Social ansvarlighed - et tveægget sværd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social ansvarlighed - et tveægget sværd"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Social ansvarlighed - et tveægget sværd Sine Nyhold Jochumsen & Lise Sørensen Nr. 223/2007 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 223/2007 Social ansvarlighed et tveægget sværd Sine Nyhold Jochumsen & Lise Sørensen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Social ansvarlighed et tveægget sværd Speciale om CSR og risiko med Adecco som case Cand.soc., PKL, juni 2007 Vejleder: Erik Højbjerg Udarbejdet af: Sine Nyhold Jochumsen Lise Sørensen

4 Abstract Corporate Social Responsibility (CSR) A double edged Sword This thesis focus on Corporate Social Responsibility, CSR, and the risks involved when organisations decide to participate in a CSR-initiative. We investigate: What is at stake when a company decides to join a certain CSR-initiative?. We focus on the company Adecco and its ratification of the UN CSR-initiative Global Compact. We consider written material concerning CSR and Global Compact, seen as communication from Adeccos management. Also used is interviews with 12 Danish employees. The theoretical standpoint of the thesis is the theory of social systems developed by Niklas Luhmann, as well as his theory on risk, Nils Brunsson s theory on organised hypocrisy and Yiannis Gabriel s metaphors of the workplace as a glass palace or/and glass cage. The analysis of the thesis consists of three parts. The first analysis is a chronological analysis on the decisions of CSR (Global Compact) based on the question: Which decisions concerning CSR are being communicated within Adecco, and what is at stake? Used to answer this question is the theory of risk and organised hypocrisy. In the second part of the analysis the question is: Which aspects of Adecco s self-observation on its image are specifically highlighted in the communication of CSR? By using the theory of risk, and the metaphors glass palace and glass cage, we show the codes used in the communication, such as the moral, the pedagogical, and the economic code. In the last part of the analysis the question is: How can one explain the differences and resemblances that are found in the communication of CSR in Adecco? Firstly, the result from the second analysis is compared to see the resemblances and differences between the codes of communication from both the management and the employees. Afterwards an analysis explains the differences. To do that we use the concepts of, among others, risk and value based leadership. The conclusion of the thesis is that the difference between the leaders communication and the employees creates risks and shows that the organisation only to a certain extent has adapted the CSR-initiative Global Compact. This is expressed in the missing communication on Global Compact and CSR altogether from the employees. The communication space between leaders and employees is risky, and may damage Adeccos image, as a glass palace.

5 Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering Introduktion til CSR CSR-feltet Tematisering Problemstilling CSR i Adecco CSR og Global Compact 7 2. Teoripræsentation Systemteori Iagttagelse Om systemer Mediet moral Beslutning, risiko og styringsværktøj Organiseret hykleri Glaspalads og glasbur Analysestrategi Empiripræsentation De plejede tekster Interviews Empirien i analysen Analysedesign Første delanalyse Anden delanalyse Tredje delanalyse Kritiske refleksioner Valg af teori Empiriudvalg Teori og empiri Socialkonstruktivistisk udgangspunkt Delanalyse 1: Beslutninger og risiko Kildernes opståen problemløsning og risiko Kildernes opståen Kildernes beslutningspræmisser Beslutninger om Global Compact og GRI Beslutningen om Global Compact Global Compact og forretningskodeks Beslutninger om CSR-initiativer i Adecco Tre CSR-tiltag Beslutning om ikke-beslutning Iagttagelse af risiko i de plejede tekster CSR-rapporten Forretningskodeks 54

6 ACE Delkonklusion Delanalyse 2: Koder i kommunikationen Kodificeringsanalyse af kommunikationen om Global Compact Den internationale ledelse De danske medarbejdere Kodificering af de plejede tekster Moral Ret Pædagogik Økonomi Kodificering af interviewene Moral Pædagogik Økonomi Kærlighed Delkonklusion Delanalyse 3: Risikabel kommunikation Komparative analyser Komparativ analyse af kommunikation om Global Compact Komparativ analyse af kommunikation om CSR Styring og risiko opsamlende analyse Styringsværktøj Værdier og polyfoni Risiko Delkonklusion Konklusion Perspektivering 113 Bilags- og litteraturliste

7 1. Problemformulering CSR, Corporate Social Responsability, eller social ansvarlighed er centralt i debatten om nutidig virksomhedsledelse. Fra flere aktører lægges pres på virksomhederne, for at de skal tage et socialt ansvar - et område som ellers har været forbeholdt den offentlige og frivillige sektor. Der findes mange forsøg på at udfylde CSR, blandt andet gennem standardiseringer på området, men ingen endegyldig definition har vundet indpas. CSR opfatter vi således som en kampplads med en mængde aktører, som af forskellige årsager søger at gøre deres definition gældende og dermed erobre begrebet. CSR har derfor et meningsoverskud. Noget af det, som er med til at skabe dette meningsoverskud, kommer blandt andet til udtryk i forskellige CSR-værktøjer, som giver hvert deres bud på, hvad CSR er, og hvordan det skal meningsudfyldes eller omsættes i virksomhederne Introduktion til CSR CSR bliver på dansk ofte oversat til virksomhedernes sociale ansvar, og i specialet bliver de to betegnelser brugt synonymt. I Danmark har dette begreb fået indflydelse på virksomheder, både store som små, på trods af at begrebet er ret diffust. Som virksomhedspraksis og forskningsområde slog CSR igennem i 1990 erne. Men CSR er langt fra et nyt fænomen. I 1960 erne kom begrebet frem for første gang, og problemstillingen er lige så gammel som den industrielle revolution. Det nye med CSR er, at problemstillingen nu dækker et bredere område end tidligere (Steiner & Steiner 2003, s.127). Men hvorfor er CSR blevet et så udbredt fænomen siden 1990 erne? Dette kan blandt andet skyldes globaliseringens fremtrædende rolle, outsourcing, samt den stadige diskussion om manglende lovgivning med hensyn til miljø- og arbejdsforhold. En konsekvens af dette er, at virksomheder i dag er større end tidligere og har produktion på mere end et sted. Derfor påvirker virksomhedens adfærd langt flere mennesker og flere lokalområder. Endvidere får nationalstaterne begrænsede muligheder for at regulere virksomhedernes adfærd, særligt når virksomheder flytter deres produktion til tredje-verdens-lande, hvor virksomhedsregulering er lav i forhold til de vestlige lande. For at legitimere sig selv presses virksomhederne til selvregulering (Djursø & Neergaard 2006, s.29 f.). Globaliseringens bagside er eksempelvis fattigdom, overtrædelse af menneskerettigheder, korruption, forurening og ulige fordeling af dagens teknologiske hjælpemidler. Det moralske aspekt bliver således et godt argument for, at CSR bliver en integreret del af virksomheders værdier og politik, hvilket også er en af grundene til, at overnationale

8 organisationer som FN har oprettet initiativer som Global Compact (Steiner & Steiner 2003, s.138 f.) CSR-feltet CSR kan ikke defineres præcist, da der stadig er kamp om at meningsudfylde det. Vi opridser nogle af de initiativer, temaet relaterer sig til. Virksomheder, interesseorganisationer og politikere har oftest forskellige opfattelser af, hvordan god CSR-politik bør se ud og efterleves, samtidigt med at der ikke findes nogle lovgivningmæssigt fastsatte standarder eller definitioner på CSR, som virksomheder skal rette sig efter. Der findes alligevel mulighed for at meningsudfylde begrebet gennem strategier og teorier. CSR har ikke et eget teoretisk fundament, men defineres ofte ud fra stakeholderteori og den tre-dobbelte bundlinje. Social ansvarlighed kan således nærmere beskrives ud fra det felt, som det befinder sig i. De forskellige teorier og værktøjer giver hvert deres svar på, hvad CSR er eller bør være og kommer således med et bud på, hvordan virksomheder kan eller bør udforme sin CSR-politik. I det følgende vil nogle af de mest centrale strategier og teorier i forhold til at meningsudfylde CSR blive beskrevet. Stakeholderteorien er en af de teorier, som oftest nævnes i forbindelse med CSR 1. Teorien udgør et markant brud med shareholderteorien, som kort sagt drejer sig om maksimering af ejernes afkast 2. For at overleve i dag må virksomheden også tilgodese krav på andre områder - krav der bliver stillet til virksomheden af dens omverden. Stakeholderteorien peger på, hvorledes man kan se stakeholdere og virksomheden i forhold til hinanden: Stakeholders are those whom the firm s operation has benefited or burdened; that is, they have a stake in it (Steiner & Steiner 2003, s.15). Virksomheden udgør centrum i et netværk af forbindelser mellem virksomheden og forskellige grupper og personer. Teorien er med til at definere CSR, idet den beskriver, hvorledes stakeholdere påvirker virksomhedernes tilgang til CSR ved at gøre virksomheden opmærksom på, hvad de som 1 På dansk betegnes stakeholdere også som interessenter. I dette speciale benyttes termen stakeholder, da dette er den mest gængse term. 2 På dansk betegnes shareholders som aktionærer. I dette speciale benyttes termen aktionærer, da dette er den mest gængse term. Hvor stakeholderne anses for at være de vigtigste for virksomhedens overlevelse i dag, var aktionærerne tidligere den interessegruppe, som havde mest gennemslagskraft og dermed størst påvirkning på virksomheden. Med fokus på aktionærer bliver virksomhedens eneste mål at maksimere profit til fordel for denne gruppe. Med shareholderteorien bliver virksomhedens største interesse dermed overlevelse gennem økonomisk overskud. Dette er grundlæggende stadig tilfældet, men situationen er mere kompleks. Aktionærerne udgør en gruppe blandt stakeholderne.

9 gruppe finder etisk, moralsk og økonomisk korrekt for virksomheden set ud fra netop den enkelte stakeholders perspektiv. Hvis ikke virksomheden er følsom overfor de signaler, stakeholderne udsender, er der større risiko for, at deres produkter bliver boykottet af stakeholderne, og virksomhedens omdømme svækkes. Derfor er et af de vigtigste redskaber i denne teori kommunikation i form af dialog mellem stakeholdere og virksomheden (Steiner & Steiner 2003, s.15 ff.). Den tredobbelte bundlinje er udviklet af den engelske professor John Elkington. I den traditionelle kapitalistiske virksomhed findes der blot en enkelt bundlinje; den økonomiske. Elkington mener ikke, det er tilstrækkeligt i dag, idet bæredygtighed af forskellig art spiller ind på den økonomiske bundlinje. Kun at inkludere den økonomiske profit som måleparameter vil være at negligere den påvirkning, sociale og miljømæssige faktorer har på virksomheder i dag. Derfor bør virksomheder gøre sit overskud op i tre bundlinjer: Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. På den måde vil bæredygtighed gennemsyre hele virksomheden og dens aktiviteter (Elkington, 1997 s.2) 3. Coalition for Environmental Responsible Economics Compact (CERES) er en frivillig organisation, som blev oprettet i USA i 1989 med det primære mål at integrere miljømæssigt ansvar i virksomhederne. Siden er alle aspekter ved CSR i virksomheden blevet et mål for CERES. CERES udgør således et af de første initiativer indenfor CSR og kæmper for en vision om, at virksomheder må tage ansvar for deres handlinger på miljøområdet. CERES forsøger at opnå sine mål ved at få forskellige interessegrupper til at interagere og indgå i dialog for på den måde at opnå en fælles forståelse (CERES hjemmeside). International Organization for Standardization (ISO) er verdens største standardudvikler og koncentrerer sig først og fremmest om tekniske standarder, men sætter også økonomiske og sociale standarder. Målet med at fastsætte disse standarder er at gøre det lettere for virksomheder i deres daglige produktion og på højere niveau at hjælpe det globale samfund til at benytte standarder for at kunne sammenligne produktion, arbejdsvilkår, miljøhensyn osv. ISO-ordningen bygger på frivillighed og egenkontrol (ISO s hjemmeside) 4. ISO 9000 og ISO er to grupper af standarder fra ISO, som bruges hyppigst i forhold til CSR (ISO s hjemmeside). 3 CSR-rapporter og initiativer bliver ofte inddelt i tre dele, de tre p er: People (socialt ansvar), Place (miljø) and Profit (økonomi). Denne inddeling stammer fra begrebet den tredobbelte bundlinje af John Elkington (Elkington 1997). 4 ISO er et generic management system standards. Med generic menes en standard, som kan appliceres på alle størrelser af virksomheder, uanset produkt og sektor. Med management systems menes: [ ] the organization's structure for

10 Gruppen af ISO 9000 sætter standarder for kvalitetsledelse. ISO handler om miljøforhold og miljøstyring og sætter fokus på, hvad virksomheden gør for at minimere miljøeffekter gennem sin produktion. En ny standard for social ansvarlighed er under udarbejdelse. ISO træder i kraft i 2008 og omhandler blandt andet miljø, menneskerettigheder og fairtrade (ISO s hjemmeside). CSR kompasset er et dansk initiativ. Det blev oprettet i 2005 og koncentrerer sig om retslige forhold. CSR kompasset er resultat af et samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder. Kompasset består af to forskellige kontrakter; en for de virksomheder, som vil stille krav til sig selv om at udvise større social ansvarlighed, og en til de virksomheder, der er blevet stillet krav til, og som derfor er presset til at udarbejde en CSRpolitik. Videre guides i forbindelse med udformningen af et forretningskodeks, som er de retningslinjer, der ligger til grund for virksomhedens ageren. Kompasset udgår fra ILO s konventioner og henviser til FN s menneskerettigheder. (Djursø & Neergaard 2006, s.144 f), (CSR kompassets hjemmeside). Global Reporting Initiative (GRI) er et internationalt initiativ, som har til målsætning at gøre rapportering om virksomhedens sociale og miljømæssige forhold og udvikling lige så vigtig som den økonomiske afrapportering. GRI er et multistakeholder-netværk og består derfor af flere tusinde virksomheder, stater, arbejdsorganisationer og interesseorganisationer, som alle arbejder for at udvikle den bedst mulige ramme for en afrapporteringsform. Dette kommer til udtryk gennem GRI s retningslinjer, som består af fem dele: Vision og strategi, organisatorisk profil, Governance, GRI-index samt indikatorer. Retningslinjerne er frivillige og fleksible, således at organisationer og virksomheder kan internalisere dem i forskellig takt og til forskellige behov. Retningslinjerne opdateres jævnligt for at kunne følge med den internationale udvikling (Djursø & Neergaard 2006, s.141 ff.) (Global Reporting Initiatives hjemmeside). GRI tager udgangspunkt i to andre CSRværktøjer, den tredobbelte bundlinje og stakeholderteorien. GRI skal, ifølge FNs tidligere generalsekretær Kofi Annan, ses som et supplement til Global Compact, hvor Global Compact udgør et overordnet værdisæt for virksomhederne, som gennem GRI-værktøjet omsættes i praksis (læs mere om Global Compact i afsnit ) (Global Reporting Initiatives hjemmeside). managing its processes - or activities - that transform inputs of resources into a product or service which meet the organization's objectives, such as satisfying the customer's quality requirements, complying to regulations, or meeting environmental objectives (ISO s hjemmeside).

11 1.2. Tematisering De ovenstående initiativer har det til fælles, at de konkurrerer om at indtage en afgørende position i kampen om CSR. Det indhold, CSR kan forventes at have, betragtes ud fra disse tilgange som værende nødvendigt for virksomhedens overlevelse i konkurrence med andre, og det ses derfor som værende selvindlysende og attraktivt for en virksomhed eller organisation at benytte og synliggøre relationen til et eller flere af initiativerne. Men er det så enkelt? For det første er det klart, at når den enkelte virksomhed træffer beslutning om at knytte an til et initiativ, træffes samtidig en mængde fravalg, hvilke både er risikable og uoverskuelige. For det andet kan dét at forpligte sig til et initiativ i omverdenen, der ikke agerer ud fra samme logik som virksomheden, være problematisk, og virksomheden løber derfor en risiko, idet den ikke kan overskue, hvilke konsekvenser samarbejdet har. I den enkelte virksomheds meningsudfyldelse vil der derfor både blive tilsat mening og gå noget tabt i forhold til indholdet i det overordnede initiativ eller værktøj for at afbalancere engagementet i forhold til de interne forventninger. Dette kan være en risikabel oversættelse, da virksomhedens troværdighed står på spil, hvis omverdenen mener, der er tale om overfortolkning eller ligefrem hykleri. Det bliver altså ikke problematiseret, hvilke risici den enkelte virksomhed løber i forbindelse med anknytningen. Yderligere er anknytning til et CSR-initiativ ofte et resultat af pres fra stakeholdere kombineret med isomorfisme, dvs. at virksomheden gør det, fordi andre virksomheder gør det (DiMaggio & Powell 1991). Dermed bliver CSR ofte et prestigeprojekt for virksomhedens ledelse, som kan være så fokuserede på virksomhedens image og den positive omtale, at iagttagelsen af CSR i virksomheden ikke stemmer overens med den selviagttagelse, ledelsen kommunikerer gennem den information om CSR, der er tilgængelig. Således bliver CSR til noget andet i de øvrige medarbejderes oversættelse og iagttagelse af CSR. Dermed løber ledelsen endnu en risiko for afsløring af inkonsistens i kommunikationen Problemstilling Fra ovenstående tematisering følger spørgsmålet: - Hvordan er risiko på spil, når en virksomhed vælger at knytte an til et CSR-initiativ? Som case for specialet har vi valgt Adecco, som er en HR-virksomhed, der arbejder med CSR. Adecco knytter an til et overordnet initiativ, Global Compact, som hovedsagligt udgør en implicit

12 ramme i analysen 5. Adeccos selviagttagelse, Adeccos iagttagelse af CSR, beslutninger og risiko i forbindelse hermed er omdrejningspunktet for analysen. I det følgende vil Adecco og Global Compact blive introduceret CSR i Adecco Adecco er en international vikar- og rekrutteringsvirksomhed, som tilbyder deres samarbejdspartnere diverse fleksible bemandingsløsninger og formidler stillinger hovedsagligt indenfor detail, lager, transport, forkontor, produktion og kantine. Rekrutteringskonsulenterne er primært fokuserede på faste ansættelser og hjælper virksomheder med at finde den rette kandidat til jobbet. Personalekonsulenterne tager sig af kontakten med kandidaten, både vikarer og faste ansættelser, og hjælper kandidaten med at finde en arbejdsplads for en kortere eller længere periode. Med kandidat menes den jobsøgende, som søger job hos Adecco. Denne kan både komme i arbejde som vikar eller ansættes i faste stillinger. Adecco Danmark består af 42 lokalafdelinger, som specialiserer sig indenfor forskellige områder såsom hospitality og financial. Adecco har en lang række virksomheder som kunder, eksempler på samarbejdspartnere er blandt andet Team Danmark, diverse jobcentre og foreningen Nydansker (Adeccos danske hjemmeside). Adecco har mennesker i centrum, hvorfor CSR er et oplagt område at arbejde med. Adecco har i længere tid arbejdet med fokus på social ansvarlighed 6. Det er i forlængelse af dette arbejde, man skal se virksomhedens indmeldelse i Global Compact. Adeccos arbejde med CSR og tilknytning til Global Compact bliver eksplicit fremhævet i en årlig undersøgelse om social ansvarlighed 7. Specialet handler hovedsagligt om den danske del af Adecco, men kommer alligevel ind på det internationale niveau, i og med den eneste rapport udelukkende omhandlende CSR fra Adecco er gældende for hele Adeccos virksomhed. 5 Formålet med et case-studie er at producere specifik viden om et bestemt område, som i vores tilfælde er virksomheden Adecco (Kvale 1996, s. 97 ff.). 6 Det første CSR-initiativ, Adecco beskriver, er fra 1985, hvor daværende Ecco i Frankrig opretter Emploi et Insertion, et initiativ tilbyder hjælp til udsatte grupper i samfundet i forhold til arbejdsmarkedsintegration (CSRrapporten, s. 12). 7 Undersøgelse af social ansvarlighed i virksomheder har den danske del af Adecco gennemført hvert år siden Her udspørges et repræsentativt udsnit af de danske virksomheder til deres kendskab til og arbejde med social ansvarlighed. Undersøgelsen handler altså ikke om Adeccos interne arbejde med CSR (Adeccos danske Undersøgelse af social ansvarlighed i virksomheder findes i litteraturlisten).

13 CSR og Global Compact I Global Compact ses tegn på, at CSR ikke blot er et udtryk for en flygtig tendens. Her blander magtfulde aktører sig i kampen: FN involverer i initiativet både virksomheder, andre organisationer og stater for at fremme tanken om social ansvarlighed i erhvervslivet. Global Compact baserer sig på en række konventioner fra FN og består grundlæggende af ti principper, som de virksomheder og organisationer, der tilslutter sig initiativet, skal ratificere 8. Principperne i Global Compact er baseret på retligt bindende regler, som Danmark har ratificeret og for de flestes vedkommende implementeret 9. Derfor kan det siges at være relativt omkostningsfrit for en dansk virksomhed at knytte an til initiativet, da principperne overordnet følges i virksomheden i forvejen grundet den danske lovgivning. De ti principper er opdelt i forskellige emner, der omhandler henholdsvis menneskerettigheder, arbejde, miljø og antikorruption. De er bredt formulerede, og der eksisterer derfor et bredt fortolkningsrum for de organisationer og virksomheder, der vælger at indgå i samarbejdet. Principperne er sandsynligvis så brede, fordi FN har vurderet, at det ellers ville være for vanskeligt at få organisationerne til at knytte an til initiativet. Det resulterer dog også i, at de der kan forekomme store afvigelser i de forskellige CSR-politikker, der knytter an til Global Compact. Fortalere fremhæver, at Global Compact initiativets styrke er, at det udgør en universel og enkel referenceramme, samtidig med at det er fleksibelt og lægger vægt på proces, læring og løbende forbedringer (CSR kompassets hjemmeside). Fortalerne mener desuden, at det brede samarbejde giver CSR et solidt fundament og gode muligheder for at blive en del af fremtidig ledelsespraksis. CSR bliver mere slagkraftigt, da FN har sat prestige og legitimitet på spil for at fremme dets udbredelse. Alligevel minder Global Compact om mange af de beskrevne initiativer, da der her 8 Human Rights Principle 1: Businesses should support and respect the protection of internationally proclaimed human rights; and Principle 2: make sure that they are not complicit in human rights abuses. Labour Standards Principle 3: Businesses should uphold the freedom of association and the effective recognition of the right to collective bargaining; Principle 4: the elimination of all forms of forced and compulsory labour; Principle 5: the effective abolition of child labour; and Principle 6: the elimination of discrimination in respect of employment and occupation. Environment Principle 7: Businesses should support a precautionary approach to environmental challenges; Principle 8: undertake initiatives to promote greater environmental responsibility; and Principle 9: encourage the development and diffusion of environmentally friendly technologies Anti-Corruption Principle 10: Businesses should work against all forms of corruption, including extortion and bribery. (Global Compacts hjemmeside). 9 Her er tale om ILO s konventioner og FN s konventioner om menneskerettigheder. FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder er ikke retsligt bindende. Men den praktiske juridiske udmøntning af Verdenserklæringen i international lov, som er FN s konvention om civile og politiske rettigheder og FN s konvention om økonomiske og sociale rettigheder, er både ratificerede og implementerede i Danmark. I Wien i 1993 blev alle rettighederne erklæret for ligestillede og universelle af FN, hvorefter den største udfordring har været at implementere dem (Lawhouse hjemmeside, Kommunikation nøglen til Corporate Social Responsibility ).

14 opstilles en række principper eller meget brede standarder, som man opfordrer organisationer og virksomheder til frivilligt at forpligte sig på. Udover ratificering forpligter virksomhederne sig til løbende at indberette om implementering til Global Compact (Communication On Progress, COP). Der er hverken krav om, at alle principperne skal implementeres på en gang, eller hvordan dette skal gøres. Hvis ikke virksomhederne overholder kravet om årlig tilbagerapportering om deres CSR-politik og initiativer til Global Compact, træder sanktioner i kraft i forhold til hvor mange gange i træk, virksomheden ikke har opfyldt kravet. Indenfor de første to år efter en virksomhed har knyttet an til initiativet, skal den rapportere om status i forhold til arbejdet med CSR. Hvis dette ikke bliver gjort, vil virksomheden i første omgang blive registreret som værende non-communicating på hjemmesiden. Hvis den følgende årlige rapportering også udebliver, vil virksomheden blive forflyttet til en liste over inactive på hjemmesiden, hvorved tilknytningen mellem virksomheden og Global Compact ophæves herunder retten til at deltage i diverse arrangementer arrangeret af Global Compact og til at benytte Global Compacts navn og logo. Hvis virksomheden igen ønsker at blive optaget på listen over aktive medlemmer, skal den blot sende en afrapportering til Global Compact (Global Compacts hjemmeside, Communication On Progress, FAQ). Sanktionerne kan ses som en balancegang mellem et forsøg på at bevare og højne initiativets integritet, men samtidig at kunne fastholde og tiltrække nye virksomheder og organisationer ved ikke at stille for store krav, da det jo er frivilligt at deltage. I starten af 2007, hvor empirien er indsamlet, står den overordnede Adeccokoncern i Schweiz på listen over ikke-kommunikerende virksomheder, listen noncommunicating, hvor det danske datterselskab stadig står på listen over virksomheder, som er aktive 10. Opsummering Specialet argumenterer ud fra den tese, at de relative brede principper i Global Compact giver virksomheder, der knytter an til initiativet, et åbent rum for kontingens det vil sige, for valg der ikke er nødvendige men ej heller umulige - og således store frihedsgrader i forhold til fortolkning af 10 På Global Compacts hjemmeside står således: On 1 January 2007, the Global Compact Office will remove an additional 203 companies from its list of participants for failure to meet consecutive Communication on Progress (COP) deadlines. [ ] We are disappointed each time a company is delisted from the Global Compact, but this is a necessary measure to uphold the value of the good efforts being made by the majority of our participants, said Georg Kell, Executive Director of the Global Compact. (Global compacts hjemmeside, news, 18/1, 2007).

15 CSR. Strategiske overvejelser blandt andet i forhold til kompleksitet, risiko og image gør, at oversættelsen af Global Compact i virksomheden kan afvige betydeligt fra de oprindelige intentioner og logikker, der gennemsyrer de overordnede principper. Dermed opstår en afstand, som er problematisk for alle parter, da den kan skabe yderligere forvirring om, hvad social ansvarlighed er. Samtidig antages det, at der også eksisterer en afstand inde i den enkelte virksomhed mellem de overordnede refleksioner på ledelsesniveau, og den idé medarbejderne har om social ansvarlighed. Hvis der forekommer inkonsistens i virksomheden ved forskellige opfattelser af CSR, kan det true virksomhedens troværdighed og image. Specialet afdækker på hvilke punkter, fortolkningerne særligt afviger fra hinanden. At CSR er præget af et overudbud af mening er netop et af de aspekter, der oftest kritiseres i forhold til CSR, da det paradoksalt truer med at tømme det for indhold. Ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv findes ingen endelig mening eller indhold, men i stedet kampe for at erobre definitionsmagten. Der findes forskellige strategier herfor: FN s Global Compact kan ses som en sådan, hvor den måde, hvorpå Adecco kommunikerer om social ansvarlighed, kan ses som en anden. I specialet fokuseres altså på Adeccos strategi, hvordan denne oversættes i virksomheden, hvilke risici der tages i denne forbindelse samt hvad der går tabt i oversættelsen. Vi mener, denne tilgang er relevant både i forhold til den interne oversættelse i virksomheden og i forhold til de fleste overordnede CSR-initiativer, hvor den samme afstand sandsynligvis vil være at finde mellem de overordnede principper, og hvordan de omsættes i praksis i virksomheden. Hvordan bruger Adecco Global Compact i egen kommunikation om CSR, og hvilke beslutninger træffes i denne forbindelse? Hvordan oversættes ledelsens strategi i medarbejdernes kommunikation, og hvilke risici medfører de forskellige oversættelser?

16 . 2. Teoripræsentation I det følgende afsnit præsenteres de teoretikere og begreber, der indgår i analysen. En yderligere uddybning af sammenhængen mellem teori og empiri findes i det efterfølgende kapitel om analysestrategi. Systemteori og de tilknyttede begreber af den tyske teoretiker Niklas Luhmann udgør størstedelen af specialets teoretiske tyngde. Den epistemologiske tilgang gør det muligt for os, at iagttage CSR ud fra den iagttagelse henholdsvis Adeccos medarbejdere og ledelse har heraf. I det følgende beskrives kort Niklas Luhmanns systemteori som udgangspunkt for de følgende begreber, herunder hans opfattelse af iagttagelse, kommunikation og systemer. Herefter beskrives mediet moral, som indtager en vigtig plads i analysen, da Adecco iagttager sig selv gennem et moralsk blik, fordi værdiledelse udgør styringsværktøj for organisationen. Beslutning, risiko og styringsværktøj er indbyrdes relaterede i analysen og beskrives således i forhold til hinanden. Opfattelsen af styringsværktøj er udviklet af professor Niels Åkerstrøm Andersen og lektor Niels T. Thygesen med inspiration fra Luhmanns systemteori. Herefter beskrives to supplerende perspektiver: Organisationsteoretiker Nils Brunssons teori om organiseret hykleri forklarer, hvordan en moderne virksomhed kan håndtere modsatrettede forventninger fra omverdenen ved at hykle. Når en virksomhed skal tage socialt ansvar udover den sædvanlige hensyntagen til en økonomisk bundlinje, tager den af og til en risiko og hykler. Slutteligt illustrerer professor Yiannis Gabriel med sine metaforer om Glass Palace og Glass Cage den moderne virksomheds dilemma i forhold til at være åben og gennemsigtig; dette skal få virksomheden til at fremstå bedre i omverdenens øjne, men bevirker samtidig, at medarbejderne får mindre rum til at agere og føler sig mere kontrolleret. Gennem analysen er der fokus på, hvordan denne dobbelthed toner frem i Adecco, og hvilke risici den medfører 2.1. Systemteori Niklas Luhmann ser samfundet, som bestående af systemer, der er funktionelt differentierede. Tidligere var samfundet indrettet anderledes - først var det segmentært differentieret siden

17 stratifikatorisk differentieret 11, hvor det i dag primært er funktionelt differentieret. Her har sprog og praktikker udviklet sig i forhold til bestemte emner, som er udslagsgivende for, hvem der kan tale med i kommunikationen. Kommunikationen er altså delt op i forhold til den saglige dimension og ikke som tidligere i forhold til den sociale dimension (Andersen & Born 2001, s. 124). I det følgende gives en indføring i systemteorien, som er nødvendig for at forstå det begrebsapparat, specialets analyse betjener sig af, da Niklas Luhmanns teoriunivers kan virke kontraintuitivt. Der er således tale om en kort gennemgang af de dele af teorien, der er relevante i forhold til de udvalgte begreber. For at etablere den platform, hvor ud fra de følgende beskrevne begreber kan forstås, introducerer vi først vores opfattelse af Luhmanns forståelse af iagttagelse, hvorefter systemerne og deres indbyrdes forhold beskrives Iagttagelse En iagttagelse er det, man gør, når man markerer et punkt på den ene side af en forskel. Den side der markeres, er dermed den markerede side, den anden den umarkerede 12. Hvis der ikke bliver lagt en skelnen til grund for iagttagelse, er det ikke muligt at iagttage noget som helst. I en iagttagelse er det ikke muligt at iagttage den anden side af forskellen, til trods for at det er enheden af forskellen, der er afgørende for ens måde at lave iagttagelser på. Videnskab er her defineret som iagttagelse af andres iagttagelse, altså en anden-ordens-iagttagelse. Den iagttagelse, vi iagttager, tager derfor udgangspunkt i opdelingen system omverden; der findes ingen vej ud af iagttagelsen, og forskningsgenstanden fremstår således som et produkt af iagttagelsen 13. Denne erkendelse betyder, at videnskabens iagttagelser og i det hele taget alle slags systemers iagttagelser altid vil være præget af blinde pletter, dvs. at man ikke ved, at man iagttager via en forskelstænkning og derved altid vil være afskåret fra at gøre bestemte iagttagelser 14. Ved at have valgt et bestemt udgangspunkt for iagttagelse - den systemteoretiske teori er specialet heller ikke fri for blinde pletter. Specialet er 11 Segmentær differentiering er, hvor samfundet er differentieret i ens delsystemer, som stammer, landsbyer og familier. De sociale systemer er i det stratifikatorisk differentierede samfund fordelt i forhold til forskellige lag, som eksempelvis adel, bønder og fæstebønder. 12 Luhmann har ladet sig inspirere af George Spencer Browns definition på forskel, hvori det pointeres, at det er umuligt at iagttage begge sider af en forskel samtidigt. Luhmann anvender her også Spencer Browns forskelstegn for at kunne illustrere, hvorledes der skelnes mellem de to sider af formen (Luhmann, 1993, s.14f): Et system er formen for en sondring og har altså to sider: Systemet (som er formens inderside) og omverdenen (som er formens yderside). Først begge sider udgør en sondring, udgør formen, udgør begrebet. Omverdenen er altså lige så vigtig, lige så uundværlig for denne form som systemet selv er (Luhmann 1997, s.65). 13 Videnskab udgør et kommunikerende system, der iagttager ud fra koden sandt falsk. Dette betyder, at den iagttagelse, der gøres [ ] altid peger tilbage til egne distinktioner og kategorier, og derfor er videnskabelig kommunikation altid en selvreferende proces (La Cour, Knudsen & Thygesen 2005, s.5). 14 De blinde pletter er uundgåelige, da de kun kan iagttages ved en anden iagttagelse, der igen vil have egne blinde pletter, der ikke kan undgås.

18 således blot et udtryk for en bestemt form for iagttagelse (La Cour, Knudsen & Thygesen 2005, s.5ff.). Ved at indtage en position som en anden-ordens-iagttager iagttager man, hvad det er for en skelnen, der ligger til grund for den første iagttagelse, dvs. man laver en iagttagelse af en førsteordens-iagttagelse Om systemer Niklas Luhmanns systemteori bygger på en antagelse om, at det moderne samfund består af funktionelt differentierede systemer. Disse systemer er alle skabt af kommunikation, og det eneste, de skaber, er kommunikation. Luhmanns systemteori forklarer, hvorledes funktionssystemerne, som alle er lukkede om sig selv, resulterer i et samfund præget af stor kompleksitet (Luhmann 2000, s.72f.). Systemer er autopoetiske, hvilket vil sige, at de er lukkede om sig selv. Med autopoeisis forstås, at intet system kan operere uden for sine egne grænser, dvs. at der er tale om operativt lukkede autopoeitiske systemer (Luhmann 2000, s. 72; Luhmann 1997, s.66). Det er umuligt for andre at se, hvad der foregår inde i de forskellige systemer. Eksempelvis er det ikke muligt at vide, hvad andre tænker, da psykiske systemer er lukkede (Luhmann 2000, s.76). Verden er differentieret i tre systemer; det sociale, det psykiske og det biologiske system. Det sociale system er igen differentieret i tre forskellige sociale systemer; organisationssystem, interaktionssystem og samfund. De sociale systemer knytter i deres kommunikation an til forskellige funktionssystemer, blandt andet det politiske, det økonomiske og kærlighedens funktionssystem (Luhmann 1982, s.200f.). Hvert funktionssystem har en kode, som de sociale systemer kobler sig til. Hvor kommunikationen i organisationssystemer er afgrænset i forhold til den sociale dimension de, der er medlem, kan deltage er kommunikationen i funktionssystemernes kode afgrænset i den saglige dimension. Funktionssystemerne iagttager sig selv og deres omverden ud fra koden, som udgøres af en forskel 15. Koden er binær og består af henholdsvis en positiv og en negativ værdi, hvorudfra hele verden kan begribes. Den positive værdi 15 Eksempelvis er det økonomiske funktionssystems kode betale ikke betale, kærlighedens funktionssystems kode elsket ikke-elsket og det politiske funktionssystem, som har to forskellige koder; styrer styret samt regering opposition. Koderne kommunikeres i et medie; økonomiens er penge, kærlighedens er kærlighed, politikkens er magt osv.

19 er udtryk for den stræben eller motivation, der kommunikeres om, hvor den negative åbner for mere refleksive overvejelser (Andersen & Born 2001, s.124 ff.). Koden kommunikeres i et medie, som medvirker til at reducere kompleksitet ved at fiksere kontingens (Rennison 2005, s.6). Da funktionssystemer er lukkede om sig selv, kan de heller ikke kommunikere med hinanden. Derimod er de i stand til at høre støj fra de andre funktionssystemer. Denne støj kan det enkelte funktionssystem vælge at oversætte eller ignorere. Funktionssystemer kan dog vælge at koble sig til et andet funktionssystem, hvilket kaldes en strukturel kobling. Dette sker ofte i forbindelse med en beslutning, hvor et funktionssystem indhenter argumenter fra et andet system og oversætter det i forhold til sin egen kode og kommunikation. En strukturel kobling bygger på tillid til et andet funktionssystem, idet funktionssystemet stoler på, at den information, det benytter fra et andet funktionssystem, er korrekt (Luhmann 1993, s.163). I analysen vil kodificeringer eller forskelle, der knytter an til forskellige funktionssystemer, emergere. Her vil de relevante funktionssystemer løbende blive introduceret. Om organisationssystemer Af de tre systemer samfund, organisationssystem og interaktionssystem - er organisationssystem centralt i dette speciale. Virksomheden Adecco kan ved hjælp af systemteorien beskrives som et organisationssystem. En organisation er et socialt system, som kommunikerer gennem beslutninger. Beslutningerne skal ses som en stillingtagen til ofte forskellige og divergerende sociale forventninger i omverdenen, som kommer til udtryk gennem kommunikation (Andersen, N. 2001, s.10). Organisationer er ligesom samfundet komplekse, og for at overkomme denne kompleksitet differentieres organisationssystemerne internt i delsystemer. Delsystemer kan iagttages i form af eksempelvis datterselskaber, projektafdelinger eller kontorer. Delsystemer opstår, når organisationen genindfører forskellen mellem sig selv og omverden i organisationen, eksempelvis mellem ledelse og medarbejdere (Andersen, N. 2001, s.22). Ved hjælp af begreber som organisation og delsystem er det muligt at iagttage Adecco både som en enhed, men også som en organisation, der forsøger at imødekomme de krav, som omverden stiller til den ved at differentiere sig i delsystemer. Adecco er differentieret i en række forskellige delsystemer, som hver kan have særlig tilknytning til forskellige funktionssystemer, deres medier og forskelle.

20 En genindførsel af en forskel sker, når det som stod på den markerede side, kommer over på den umarkerede side. Et godt eksempel på dette er det politiske funktionssystem med koden regering opposition. Ved et valg kan de, som inden valget udgjorde oppositionen, blive valgt ind i regeringen, og bliver da til regering, mens den tidligere regering bliver til opposition. Systemet genindfører forskellen system omverden i systemet selv (Andersen 1999, s.113 f.) Mediet moral De for analysen relevante funktionssystemer bliver løbende beskrevet i analysen, hvor de er aktuelle. Da moral ikke er et funktionssystem, men indgår som en stor del af analysen, bliver det beskrevet indgående i det følgende. Ved hjælp af systemteoriens begreb om moral iagttages, hvordan der kommunikeres om moral i samfundet, men da der er tale om en deskriptiv tilgang, er det ikke muligt at vurdere iagttagelsen moralsk eller give bud på, hvordan kommunikationen bør være (Vallentin 2002, s.119). I stedet kan analysen yde et refleksivt bidrag til forståelsen af moral i forhold til CSR. Ifølge Lektor Steen Vallentin handler Luhmanns moralbegreb om, [ ] hvordan moralsk kommunikation virker som kommunikation (Vallentin 2002, s.122ff.). Moral er ikke et funktionssystem men et medie, der ikke er symbolsk generaliseret som f.eks. penge og ret: Der er intet moralsk funktionssystem, fordi der ikke er simple regler eller programmer for, hvordan de to poler i den moralske kode skal fordeles. (Thyssen 2000, s.49). Moral er således ikke særligt knyttet til et bestemt domæne i samfundet. Moralsk kommunikation kan forekomme indenfor det enkelte funktionssystem, men de koder, funktionssystemerne er bundet op på i kommunikation, er struktureret således, at de ikke tager hensyn til moral (Vallentin 2005, s.8). Det betyder, at funktionssystemerne i forhold til omverdenen agerer amoralsk, idet de kun orienterer sig i forhold til egne koder. Moralen appliceres således i forhold til bestemte funktionskoder og kan ikke fungere som en metakode i samfundet som system (Vallentin 2002, s.123f.). Moralen har alligevel et funktionssystems træk ved, at der iagttages gennem en binær kode, der har en funktion, som Luhmann kalder fordeling af agtelse (Thyssen 2000, s.63). Moralens kode består af forskellen agtelse misagtelse, hvor man benytter begge sider af forskellen som ramme for diskussioner om emner, der indebærer moralske aspekter (Luhmann 2000, s.280). Luhmann skelner således mellem to betydninger af det gode : det gode som den moralske

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER

UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2013 DECEMBER LEDELSESPÅTEGNING Hos Euro Code har vi valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med respekt for menneskerettigheder, arbejdstager

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2015 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er 6. gang vi udarbejder en rapport

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS

COMMUNICATION ON PROGRESS COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2010 Moment A/S Moment er specialiseret i Studiejob & Vikariater, Rekruttering & Search og Outplacement. Derudover står vi bag Moment Medier, som er

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2012 Moment A/S Introduktion Igen i år har vi i Moment den glæde at kunne være med i FN s Global Compact-initiativ. Det er tredje gang vi udarbejder

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Global Compact Annual Communication on Progress (COP)

Global Compact Annual Communication on Progress (COP) Global Compact Annual Communication on Progress (COP) Scanprint A/S Jens Juuls Vej 2 DK-8260 Viby J Denmark Mogens Larsen CEO Date: 06. august 2012 Membership date: 24. September 2010 Number of employees:

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782

Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Ole Thyssen: Værdiledelse Om organisationer og etik Gyldendal, 1997 ISBN 8700311782 Resume Værdiledelse er en 90'er-model inden for virksomhedsledelse, som inddrager andre end økonomiske hensyn, f.eks.

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet?

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? Nov 2010; JUC@alectia.com 3010 9708 krhe@man.dtu.dk 4525 6068 DS 26001 2. høring netop slut Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006. Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen.

! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006. Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen. ! "#" $# #%"! & Roskilde Universitetscenter, Efteråret 2006 Forvaltning, Ledelse og Organisation, 3. modul. Vejleder: Anne Hatting. Af: Signe Nørgaard Haagensen. 1. PROBLEMSTILLING 1 1.1 PROBLEMFELT 1

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 15. Social Responsibility. En introduktion. 19

Indholdsfortegnelse. Forord 15. Social Responsibility. En introduktion. 19 Indholdsfortegnelse Forord 15 DEL 1 Social ansvarlighed i teorien 17 1 Virksomheders sociale ansvar Corporate Social Responsibility. En introduktion. 19 Hvad er CSR?................................................

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

DE NYE PIONERER. Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden

DE NYE PIONERER. Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden DE NYE PIONERER Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden TANIA ELLIS DE NYE PIONERER Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden Jyllands-Postens Forlag

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

MISSION, VISION OG FORRETNINGSIDÉ

MISSION, VISION OG FORRETNINGSIDÉ MISSION, VISION OG FORRETNINGSIDÉ Mission 2 Vision 3 Oms 3,9b Strategiudvikling 4 JYSK VALUES 5 JYSK LEADERSHIP 6 1 MISSION JYSK ønsker at gøre tingene på sin egen måde. Derfor har JYSK skabt et fundament

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas.

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas. Kódex správania Kó Kódex správania E ode of Conduct Eet ttiset ohjeet Etikos kodeks deksas Kode eks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex enskod iska regler Etisk regelsæ Kodeks p Eettiset ohjeet

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere