Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden"

Transkript

1 Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice ATV temadag 9. marts 2015, Vingsted

2 Baggrund Temperaturforholdene i luften styrer varmemængden der skal bruges til opvarmning af bygninger Temperaturforholdene under jordoverfladen og de termiske egenskaber i undergrunden styrer hvor meget energi der kan indvindes fra jordvarmeboringer

3 Formål Regionale variationer i lufttemperatur belyses ved at analysere DMI s temperaturdata Temperaturforholdene i de øvre jordlag (<250 m) sammenstilles på baggrund af eksisterende og nye temperaturdata => Første landdækkende sammenstilling af temperaturforhold i de øvre jordlag.

4 Indhold Lufttemperatur Regionale variationer i sæsontemperatur Regionale variationer i opvarmningsbehov graddage Temperaturforholdene i de øvre jordlag (> 250 m) Datagrundlaget Overfladevariationers indtrængning i undergrunden (årstidsvariation, klimavariation seneste 150 år) Regionale og dybdemæssige variationer i temperatur Temperaturgradienter og lithologi Møller et al D9 Temperatur og temperaturgradienter ved og under jordoverfladen i relation til geologi. EUDP rapport. temperatur_og_temperaturgradienter.pdf

5 Sæson Lufttemperatur 2 m højde Middeltemperatur Data fra DMI s klimanet for Regionale temp. forskelle på 1-1,5 C (tilsvarende variationer i årsmiddeltemperatur) Standardafvigelse på 1-2 C, (størst om vinteren)

6 Lufttemperatur 2 m højde Graddage et mål for opvarmningsbehovet i fyringssæsonen Data fra DMI s klimanet for Regionale forskelle (Middelværdi) > 300 graddage ~ 12% I de koldeste fyringssæsoner: flere graddage (15-20%). Altså: Regionale forskelle i opvarmningsbehov

7 100 m Temperatur i undergrunden Temperaturen ved jordoverfladen: Bestemt af den varme som tilføres fra solen. Varierer i forhold til regionale og lokale klimatiske forhold. Temperaturvariationen i jordoverfladen vil overlejre de ellers langtidsstabile temp.gradienter årstidsvariationen klimaændringer Temperaturen vil generelt stige med stigende dybde. Stigningsraten = temperaturgradienten [ C/100m] Varmestrøm = temperaturgradient varmeledningsevne Temperaturgradient = varmestrøm/varmeledningsevne 2,2 C

8 Temperatur i undergrunden Nøjagtig information om temperatur i undergrunden opnås ved målinger i borehuller, hvis temperatur er i ligevægt med de omgivende jordlag. Forstyrrelser: Borearbejde Intern vandbevægelse (uforet boring) Vandbevægelse pga. pumpning Fejlagtig gradient Fejlagtige temperaturer Evt. brugbar bundtemperatur

9 Datagrundlaget Temperatur i undergrunden Uforstyrrede temp.- logs: 54 Repræsenterer forskellige geologiske aflejringer og landsdele (fra IG-AU og GEUS forskningsprojekter) Temperaturinformation fra 193 borehuller (IG-AU, GEUS og GERDA databasen), GERDA databasen: 1019 temp.-logs fra 743 boringer er vurderet. Bundtemp.: 120 Indstrøm.temp. i åbne kalkboringer: boringer er logget i projektet af IG-AU og GEUS. Heraf er 22 anvendt i analyserne.

10 Temperatur i undergrunden Årstidsvariationen: Sommerens varme og vinteren kulde trænger ned i jorden samtidig med at amplituden dæmpes. Horn Målinger i 3 borehuller (Horn, Jebjerg og Harre) gennem projektperioden har vist en årsvariation på: ~ +/- 2,5 C i 5 m < +/- 0,5 C i 10 m < +/- 0,05 C i 20 m

11 Leret Sandet Lerede aflejringer Temperatur i undergrunden I relation til klimaforandringer over de seneste 150 år Danmarks årsmiddeltemperatur Glattet, svarende til en 30 års glidende middel Harre: 1985 og ,56 C i 20 m 0,11 C i 50 m 0,03 C i 90 m 0,8 C siden 1985 ~1 C på 40 år 1,6 C på 135 år Jebjerg: 1985 og ,52 C i 20 m 0,23 C i 50 m 0,12 C i 90 m Klimatisk betinget forstyrrelse af temperatur og gradienter til dybder på m

12 Temperatur i undergrunde Temperatur i m dybde Data fra alle uforstyrrede temp.-log og bundtemp.

13 Temperatur i undergrunde Temperatur i m dybde Data fra alle uforstyrrede temp.-log og bundtemp. Middel = 8,9 Min = 7,4 Max = 11,0 Middel = 9,9 Min = 7,3 Max = 12,0 Middel = 11,6 Min = 8,7 Max = 15,0

14 Temperatur i undergrunde Temperatur i m dybde Data fra alle uforstyrrede temp.-log og bundtemp. Middel = 8,9 Min = 7,4 Max = 11,0 Middel = 9,9 Min = 7,3 Max = 12,0 Middel = 11,6 Min = 8,7 Max = 15,0

15 Temperatur i undergrunde Temperatur i m dybde Data fra alle uforstyrrede temp.-log og bundtemp. Betydelige temperaturvariationer Middel = 8,9 Middel = 9,9 Min = 7,4 Min = 7,3 Max = i 11,0 samme dybde: Max = 12,0 50 m: 7,4-11,0 C 100 m: 7,3-12,0 C 200 m: 8,7-15,0 C Middel = 11,6 Min = 8,7 Max = 15,0

16 Temperatur i undergrunden Temperaturgradienter og lithologi sammenhæng: Temperaturgradient = varmestrøm/varmeledningsevne Gradienter beregnet over 20 m interval knyttet til lithologitype i samme interval. Analysen opdelt i: potentiel forstyrrede gradienter m dybde uforstyrrede gradienter > 100m dybde 1 C/100m 4 C/100m

17 Temperatur i undergrunden Temperaturgradienter for Miocæne og Oligocæne aflejringer m > 100 m Aflejringstype Middelværdi Middelværdi Neogen, samlet 1,49 2,12 Glimmer og kvartssand og grus 0,75 1,52 Glimmerler 1,24 1,76 Oligocænt ler 2,67 3,76

18 Temperatur i undergrunden Temperaturgradienter for Miocæne og Oligocæne aflejringer m > 100 m Temperaturgradienter korrelerer med lithologi (qua varmeledningsevnen) Aflejringstype Middelværdi Middelværdi Laveste gradienter (1-1,6 C/100m): sand/grus/granit Neogen, samlet 1,49 2,12 Intermediære gradienter (2,2-2,5 C/100m): Kalk/kridt Glimmer og kvartssand og grus 0,75 1,52 Højeste gradienter (3,4-4,4 C/100m): (fedt) ler Glimmerler 1,24 1,76 Oligocænt ler 2,67 3,76

19 Temperaturforhold i undergrunden Korrelation mellem temperaturgradient og varmeledningsevne Temperaturgradient = Varmestrøm 1/varmeledningsevne Varmestrøm = hældningskoefficienten Varmestrøm = 36mW/m 2 (R 2 =0,89) Det giver en landdækkende gennemsnitligt varmestrøm, som er i god overensstemmelse med tidligere nøjagtige målinger i en række korte boringer. (Varmeledningsevner: Ditlefsen & Sørensen, 2014, Balling et al. 1981, Kristiansen et al. 1982)

20 Temperaturforhold i undergrunden Korrelation mellem temperaturgradient og varmeledningsevne Temperaturgradient = Varmestrøm 1/varmeledningsevne Varmestrøm = hældningskoefficienten Varmestrøm = 36mW/m 2 (R 2 =0,89) Den gode overensstemmelse mellem denne bestemmelse af varmestrøm og tidligere nøjagtige målinger underbygger således værdien af den fremkomne korrelation mellem temperaturgradienter og varmeledningsevner for tilsvarende sedimenter og dermed mellem temperaturgradienter og lithologi. Det giver en landdækkende gennemsnitligt varmestrøm, som er i god overensstemmelse med tidligere nøjagtige målinger i en række korte boringer.

21 Konklusioner Analyse af DMI s temperaturgrid (2m lufttemperatur) viser regionale forskelle i opvarmningsbehov. Klimatisk betinget forstyrrelse af temperatur og gradienter til dybder på m. På mange lokaliteter kun svag temperaturstigning i de øverste m Betydelig temperaturvariation i samme dybde afhængig af lithologi. Temperaturgradienter er relateret til lithologi Højest i (fedt) ler, intermediær i kalk, lavest i sand Varmestrømsbestemmelse ud fra korrelation mellem temperaturgradienter og varmeledningsevner for tilsvarende sedimenter er i god overensstemmelse med tidligere nøjagtige målinger.

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Virkemåde Udbredelse Geologi Risiko Krav Tilsyn Claus Ditlefsen Temadag om jordvarmeboringer 25-06-2015 Udfordring For at imødegå global opvarmning og stigende

Læs mere

Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø

Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø Termiske egenskaber i jord og grundvand Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø Verdens energiudfordring Kilde: Vores Energi, Regeringen, november

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Resume Projektets formål er at tilvejebringe og formidle viden og værktøjer som kan bane vejen for en

Læs mere

Modellering af strømning og varmeoptag

Modellering af strømning og varmeoptag Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Følgegruppemøde 19-03-2012, GEUS, Århus De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Ingelise Møller, Anders V. Christiansen*, Verner H. Søndergaard, Flemming Jørgensen og Claus Ditlevsen Geological Survey of

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne 5 Seniorrådgiver Claus Ditlefsen, GEUS

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne 5 Seniorrådgiver Claus Ditlefsen, GEUS Indholdsfortegnelse Side Overfladetemperatur og temperaturgradienter i jorden 1 Seniorforsker Ingelise Møller, GEUS Lektor Niels Balling, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Ph.d.-studerende Thue

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2 - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Projektramme mål og forudsætninger Mål Udvikling af en metode/applikation, der

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

JORDEN SOM VARMEKILDE D

JORDEN SOM VARMEKILDE D JORDEN SOM VARMEKILDE D anmarks undergrund indeholder meget store geotermiske ressourcer i form af både dyb geotermi og overfladenær geotermi eller jordvarme. Ved dyb geotermi udnyttes meget varmt vand

Læs mere

Status for modellering af vand og varmestrømning

Status for modellering af vand og varmestrømning Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK Geofysiker, cand.scient. Mette Ryom Nielsen Rambøll Geofysiker, ph.d. Konstantinos Chalikakis Université Pierre et Marie

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager

Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager Elforsk projekt nr.: 343-037 Januar 2013 Energi & Klima Køle- og Varmepumpeteknik 1 Indhold 2 Forord...3 3 Diskussion af resultater og konklusion...4

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre

-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre BILAG 1 Ans 61807 77. 1087 77. 1157 6.00 10.00-16.75-16.45-22.75-26.45 Glacial smeltevandssand Sand mest fint Bunden af magasinet er 10 m under filteret. Iterativ Iterativ 2.24 29.5 19.5 Glacial smeltevandssand

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS

APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS I dette dokument som downoades separat fra hovedrappoten vises pot af ae uforstyrrede temperaturogs og de derfra bestemte 5 m- og 20 m-temperaturgradienter.

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Arbejder med energi, funderet I jordvarmeboringer. Eksterne partnere I form af virksomheder og myndigheder Andre VIA afdelinger Studerende

Arbejder med energi, funderet I jordvarmeboringer. Eksterne partnere I form af virksomheder og myndigheder Andre VIA afdelinger Studerende Breakfast Club lyn-introduktion til Energi-gruppen Hvem er vi? 1 chef 3 undervisere (og endnu en undervejs) 1 projektmedarbejder 1 Erhvervs-PhD studerende Lidt løs hjælp I form af tidligere og nuværende

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver

Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver Artikel i Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver I mange år er behovet for opvarmning af huse i Danmark blevet klaret ved hjælp af jordens ressourcer af kul, olie og naturgas. Efterhånden

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Kortlægning af begravede dale i Danmark Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:

Læs mere

KLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima

KLIMAVARIATIONER. - fl ere ekstremer i et varmere klima KLIMAVARIATIONER - fl ere ekstremer i et varmere klima Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer? Ja,

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE

Læs mere