FORSIKRING. Socialt. ansvar. Har selskaberne fokus på social ansvarlighed? Humanistnørd brænder for CSR [Side 10]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSIKRING. Socialt. ansvar. Har selskaberne fokus på social ansvarlighed? Humanistnørd brænder for CSR [Side 10]"

Transkript

1 Nr. 1 / 2015 DFL - foreningen for ansatte i forsikring FORSIKRING Humanistnørd brænder for CSR [Side 10] Fleksjob en guds gave eller en fandens plage? [Side 14] Kend faldgruberne på de sociale medier [Side 20] Nye regler om fratrædelsesgodtgørelse [Side 31] [ TEMA 4-15 ] Socialt ansvar Har selskaberne fokus på social ansvarlighed? UNI World Congress: Vi er ikke alene side 17, 22 og 26

2 Leder Charlotte Hougaard Landsformand Lige i skabet Hvis du går og tænker, at fagforeninger, overenskomster, fællesskab og solidaritet er noget støvet og gammeldags, så tror du fejl. Stadig flere danske lønmodtagere støtter op om et fagligt fællesskab, som håndterer kollektive overenskomster og i dialog med arbejdsgiverne klarer de små eller store skærmydsler. Dette griber jeg ikke ud af den blå luft, men ud af en ny rapport, der baserer sig på en undersøgelse, som gennemføres ca. hvert tiende år af Aalborg Universitet og støttes økonomisk af FTF og LO i fællesskab. Rapporten hedder Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv og den viser tre tydelige tendenser: Den første er, at der er en grundlæggende og stigende opbakning til fagbevægelsen og et ønske om mere indflydelse. Den anden er, at lønmodtagerne ønsker kollektive løsninger. Og sidst men bestemt ikke mindst, viser rapporten en stor opbakning til velfærdsstaten. Disse tendenser gælder uden tvivl også for medlemmerne af DFL. I sidste kvartal af 2014 valgte ikke mindre end 427 af vores kolleger fællesskabet i DFL som den bedste støtte for deres arbejdsliv. Jeg byder et meget varmt velkommen til alle 427 nye medlemmer og lover, at vi i DFL vil gøre hvad vi kan for at opfylde vores vision, også for jer: Vores medlemmer har det godt. Vi ved godt, at vores vision desværre ikke er virkeligheden for alle vores medlemmer, men DFL står klar til at hjælpe. Hvis du eller din kollega, som naturligvis også er medlem af DFL, ikke har det godt, så brug din lokale tillidsrepræsentant eller kontakt din personaleforening, som er DFL's lokale tilstedeværelse i selskabet. Hvis du er medlem af Landskredsen, så gå trygt til DFL's sekretariat og det gælder også dig, som er blevet ledig eller på vej på pension. For fællesskabet handler om, at vi er her for hinanden med hjælp og støtte - ikke mindst når tingene brænder på og du har ondt i arbejdslivet. Rapporten fra Aalborg Universitet fortæller desuden, at danske lønmodtagere ønsker, at deres faglige organisation prioriterer indsatsen for at skabe et bedre arbejdsmiljø, bedre vilkår for uddannelse og desuden bekæmper ledighed og udligner lønforskelle mellem mænd og kvinder. Alt sammen er noget, som DFL længe har haft fokus på, og fortsat prioriterer højt. Venlig hilsen Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: ISSN Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K, tel , Telefontid: Mandag - torsdag kl og fredag kl Landsformand: Charlotte Hougaard, tel , Næstformand: Lone Clausen, tel , Sekretariatschef: Kenneth Sejlø Andersen, tel , Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen redaktionsassistent. Lone Clausen næstformand. Lena Svarre formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Diana Bengtsen studentermedhjælp. Lotte Kronholm Sjøberg formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: Redaktionen af Forsikring nr er afsluttet den 29. januar FORSIKRING 1/2015

3 Indhold Fik du læst det seneste Forsikring? Gå ind på dfl.dk og hent bladet Nr. 6 / 2014 DFL - foreningen for ansatte i forsikring FORSIKRING Udvikling [ TEMA 4-19 ] Udviklingen inden for digitalisering får store konsekvenser... Hvor gik Gerda hen? Status på de digitale forsikringsselskaber [side 6] De er dygtige, men hvad kan den digitale generation egentlig? [side 8] Du er selv den største trussel mod ITsystemerne [side 18] Chefen skal styre sig ved julefrokosten [side 22] Nr. 5 / 2014 DFL - foreningen for ansatte i forsikring FORSIKRING [ TEMA 4-17 ] Kompetence Kompetenceudvikling skal ske gennem hele dit arbejdsliv [side 8] Få værdi af dit netværk med LinkedIn [side 14] Kroppen som kompetence [side 16] Nudging: Stræk ud, når du kan [side 18] Branchen om 30 år: Mighty Brain, Wide Vision og Human Processing [side 6] DFL Lønsikring giver dig tryghed: Læs side 30 og se indstik midt i bladet DFL klar med ny vision og værdier: Vores medlemmer har det godt side 20 17, 22 og DFL til verdenskongres DFL var til UNI Global Union verdenskongres, og det var en øjenåbner også for DFL Ungdom Socialt ansvar Selskaberne i forsikringssektoren bruger store ressourcer på at være gode samfundsborgere hvorfor gør de det, og betyder det noget for dig? Pas på! Kend faldgruberne på de sociale medier Derfor! Derfor er din personaleforening vigtig for dig, når arbejdslivet ramler sammen»»» TEMA: Socialt ansvar 04 Ih, hvor er vi gode! 06 Hvordan står det til med den sociale ansvarlighed 08 Vær glad for at dit selskab tænker CSR 09 Gode grunde til social ansvarlighed 10 Humanistnørd brænder for CSR 12 Er CSR en omkostning eller en gevinst? 13 Giv en ansvarlig afsked 14 Fleksjob en guds gave eller en fandens plage?»»» Øvrige artikler 15 DFL Lønsikring Din løn og også din tryghed 16 Medlem: Derfor er din personaleforening vigtig 17 UNI World Congress: Vi er ikke alene 19 Arbejdsmiljø: Alle har et ansvar for trivsel 20 Kend faldgruberne på de sociale medier 22 Masakhane: DFL til kvinde-verdenskongres»»» INFO sider 18 Ny leder af DFL s sekretariat 18 Medlemsfordel: Rabataftale på skilektioner 21 Søren Thorsen: Mange gode år i DFL 23 Juristens blog 24 Profilen: Vi besøger Gjensidige 25 Vi chatter med Helle Mortensen fra Popermo 25 Kursus: Tag dine kompetencer 12 skridt videre 26 DFL Ungdom til UNI verdenskongres 26 DFL Ungdom: Kultur på afrikansk 28 Nyt fra personaleforeninger og regioner 29 Regionale arrangementer 30 Medlemsarrangementer 30 DFL fik 427 nye medlemmer 31 Fagligt: Nye regler for fratrædelses godtgørelse 31 Sjov til pausen 32 Er dit lykkenummer udtrukket 32 Karriererådgivning over Skype 32 En Chris MacDonaldsk eftermiddag FORSIKRING 1/2015 3

4 Tema Socialt ansvar»»» TEMA: Socialt ansvar 04 Ih, hvor er vi gode! 06 Hvordan står det til med den sociale ansvarlighed 08 Vær glad for at dit selskab tænker CSR 09 Gode grunde til social ansvarlighed 10 Humanistnørd brænder for CSR 12 Er CSR en omkostning eller en gevinst? 13 Giv en ansvarlig afsked 14 Fleksjob en guds gave eller en fandens plage? IH, HVOR ER VI GODE! Hvem vil ikke gerne være socialt ansvarlige? Nemt spørgsmål med nemt svar, for det vil vi alle da gerne. Og det ser slet ikke så svært ud på papiret. Af Lone Clausen, næstformand Har du købt en brændstofbesparende bil? Ja, det har rigtig mange, og på den måde er man klart med til at værne om vores allesammens miljø. Men man er også med til at spare penge for sig selv, og var det i virkeligheden ikke det, der talte mest? Som stor virksomhed, der henvender sig til danskerne med tilbud om hjælp og støtte i form af forsikringer, pensioner og lignende tjenester og ydelser, er det vigtigt at fortælle, at man er en god samfundsborger. Det kan man være på mange måder, og nogle er nemmere og billigere at få på plads end andre. Eksempelvis er det ikke svært for et selskab er købe miljørigtige, brændstofbesparende biler, næste gang man udskifter flåden. Og ud over at spare CO 2 i miljøet, så giver det da også bonus på bundlinjen. Lige så nemt er det at montere solceller på taget, servere sund mad i kantinen og indføre motionsordninger. 4 FORSIKRING 1/2015 TEMA

5 Socialt ansvar Tema Alt dette er rimelig ligetil, er til at overskue økonomisk og er bestemt værdifulde tiltag ikke mindst for medarbejderne i selskabet. Men der er mange andre måder, hvorpå selskabet kan være en ansvarlig del af samfundet. Hos nogle selskaber har man opmærksomhed på det og gør en god indsats, mens andre glæder sig over de små biler og den sunde mad. For nu at sige det lidt fi r k a n te t. Og her kommer så mit budskab: Det er ikke nok at begrænse CO 2 udledningen og sørge for motion til medarbejderne. Miljøet og den fysiske velvære er vigtig, men mindst lige så vigtig og endnu mere værdifuld - er det psykiske arbejdsmiljø. Er medarbejderne trygge? Er ledelsen dygtig og bevidst om sit store ansvar? Kommunikerer ledelsen ofte og i tide om forandringer? Får medarbejderne valgmuligheder og tilbud om at udvikle deres kompetencer, så de er klar til fremtidens arbejdssituationer? At være en god samfundsborger betyder bestemt også, at man behandler sine medarbejdere godt. Også når man ikke har brug for dem længere. Gør selskabet noget ekstra for dem, der er blevet overflødige? Undersøger man, om der er nye eller andre jobs internt, før man sender folk på gaden? Sender man gamle hjem for i stedet at antage unge? Hvor lang snor har dem, der bliver sygemeldt gør selskabet en helhjertet indsats for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet? Vi kan se, at lunten bliver kortere ved sygemeldinger, at man skiller sig af med gravide og ældre ved fyringsrunder og at hensynet til dem, der ikke længere kan arbejde 100 procent er faldende. Hvordan stemmer det med et selskabs sociale ansvarlighed? Og er man en socialt ansvarlig og god samfundsborger, når man sender stadig flere jobs til de varme lande til lande hvor lønningerne er lave, arbejdsforholdene uigennemskuelige og det hele er uden for de faglige organisationers rækkevidde. Man skal som samfund huske på, at når virksomheder sender eksempelvis IT-opgaver til Asien, så har man dels danske ITfolk gående uden arbejde, og dels lægger man kompetenceudviklingen og erfaringsforøgelsen i Asien. At holde danskernes erfarings- og kompetenceniveau i top bliver derfor et samfundsansvar, og ikke et ansvar, som selskabet er med til at løfte. Jeg vil opfordre til, at man nærlæser sit selskabs CSR-rapport og selv prøver at vurdere, om det hele ender i CO 2-udledning og sund levevis, eller om selskabet virkelig er en god samfundsborger, der tænker længere og bredere end til næste regnskabsaflæggelse. FORSIKRING 1/2015 TEMA 5

6 Tema Socialt ansvar Hvordan står det til med den sociale ansvarlighed? Social ansvarlighed eller Corporate Social Responsibility (CSR) bliver et stadigt mere aktuelt samtaleemne. At opføre sig ansvarligt kan være en bekostelig affære for virksomhederne, men det kan samtidig give deres image et kæmpe boost. Men hvordan står det egentlig til med CSR i forsikrings- og pensionsbranchen? Af Diana Bengtsen CSR er for mange virksomheder i forsikrings- og pensionsbranchen blevet et konkurrenceparameter, og hos de fleste selskaber finder man CSR-rapport eller CSR-politikker, der tilkendegiver, hvordan virksomheden er eller ønsker at være socialt ansvarlig. Snart sagt alle større danske og internationale virksomheder er i dag i et eller andet omfang med på vognen, og mange små og mellemstore virksomheder har ligeledes givet sig i kast med CSR-relaterede aktiviteter. CSR er i den grad blevet mainstream, skriver Steen Vallentin, som er lektor ved Copenhagen Business School (CBS) og forsker i CSR, i en artikel til fagbladet LPF-nyt om ledelse. Ifølge Steen var det først i slutningen af 1980 erne, at man i Danmark begyndte at tage arbejdet med CSR alvorligt. Udviklingen og arbejdet med CSR er imidlertid særligt inden for de sidste 5-10 år eksploderet på alle niveauer herhjemme. Og forståelsen af, at en socialt ansvarlig virksomhed skal mere end blot at holde sig inden for lovens rammer og tjene penge, er for alvor gået op for virksomhederne. Uansvarlighed kan koste penge og kan i sidste ende være en trussel for virksomhedens fortsatte eksistens. Derfor er CSR i høj grad blevet et signal om virksomheders bestræbelser på at foregribe problemer med uansvarlighed og dermed søge at undgå kritik og dårlig omtale. Det er de færreste virksomheder, der har givet sig i kast med CSR, alene fordi det vurderes at være det moralsk rigtige at gøre, tilføjer Steen Vallentin, og siger dermed at virk- 6 FORSIKRING 1/2015 TEMA

7 Socialt ansvar Tema somheden mener, at CSR-indsatsen kan betale sig i det lange løb. Vores branche tager et stort socialt ansvar Brancheorganisationen Forsikring & Pension mener, at virksomhederne i vores branche har tilstrækkelig fokus på CSR. Per Bremer Rasmussen, administrerende direktør for brancheorganisationen Forsikring & Pension udtaler at danske forsikrings- og pensionsselskaber tager et stort samfundsansvar. Samtlige selskaber har individuelle CSR-politikker, og flere har tilsluttet sig FN s initiativ for social ansvarlighed. Han tilføjer: De danske pensionsselskaber er desuden karakteriseret ved at have retningslinjer for ansvarlige investeringer og via dialog og aktivt ejerskab at påvirke de virksomheder, der investeres i, i en mere ansvarlig retning. Desuden har forsikringsselskaberne taget en række konkrete tiltag indenfor blandet andet klimatilpasning og forebyggelse af ulykker og stiller deres viden om f.eks. skadesforebyggelse og risikohåndtering til rådighed, hvor den kan have en samfundsmæssig betydning. Og ganske rigtigt, som Per Bremer Rasmussen fortæller, kan man i mange af de offentligt tilgængelige CSR-rapporter læse om, hvilket arbejde selskaberne gør, for at mindske forureningen ved at have et fokus på miljøvenlig transport, affaldssortering og reduktion af papirspild. Samtidig kan man mange steder også læse, hvordan man ønsker, at arbejde med eksempelvis proaktiv skadesbehandling, der skal sikre at kunder, som rammes af sygdom eller skade, ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. nemmest at gøre det godt. Det er f.eks. energispild eller vand- og varmebesparelse, så virksomhederne kan fremhæve, at de er socialt ansvarlige, mener Peter. Ifølge Steen Vallentin er arbejdet med CSR i høj grad præget af ønsket om pleje af virksomhedens image, omdømme og konkurrenceevne. Og det kan måske være med til at forklare tilbøjeligheden til at fokusere på de mere jordnære aktiviteter. Ikke særlig godt omdømme Ifølge en rapport fra organisationen EPSI kniber det for virksomhederne med at vise værdien af CSR-arbejdet over for omverdenen: Forsikringsbranchen er god til kundeservice og er samtidigt blevet bedre til skadehåndteringen skrives det i rapporten fra EPSI, hvor man har foretaget en tilfredshedsundersøgelse blandt 4000 privat- og erhvervskunder på forsikringsmarkedet. Rapporten understreger dog: Branchen bør imidlertid smøge ærmerne op i forhold til deres generelle imagearbejde. Særligt lav score får omdømmet for selskabernes samfundsansvar. Per Bremer Rasmussen kommenterer rapporten således: De danske forsikringsog pensionsselskaber har omfattende og ambitiøse CSR-politikker, som kan findes på de enkelte selskabers hjemmesider. Så vidt det er muligt, forsøger selskabernes at gøre deres kunder og resten af omverdenen opmærksomme på deres principper og konkrete tiltag i forhold til at drive en samfundsmæssig ansvarlig virksomhed. Det er klart, at vi som branche godt kunne tænke os, at vi i endnu højere grad var kendt for vores ansvarlighed. Vi bliver ofte kritiseret for, at vi ikke tager ansvar nok. Den kritik er jeg meget uenig i, forklarer Per, og afslutter: Selskaberne gør et stort arbejde for at leve op til ansvaret over for kunderne og det øvrige samfund. Ved at drive forretning på ansvarlig og bæredygtig vis, skaber forsikrings- og pensionsselskaberne tryghed og værdi for både deres kunder og medarbejdere. Arbejdsmiljøet er vigtigt Trods dette mener Peter Kirkegaard, faglig konsulent i DFL med ansvar for arbejdsmiljø, ligestilling og medbestemmelse, at der er et for lille fokus på de menneskelige og sociale aspekter i rapporterne: En CSR-rapport får først virkelig værdi, når du kan læse i den, hvad der bliver gjort for arbejdsmiljøet. Selvom virksomhederne gør et godt stykke arbejde, så går de også efter de lavthængende frugter dér hvor det er FORSIKRING 1/2015 TEMA 7

8 Tema Socialt ansvar Vær glad for at dit selskab tænker CSR Du kan være godt tilfreds med, at dit selskab har fokus på social ansvarlighed, for det er positivt for både dig og hele samfundet. For dig personligt kan det skabe større arbejdsglæde og medvirke til at arbejdet med arbejdsmiljøet tages alvorligt. Virksomheders sociale ansvarlighed kommer eksempelvis til udtryk ved, at de gør en indsats for at forebygge stress og sygdom, og ved at de arbejder for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, forklarer Helle Holt, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Hun forklarer videre: Det sociale ansvar handler også om at fastholde syge og udfordrede medarbejdere, så de ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derudover kan virksomheder også udvise et socialt ansvar ved at indsluse mennesker, som af forskellige årsager har svært ved at opnå eller fastholde beskæftigelse. Her kan man f.eks. indsluse personer med nedsat arbejdsevne på særlige vilkår i fleksjob eller modtage ledige i virksomhedspraktik. Af Diana Bengtsen På et overordnet plan handler virksomheders sociale og samfundsmæssige ansvar både om at opføre sig miljømæssigt ansvarligt, hjælpe fattige og trængende, nedbringe børnearbejde og bekæmpe korruption. Samtidig skal virksomheden imidlertid også opføre sig samfundsmæssigt ansvarligt i det samfund den indgår i og internt i virksomheden behandle de ansatte socialt ansvarligt. Alt dette kan gøres på mange måder; virksomheden kan arbejde på at forbedre sociale og miljømæssige forhold på et mere globalt niveau ved at stille krav til sine leverandører og samarbejdspartnere om, at både de og deres underleverandører overholder menneskerettigheder og opfører sig både miljømæssigt ansvarligt. Samtidig kan vi virksomheden også have fokus på miljøet ved at spare på strøm og vand og begrænse papirforbrug. Men vigtigt i virksomhedens arbejde omkring social ansvarlighed er imidlertid også, at den arbejder aktivt for at forbedre de interne forhold for medarbejderne; på at skabe plads til medarbejdere med særlige behov samt på at forbedre arbejdsmiljøet. Vi har brug for det sociale ansvar At virksomheden løfter et socialt og samfundsmæssigt ansvar betyder også, at den medvirker til at befolkningen er beskæftiget og udvikler sig, og at den støtter op om velfærdssamfundet generelt. Når en arbejdsplads indsluser borgere, der f.eks. har svært ved at opnå beskæftigelse, så er virksomheden med til at flytte borgere fra passiv forsørgelse til en mere aktiv tilværelse med selvforsørgelse, forklarer Helle og tilføjer: Desuden er beskæftigelsespolitikken i dag på mange måder afhængig af, at arbejdspladserne bakker op om at få befolkningen i beskæftigelse særligt de udsatte. Dette er blevet endnu tydeligere med den nyeste beskæftigelsesreform. Selskaberne i forsikringssektoren har alle fokus på den sociale ansvarlighed. Hos 8 FORSIKRING 1/2015 TEMA

9 Socialt ansvar Tema Topdanmark udarbejder man eksempelvis en meget grundig og informativ CSR-rapport, hvor man bl.a. kan læse om, hvor mange kroner selskabet sender tilbage til samfundet i form af skatter og afgifter. Da jeg var formand for Personaleforeningen i Topdanmark, læste jeg altid i CSR-rapporten med stor interesse. Her kunne jeg jo læse om effekten af det, som virksomheden gjorde for medarbejderne, og hvad den gjorde for samfundet. Eksempelvis er kampagner for at forebygge skader på mennesker og ting noget, som har samfundsværdi, forklarer Charlotte Hougaard, der nu er landsformand for DFL. De lavthængende frugter Men har CSR-arbejdet reel værdi, når man ser på det med de faglige briller? Nej, ikke den store værdi, mener Peter Kirkegaard, Corporate Social Responsibility beskæftiger sig med virksomhedernes sociale og samfundsmæssige ansvar. Grundlæggende drejer det sig om, at virksomheder handler ansvarligt over for deres ansatte, samfundet og miljøet ved at håndtere sociale, etiske og miljømæssige udfordringer på en hensynsfuld og ordentligt måde. ansvarlig for arbejdsmiljøarbejdet i DFL. Vores selskaber har en tendens til at plukke de lavthængende frugter søge nemme løsninger og har derfor travlt med at fortælle om CO 2 udledning og solceller. Men der hvor den sociale ansvarlighed virkelig tæller er, når den eksempelvis er med til at styrke viden og beskæftigelse i Danmark og her tager virksomhederne ikke så meget ansvar, når de f.eks. sender IT-opgaver til Fjernøsten. Så er det jo inderne, selskabet styrker og ikke de danske IT-folk, mener Peter Kirkegaard, der synes, at det meget indsnævrede fokus på omkostningerne underminerer fremtiden for danskerne.»»» Gode grunde til social ansvarlighed Der kan findes mange grunde til, at en virksomhed skal udvise social ansvarlighed og være en god samfundsborger. Her er tre bud fra Helle Holt fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: En socialt ansvarlig virksomhed støtter op om vores velfærdsstat, hjælper samfundet og skaber en god arbejdspladskultur. Dét, at virksomheden arbejder med at fastholde og integrere sårbare eller udfordrede medarbejdere medvirker til, at de også bliver dygtigere til at forebygge mod et usundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt, da der blandt mange virksomheder er en tendens til, at man først reagerer, når skaden er sket, og medarbejderen går ned med stress. Og så skaber det et positivt omdømme for virksomhederne, når de udviser et socialt ansvar både internt blandt medarbejderne, men også over for investorer, kunder og potentielle nye medarbejdere. FORSIKRING 1/2015 TEMA 9

10 Tema Socialt ansvar HUMANISTNØRD BRÆNDER FOR Alle selskaber i vores branche arbejder med CSR og en del af dem producerer omfattende rapporter, som fortæller hvordan selskabet håndterer sit samfundsansvar. Vi har hilst på en af dem, der holder øje med den sociale ansvarlighed. CSR skal være med til at understøtte forretningen på mange måder, og det er mit ansvar at sørge for, at vores CSR-arbejde gør netop det, fortæller Pernille Fogh Christensen, der er ansat af Topdanmark til at varetage selskabets CSR-arbejde et job, som kræver at man kan have mange bolde i luften på samme tid. Men ud over nogle meget informative rapporter, hvad laver en ansvarlig for virksomhedens CSR-arbejde så egentlig? Pernille er uddannet cand.mag., og hun er - efter eget udsagn - lidt af en humanistnørd. Hun har tidligere arbejdet med CSR i A.P. Møller og tøjbutikken Ticket to Heaven. Og nu arbejder hun i Topdanmark, hvor hun er ansvarlig for at koordinere virksomhedens arbejde med CSR (Corporate Social Responsibility, som er en betegnelse for virksomhedernes samfundsansvar). Hvad er paragraf 99a? Hånd i hånd med forretningen Meget af jobbet består i at agere koordinator. Jeg skal sørge for at vedligeholde, opfølge og udvikle de handlingsplaner, som etableres i samarbejde med Topdanmarks CSR-styregruppe. Jeg skal være entreprenør bag idéerne, så de kan leve videre ude i forretningen og sørge for at hensynet til det sociale og miljøet integreres som en naturlig del af forretningen, forklarer Pernille og tilføjer: Jeg koordinerer f.eks. CSR-indsatsen i forhold til vores leverandører og bidrager også til at udvikle politik og procedurer omkring ansvarlig investering. Det betyder bl.a. at investeringer overvåges i forhold til menneskerettigheder og miljø. Paragraf 99a blev en del af regnskabsloven i Med den nye paragraf følger et krav om, at man som større virksomhed omfatter ca børsnoterede virksomheder i Danmark skal oplyse om CSR-politik, konkrete handlinger og resultaterne af den hidtidige indsats. Hos Topdanmark ser man CSR-arbejdet som en disciplin, der skal bidrage til at øge kundernes, medarbejdernes og aktionærernes opfattelse og oplevelse af Topdanmark som et professionelt, værdiskabende og ansvarligt selskab, der også medvirker til en bæredygtig udvikling af det danske samfund. Det handler om, at vi skal være en aktiv og engageret virksomhed i lokalsamfundet og i det danske samfund generelt, indskyder Pernille. En valgfri indsats? Pernille har, siden hun fik jobbet som CSR-ansvarlig i Topdanmark i starten af 2012, udarbejdet Topdanmarks årlige CSR-rapport. Man vælger ikke helt selv, hvad der skal stå i rapporten. Der er nogle minimumskrav fra regnskabslovens 99a, som skal opfyldes. Rapporten skal bl.a. beskrive arbejdet med miljø og menneskerettigheder forklarer Pernille og understreger: Det er ikke nok kun at skrive, at man har en CSR-politik. Man skal også rapportere om konkrete handlinger og resultater. Og det er det som giver værdi i arbejdet med CSR. Derfor har vi i vores rapport indsat skemaer, hvor man hurtigt kan få et overblik over vores målsætning på de forskellige områder, hvilke handlinger og initiativer, vi har taget på området samt effekten af disse. 10 FORSIKRING 1/2015 TEMA

11 Socialt ansvar Tema CSR Det må godt kunne betale sig Det er en værdifuld investering for virksomhederne at arbejde med CSR, mener Pernille. Og ifølge hende så burde CSR være en lige så stor selvfølgelighed for virksomhederne, som fagforeninger er. CSR handler om tre ting people, planet og profit! Det er misforstået at tænke, at det at arbejde socialt ansvarligt kun handler om at give donationer. Jeg er overrasket over, at mange ikke forstår, at man godt må tjene penge på CSR. Bare fordi det er en god forretning at medtænke CSR i forretningsstrategien, bliver det jo ikke mindre ansvarligt, påpeger Pernille. Virksomhederne skal lære at forstå, at det ikke er farligt at arbejde med CSR, men i stedet derimod positivt for virksomheden. Vi har f.eks. projektet Sund i Topdanmark, hvor vi opfordrer medarbejderne til en sund kost og motion, og så har vi hele vores CO2-reduktionprogram, hvor vi har opført et af nordens største solcelleanlæg. Derudover har vi fokus på at indtage elever, så vi den vej igennem kan støtte op om uddannelsen internt i branchen, samtidig med at vi får nogle unge, friske og innovative øjne på, hvordan vi gør tingene hos os, afslutter Pernille Fogh Christensen. Af Mette Jensen Foto: Tommy Verting FORSIKRING 1/2015 TEMA 11

12 Tema Socialt ansvar Er CSR en omkostning eller en gevinst? CSR handler om, at en virksomhed opfører sig som en pæn samfundsborger, og det er naturligvis ikke uden omkostninger. Men hvorfor har virksomhederne så stor fokus på CSR måske opvejes omkostningerne i virkeligheden af fordelene ved at opføre sig ordentligt? Af Diana Bengtsen Corporate Social Responsibility (CSR) handler som ordene siger, om at virksomheden tager et ansvar over for det samfund, som den opererer i altså et samfundsmæssigt, miljømæssigt og socialt ansvar og har det som del af forretningsmodellen. Mange virksomheder, også selskaberne i vores branche, bruger mange ressourcer på CSR med særlige CSR-ansvarlige medarbejdere, en lang række praktiske initiativer samt udarbejdelse af en moppedreng af en CSR-rapport hvert år. Det koster mange penge, men er det egentlig pengene værd? Der har tidligere været en tendens til at se CSR som et nice to have -projekt, der ikke rigtigt gavnede forretningen. Det glæder mig, at der nu tegner sig et klart billede af, at virksomhederne for alvor har fået øjnene op for potentialet i at arbejde med CSR og bæredygtighed som en del af deres forretning, udtalte Louise Koch, CSR-chef i Dansk Erhverv i oktober 2014 til Dansk Erhvervs egen avis. I en større undersøgelse dokumenterer Dansk Erhverv, at det styrker kunderelationer og salg, og dermed har en positiv effekt på bundlinjen, når der tages hensyn til sociale, miljømæssige og etiske forhold. Undersøgelsen har fokus på virksomheder i bred forstand og det er ikke første gang, at det kan dokumenteres, at CSR-politik har en positiv effekt på virksomheders bundlinje. En undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur fra 2010 viser nemlig, at for hver euro en virksomhed investerer i sundhedsfremme og sikkert arbejdsmiljø, reduceres omkostningerne ved fravær med op til 4,8 euro. De økonomiske gevinster ved at arbejde socialt ansvarligt er altså tydelige. Ansvarlige investeringer At CSR kan betale sig på flere fronter ses også ved, at banken Nordea senest har åbnet to nye investeringsafdelinger, som kun vil investere i selskaber, som har særligt fokus på at opføre sig miljømæssigt og socialt ansvarligt. Hos Nordea mener man nemlig, at netop sådanne selskaber har særligt gode muligheder for en positiv udvikling. Chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen fra Morningstar mener da også, at Nordea kan få succes med fondene: De gange, jeg har set nærmere på såkaldte etiske fonde, viser deres historik, at det generelt halter med at levere varen," fortæller Nikolaj i et interview med Børsen, men peger samtidig på, at det f.eks. er lykkedes Nykredit at have en ansvarlig fond, der kan slå det generelle aktiemarked på afkast. Afsluttende runder han af med at forklare, at der grundlæggende er en god historie for virksomhederne i at være socialt ansvarlige. Ansvarlighed kan betale sig Hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tidligere Socialforskningsinstituttet (SFI), slås det også fast, at fokus på CSR kan betale sig og ikke kun økonomisk. Særligt når man fokuserer på CSR internt i virksomheden har det mere end økonomiske gevinster, mener Helle Holt, som er seniorforsker ved SFI: Når en virksomhed gør en indsats for at skabe et godt arbejdsmiljø, fastholde og indsluse medarbejdere, der f.eks. har nedsats arbejdsevne, så går der en god cirkel i gang, fortæller Helle og fortsætter: Medarbejderne i virksomheden får en positiv holdning til arbejdspladsen, og man sender et signal til dem om, at det her er en arbejdsplads, hvor man tager sig af sine medarbejdere. Det støtter op om en god arbejdspladskultur og trivsel. Og når medarbejdere trives, så producerer de mere. Samme pointe understreges af CABI (Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats), der i samarbejde med andre interesseorganisationer for socialt ansvar har udarbejdet en pjece til virksomheder, der ønsker at sætte den sociale ansvarlighed på dagsordenen. Her skriver de: Social ansvarlighed tiltrækker talenter, gør medarbejderne mere tilfredse og skaber sammenhold i organisationen. Mangfoldighed kan endda direkte aflæses på bundlinjen. I pjecen understreges det, at social ansvarlighed er med til at give gode og loyale medarbejdere på sigt. Samtidig styrker det sammenholdet i virksomheden, når man er fælles om at hjælpe andre. Medarbejderne bliver stolte af deres virksomhed og det styrker virksomhedens image og konkurrenceevne. 12 FORSIKRING 1/2015 TEMA

13 Socialt ansvar Tema Giv en ansvarlig afsked Flere og flere virksomheder gør nu brug af outplacementforløb for at sikre afskedigede medarbejdere de bedste muligheder for at komme godt videre i deres arbejdsliv, og dermed ændre afskedigelsen fra at være en katastrofe til at blive en ny start. Ole Bilde Af Diana Bengtsen Outplacement er den engelske betegnelse for den indsats, virksomhederne kan gøre for at hjælpe afskedigede medarbejdere godt videre i arbejdslivet. På dansk taler man om genplacering, da den indsats, virksomheden tilbyder, skal være med til at hjælpe de afskedigede medarbejdere over i ny beskæftigelse. Afskedigelse er for mange forbundet med skam og følelsen af at blive kasseret. Mange har svært ved at forstå, at det virkeligt er sket og tænker: Det her sker bare ikke for mig. Men verdenen i dag er meget foranderlig, og meget tyder på, at det bliver mere og mere normalt ikke at arbejde i den samme virksomhed hele ens arbejdsliv. Vi må derfor vænne os til, at det ikke er ligeså utænkeligt at blive afskediget, som det var tidligere. "Den verden, vi lever i, er meget omskiftelig. Virksomhederne arbejder på et marked, hvor tingene næsten konstant er i forandring, og de må derfor løbende tilpasse deres forretningsstrategi til det marked, de opererer på påpeger Ole Bilde, som til dagligt beskæftiger sig med rådgivning, vejledning og forhandling i DFL. Samtidig tager Ole sig af arbejdet med DFL s ledige medlemmer og er endvidere konsulent for udvalget Arbejdsliv & Karriere. Én strategi kræver medarbejdere med en bestemt type kompetencer, mens en anden strategi måske kræver medarbejdere med en anden type af kompetencer. Når virksomheden så ændrer kurs, kan det være nødvendigt at sige farvel til de medarbejdere, som ikke længere har de rigtige faglige eller personlige kompetencer i forhold til den nye strategi, forklarer Ole. En afgørende forandring i dit liv Selvom mennesker reagerer forskelligt på at blive opsagt, oplever de fleste en afskedigelse som traumatisk, og de oplever at få et knæk i selvtilliden. Derfor har det stor betydning for de afskedigede medarbejdere, at de bliver hjulpet godt videre: For mange i vores branche er det meget lang tid siden, de sidst har skrevet en ansøgning og nogen har endda aldrig før prøvet det. Derfor er det vigtigt, at de får hjælp til at komme videre, og at de får hjælp til at skrive en ansøgning og et CV, der matcher det, som virksomhederne gerne vil have, fortæller Ole. Vi er gode til at hjælpe videre I vores branche forsikringsområdet er vi gode til at hjælpe folk videre. Det skyldes bl.a. at det er skrevet ind som en del af overenskomsten mellem DFL og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), at ledelsen i opsigelsesperioden skal optage drøftelser om iværksættelse af aktiviteter med henblik på at sikre, at opsagte medarbejdere får de bedste muligheder for fremtidig beskæftigelse (afsnit 7, 15). For mange virksomheder i branchen betyder det, at man tilbyder de afskedigede kolleger et outplacement-forløb, forklarer Ole: I vores branche er vi meget aktive i forhold til at hjælpe folk videre i arbejdslivet. Det er vigtigt at vide, hvordan man søger efter job i dag, og derfor er det også vigtigt at gøre en aktiv indsats for de afskedigede. For mange virksomheder betyder det, at de vælger at gøre brug af et outplacement-forløb, da de færreste virksomheder selv har ressourcerne til at tage hånd om de opsagte medarbejdere. Den gode stil gavner begge partner I takt med det stigende fokus på virksomhedernes sociale ansvar samt et øget krav fra medarbejderne om ordentlige arbejdspladser er mange virksomheder begyndt at koncentrere sig mere om afskedigelsesprocessen. Og det giver faktisk rigtig god mening både for de afskedigede medarbejdere og for virksomheden. Et outplacementforløb kan få den opsagte medarbejder til at få øjnene op for, at hun eller han kan mere, end vedkommende selv troede. Man får hjælp til at komme videre, stiller nye spørgsmål og begynder at søge mod nye mål. Lige i starten fylder det intet, at man får tilbudt et outplacementforløb, da man er i chok over afskedigelsen. Men på sigt er hjælpen fuldstændig uvurderlig i forhold til at komme hurtigt videre, fortæller Ole og tilføjer: Samtidig giver det også god mening for ledelsen at tilbyde også selv om det er en lidt bekostelig affære. En ordentlig behandling af medarbejderne ved afskedigelser giver nemlig virksomheden et godt ry blandt kunder, potentielle ansøgere og tilbageblevne medarbejdere. FORSIKRING 1/2015 TEMA 13

14 Tema Socialt ansvar Af Mette Jensen Fleksjob en guds gave eller en fandens plage? Kommunerne kræver rummelighed og arbejdsgiverne ver effektivitet men er et tilfredsstillende indtægtsgrund- krælag og ordentlige arbejdsforhold for meget at kræve som medarbejder med ondt i krop eller sind? Kommunen kan bevilge dig fleksjob, hvis du ikke har mulighed for at arbejde i det omfang, du kunne tidligere på grund af sygdom. Din arbejdsevne skal være væsentligt nedsat, men du må ikke være berettiget til førtidspension. Sådan står der på borger.dk. Det lyder faktisk nogenlunde simpelt men det er det desværre bare ikke helt. Det siger loven Når kroppen eller psyken ikke længere giver dig mulighed for at arbejde i samme omfang som tidligere, så er det ikke bureaukratiet, man ønsker at kæmpe med, men det kan desværre være der, man ender. Hårde krav for overhovedet at få bevillingen Der er flere varianter af fleksjob i loven, men den vi oftest støder på i DFL-regi er 70 b. En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for fleksjob. Stk. 2. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. fastholdelsesfleksjobbet, altså der hvor man fortsætter på den arbejdsplads, man har haft før sin sygdom eller ulykke. Tidligere var det lidt nemmere at få tildelt et fleksjob, men i dag er kravene skærpet. Kommunen kræver blandt andet, at du har været ansat i mindst 12 måneder på særlige vilkår, før du kan få tildelt et fleksjob. Først når de 12 måneder er gået, er det muligt at søge om et fleksjob. 12-måneders-kravet gælder dog ikke ved akut opstået skade eller ulykke. De særlige vilkår kan være alt fra ændringer i vagtplanen, andre arbejdsopgaver, omplacering til en anden afdeling, støtte til behandling, ændret tilrettelæggelse af arbejdsdagen til nedsat timetal oftest med nedsat løn til følge. Loven begrænser selskabernes motivation og vilje Loven kræver også, at arbejdsgiveren kan dokumentere hvilke særlige vilkår og hensyn, der er foretaget og det er nok her, at vi støder på lidt af en kamp og må spørge os selv, om lovgivningen ligefrem er gået hen og blevet en barriere for selskabernes sociale ansvarlighed, når det gælder fleksjob? I DFL fornemmer vi, at selskaberne faktisk gerne vil ansætte medarbejderne i fastholdelsesfleksjob, men at tiden de skal bruge på det, kan blive en barriere. 14 FORSIKRING 1/2015 TEMA

15 Medlemmer af DFL tilbydes nu Lønsikring i samarbejde med Topdanmark. Socialt ansvar Tema Både medarbejder og ledelse skal gå et helt år uden støtte fra kommunen, og i denne branche er der ofte lidt et slogan, der lyder: Money talks! Det betyder løst oversat, at alt kan købes for penge og vil sige, at hvis selskabet kan få refunderet nogle af deres udgifter, så er de også meget mere villige til at give en medarbejder længere snor end ellers. Men på grund af de nye regler bliver flere og flere langtidssyge desværre fyret af hensyn til selskabets drift. Ledelsen kan simpelthen ikke undvære en medarbejder på gulvet og da slet ikke betale fuld løn uden at få fuld arbejdskraft retur i et helt år før der sker en udvikling i processen. Social ansvarlighed er omdrejningspunktet Kravene til ansættelse i et fastholdelsesfleksjob skal fremme brugen af andre ansættelsesformer end fleksjob, der tager de fornødne skånehensyn og således kan medvirke til at forebygge yderligere nedsættelse af arbejdsevnen. Arbejdsmarkedets parter skal tage ansvar for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt uden brug af offentlige tilskudsordninger ved at fastholde medarbejdere, der får en nedsat arbejdsevne, sådan står det i Beskæftigelsesministeriets vejledning om fleksjob. At man politisk pålægger både arbejdsgiver og medarbejder så stor en forpligtigelse synes ikke at være fair. Arbejdsgiveren skal udvise social ansvarlighed ved at lade medarbejderen arbejde på nedsat funktion uden at blive kompenseret på nogen måde i mindst et år, mens medarbejderen f.eks. af egen vilje skal gå ned i timer og derved også indkomst. Trods dette håber DFL, at forsikringsbranchens selskaber gerne vil være med til løfte den forpligtigelse Beskæftigelsesministeriet har pålagt dem og udvise den rummelighed, der er nødvendig for at fastholde de gode medarbejdere, der blot ikke er helt så funktionsdygtige som tidligere. Indtægten er forringet men måske stadig bedre end selvvalgt deltid På den gamle fleksjobordning fik man fuld løn, selvom man arbejdede mindre. Arbejdsgiveren fik nemlig et løntilskud i kompensation fra kommunen. I dag får man løn efter den arbejdsindsats, man reelt yder. Man kan imidlertid få et tilskud, afhængigt af ens tidligere løn, fra kommunen dog max kr. før skat om måneden. Man bliver således næppe rig af at få bevilget et fleksjob. Men hvis alternativet er, at man selv skal betale for at gå ned i tid, så kan et tilskud fra kommunen godt være et udmærket supplement til et tilfredsstillende indtægtsgrundlag. Køb Lønsikring } Besøg Din løn er også din tryghed Få mere at vide } Læs mere om Lønsikring på } Ring alle hverdage mellem kl } Skriv til DFL ønsker at give dig værdi for kontingentet, og derfor er det selvfølgelig fristende at tale om penge. Men værdien af tryghed, sikkerhed og stabilitet for dig selv og din familie er høj, og det er hvad DFL nu kan tilbyde dig og kun dig, for dette er et tilbud, som kun kan benyttes af dig, der er medlem af DFL. Tilbuddet hedder DFL Lønsikring og handler om, at du for et beskedent månedligt beløb kan sikre op til 80 procent af din indkomst, hvis du skulle blive afskediget. DFL har indgået samarbejde med Topdanmark om tilbuddet, som er forhandlet specielt til DFL s medlemmer. Det betyder, at du dels får det til en særdeles attraktiv pris, som en af markedets absolut laveste - hvis ikke den laveste. Det betyder også, at DFL Lønsikring kan tegnes af dig, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, at du ikke behøver at være medlem af en A-kasse og at du kan tegne den helt til du fylder 60 år Cvr-nr KØB LØNSIKRING MED MEDLEMSFORDELE Køb en Lønsikring til medlemspris gennem DFL, og behold op til 85 % af din løn, hvis du bliver ufrivilligt arbejdsløs. Læs mere om DFL Lønsikring på DFL s hjemmeside, hos Topdanmark på eller ring på og hør mere. FORSIKRING 1/2015 TEMA 15

16 Medlem Derfor er din personalefore ning vigtig Elizabeth Dobosz havde arbejdet hos Danica Pension i 28 år, da hun blev afskediget. En afskedigelse som viste værdien af at have sin personaleforening i ryggen. for mig, spurgte hun, om jeg havde nogen spørgsmål. Jeg kunne ikke tænke på nogen spørgsmål, og så gik hun, forklarer Elizabeth. Af Diana Bengtsen I november sidste år blev 59-årige Elizabeth Dobosz opsagt fra sit arbejde i Danica Pension. Der var efterhånden mindre at lave i Betalingsservice, som var den afdeling, Elizabeth arbejdede i. På grund af den mindre arbejdsmængde var ledelsen nødt til at skære i antallet af medarbejdere, og her faldt deres valg så på Elizabeth. En afskedigelse kan få hele ens verden til at bryde sammen, og så er det vigtigere end nogensinde, at man har nogen at søge støtte hos. For Elizabeth blev det Charlott Due Pihl, formanden i Personaleforeningen i Danica Pension, der sørgede for at styre tingene igennem. Lige fem minutter Min teamleder kom og sagde, at hun lige skulle tale med mig i fem minutter. Jeg rejste mig og gik med hende. Da hun drejede over mod vores personaleforening, blev jeg naturligvis nervøs for, hvad der skulle ske. Så kom vi ind i mødelokalet, og da jeg så Charlott fra personaleforeningen sidde der, begyndte det at gå op for mig, hvad der skulle ske, fortæller Elizabeth. Elizabeth havde de sidste 28 år arbejdet hos Danica Pension, og i alle årene arbejdet i samme afdeling. Derfor var hun rystet, da hun pludselig stod med sin opsigelse i hånden: Jeg var simpelthen chokeret. Det tog kun fem minutter for min teamleder at læse min opsigelse op men det eneste, jeg reelt husker, er, at jeg var fristillet med samme. Da hun var færdig med at læse brevet højt Vi lytter for dem Elizabeth var selvfølgelig rystet. Det bliver alle i den situation. Selve opsigelsen tager ikke lang tid. Lederen har ikke lyst til at være der, for det er ikke en særlig behagelig situation at skulle opsige nogen. Brevet læses hurtigt op og den opsagte får at vide, at han eller hun får løn i en vis periode. Herefter går lederen, og vi sidder tilbage med medlemmet, fortæller Charlott Due Pihl, der har været tillidsrepræsentant i over ti år og har nyttig erfaring som bisidder ved opsigelser. Lederen spørger selvfølgelig, om den opsagte har nogen spørgsmål. Men det har de aldrig. De fleste er i chok og hører egentlig ikke rigtig, hvad der bliver sagt, ligeså snart ordet opsigelse lyder. Det er en af grundene til, at vi sidder med under 16 FORSIKRING 1/2015

17 Medlem / Globalt samtalen. Vi er der for at lytte med for dem og høre det, som de selv overhører. Men vi er der også, så vi efter samtalen stille og roligt kan tale med vores medlem om den ubehagelige oplevelse, de lige har haft, forklarer Charlott og tilføjer: Vi prøver at berolige den opsagte og fortæller, at han eller hun ikke er alene om det her, men kan få hjælp og støtte fra flere sider. Nogen gange kan vi sidde med et medlem i en time efter opsigelsen andre gange fire timer. Det er meget forskelligt. Nogen græder, andre gør ikke. Men uanset hvad, er vi der i det omfang, de har behov for. Personaleforeningen var guld værd Elizabeth understreger, at hun ikke ved, hvad hun skulle have gjort, hvis personaleforeningen ikke havde været der for hende. I det øjeblik du bliver opsagt og fristillet, så betyder du intet. Du anses ikke længere som en del af virksomheden, og du har ingen rettigheder. Virksomheden kører det efter bogen. Du får godtgørelse, du får tilbudt jobkonsulent, men du har ikke nogen, som er der for dig, fortæller Elizabeth og fortsætter: Efter min opsigelse var det kun Charlott og personaleforeningen, som holdt hånden under mig. I sådan en situation har man brug for et menneske, som lytter og forstår én. Det gjorde Charlott. Når man er medlem af personaleforeningen i sit selskab, så har man nogen, som er til stede med hjertet hele tiden. Det er dem, som er tættest på. De har viden, erfaring, muligheder og værktøjer til at hjælpe én, når man har behov for det. Netop det at være til stede med hjertet er centralt, mener Charlott: Vi bliver adviseret om opsigelsen dagen før, at den skal finde sted. Derfor er vi klar til at være bisidder under samtalen, og efterfølgende være der for medlemmet. Jeg kan ikke forudse om et medlem er ked af det klokken otte om morgenen eller måske klokken otte om aftenen. Selv om det er uden for normal åbningstid i personaleforeningen, så er jeg klar til at lytte og tale med dem, hvis jeg har mulighed for det, fortæller hun og tilføjer: Personaleforeningen gør et godt og vigtigt stykke arbejde for medlemmerne, når vi forhandler overenskomst og personalegoder. Men jeg plejer at sige, at personaleforeningen først giver et medlem virkelig værdi, når verden er brudt sammen og han eller hun har brug for støtte. Her kan medlemmerne mærke, at vi er der for dem, afslutter Charlott Due Phil fra Personaleforeningen i Danica Pension.»»» Vi er ikke alene Som medlem af DFL er du en del af et verdensomspændende fællesskab af mere end 20 millioner ansatte i servicesektoren. Af Charlotte Hougaard, landsformand Hvad er forskellen på en forsikringsansat kvinde i Sydafrika og i Danmark? Umiddelbart enorm, men alligevel er der overraskende mange lighedspunkter og udfordringer, som begge har og kan have glæde af at samarbejde om. Ja, arbejdsmarkedet i Danmark og Norden befinder sig på et helt andet stade end i meget store dele af verden, men op gennem tiden har vi kæmpet med og mod mange af de problemer, som man gør i Afrika, Asien, Sydamerika og for den sags skyld også stadig gør i Nordamerika og Sydeuropa. Vores danske model er noget, som man mange andre steder i verden kigger på og drømmer om at nå frem til. Og kloden bliver hele tiden mindre. De multinationale selskaber arbejder frit hen over landegrænser og vi ser mange eksempler på, at de udnytter at medarbejderne står svagt omkring i verden. Derfor må de faglige organisationer også arbejde hen over landegrænser for at kunne matche dem. Også for DFL i Danmark gælder det, at mange af vores selskaber er udenlands ejede eller operere i andre lande og at vi i en eller anden grad har behov for at vide, hvad der sker i de andre markeder. Vi deler også mange udfordringer, herunder at fem millioner unge i EU-området står uden arbejde, og at selskaberne i mange lande modarbejder de faglige organisationer i en grad, vi aldrig har set mage til i Danmark. DFL er med i UNI Global Union af flere årsager. Først og fremmest for at være solidarisk med vores kolleger i andre lande, men også for at støtte UNI s arbejde for at skabe bedre vilkår for medarbejdere overalt, ikke mindst gennem påvirkning af lovgiverne i EU og de enkelte lande. Vi skal være med til at indgyde kolleger mod og tro på, at det nytter noget at prøve at forandre tingene til det bedre. I det hele taget var vores deltagelse på UNI Global Union s verdenskongres, der afholdes hvert fjerde år og i år lå i Cape Town, Sydafrika, langt mere relevant end jeg havde troet. Det havde meget med os at gøre og vi slås alle med centrale spørgsmål som hvordan får vi medindflydelse og hvordan får vi medbestemmelse. Det er blot en af årsagerne til, at DFL er en del af den verdensomspændende organisation UNI Global Union, der er et forbund af faglige organisationer inden for servicesektoren hvilket omfatter bank, forsikring, forretning og et utal af andre områder. Totalt omfatter UNI over 20 mio. medarbejdere omkring på kloden. FORSIKRING 1/

18 Info Ny leder af DFL s sekretariat DFL har en størrelse og organisation, som gør det til en særdeles interessant organisation og arbejdsplads. Da jeg fandt ud af, at DFL søgte en ny sekretariatschef, var det da klart en post der vakte min interesse, forklarer Kenneth Sejlø Andersen, der efter en længere procedure og mange ansøgere endte med at få tilbudt jobbet. Jeg har været i bl.a. Finansforbundet og ved, hvad det vil sige at være en stor organisation. Derfor finder jeg også størrelsen på DFL s organisation spændende, for med en lille, effektiv organisation lyttes der meget efter den enkelte, vi kan reagere hurtigt på udfordringer - og sager kommer igennem systemerne hurtigt og effektivt. Som sekretariatschef er jeg leder for de godt 20 medarbejder i DFL, der har som altoverskyggende opgave at hjælpe medlemmerne og at støtte op om vores lokale folk personaleforeninger, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, forklarer Kenneth. Han tilføjer, at han som fast del af sine opgaver som sekretariatschef også har sparring til formandskab samt ansvaret for, at sekretariatet håndterer de opgaver, som pålægges af DFL s politiske niveau formandskab, hovedbestyrelse, repræsentantskab og udvalg på en professionel måde. Med et lille sekretariat er det nødvendigt med et fællesskab blandt alle medarbejdere som gør, at vi ved og respekterer hvad hinanden arbejder med. Og det gælder helt ud til DFL s lokale repræsentation, personaleforeningerne og tillidsrepræsentanterne. Det er dem, der er i front over for medlemmerne, ikke sekretariatet, men de kan være helt sikre på, at vi i sekretariatet støtter op om dem og deres arbejde, slutter Kenneth. Kenneth Sejlø Andersen Kenneth er 48 år og har en lang og bred erfaring fra organisati- onsverdenen, hvor han bl.a. har arbejdet som projektleder i Finansforbundet samt som centerleder ved UUÐRoskilde/Lejre (Ungdommens uddannelsesvejledning). Kenneth tiltrådte stillingen som sekretariatschef for DFL den 5. januar.»»» Medlemsfordele Rabataftale på ski-lektioner En ny rabataftale med Indoor Ski, Golf og Konferencecenter i Rødovre giver DFL's medlemmer fordelagtige priser på ski-lektioner. Man sparer f.eks. 20 pct. på enkeltlektioner. Med egen skiinstruktør bliver du hurtigere en bedre skiløber. Få f.eks. nogle lektioner inden skiferien. Find mere information på dfl.dk under Medlemsservice/Rabatordninger/Fritid 18 FORSIKRING 1/2015

19 Arbejdsmiljø Alle har et ansvar for trivsel Den gode trivsel på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv. Alle i en organisation skal være villige til at yde en indsats for at vedligeholde den gode trivsel, eller for i fællesskab at skabe den. Ydes indsatsen rigtigt, kan trivsel og produktivitet gå hånd i hånd. Af Lotte Kronholm Sjøberg Vi vil alle gerne have den på arbejdspladsen, den gode trivsel. Ledelsen fordi tilfredse medarbejdere præsterer bedre, har lavere sygefravær og derved giver en bedre bundlinje. Og medarbejderne fordi det giver tryghed, motiverer, minimerer stress og øger arbejdsglæden. Men den gode trivsel kommer ikke af sig selv. I følge Videncenter for Arbejdsmiljø kan en arbejdsplads med god trivsel, og dermed et godt psykisk arbejdsmiljø, kendetegnes ved at såvel ledere som medarbejdere føler et fælles ansvar for at finde løsninger på hverdagens opgaver samt på de udfordringer og problemer, der måtte opstå i hverdagen. Et andet kendetegn er, at der eksisterer en åben og tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere, og blandt medarbejderne indbyrdes. I arbejdet med trivsel er det vigtigt at huske på, at alle ansatte i en organisation er forskellige og at selv helt ens vilkår i en gruppe opfattes på forskellig vis af de enkelte personer. Det gør oplevelsen af trivsel på arbejdspladsen individuel. Vejen fremad Der er masser af professionel hjælp at hente, hvis trivslen på arbejdspladsen skal forbedres eller vedligeholdes. I DFL har vi gennem vores aftale med arbejdsgiverne FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening - om trivsel og psykisk arbejdsmiljø en aftale om, at ledere og tillidsvalgte ude i selskaberne skal uddannes til at tage sig af dette arbejde. Desuden skal både FA og DFL's konsulenter bruges til at give råd og vejledning i trivselsarbejdet. Der er også mange private aktører på markedet for trivsel og arbejdsmiljø, så der er ikke mangel på hjælp. Viden og ressourcer bør derfor ikke være en stopklods for at komme i gang med at sætte trivsel på dagsordenen. Men man skal hele tiden holde sig for øje, at det både er en indsats overfor den enkelte medarbejder, overfor teamet eller afdelingen, overfor lederen og for hele arbejdspladsen. Hvis dette er tænkt ind, så er der god mulighed for, at arbejdsmiljøarbejdet giver pote for alle parter i organisationen.»»» IGLO-modellen Det at skabe en god trivsel i fællesskab betyder, at arbejdet med at vedligeholde eller skabe trivslen skal foregå på fire forskellige niveauer i organisationen. Det kan ske ud fra IGLO-modellen hvilket står for Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation som er udviklet af forskeren Michael Martini Jørgensen fra Syddansk universitet. INDIVIDNIVEAU Hvad kan du gøre som medarbejder? Vær ærlig og tal med din leder og dine kolleger, hvis der er noget du ikke trives med Sig fra hvis du oplever ubalance mellem arbejdspladsens forventninger og krav og dine egne ressourcer og forventninger GRUPPENIVEAU Hvad kan I gøre sammen som kolleger? Lyt til hinanden og spørg jævnligt ind til hvordan det går Hold øje med, om der er nogen i afdelingen der mistrives og aftal, hvem der skal tage en fortrolig snak med den kollega I er bekymrede for Tal med Jeres leder om forventninger og opgaver LEDELSESNIVEAU Hvad kan man gøre som leder? Tale med medarbejderne, så lederen kender den enkeltes ressourceniveau, behov, forventninger og interesser og vær som leder klar og tydelig omkring forventninger til den enkelte Tal også om konkrete mål og fordeling af arbejdsopgaver mellem medarbejderne Tag en åben dialog om stress og trivsel i jeres afdeling og på arbejdspladsen som helhed, både med den enkelte medarbejder og med hele gruppen ORGANISATIONSNIVEAU - Hvad kan organisationen gøre? I selskabets Arbejdsmiljøudvalg og Samarbejdsudvalg kan I tale om og beslutte politikker og aktiviteter for at fremme trivslen på arbejdspladsen I arbejdspladsvurderingen og i arbejdsmiljøarbejdet generelt kan I inddrage faktorer, der kan fremme trivslen og forebygge stress Informér åbent og klart om de mål, politikker, aktiviteter og forandringer der aftales og igangsættes i hele organisationen FORSIKRING 1/

20 Socialt Af Catrine Koblov Kend faldgruberne på de sociale medier Tænker du over, hvem du er ven med på de sociale medier? Er din profil åben for alle og enhver, eller har du lukket den af? Kan nogen udefra alligevel se, hvad du skriver på en lukket profil? Og hvordan kan det hele påvirke din jobsituation? PAS NU GODT PÅ! Ja, det har været sagt og skrevet før, men det kan tilsyneladende ikke siges ofte nok. Du skal passe på med, hvad du gør på nettet og særlig hvordan du opfører dig og hvad du skriver på de sociale medier. Pas på med at gå i Facebookfælden Rigtig mange benytter i dag Facebook til at holde kontakten til venner, kolleger og familie. Vi skriver det, vi tænker. Og på Facebook er sproget knapt så formelt og pænt. Det er med til at gøre mediet sjovt og spændende men desværre også med til at gøre det farligt. For du ved reelt ikke, hvem der kigger med på din væg og ser det, du skriver. Heller ikke hvis du har lukket din profil af. For selvom din profil er lukket og forbeholdt dine personlige venner og kontakter, så vil et enkelt synes godt om fra en ven gøre, at din statusopdatering nu også kan læses af deres venner og allerede her mister du kontrollen over, hvem der kan læse din besked. Overvej derfor altid hvad du skriver. Du bør også gøre dig nogle overvejelser om, du vil være Facebook-venner med chefen. Selv dine mere uskyldige og hyggelige beskeder afslører mange oplysninger om dig og er du venner med chefen, kan han også kigge med, når der bliver lagt billeder op af dig på Facebook af familien eller omgangskredsen. Arbejdsmail til privat brug Bruger du din arbejdsmail til at sende og modtage private mails? Ja, det gør mange, men husk på at arbejdsgiveren ejer din mailkonto på arbejdspladsen, og det er derfor muligt for lederen at kigge i dine mails også de private af slagsen. Arbejdsgiverne har naturligvis andet at lave end at læse vores mails, m en tænk på, at de faktisk har muligheden. Det er alene i de specielle situationer, hvor det tydeligt fremgår af ens overskrift at denne er privat, at arbejdsgiveren ikke har ret til at åbne mailen. Husk at skrive og kommentere med omtanke Chatsystemer på jobbet har allerede haft sit indtog mange steder. Det er en nem måde lige at få en hurtig afklaring fra en kollega, som måske kan være svær at træffe ellers. Når vi chatter, synes vi, at vi taler sammen. Men det gør vi ikke. Vi skriver sammen, og her gælder fuldstændig de samme regler som ved mails, nemlig at vi hurtigt kan komme til at skrive noget, som på skrift kan virke stødende eller skrevet i en sur tonen og husk at en skriftlig chat kan gemmes, kopieres eller sendes som mail til chefen. Det er også blevet mere og mere almindeligt, at man kan kommenterer på artikler, blogs mv. på forskellige hjemmesider. Og det er en rigtig god idé bare du husker på, at hvad du skriver, skal kunne læses og forstås af alle. Så undgå ironi og i særdeleshed sarkasme, for det er langt fra alle, som kan forstå eller bryder sig om den kommunikationsform. Konsekvenser ved uheldige udtalelser på sociale medier Der har været ført flere sager ved domsto- 20 FORSIKRING 1/2015

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Politikker og indsatsområder 2012-2014

Politikker og indsatsområder 2012-2014 Politikker og indsatsområder 2012-2014 DFL s vision og de fem missioner: DFL placerer sig allerforrest med at udvikle og virkeliggøre den fremtidsorienterede fagforening til gavn for hvert enkelt medlem.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag Samfundsmæssigt ansvar i Nordea Skaber tillid hver dag Skaber tillid hver dag Hvad betyder samfundsmæssigt ansvar? Samfundsmæssigt ansvar (CSR) handler om virksomhedens vilje til at tage hensyn til sin

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Afskedigelse af medarbejdere

Afskedigelse af medarbejdere Afskedigelse af medarbejdere At afskedige en medarbejder er en vanskelig opgave, som kræver både omtanke og empati. Denne håndbog giver nogle gode råd til, hvordan en afskedigelse gennemføres bedst muligt.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere