Del 1. Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Del 1. Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå"

Transkript

1 Del 1 Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå

2 file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\strukturkort\struktur1.gif Side 1 af 1

3 file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\introduktion\introduktion.htm Side 1 af 1 Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå I denne del af projektet er der arbejdet med måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå. Som projektlokalitet er der valgt kun at se på den nordlige del af åen, som går fra Indkildevej til Sønderbro. Der er arbejdet med en numerisk model af vandløbsstrækningen i MIKE 11 bestående af et strømningsmodul, stoftransport (AD) modul og vandkvalitetsmodul. De enkelte moduler er opsat med baggrund i egne målinger af vandføring, stoftransport og ilt. På baggrund af dette er der foretaget en modellering af et scenario, hvor det er antaget, at der sker et udslip af spildevand ved overløb til åen.

4 Østerå file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\osteraa\osteraa.htm Side 1 af 1 Østerå Østerå, også kaldet Kjærs Mølleå, har sit udspring sydøst for Ellishøj og udmunder i Limfjorden ved Aalborg havn. Før 1800-tallet løb åen gennem Aalborg midtby, hvorefter åen blev ledt udenom byen og rørlagt på strækningen fra Gl. Kjærs Mølle til fjorden. Den resterende del af åen er senere blevet reguleret til en lige kanal og ved opstemningen til Gl. Kjærs Mølle blev der etableret en fisketrappe. I begyndelsen af 1990erne blev strækningen mellem Gl. Kjærs Mølle og Sønderbro fritlagt, og i 1992 blev der gennemført et naturgenopretningsprojekt for den nordlige del af Østerådalen, som omfatter området omkring åen på strækningen mellem Over Kæret og Indkildevej. Planen var at skabe et rekreativt naturområde omkring den genslyngede å, og det er planlagt at videreføre naturgenopretningen i den sydlige del af ådalen.

5 Målsætninger for Østerå file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\osteraa\maalsaetning\maal_for_oesteraa.htm Side 1 af 1 Målsætning for Østerå Igennem Regionplanen for Nordjyllands amt er der fremsat målsætninger for vandkvaliteten i og anvendelsen af Østerå. Amtsrådet har som et overordnet mål foreskrevet; "at vandløb og søer skal fungere som levested for et alsidigt dyre- og planteliv, og samtidig hermed skal vandløbenes evne til afledning af vand sikres. Alle gode vandløb skal kunne anvendes som fiskevande." [NJA Regionplan 2004 (pdf)] Der er i det følgende taget udgangspunkt i de målsætninger, der er fundet relevante for den modellerede vandløbsstrækning. Disse er mål for anvendelse og vandkvalitet, som er sat af amtsrådet efter afvejning af de interesser, der knytter sig til vandløbene. Målsætninger for anvendelse af vandløb er vurderet af amtet med udgangspunkt i vandløbstypen, som et resultat af landskabsform, jordbund og afstrømningsforhold, tidligere reguleringer m.v. Målsætninger for kvaliteten af vandløbet bygger på en vurdering af vandløbet som levested for smådyrssamfund. Dette udtrykkes som en forureningsgrad (Saprobiesystemet), hvor der angives en Saprobiegrad, som beskriver fordelingen af forureningstolerante og rentvandskrævende dyr samt hyppigheden af de enkelte arter/grupper. De fysiske forhold inddrages i vurderingen, så en forureningsgrad primært afspejler en organisk forurening. [NJA Regionplan,2004] De overordnede målsætninger for anvendelse og vandkvalitet er som følgende: Figur 2 Målsætning for vandkvalitet i vandløb [NJA Regionplan, 2004 (pdf)]. Figur 1 Målsætning for anvendelse af vandløb [NJA Regionplan 2004 (pdf)]. Med hensyn til anvendelse, er størstedelen af Østerå målsat som et B2/B3 vandløb og målsætningen for vandkvalitet er forureningsgrad II. Østre og Vestre Landgrøft har begge lempede målsætninger mht. anvendelsen og er mht. vandkvalitet målsat som henholdsvis et vandløb med forureningsgrad II-III og III og et vandløb, der er æstetisk tilfredsstillende. [NJA Regionplan,2004] Figur 3 Målsætning for vandkvaliteten i Østerå.

6 Afstrømning til Østerå file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\osteraa\afstromning\afstromning.htm Side 1 af 1 Afstrømning til Østerå Nordjyllands Amt fører løbende kontrol med vandføringen og vandstanden i regionens større vandløb. Resultaterne af denne monitering bliver hvert år offentliggjort i en rapport. I rapporten er der desuden angivet en regnintensitet for de forskellige vandløbsoplande. Måleren i Østerå er placeret ved Indkildevej, og oplandsarealet til dette punkt er 128 km 2. [NJA, 2001] Figur 4 Døgnmiddelvandføringen i Østerå målt ved Indkildevej. Som det fremgår af figuren, er den mindste vandføring om efteråret. Projektgruppens egne målinger er netop foretaget i denne periode, dog et år senere end amtets måling, og det er derfor sandsynligt, at den udførte måling også ligger tæt på årsminimum vandføringen. Tabel 1 Årsmiddel, -minimum og -maksimum vandføringer for Østerå målt af NJA i Årsmiddel Årsminimum Årsmaksimum [l/s] [l/s] [l/s] Egne målinger viser vandføringer på hhv. 440 l/s og 480 l/s, hvilket passer godt sammen med årsminimumsvandføringen. Hvis nedbøren for 2003 sammenlignes med middelnedbøren for samme område, giver det et billede af, hvordan den målte vandføring er i forhold til middelværdien. Tabel 2 Nedbør og fordampning i 2003 og perioden Periode Nebør Potentiel fordampning Aktuel fordampning [mm] [mm] [mm] Som det ses, var nedbøren i 2003 væsentligt mindre end gennemsnittet, og sammenholdt med at den aktuelle fordampning er større i 2003, indikerer det, at den målte vandføringen er mindre end middel.

7 Vandtransport file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\vandtransport\vandtransport.htm Side 1 af 1 Vandtransport Det ønskes at bestemme vandtransporten for senere at kunne modellere iltforholdene. Der indgår flere parametre i denne bestemmelse, og som udgangspunkt må de mange af disse bestemmes ved målinger. Til modellering af strømningsforholdene i et vandløb, tages der ofte udgangspunkt i Saint Venant ligningerne for ikke stationært flow. Ligningerne, som benyttes, er kontinuitetsligningen for masse, som udtrykker loven om massens konstans, samt impulsligningen, som udtrykker Newtons 2. lov. Kontinuitetsligningen [Vestergaard, 1989]: Q y + b = q x t hvor Q er flowet [m 3 /s] x er stedet [m] b er bredden [m] y er vanddybden [m] t er tiden [s] q er lateralt indflow [m 3 /m s] Impulsligningen [Vestergaard, 1989]: 2 Q Q y + + g A = g A I0 g A I t x A x hvor A er tværsnitsarealet [m 2 ] g er tyngdeaccelerationen [m/s 2 ] I er energiliniegradienten [-] I 0 er bundliniegradienten [-] I dette tilfælde er de strømningsmæssige forhold modelleret i DHI's programpakke MIKE 11. Der er anvendt det hydro-dynamiske modul, som tager udgangspunkt i numerisk løsning af Saint Venant ligningerne vha. et seks punkt Abbott-skema. Det hydro-dynamiske modul er opsat, så det beskriver de strømningsmæssige forhold for en delstrækning af Østerå. Dette er gjort på baggrund af en vandløbsgeometri, vanddybder og vandføring fastlagt gennem forundersøgelser udført af projektgruppen samt oplysninger om vandløbsgeometrien fra Nordjyllands Amt.

8 Vandløbsgeometri file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\vandtransport\vandlobsgeometri\vandlobsgeometri.html Side 1 af 1 Vandløbsgeometri Til brug ved modellering i MIKE 11 er der foretaget en opmåling af Østerå. Dette er sket ved at måle vanddybden i et antal nedstik i 12 forskellige tværsnit. Tværsnit 1-7 blev opmålt d. 3. september 2004 og tværsnit 8-12 blev opmålt d. 6 september Desuden er der anvendt data for vandløbsgeometrien opmålt af Nordjyllands amt. Klik på tallene for af få flere oplysninger om de enkelte målinger.

9 Vandføringsmåling file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\vandtransport\vandforing\vandforing.htm Side 1 af 1 Vandføringsmålinger Der er d. 3. og 6. september foretaget to målinger til bestemmelse af vandføringen i Østerå. Målingerne er foretaget henholdsvis ved Indkildevej, og umiddelbart inden åen bliver rørlagt. Målingerne er udført med propel, hvor åens tværsnit er opdelt i en række nedstik, der er jævnt fordelt over åens bredde. I hvert nedstik måles en hastighed i forskellige dybder, hvoraf der er optegnet hastighedsprofiler. De målte vandføringer for hhv. snit 1 og snit 2 er 440 l/s og 480 l/s. Det optegnede profil kan ses ved at trykke på billedet til højre. Antallet af nedstik og målinger i dybden afhænger af tværsnittets bredde og dybde. Vandføringen er beregnet ud fra hastighedsprofilerne. Det antages, at hastighederne varierer lineært mellem de enkelte punkter. Da propellen ikke kan måle hastigheden ved bunden, antages denne at være nul, ligesom det ved overfladen antages, at hastigheden er den samme som ved den nærmeste måling. Vandføringen er beregnet ud fra hastighedsprofilerne ved et dobbeltintegrale. hvor Q BY = 0 0 u( y) dxdy Q er vandføringen [m 3 /s] B er åens bredde [m] y er den lokale vanddybde [m] u(y) er hastigheden som funktion af dybden [m/s] Y er åens maksimale dybde [m] Dette forudsætter dog, at der er foretaget et uendeligt antal målinger. Derfor er beregningen forsimplet ved en approksimation af dobbeltintegralet ved et numerisk trapezintegrale. n= 1 ( j j+ 1)( j+ 1 j) Q= ½ q + q x x j= 1 hvor xj er afstanden fra den ene bred ud til nedstik j [-] qj er arealhastigheden [m 2 /s] Her benyttes en arealhastighed, som kan beregnes ud fra det fundne hastighedsprofil. Det antages, at arealhastigheden som funktion af bredden ved hver bred danner en parabel. 2 3 n= 1 ( 2( 2 1) n 1( n n 1) ) ½ ( j j+ 1)( j+ 1 j) Q= q x x + q x x + q + q x x j= 1 Arealhastigheden er beregnet ud fra hastighedsprofilerne for hvert nedstik og er beregnet som arealet under kurven. hvor n= 1 ( + 1)( + 1 ) q = ½ u + u y y i j j j j j= 1 u er hastigheden målt i dybden y [m/s] Det er antaget, at den nederste del af hastighedsprofilet ikke er lineært, men formet som en parabel. n= 1 ( 2( 2 1) ) ½ ( + 1)( + 1 ) q = u y y + u + u y y 2 i 3 j j j j j= 1

10 Vandføringsmåling 1 file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\vandtransport\vandforing\vf1.htm Side 1 af 1 Vandføringsmåling 1 Vandføringsmåling 1 er foretaget ved Indkildevej. Her er der fundet en vandføring på 0,44 m 3 /s.

11 Vandføringsmåling 2 file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\vandtransport\vandforing\vf2.htm Side 1 af 1 Vandføringsmåling 2 Vandføringsmåling 2 er foretaget umiddelbart efter fisketrappen, inden åen løber under jorden og bliver rørlagt. Her er der fundet en vandføring på 0,48 m 3 /s.

12 Modellering af vandtransport file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\vandtransport\modellering_af_vandtransport\modellering_a... Side 1 af 1 Modellering af vandtransport Der er til beskrivelse af strømningsforholdene i Østerå opsat en model i MIKE 11's hydrodynamiske modul. Modellen er opsat efter vanddybder og vandføring bestemt af projektgruppen samt oplysninger om tværsnit fra Nordjyllands Amt. De målte vanddybder er omregnet til vandspejlskoter ud fra amtets tværsnitsopmålinger. Tværsnitsopmålingerne danner rammen om den fysiske model af åen, mens vandføring og vandspejlskoterne er benyttet som randbetingelser og ved kalibrering af strømningsmodellen. Der er som randbetingelser brugt en fluxrandbetingelse for den øvre rand og en trykrandbetingelse for den nedre rand. Fluxrandbetingelsen er sat som et konstant flow på 0,44 m 3 /s, og trykrandbetingelsen er sat til 2,5 m. Som udgangspunkt er der valgt et Manningtal på 20 m 1/3 /s, og der er efterfølgende i forbindelse med kalibrering af stoftransportmodellen fundet et Manningtal på 60 m 1/3 /s, som er benyttet i strømningsmodellen. Resultatet af strømningsmodellen i MIKE 11 er i nedenstående figur vist som et længdeprofil af vandspejlskoten. Figur 7 Resultat af strømningsmodel i MIKE 11 vist som længdeprofil af vandspejlskoten. Tabel 3 Målte og modellerede vandføringer. Vandspejlskote [m] Tværsnit Målt Model Afvigelse [%] 1 3,29 2,82 14,3 2 3,10 2,75 11,3 3 2,66 2,74-3,1 4 3,04 2,73 10,2 5 2,90 2,70 6,7 6 2,85 2,64 7,4 7 2,97 2,60 12,3 8 2,83 2,60 8,2 9 2,83 2,59 8,7 10 2,85 2,57 9,8 11 2,80 2,56 8,5 12 2,48 2,48 0,0 Resultatet af strømningsmodellen er vurderet ved sammenligning af de målte vandspejlskoter i forhold til de beregnede vandspejlskoter i MIKE 11. Der ses en afvigelse mellem den målte vandspejlskote og den beregnede. Her vil en sænkning af Manningtallet kunne øge vandspejlet, hvilket ikke er umuligt, da der er benyttet et Manningtal, der er stort i forhold til realistiske værdier for et vandløb. Dette er fundet ved kalibrering af stoftransportmodelleringen, hvor der er overensstemmelse mellem målt og modelleret stoftransport. Det vælges derfor, at acceptere afvigelserne mellem målte og modellerede vandstande, og dermed i de videre modelleringer anvende den her opsatte hydrodynamiske model.

13 Stoftransport file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\stoftransport\stoftransport\stoftransport.htm Side 1 af 2 Stoftransport For at kunne modellere iltsvind ved et udslip af f.eks. spildevand er det nødvendigt at klarlægge, hvordan stof bliver transporteret i vandløbet. Transport og spredning af stof i et vandløb kan beskrives på flere måder. Den simpleste er at antage, at kun konvektiv transport er af betydning, men ofte kan spredningen ikke negligeres. Den mest almindeligt anvendte model er den endimensionale transport/dispersions model for ikke-stationær strømning, hvor transport/dispersionsligningen benyttes [Vestergaard, 1989]. Transport/dispersionsligningen er baseret på kontinuitetsligningen for stof. Denne er opsat for et lille element af en strømning med længden dx over et lille tidsrum dt. Der er taget udgangspunkt i følgende figur. m F V C F + (δf/δx) dx dx Den generelle kontinuitetsligning opskrives som: [Vestergaard, 1989] Magasinering = stof ind - stof ud + kilde hvor V er volumenet [m 3 ] C er koncentrationen af stof [g/m 3 ] dt er tidsskridtet [s] dx er længden af elementet [m] F er fluksen af stof gennem tværsnitsarealet [g/s] m er kildeledet [g/m s] Ovenstående reduceres til: [Vestergaard, 1989] I transport/dispersions modellen antages, at transporten (Fluksen, F) gennem et tværsnit kan beskrives ved konvektion og en Fick's diffusion. En fordeling af stof vil på denne måde blive transporteret med strømmen ved konvektiv transport med den gennemsnitlige strømhastighed, mens spredningen vil ændres som følge af diffusionsledet. Fluksen gennem en overflade udtrykkes som: [Vestergaard, 1989] Indsættes dette i kontinuitetsligningen fås: [Vestergaard, 1989] Denne ligning er kendt som den endimensionale transport/dispersionsligning. Stoftransporten er i dette projekt modelleret i DHI's programpakke MIKE 11. Her er det hydro-dynamiske modul anvendt til en beskrivelse af de strømningsmæssige forhold, og advektion-dispersionsmodulet er efterfølgende benyttet til beskrivelse af stoftransport og spredning, hvor den endimensionale Transport/Dispersionsligning løses. Dette er sket numerisk ved et implicit finitedifferens løsningsskema.

14 Stoftransport file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\stoftransport\stoftransport\stoftransport.htm Side 2 af 2 Stoftransportmodulet i MIKE 11 opsat for en delstrækning af Østerå, er sket med udgangspunkt i et sporstofforsøg udført af projektgruppen, hvor der blev udledt rhodamin i et punkt i åen og efterfølgende målt på sporstoffets udbredelse ca. en km nedstrøms udledningspunktet. Den modellerede stoftransport er kalibreret efter den målte stoftransport vha. dispersionskoefficienten D x.

15 Sporstofforsøg file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\stoftransport\sporstofforsog\sporstofforsog.htm Side 1 af 2 Sporstofforsøg D. 9. september 2004 blev der af projektgruppen udført sporstofforsøg på en delstrækning af Østerå, med henblik på at bestemme den longitudinale dispersion. Som sporstof blev der anvendt rhodamin. Forsøget blev udført som en momentan udledning, hvor der i punkt S1 midt i åens tværsnit blev udledt rhodamin opblandet i vand. Figur 8 Fortynding af sporstoffet rhodamin i vand, med efterfølgende udledning i Østerå. Efterfølgende blev mængden af farvestof registreret ca. en km nedstrøms udledningsstedet, punkt S2, vha. en fluorescensmåler og en logger. Fluorescensmåleren blev sænket ned, så ca. halvdelen var under vandoverfladen. Måleren registrerer spændingsforskellene, som skabes af det lys, som reflekteres af partiklerne i vandet. Fluorescensmåleren var tilkoblet en logger, som loggede data hvert sekund (Rådata). Figur 9 Måleudstyr samt opstilling af flourescensmåler. Inden stoffanen nåede punktet, hvor fluorescensmåleren var opsat, blev baggrundsspændingen registreret, så denne kan subtraheres de registrerede spændingsforskelle ved beregning af den logitudinale dispersion. I nedenstående figur er resultatet af sporstofforsøget vist, ved optegning af de målte spændinger som funktion af tiden. Figur 10 Grafisk afbildning af måledata som funktion af tiden. Forsøget blev stoppet før hele stofmængden havde passeret målestedet, pga. problemer med loggeren, hvilket er kommet til udtryk ved, at slutværdierne ikke har samme niveau som startværdierne. På grund af dette er "halen" i enden af forsøget, som viser dispersionen, ikke vist på figuren. Denne "hale" er dog forsøgt efterlignet ved behandling af måledataene vha. en eksponentiel forlængelse.

16 Sporstofforsøg file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\stoftransport\sporstofforsog\sporstofforsog.htm Side 2 af 2 Figur 11 Grafisk afbildning af måledata som funktion af tiden inkl. eksponentiel forlængelse. Rådata

17 Stofkort file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\stoftransport\sporstofforsog\stofkort.htm Side 1 af 1 Figur 12 Kort over Østerå, hvor sporstoffet er udledt i punkt S1 og registreret i punkt S2.

18 Bestemmelse af masse og tyngdepunkt file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\stoftransport\massebestemmelse\massebestemmelse.htm Side 1 af 1 Bestemmelse af masse og tyngdepunkt Der er udført sporstofforsøg for at bestemme den longitudinale dispersion. Forsøget blev udført den 9.september 2004 for en delstrækning af Østerå. Den longitudinale dispersion er fundet ved brug af stoftransportmodelleringsmodulet i MIKE 11. Målingerne, der er registreret i volt, er optegnet som funktion af tiden. Da forsøget ikke er registreret i sin fulde udstrækning, er kurven forlænget ved en eksponentiel funktion, til værdierne har samme niveau som baggrundskoncentrationen. Baggrundskoncentrationen er målt før forsøgets start. Ved indførelse af sporstofforsøget i MIKE 11 modellen er det nødvendigt at have et mål for den stofmængde, der blev udledt i åen ved forsøget, så samme mængde kan indføres i modellen. De målte værdier er omregnet til en koncentration ved at antage, at toppen af kurven, som forekommer ved afbildning af de registrerede værdier som funktion af tiden, er 100 mg/l. Massen af stof er bestemt ved numerisk integration: Figur 13 Målt koncentration. De målte værdier er relative og skal ses i forhold til en værdi på 100 mg/l. hvor 4688 ( ) ( ) ( ) Ci Q C0 + Ci+ 1 Q C0 i= 1 M = ti+ 1 t 2 M er massen [g] C i er koncentrationen til tiden i [g] C i+1 er koncentrationen til tiden i+1 [g/l] C 0 er baggrundskoncentrationen [g/l] Q er vandføringen t er tiden [s] i Der er fundet en masse på 30,9 kg, der indføres som en punktkilde i modellen. Tyngdepunktet for massen, µ m, er bestemt ud fra koncentrationerne: hvor µ m er tyngdepunktet i [g/l] M er massen i [g] Herefter er tyngdepunktet for tiden, µ t, fundet ud fra massen og tiden fra farvestoffet blev udledt til stoffanen befandt sig ved målestedet. (excelberegning) Tyngdepunktet er beregnet til 1,17 timer.

19 Kalibrering file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\stoftransport\kalibrering_af_stoftransport\kalibrering_af_st... Side 1 af 2 Kalibrering Modellen opsat i MIKE 11 til beskrivelse af stoftransport er kalibreret til resultatet af sporstofforsøget, som blev udført af projektgruppen. Ved kalibreringen er der som udgangspunkt ændret på dispersionen. Efterfølgende blev det nødvendigt at justere Manningtallet for at få den konvektive transport af stoffet til at stemme overens med det målte. Der er i kalibreringen indført en stofmængde i MIKE 11 svarende til den mængde, der blev målt ved sporstofforsøget (Massebestemmelse). Dispersionen og Manningtallet er justeret, så koncentrationerne af sporstof i åvandet beregnet i MIKE 11 stemmer overens med koncentrationerne af sporstof i åvandet målt under forsøget. Koncentrationerne er optegnet som funktion af tiden, og ved kalibreringen er grafen fra MIKE 11 tilpasset grafen fra de målte værdier. For at udglatte grafen fra de målte data, er dataene optegnet som et glidende gennemsnit. Figur 15 Midlede måledata optegnet som funktion af tiden. Ved ændring af Manningtallet forskydes kurven i x-aksens retning. Når Manningtallet øges, forskydes kurven mod venstre, og når Manningtallet reduceres, forskydes kurven mod højre. Dette skyldes, at når Manningtallet øges, reduceres modstanden i åen. Når modstanden i åen reduceres, bliver vandhastigheden større, hvormed sporstoffet når hurtigere frem til målepunktet. Når Manningtallet ændres, påvirker dette vanddybderne, da større Manningtal, og dermed strømhastighed, er ensbetydende med lavere vanddybder. Det er derfor efter justering af manningtallet kontrolleret, at vanddybderne stadig stemmer overens med det der er målt. Figur 16 Grafisk afbildning af måledata samt resultater fra MIKE 11 ved et Manningtal på hhv. 27 og 60. Det ses, at når Manningtallet øges, forskydes kurven mod venstre. Ændring af dispersionskoefficienten påvirker kurvens bredde. Når dispersionskoefficienten øges, bliver kurven bredere, og når dispersionskoefficienten reduceres, bliver kurven mere spids. Dette skyldes dispersionens indflydelse på stoffets udbredelse. Når dispersionskoefficienten er høj, sker der en større spredning, og dermed bliver mængden af stof fordelt over længere tid.

20 Kalibrering file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\stoftransport\kalibrering_af_stoftransport\kalibrering_af_st... Side 2 af 2 Figur 17 Grafisk afbildning af måledata samt resultater fra MIKE 11 ved en dispersionskoefficient på hhv. 1,8 og 3,8. Det ses, at når dispersionskoefficient reduceres, bliver grafen mere spids. Der er således justeret på Manningtallet og dispersionskoefficienten indtil de to kurver er sammenfaldende, hvormed resultatat af kalibreringsprocessen er fremkommet. Resultat Rådata

21 Iltforhold file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\iltforhold\iltforhold.htm Side 1 af 1 Iltforhold Frit ilt i et vandløb har stor betydning for dyrs og planters respiration. Gode iltforhold i et vandløb er derfor en forudsætning for et alsidigt dyre- og planteliv. Desuden vil lave iltkoncentrationer/anaerobe forhold medføre, at stoffer som H 2 S og NH 3 ikke oxideres, og derved skaber en giftvirkning i vandløbet. Iltforholdene er således en central del af vandløbs- og vandkvaliteten. [Hvitved- Jacobsen,1979] Det er derfor ønskeligt at kunne modellere iltforholdene på den betragtede vandløbsstrækning. Formålet er at være i stand til at vurdere effekterne på iltkoncentrationerne af menneskelige påvirkninger. Det kan være i forbindelse med overløb af urenset spildevand fra et renseanlæg i forbindelse med en ekstrem regnehændelse. Kendskabet til, hvordan det vil påvirke den naturlige iltbalance i vandløbet, kan være en del af en vurdering af, om det er en acceptabel påvirkning i forhold til målsætningerne for vandløbet. Med udgangspunkt i den naturlige iltbalance i vandløbet samt de udførte døgnmålinger af iltkoncentrationen, er der bestemt værdier for iltproduktion, respiration og geniltning. Disse er benyttet som startværdier i kalibreringsprocessen ved modellering af iltforholdene. Til modellering af iltforholdene, er der gjort brug af ECO lab modulet, hvor der er taget udgangspunkt i en opsætning svarende til den simpleste vandkvalitetsmodellering på niveau 1, dvs. at den kun indeholder en iltbalance bestående af produktion, respiration og geniltning samt nedbrydning af BOD. Modellen er sat op med udgangspunkt i døgnmålingerne af iltkoncentrationen i fem stationer på den valgte vandløbsstrækning.

22 Iltvariation file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\iltvariation\iltvariation.htm Side 1 af 1 Iltvariation Ændringer i vandløbets iltkoncentrationen over tiden skyldes ilttilførsel ved planternes fotosyntese, mens ilttab skyldes forbrug ved respiration af alle organismerne (bakterier, planter og dyr). Derudover vil der ske en tilførsel af ilt fra luften, hvis vandet er undermættet, mens der vil ske en fraførsel fra vandet til luften, hvis vandet er overmættet. Ændringer i vandløbets iltkoncentration over korte tidsrum er således bestemt af balancen mellem planternes fotosyntese, organismernes respiration og genluftningen med atmosfæren [Sand-Jensen, 2000]. Genluftningen øges med turbulensen i vandet, og vil derfor stige med øget gennemsnitlig strømhastighed og øget fald af vandspejlet. Da udvekslingen af ilt kun foregår over overfladen, mens ilten skal fordeles til hele vandsøjlen, vil genluftningen falde med med øget middelvanddybde. På strækninger med lav vandstand og stor strømhastighed vil iltkoncentrationen derfor variere tæt omkring ligevægtskoncentrationen. På strækninger med lille strømhastighed og dybder fra 0,3 til 1 m vil iltkoncentrationen derimod kunne svinge meget over døgnet [Sand-Jensen, 2000]. Iltkoncentrationen varierer over døgnet, da fotosyntesen producerer overskud af ilt i forhold til forbruget ved respiration, mens respirationen forbruger ilt i mørke. Iltkoncentrationen stiger først på dagen og når normalt et maksimum om eftermiddagen. Minimumsværdien ses normalt sidst på natten [Sand-Jensen, 2000]. Figur 18 Variation i iltkoncentrationen i et vandløb over døgnet. I alle danske vandløb vil organismernes samlede årlige respiration overstige planternes årlige fotosyntese. Dette skyldes, at alle vandløb naturligt modtager meget organisk stof fra oplandet med tilløbene samt tilledning af spildevand. En stor del af dette organiske materiale omsættes under forbrug af ilt [Sand-Jensen, 2000].

23 Iltmåling file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\iltmaaling\iltmaaling.htm Side 1 af 1 Iltmåling D. 7. og 8. september 2004 blev der af projektgruppen udført døgnmåling af iltkoncentrationen for en delstrækning af Østerå, med henblik på at opstille en overordnet iltbalance for åen. Forsøget strakte sig fra d. 7. september kl til d. 8. september kl Der blev målt iltkoncentration i åvandet på fem lokaliteter, punkt et til fem, og iltkoncentration i luften et sted, punkt et. Til forsøget blev der benyttet en iltmåler, som blev nedsænket i åen og tilkoblet en logger. Der blev målt iltkoncentration i hvert målepunkt med et interval på 75 min. Der ses i alle stationer en variation som følger den typiske variation i iltkoncentrationen. Som det ses af nedenstående figur, stiger iltkoncentrationen i løbet af dagen, og når et maksimum i løbet af eftermiddagen. Figur 19 Variation af iltkoncentrationen målt over et døgn i de fem stationer i Østerå. Foruden variationen over døgnet, er der også en variation i stedet. Opstrøms i systemet, i selve ådalen, når koncentrationerne et højere maksimum niveau og et lavere minimumsniveau end nedstrøms i systemet. For en vandløbsstrækning med stationære og ensformige forhold, vil der ikke være nogen variation i stedet. Grunden til, at det er tilfældet her, kan være, at der sker en større respiration i den nederste del af systemet, da der her er observeret en større mængde sedimenteret organisk materiale på bunden. Rådata

24 Iltbalance file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\iltbalance\iltbalance.htm Side 1 af 1 Iltbalance i vandløb I en betragtning af iltforholdene er der taget udgangspunkt i den generelle iltbalance. I forenklet form kan denne beskrives som en sum af ilttilførende og iltforbrugende processer. De vigtigste ilttilførende processer er produktion ved fortosyntesen og tilførsel fra atmosfæren i form af geniltning. De vigtigste iltforbrugende processer er respiration ved mikrobiel omsætning af organiske stoffer og kemisk og mikrobiel oxidation af reducerede uorganiske stoffer. Massebalanceligningen for en vandløbsstrækning kan formuleres i form af transport-dispersionsligningen [Vestergaard, 1989]: hvor C er iltkoncentrationen [mg/l] t er tiden [s] V er middelstrømhastigheden [m/s] x er stedet [m] D er den longitudinale dispersionskoefficient [m 2 /s] S kilde/dræn led [mg/l] Negligeres den længdemæssige opblanding, dvs. D=0 og antages stationær og ensformig strømning, dvs. dx/dt=v, kan transportdispersionsligningen skrives som [Thyssen, 1980]: hvor G er geniltningen [mg O 2 /l/s] P er iltproduktion ved fotosyntesen [mg O 2 /l/s] R er totalrespiration [mg O 2 /l/s] Her er den tidslige variation i iltkoncentrationen beskrevet som summen af kilde/dræn ledene bestående af geniltning, iltproduktion og respiration. Der er i arbejdet med iltforholdene i den valgte vandløbsstrækning i Østerå fokuseret på to delmål. Med udgangspunkt i døgnmålingen af iltvariationen i Østerå er de enkelte led i iltbalancen kvantificeret for denne periode. Derigennem er der også fundet værdier for de parametre, som indgår i beskrivelsen af respiration og geniltning ved modellering af iltforholdene. Dette er en del af delmål nummer to, hvor iltforholdene modelleres ved brug af DHIs programpakke MIKE 11, med henblik på en beskrivelse af konsekvenserne ved udledning af vand med et højt indhold af organisk materiale, eksempelvis ved udløb af urenset spildevand fra et renseanlæg.

25 Kvantificering af respiration file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\kvantificering_af_respiration\kvantificering_af_r... Side 1 af 1 Kvantificering af respiration Respiration er processen, hvor der udvindes energi af organisk stof under forbrug af ilt. De fleste levende væsner bruger respiration til at udvinde energi af organisk stof. Det er gældende for både de autotrofe grønne planter og de heterotrofe planteæder og rovdyr. På trods af at metoden er effektiv til at udvinde energi af fødemidler, er der et stort varmetab undervejs. Respirationen foregår efter følgende reaktion: Når der i det følgende nævnes respiration, betegner det en totalrespiration, der dækker over respirationen af biomassen, især plantevegetationen, men også bundens iltforbrug samt det iltforbrug der forekommer ved nedbrydningen af det døde organiske stof i systemet. Respirationen er bestemt ud fra målinger af døgnvariationen i iltkoncentrationen, ved anvendelse af Twin-curve metoden beskrevet i Hvitved-Jacobsen, Metoden tager udgangspunkt i målingerne af variationen i iltkoncentrationen over døgnet i to tværsnit, hvorudfra der opstilles en massebalance for det opløste ilt. Figur 21 Variation i iltkoncentrationen målt i station 5 over 24 timer. Metoden til bestemmelse af respiration tager udgangspunkt i variationen i to stationer. Respirationen er bestemt ved følgende udtryk [Hvitved-Jacobsen, 1979]: hvor R(20) er totalrespirationen ved 20 C [mg O 2 /l/h] k er temperaturkoefficienten for respiration ved 20 C [-] θ er temperaturen [ C] Her er totalrespirationen ved 20 C, R(20), fundet ved Twin-curve metoden, og denne værdi indgår også i forbindelse med modellering af iltforholdene i MIKE 11. Respirationen er temperaturafhængig, hvilket også ses af udtrykket, men da temperaturvariationen ikke er kendt for måleperioden, antages en døgnmiddeltemperatur på 12 C. Det betyder, at døgnmiddel respirationen er fundet, hvorimod respirationens variation over døgnet ikke er bestemt. Ud fra de målte koncentrationer over 24 timer, er der således bestemt en total døgnmiddel respiration på 21,6 mg O 2 /l/d. Antages en middelvanddybde på 0,45 m, findes respirationen pr. arealenhed til 9,7 g O 2 /m 2 /d. Sammenlignes resultatet med niveauer for totalrespiration bestemt tidligere, findes i Hvitved-Jacobsen, 1979 hyppigheder for totalrespiration ved 20 C. Her ses de største hyppigheder, at ligge mellem 0 og 20 g O 2 /m 2 /d. Beregnes respirationen fundet i Østerå ved en temperatur på 20 C, fås 16,72 O 2 /m 2 /d, hvilket ses at være i intervallet, hvor de største hyppigheder optræder. Resultaterne kan anvendes til en direkte vurdering af respirationsprocessen, mens den i dette tilfælde benyttes som udgangspunkt i kalibreringen af en MIKE 11 model til modellering af iltforholdene i Østerå. Dokumentation for beregningerne kan ses i Twin-curve beregningseksempel.

26 Kvantificering af geniltning file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\kvantificering_af_geniltning\kvantificering_af_g... Side 1 af 2 Kvantificering af geniltning Geniltningen beskriver den proces, hvor vandfasen tilføres ilt fra atmosfæren, eller der afgives ilt fra vandfasen til atmosfæren. Når iltkoncentrationen i vandet er lavere end mætningskoncentrationen, hvilket er tilfældet i løbet af natten, hvor der bliver forbrugt ilt ved respirationen, sker der en diffusion af ilt fra atmosfæren til vandet. Denne transport mellem de to faser bliver forøget i tilfælde af turbulens i vandet, eksempelvis ved fisketrappen og overløbet ved Gl. Kærs mølle, idet der skabes større overfladekontakt mellem vandet og atmosfæren. Ved en iltkoncentration i vandet der er højere end mætningskoncentrationen, vil der ske en diffusion af ilt fra vandet til atmosfæren. Dette kan være tilfældet i løbet af dagen, især i sommerhalvåret, hvor lysindstrålingen er stor, og vandet kan blive overmættet med ilt. Denne afluftning kan ligeledes forøges ved kraftig turbulens. Geniltningen er bestemt ud fra målinger af døgnvariationen i iltkoncentrationen, ved anvendelse af Twin-curve metoden beskrevet i Hvitved-Jacobsen,1979. Metoden tager udgangspunkt i målingerne af variationen i iltkoncentrationen over døgnet i to tværsnit, hvorudfra der opstilles en massebalance for det opløste ilt. Figur 22 Variation i iltkoncentrationen målt i station 5 over 24 timer. Metoden til bestemmelse af geniltning tager udgangspunkt i variationen i to stationer. Geniltningen er bestemt ved følgende udtryk [Hvitved-Jacobsen, 1979]: hvor K 2 (20) er geniltningskonstanten ved 20 C [h -1 ] j er temperaturkoefficient for geniltning [-] C m er ilts mætningskoncentration i vand [mg/l] C i er iltkoncentrationen i vand [mg/l] Her er geniltningskonstanten ved 20 C, K 2 (20), fundet ved Twin-curve metoden, og denne værdi indgår ligeledes i modelleringen af iltforholdene i MIKE 11. Også geniltningen er temperaturafhængig, både i form af temperaturkoefficienten og mætningskoncentrationen for ilt. Der er også her fundet en døgnmiddelværdi for respirationen under antagelse af en middeltemperatur på 12 C. Ud fra de målte koncentrationer over 24 timer, er der bestemt en geniltningskonstant på K 2 = 6,16 d -1 Døgnmiddelværdien for geniltningen i de fem stationer, hvor iltkoncentrationen blev målt over 24 timer, er fundet som vist i tabellen. Tabel 5 Døgnmiddelværdien for geniltningen i de fem stationer, hvor iltkoncentrationen blev målt. Ådalen (5) Over Kæret (4) Ny Kærvej (3) Fisketrappe start (2) Fisketrappe slut (1) Geniltning [mg O 2 /l/d] 4,57 6,39 5,62 5,90 6,80 Her ses, at den største middel geniltning over døgnet finder sted nedstrøms fisketrappen ved Gl. Kjærs mølle. Dette kan også forventes, som følge af den turbulens der skabes, når vandet passerer fisketrappen og overløbet ved siden af denne.

27 Kvantificering af geniltning file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\kvantificering_af_geniltning\kvantificering_af_g... Side 2 af 2 Figur 23 Fisketrappen og overløbet ved Gl. Kjærs mølle, hvor der opstår turbulens med geniltning og afluftning til følge. Optegnes den målte iltkoncentration i station 1, umiddelbart nedstrøms fisketrappen, ses en mindre stigning i løbet af natten. Figur 24 Variation i iltkoncentrationen efter solnedgang, målt i station 1 placeret umiddelbart efter fisketrappen. Her ses en lille stigning i koncentrationen som følge af geniltning. Dog er geniltningen nedstrøms fisketrappen ikke væsentlig større end i de øvrige stationer, hvilket kan skyldes, at der sker en afluftning af ilten i vandet når koncentrationen er tæt på eller over mætning. Resultaterne kan anvendes til en direkte vurdering af geniltningssprocessen, mens den i dette tilfælde benyttes som udgangspunkt i kalibreringen af en MIKE 11 model til modellering af iltforholdene i Østerå. Dokumentation for beregningerne kan ses i Twin-curve beregningseksempel.

28 Ilts mætningskoncentration file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\ilts_matningskoncentration\ilts_matningskoncent... Side 1 af 2 Ilts mætningskoncentration i vand Ifølge fysisk/kemiske love afhænger en gasarts opløselighed, og dermed mætningskoncentrationen i vand, af gassens egenskaber, dens partialtryk over væsken samt væskens temperatur. I dette tilfælde beregnes ilts mætningskoncentration i vand ifølge Henrys lov benyttes til bestemmelse af den opløste gas' molbrøk, x i, ved ligevægt: hvor p i,h er gassens partialtryk i højden h [Pa] H i er Henry's konstant for ilt [Pa l/mg] Da barometertrykket falder med højden, skal partialtrykket fundet ved 1 atm. korrigeres: hvor h er højden over havet [m] Henrys konstant for ilt er temperaturafhængig som vist i nedestående tabel: Tabel 6 Henrys konstant. [www.swbic.org] Temperatur Henrys konstant [ C] 0 2, , , , , , ,29 En lineær sammenhæng mellem temperaturen og Henrys konstant giver: Figur 25 Lineær sammenhæng mellem temperatur og Henrys konstant for ilt. Koncentrationen af opløst gas i mol/l findes som: hvor n H2O er molærkoncentrationen af vand=55,56 mol/l Omregning fra mol/l til mg/l sker som:

29 Ilts mætningskoncentration file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\ilts_matningskoncentration\ilts_matningskoncent... Side 2 af 2

30 Kvantificering af produktion Side 1 af 1 file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\kvantificering_af_produktion\kvantificering_af_p... Kvantificering af produktion Produktionen af ilt sker ved fotosyntesen, som er en biokemisk proces, hvor sollysets energi bliver omdannet til kemisk energi i planter, alger og i visse bakterier. Stoffet klorofyl omdanner i planterne især lysets røde og blå bølgelængder af lyset til energi. Denne kemiske energi anvendes i forbindelse med omdannelse af vand og kuldioxid til glukose og ilt efter følgende reaktion: De foto-autotrofe organismer, der om natten forbruger ilt ved respirationen, omdanner i dagtimerne ved fotosyntesen solens lys til organisk stof i form af planter. Dette sker under forbrug af kuldioxid og produktion af ilt. Når respirationen og geniltningen er kendt, kan iltproduktionen bestemmes, med udgangspunkt i Twin-curve metoden, som er beskrevet i Hvitved-Jacobsen,1979, hvor der tages udgangspunkt i variationen i iltkoncentrationer over døgnet i to tværsnit, hvorudfra der opstilles en massebalance for det opløste ilt. Figur 26 Variation i iltkoncentrationen målt i station 5 over 24 timer. Metoden til bestemmelse af produktion, respiration og geniltning tager udgangspunkt i variationen i to stationer. Produktionen er bestemt ved følgende udtryk [Hvitved-Jacobsen, 1979]: hvor B R(20) k K 2 (20) j C m C i er hvirvelviskositeten [m 2 /s] er længdeskalaen for de turbulente hvirvler [-] er den tidsligt glattede turbulente kinetiske energi [m 2 /s 2 ] er geniltningskonstanten ved 20 C [h -1 ] er temperaturkoefficienten for geniltning er ilts mætningskoncentration i vand [mg/l] er iltkoncentrationen i punkt i Resultatet ses i nedenstående tabel. Tabel 7 Døgnmiddelproduktionen for de fem stationer, hvor iltkoncentrationen blev målt. Ådalen (5) Over Kæret (4) Ny Kærvej (3) Fisketrappen start (2) Fisketrappen slut (1) Iltproduktion [mg O 2 /l/d] 17,44 15,56 16,27 16,02 15,10 Her er den største produktion fundet i målestationen placeret længst opstrøms i ådalen. Resultaterne er i dette tilfælde benyttes som udgangspunkt i kalibreringen af en MIKE 11 model til modellering af iltforholdene. Dokumentation for beregningerne kan ses i Twin-curve beregningseksempel.

31 Twin-curve metoden file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\twin_curve_metoden\twin_curve_metoden.htm Side 1 af 2 Twin-curve metoden Metoden til bestemmelse af produktion, respiration og geniltning tager udgangspunkt i en døgnmåling af iltkoncentrationen i to tværsnit [Hvitved-Jacobsen,1979]. Selve beregningen ud fra disse målinger er baseret på en massebalance for det opløste ilt. Der er en række forudsætninger for metodens anvendelse: Vandløbets hydrauliske parametre må være tilnærmelsesvis konstante på strækningen mellem de to tværsnit. Ingen eller kun ringe variation i vandføringen. Kun ringe vandudveksling med grundvandet. Kun ringe longitudinal dispersion. Der vælges en vandløbssektion med en udstrækning på 1-2 km. Opstrømstationen er benævnt station A, og nedstrømsstationen er benævnt station B. Middelopholdstiden mellem station A og B findes som: hvor T er middelopholdstiden [s] e er afstanden mellem station A og B [m] V er middelvandhastigheden [m/s] For den valgte strækning fås en massebalance: hvor B er koncentrationsændringen pr. tidsenhed [mgo 2 /l/h] C er forskellen i iltkoncentrationen i station A og B [mgo 2 /l] C B er iltkoncentrationen i station B [mg/l] C A er iltkoncentrationen i station A [mg/l] P er bruttoproduktionen [mgo 2 /l/h] G er iltudvekslingen med atmosfæren [mgo 2 /l/h] R er den totale respiration [mgo 2 /l/h] En forudsætning for metodens anvendelse er her, at koncentrationen C B er målt tiden T efter koncentrationen C A er målt. Det betyder, at C afspejler den ændring i iltkoncentrationen, som en og samme mængde recipientvand har været udsat for. Det antages, at variationen i temperatur, θ, og iltkoncentration, C, er lineær mellem station A og B, således at følgende middelværdier kan benyttes: Både respiration og geniltning er temperaturafhængig, og geniltningen er proportional med iltunderskudet i vandet. Respiration og geniltning udtrykkes ved følgende udtryk: hvor R(20) er totalrespirationen ved 20 C [mg O 2 /l/h] K 2 (20) er geniltningskonstanten ved 20 C [h -1 ] k er temperaturkoefficienten for respiration ved 20 C [-] j er temperaturkoefficienten for geniltning [-] C m er ilts mætningskoncentration i vand [mg/l] Ilts mætningskoncentration i vand, C m, er beregnet, idet denne er varierende med temperatur og barometertryk. Ifølge den opstillede massebalance fås:

32 Twin-curve metoden file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\twin_curve_metoden\twin_curve_metoden.htm Side 2 af 2 Hvis tiden t i = t A,i + ½T, fås ved indsættelse af udtrykkene for respiration og geniltning i massebalancen: Her er det nødvendigt at bestemme værdierne af R(20) og K 2 (20) før respirationen og geniltningen, og dermed produktionen kan findes. Der vælges derfor to tidspunkter, der er beliggende efter solnedgang og før solopgang, dvs. P=0. Der fås således to ligninger til at bestemme de to ubekendte R(20) og K 2 (20): Med de her fundne værdier for R(20) og K 2 (20), kan døgnrespirationen, R, og døgnbruttoproduktionen, P, bestemmes som: Twin-curve beregningseksempel

33 Twin-curve beregningseksempel file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\twin-curve_beregningseksempel\twin-curve_be... Side 1 af 1 Twin-curve beregningseksempel Beregningsgangen er som anført i Twin-curve metoden. I dette tilfælde er der gennemført en dobbeltbestemmelse, dvs. der er udvalgt to vandløbsstrækninger, som tilsammen strækker sig over hele den betragtede strækning i Østerå. Disse er strækningerne fra hhv. punkt 2 til 4 og 3 til 5. (Oversigtskort) Opstrømstationen på hver strækning, dvs. punkt 4 og 5, benævnes station A og nedstrømsstationen, dvs. punkt 2 og 3, benævnes station B. Det følgende beregningseksempel er for strækningen fra punkt 3 til 5, dvs. fra Ny Kærvej til Ådalen. Middelopholdstiden mellem station A og B findes som: Tabel 8 Data for den valgte strækning. Enhed Værdi Afstand Ådalen - Ny Kærvej e m 1700 Tværsnitsareal A m Vandføring Q m 3 /s 0.45 Strømhastighed v m/s 0.13 En forudsætning for metoden er, at der er målt koncentrationer i de to stationer med tiden T imellem. Fra datasættet med målinger af iltkoncentrationen over 24 timer, vælges to tidspunkter med fire timers mellemrum. Der anvendes således følgende data: Tabel 9 Måledata for den valgte strækning. Tid α Koncentration α Tid β Koncentration β [h] [mg O 2 /l] [h] [mg O 2 /l] Station A 22:30 13,24 00:00 12,30 Station B 02:30 9,89 04:00 9,64 Ud fra dette er følgende beregnet: Følgende massebalance er opsat: Med udgangspunkt i den opsatte massebalance, er følgende fundet: R(20)=1,71 mg O 2 /l/h og K 2 (20)=0,39 h -1. Herefter kan totalrespirationen og geniltningen over døgnet findes: Beregningseksemplet er for strækningen Ny Kærvej til Ådalen. Der er dog udvalgt to delstrækninger, og det endelige resultat findes som en middelværdi af resultaterne for de to delstrækninger. Excel-beregning

34 Modellering af iltforhold file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\modellering_af_iltforhold\modellering_af_iltforh... Side 1 af 2 Modellering af iltforhold Den naturlige iltvariation over døgnet i vandløbet er modelleret med udgangspunkt i iltbalancen, hvor der er taget højde for produktion, respiration og geniltning. Modelleringen er sket gennem MIKE 11's ECO lab modul, hvor en simpel vandkvalitetsmodellering er gennemført. Denne tager udgangspunkt i iltbalancen, og tager således kun højde for den naturlige variation i iltkoncentrationen som følge af produktion, respiration og geniltning. Eco lab modulet er koblet til den hydrodynamiske model, som er opsat tidligere. Der er efter måling af iltkoncentrationen i åen fem tidsserier af iltvariationen til rådighed. Tidsserien målt længst opstrøms i systemet (station 5) anvendes som øvre randbetingelse, mens tidsserierne målt i station 3 og 1 anvendes til kalibrering. Station 4 og 2 benyttes ved validering af modellen. Som kalibreringsparametre er anvendt totalrespirationen ved 20 C, R(20), iltproduktion, P, og geniltningskonstanten, K 2. Nedenstående figur viser modellerede og målte iltkoncentrationer for kalibreringsstationerne 3 og 1 beregnet med den færdigkalibrerede model samt validering af modellen på station 4 og 2. [mu-g/m^3] Fisketrappe slut (1), Kalibrering [mu-g/m^3] Ny Kærvej (3), Kalibrering :00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 Figur 27 Resultat af kalibreringsprocessen. De røde cirkler angiver målte koncentrationer, mens linjen viser den simulerede variation. [mu-g/m^3] Fiskestrappe start (2), Validering [mu-g/m^3] Over Kæret (4), Validering :00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00: :00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 Figur 28 Resultat af validering. De røde cirkler angiver målte koncentrationer, mens linjen viser den simulerede variation. Ved kalibreringen er der målinger, som ikke er mulige at simulere. Det drejer sig især om maks. og min. værdierne. Ønskes disse simuleret ved Ny Kærvej, er der tendens til, at der simuleres for høje værdier ved fisketrappen. Den kalibrerede model giver derfor den løsning, der tilgodeser begge kalibreringsstationer bedst. Ved valideringen ses samme problem, hvor maks. og min. værdier ikke simuleres fuldstændigt. R 2 værdier for kalibrering og validering af modellen ses i nedenstående tabel. Tabel 10 R 2 værdier for kalibrering og validering af modellen. Station R 2 R 2 middel Fisketrappe slut (1) 0,856 Kalibrering 0,895 Ny Kærvej (3) 0,934 Validering Fisketrappe start (2) 0,881 0,860

35 Modellering af iltforhold file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\modellering_af_iltforhold\modellering_af_iltforh... Side 2 af 2 Over Kæret (4) 0,839 I nedenstående tabel ses værdierne af de enkelte kalibreringsparametre, som er indgået i kalibreringsprocessen. Der er angivet værdierne, som de er fundet i den færdigkalibreret MIKE 11 model, samt værdierne som blev bestemt ud fra iltmålingerne gennem Twin-curve metoden. Tabel 11 Parameterværdier fra kalibreret MIKE 11 model og værdier bestemt ved iltmålingerne. Parameter Enhed Værdi fra Værdi kalibreret MIKE 11 bestemt ved ilt måling model Total respiration v. 20 C R(20) mgo 2 /l/d 20 21,6 Iltproduktion ved fotosyntesen P mgo 2 /l/d 28 15,10-17,42 Geniltningskonstant K 2 d ,16 Det ses, at værdierne i den kalibrerede MIKE 11 model ligger tæt på værdierne bestemt gennem iltmålingerne ved Twin-curve metoden. Dog er iltproduktionen fundet højere i MIKE 11 modellen. Metoden til kvantificering af produktion, respiration og geniltning ud fra målinger af døgnvariationen i iltkoncentrationen har således vist sig at give realistiske resultater, og disse er derfor et godt udgangspunkt for kalibreringsprocessen. Modellen er med den beskrevne opsætning anvendt ved modellering og vurdering af udledning af vand med højt indhold af BOD i vandløbet. Dette kan ses i modellering af spildevandsudledning.

36 Kalibrering file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\iltforhold\kalibrering\kalibrering.htm Side 1 af 2 Kalibrering Modellen er sat op som en modellering af den naturlige iltvariation ved kun at tage hensyn til produktion, respiration og geniltning. Det er derfor også disse parametre, der indgår i kalibreringsprocessen. Værdier for produktionen, totalrespirationen ved 20 C, R(20), og geniltningskonstanten, K 2, ved 20 C er fundet ud fra iltmålingerne over 24 timer. Disse er anvendt som udgangspunkt for kalibreringen. Tabel 12 Parameterværdier bestemt ud fra iltmålingerne gennem Twin-curve metoden. Værdi Parameter Enhed bestemt ved ilt måling Total respiration v. 20 C R(20) mgo 2 /l/d 21,6 Iltproduktion v. fotosyntesen P mgo 2 /l/d 15,10-17,42 Geniltningskonstant K 2 d -1 6,16 Til kalibreringen er der anvendt værdierne målt i station 1 og 3. Ved anvendelse af disse værdier er der simuleret en iltvariation som vist på nedenstående figur. Det ses her, at der er en stor afvigelse mellem målte og simulerede maksimal koncentrationer, hvilket indikerer, at den maksimale produktion er for lille. [mu-g/m^3] Fisketrappe slut (1), Kalibrering 00:00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 [mu-g/m^3] Ny Kærvej (3), Kalibrering 00:00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 12:00:00 00:00:00 Figur 29 Simuleret iltvariation med værdier for produktion, respiration og geniltning fundet ved Twin-curve metoden. De røde cirkler angiver målte koncentrationer, mens linjen angiver den simulerede variation. Ved at øge værdien for produktionen, er det muligt, at simulere de maksimale værdier. Der er også foretaget en mindre justering af værdierne for respiration og geniltning. I nedenstående tabel ses værdierne for kalibreringsparametrene efter kalibreringen er gennemført. Tabel 13 Parameterværdier fra kalibreret MIKE 11 model og værdier bestemt ved iltmålingerne. Parameter Enhed Værdi Værdi kalibreret MIKE 11 bestemt ved ilt måling model Total respiration v. 20 C R(20) mgo 2 /l/d 20 21,6 Iltproduktion v. fotosyntesen P mgo 2 /l/d 28 15,10-17,42 Geniltningskonstant K 2 d ,16 I nedenstående figur er resultatet af kalibreringen vist. [mu-g/m^3] Fisketrappe slut (1), Kalibrering

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Projektformål Temaet for det første delprojekt er måling og modellering af iltforhold og stoftransport og - spredning i vandløb. Gennem

Læs mere

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Dokumentation - Del 1 Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb

Dokumentation - Del 1 Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Dokumentation Delprojekt Dokumentation - Del Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Metode til bestemmelse af vandføring og tværsnitsareal I følgende afsnit beskrives grundlaget

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Bestemmelse af stofdispersion

Bestemmelse af stofdispersion Bestemmelse af stofdispersion Ved hjælp af stoffet kaliumklorid (KCl) er det forsøgt at bestemme den stofspredning, som foregår i sandkassen. Der er i forsøget benyttet KCl, eftersom kloridionerne er negativt

Læs mere

Måling og modellering af stofspredning i Østerå

Måling og modellering af stofspredning i Østerå Måling og modellering af stofspredning i Østerå Formål Der er flere formål med at måle og modellere stofspredningen. For det første ønskes vandløbets longitudinale dispersionskoefficient D bestemt. Ydermere

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Næstved Kommune FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Juni 201 BILAG 1: HYDRAULISK NOTAT OG RESULTATER AF HYDRAULISKE BEREGNINGER PROJEKT Projekt

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Ansøgning om reguleringsprojekt

Ansøgning om reguleringsprojekt BILAG 3 SKIVE KOMMUNE Ansøgers oplysninger Ansøgning om reguleringsprojekt Navn Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Adresse E-mail adresse Projektet Formål I henhold til Lokalplan nr. 267 skal der etableres

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet

Læs mere

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende:

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende: ANSØGNING Sag: Holmstaden, Kolding Emne: Ansøgning om tilladelse til regulering af Kolding Å Dato: 28. maj 2015 Navn: Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet Anders Lund Jensen, Grontmij På vegne af projektejerne,,

Læs mere

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord 3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene

Læs mere

Modellering af vand- og stoftransport

Modellering af vand- og stoftransport Modellering af vand- og stoftransport Der opstilles en 2-dimensionel vand- og stoftransportmodel, i hvilken det søges at modellere de stationære strømnings- og transportsituationer, der er udført eksperimentelt.

Læs mere

Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk

Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk 1. Indledning... 2 2. Analyseresultater... 4 3. Konklusion... 7 1. INDLEDNING Der er foretaget en vurdering af kapaciteten i Mastrup Bæk hhv. opstrøms og nedstrøms Mastrup søerne i Støvring bestående af

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,

Læs mere

Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW

Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Formål Formålet med opsætning af en model i GMS MODFLOW er at blive i stand til at beskrive vandtransporten gennem et system bestående af 3 sandtyper; baskarpsand,

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune.

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune. Løgstør Kommune Torvegade 15 9670 Løgstør Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail ih@nja.dk Den 22. marts 2004.

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker

Læs mere

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10 BILAG 6 Projekt Tude Ådal Projektnummer 3691000016 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Slagelse Kommune Følsomhedsberegninger Thomas Hilkjær Michael Juul Lønborg og Anne Steensen Blicher

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter

Læs mere

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å Revision 01 Dato 22-10-2015 Udarbejdet af Michael Dalby Kristiansen Kontrolleret af Mads

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger IDA Miljø 3. april 2017 C. Ammitsøe*, P. Hallager*, A. Brink-Kjær*, J. Hénonin*,

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli

Læs mere

Diffusionsbegrænset reaktionskinetik

Diffusionsbegrænset reaktionskinetik Diffusionsbegrænset reaktionskinetik Bimolekylære reaktioner Ved en bimolekylær elementarreaktion afhænger hastigheden såvel af den hyppighed (frekvens), hvormed reaktantmolekylerne kolliderer, som af

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere