individuelle og samfundsmæssige forudsætninger, betingelser og muligheder. Det er således ikke hensigten at analysere de forskellige nævnte gruppers konkrete marginaliserings- eller integrationsmuligheder på arbejdsmarkedet, men snarere at italesætte forhold, der har betydning for, hvordan den sociale ansvarsdiskurs får et bredere funderet indhold. At beskæftige sig med virksomhedernes sociale ansvar som led i indsatsen for et særligt godt arbejdsmiljø udvider efter min opfattelse perspektivet mht. at kunne belyse hvilke handlinger, muligheder og betingelser, der fremmer integration, trivsel og vækst for og af mennesker på arbejdsmarkedet. På den ene side indikerer arbejdsmiljøperspektivet, at virksomhedernes sociale ansvar kun handler om de mennesker, som i det hele taget har et arbejdsmiljø dvs. deltager i social praksis. På den anden side udbredes formålet i forhold til tidligere kendte arbejdsmiljøindsatser med at søge et særligt godt arbejdsmiljø etableret til ikke alene at være fokuseret på forebyggelse af arbejdsskader, nedslidning, påvirkning fra sundhedsskadeligt miljø og arbejdsulykker; men overskrider denne forebyggende indsats ved at inddrage forebyggelse af marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet som tilskrives årsager i arbejdsmiljøet. Det, jeg har oplevet i projektet, er imidlertid, at man ser socialt ansvar og sundhedsfremme som et vedhæng til traditionelle arbejdsmiljøindsatser, hvilket også ses af projektgruppens valgte strategi: at anskue arbejdsmiljøindsatser som 4 separate indsatsområder. Derfor kunne en tredje måde at begribe problematikken på være at se arbejdsmarkedet og arbejdsmiljø bredt set, som en integrativ mulighed for at inddrage deltagelsesperspektivet som strukturationsproces i den sociale ansvarsdiskurs. Dette vil derfor være mit udgangspunkt for nærværende speciales problematik; men dermed ønsker jeg ikke at sætte spørgsmålstegn ved arbejdsmiljøforskningens resultater, men snarere ved det teoretiske udgangspunkt for arbejdsmiljøforskningen, som bredt set tager udgangspunkt i virksomhed og medarbejder som dualistisk modstillede enheder, som nogen forstår ud fra kausale årsags- virkningssammenhænge. Arbejdsmiljøforskningen har bidraget til og anvendt forståelser, som viser sig at følge de historisk etablerede diskurser over den sociale integrations problem, hvilket indikerer, at en analyse af socialt ansvar med fordel kunne følge samme vej. 5

9 Endelig sætter et arbejdsmiljømæssigt fokus medarbejdernes muligheder og betingelser for at påtage sig et socialt medansvar på dagsordenen, hvilket fører til et ønske om at undersøge, hvorledes deltagelse i social praksis skaber muligheder for at medvirke til/etablere social integration samt udvikle/bibeholde de efterspurgte ressourcer hos værdifulde medarbejdere. Mit teoretiske udgangspunkt vil derfor blive suppleret med arbejdsmiljøteorier, som bl.a. danner grundlag for den anerkendte forståelse af psykiske faktorer i arbejdsmiljøet, som har indflydelse på individets handlemuligheder og udviklingsbetingelser. Dét, der inspirerer og skærper min interesse for emnet, er derfor at undersøge, i hvilket omfang ovennævnte perspektiver på "socialt ansvar" som "tilsyneladende modsætninger" dvs. efterspørgsel efter menneskelige ressourcer kontra integration af "svage grupper" kan kvalificeres inden for arbejdsmiljøforskningen som to sider af samme sag, eller så at sige i en psykologisk forståelse udgør hinandens forudsætninger. 1.3 Problemformulering Igennem specialets progression søges baggrunden for opkomsten af de sociale ansvarsdiskurser afklaret som historisk udviklede måder at italesætte forholdet mellem individ/samfund og mennesker/arbejdsmarked på. Problemafklaringen leder frem til en undersøgelse af, hvorledes "virksomhedernes sociale ansvar" kan kvalificeres som led i en indsats for et særligt godt arbejdsmiljø. 6

10 Kapitel 2 Analytisk ramme I dette kapitel vil jeg beskrive og udfolde den forståelsesmåde, der ligger til grund for analyse og afklaring af nærværende speciales problemfelt. Med udgangspunkt i Asplunds programmatiske analysemodel søges Foucaults tanker om diskurs og magt-videnskompleks inddraget som et integreret forståelsesfelt for analysen. Jeg finder det i denne sammenhæng brugbart og nødvendigt at inddrage det konkrete og det diskursive magtaspekt, idet jeg vurderer, at implicit italesættelsen af virksomhedernes sociale ansvar sættes virksomhedernes autoritet i spil hvilket viser sig i måden diskurserne perspektiveres på Analysemodel Johan Asplund (1979) har udarbejdet en "kritisk forståelsesmodel" for hvordan et socialt fænomen kan undersøges. Han peger bl.a. på at for at forstå et fænomen, må man undersøge dets baggrund og kontekst ved hjælp af en historisk analyse. Derved opstår der en mulighed for, at kunne danne en forståelse eller mening med tilsyneladende tilfældigt eller tidsmæssigt specifikt opståede italesættelser. Asplund (1979) påpeger, at i en historisk analyse er det vigtigt at gå ud over selve fænomenet for at se det i en anden sammenhæng; men samtidig være opmærksom på, at den sammenhæng man vælger og på baggrund af hvilken, man tolker og skaber mening, ikke er den eneste mulige. Asplunds (1979) programmatiske model indeholder 3 analyseniveauer, som kan illustreres således: Figur 1 Diskurser Tankefigurer Basis 7

11 Forklaring til figur 1 Asplunds (1979) grundtanke med modellens 3 niveauer er at påpege, at det karakteristiske ved diskurser er, at de ikke står i et direkte eller uformidlet forhold til et givet materielt grundlag (basis), men at der derimellem er indskudt mindst 1 niveau - tankefigurer - som formidler relationen mellem givne tankegange i diskurser - og forudsætningerne for tankefigurerne - basis. Diskurser og basis udvikles i kraft af menneskelig virksomhed, mens dialektikken mellem disse realiseres i menneskers handlinger. Tankefigurer dækker over vigtige aspekter, som samfund og kultur hviler på, hvorfor det kan være væsentligt at afdække hvilke tankefigurer diskurserne udgår fra, for at kunne sammenligne forskellige diskurser. Figurens pile illustrerer dette på et givet tidspunkt samt illustrerer, hvorledes tankefigurer kan vedblive at eksistere i nye diskurser, også tidsmæssigt efter basis udvikles eller ændres. Asplunds model vil være retningsgivende for min videre analyse, men først vil jeg klargøre min videre brug af diskurs og magt-vidensbegrebet Min brug af diskurs og magt-vidensbegrebet Den franske filosof Michel Foucault, har i sine vidensarkæologiske analyser rettet opmærksomheden mod den diskursive praksis, som en slags teori-praksis-felt i bevægelse, hvor der forekommer nogle fælles grundtræk ved den måde, handling og tænkning organiseres på. Disse grundtræk er iflg. Foucault (1973, 1979) tæt knyttet til magt, dvs. at han ser deltagelse i diskurser, som bevidste bestræbelser på at opnå indflydelse i et genstandsfelt, som man selv er en del af. Johan Asplund (1979) knytter ligeledes diskurserne til talen eller tekster, som udstrakte forløb i tid og rum, der udvikles på baggrund af tankefigurer, der som punkter i tid og rum endvidere ofte er ubevidste eller "tysta" (Asplund, 1979, p.151). Med udgangspunkt i Foucaults analyse af "vansinnets historia " (Asplund, 1979, p.152 og 168) peger Asplund på, hvordan tankefigurer etableres, persisterer og suppleres over tid, mens diskurser over disse kan dukke op eller forsvinde igen. Han konkluderer bl.a. på denne baggrund, at man ikke kan vide, hvad en diskurs indebærer, så længe de underliggende tankefigurer ikke er isoleret og deres relation til basis er afdækket; men det er først på det diskursive niveau, tankefigurers potentiale som grundlag for udvikling af tankegange aktualiseres. 8

12 Jeg vil således bruge diskursbegrebet ud fra en antagelse om, at den måde tænkning og handling i et diskursivt felt organiseres på, både er bevidste bestræbelser på at opnå indflydelse i feltet; men samtidig foregår der en bevidst eller ubevidst anvendelse af tankefigurer, som er med til at etablere en bestemt viden om noget, som cementerer eller etablerer et magtforhold. 2.3 Afklaring af magtbegrebet Et af de kritikpunkter, der ofte rettes mod Foucault er som anført i Cheater (1999) hans definition og brug af magtbegrebet, som ikke i traditionel forstand beskriver en bestemt gruppes magtposition eller magtudøvelse. Magt opstår i flg. Foucault igennem deltagelse i diskursive praksiser og kan karakteriseres som en styrende proces i stadig forandring. Magt/videnskomplekser opstår altså som følge af, at samfundet ændrer sig og relaterer sig til handlinger i diskursiv praksis. At deltage i diskurser er i denne forståelse at handle, at gøre noget. Med en parallel til Mørchs (1994) analyse af pointen i Giddens' handlingsperspektiv peges på, "at når mennesker gør noget, så gør de en forskel" (ibid, p. 25). Menneskers handlinger er betydningsfulde i og med, de kan forandre noget og gøre en forskel, dvs. handling eller ikke - handling er en mulighed, som kan vælges eller fravælges og dermed essentielt en mulighed og en magtfuld handling. Giddens brug af magtbegrebet adskiller sig helt fra Foucaults, idet Giddens (1984) ikke definerer handling som bevidste intentionelle forsøg på at få indflydelse, eller henviser til de intentioner folk har med at gøre noget, men til menneskets evne til i det hele taget at gøre noget. Når Giddens ikke ser magt som redskabet til at handle, men som selve det at kunne handle, indikeres en forståelse af at magt, som det at gøre en forskel, kunne være en betingelse for samfundsmæssig udvikling. Et interessant perspektiv, som undlader at tage stilling til, hvorvidt mennesker ved at gøre en forskel også gør "det rigtige"; men med Giddens magtdefinition kan det fastslås, at det at gøre en forskel samtidig er en magtfuld handling. Forskellen i forudsætninger og perspektiver på handling gør, at vi handler forskelligt i det sociale felt. En tilnærmelse af Foucault og Giddens magtbegreber kunne pege på, at det væsentligt magtfulde i det vi gør, når vi handler, er forskellen, som netop gør en forskel. I dette perspektiv kan virksomhedernes sociale ansvar autoritativt eller som magtfaktor italesættes som den forskel, der kan gøre en forskel i et andet menneskes liv. 9

13 Et af de temaer Foucault ikke direkte inddrager i sin magtdefinition, er de økonomiske og klassemæssige interesser ved magtudøvelse, som bl.a. Max Weber 3 (1994) har behandlet i flere værker. Weber (1994) definerer magt, som den mulighed et eller flere mennesker har for at sætte deres vilje igennem trods eventuel modstand. Økonomisk magt kan derfor i flg. denne definition kun opstå som følge af magt, som eksisterer af andre grunde. I flg. Webers (1994) teori sker differentiering på arbejdsmarkedet ud fra den værdi, den enkeltes arbejdsydelse er i stand til at realisere på et frit marked, hvor spørgsmålet om udbud og efterspørgsel er centralt, uanset hvilken social klasse ydelsen udbydes fra. En af pointerne i dette er at fremhæve de fællestræk, medlemmerne af samme klasse i flg. Weber altid har. For det første at de lever under de samme betingelser dvs. strukturelle/ konjunkturmæssige og for det andet, at denne "fælles skæbne" frembringes ved, at deres chancer på markedet er lige (gode eller dårlige). Foucault og Weber angiver således to forskellige perspektiver på magt eller bud på magtdefinitioner, som efter min vurdering for det første er udtryk for, at de beskrives på forskellige videnskabelige planer - det diskursive/filosofiske og det praktiske/økonomiske. For det andet ser Foucault ikke magt som en egenskab individet, grupper eller sociale klasser kan besidde. Frem for at se magt som individuelt middel til at handle, foreslår han i stedet at se individet som et produkt af den effekt, magt skaber. Derfor præciserer Foucault (1980) sit magtbegreb, som det netværk af magt/videnskomplekser, der produceres i den diskursive praksis, og som bevæger sig over tid og rum. Magt/videnskomplekser kan efter min opfattelse dels betragtes som aktualisering af persisterende eller nye tankefigurer, som danner grundlag for bevarelse af eller udvikling af nye tankegange dels som viden om noget, som etablerer et magtforhold samtidig med og i kraft af magtdefinitionen fortæller historien om, hvordan tankegange etableres og hvilken effekt, disse konstruerer. For Foucoult (1972) etableres og udøves magten på det diskursive plan. I flg. Krause-Jensen (1978) gør han dog opmærksom på, at "ejendomsretten til diskurserne" har en praktisk side, som drejer sig om "retten til at tale, evnen til at fatte, muligheden for en fri og umiddelbar adgang til samlingen af allerede foreliggende udsagn, samt endelig spørgsmålet om kapacitet til at investere denne diskurs i beslutningsprocesser, institutioner eller praksis." (Krause Jensen, 1978, p. 99)

14 Krause Jensen mener, at denne ejendomsret i de fleste samfund er reserveret en afgrænset gruppe af mennesker, som efter min opfattelse ikke beror på en egentlig ret eller frihed til at deltage, men snarere beror på ulighed i muligheden for deltagelse. En ulighed der skaber individets selvforståelse som en "ikke ejendomsbesidder" til retten til diskurserne. En ulighed som magtfuldt producerer og reproducerer individuelle forskelle som en effekt ved netværk af magt/videnskomplekser produceret over tid og rum. For Weber (1994) derimod beror en udøvelse af enhver form for magt / besiddelse af ejendomsretten til diskurserne alene på, at betingelserne for dens opretholdelse handler om, at mennesker accepterer autoritets- og herskerforhold, der er opstået som idemæssige strukturer, som ikke bør forveksles med endegyldige sandheder eller naturgivne forhold. I denne betydning danner menneskers forskellige/ulige positioner baggrund for, hvorledes vi anvender diskurser og tillægger disse betydninger på en måde, som giver mening for os. Når Foucault netop knytter magt til viden om noget, får diskursbegrebet efter min opfattelse en dobbeltbetydning, idet diskurser både bevidst kan bruges til at konstruere ekspertviden og indflydelse på en bestemt måde; men samtidig vil den almene udbredelse og anvendelse af denne diskursive viden afhænge af, hvorvidt den er egnet til at bibringe og skabe mening for et større forum. Dette er årsagen til, at nogle diskurser bliver mere udbredte end andre. Udbredelsen vil derfor bl.a. også, efter min opfattelse afhænge af, hvorvidt der er en vis historisk kontinuitet i anvendelsen af tankefigurer, som skaber et billede af verden som tilsyneladende forudsigelig og forståelig. En sådan kontinuitet sætter imidlertid ikke anvendelsen af tankefigurer til debat og fornyet overvejelse, fordi de ofte overføres ureflekteret i forhold til en forandret eller helt anden kontekst. Det er netop derfor, jeg mener magtbegrebet er centralt for bl.a. denne diskurs. Dels anvendes og overføres tankefigurer mere eller mindre bevidst ureflekteret i daglig praksis. Det gør dem dog ikke mindre magtfulde, idet det er med til at etablere holdninger eller en "viden" om noget. Dels øger magtbegrebet opmærksomheden på deltagelse i diskurser ud fra forskellige interesser, hvor bestemte tankefigurer anvendes og reproduceres i den hensigt at få indflydelse i et diskursivt felt, man selv er en del af og dermed har interesse i enten at ændre, fortsætte eller etablere. 11

15 Det, der har undret mig - både mht. til tilgængelige skriftlige materialer om emnet, min deltagelse i projektarbejdet, under møder med de i projektet deltagende virksomheder samt under afrapportering og diskussion af de 3 projekter til den af Arbejdstilsynet netsatte Styregruppe - er den stigmatiserende lethed med hvilken, vi omtaler og definerer de mennesker, som vi ønsker, virksomhederne skal tage et socialt ansvar overfor. Problemet i dette er efter min vurdering, at vi helt overser at forholde os til flere væsentlige aspekter. Ud over det at søge en forståelse af, hvordan mennesker handler, udvikler sig og håndterer deres livsbetingelser, finder jeg det derfor væsentligt i denne undersøgelse at få uddybet, hvad diskurserne handler om, hvad de historisk er diskurser over samt hvilket magt/videns felt de aktuelt indgår i. 12

16 Kapitel 3 Teoretisk ramme Mit udgangspunkt for dette kapitel er at præsentere den teoretiske forståelsesmåde, der danner baggrund for min analyse af det diskursive felt for opkomsten af virksomhedernes sociale ansvar. Når man fra politisk side italesætter en ny og anderledes ansvarsfordeling mellem stat - virksomhed - individ, kan det ske ud fra forskellige teoretiske fundamenter. I de sociale ansvarsdiskurser fremstår dette fundament ofte som implicitte forståelser i og med selve diskursens anvendelse af tankefigurer. Dermed kan italesættelsen, af det man ønsker at opnå, siges at være både magtfuld, men også usikkert funderet som forudsætning for etablering af et nyt indsatsområde. Det kan imidlertid fastslås, at etablering af en anden ansvarsfordeling bredest set handler om relationen mellem samfund og individ, samt hvordan denne skal forstås og etableres. Jeg vil derfor redegøre for, hvorledes flere forståelser af denne relation kan udfoldes. Samtidig vil kapitlet vise den sammenhæng min analyse af de sociale ansvars-diskurser foretages i lyset af og på baggrund af hvilken, jeg tolker og skaber mening. 3.1 Samfund/Individ relationen Socialvidenskaben og psykologien interesserer sig traditionelt for, hvordan man skal forstå samfund og individ. I dette videnskabelige felt undersøges samfund og individ ofte hver for sig i en forståelsesramme med udgangspunkt i en dualistisk modstilling mellem individ (I) og samfund (S) som gensidigt determinerende hinanden. Af praktiske grunde kan det imidlertid være nødvendigt at kunne undersøge et fænomen enten fra individ- eller fra samfunds- perspektivet. En anvendt model af dette illustreres ofte således: Figur 2 Illustrationen anvendes tillige til angivelse af, hvorvidt det S I er I eller S, der undersøges, eller om det er relationen. Den dualistiske modstilling af I/S ses f.eks. udfoldet i psykoanalytisk funderet teori, som bredt set tager udgangspunkt i en forståelse af mennesket, som determineret af indre drifter samt af ydre påvirkninger og relationer til omverdenen. I denne forståelse ses samfundet som en fast struktur og individets handlinger som entydige og fragmenterede begivenheder uafhængige af tid og rum. 13

17 Dermed antages, at alle mennesker vil handle ens under forudsætning af, at de udsættes for samme stimuli, dvs. at menneskets handlinger kan beskrives ud fra universelle lovmæssigheder. Det er i denne begribelse derfor interessant, hvorledes man kan påvirke og/eller intervenere over for det, mennesker gør, så de tilpasser sig samfundets struktur. Det er min umiddelbare opfattelse, at denne begribelse ofte danner baggrund for sociale indsatser og sociale ansvarsdiskurser. Problemet i anvendelsen af denne begribelse er, at det konkret viser sig, at mennesker ikke bare lader sig tilpasse, hvilket ofte medfører, at den enkeltes egen skyld, ansvar, moral eller personlighed inddrages som forklaringer på desintegration. Det har ligeledes ikke vist sig muligt at skabe afgørende ændringer i fordelingen af mennesker inden for og uden for arbejdsmarkedet f.eks. ved aktivering af arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere eller ved revalidering og resocialisering. Forklaringerne, der gives på de manglende resultater, er især, at det er den "tungeste" eller "svageste" gruppe, der endnu står uden for arbejdsmarkedet. Problemet ser derimod for mig at se ud til at være, at en fokusering på individet uden for en konkret social praksis ikke medtænker, at mennesker både i og uden for arbejdsmarkedet, set i en socialpsykologisk forståelse, intentionelt handler og udvikler sig med sine betingelser og muligheder. Hvis der derfor - socialt- og arbejdsmarkedspolitisk - etableres indsatser for at aktivere folk fordi "man skal yde, før man kan nyde", kan der bl.a. peges på en nødvendig afklaring af, hvem problemet ses at være et problem for. Ses problemet først og fremmest som et problem for skatteyderne, kan forklaringen på manglende resultater måske findes her. Det er desuden mit indtryk, at der ofte igangsættes beskæftigelsesprojekter, som i kraft af deltagernes fremmøde - til mere eller mindre relevante aktiviteter - findes en antagelse om, at man kan "kompetenceudvikle" mennesker til en ikke nærmere bestemt fremtidig deltagelse på arbejdsmarkedet. I denne tankegang ses en dualistisk forestilling om, at opbygning af tilfældige individuelle kompetencer - som forudsætning for deltagelse på arbejdsmarkedet - kan være løsningen på et problem. Kompetence handler imidlertid for mig at se om, hvordan der på basis af almene eller specifikke kvalifikationer - som viden om noget, i praksis gives mulighed for at erhverve kompetence i forhold til noget - at kunne gøre noget i forhold til en bestemt opgave. Viden og kunnen kan med andre ord ikke forstås isoleret fra det, det skal være viden og kunnen om. Dreier (1998) fremhæver således, at personlig kompetence må defineres, realiseres og udvikles i forhold til og i kraft af personens særlige deltagelse i den samfundsmæssige praksis 14

18 og forstås i de konkrete sammenhænge, personen skal være kompetent i forhold til. Hvis indsatser tager udgangspunkt dels i en instrumentel opfattelse af kompetence som beherskelse af bestemte teknikker, dels at personlige egenskaber er årsag til, at en person altid vil handle på bestemte måder, er forståelsen af kompetence både abstrakt og dekontekstualiseret. Dette er problematisk, idet det derved antages at alle andre, man er i berøring med, i praksis er uden betydning for den måde, man handler på. Derfor er diskurserne om virksomhedernes sociale ansvar væsentlige; men ikke nødvendigvis alene italesat ved det indhold de igangværende dualistiske diskurser om socialt ansvar og det rummelige arbejdsmarked har. I et historisk perspektiv udfordrer dualismeproblemet til stadighed socialpsykologiens teorier om individ/samfundsrelationen, idet socialpsykologien basalt set søger at forklare, hvorfor mennesker gør det, de gør i og med deres samfundsmæssighed. Det er min hypotese, at emnet for nærværende speciale kan ses som resultat af samspillet mellem videnskab og politik, som set i en historisk sammenhæng har søgt at overvinde eller løse dualismeproblemet. Den engelske sociolog Antony Giddens' (1984) forståelse af individ/samfundsrelationen som en dualitet har, især i de (social)demokratiske bevægelser i Europa vundet indpas under betegnelsen "den tredje vej", hvilket jeg umiddelbart ser som idegrundlag for fremkomsten af tankerne i Danmark om, hvorvidt en ny forståelse af ansvarsfordelingen kan få en større tilslutning og udbredelse. Nu kan man så diskutere, hvad der kom først - ægget eller hønen? Der er for mig ingen tvivl om, at det bl.a. er de nordiske arbejdsmarkeds- og velfærds-modeller, som har inspireret Giddens til udvikling af tankerne omkring "den tredje vej". På den anden side kan Giddens' forståelse af strukturdualitet meget vel have inspireret til de danske tanker om en anden social ansvarsfordeling - for, som det argumenteres for fra Socialministeriets side, så er virksomhederne som del af samfundet påvirket af hvor mange mennesker, der passivt forsørges, hvorfor det også er muligt at handle anderledes, så flere kan forsørge sig selv. Som jeg senere vil redegøre for, satte Socialministeriet allerede i 1994 kampagnen "Det angår os alle" i gang. Først og fremmest, som jeg ser det, med det formål at flere mennesker på eller i fare for at komme på overførselsindkomster, skulle få mulighed for at forsørge sig selv for at lette den offentlige forsørgelsesbyrde. 15

19 Det jeg imidlertid finder spændende ved at inddrage Giddens er, at han efter min opfattelse formår at overskride det gængse politiske, økonomiske perspektiv ved at inddrage muligheden for at se staten som "social investor i menneskelig kapital" for derved at italesætte et personligt udviklingsperspektiv for mennesker på overførselsindkomster med det formål at skabe øget trivsel og velfærd Den tredje vej Giddens (1999) sætter i "Den tredje vej" velfærdsstaten til debat, idet han mener, at de traditionelle højrefløjspartiers kritik af social omfordeling kan have en vigtig pointe i at fremhæve at "den dybest set er udemokratisk, fordi den ensporet fordeler de sociale ydelser oppefra og nedefter." (ibid p. 115 f.) Top-down processer anses generelt for udemokratiske, fordi de ikke levner nok plads til den personlige frihed og dette ser ud til at optage mange mennesker i det 21. årh. Kritikken, som Giddens inddrager i forhold til en ensporet fordeling, går bredere set på, at velfærdsinstitutioner i et vist omfang kommer til at undergrave deres egen hensigt, som er at beskytte og drage omsorg for det enkelte menneske, fordi disse institutioner er for bureaukratiske, fremmedgørende og ineffektive. Sociale ydelser menes derfor at kunne vise sig at få groteske konsekvenser, som af nogle tolkes som velfærdsafhængighed, klientgørelse eller uberettiget nasseri på andres bekostning. Andre - f.eks. Bader (1993) - tolker disse konsekvenser som resultat af, at den materielle basis både indgår som forudsætning for og som konsekvens af det sociale systems disciplinerende, ideologiske og reproduktive funktion. Den problematik, Bader især peger på, er spørgsmålet om, hvordan socialarbejdere skal kunne hjælpe andre, hvis deres arbejde reduceres til et middel for overordnede økonomiske, politiske mål - frem for at tage udgangspunkt i det konkrete problem den, der skal hjælpes, har. Kritikken af den ensporede fordeling betyder dog ikke i flg. Giddens (1999), at solidaritet og velfærd skal afskaffes, men at velfærdssystemet trænger til omstrukturering. Giddens peger derfor på at det, gunstige velfærdstilbud ofte gør, er at skabe en situation, hvor folk tager en "moralsk risiko", når de bruger tilbudene til at ændre adfærd. Derved bliver den risiko, folk er sikret at kunne imødegå, omdefineret. Som eksempel nævnes, at dagpenge som kompensation for arbejdsløshed faktisk kan skabe arbejdsløshed, hvis dagpenge med fortsæt bruges som værn mod at søge eller slippe for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Dette søges forklaret med 16

20 henvisning til Lindbeck (i Giddens, 1999), som fremhæver, at ud fra et humanistisk princip kan man gå ind for rigelig økonomisk hjælp til folk, der rammes af arbejdsløshed, invaliditet og sygdom. Det skaber blot det dilemma, at jo højere ydelserne er, jo større vil tilskyndelsen på længere sigt til at løbe en moralsk risiko i form af bedrageri være, fordi der skabes "sociale vaner" for, hvad der er "normalt". "Dyb afhængighed af offentlige ydelser betragtes ikke længere som det, det reelt er, men blot som "forventet" adfærd. Øget tendens til at søge social bistand, mere fravær fra arbejde på grund af påståede helbredsproblemer samt en lavere jobsøgningsfrekvens kan meget vel være nogle af resultaterne" (ibid, p. 118). Citatet vurderes dels at tage udgangspunkt i en liberalistisk tankegang, som definerer den solidariske omfordeling af velfærd som en udemokratisk måde at styre personlig frihed på. Dels som et udtryk for den værdi vi tillægger arbejde, som i den kristne verden - ved fremkomsten af de moderne institutioner og industriel kapitalisme - italesættes som vejen til frelse frem for bønner. Arbejde i sig selv, som af Whetherell (1997) synliggøres som en social konstruktion, blev i de tilknyttede diskurser dermed ophøjet fra at være et nødvendigt livsvilkår til at være en moralsk pligt. Det, Giddens (1999) mener, Lindbecks tanker kan bruges til, er at definere velfærdssamfundet som et risiko-fællesskab, hvor den solidariske velfærdspolitik ikke er skabt til at kunne hamle op med de mange risici, videnssamfundet har i forhold til f.eks. teknologiske forandringer, social eksklusion eller et stigende antal familier med kun en forsørger. Derfor foreslår han, at der i velfærdsreformer tages højde for ovennævnte under samtidig indførelse af en effektiv risikostyring, som ikke kun betyder begrænsning eller beskyttelse mod risikosituationerne; men også en positiv udnyttelse af den mulighed, som opstår for en dynamisk udvikling i disse situationer. Arbejdsløshed ses derfor som en dynamisk mulighed for at bakke risikotagning op. Solidarisk styring af velfærdsfordeling omdefineres således til en solidarisk styring af risikofordelingen. Ideen er, at mennesker aktivt skal tage en risiko ved at agere som iværksættere og opgive understøttelsen for at opsøge arbejds- og uddannelsesmuligheder - evt. inden for andre eller nye fagområder. Dermed inddrager Giddens den risikovillige, vidende og kyndige agent - både som enkeltindivid, som virksomhed og som samfund - som kan bidrage til og formår at skabe økonomisk velstand. Velfærd er for Giddens mere et psykisk end et økonomisk begreb og handler grundlæggende om trivsel. Derfor mener han, at det i mange tilfælde kan være mere nyttigt at rådgive - også psykologisk - frem for at yde økonomisk støtte. 17

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi Kofoeds Skole Værdier Mission Vision Metode Strategi Værdigrundlag Kofoeds Skoles arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere