Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene."

Transkript

1 Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning på området, og samtidig indkredse den del af de socialøkonomiske virksomheder som er i fokus i denne undersøgelse. Når Aarhus kommune har valgt at kalde sin strategi for området en strategi- og handlingsplan for fremme af socialøkonomiske iværksættere giver dette referencer både til begrebet om socialt entreprenørskab/iværksætteri, og begreberne socialøkonomi og socialøkonomiske virksomheder. Denne flertydighed er et godt billede på den kompleksitet som karakteriserer området både i et internationalt og et dansk perspektiv. Området er således præget af at der er en række forskellige politiske-, forskningsmæssige- og aktørinteresser og forståelser som i nogle sammenhænge er sammenfaldende; men på andre områder kan ses som divergerende. Socialøkonomi i Europa Når der på EU niveau tales om den sociale økonomiske sektor, ses denne som rammen om en række forskellige virksomhedsformer som har det til fælles, at de adskiller sig fra markedsøkonomien ved at deres primære formål ikke er at skabe profit; men at opfylde nogle sociale og samfundsmæssige behov og samtidig udvise ansvarlighed (accountability) over for interessenterne. 1 EU kommissionen skønner at socialøkonomien i Europa udgør 10% af alle virksomheder og står for 6% af beskæftigelsen. Det hører med til billedet, at de kooperative virksomheder og non-profit organisationer (herunder banker, forsikringsselskaber, detailhandel og selvejende institutioner samt frivillige organisationer) udgør en væsentlig del af virksomhederne. 2 Der er altså på EU niveau en forståelse af den socialøkonomiske sektor som rummer både de kooperative virksomheder, selvejende institutioner, frivillige foreninger og det vi i Danmark forstår som de socialøkonomiske virksomheder, som har et eksplicit socialt formål. De fælles karakteristika der peges på er: - At virksomhederne ikke primært har et økonomisk formål - At virksomhederne opfylder et samfundsmæssigt behov - At de udviser ansvarlighed over for interessenterne GEM undersøgelse af socialt entreprenørskab i Danmark Den seneste undersøgelse af socialt entreprenørskab/iværksætteri som er gennemført i Danmark er det delstudie af socialt entreprenørskab som var en del GEM undersøgelsen i GEM (Global Entrepreneurship Monitor) er en verdensomspændende undersøgelse af entreprenørskab som har løbende studier af entreprenørskab i lande, og som sammenligner og peger på muligheder og barrierer i landene. I den danske GEM undersøgelse af socialt entreprenørskab er 4000 personer blevet spurgt til deres involvering i socialt entreprenørskab. Socialt entreprenørskab defineres i spørgsmålene som: start af, ledelse af, eller deltagelse i aktiviteter, organisationer eller initiativer som har et særligt socialt, miljømæssigt eller lokalsamfundsmæssigt formål. 3 I spørgsmålet specificeres det at: Det kunne for 1 Hulgård, Lars og Andersen, Linda: Socialt Entreprenørskab i Danmark status 2009, CSE Publications 2 Når det er interessant i denne sammenhæng at nævne socialøkonomien i EU er det også fordi der i EU s Social Fond i er fokus på socialøkonomi og fremme af beskæftigelsesindsatsen i de socialøkonomiske virksomheder samt kapacitetsopbygning i lokalsamfundsorganiseringer. 3 Schøtt, Thomas: Social and Commercial Entrepreneurship in Denmark 2009, SDU Danmark 2009 Side 1 af 5

2 eksempel være at yde service til særligt udsatte mennesker, at bruge økonomisk overskud til sociale formål, eller at organisere lokale aktiviteter, selvhjælpsgrupper, eller lignende 4 Undersøgelsens resultater viser at 32%, som må siges at være en relativt stor andel af den voksne danske befolkning, svarer at de i en eller anden form er er involveret i socialt entreprenørskab i den brede definition som er angivet oven for. Heraf 16% som deltagere eller medarbejdere, 10% som ledere og 6% som startere. Andre resultater i undersøgelsen er at de, som er involveret i socialt entreprenørskab overvejende (79%) er det som en frivillig indsats ved siden af deres normale arbejde. Det er primært medarbejdere eller deltagere som er frivillige, mens en større andel af startere og ledere har det sociale entreprenørskab som en del af eller hele deres normale beskæftigelse. Der spørges også til andelen af frivilligt arbejde i de foretagener som svarpersonerne er tilknyttet, her er andelen af foretagener hvor alle er frivillige i Danmark på 66% Det er en betydeligt højere andel end f.eks. England hvor andelen af frivillige er 49%. I undersøgelsen spørges også til det økonomiske grundlag, dvs. hvor stor en del af indtægterne som kommer fra salg af produkter eller betaling for service. Her viser svarene at den gennemsnitlige andel af salg og betaling for alle foretagener udgør 28% af indtægterne. Endelig kan det være interessant at se på motiverne til det sociale entreprenørskab, som de fremgår af undersøgelsen. Her konkluderer undersøgelsen at de involverede primært er motiverede af at være med til at løse et socialt-, miljømæssigt- eller lokalsamfundsproblem, at det giver en professionel tilfredsstillelse og at de er med til at skabe noget nyt. Økonomisk udbytte optræder i meget mindre grad som en motiverende faktor. Samlet kan det konkluderes at når vi ser på feltet for socialt entreprenørskab/iværksætteri er der et stort potentiale, forstået på den måde, at en relativt stor andel af den voksne befolkning på en eller anden måde er involveret i foretagener (virksomheder, foreninger, organisationer) som har som formål at imødekomme sociale-, miljømæssige- eller lokalsamfundsbehov. Sektoren er præget af en høj grad af frivillighed; men der er også en relativt stor del af startere og ledere for hvem det sociale entreprenørskab er en del eller hele deres job. De sociale foretagener financieres delvis ved salg og betaling; men den største del af indtægterne må antages at stamme fra offentlige tilskud og donationer af forskellig art. Socialt Entreprenørskab Som det fremgår af ovenstående arbejdes der i GEM undersøgelsen med en relativt bred definition af socialt entreprenørskab. Ser vi på den danske forskning på området er den forståelse af fænomenet som bringes i spil af forskerne på Center for Socialt Entreprenørskab på RUC en forståelse som rummer de tre faktorer. Social værdi, innovation og økonomisk aktivitet: socialt entreprenørskab er skabelsen af social værdi via innovationer, der ofte indebærer en økonomisk aktivitet 5 Forskerne påpeger at det sociale entreprenørskab i denne forståelse ikke udelukkende kan ses som et initiativ som resulterer i dannelsen af en socialøkonomisk virksomhed. Der kan også være tale om socialt entreprenørskab inden for en eksisterende organisation, det såkaldte intraprenørskab. I forhold til denne forståelse tolker vi Aarhus Kommunes anvendelse af betegnelsen Socialøkonomiske iværksættere som en betegnelse der i højere grad har fokus på den del af det sociale entreprenørskab som kan resultere i dannelsen af en socialøkonomisk virksomhed. 4 Andersen, Linda Lundgaard, Bager, Torben og Hulgård, Lars: Socialt Entreprenørskab, Syddansk Universitetsforlag Hulgård, Lars og Andersen, Linda: Socialt Entreprenørskab i Danmark status 2009, CSE Publications Side 2 af 5

3 EMES forskningsnetværkets definition af en social enterprise socialøkonomisk virksomhed 6 Det europæiske forskernetværk EMES 7 har gennem de seneste årtier arbejdet med at undersøge den social økonomiske sektor i Europa, herunder socialøkonomiske virksomheder og socialt entreprenørskab. EMES forskerne når på baggrund af en stor kvalitativ undersøgelse af socialøkonomiske virksomheder i Europa frem til at en karakteristik af en idealtypisk social enterprise, og peger på en række karakteristika som skal være til stede. 8 For det første er der de økonomiske kriterier, som indebærer at der er et salg af produkter eller services, at der er en økonomisk risiko (det er ikke en offentlig institution), og at der er ansatte som har en lønindkomst. For det andet de sociale kriterier, som indebærer at virksomheden har et mål om at virke til gavn for lokalsamfundet (community), at virksomheden er iværksat af borgerne, og at beslutninger ikke tages på baggrund af økonomisk ejerskab. For det tredje de demokratiske/styringsmæssige kriterier, som indebærer at virksomheden har en høj grad af autonomi, altså ikke er styret af det offentlige eller f.eks. en privat profitorienteret virksomhed. At der er en eller anden form for medindflydelse eller inddragelse i forhold til de mennesker som er involveret. Center for Socialøkonomi s definition Med afsæt i forskningen inden for området har interesseorganisationen Center for Socialøkonomi udarbejdet et sæt af kriterier for en socialøkonomisk virksomhed: Har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål Har et salg af ydelser og / eller produkter Geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet Er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor har et CVR-nr. Herudover peger Center for Socialøkonomi på yderligere tre karakteristika: Delkonklusion Innovation herunder nye produkter, ydelser eller nye måder at involvere samarbejdspartnere Brugerinvolvering og lokal forankring Partnerskaber på tværs af sektorer 9 Der er når vi ser på begreberne socialøkonomi, socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder en række fælles træk: - mange forskellige organisationsformer, kooperativer, virksomheder, selvejende institutioner, frivillige foreninger, sociale projekter, m.fl. 6 Den korrekte oversættelse af den internationalt anvendte betegnelse Social Enterprise, ville være Social virksomhed, i Danmark har betegnelsen Socialøkonomisk virksomhed imidlertid vundet så stor udbredelse, at vi i dette projekt har valgt ar bruge denne betegnelse Hulgård, Lars (2011) Social economy and social enterprise: an emerging alternative to mainstream market economy?, China Journal of Social Work, November Socialøkonomi, Center for socialøkonomi Side 3 af 5

4 - det sociale eller bredere samfundsmæssige formål, - en økonomisk aktivitet som ikke er profitorienteret, - en eller anden form for medinddragelse eller ansvarlighed i forhold til interessenterne. En kortlægning af de sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder i Aarhus vil således afhængigt af hvor snævert man definerer sektoren rumme et stort antal forskellige foretagener fra frivillige foreninger over kooperative virksomheder til selvejende institutioner 10 og sociale projekter. En sådan kortlægning kunne være meget interessant og ville sandsynligvis, også set i lyset af GEM undersøgelsens resultater, blotlægge et broget og mangfoldigt billede præget at stor foretagsomhed og engagement. En sådan undersøgelse ligger naturligvis uden for dette projekts mulighedsbetingelser. Men det er vigtigt for os inden vi foretager en afgrænsning af vores undersøgelsesfelt at redegøre for de eksisterende definitioner og forståelser af feltet, og hermed også pege på de potentialer som sektoren rummer ud over, at den kan medvirke til at fremme beskæftigelsesmulighederne for udsatte grupper af borgere. Hermed er vi nået til det som er i fokus for denne undersøgelse, nemlig at forsøge at kortlægge de socialøkonomiske virksomheder som har arbejdsmarkedsintegration som et af virksomhedens formål. Socialøkonomiske virksomheder og arbejdsmarkedsintegration En særlig gruppe af socialøkonomiske virksomheder er de virksomheder som har arbejdsmarkedsmarkedsintegration som et af virksomhedens formål. I det såkaldte PERSE 11 forskningsprojekt blev der foretaget kvalitative studier af WISE (Work Integration Social Enterprise) i 12 europæiske lande. I Danmark indgik 13 virksomheder i undersøgelsen 12. Blandt undersøgelsens resultater kan fremhæves, at i Danmark er denne gruppe af socialøkonomiske virksomheder afhængige af deres relation til den offentlige sektor, mere end 50% af ressourcerne kommer via samarbejdet med det offentlige, og en mindre del fra salg af produkter, der er således tale om et mix af ressourcer. Virksomhederne har en flere formål (multiple-goal), arbejdsmarkedsintegration er det primære formål; men også f.eks. at skabe kulturelle aktiviteter, og øge kvaliteten af hverdagslivet. Betydningen af netværk og social kapital fremhæves som en vigtig faktor i forhold til virksomhedernes mulighed for at overleve på længere sigt. Netværkene manifesterer sig f.eks. i bredden af sammensætningen af bestyrelserne. Endelig understreges betydningen af virksomhedernes evne til at skabe muligheder for medinddragelse og medbestemmelse for de borgere som virksomhedernes indsats retter sig imod. Det er bl.a på dette område virksomhederne adskiller sig fra almindelige private virksomheder; og det er dette fokus på medborgerskab som kan være med til at gøre de socialøkonomiske virksomheder til forum for vellykket arbejdsmarkedsintegration af udsatte borgere. 10 De selvejende daginstitutioner i Aarhus definerer således sig selv som non-profit organisationer som påtager sig et socialt ansvar i lokalområdet, og som er styret af brugerne. 11 Defourny Jacques og Nyssens, Marthe (2006): Defining social enterprise in Nyssens, Marthe (ed) : Social Enterprise, Routledge Hulgård, Lars og Bisballe, Thomas (2004): Work Integration Social Enterprises in Denmark Side 4 af 5

5 Aarhus Kommunes forståelse af hvad der kendetegner en socialøkonomisk virksomhed, som det er formuleret i strategien for området adskiller sig ikke fra de forståelser som er refereret ovenfor. 13 Undersøgelsen af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus og samarbejdet med jobcentrene Denne undersøgelse af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus som har arbejdsmarkedsintegration som et af virksomhedens formål vil med afsæt i den eksisterende forskning på området som der er redegjort for i det ovenstående have fokus på: - Virksomhedernes formål og forståelse af hvad det vil sige at være en socialøkonomisk virksomhed - Virksomhedernes økonomiske forhold og ansatte i henholdsvis ordinær og støttet beskæftigelse - Virksomhedernes demokratiske struktur; netværk, styring og medinddragelse - Virksomhedernes opfattelse af potentialer og barrierer i samarbejdet med jobcentrene I undersøgelsen af jobcentrene er vi interesserede i - Hvordan fungerer samarbejdet med de socialøkonomiske virksomheder - Hvilken rolle spiller virksomhedernes faglige ressourcer - Hvad karakteriserer særligt de socialøkonomiske virksomheder, styrker? - Evt. forslag til nye samarbejdsformer og fora Maja Juul-Olsen Elof Nellemann Nielsen og Esben Hulgård 13 Aarhus Kommune, Beskæftigelsesforvaltningen 2012: Strategi- og handlingsplan for fremme af social-økonomiske iværksættere og virksomheder i Aarhus Side 5 af 5

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder og samarbejdet med Aarhus Kommune

Socialøkonomiske virksomheder og samarbejdet med Aarhus Kommune Socialøkonomiske virksomheder og samarbejdet med Aarhus Kommune Rapport om et forsknings- og udviklingsprojekt Rapporten er udarbejdet af Maja Juul-Olsen, Esben Hulgård og Elof Nellemann Nielsen, Videncenter

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland

SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland 1. Baggrund SjællandSeminaret 14. april 2010 tog det første målrettede skridt til at samle offentlige og private aktører

Læs mere

Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd. en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune

Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd. en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune Når socialt ansvar og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd en strategi for socialøkonomisk vækst i Kolding Kommune Center for Socialøkonomi, oktober 2009 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 1. Socialøkonomien

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Referensgruppmöte Unge i Norden. Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab Professor, phd, Roskilde Universitet

Referensgruppmöte Unge i Norden. Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab Professor, phd, Roskilde Universitet Referensgruppmöte Unge i Norden April 2015 Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab Professor, phd, Roskilde Universitet Indhold Kort præsentation af Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede: Jeppe Bøje

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder [Måned] [årstal] September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede:

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen Social inklusion i et vækstperspek2v Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen På dagsordenen Hvad er Den Sociale Kapitalfond Hvad kendetegner sociale og socialøkonomiske virksomheder

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning

NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1. 1. Sammenfatning Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og udvikling Sagsnr. 251463 Brevid. 1877149 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk NOTAT: Forslag til Socialøkonomisk Strategi - Bilag 1 25. marts

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

Introduktion til. TAGDEL.dk. Mange muligheder! TAG DEL TAG DEL. vores samfund

Introduktion til. TAGDEL.dk. Mange muligheder! TAG DEL TAG DEL. vores samfund Introduktion til TAGDEL.dk - VORES SAMFUND TAGDEL.dk er et nyt landsdækkende socialt medie for aktivt medborgerskab til borgere, foreninger, offentlige institutioner, virksomheder, m.fl. TAGDEL.dk er en

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER & JAMMERBUGT KOMMUNE. Vækst Udvikling Samarbejde Socialt ansvar VIRKSOMHEDERNE PARTNERSKABET VISIONEN

PARTNERSKABSAFTALE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER & JAMMERBUGT KOMMUNE. Vækst Udvikling Samarbejde Socialt ansvar VIRKSOMHEDERNE PARTNERSKABET VISIONEN PARTNERSKABSAFTALE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER & JAMMERBUGT KOMMUNE Vækst Udvikling Samarbejde Socialt ansvar VIRKSOMHEDERNE PARTNERSKABET VISIONEN Socialøkonomiske virksomheder viser vejen Socialøkonomiske

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Socialt entreprenørskab i Danmark status 2009

Socialt entreprenørskab i Danmark status 2009 CSE Publications 06:09 Socialt entreprenørskab i Danmark status 2009 Lars Hulgård og Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab hulg@ruc.dk og lla@ruc.dk Roskilde Universitet Work in Progress

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark INTRODUKTION TIL LUNDBECK Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark LUNDBECK: KORT FORTALT Lundbeck er en global medicinalvirksomhed med speciale i hjernesygdomme Vi arbejder med forskning og udvikling af

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Anbefalingsrapport FRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER September 2013 Udgivet af Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, september 2013 ISBN: 978-87-7546-447-0 (onlineudgave) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Fokus på socialøkonomiske virksomheder. Notat om socialøkonomiske virksomheder med beskæftigelsesfremmende og jobskabende formål.

Fokus på socialøkonomiske virksomheder. Notat om socialøkonomiske virksomheder med beskæftigelsesfremmende og jobskabende formål. Notat om socialøkonomiske virksomheder med beskæftigelsesfremmende og jobskabende formål August 2012 Ellen Jensen, seniorkonsulent Ellen Jensen og Marianne Saxtoft, juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Innovation af social praksis i samspil med borgerne. Broer til borgerinddragelse, 4. 12 2013

Innovation af social praksis i samspil med borgerne. Broer til borgerinddragelse, 4. 12 2013 Innovation af social praksis i samspil med borgerne Om organisatoriske rammer, professionelle paradokser og co-production, når borgeren står i centrum for egen sag. Broer til borgerinddragelse, 4. 12 2013

Læs mere