Hvad er virksomhedsetik?

Transkript

1 KAPITEL 1 Hvad er virksomhedsetik? Virksomhedsetik går ud på at nå frem til de forsvarlige etiske principper og værdier, der skal bestemme offentlige og private virksomheders strategier og handlinger. Dette udmøntes i virksomhedernes sociale ansvar og samfundsengagement. Vi skal her se på, hvorfor virksomhedsetikken er blevet så aktuel, diskutere muligheden for at virkeliggøre etik og værdier i praksis og behandle spørgsmålet, om etik kan give virksomheden økonomisk gevinst og konkurrencefordele. Virksomhedsetik i det offentlige og private I dag er virksomhedsetik, virksomheders samfundsansvar, værdiledelse og værdier i virksomheder godt på vej til at blive det centrale fokus for organisation og ledelse. Der er større og større forståelse for, at organisationsteorien bør inddrage virksomhedens værdier og interessenter som grundlag for organisationsudvikling, forretning, kultur og identitet (McAlister m.fl. 2005). Dette gælder såvel offentlige som private virksomheder. Debatten om virksomhedsetik går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, og i løbet af 1960 erne og 70 erne blev det sociale ansvar også taget op i diskussionerne om virksomhed og samfund i USA og Europa. En række økonomiske skandaler i 80 erne og 90 erne gjorde det klart, at det var nødvendigt med etiske retningslinjer for virksomheder og offentlige organisationer. Man kan skelne mellem forskellige definitioner af virksomhedsetik og det sociale ansvar, der kredser om begreber som virksomheders gode statsborgerskab, stakeholder management, bæredygtighed og den tredobbelte bundlinje, socialt engagement og evne til at respon- 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 15

2 dere på sociale forhold. Disse tilgange til virksomhedsetikken har forskelligt fokus, og de lægger vægten på forskellige dimensioner som for eksempel profit, internationale forhold, samfundets forventninger, virksomhedens kommunikation og public relations, virksomheders frivillige selvregulering som gode samfundsborgere eller deres forhold til interessenterne. De forskellige dimensioner skal ikke opfattes som modsatrettede, men snarere som tilgange der gensidigt supplerer og udvikler hinanden. Etikken omfatter såvel økonomiske, økologiske og sociale aspekter af virksomhedens forhold til omverden, herunder relationer med interessenter og partnerskaber i det civile samfund. Det øgede fokus på virksomhedsetik skyldes ikke mindst det dårlige rygte, som virksomhederne har fået i samfundet. Spørger man tilfældigt på gaden, får man det svar, at virksomheder og erhvervslivet aldrig tænker på etik, men altid på at opnå en så stor profit som det overhovedet er muligt. Nogle beskriver endda virksomheder som psykopater,der,fordideresejere,aktionærerne,harbegrænset økonomisk ansvar, i realiteten er uden nogen form for moralsk ansvar og samfundsmæssig forpligtelse (Bakan 2004: 16). Virksomheder kan jo ikke være ansvarlige, da kun mennesker og ikke organisationer eller ting, kan have moralsk ansvar. Derfor fungerer virksomheder som psykopater, der er kendetegnet ved en sygelig fornægtelse og manglende fornemmelse for moral og etik i deres handlinger. Den almindelige opfattelse af erhvervslivet har således været, at virksomhederne er til for at skaffe sig profit, og at dette formål udelukker enhver moral i virksomhederne. I tillæg hertil er virksomhedernes magt i dag blevet så stor, at det hævdes, at ingen længere har kontrol med deres handlinger og virke i samfundet. Henvender man sig til repræsentanter for kritiske analytikere, vil de hævde, at virksomhedernes grådighed er ubegrænset, og at deres magt er stigende i det internationale samfund (Korton 1995). Dette dokumenteres af, at de største virksomheder i verden, fx WalMart, Exxon eller General Motors, har omsætninger, der er større end nationalproduktet i lande som Danmark eller Norge (Ferrel m.fl. 2005: 228) uden at dette har ført til, at man har krævet nogen speciel form for samfundsengagement hos disse store virksomheder. Konklu- 16 VIRKSOMHEDSETIK

3 sionen på denne skeptiske holdning er, at kombinationen mellem forretning og socialt ansvar må betragtes som et oxymoron, dvs. et begreb, der repræsenterer en modsætning, som aldrig kan overvindes. Konsekvenserne af et manglende fokus på sammenhæng mellem forretning, etik og socialt ansvar betragtes af den kritiske offentlighed som fatale og truende for samfundets sammenhængskraft. Når virksomhederne i den private markedsøkonomi ikke kan medvirke til at styrke det fælles bedste i samfundet, kan økonomien heller ikke forbedre de offentlige goder, der skal til for udbygge samfundet. Ved at undlade at vise sociale eller miljømæssige hensyn risikerer erhvervslivet at blive en stor omkostning for samfundet. Virksomhedernes snævre interesse i økonomisk gevinst på det frie marked har endvidere som konsekvens, at de kun er bevidste om deres egne økonomiske omkostninger uden at tage ansvar for de sociale og miljømæssige konsekvenser af produktionen (Martin og Schumann 1998). Dermed er der risiko for eksternalisering, dvs. en videresendelse af de sociale og miljømæssige omkostninger, hvorved samfundet kommer til at betale for virksomheders nedslidning af arbejdere eller forurening af miljøet. På det globale plan kan man observere, at sådanne omkostninger eksporteres fra ilande til ulande, fx når mellemhandlere sælger affald fra de rige lande til ophugning i de fattige lande. Den globale kapitalisme risikerer at føre til mindre ansvar og større ulighed, fordi virksomhederne ikke er bundet af nationalstaternes love, men frit kan flytte produktionen fra land til land. Virksomhedernes dårlige rygte og angiveligt psykopatiske holdning til moral og etik danner baggrund for den internationale kritik af deres manglende samfundsansvar. Den canadiske journalist Naomi Klein sammenfatter kritikken i bogen No Logo. Taking Aim at the Brand Bullies fra 2001 som en kritik af de store virksomheder, der kun tænker på at beskytte deres brand value. Professor i jura Joel Bakan fortsætter den kritiske vinkel i bogen The Corporation. The Pathological Pursuit of Profit and Power fra 2004 og den senere dokumentarfilm The Corporation, som Bakan producerede sammen med Mark Achbar og Jennifer Abbott. Bakan beskyder doktrinen om virksomheders begrænsede ansvar (limited liability) altså det faktum, at ejere og investorer ikke har ansvar for virksomhedens handlinger ud over, at de kan miste de- 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 17

4 res investeringer som det klareste udtryk for virksomhedens psykopatiske status i det moderne samfund. Disse holdninger genfindes hos mange kritiske græsrodsorganisationer, dvs. ngo er der angriber virksomhedernes manglende samfundsansvar. Organisationer som Greenpeace, der har lavet forskellige aktioner mod virksomhedernes forurening af miljøet eller Attack, der angreb de globaliserede virksomheder for manglende socialt engagement, har i offentligheden skabt større fokus på virksomheders samfundsansvar (Crane og Matten 2004: 345). Fra tid til anden møder vi politiske forbrugere, der kritisk retter deres vrede mod bestemte virksomheder. Kritiske medier i den globale nyhedsstrøm har også medført, at virksomheder ikke længere kan gemme sig for offentlighedens søgelys. Endvidere er medarbejdere blevet mere kritiske over for deres virksomheders værdier. De vil ikke bare arbejde og tjene penge, men de vil også arbejde for en virksomhed, som de mener, gør noget godt og giver deres liv mening i moralsk forstand. Forventninger og kritik af virksomhederne Kritikken af virksomhederne kan ses i sammenhæng med de høje forventninger som borgerne har til deres samfundsansvar. En undersøgelse ved årtusindeskiftet (The Millenium Poll, Environics 1999) viste store forventninger til virksomhedernes samfundsansvar blandt borgere i forskellige lande. Over 70 % fremhævede høj sikkerhed og medarbejderbeskyttelse, lige behandling af medarbejdere, forbud mod korruption, miljøbeskyttelse, forbud mod børnearbejde som vigtige ting, virksomhederne skulle respektere. Over 60 % af de adspurgte fremhævede skattebetaling, jobsikkerhed og respekt for samme høje standarder overalt i verden. Virksomheder, der ikke lever op til sådanne forventninger, risikerer at blive stærkt kritiseret af den internationale offentlighed. Kritikken af virksomhederne kan fremstilles i følgende diagram: 18 VIRKSOMHEDSETIK

5 KRITIKKENS ONDE CIRKEL Virksomhedens handlinger og symboler i omverden Negative forventninger til virksomhederne Fortolkning af disse handlinger og symboler Større skepsis og mistro til virksomhederne Virksomheden ignorerer disse indvendinger Kritiske indvendinger fra omverdenen AT OVERVINDE DEN ONDE CIRKEL VED HJÆLP AF VIRKSOMHEDSETIK Virksomhedens handlinger og symboler i omverden Stigende anerkendelse og tillid til virksomheden Fortolkning af disse handlinger og symboler Langsigtet strategisk fokus på godt statsborgerskab Begyndende anerkendelse fra omverdenen Proaktiv strategi for socialt ansvar i virksomheden 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 19

6 Fokus på samfundsansvar Kravet om virksomheders samfundsansvar fremføres dog ikke kun af kritiske stemmer blandt forbrugere, medier og civilsamfundets organisationer. I løbet af 1990 erne blev virksomheders etik og ansvar sat på dagordenen hos regeringerne i USA og EU, og det blev også vigtigt som led i FN s arbejde med at styrke de multinationale selskabers etik for at sikre social retfærdighed mellem i- og ulande i globaliseringsprocesserne. Baggrunden for regeringernes krav til virksomheders sociale ansvar skal nok findes i globaliseringen, hvor det bliver sværere og sværere for nationalstaterne at styre udviklingen og virksomhedernes aktiviteter. Derfor opfordres virksomhederne til selvregulering. USA vedtog i 1991 de såkaldte Federal Sentencing Guidelines for Organizations, der opfordrede til, at store virksomheder skulle have etikprogrammer som led i deres bestræbelser på at være gode samfundsborgere (Kaplan m.fl. 1993). Efter Enron-skandalen i 2002, der gik ud på, at den store virksomhed Enron havde snydt med regnskaberne, så det så ud som om, at virksomheden var i bestandig vækst, vedtog man Sarbanes-Oxley-loven, der indførte skærpede krav til god ledelsesskik i bestyrelser (corporate governance) og om lovpligtig åbenhed i virksomhedernes regnskaber og rapporteringer. EU arbejdede i løbet af 1990 erne med en styrkelse af virksomhedernes bidrag til at bekæmpe social eksklusion og sikre sammenhæng i de europæiske samfund. Det førte i 2001 til et Green Paper om virksomheders samfundsansvar, der opfordrede til at europæiske virksomheder skulle gøre en stor indsats på området (EU 2001). FN indførte på initiativ af Kofi Annan efter det økonomiske topmøde i Davos i 1999 de såkaldte Global Compact-principper, der udgør et grundlag for et etisk regelsæt for internationale virksomheder, og som bygger på bæredygtig udvikling og respekt for menneskerettigheder. I Danmark har Socialministeriet i løbet af 1990 erne og senere Beskæftigelsesministeriet gjort meget for at styrke virksomhedernes sociale ansvar for deres medarbejdere i form af partnerskaber mellem det private og det offentlige (Hardis 2004; Morsing og Thyssen 2003). Dertil kommer bestræbelser på at iværksætte forskellige projekter til 20 VIRKSOMHEDSETIK

7 at øge opmærksomheden på medarbejdernes sociale integration og trivsel på arbejdsmarkedet. (Copenhagen Centre 1998 og senere). I dag er dette blevet udvidet til en øget fokusering på sammenhængen mellem samfundsansvar og globalisering, hvor det kræves, at danske virksomheder, der opererer i udlandet, er opmærksomme på deres etiske og moralske forpligtelser. Det sociale ansvar i Danmark: Det rummelige arbejdsmarked Den danske model for socialt ansvar skal ses i lyset af debatten om velfærdsstatens fremtid og det stille sporskifte i velfærdsstaten fra welfare til workfare, dvs. fra velfærdsstøtte til arbejdsmarkedsstøtte (Torfing 2005b). Siden der fra begyndelsen af 1990 erne med Karen Jespersen under Nyrup-regeringen kom øget fokus på det sociale ansvar, har socialpolitikken ændret sig fra at være en rettighedsbaseret forsørgelsespolitik til at være en aktiveringsbaseret beskæftigelsespolitik. Man kan sige, at det sociale ansvar havde gode muligheder for at opstå i en skandinavisk velfærdsstat med beskyttelse af sociale rettigheder kombineret med et stabilt og velfungerende arbejdsmarked, karakteriseret af en flex-security model, hvor arbejdere nemt kan fyres, men samtidig opfanges af et socialt sikkerhedsnet. Den socialdemokratiske regering i begyndelsen af 1990 erne havde blik for den rolle, virksomheders sociale ansvar kunne spille i en sådan omdefinering af socialpolitik til beskæftigelsespolitik. I forbindelse med udviklingen af det rummelige arbejdsmarked har partnerskaber mellem offentlige sociale myndigheder og private virksomheder været afgørende for at skabe større dynamik mellem private interesser og bredere samfundsmæssige interesser, hvor virksomheder arbejder for fælles sociale mål. The Copenhagen Center for Corporate Social Responsibility blev oprettet i 1990 erne med støtte fra regeringen som en tænketank, der skulle arbejde for at styrke de nye sociale partnerskaber mellem offentlige institutioner, ngo er og private virksomheder. Regeringen støttede op herom ved at kanalisere socialhjælp over på arbejdsmarkedet ved at give tilskud til forskellige ordninger for skåne- fleksjobs, så man kunne beholde de svage på arbejdsmarkedet. 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 21

8 At ældre, arbejdshæmmede eller handicappede kunne blive ansat med op imod halvdelen af deres løn i statsstøtte, har været en succes for at få virksomhederne til at tage et socialt ansvar og bidrage til det rummelige arbejdsmarked. Således har det sociale ansvar i det senmoderne fleksibilitetssamfund fået en positiv modtagelse hos såvel fagforeninger som arbejdsgivere. Skabelsen af det humane arbejdsmarked kombineres med den økonomiske gevinst, der er en af virkningerne af veltilfredse medarbejdere. Det sociale ansvar er blevet led i en ny personalepolitik, der er baseret på grundlæggende sociale værdier og bestræber sig på at integrere privatliv og arbejdsliv samt undgå menneskelige tragedier på grund af arbejdet. Dette sker ved at skabe gode og sikre arbejdsforhold, mindske sygefravær og tage hånd om de syge, give børnefamilier mere fleksible muligheder, have en udviklet seniorpolitik, skabe læring og udvikling på arbejdspladsen og i det hele taget have en personalepolitik, der sætter personlig udvikling, mangfoldighed, integration og trivsel hos medarbejderne i højsædet (Mølvadgaard og Nielsen 2006: 67). Ud over at det er nødvendigt at forholde sig til de kritiske stemmer i den offentlige debat og medtænke de private virksomheder i beskæftigelses- og socialpolitik, kan man nævne en række grundlæggende argumenter for hensynet til virksomheders ansvar og etik. Et klassisk argument er, at det ikke længere er holdbart at hævde at forretning og etik ikke skal sammenblandes (Schwartz og Gibb 1999). Fastholdelsen af at the business of business is business, altså at erhvervslivet skal overlades til sig selv og kun interessere sig for profit, repræsenterer ifølge dette argument en gammeldags indstilling til økonomi, der ikke har forståelse for virksomhedens langsigtede interesser. I stedet hævdes det, at en forretning uden etik og moral er en dårlig forretning, bad ethics is bad business. For at der skal være tale om en god forretning, må den baseres på et ansvarligt etisk grundlag, hvor alle de implicerede parter kan være tilfredse. Hvis man har en sådan principiel holdning til virksomhedsetik, vil man ikke betragte det sociale ansvar som noget ydre og tilfældigt ved virksomheden, men derimod som en del af virksomhedens kerneakti- 22 VIRKSOMHEDSETIK

9 viteter. Ansvar og etik er dermed selve eksistensgrundlaget, dvs. virksomhedens egentlige forudsætning, dens license to operate (Zadek m.fl. 2001). Argumentet er, at det sociale ansvar kan være god reklame og branding og give virksomheden større indtjening og økonomisk bæredygtighed, fordi samfundet ikke behøver at tvivle på, at den pågældende virksomhed som en god statsborger vil bidrage til samfundets udvikling og forbedring. Disse argumenter for at styrke det gode statsborgerskab gælder ikke kun private virksomheder. I kraft af den øgede markedsgørelse af den offentlige sektor bliver virksomhedsetik også relevant for offentlige organisationer. Virksomhedsetik hænger tæt sammen med organisationsetik og professionsetik. Private virksomheder og offentlige organisationer slås med mange af de samme etiske problemer, og der er behov for øget fokus på professionsetik og ansvar i de offentlige organisationer, fx kommuner, offentlige virksomheder eller statsadministrationen. Disse offentlige organisationer bør afbureaukratiseres, være mere serviceorienterede og tage hensyn til borgernes interesser. I denne proces står de over for de samme problemer som private virksomheder, der også bør tage større hensyn til virksomhedens interessenter og forstå deres plads i samfundet (Pedersen og Rendtorff 2003). Ydermere kan etik og værdier i den offentlige sektor virke som et kærkomment supplement til traditionelle ledelsesformer, hvor etik og værdier kan styrke medarbejdernes motivation samtidig med, at den etiske refleksion kan komme ind med løsninger på kommuners og statsforvaltningens administrationsproblemer. Løsningerne kan have form af anerkendelse af borgerne ikke bare som kunder og klienter, men som reelle etiske og politiske medborgere, hvilket vanskeligt kan fanges med styringsredskaber som new public management eller andre økonomiske og juridiske effektiviseringsmetoder. Når vi principielt set kan afvise forestillingen om, at the business of business is business, og at organisationer skal betragtes udelukkende ud fra en økonomisk synsvinkel, hænger det sammen med, at doktrinen om markedets økonomiske renhed, altså at de økonomiske aktører grundlæggende handler ud fra egen økonomisk nyttemaksimering, ikke giver mening i praksis. Selv markedsøkonomiens fader 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 23

10 Socialpolitik Velfærdslove Legitimitet Samfundsloyalitet Adam Smith anså ikke kun mennesket som en økonomisk aktør (Smith 1776). I værket The Wealth of Nations hævdede han med ideen om den usynlige hånd, at hvis alle bare fulgte deres egne interesser, ville det på længere sigt føre til det fælles bedste. I sine analyser af moralske følelser i værket Theory of Our Moral Sentiments fremhævede han netop, at mennesket altid har moralske følelser, der påvirker alle dets handlinger (Smith 1759). De to værker udelukker ikke hinanden, og Smith skiftede ikke mening. Nej, han ville fremhæve, at der er en tæt sammenhæng mellem økonomi og moral. Hvis det er rigtigt, må organisationsteorien for såvel private og offentlige organisationer kombinere de økonomiske overvejelser med etiske tilgange til organisationer, der kan indfange samspillet mellem forskellige typer af værdier. Vi må bevæge os fra tayloristisk og bureaukratisk organisationsteori til værdibaseret ledelse, og vi bør inddrage en bred vifte af implicerede parter for at forstå organisationernes handlingsmønstrer. Figur 1.1. Virksomhedernes etik og ansvar i forhold til stat og civilsamfund stat Lovgivning Økonomisk politik Bidrag til samfundet virksomhed Socialt ansvar Produkter og services Legitimation, retfærdighed, samarbejde, profit civilsamfund Kilde: Verstraten 2000: VIRKSOMHEDSETIK

11 Virksomhedsetik i praksis I praksis er mange virksomheder opmærksomme på den tætte forbindelse mellem etik og økonomi. Inden for medicinalindustrien ved virksomhederne godt, at de må overbevise forbrugerne om, at de sætter patienten først og derefter indtjeningen, for først på den måde kan man være sikker på god profit. Novo Nordisk har således som mission at udrydde sukkersygen, og den amerikanske medicinalgigant Merck har oprettet en fond til fri uddeling af medicin til fattige og trængende (De George 1999: 237). I den bioteknologiske industri er en koncern som Monsanto flere gange blevet kritiseret for fremstillingen af genetisk modificerede frø og korn, og det har ført til dialog med interessenter om respekt for miljøet. Også den danske bioteknologiske virksomhed Danisco er gået ind i arbejdet med det sociale ansvar og har formuleret en politik for samfundsansvar og respekt for miljøet på globalt plan. I det hele taget er det karakteristisk, at virksomhedsetik og socialt ansvar retter sig forskelligt mod forskellige virksomheder i forskellige brancher. Det skyldes selvfølgelig de strukturelle forskelle mellem brancherne, men også at nogle branchers etiske problemer er mere synlige for offentligheden end andres. For sko og tøj-virksomheder som Nike og Levi Strauss er det ikke så meget miljøet, men mere hensynet til menneskerettighederne i deres fabrikker i tredje verdens lande, der er det centrale. Levi Strauss fandt det nødvendigt at nedlægge sin virksomhed i Burma i begyndelsen af 1990 erne på grund af landets urimelige menneskerettighedspolitik. Nike er flere gange blevet kritiseret for behandlingen af arbejderne i de såkaldte sweatshops, hvor arbejderne kun lige får en løn, som de kan leve for, og hvor arbejdsforholdene er elendige (Paine 1997: 349). For andre virksomheder som Body Shop og den danske emballagefabrik Brdr. Hartmann A/S gælder det ikke så meget om gennem krisestyring at undgå kritik, men om proaktivt at skabe sig et image som virksomheder, der har en grøn profil og tager hensyn til miljøet. I den offentlige sektor drejer virksomhedsetikken sig i høj grad om at undgå bureaukrati og sikre bedre serviceydelser for borgerne. Det er det gennemgående tema for værdiledelse i kommuner og andre offentlige organisationer og institutioner. Men der melder sig også klas- 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 25

12 siske etiske problemer som korruption og bestikkelse, der på globalt plan er et af de alvorligste etiske problemer i offentlige organisationer. Herhjemme er der fra tid til anden også eksempler på korruption, fx i en sag i fra 2005, hvor medarbejdere i udlændingestyrelsen havde taget sig godt betalt for at give visum til udlændinge. Men man kan også nævne problemer om ulovlig forvaltningspraksis, fx i forbindelse med tamilsagen i begyndelsen af 1990 erne, hvor embedsmænd i ministerierne efter krav fra deres minister ikke havde fulgt loven om familiesammenføring. Disse eksempler illustrerer, hvorfor virksomheders ansvar og organisationsetik er en nødvendig tilgang til studiet af organisation og ledelse. Fra et etisk perspektiv bør virksomhedsetik desuden være grundlæggende for, hvordan virksomheder styres i praksis. Et vigtigt strategisk hensyn er i denne forbindelse en ny etisk forståelse af virksomhedens økonomi og regnskab. Profitten skal ikke længere tænkes udelukkende ud fra et økonomisk regnskab, men virksomheden skal operere med en tredobbelt bundlinje (triple bottom line) (Elkington 1997), der ligeligt måler de sociale, miljømæssige og økonomiske dimensioner i regnskabet. Der skal selvfølgelig være overskud på alle tre dimensioner for, at man kan tale om en rentabel og bæredygtig virksomhed. Etikken stopper imidlertid ikke ved den tredobbelte bundlinje. Vi skal også integrere værdier og etik i virksomhedens kultur og identitet. Det skal være en naturlig del af virksomhedens identitet at have opmærksomheden rettet mod de etiske hensyn til dens interne og eksterne omverden. Man kan sige, at god virksomhedsledelse, good corporate governance, ytrer sig i medarbejdernes og ledelsens moralske integritet og gennem et sæt af sammenhængende værdier, der er i overensstemmelse med grundlæggende etiske principper og teorier. Således er virksomhedsetik ikke først og fremmest et spørgsmål om at følge ydre regler, men derimod om at gøre sammenhængende værdier til en integreret del af virksomhedens kultur (Driscoll og Hoffman 2000). Virksomhedsetik er derfor i praksis også et spørgsmål om at udvikle ledernes og medarbejdernes dømmekraft og etiske formuleringskompetence, så de kan tage gode og velfunderede beslutninger i komplekse sammenhænge. 26 VIRKSOMHEDSETIK

13 Virksomhedsetik i organisation og ledelse Virksomhedsetik opfattes af mange som en ny disciplin inden for organisation og ledelse, men man kan også finde etiske aspekter i tidligere tiders organisationsteori. I organisationsteorien ved det 20. århundredes begyndelse var der stærkt fokus på organisationen som en teknisk rationel maskine. Virksomheder blev først og fremmest betragtet som fabrikker, mekaniske og rationelle produktionsmaskiner, der på samlebånd skulle levere så meget out-put så effektivt og hurtigt som muligt. Maskin-metaforen er en passende beskrivelse af denne opfattelse, og dens etik kan opfattes som en målrationel effektivitetsetik. Med fremkomsten af humanistiske og psykologisk baserede opfattelser af ledelse fra de berømte Hawthorne-eksperimenter i 1930 erne, hvor det blev påvist, at medarbejdernes trivsel er afgørende for produktionsstigningen, opstod en ny form for organisationsetik. Den fremhævede nødvendigheden af at fokusere på medarbejdernes motivation og engagement i arbejdet. Etikken blev senere central i human ressource management, der bygger på medarbejderindflydelse og medarbejderinddragelse. I takt med fagforeningernes stigende magt blev organisationer i løbet af 1960 erne til 90 erne i højere grad opfattet som centrum for arbejdskampe og interessekonflikter. Den danske økonomi er blevet betegnet som en forhandlingsøkonomi, der bygger på frie forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Etikken i denne opfattelse af virksomheder og ledelse kan betragtes som en forhandlingsorienteret rationalitet, der måske i sidste ende får sin legitimitet fra, dét den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas kalder det bedre arguments tvangsfrie tvang (Habermas 1981). Bevægelsen omkring virksomheders etik og ansvar tog rigtig fart i løbet af 1990 erne. Denne tilgang til organisationer er blevet inspireret af udviklingen af flade, projektbaserede organisationer og en stigende fokusering på kultur, kvalitetsledelse, serviceorganisationer samt på organisationers værdier, identitet og kommunikation og deres legiti- 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 27

14 me offentlighedsrelationer. Denne tilgang rykker etikken ind i centrum af organisationernes strategi og ledelse. Er virksomhedsetik rentabel? Den bekymrede direktør, bestyrelsesformand eller leder i den offentlige sektor med ansvar for virksomhedens økonomi ville sikkert spørge, hvad alt dette betyder for virksomhedens fremtidige forretninger. Findes der etiske forretningsmuligheder? Er der et business case for virksomheders sociale ansvar? Hertil kan man svare, at ud over at man gør noget rigtigt, er der også gode forretningsmæssige argumenter for, at virksomheder bør handle etisk og ansvarligt. Virksomhedsetik sikrer, at virksomheden fremstår som tillidsvækkende og ansvarlig i offentligheden, og det mindsker risikoen for, at en skandale kommer til at ødelægge dens rygte og brand-value i samfundet. Derudover giver virksomhedsetik virksomheden et grundlag for at håndtere problemer, der kan mindske virksomhedens risiko for at blive retsforfulgt og dømt for uansvarlige eller ulovlige handlinger. Desuden giver en etisk velfunderet strategi virksomheden større økonomisk bæredygtighed på længere sigt, eftersom der er tale om holdbare værdier, som styrker virksomhedens plads i samfundet. Virksomhedsetik styrker som bekendt også medarbejdernes motivation, hvis de føler, at der er en mening med deres job i en virksomhed, der hviler på gode værdier og principper. Alt i alt vil dette skabe et bedre brand for virksomheden, som vil kunne bruge sine værdier og sociale ansvarlighed til at profilere sig i forhold til sine konkurrenter. Der er gode teoretiske argumenter for, at socialt ansvar styrker konkurrencedygtigheden, selvom undersøgelser af sammenhængen mellem socialt ansvar samt profit og konkurrencedygtighed ikke er entydige på grund af emnets kompleksitet og vanskeligheden ved at måle noget sådant (Capron og Quairel-Lanoizeelée 2004: 95). Dertil kommer den sunde fornuft, der siger, at goodwill i omgivelserne også gør det nemmere at drive virksomheden. Man kan imidlertid også stille flere kritiske spørgsmål til virksomheders sociale ansvar. Hvad er egentlig grænserne for disse etiske 28 VIRKSOMHEDSETIK

15 krav? Bliver kravene ikke uendelige og uopfyldelige, og flytter de ikke fokus fra den økonomiske indtjening, der i sig selv kan være svær nok, til nogle flyvske krav, der intet har med forretning at gøre? Hvad med alle de implicerede parter, interessenterne? Er det ikke utopi at tro, at man kan stille dem alle tilfredse? De kan jo have så forskellige interesser, at de altid vil komme i konflikt med hinanden. I øvrigt kan man spørge, om der ikke er tale om en farlig politisering af virksomheden, der flytter fokus fra økonomi til politik, alt imens man glemmer, at virksomheder som sådan er udemokratiske, da ejerforhold afhænger af økonomiske ressourcer og ikke af individuelle rettigheder, hvor hver deltager har en stemme. Det hævdes, at virksomhederne bruger den nye situation til at overtage magten fra staten. Kritikken går ud på, at de nye grænseflader mellem offentlig og privat, marked og stat ikke kun er positive, men også kan påvirke demokratiet i negativ retning, sådan at borgerne mister indflydelse til fordel for interessegrupperne, fordi beslutningsprocesserne bliver uigennemskuelige, og interessegrupperne altid er tættere på de reelle beslutninger end borgerne. Det er heller ikke sikkert, at virksomheders sociale ansvar indebærer en win-win-situation for samfund og virksomheder. Man kunne hævde, at virksomhederne kommer til at styre udviklingen til deres egen fordel og tager magten over processerne på en måde, der ikke er i statens almene interesse. Spørgsmålet er også, om etik og socialt ansvar kan løse alle problemer og dilemmaer. Dertil kommer problemet, om virksomheders sociale ansvar skal være frivilligt eller tvungent via lovgivning, og hvilken rolle regeringerne egentlig skal spille i udviklingen af virksomheders etik og sociale ansvar. I tillæg hertil fremfører kritiske organisationsteoretikere skeptiske argumenter over for diskursen om virksomheders sociale ansvar. I lyset af den senmoderne organisationsteori, inspireret af franskmandens Michel Foucaults teorier om magt og politik foruden andre poststrukturalisters kritik af kapitalismen, kan det hævdes, at virksomhedsetikkens forsøg på at humanisere markedet ved hjælp af etikkens følsomme vokabular dækker over økonomiske magtforhold, hvor etikken bruges til at undertrykke og dominere markedet (Hardt og Negri 2001). Ifølge denne poststrukuralistiske tænkning installerer 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 29

16 det moderne samfunds ledelsesrationalitet en række mekanismer til selvstyring og selvkontrol. Foucaults magtteori er baseret på den engelske filosof, Jeremy Benthams, ide om et panoptikon. Et panoptikon er en model til et fængsel, der består af et vagttårn i midten, omgivet af celler. Ideen er, at alle celler er gennemsigtigt åbne, så man i princippet kun behøver en vagt til at holde øje med alle fangerne. Tankegangen bag panoptikonet er ifølge Foucault gennemgående for hele samfundet, som har udviklet et mangefold af panoptikonsystemer med magtmekanismer til selvkontrol og selvstyring, der kommer til at gælde overalt: i skoler, fabrikker, medier, juridiske systemer, virksomheder osv. At tale om virksomhedsetik og socialt ansvar er blot endnu et eksempel på denne gennemgående ledelsesrationalitet, der er et nyt disciplineringsredskab, som på snedig vis hjælper med til at styre virksomhederne og kontrollere medarbejderne (Hatchuel m.fl. 2005). Det gælder altså om at se på virksomheders etik og sociale ansvar i lyset af de ovennævnte kritiske forhold. Vi skal stille spørgsmålet, Hvad er virksomhedsetik? Det er vigtigt at diskutere de vigtigste teoretiske tilgange til virksomhedsetik i sammenhæng med praktiske analyser af enkelt problemer og med fokus på sammenhængen mellem ledelse og virksomhedsetik. Når man diskuterer sammenhængen mellem etik og virksomheders sociale ansvar, kan man ikke undgå at tage stilling til forholdet mellem profitmaksimering og etik. Spørgsmålet er for det første, hvad integrationen af etik og ansvar i diskussionen af virksomhedens strategi betyder for vores opfattelse af økonomiske markeder. For det andet hvordan vi egentlig kan definere det sociale ansvar. Det centrale fokus for analyser af etik og ansvar i såvel private som offentlige organisationer er således professionsetik og kravene til god skik-regler, adfærdskodekser eller codes of conduct, dvs. etiske regler i såvel private virksomheder som forskellige offentlige organisationer og institutioner. Hvordan påvirker reglerne udviklingen af organisationerne? Hvordan skal spændingen mellem økonomi og etik forstås i den offentlige sektor? Og hvilke rolle skal værdier spille for udviklingen af organisationskulturen i private virksomheder? I forbindelse med udviklingen af virksomheders etik er det vigtigt at fokusere på værdiers rolle i organisationen og at se på den sammen- 30 VIRKSOMHEDSETIK

17 hæng mellem værdiledelse og ansvarsudvikling, der bidrager til at realisere etikken igennem forskellige redskaber for værdiledelse, storytelling eksempelvis. Det vil sige værdiledelse med udgangspunkt i medarbejderens oplevelse af deres eget arbejdsliv, formidlet igennem narrativer, altså historier om virksomheden. Derudover kan man henvise til dialogiske ledelsesformer, dvs. demokratisk orienterede samtaler om virksomhedens fremtidige strategi. Hvis det skal give mening at tale om socialt ansvar, må diskussionen om det sociale ansvar integreres i virksomhedens samledes strategi for etik og værdiledelse. Vi skal altså i særlig grad koble værdiledelse og etik til stakeholderteori som et redskab til at identificere værdier hos de forskellige implicerede parter i virksomheden (Ballet og Bry 2001). Stakeholdereller interessentteorier er vigtige for i praksis at udvikle organisationens værdier og etik som grundlag for virksomhedens eksterne og interne identitet. Dette danner grundlag for formuleringen af etik og værdier i relation til forskellige felter inden for virksomhedsetikken, både i relation til interne og eksterne interessenter og til miljøet. Såvel i forskningen om værdiledelse som i den praktiske anvendelse af de strategiske metoder kombineres i øvrigt beskrivelsen af værdiledelse med udvikling af instrumenter til måling af værdier igennem virksomhedens alternative rapportering samt dens sociale og miljømæssige beretninger, der udgør et supplement til det økonomiske regnskab. Det er altså vigtigt at fremhæve, at forskningen og analyserne af værdiledelse har stor betydning for det praktiske arbejde med virksomhedsetikken. Gode programmer for etik og værdiledelse viser sig at have et velfunderet teoretisk grundlag. Værdiledelse eller med et andet ord, værdibaseret ledelse, som ledelse med værdier også kaldes, når der henvises til en mere styret proces i en organisation, skal således betragtes som en strategi, der kombinerer økonomiske og etiske hensyn i virksomhedens udvikling og planlægning. Værdibaseret ledelse fremstår dermed som et visionært grundlag for den strategiske udvikling af organisationer. Det er den strategiske tænkning, der i samspil med produktion, innovation og markedsføring gør etik, socialt ansvar og corporate governance til det grundlæggende i virksomhedens økonomiske fornuft. Kombineret med værdibaseret ledelse sættes virksomhedens egeninteresse 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 31

18 og profitmaksimering ind i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, der både udvikler virksomhedens velfærd og samtidig sikrer, at virksomheden er ansvarlig over for samfundet. Med værdibaseret ledelse og etikprogrammer opstår muligheden for, at virksomheden kan fremstå som en ansvarlig moralsk aktør. Derigennem bruges strategi og ledelse til at skabe økonomisk værdi og samtidig udvikle virksomhedens etiske identitet som grundlag for dens bidrag til samfundet som en god statsborger. Formålet med programmer for etik og værdibaseret ledelse 1. Løsning af ledelsesmæssige problemer i virksomheden 2. Udvikling af fælles værdier og visioner 3. Løsning af interne problemer i virksomheden 4. Håndtering af etiske problemer i forhold til interessenter 5. Miljøspørgsmål. Etiske regler for økologi og bæredygtighed 6. Finans- og investeringsetik, etiske investeringer m.v. 7. Marketingetik i det senmoderne samfund 8. Inddragelse af forbrugere i ledelsen 9. Løsning af problemer vedrørende diskrimination og undertrykkelse 10. Beskyttelse af medarbejdernes privacy (ret til privatlivets fred) 11. Etiske spørgsmål vedrørende korruption og bestikkelse 12. Sikring af transparens og åbenhed i virksomhedens regnskaber 13. Udvikling af kriterier for produktsikkerhed 14. Arbejde med ærlig og etisk medarbejderadfærd 15. Forbedring af arbejdsmiljø og sundhed på arbejdet 16. Proaktiv håndtering af krisesituationer 32 VIRKSOMHEDSETIK