Hvad er virksomhedsetik?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er virksomhedsetik?"

Transkript

1 KAPITEL 1 Hvad er virksomhedsetik? Virksomhedsetik går ud på at nå frem til de forsvarlige etiske principper og værdier, der skal bestemme offentlige og private virksomheders strategier og handlinger. Dette udmøntes i virksomhedernes sociale ansvar og samfundsengagement. Vi skal her se på, hvorfor virksomhedsetikken er blevet så aktuel, diskutere muligheden for at virkeliggøre etik og værdier i praksis og behandle spørgsmålet, om etik kan give virksomheden økonomisk gevinst og konkurrencefordele. Virksomhedsetik i det offentlige og private I dag er virksomhedsetik, virksomheders samfundsansvar, værdiledelse og værdier i virksomheder godt på vej til at blive det centrale fokus for organisation og ledelse. Der er større og større forståelse for, at organisationsteorien bør inddrage virksomhedens værdier og interessenter som grundlag for organisationsudvikling, forretning, kultur og identitet (McAlister m.fl. 2005). Dette gælder såvel offentlige som private virksomheder. Debatten om virksomhedsetik går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, og i løbet af 1960 erne og 70 erne blev det sociale ansvar også taget op i diskussionerne om virksomhed og samfund i USA og Europa. En række økonomiske skandaler i 80 erne og 90 erne gjorde det klart, at det var nødvendigt med etiske retningslinjer for virksomheder og offentlige organisationer. Man kan skelne mellem forskellige definitioner af virksomhedsetik og det sociale ansvar, der kredser om begreber som virksomheders gode statsborgerskab, stakeholder management, bæredygtighed og den tredobbelte bundlinje, socialt engagement og evne til at respon- 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 15

2 dere på sociale forhold. Disse tilgange til virksomhedsetikken har forskelligt fokus, og de lægger vægten på forskellige dimensioner som for eksempel profit, internationale forhold, samfundets forventninger, virksomhedens kommunikation og public relations, virksomheders frivillige selvregulering som gode samfundsborgere eller deres forhold til interessenterne. De forskellige dimensioner skal ikke opfattes som modsatrettede, men snarere som tilgange der gensidigt supplerer og udvikler hinanden. Etikken omfatter såvel økonomiske, økologiske og sociale aspekter af virksomhedens forhold til omverden, herunder relationer med interessenter og partnerskaber i det civile samfund. Det øgede fokus på virksomhedsetik skyldes ikke mindst det dårlige rygte, som virksomhederne har fået i samfundet. Spørger man tilfældigt på gaden, får man det svar, at virksomheder og erhvervslivet aldrig tænker på etik, men altid på at opnå en så stor profit som det overhovedet er muligt. Nogle beskriver endda virksomheder som psykopater,der,fordideresejere,aktionærerne,harbegrænset økonomisk ansvar, i realiteten er uden nogen form for moralsk ansvar og samfundsmæssig forpligtelse (Bakan 2004: 16). Virksomheder kan jo ikke være ansvarlige, da kun mennesker og ikke organisationer eller ting, kan have moralsk ansvar. Derfor fungerer virksomheder som psykopater, der er kendetegnet ved en sygelig fornægtelse og manglende fornemmelse for moral og etik i deres handlinger. Den almindelige opfattelse af erhvervslivet har således været, at virksomhederne er til for at skaffe sig profit, og at dette formål udelukker enhver moral i virksomhederne. I tillæg hertil er virksomhedernes magt i dag blevet så stor, at det hævdes, at ingen længere har kontrol med deres handlinger og virke i samfundet. Henvender man sig til repræsentanter for kritiske analytikere, vil de hævde, at virksomhedernes grådighed er ubegrænset, og at deres magt er stigende i det internationale samfund (Korton 1995). Dette dokumenteres af, at de største virksomheder i verden, fx WalMart, Exxon eller General Motors, har omsætninger, der er større end nationalproduktet i lande som Danmark eller Norge (Ferrel m.fl. 2005: 228) uden at dette har ført til, at man har krævet nogen speciel form for samfundsengagement hos disse store virksomheder. Konklu- 16 VIRKSOMHEDSETIK

3 sionen på denne skeptiske holdning er, at kombinationen mellem forretning og socialt ansvar må betragtes som et oxymoron, dvs. et begreb, der repræsenterer en modsætning, som aldrig kan overvindes. Konsekvenserne af et manglende fokus på sammenhæng mellem forretning, etik og socialt ansvar betragtes af den kritiske offentlighed som fatale og truende for samfundets sammenhængskraft. Når virksomhederne i den private markedsøkonomi ikke kan medvirke til at styrke det fælles bedste i samfundet, kan økonomien heller ikke forbedre de offentlige goder, der skal til for udbygge samfundet. Ved at undlade at vise sociale eller miljømæssige hensyn risikerer erhvervslivet at blive en stor omkostning for samfundet. Virksomhedernes snævre interesse i økonomisk gevinst på det frie marked har endvidere som konsekvens, at de kun er bevidste om deres egne økonomiske omkostninger uden at tage ansvar for de sociale og miljømæssige konsekvenser af produktionen (Martin og Schumann 1998). Dermed er der risiko for eksternalisering, dvs. en videresendelse af de sociale og miljømæssige omkostninger, hvorved samfundet kommer til at betale for virksomheders nedslidning af arbejdere eller forurening af miljøet. På det globale plan kan man observere, at sådanne omkostninger eksporteres fra ilande til ulande, fx når mellemhandlere sælger affald fra de rige lande til ophugning i de fattige lande. Den globale kapitalisme risikerer at føre til mindre ansvar og større ulighed, fordi virksomhederne ikke er bundet af nationalstaternes love, men frit kan flytte produktionen fra land til land. Virksomhedernes dårlige rygte og angiveligt psykopatiske holdning til moral og etik danner baggrund for den internationale kritik af deres manglende samfundsansvar. Den canadiske journalist Naomi Klein sammenfatter kritikken i bogen No Logo. Taking Aim at the Brand Bullies fra 2001 som en kritik af de store virksomheder, der kun tænker på at beskytte deres brand value. Professor i jura Joel Bakan fortsætter den kritiske vinkel i bogen The Corporation. The Pathological Pursuit of Profit and Power fra 2004 og den senere dokumentarfilm The Corporation, som Bakan producerede sammen med Mark Achbar og Jennifer Abbott. Bakan beskyder doktrinen om virksomheders begrænsede ansvar (limited liability) altså det faktum, at ejere og investorer ikke har ansvar for virksomhedens handlinger ud over, at de kan miste de- 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 17

4 res investeringer som det klareste udtryk for virksomhedens psykopatiske status i det moderne samfund. Disse holdninger genfindes hos mange kritiske græsrodsorganisationer, dvs. ngo er der angriber virksomhedernes manglende samfundsansvar. Organisationer som Greenpeace, der har lavet forskellige aktioner mod virksomhedernes forurening af miljøet eller Attack, der angreb de globaliserede virksomheder for manglende socialt engagement, har i offentligheden skabt større fokus på virksomheders samfundsansvar (Crane og Matten 2004: 345). Fra tid til anden møder vi politiske forbrugere, der kritisk retter deres vrede mod bestemte virksomheder. Kritiske medier i den globale nyhedsstrøm har også medført, at virksomheder ikke længere kan gemme sig for offentlighedens søgelys. Endvidere er medarbejdere blevet mere kritiske over for deres virksomheders værdier. De vil ikke bare arbejde og tjene penge, men de vil også arbejde for en virksomhed, som de mener, gør noget godt og giver deres liv mening i moralsk forstand. Forventninger og kritik af virksomhederne Kritikken af virksomhederne kan ses i sammenhæng med de høje forventninger som borgerne har til deres samfundsansvar. En undersøgelse ved årtusindeskiftet (The Millenium Poll, Environics 1999) viste store forventninger til virksomhedernes samfundsansvar blandt borgere i forskellige lande. Over 70 % fremhævede høj sikkerhed og medarbejderbeskyttelse, lige behandling af medarbejdere, forbud mod korruption, miljøbeskyttelse, forbud mod børnearbejde som vigtige ting, virksomhederne skulle respektere. Over 60 % af de adspurgte fremhævede skattebetaling, jobsikkerhed og respekt for samme høje standarder overalt i verden. Virksomheder, der ikke lever op til sådanne forventninger, risikerer at blive stærkt kritiseret af den internationale offentlighed. Kritikken af virksomhederne kan fremstilles i følgende diagram: 18 VIRKSOMHEDSETIK

5 KRITIKKENS ONDE CIRKEL Virksomhedens handlinger og symboler i omverden Negative forventninger til virksomhederne Fortolkning af disse handlinger og symboler Større skepsis og mistro til virksomhederne Virksomheden ignorerer disse indvendinger Kritiske indvendinger fra omverdenen AT OVERVINDE DEN ONDE CIRKEL VED HJÆLP AF VIRKSOMHEDSETIK Virksomhedens handlinger og symboler i omverden Stigende anerkendelse og tillid til virksomheden Fortolkning af disse handlinger og symboler Langsigtet strategisk fokus på godt statsborgerskab Begyndende anerkendelse fra omverdenen Proaktiv strategi for socialt ansvar i virksomheden 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 19

6 Fokus på samfundsansvar Kravet om virksomheders samfundsansvar fremføres dog ikke kun af kritiske stemmer blandt forbrugere, medier og civilsamfundets organisationer. I løbet af 1990 erne blev virksomheders etik og ansvar sat på dagordenen hos regeringerne i USA og EU, og det blev også vigtigt som led i FN s arbejde med at styrke de multinationale selskabers etik for at sikre social retfærdighed mellem i- og ulande i globaliseringsprocesserne. Baggrunden for regeringernes krav til virksomheders sociale ansvar skal nok findes i globaliseringen, hvor det bliver sværere og sværere for nationalstaterne at styre udviklingen og virksomhedernes aktiviteter. Derfor opfordres virksomhederne til selvregulering. USA vedtog i 1991 de såkaldte Federal Sentencing Guidelines for Organizations, der opfordrede til, at store virksomheder skulle have etikprogrammer som led i deres bestræbelser på at være gode samfundsborgere (Kaplan m.fl. 1993). Efter Enron-skandalen i 2002, der gik ud på, at den store virksomhed Enron havde snydt med regnskaberne, så det så ud som om, at virksomheden var i bestandig vækst, vedtog man Sarbanes-Oxley-loven, der indførte skærpede krav til god ledelsesskik i bestyrelser (corporate governance) og om lovpligtig åbenhed i virksomhedernes regnskaber og rapporteringer. EU arbejdede i løbet af 1990 erne med en styrkelse af virksomhedernes bidrag til at bekæmpe social eksklusion og sikre sammenhæng i de europæiske samfund. Det førte i 2001 til et Green Paper om virksomheders samfundsansvar, der opfordrede til at europæiske virksomheder skulle gøre en stor indsats på området (EU 2001). FN indførte på initiativ af Kofi Annan efter det økonomiske topmøde i Davos i 1999 de såkaldte Global Compact-principper, der udgør et grundlag for et etisk regelsæt for internationale virksomheder, og som bygger på bæredygtig udvikling og respekt for menneskerettigheder. I Danmark har Socialministeriet i løbet af 1990 erne og senere Beskæftigelsesministeriet gjort meget for at styrke virksomhedernes sociale ansvar for deres medarbejdere i form af partnerskaber mellem det private og det offentlige (Hardis 2004; Morsing og Thyssen 2003). Dertil kommer bestræbelser på at iværksætte forskellige projekter til 20 VIRKSOMHEDSETIK

7 at øge opmærksomheden på medarbejdernes sociale integration og trivsel på arbejdsmarkedet. (Copenhagen Centre 1998 og senere). I dag er dette blevet udvidet til en øget fokusering på sammenhængen mellem samfundsansvar og globalisering, hvor det kræves, at danske virksomheder, der opererer i udlandet, er opmærksomme på deres etiske og moralske forpligtelser. Det sociale ansvar i Danmark: Det rummelige arbejdsmarked Den danske model for socialt ansvar skal ses i lyset af debatten om velfærdsstatens fremtid og det stille sporskifte i velfærdsstaten fra welfare til workfare, dvs. fra velfærdsstøtte til arbejdsmarkedsstøtte (Torfing 2005b). Siden der fra begyndelsen af 1990 erne med Karen Jespersen under Nyrup-regeringen kom øget fokus på det sociale ansvar, har socialpolitikken ændret sig fra at være en rettighedsbaseret forsørgelsespolitik til at være en aktiveringsbaseret beskæftigelsespolitik. Man kan sige, at det sociale ansvar havde gode muligheder for at opstå i en skandinavisk velfærdsstat med beskyttelse af sociale rettigheder kombineret med et stabilt og velfungerende arbejdsmarked, karakteriseret af en flex-security model, hvor arbejdere nemt kan fyres, men samtidig opfanges af et socialt sikkerhedsnet. Den socialdemokratiske regering i begyndelsen af 1990 erne havde blik for den rolle, virksomheders sociale ansvar kunne spille i en sådan omdefinering af socialpolitik til beskæftigelsespolitik. I forbindelse med udviklingen af det rummelige arbejdsmarked har partnerskaber mellem offentlige sociale myndigheder og private virksomheder været afgørende for at skabe større dynamik mellem private interesser og bredere samfundsmæssige interesser, hvor virksomheder arbejder for fælles sociale mål. The Copenhagen Center for Corporate Social Responsibility blev oprettet i 1990 erne med støtte fra regeringen som en tænketank, der skulle arbejde for at styrke de nye sociale partnerskaber mellem offentlige institutioner, ngo er og private virksomheder. Regeringen støttede op herom ved at kanalisere socialhjælp over på arbejdsmarkedet ved at give tilskud til forskellige ordninger for skåne- fleksjobs, så man kunne beholde de svage på arbejdsmarkedet. 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 21

8 At ældre, arbejdshæmmede eller handicappede kunne blive ansat med op imod halvdelen af deres løn i statsstøtte, har været en succes for at få virksomhederne til at tage et socialt ansvar og bidrage til det rummelige arbejdsmarked. Således har det sociale ansvar i det senmoderne fleksibilitetssamfund fået en positiv modtagelse hos såvel fagforeninger som arbejdsgivere. Skabelsen af det humane arbejdsmarked kombineres med den økonomiske gevinst, der er en af virkningerne af veltilfredse medarbejdere. Det sociale ansvar er blevet led i en ny personalepolitik, der er baseret på grundlæggende sociale værdier og bestræber sig på at integrere privatliv og arbejdsliv samt undgå menneskelige tragedier på grund af arbejdet. Dette sker ved at skabe gode og sikre arbejdsforhold, mindske sygefravær og tage hånd om de syge, give børnefamilier mere fleksible muligheder, have en udviklet seniorpolitik, skabe læring og udvikling på arbejdspladsen og i det hele taget have en personalepolitik, der sætter personlig udvikling, mangfoldighed, integration og trivsel hos medarbejderne i højsædet (Mølvadgaard og Nielsen 2006: 67). Ud over at det er nødvendigt at forholde sig til de kritiske stemmer i den offentlige debat og medtænke de private virksomheder i beskæftigelses- og socialpolitik, kan man nævne en række grundlæggende argumenter for hensynet til virksomheders ansvar og etik. Et klassisk argument er, at det ikke længere er holdbart at hævde at forretning og etik ikke skal sammenblandes (Schwartz og Gibb 1999). Fastholdelsen af at the business of business is business, altså at erhvervslivet skal overlades til sig selv og kun interessere sig for profit, repræsenterer ifølge dette argument en gammeldags indstilling til økonomi, der ikke har forståelse for virksomhedens langsigtede interesser. I stedet hævdes det, at en forretning uden etik og moral er en dårlig forretning, bad ethics is bad business. For at der skal være tale om en god forretning, må den baseres på et ansvarligt etisk grundlag, hvor alle de implicerede parter kan være tilfredse. Hvis man har en sådan principiel holdning til virksomhedsetik, vil man ikke betragte det sociale ansvar som noget ydre og tilfældigt ved virksomheden, men derimod som en del af virksomhedens kerneakti- 22 VIRKSOMHEDSETIK

9 viteter. Ansvar og etik er dermed selve eksistensgrundlaget, dvs. virksomhedens egentlige forudsætning, dens license to operate (Zadek m.fl. 2001). Argumentet er, at det sociale ansvar kan være god reklame og branding og give virksomheden større indtjening og økonomisk bæredygtighed, fordi samfundet ikke behøver at tvivle på, at den pågældende virksomhed som en god statsborger vil bidrage til samfundets udvikling og forbedring. Disse argumenter for at styrke det gode statsborgerskab gælder ikke kun private virksomheder. I kraft af den øgede markedsgørelse af den offentlige sektor bliver virksomhedsetik også relevant for offentlige organisationer. Virksomhedsetik hænger tæt sammen med organisationsetik og professionsetik. Private virksomheder og offentlige organisationer slås med mange af de samme etiske problemer, og der er behov for øget fokus på professionsetik og ansvar i de offentlige organisationer, fx kommuner, offentlige virksomheder eller statsadministrationen. Disse offentlige organisationer bør afbureaukratiseres, være mere serviceorienterede og tage hensyn til borgernes interesser. I denne proces står de over for de samme problemer som private virksomheder, der også bør tage større hensyn til virksomhedens interessenter og forstå deres plads i samfundet (Pedersen og Rendtorff 2003). Ydermere kan etik og værdier i den offentlige sektor virke som et kærkomment supplement til traditionelle ledelsesformer, hvor etik og værdier kan styrke medarbejdernes motivation samtidig med, at den etiske refleksion kan komme ind med løsninger på kommuners og statsforvaltningens administrationsproblemer. Løsningerne kan have form af anerkendelse af borgerne ikke bare som kunder og klienter, men som reelle etiske og politiske medborgere, hvilket vanskeligt kan fanges med styringsredskaber som new public management eller andre økonomiske og juridiske effektiviseringsmetoder. Når vi principielt set kan afvise forestillingen om, at the business of business is business, og at organisationer skal betragtes udelukkende ud fra en økonomisk synsvinkel, hænger det sammen med, at doktrinen om markedets økonomiske renhed, altså at de økonomiske aktører grundlæggende handler ud fra egen økonomisk nyttemaksimering, ikke giver mening i praksis. Selv markedsøkonomiens fader 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 23

10 Socialpolitik Velfærdslove Legitimitet Samfundsloyalitet Adam Smith anså ikke kun mennesket som en økonomisk aktør (Smith 1776). I værket The Wealth of Nations hævdede han med ideen om den usynlige hånd, at hvis alle bare fulgte deres egne interesser, ville det på længere sigt føre til det fælles bedste. I sine analyser af moralske følelser i værket Theory of Our Moral Sentiments fremhævede han netop, at mennesket altid har moralske følelser, der påvirker alle dets handlinger (Smith 1759). De to værker udelukker ikke hinanden, og Smith skiftede ikke mening. Nej, han ville fremhæve, at der er en tæt sammenhæng mellem økonomi og moral. Hvis det er rigtigt, må organisationsteorien for såvel private og offentlige organisationer kombinere de økonomiske overvejelser med etiske tilgange til organisationer, der kan indfange samspillet mellem forskellige typer af værdier. Vi må bevæge os fra tayloristisk og bureaukratisk organisationsteori til værdibaseret ledelse, og vi bør inddrage en bred vifte af implicerede parter for at forstå organisationernes handlingsmønstrer. Figur 1.1. Virksomhedernes etik og ansvar i forhold til stat og civilsamfund stat Lovgivning Økonomisk politik Bidrag til samfundet virksomhed Socialt ansvar Produkter og services Legitimation, retfærdighed, samarbejde, profit civilsamfund Kilde: Verstraten 2000: VIRKSOMHEDSETIK

11 Virksomhedsetik i praksis I praksis er mange virksomheder opmærksomme på den tætte forbindelse mellem etik og økonomi. Inden for medicinalindustrien ved virksomhederne godt, at de må overbevise forbrugerne om, at de sætter patienten først og derefter indtjeningen, for først på den måde kan man være sikker på god profit. Novo Nordisk har således som mission at udrydde sukkersygen, og den amerikanske medicinalgigant Merck har oprettet en fond til fri uddeling af medicin til fattige og trængende (De George 1999: 237). I den bioteknologiske industri er en koncern som Monsanto flere gange blevet kritiseret for fremstillingen af genetisk modificerede frø og korn, og det har ført til dialog med interessenter om respekt for miljøet. Også den danske bioteknologiske virksomhed Danisco er gået ind i arbejdet med det sociale ansvar og har formuleret en politik for samfundsansvar og respekt for miljøet på globalt plan. I det hele taget er det karakteristisk, at virksomhedsetik og socialt ansvar retter sig forskelligt mod forskellige virksomheder i forskellige brancher. Det skyldes selvfølgelig de strukturelle forskelle mellem brancherne, men også at nogle branchers etiske problemer er mere synlige for offentligheden end andres. For sko og tøj-virksomheder som Nike og Levi Strauss er det ikke så meget miljøet, men mere hensynet til menneskerettighederne i deres fabrikker i tredje verdens lande, der er det centrale. Levi Strauss fandt det nødvendigt at nedlægge sin virksomhed i Burma i begyndelsen af 1990 erne på grund af landets urimelige menneskerettighedspolitik. Nike er flere gange blevet kritiseret for behandlingen af arbejderne i de såkaldte sweatshops, hvor arbejderne kun lige får en løn, som de kan leve for, og hvor arbejdsforholdene er elendige (Paine 1997: 349). For andre virksomheder som Body Shop og den danske emballagefabrik Brdr. Hartmann A/S gælder det ikke så meget om gennem krisestyring at undgå kritik, men om proaktivt at skabe sig et image som virksomheder, der har en grøn profil og tager hensyn til miljøet. I den offentlige sektor drejer virksomhedsetikken sig i høj grad om at undgå bureaukrati og sikre bedre serviceydelser for borgerne. Det er det gennemgående tema for værdiledelse i kommuner og andre offentlige organisationer og institutioner. Men der melder sig også klas- 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 25

12 siske etiske problemer som korruption og bestikkelse, der på globalt plan er et af de alvorligste etiske problemer i offentlige organisationer. Herhjemme er der fra tid til anden også eksempler på korruption, fx i en sag i fra 2005, hvor medarbejdere i udlændingestyrelsen havde taget sig godt betalt for at give visum til udlændinge. Men man kan også nævne problemer om ulovlig forvaltningspraksis, fx i forbindelse med tamilsagen i begyndelsen af 1990 erne, hvor embedsmænd i ministerierne efter krav fra deres minister ikke havde fulgt loven om familiesammenføring. Disse eksempler illustrerer, hvorfor virksomheders ansvar og organisationsetik er en nødvendig tilgang til studiet af organisation og ledelse. Fra et etisk perspektiv bør virksomhedsetik desuden være grundlæggende for, hvordan virksomheder styres i praksis. Et vigtigt strategisk hensyn er i denne forbindelse en ny etisk forståelse af virksomhedens økonomi og regnskab. Profitten skal ikke længere tænkes udelukkende ud fra et økonomisk regnskab, men virksomheden skal operere med en tredobbelt bundlinje (triple bottom line) (Elkington 1997), der ligeligt måler de sociale, miljømæssige og økonomiske dimensioner i regnskabet. Der skal selvfølgelig være overskud på alle tre dimensioner for, at man kan tale om en rentabel og bæredygtig virksomhed. Etikken stopper imidlertid ikke ved den tredobbelte bundlinje. Vi skal også integrere værdier og etik i virksomhedens kultur og identitet. Det skal være en naturlig del af virksomhedens identitet at have opmærksomheden rettet mod de etiske hensyn til dens interne og eksterne omverden. Man kan sige, at god virksomhedsledelse, good corporate governance, ytrer sig i medarbejdernes og ledelsens moralske integritet og gennem et sæt af sammenhængende værdier, der er i overensstemmelse med grundlæggende etiske principper og teorier. Således er virksomhedsetik ikke først og fremmest et spørgsmål om at følge ydre regler, men derimod om at gøre sammenhængende værdier til en integreret del af virksomhedens kultur (Driscoll og Hoffman 2000). Virksomhedsetik er derfor i praksis også et spørgsmål om at udvikle ledernes og medarbejdernes dømmekraft og etiske formuleringskompetence, så de kan tage gode og velfunderede beslutninger i komplekse sammenhænge. 26 VIRKSOMHEDSETIK

13 Virksomhedsetik i organisation og ledelse Virksomhedsetik opfattes af mange som en ny disciplin inden for organisation og ledelse, men man kan også finde etiske aspekter i tidligere tiders organisationsteori. I organisationsteorien ved det 20. århundredes begyndelse var der stærkt fokus på organisationen som en teknisk rationel maskine. Virksomheder blev først og fremmest betragtet som fabrikker, mekaniske og rationelle produktionsmaskiner, der på samlebånd skulle levere så meget out-put så effektivt og hurtigt som muligt. Maskin-metaforen er en passende beskrivelse af denne opfattelse, og dens etik kan opfattes som en målrationel effektivitetsetik. Med fremkomsten af humanistiske og psykologisk baserede opfattelser af ledelse fra de berømte Hawthorne-eksperimenter i 1930 erne, hvor det blev påvist, at medarbejdernes trivsel er afgørende for produktionsstigningen, opstod en ny form for organisationsetik. Den fremhævede nødvendigheden af at fokusere på medarbejdernes motivation og engagement i arbejdet. Etikken blev senere central i human ressource management, der bygger på medarbejderindflydelse og medarbejderinddragelse. I takt med fagforeningernes stigende magt blev organisationer i løbet af 1960 erne til 90 erne i højere grad opfattet som centrum for arbejdskampe og interessekonflikter. Den danske økonomi er blevet betegnet som en forhandlingsøkonomi, der bygger på frie forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Etikken i denne opfattelse af virksomheder og ledelse kan betragtes som en forhandlingsorienteret rationalitet, der måske i sidste ende får sin legitimitet fra, dét den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas kalder det bedre arguments tvangsfrie tvang (Habermas 1981). Bevægelsen omkring virksomheders etik og ansvar tog rigtig fart i løbet af 1990 erne. Denne tilgang til organisationer er blevet inspireret af udviklingen af flade, projektbaserede organisationer og en stigende fokusering på kultur, kvalitetsledelse, serviceorganisationer samt på organisationers værdier, identitet og kommunikation og deres legiti- 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 27

14 me offentlighedsrelationer. Denne tilgang rykker etikken ind i centrum af organisationernes strategi og ledelse. Er virksomhedsetik rentabel? Den bekymrede direktør, bestyrelsesformand eller leder i den offentlige sektor med ansvar for virksomhedens økonomi ville sikkert spørge, hvad alt dette betyder for virksomhedens fremtidige forretninger. Findes der etiske forretningsmuligheder? Er der et business case for virksomheders sociale ansvar? Hertil kan man svare, at ud over at man gør noget rigtigt, er der også gode forretningsmæssige argumenter for, at virksomheder bør handle etisk og ansvarligt. Virksomhedsetik sikrer, at virksomheden fremstår som tillidsvækkende og ansvarlig i offentligheden, og det mindsker risikoen for, at en skandale kommer til at ødelægge dens rygte og brand-value i samfundet. Derudover giver virksomhedsetik virksomheden et grundlag for at håndtere problemer, der kan mindske virksomhedens risiko for at blive retsforfulgt og dømt for uansvarlige eller ulovlige handlinger. Desuden giver en etisk velfunderet strategi virksomheden større økonomisk bæredygtighed på længere sigt, eftersom der er tale om holdbare værdier, som styrker virksomhedens plads i samfundet. Virksomhedsetik styrker som bekendt også medarbejdernes motivation, hvis de føler, at der er en mening med deres job i en virksomhed, der hviler på gode værdier og principper. Alt i alt vil dette skabe et bedre brand for virksomheden, som vil kunne bruge sine værdier og sociale ansvarlighed til at profilere sig i forhold til sine konkurrenter. Der er gode teoretiske argumenter for, at socialt ansvar styrker konkurrencedygtigheden, selvom undersøgelser af sammenhængen mellem socialt ansvar samt profit og konkurrencedygtighed ikke er entydige på grund af emnets kompleksitet og vanskeligheden ved at måle noget sådant (Capron og Quairel-Lanoizeelée 2004: 95). Dertil kommer den sunde fornuft, der siger, at goodwill i omgivelserne også gør det nemmere at drive virksomheden. Man kan imidlertid også stille flere kritiske spørgsmål til virksomheders sociale ansvar. Hvad er egentlig grænserne for disse etiske 28 VIRKSOMHEDSETIK

15 krav? Bliver kravene ikke uendelige og uopfyldelige, og flytter de ikke fokus fra den økonomiske indtjening, der i sig selv kan være svær nok, til nogle flyvske krav, der intet har med forretning at gøre? Hvad med alle de implicerede parter, interessenterne? Er det ikke utopi at tro, at man kan stille dem alle tilfredse? De kan jo have så forskellige interesser, at de altid vil komme i konflikt med hinanden. I øvrigt kan man spørge, om der ikke er tale om en farlig politisering af virksomheden, der flytter fokus fra økonomi til politik, alt imens man glemmer, at virksomheder som sådan er udemokratiske, da ejerforhold afhænger af økonomiske ressourcer og ikke af individuelle rettigheder, hvor hver deltager har en stemme. Det hævdes, at virksomhederne bruger den nye situation til at overtage magten fra staten. Kritikken går ud på, at de nye grænseflader mellem offentlig og privat, marked og stat ikke kun er positive, men også kan påvirke demokratiet i negativ retning, sådan at borgerne mister indflydelse til fordel for interessegrupperne, fordi beslutningsprocesserne bliver uigennemskuelige, og interessegrupperne altid er tættere på de reelle beslutninger end borgerne. Det er heller ikke sikkert, at virksomheders sociale ansvar indebærer en win-win-situation for samfund og virksomheder. Man kunne hævde, at virksomhederne kommer til at styre udviklingen til deres egen fordel og tager magten over processerne på en måde, der ikke er i statens almene interesse. Spørgsmålet er også, om etik og socialt ansvar kan løse alle problemer og dilemmaer. Dertil kommer problemet, om virksomheders sociale ansvar skal være frivilligt eller tvungent via lovgivning, og hvilken rolle regeringerne egentlig skal spille i udviklingen af virksomheders etik og sociale ansvar. I tillæg hertil fremfører kritiske organisationsteoretikere skeptiske argumenter over for diskursen om virksomheders sociale ansvar. I lyset af den senmoderne organisationsteori, inspireret af franskmandens Michel Foucaults teorier om magt og politik foruden andre poststrukturalisters kritik af kapitalismen, kan det hævdes, at virksomhedsetikkens forsøg på at humanisere markedet ved hjælp af etikkens følsomme vokabular dækker over økonomiske magtforhold, hvor etikken bruges til at undertrykke og dominere markedet (Hardt og Negri 2001). Ifølge denne poststrukuralistiske tænkning installerer 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 29

16 det moderne samfunds ledelsesrationalitet en række mekanismer til selvstyring og selvkontrol. Foucaults magtteori er baseret på den engelske filosof, Jeremy Benthams, ide om et panoptikon. Et panoptikon er en model til et fængsel, der består af et vagttårn i midten, omgivet af celler. Ideen er, at alle celler er gennemsigtigt åbne, så man i princippet kun behøver en vagt til at holde øje med alle fangerne. Tankegangen bag panoptikonet er ifølge Foucault gennemgående for hele samfundet, som har udviklet et mangefold af panoptikonsystemer med magtmekanismer til selvkontrol og selvstyring, der kommer til at gælde overalt: i skoler, fabrikker, medier, juridiske systemer, virksomheder osv. At tale om virksomhedsetik og socialt ansvar er blot endnu et eksempel på denne gennemgående ledelsesrationalitet, der er et nyt disciplineringsredskab, som på snedig vis hjælper med til at styre virksomhederne og kontrollere medarbejderne (Hatchuel m.fl. 2005). Det gælder altså om at se på virksomheders etik og sociale ansvar i lyset af de ovennævnte kritiske forhold. Vi skal stille spørgsmålet, Hvad er virksomhedsetik? Det er vigtigt at diskutere de vigtigste teoretiske tilgange til virksomhedsetik i sammenhæng med praktiske analyser af enkelt problemer og med fokus på sammenhængen mellem ledelse og virksomhedsetik. Når man diskuterer sammenhængen mellem etik og virksomheders sociale ansvar, kan man ikke undgå at tage stilling til forholdet mellem profitmaksimering og etik. Spørgsmålet er for det første, hvad integrationen af etik og ansvar i diskussionen af virksomhedens strategi betyder for vores opfattelse af økonomiske markeder. For det andet hvordan vi egentlig kan definere det sociale ansvar. Det centrale fokus for analyser af etik og ansvar i såvel private som offentlige organisationer er således professionsetik og kravene til god skik-regler, adfærdskodekser eller codes of conduct, dvs. etiske regler i såvel private virksomheder som forskellige offentlige organisationer og institutioner. Hvordan påvirker reglerne udviklingen af organisationerne? Hvordan skal spændingen mellem økonomi og etik forstås i den offentlige sektor? Og hvilke rolle skal værdier spille for udviklingen af organisationskulturen i private virksomheder? I forbindelse med udviklingen af virksomheders etik er det vigtigt at fokusere på værdiers rolle i organisationen og at se på den sammen- 30 VIRKSOMHEDSETIK

17 hæng mellem værdiledelse og ansvarsudvikling, der bidrager til at realisere etikken igennem forskellige redskaber for værdiledelse, storytelling eksempelvis. Det vil sige værdiledelse med udgangspunkt i medarbejderens oplevelse af deres eget arbejdsliv, formidlet igennem narrativer, altså historier om virksomheden. Derudover kan man henvise til dialogiske ledelsesformer, dvs. demokratisk orienterede samtaler om virksomhedens fremtidige strategi. Hvis det skal give mening at tale om socialt ansvar, må diskussionen om det sociale ansvar integreres i virksomhedens samledes strategi for etik og værdiledelse. Vi skal altså i særlig grad koble værdiledelse og etik til stakeholderteori som et redskab til at identificere værdier hos de forskellige implicerede parter i virksomheden (Ballet og Bry 2001). Stakeholdereller interessentteorier er vigtige for i praksis at udvikle organisationens værdier og etik som grundlag for virksomhedens eksterne og interne identitet. Dette danner grundlag for formuleringen af etik og værdier i relation til forskellige felter inden for virksomhedsetikken, både i relation til interne og eksterne interessenter og til miljøet. Såvel i forskningen om værdiledelse som i den praktiske anvendelse af de strategiske metoder kombineres i øvrigt beskrivelsen af værdiledelse med udvikling af instrumenter til måling af værdier igennem virksomhedens alternative rapportering samt dens sociale og miljømæssige beretninger, der udgør et supplement til det økonomiske regnskab. Det er altså vigtigt at fremhæve, at forskningen og analyserne af værdiledelse har stor betydning for det praktiske arbejde med virksomhedsetikken. Gode programmer for etik og værdiledelse viser sig at have et velfunderet teoretisk grundlag. Værdiledelse eller med et andet ord, værdibaseret ledelse, som ledelse med værdier også kaldes, når der henvises til en mere styret proces i en organisation, skal således betragtes som en strategi, der kombinerer økonomiske og etiske hensyn i virksomhedens udvikling og planlægning. Værdibaseret ledelse fremstår dermed som et visionært grundlag for den strategiske udvikling af organisationer. Det er den strategiske tænkning, der i samspil med produktion, innovation og markedsføring gør etik, socialt ansvar og corporate governance til det grundlæggende i virksomhedens økonomiske fornuft. Kombineret med værdibaseret ledelse sættes virksomhedens egeninteresse 1. HVAD ER VIRKSOMHEDSETIK? 31

18 og profitmaksimering ind i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, der både udvikler virksomhedens velfærd og samtidig sikrer, at virksomheden er ansvarlig over for samfundet. Med værdibaseret ledelse og etikprogrammer opstår muligheden for, at virksomheden kan fremstå som en ansvarlig moralsk aktør. Derigennem bruges strategi og ledelse til at skabe økonomisk værdi og samtidig udvikle virksomhedens etiske identitet som grundlag for dens bidrag til samfundet som en god statsborger. Formålet med programmer for etik og værdibaseret ledelse 1. Løsning af ledelsesmæssige problemer i virksomheden 2. Udvikling af fælles værdier og visioner 3. Løsning af interne problemer i virksomheden 4. Håndtering af etiske problemer i forhold til interessenter 5. Miljøspørgsmål. Etiske regler for økologi og bæredygtighed 6. Finans- og investeringsetik, etiske investeringer m.v. 7. Marketingetik i det senmoderne samfund 8. Inddragelse af forbrugere i ledelsen 9. Løsning af problemer vedrørende diskrimination og undertrykkelse 10. Beskyttelse af medarbejdernes privacy (ret til privatlivets fred) 11. Etiske spørgsmål vedrørende korruption og bestikkelse 12. Sikring af transparens og åbenhed i virksomhedens regnskaber 13. Udvikling af kriterier for produktsikkerhed 14. Arbejde med ærlig og etisk medarbejderadfærd 15. Forbedring af arbejdsmiljø og sundhed på arbejdet 16. Proaktiv håndtering af krisesituationer 32 VIRKSOMHEDSETIK

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas.

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas. Kódex správania Kó Kódex správania E ode of Conduct Eet ttiset ohjeet Etikos kodeks deksas Kode eks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex enskod iska regler Etisk regelsæ Kodeks p Eettiset ohjeet

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk CSR & Employer Branding Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk Oversigt! Hvad I ikke får med hjem?! Employer Branding?! Hvad betyder CSR?! Hvorfor kan CSR betale sig?!

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder P7_TA(2012)0118 En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder Europa-Parlamentets beslutning af 29. marts 2012 om en corporate governance-ramme for europæiske virksomheder (2011/2181(INI))

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer United Technologies Corporation Indhentning af konkurrencemæssige informationer Introduktion UTC s Etiske Kodeks anerkender at indhentning og brug af informationer om vore konkurrenter er en nødvendig

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies

Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies Dokumentnavn: Code of Conduct Wulff Supplies Ansvarlig: Ledelsesgruppen Dato: 110321 Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies Miljø, kvalitet, sikkerhed og sundhed en del af vores hverdag Indholdsfortegnelse

Læs mere

Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer

Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Novozymes GRI-indikatorer Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Rapporteringsprincipperne i Sustainability Reporting Guidelines, Global Reporting Initiative, 2002

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Addtech AB. Adfærdskodeks

Addtech AB. Adfærdskodeks Addtech AB Adfærdskodeks Indledning Addtech er en teknologikoncern, som tilfører både teknologisk og økonomisk merværdi i kæden mellem producenter og kunder. Koncernen driver forretning inden for udvalgte

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen hvh@carve.dk Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Hvad er dine erfaringer med socialt ansvar og CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Drøfter I socialt

Læs mere

PRÆSENTATION AF E4. Et CSR trænings- og procesforløb

PRÆSENTATION AF E4. Et CSR trænings- og procesforløb PRÆSENTATION AF E4 Et CSR trænings- og procesforløb Vores formålsparagraf (siden 1994) Medlemsbaseret non-profit erhvervsnetværk med særligt fokus på SMV er Green Networks formål er at skabe fortsat udvikling

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY CSR-concept DARE - CARE - SHARE - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DARE WE Den Intelligente Havn tør satse på og investere i samarbejde, både

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Compass Groups etiske regelsæt

Compass Groups etiske regelsæt Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Et samfund rigere på muligheder

Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder. August 2017 Finans Danmark og Mensch. Et samfund rigere på muligheder Fælles interesser. Når finanssektoren går sammen i Finans Danmark,

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Kursus den 23.april 2015. Gentofte Centralbibliotek

Kursus den 23.april 2015. Gentofte Centralbibliotek Samskabelse Kursus den 23.april 2015 Gentofte Centralbibliotek Kort om formålet med dagen Samskabelse som mindset Samskabelse som metode Ansigt til ansigt Fagligheder i spil Check in øvelse Hvad hedder

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Koncernregler. Code of Conduct. Om korrekt etisk forretningsmæssig adfærd

Koncernregler. Code of Conduct. Om korrekt etisk forretningsmæssig adfærd Koncernregler Om korrekt etisk forretningsmæssig adfærd Code of Conduct Formålet med Code of Conduct Code of Conduct indeholder regler for korrekt etisk forretningsmæssig adfærd i DB Schenker. Reglerne

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere