Social ansvarlighed - et tveægget sværd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social ansvarlighed - et tveægget sværd"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Social ansvarlighed - et tveægget sværd Sine Nyhold Jochumsen & Lise Sørensen Nr. 223/2007 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 223/2007 Social ansvarlighed et tveægget sværd Sine Nyhold Jochumsen & Lise Sørensen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Social ansvarlighed et tveægget sværd Speciale om CSR og risiko med Adecco som case Cand.soc., PKL, juni 2007 Vejleder: Erik Højbjerg Udarbejdet af: Sine Nyhold Jochumsen Lise Sørensen

4 Abstract Corporate Social Responsibility (CSR) A double edged Sword This thesis focus on Corporate Social Responsibility, CSR, and the risks involved when organisations decide to participate in a CSR-initiative. We investigate: What is at stake when a company decides to join a certain CSR-initiative?. We focus on the company Adecco and its ratification of the UN CSR-initiative Global Compact. We consider written material concerning CSR and Global Compact, seen as communication from Adeccos management. Also used is interviews with 12 Danish employees. The theoretical standpoint of the thesis is the theory of social systems developed by Niklas Luhmann, as well as his theory on risk, Nils Brunsson s theory on organised hypocrisy and Yiannis Gabriel s metaphors of the workplace as a glass palace or/and glass cage. The analysis of the thesis consists of three parts. The first analysis is a chronological analysis on the decisions of CSR (Global Compact) based on the question: Which decisions concerning CSR are being communicated within Adecco, and what is at stake? Used to answer this question is the theory of risk and organised hypocrisy. In the second part of the analysis the question is: Which aspects of Adecco s self-observation on its image are specifically highlighted in the communication of CSR? By using the theory of risk, and the metaphors glass palace and glass cage, we show the codes used in the communication, such as the moral, the pedagogical, and the economic code. In the last part of the analysis the question is: How can one explain the differences and resemblances that are found in the communication of CSR in Adecco? Firstly, the result from the second analysis is compared to see the resemblances and differences between the codes of communication from both the management and the employees. Afterwards an analysis explains the differences. To do that we use the concepts of, among others, risk and value based leadership. The conclusion of the thesis is that the difference between the leaders communication and the employees creates risks and shows that the organisation only to a certain extent has adapted the CSR-initiative Global Compact. This is expressed in the missing communication on Global Compact and CSR altogether from the employees. The communication space between leaders and employees is risky, and may damage Adeccos image, as a glass palace.

5 Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering Introduktion til CSR CSR-feltet Tematisering Problemstilling CSR i Adecco CSR og Global Compact 7 2. Teoripræsentation Systemteori Iagttagelse Om systemer Mediet moral Beslutning, risiko og styringsværktøj Organiseret hykleri Glaspalads og glasbur Analysestrategi Empiripræsentation De plejede tekster Interviews Empirien i analysen Analysedesign Første delanalyse Anden delanalyse Tredje delanalyse Kritiske refleksioner Valg af teori Empiriudvalg Teori og empiri Socialkonstruktivistisk udgangspunkt Delanalyse 1: Beslutninger og risiko Kildernes opståen problemløsning og risiko Kildernes opståen Kildernes beslutningspræmisser Beslutninger om Global Compact og GRI Beslutningen om Global Compact Global Compact og forretningskodeks Beslutninger om CSR-initiativer i Adecco Tre CSR-tiltag Beslutning om ikke-beslutning Iagttagelse af risiko i de plejede tekster CSR-rapporten Forretningskodeks 54

6 ACE Delkonklusion Delanalyse 2: Koder i kommunikationen Kodificeringsanalyse af kommunikationen om Global Compact Den internationale ledelse De danske medarbejdere Kodificering af de plejede tekster Moral Ret Pædagogik Økonomi Kodificering af interviewene Moral Pædagogik Økonomi Kærlighed Delkonklusion Delanalyse 3: Risikabel kommunikation Komparative analyser Komparativ analyse af kommunikation om Global Compact Komparativ analyse af kommunikation om CSR Styring og risiko opsamlende analyse Styringsværktøj Værdier og polyfoni Risiko Delkonklusion Konklusion Perspektivering 113 Bilags- og litteraturliste

7 1. Problemformulering CSR, Corporate Social Responsability, eller social ansvarlighed er centralt i debatten om nutidig virksomhedsledelse. Fra flere aktører lægges pres på virksomhederne, for at de skal tage et socialt ansvar - et område som ellers har været forbeholdt den offentlige og frivillige sektor. Der findes mange forsøg på at udfylde CSR, blandt andet gennem standardiseringer på området, men ingen endegyldig definition har vundet indpas. CSR opfatter vi således som en kampplads med en mængde aktører, som af forskellige årsager søger at gøre deres definition gældende og dermed erobre begrebet. CSR har derfor et meningsoverskud. Noget af det, som er med til at skabe dette meningsoverskud, kommer blandt andet til udtryk i forskellige CSR-værktøjer, som giver hvert deres bud på, hvad CSR er, og hvordan det skal meningsudfyldes eller omsættes i virksomhederne Introduktion til CSR CSR bliver på dansk ofte oversat til virksomhedernes sociale ansvar, og i specialet bliver de to betegnelser brugt synonymt. I Danmark har dette begreb fået indflydelse på virksomheder, både store som små, på trods af at begrebet er ret diffust. Som virksomhedspraksis og forskningsområde slog CSR igennem i 1990 erne. Men CSR er langt fra et nyt fænomen. I 1960 erne kom begrebet frem for første gang, og problemstillingen er lige så gammel som den industrielle revolution. Det nye med CSR er, at problemstillingen nu dækker et bredere område end tidligere (Steiner & Steiner 2003, s.127). Men hvorfor er CSR blevet et så udbredt fænomen siden 1990 erne? Dette kan blandt andet skyldes globaliseringens fremtrædende rolle, outsourcing, samt den stadige diskussion om manglende lovgivning med hensyn til miljø- og arbejdsforhold. En konsekvens af dette er, at virksomheder i dag er større end tidligere og har produktion på mere end et sted. Derfor påvirker virksomhedens adfærd langt flere mennesker og flere lokalområder. Endvidere får nationalstaterne begrænsede muligheder for at regulere virksomhedernes adfærd, særligt når virksomheder flytter deres produktion til tredje-verdens-lande, hvor virksomhedsregulering er lav i forhold til de vestlige lande. For at legitimere sig selv presses virksomhederne til selvregulering (Djursø & Neergaard 2006, s.29 f.). Globaliseringens bagside er eksempelvis fattigdom, overtrædelse af menneskerettigheder, korruption, forurening og ulige fordeling af dagens teknologiske hjælpemidler. Det moralske aspekt bliver således et godt argument for, at CSR bliver en integreret del af virksomheders værdier og politik, hvilket også er en af grundene til, at overnationale

8 organisationer som FN har oprettet initiativer som Global Compact (Steiner & Steiner 2003, s.138 f.) CSR-feltet CSR kan ikke defineres præcist, da der stadig er kamp om at meningsudfylde det. Vi opridser nogle af de initiativer, temaet relaterer sig til. Virksomheder, interesseorganisationer og politikere har oftest forskellige opfattelser af, hvordan god CSR-politik bør se ud og efterleves, samtidigt med at der ikke findes nogle lovgivningmæssigt fastsatte standarder eller definitioner på CSR, som virksomheder skal rette sig efter. Der findes alligevel mulighed for at meningsudfylde begrebet gennem strategier og teorier. CSR har ikke et eget teoretisk fundament, men defineres ofte ud fra stakeholderteori og den tre-dobbelte bundlinje. Social ansvarlighed kan således nærmere beskrives ud fra det felt, som det befinder sig i. De forskellige teorier og værktøjer giver hvert deres svar på, hvad CSR er eller bør være og kommer således med et bud på, hvordan virksomheder kan eller bør udforme sin CSR-politik. I det følgende vil nogle af de mest centrale strategier og teorier i forhold til at meningsudfylde CSR blive beskrevet. Stakeholderteorien er en af de teorier, som oftest nævnes i forbindelse med CSR 1. Teorien udgør et markant brud med shareholderteorien, som kort sagt drejer sig om maksimering af ejernes afkast 2. For at overleve i dag må virksomheden også tilgodese krav på andre områder - krav der bliver stillet til virksomheden af dens omverden. Stakeholderteorien peger på, hvorledes man kan se stakeholdere og virksomheden i forhold til hinanden: Stakeholders are those whom the firm s operation has benefited or burdened; that is, they have a stake in it (Steiner & Steiner 2003, s.15). Virksomheden udgør centrum i et netværk af forbindelser mellem virksomheden og forskellige grupper og personer. Teorien er med til at definere CSR, idet den beskriver, hvorledes stakeholdere påvirker virksomhedernes tilgang til CSR ved at gøre virksomheden opmærksom på, hvad de som 1 På dansk betegnes stakeholdere også som interessenter. I dette speciale benyttes termen stakeholder, da dette er den mest gængse term. 2 På dansk betegnes shareholders som aktionærer. I dette speciale benyttes termen aktionærer, da dette er den mest gængse term. Hvor stakeholderne anses for at være de vigtigste for virksomhedens overlevelse i dag, var aktionærerne tidligere den interessegruppe, som havde mest gennemslagskraft og dermed størst påvirkning på virksomheden. Med fokus på aktionærer bliver virksomhedens eneste mål at maksimere profit til fordel for denne gruppe. Med shareholderteorien bliver virksomhedens største interesse dermed overlevelse gennem økonomisk overskud. Dette er grundlæggende stadig tilfældet, men situationen er mere kompleks. Aktionærerne udgør en gruppe blandt stakeholderne.

9 gruppe finder etisk, moralsk og økonomisk korrekt for virksomheden set ud fra netop den enkelte stakeholders perspektiv. Hvis ikke virksomheden er følsom overfor de signaler, stakeholderne udsender, er der større risiko for, at deres produkter bliver boykottet af stakeholderne, og virksomhedens omdømme svækkes. Derfor er et af de vigtigste redskaber i denne teori kommunikation i form af dialog mellem stakeholdere og virksomheden (Steiner & Steiner 2003, s.15 ff.). Den tredobbelte bundlinje er udviklet af den engelske professor John Elkington. I den traditionelle kapitalistiske virksomhed findes der blot en enkelt bundlinje; den økonomiske. Elkington mener ikke, det er tilstrækkeligt i dag, idet bæredygtighed af forskellig art spiller ind på den økonomiske bundlinje. Kun at inkludere den økonomiske profit som måleparameter vil være at negligere den påvirkning, sociale og miljømæssige faktorer har på virksomheder i dag. Derfor bør virksomheder gøre sit overskud op i tre bundlinjer: Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. På den måde vil bæredygtighed gennemsyre hele virksomheden og dens aktiviteter (Elkington, 1997 s.2) 3. Coalition for Environmental Responsible Economics Compact (CERES) er en frivillig organisation, som blev oprettet i USA i 1989 med det primære mål at integrere miljømæssigt ansvar i virksomhederne. Siden er alle aspekter ved CSR i virksomheden blevet et mål for CERES. CERES udgør således et af de første initiativer indenfor CSR og kæmper for en vision om, at virksomheder må tage ansvar for deres handlinger på miljøområdet. CERES forsøger at opnå sine mål ved at få forskellige interessegrupper til at interagere og indgå i dialog for på den måde at opnå en fælles forståelse (CERES hjemmeside). International Organization for Standardization (ISO) er verdens største standardudvikler og koncentrerer sig først og fremmest om tekniske standarder, men sætter også økonomiske og sociale standarder. Målet med at fastsætte disse standarder er at gøre det lettere for virksomheder i deres daglige produktion og på højere niveau at hjælpe det globale samfund til at benytte standarder for at kunne sammenligne produktion, arbejdsvilkår, miljøhensyn osv. ISO-ordningen bygger på frivillighed og egenkontrol (ISO s hjemmeside) 4. ISO 9000 og ISO er to grupper af standarder fra ISO, som bruges hyppigst i forhold til CSR (ISO s hjemmeside). 3 CSR-rapporter og initiativer bliver ofte inddelt i tre dele, de tre p er: People (socialt ansvar), Place (miljø) and Profit (økonomi). Denne inddeling stammer fra begrebet den tredobbelte bundlinje af John Elkington (Elkington 1997). 4 ISO er et generic management system standards. Med generic menes en standard, som kan appliceres på alle størrelser af virksomheder, uanset produkt og sektor. Med management systems menes: [ ] the organization's structure for

10 Gruppen af ISO 9000 sætter standarder for kvalitetsledelse. ISO handler om miljøforhold og miljøstyring og sætter fokus på, hvad virksomheden gør for at minimere miljøeffekter gennem sin produktion. En ny standard for social ansvarlighed er under udarbejdelse. ISO træder i kraft i 2008 og omhandler blandt andet miljø, menneskerettigheder og fairtrade (ISO s hjemmeside). CSR kompasset er et dansk initiativ. Det blev oprettet i 2005 og koncentrerer sig om retslige forhold. CSR kompasset er resultat af et samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder. Kompasset består af to forskellige kontrakter; en for de virksomheder, som vil stille krav til sig selv om at udvise større social ansvarlighed, og en til de virksomheder, der er blevet stillet krav til, og som derfor er presset til at udarbejde en CSRpolitik. Videre guides i forbindelse med udformningen af et forretningskodeks, som er de retningslinjer, der ligger til grund for virksomhedens ageren. Kompasset udgår fra ILO s konventioner og henviser til FN s menneskerettigheder. (Djursø & Neergaard 2006, s.144 f), (CSR kompassets hjemmeside). Global Reporting Initiative (GRI) er et internationalt initiativ, som har til målsætning at gøre rapportering om virksomhedens sociale og miljømæssige forhold og udvikling lige så vigtig som den økonomiske afrapportering. GRI er et multistakeholder-netværk og består derfor af flere tusinde virksomheder, stater, arbejdsorganisationer og interesseorganisationer, som alle arbejder for at udvikle den bedst mulige ramme for en afrapporteringsform. Dette kommer til udtryk gennem GRI s retningslinjer, som består af fem dele: Vision og strategi, organisatorisk profil, Governance, GRI-index samt indikatorer. Retningslinjerne er frivillige og fleksible, således at organisationer og virksomheder kan internalisere dem i forskellig takt og til forskellige behov. Retningslinjerne opdateres jævnligt for at kunne følge med den internationale udvikling (Djursø & Neergaard 2006, s.141 ff.) (Global Reporting Initiatives hjemmeside). GRI tager udgangspunkt i to andre CSRværktøjer, den tredobbelte bundlinje og stakeholderteorien. GRI skal, ifølge FNs tidligere generalsekretær Kofi Annan, ses som et supplement til Global Compact, hvor Global Compact udgør et overordnet værdisæt for virksomhederne, som gennem GRI-værktøjet omsættes i praksis (læs mere om Global Compact i afsnit ) (Global Reporting Initiatives hjemmeside). managing its processes - or activities - that transform inputs of resources into a product or service which meet the organization's objectives, such as satisfying the customer's quality requirements, complying to regulations, or meeting environmental objectives (ISO s hjemmeside).

11 1.2. Tematisering De ovenstående initiativer har det til fælles, at de konkurrerer om at indtage en afgørende position i kampen om CSR. Det indhold, CSR kan forventes at have, betragtes ud fra disse tilgange som værende nødvendigt for virksomhedens overlevelse i konkurrence med andre, og det ses derfor som værende selvindlysende og attraktivt for en virksomhed eller organisation at benytte og synliggøre relationen til et eller flere af initiativerne. Men er det så enkelt? For det første er det klart, at når den enkelte virksomhed træffer beslutning om at knytte an til et initiativ, træffes samtidig en mængde fravalg, hvilke både er risikable og uoverskuelige. For det andet kan dét at forpligte sig til et initiativ i omverdenen, der ikke agerer ud fra samme logik som virksomheden, være problematisk, og virksomheden løber derfor en risiko, idet den ikke kan overskue, hvilke konsekvenser samarbejdet har. I den enkelte virksomheds meningsudfyldelse vil der derfor både blive tilsat mening og gå noget tabt i forhold til indholdet i det overordnede initiativ eller værktøj for at afbalancere engagementet i forhold til de interne forventninger. Dette kan være en risikabel oversættelse, da virksomhedens troværdighed står på spil, hvis omverdenen mener, der er tale om overfortolkning eller ligefrem hykleri. Det bliver altså ikke problematiseret, hvilke risici den enkelte virksomhed løber i forbindelse med anknytningen. Yderligere er anknytning til et CSR-initiativ ofte et resultat af pres fra stakeholdere kombineret med isomorfisme, dvs. at virksomheden gør det, fordi andre virksomheder gør det (DiMaggio & Powell 1991). Dermed bliver CSR ofte et prestigeprojekt for virksomhedens ledelse, som kan være så fokuserede på virksomhedens image og den positive omtale, at iagttagelsen af CSR i virksomheden ikke stemmer overens med den selviagttagelse, ledelsen kommunikerer gennem den information om CSR, der er tilgængelig. Således bliver CSR til noget andet i de øvrige medarbejderes oversættelse og iagttagelse af CSR. Dermed løber ledelsen endnu en risiko for afsløring af inkonsistens i kommunikationen Problemstilling Fra ovenstående tematisering følger spørgsmålet: - Hvordan er risiko på spil, når en virksomhed vælger at knytte an til et CSR-initiativ? Som case for specialet har vi valgt Adecco, som er en HR-virksomhed, der arbejder med CSR. Adecco knytter an til et overordnet initiativ, Global Compact, som hovedsagligt udgør en implicit

12 ramme i analysen 5. Adeccos selviagttagelse, Adeccos iagttagelse af CSR, beslutninger og risiko i forbindelse hermed er omdrejningspunktet for analysen. I det følgende vil Adecco og Global Compact blive introduceret CSR i Adecco Adecco er en international vikar- og rekrutteringsvirksomhed, som tilbyder deres samarbejdspartnere diverse fleksible bemandingsløsninger og formidler stillinger hovedsagligt indenfor detail, lager, transport, forkontor, produktion og kantine. Rekrutteringskonsulenterne er primært fokuserede på faste ansættelser og hjælper virksomheder med at finde den rette kandidat til jobbet. Personalekonsulenterne tager sig af kontakten med kandidaten, både vikarer og faste ansættelser, og hjælper kandidaten med at finde en arbejdsplads for en kortere eller længere periode. Med kandidat menes den jobsøgende, som søger job hos Adecco. Denne kan både komme i arbejde som vikar eller ansættes i faste stillinger. Adecco Danmark består af 42 lokalafdelinger, som specialiserer sig indenfor forskellige områder såsom hospitality og financial. Adecco har en lang række virksomheder som kunder, eksempler på samarbejdspartnere er blandt andet Team Danmark, diverse jobcentre og foreningen Nydansker (Adeccos danske hjemmeside). Adecco har mennesker i centrum, hvorfor CSR er et oplagt område at arbejde med. Adecco har i længere tid arbejdet med fokus på social ansvarlighed 6. Det er i forlængelse af dette arbejde, man skal se virksomhedens indmeldelse i Global Compact. Adeccos arbejde med CSR og tilknytning til Global Compact bliver eksplicit fremhævet i en årlig undersøgelse om social ansvarlighed 7. Specialet handler hovedsagligt om den danske del af Adecco, men kommer alligevel ind på det internationale niveau, i og med den eneste rapport udelukkende omhandlende CSR fra Adecco er gældende for hele Adeccos virksomhed. 5 Formålet med et case-studie er at producere specifik viden om et bestemt område, som i vores tilfælde er virksomheden Adecco (Kvale 1996, s. 97 ff.). 6 Det første CSR-initiativ, Adecco beskriver, er fra 1985, hvor daværende Ecco i Frankrig opretter Emploi et Insertion, et initiativ tilbyder hjælp til udsatte grupper i samfundet i forhold til arbejdsmarkedsintegration (CSRrapporten, s. 12). 7 Undersøgelse af social ansvarlighed i virksomheder har den danske del af Adecco gennemført hvert år siden Her udspørges et repræsentativt udsnit af de danske virksomheder til deres kendskab til og arbejde med social ansvarlighed. Undersøgelsen handler altså ikke om Adeccos interne arbejde med CSR (Adeccos danske Undersøgelse af social ansvarlighed i virksomheder findes i litteraturlisten).

13 CSR og Global Compact I Global Compact ses tegn på, at CSR ikke blot er et udtryk for en flygtig tendens. Her blander magtfulde aktører sig i kampen: FN involverer i initiativet både virksomheder, andre organisationer og stater for at fremme tanken om social ansvarlighed i erhvervslivet. Global Compact baserer sig på en række konventioner fra FN og består grundlæggende af ti principper, som de virksomheder og organisationer, der tilslutter sig initiativet, skal ratificere 8. Principperne i Global Compact er baseret på retligt bindende regler, som Danmark har ratificeret og for de flestes vedkommende implementeret 9. Derfor kan det siges at være relativt omkostningsfrit for en dansk virksomhed at knytte an til initiativet, da principperne overordnet følges i virksomheden i forvejen grundet den danske lovgivning. De ti principper er opdelt i forskellige emner, der omhandler henholdsvis menneskerettigheder, arbejde, miljø og antikorruption. De er bredt formulerede, og der eksisterer derfor et bredt fortolkningsrum for de organisationer og virksomheder, der vælger at indgå i samarbejdet. Principperne er sandsynligvis så brede, fordi FN har vurderet, at det ellers ville være for vanskeligt at få organisationerne til at knytte an til initiativet. Det resulterer dog også i, at de der kan forekomme store afvigelser i de forskellige CSR-politikker, der knytter an til Global Compact. Fortalere fremhæver, at Global Compact initiativets styrke er, at det udgør en universel og enkel referenceramme, samtidig med at det er fleksibelt og lægger vægt på proces, læring og løbende forbedringer (CSR kompassets hjemmeside). Fortalerne mener desuden, at det brede samarbejde giver CSR et solidt fundament og gode muligheder for at blive en del af fremtidig ledelsespraksis. CSR bliver mere slagkraftigt, da FN har sat prestige og legitimitet på spil for at fremme dets udbredelse. Alligevel minder Global Compact om mange af de beskrevne initiativer, da der her 8 Human Rights Principle 1: Businesses should support and respect the protection of internationally proclaimed human rights; and Principle 2: make sure that they are not complicit in human rights abuses. Labour Standards Principle 3: Businesses should uphold the freedom of association and the effective recognition of the right to collective bargaining; Principle 4: the elimination of all forms of forced and compulsory labour; Principle 5: the effective abolition of child labour; and Principle 6: the elimination of discrimination in respect of employment and occupation. Environment Principle 7: Businesses should support a precautionary approach to environmental challenges; Principle 8: undertake initiatives to promote greater environmental responsibility; and Principle 9: encourage the development and diffusion of environmentally friendly technologies Anti-Corruption Principle 10: Businesses should work against all forms of corruption, including extortion and bribery. (Global Compacts hjemmeside). 9 Her er tale om ILO s konventioner og FN s konventioner om menneskerettigheder. FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder er ikke retsligt bindende. Men den praktiske juridiske udmøntning af Verdenserklæringen i international lov, som er FN s konvention om civile og politiske rettigheder og FN s konvention om økonomiske og sociale rettigheder, er både ratificerede og implementerede i Danmark. I Wien i 1993 blev alle rettighederne erklæret for ligestillede og universelle af FN, hvorefter den største udfordring har været at implementere dem (Lawhouse hjemmeside, Kommunikation nøglen til Corporate Social Responsibility ).

14 opstilles en række principper eller meget brede standarder, som man opfordrer organisationer og virksomheder til frivilligt at forpligte sig på. Udover ratificering forpligter virksomhederne sig til løbende at indberette om implementering til Global Compact (Communication On Progress, COP). Der er hverken krav om, at alle principperne skal implementeres på en gang, eller hvordan dette skal gøres. Hvis ikke virksomhederne overholder kravet om årlig tilbagerapportering om deres CSR-politik og initiativer til Global Compact, træder sanktioner i kraft i forhold til hvor mange gange i træk, virksomheden ikke har opfyldt kravet. Indenfor de første to år efter en virksomhed har knyttet an til initiativet, skal den rapportere om status i forhold til arbejdet med CSR. Hvis dette ikke bliver gjort, vil virksomheden i første omgang blive registreret som værende non-communicating på hjemmesiden. Hvis den følgende årlige rapportering også udebliver, vil virksomheden blive forflyttet til en liste over inactive på hjemmesiden, hvorved tilknytningen mellem virksomheden og Global Compact ophæves herunder retten til at deltage i diverse arrangementer arrangeret af Global Compact og til at benytte Global Compacts navn og logo. Hvis virksomheden igen ønsker at blive optaget på listen over aktive medlemmer, skal den blot sende en afrapportering til Global Compact (Global Compacts hjemmeside, Communication On Progress, FAQ). Sanktionerne kan ses som en balancegang mellem et forsøg på at bevare og højne initiativets integritet, men samtidig at kunne fastholde og tiltrække nye virksomheder og organisationer ved ikke at stille for store krav, da det jo er frivilligt at deltage. I starten af 2007, hvor empirien er indsamlet, står den overordnede Adeccokoncern i Schweiz på listen over ikke-kommunikerende virksomheder, listen noncommunicating, hvor det danske datterselskab stadig står på listen over virksomheder, som er aktive 10. Opsummering Specialet argumenterer ud fra den tese, at de relative brede principper i Global Compact giver virksomheder, der knytter an til initiativet, et åbent rum for kontingens det vil sige, for valg der ikke er nødvendige men ej heller umulige - og således store frihedsgrader i forhold til fortolkning af 10 På Global Compacts hjemmeside står således: On 1 January 2007, the Global Compact Office will remove an additional 203 companies from its list of participants for failure to meet consecutive Communication on Progress (COP) deadlines. [ ] We are disappointed each time a company is delisted from the Global Compact, but this is a necessary measure to uphold the value of the good efforts being made by the majority of our participants, said Georg Kell, Executive Director of the Global Compact. (Global compacts hjemmeside, news, 18/1, 2007).

15 CSR. Strategiske overvejelser blandt andet i forhold til kompleksitet, risiko og image gør, at oversættelsen af Global Compact i virksomheden kan afvige betydeligt fra de oprindelige intentioner og logikker, der gennemsyrer de overordnede principper. Dermed opstår en afstand, som er problematisk for alle parter, da den kan skabe yderligere forvirring om, hvad social ansvarlighed er. Samtidig antages det, at der også eksisterer en afstand inde i den enkelte virksomhed mellem de overordnede refleksioner på ledelsesniveau, og den idé medarbejderne har om social ansvarlighed. Hvis der forekommer inkonsistens i virksomheden ved forskellige opfattelser af CSR, kan det true virksomhedens troværdighed og image. Specialet afdækker på hvilke punkter, fortolkningerne særligt afviger fra hinanden. At CSR er præget af et overudbud af mening er netop et af de aspekter, der oftest kritiseres i forhold til CSR, da det paradoksalt truer med at tømme det for indhold. Ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv findes ingen endelig mening eller indhold, men i stedet kampe for at erobre definitionsmagten. Der findes forskellige strategier herfor: FN s Global Compact kan ses som en sådan, hvor den måde, hvorpå Adecco kommunikerer om social ansvarlighed, kan ses som en anden. I specialet fokuseres altså på Adeccos strategi, hvordan denne oversættes i virksomheden, hvilke risici der tages i denne forbindelse samt hvad der går tabt i oversættelsen. Vi mener, denne tilgang er relevant både i forhold til den interne oversættelse i virksomheden og i forhold til de fleste overordnede CSR-initiativer, hvor den samme afstand sandsynligvis vil være at finde mellem de overordnede principper, og hvordan de omsættes i praksis i virksomheden. Hvordan bruger Adecco Global Compact i egen kommunikation om CSR, og hvilke beslutninger træffes i denne forbindelse? Hvordan oversættes ledelsens strategi i medarbejdernes kommunikation, og hvilke risici medfører de forskellige oversættelser?

16 . 2. Teoripræsentation I det følgende afsnit præsenteres de teoretikere og begreber, der indgår i analysen. En yderligere uddybning af sammenhængen mellem teori og empiri findes i det efterfølgende kapitel om analysestrategi. Systemteori og de tilknyttede begreber af den tyske teoretiker Niklas Luhmann udgør størstedelen af specialets teoretiske tyngde. Den epistemologiske tilgang gør det muligt for os, at iagttage CSR ud fra den iagttagelse henholdsvis Adeccos medarbejdere og ledelse har heraf. I det følgende beskrives kort Niklas Luhmanns systemteori som udgangspunkt for de følgende begreber, herunder hans opfattelse af iagttagelse, kommunikation og systemer. Herefter beskrives mediet moral, som indtager en vigtig plads i analysen, da Adecco iagttager sig selv gennem et moralsk blik, fordi værdiledelse udgør styringsværktøj for organisationen. Beslutning, risiko og styringsværktøj er indbyrdes relaterede i analysen og beskrives således i forhold til hinanden. Opfattelsen af styringsværktøj er udviklet af professor Niels Åkerstrøm Andersen og lektor Niels T. Thygesen med inspiration fra Luhmanns systemteori. Herefter beskrives to supplerende perspektiver: Organisationsteoretiker Nils Brunssons teori om organiseret hykleri forklarer, hvordan en moderne virksomhed kan håndtere modsatrettede forventninger fra omverdenen ved at hykle. Når en virksomhed skal tage socialt ansvar udover den sædvanlige hensyntagen til en økonomisk bundlinje, tager den af og til en risiko og hykler. Slutteligt illustrerer professor Yiannis Gabriel med sine metaforer om Glass Palace og Glass Cage den moderne virksomheds dilemma i forhold til at være åben og gennemsigtig; dette skal få virksomheden til at fremstå bedre i omverdenens øjne, men bevirker samtidig, at medarbejderne får mindre rum til at agere og føler sig mere kontrolleret. Gennem analysen er der fokus på, hvordan denne dobbelthed toner frem i Adecco, og hvilke risici den medfører 2.1. Systemteori Niklas Luhmann ser samfundet, som bestående af systemer, der er funktionelt differentierede. Tidligere var samfundet indrettet anderledes - først var det segmentært differentieret siden

17 stratifikatorisk differentieret 11, hvor det i dag primært er funktionelt differentieret. Her har sprog og praktikker udviklet sig i forhold til bestemte emner, som er udslagsgivende for, hvem der kan tale med i kommunikationen. Kommunikationen er altså delt op i forhold til den saglige dimension og ikke som tidligere i forhold til den sociale dimension (Andersen & Born 2001, s. 124). I det følgende gives en indføring i systemteorien, som er nødvendig for at forstå det begrebsapparat, specialets analyse betjener sig af, da Niklas Luhmanns teoriunivers kan virke kontraintuitivt. Der er således tale om en kort gennemgang af de dele af teorien, der er relevante i forhold til de udvalgte begreber. For at etablere den platform, hvor ud fra de følgende beskrevne begreber kan forstås, introducerer vi først vores opfattelse af Luhmanns forståelse af iagttagelse, hvorefter systemerne og deres indbyrdes forhold beskrives Iagttagelse En iagttagelse er det, man gør, når man markerer et punkt på den ene side af en forskel. Den side der markeres, er dermed den markerede side, den anden den umarkerede 12. Hvis der ikke bliver lagt en skelnen til grund for iagttagelse, er det ikke muligt at iagttage noget som helst. I en iagttagelse er det ikke muligt at iagttage den anden side af forskellen, til trods for at det er enheden af forskellen, der er afgørende for ens måde at lave iagttagelser på. Videnskab er her defineret som iagttagelse af andres iagttagelse, altså en anden-ordens-iagttagelse. Den iagttagelse, vi iagttager, tager derfor udgangspunkt i opdelingen system omverden; der findes ingen vej ud af iagttagelsen, og forskningsgenstanden fremstår således som et produkt af iagttagelsen 13. Denne erkendelse betyder, at videnskabens iagttagelser og i det hele taget alle slags systemers iagttagelser altid vil være præget af blinde pletter, dvs. at man ikke ved, at man iagttager via en forskelstænkning og derved altid vil være afskåret fra at gøre bestemte iagttagelser 14. Ved at have valgt et bestemt udgangspunkt for iagttagelse - den systemteoretiske teori er specialet heller ikke fri for blinde pletter. Specialet er 11 Segmentær differentiering er, hvor samfundet er differentieret i ens delsystemer, som stammer, landsbyer og familier. De sociale systemer er i det stratifikatorisk differentierede samfund fordelt i forhold til forskellige lag, som eksempelvis adel, bønder og fæstebønder. 12 Luhmann har ladet sig inspirere af George Spencer Browns definition på forskel, hvori det pointeres, at det er umuligt at iagttage begge sider af en forskel samtidigt. Luhmann anvender her også Spencer Browns forskelstegn for at kunne illustrere, hvorledes der skelnes mellem de to sider af formen (Luhmann, 1993, s.14f): Et system er formen for en sondring og har altså to sider: Systemet (som er formens inderside) og omverdenen (som er formens yderside). Først begge sider udgør en sondring, udgør formen, udgør begrebet. Omverdenen er altså lige så vigtig, lige så uundværlig for denne form som systemet selv er (Luhmann 1997, s.65). 13 Videnskab udgør et kommunikerende system, der iagttager ud fra koden sandt falsk. Dette betyder, at den iagttagelse, der gøres [ ] altid peger tilbage til egne distinktioner og kategorier, og derfor er videnskabelig kommunikation altid en selvreferende proces (La Cour, Knudsen & Thygesen 2005, s.5). 14 De blinde pletter er uundgåelige, da de kun kan iagttages ved en anden iagttagelse, der igen vil have egne blinde pletter, der ikke kan undgås.

18 således blot et udtryk for en bestemt form for iagttagelse (La Cour, Knudsen & Thygesen 2005, s.5ff.). Ved at indtage en position som en anden-ordens-iagttager iagttager man, hvad det er for en skelnen, der ligger til grund for den første iagttagelse, dvs. man laver en iagttagelse af en førsteordens-iagttagelse Om systemer Niklas Luhmanns systemteori bygger på en antagelse om, at det moderne samfund består af funktionelt differentierede systemer. Disse systemer er alle skabt af kommunikation, og det eneste, de skaber, er kommunikation. Luhmanns systemteori forklarer, hvorledes funktionssystemerne, som alle er lukkede om sig selv, resulterer i et samfund præget af stor kompleksitet (Luhmann 2000, s.72f.). Systemer er autopoetiske, hvilket vil sige, at de er lukkede om sig selv. Med autopoeisis forstås, at intet system kan operere uden for sine egne grænser, dvs. at der er tale om operativt lukkede autopoeitiske systemer (Luhmann 2000, s. 72; Luhmann 1997, s.66). Det er umuligt for andre at se, hvad der foregår inde i de forskellige systemer. Eksempelvis er det ikke muligt at vide, hvad andre tænker, da psykiske systemer er lukkede (Luhmann 2000, s.76). Verden er differentieret i tre systemer; det sociale, det psykiske og det biologiske system. Det sociale system er igen differentieret i tre forskellige sociale systemer; organisationssystem, interaktionssystem og samfund. De sociale systemer knytter i deres kommunikation an til forskellige funktionssystemer, blandt andet det politiske, det økonomiske og kærlighedens funktionssystem (Luhmann 1982, s.200f.). Hvert funktionssystem har en kode, som de sociale systemer kobler sig til. Hvor kommunikationen i organisationssystemer er afgrænset i forhold til den sociale dimension de, der er medlem, kan deltage er kommunikationen i funktionssystemernes kode afgrænset i den saglige dimension. Funktionssystemerne iagttager sig selv og deres omverden ud fra koden, som udgøres af en forskel 15. Koden er binær og består af henholdsvis en positiv og en negativ værdi, hvorudfra hele verden kan begribes. Den positive værdi 15 Eksempelvis er det økonomiske funktionssystems kode betale ikke betale, kærlighedens funktionssystems kode elsket ikke-elsket og det politiske funktionssystem, som har to forskellige koder; styrer styret samt regering opposition. Koderne kommunikeres i et medie; økonomiens er penge, kærlighedens er kærlighed, politikkens er magt osv.

19 er udtryk for den stræben eller motivation, der kommunikeres om, hvor den negative åbner for mere refleksive overvejelser (Andersen & Born 2001, s.124 ff.). Koden kommunikeres i et medie, som medvirker til at reducere kompleksitet ved at fiksere kontingens (Rennison 2005, s.6). Da funktionssystemer er lukkede om sig selv, kan de heller ikke kommunikere med hinanden. Derimod er de i stand til at høre støj fra de andre funktionssystemer. Denne støj kan det enkelte funktionssystem vælge at oversætte eller ignorere. Funktionssystemer kan dog vælge at koble sig til et andet funktionssystem, hvilket kaldes en strukturel kobling. Dette sker ofte i forbindelse med en beslutning, hvor et funktionssystem indhenter argumenter fra et andet system og oversætter det i forhold til sin egen kode og kommunikation. En strukturel kobling bygger på tillid til et andet funktionssystem, idet funktionssystemet stoler på, at den information, det benytter fra et andet funktionssystem, er korrekt (Luhmann 1993, s.163). I analysen vil kodificeringer eller forskelle, der knytter an til forskellige funktionssystemer, emergere. Her vil de relevante funktionssystemer løbende blive introduceret. Om organisationssystemer Af de tre systemer samfund, organisationssystem og interaktionssystem - er organisationssystem centralt i dette speciale. Virksomheden Adecco kan ved hjælp af systemteorien beskrives som et organisationssystem. En organisation er et socialt system, som kommunikerer gennem beslutninger. Beslutningerne skal ses som en stillingtagen til ofte forskellige og divergerende sociale forventninger i omverdenen, som kommer til udtryk gennem kommunikation (Andersen, N. 2001, s.10). Organisationer er ligesom samfundet komplekse, og for at overkomme denne kompleksitet differentieres organisationssystemerne internt i delsystemer. Delsystemer kan iagttages i form af eksempelvis datterselskaber, projektafdelinger eller kontorer. Delsystemer opstår, når organisationen genindfører forskellen mellem sig selv og omverden i organisationen, eksempelvis mellem ledelse og medarbejdere (Andersen, N. 2001, s.22). Ved hjælp af begreber som organisation og delsystem er det muligt at iagttage Adecco både som en enhed, men også som en organisation, der forsøger at imødekomme de krav, som omverden stiller til den ved at differentiere sig i delsystemer. Adecco er differentieret i en række forskellige delsystemer, som hver kan have særlig tilknytning til forskellige funktionssystemer, deres medier og forskelle.

20 En genindførsel af en forskel sker, når det som stod på den markerede side, kommer over på den umarkerede side. Et godt eksempel på dette er det politiske funktionssystem med koden regering opposition. Ved et valg kan de, som inden valget udgjorde oppositionen, blive valgt ind i regeringen, og bliver da til regering, mens den tidligere regering bliver til opposition. Systemet genindfører forskellen system omverden i systemet selv (Andersen 1999, s.113 f.) Mediet moral De for analysen relevante funktionssystemer bliver løbende beskrevet i analysen, hvor de er aktuelle. Da moral ikke er et funktionssystem, men indgår som en stor del af analysen, bliver det beskrevet indgående i det følgende. Ved hjælp af systemteoriens begreb om moral iagttages, hvordan der kommunikeres om moral i samfundet, men da der er tale om en deskriptiv tilgang, er det ikke muligt at vurdere iagttagelsen moralsk eller give bud på, hvordan kommunikationen bør være (Vallentin 2002, s.119). I stedet kan analysen yde et refleksivt bidrag til forståelsen af moral i forhold til CSR. Ifølge Lektor Steen Vallentin handler Luhmanns moralbegreb om, [ ] hvordan moralsk kommunikation virker som kommunikation (Vallentin 2002, s.122ff.). Moral er ikke et funktionssystem men et medie, der ikke er symbolsk generaliseret som f.eks. penge og ret: Der er intet moralsk funktionssystem, fordi der ikke er simple regler eller programmer for, hvordan de to poler i den moralske kode skal fordeles. (Thyssen 2000, s.49). Moral er således ikke særligt knyttet til et bestemt domæne i samfundet. Moralsk kommunikation kan forekomme indenfor det enkelte funktionssystem, men de koder, funktionssystemerne er bundet op på i kommunikation, er struktureret således, at de ikke tager hensyn til moral (Vallentin 2005, s.8). Det betyder, at funktionssystemerne i forhold til omverdenen agerer amoralsk, idet de kun orienterer sig i forhold til egne koder. Moralen appliceres således i forhold til bestemte funktionskoder og kan ikke fungere som en metakode i samfundet som system (Vallentin 2002, s.123f.). Moralen har alligevel et funktionssystems træk ved, at der iagttages gennem en binær kode, der har en funktion, som Luhmann kalder fordeling af agtelse (Thyssen 2000, s.63). Moralens kode består af forskellen agtelse misagtelse, hvor man benytter begge sider af forskellen som ramme for diskussioner om emner, der indebærer moralske aspekter (Luhmann 2000, s.280). Luhmann skelner således mellem to betydninger af det gode : det gode som den moralske

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER LEDELSESPÅTEGNING Hos Euro Code har vi valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med respekt for menneskerettigheder, arbejdstager

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er 6. gang vi udarbejder en rapport

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS

COMMUNICATION ON PROGRESS COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2010 Moment A/S Moment er specialiseret i Studiejob & Vikariater, Rekruttering & Search og Outplacement. Derudover står vi bag Moment Medier, som er

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2013 DECEMBER

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2013 DECEMBER UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER STATEMENT OF CONTINUED SUPPORT Hos DOMUS arkitekter har vi valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med respekt for menneskerettigheder,

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2014 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2014 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2014 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er 5. gang, vi udarbejder en

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2013 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2013 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er fjerde gang vi udarbejder

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er tredje gang vi udarbejder

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS

COMMUNICATION ON PROGRESS COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2011 Moment A/S Moment er specialiseret i Studiejob & Vikariater, Rekruttering & Search og Outplacement. Derudover står vi bag Moment Medier, som er

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

CSR og arbejdsmiljø: Hvilke muligheder giver den stigende offentlige styring? Arbejdsmiljøforskningsfonden Årskonference 29.

CSR og arbejdsmiljø: Hvilke muligheder giver den stigende offentlige styring? Arbejdsmiljøforskningsfonden Årskonference 29. CSR og arbejdsmiljø: Hvilke muligheder giver den stigende offentlige styring? Arbejdsmiljøforskningsfonden Årskonference 29. oktober 2008 Karin Buhmann Ph.d., Lektor Institut for Fødevareøkonomi, Afdeling

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag A: Nærmere regulering af Rådgiverens CSR forpligtelse Generelle krav Af regeringens "Handlingsplan til fremme af virksomheders samfundsansvar" fra maj 2008 følger det, at samfundsansvar mere systematik

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2016 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2016 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2016 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er 7. gang vi udarbejder en rapport

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

RISK MANGEMENT OG CSR I AMBU Ved CFO Anders Arvai

RISK MANGEMENT OG CSR I AMBU Ved CFO Anders Arvai RISK MANGEMENT OG CSR I AMBU Ved CFO Anders Arvai 1 AGENDA Generel introduktion til Ambu Risk Management processen og hvor er vi i dag CSR processen og status hvor er vi i dag Spørgsmål 2 To save lives

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab Relevansfor hvem? Private virksomheder Konsultvirksomheder Offentlige

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen hvh@carve.dk Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Hvad er dine erfaringer med socialt ansvar og CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Drøfter I socialt

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Certificering i samfundsansvar. Specialist - Værktøj

Certificering i samfundsansvar. Specialist - Værktøj Certificering i samfundsansvar Specialist - Værktøj Certificering i samfundsansvar... 2 Indledning... 2 Din rolle som advokat... 2 Baggrund og formål med DS 49.001... 3 af DS 49.001... 4 Hvordan arbejder

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Proaktiv CSR Strategi

Proaktiv CSR Strategi Proaktiv CSR Strategi NGO-virksomhedspartnerskaber som kommunikativt issues management tool i forbindelse med issues i virksomheders leverandørkæder Anne-Mette Møller Andersen (AA70803) Speciale, cand.ling.merc.

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

børsnoterede virksomhedens rapportering om samfundsansvar.

børsnoterede virksomhedens rapportering om samfundsansvar. analyse børsnoterede virksomheders rapportering om samfundsansvar Verden kalder på ansvarlig ledelse. Det var tydeligt ved årets World Economic Forum 1, hvor behovet for langsigtet bæredygtig udvikling

Læs mere

FN s Global Compact. Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar

FN s Global Compact. Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar FN s Global Compact Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar Internationale rammeværk UN Global Compact UN Guiding Principles OECD Guidelines for Multinational Enterprises ILO konventionerne ISO26000

Læs mere

ANTI-KORRUPTION. At vælge den rigtige vej

ANTI-KORRUPTION. At vælge den rigtige vej ANTI-KORRUPTION At vælge den rigtige vej KORRUPTION Der er stigende fokus på virksomheders forebyggelse af korruption og bestikkelse, og for mange danske virksomheder er det en udfordring at holde sig

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Erhvervs- og Selskabsstyrelsen cwg@eogs.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. januar 2012 J.NR.

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Teknologisk Institut. Personalepolitik

Teknologisk Institut. Personalepolitik Teknologisk Institut Personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning 3 Værdisæt det vi er 4 Brand Promise det vi lover vores kunder 5 Viden- og relationsopbygning 6 Læring og samarbejde 7 Rekruttering

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT Communication On Progress 2014

UN GLOBAL COMPACT Communication On Progress 2014 UN GLOBAL COMPACT Communication On Progress 2014 STATEMENT OF CONTINUED SUPPORT Hos DOMUS arkitekter har vi valgt fortsat at støtte FNs Global Compacts principper, med respekt for menneskerettigheder,

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND

GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND TRANSPARENCY INTERNATIONAL GREENLAND KORT OM TI OG TIG Transparency International er en global bevægelse med én vision: En verden hvor politik,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. HVEM: Virksomheder i regnskabsklasse D med 500 eller flere medarbejdere HVORNÅR: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2016 eller senere November,

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY CSR-concept DARE - CARE - SHARE - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DARE WE Den Intelligente Havn tør satse på og investere i samarbejde, både

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere