Aktuelt: Kiropraktorer i hospitalsvæsenet. Fokus: Psykisk arbejdsmiljø og stress. Reportage: Generalforsamling i Selskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuelt: Kiropraktorer i hospitalsvæsenet. Fokus: Psykisk arbejdsmiljø og stress. Reportage: Generalforsamling i Selskabet"

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Aktuelt: Kiropraktorer i hospitalsvæsenet Fokus: Psykisk arbejdsmiljø og stress NR Reportage: Generalforsamling i Selskabet KIROPRAKTOREN NR

2 Bestyrelsens leder AUGUST 2007 Behov for kiropraktorer på hospitalerne Dansk Kiropraktor Forening har for nylig slået et slag for en bredere og mere optimal udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer i sundhedsvæsenet. Der er åbenlyse fordele ved at give kiropraktorer mulighed for at bruge flere af deres kvalifikationer ikke kun i primærsektoren, men også i sekundærsektoren. I primærsektoren kan kiropraktorer eksempelvis gives henvisningsret til speciallæger og moderne skanningsmetoder, og dermed aflaste den pressede almenpraksis og sikre bedre sammenhæng i patientforløbene. I sekundærsektoren bliver der i stigende grad efterspurgt kiropraktorkompetencer, og der er masser af gevinster at hente for sygehusene. Som bevægeapparatsspecialist kan kiropraktoren spille mange roller indenfor eksempelvis diagnosticering og udredning. Det vil bl.a. være oplagt at udnytte kiropraktorkompetencer på ortopædkirurgiske, reumatologiske og radiologiske afdelinger, og ikke kun som lægelig medhjælp, men også som selvstændigt fungerende. I sekundærsektoren bliver der i stigende grad efterspurgt kiropraktorkompetencer, og der er masser af gevinster at hente for sygehusene. Som bevægeapparatsspecialist kan kiropraktoren spille mange roller indenfor eksempelvis diagnosticering og udredning For kiropraktorprofessionen som helhed er hospitalsvæsenet nyt land. Siden 1990 erne har kun et forholdsvist lille antal kiropraktorer været ansat i sekundærsektoren, især i rygambulatorier og rygcentre. I dette nummer af KIROPRAKTOREN sætter kiropraktor Søren O Neill fokus på, hvad det nye land kan tilbyde af muligheder og udfordringer for kiropraktorer. Som hospitalsansat kiropraktor konfronteres han i stigende grad med efterspørgsel på kiropraktorkompetencer fra bl.a. det lægelige og det administrativt ledende personale. Kiropraktorernes succesfulde indtog på hospitalerne kræver flere ting, bl.a. at kiropraktoruddannelsen i højere grad medtænker hospitalsvirke, men også at kiropraktorer forholder sig åbent til en udvidelse af deres professionelle selvforståelse. Fra udelukkende at tænke sig selv som privatpraktiserende behandlere skal de tænke sig selv som potentielle hospitalskiropraktorer, der på en anderledes måde indgår i et tæt behandlerfællesskab med andre sundhedsprofessionelle. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, DSKKB, har netop nedsat et særligt råd for at afklare, hvordan kiropraktorernes indtog på hospitalerne på sigt kan hjælpes på vej uddannelsesmæssigt og politisk. Det er overvejelser, som Dansk Kiropraktor Forening naturligvis er stærkt optaget af. Man diskuterer, hvorvidt og hvordan der skal udvikles en hospitalskiropraktorfunktion fx i form af en specialkiropraktor, der ligesom en speciallæge selvstændigt kan varetage funktioner på hospitalerne. Dette emne vil få en ikke ubetydelig plads blandt de diskussioner, der skal finde sted på Dansk Kiropraktor Forenings Uddannelsestemadag i september, hvor fokus netop er på visioner for fremtidens kiropraktoruddannelse. Tiden er moden. Det lovgivningsmæssige grundlag i form af den nye autorisationslov er til stede. Behovet er åbenlyst. Det er i overensstemmelse med de formulerede overordnede sundhedspolitiske målsætninger. Kiropraktorerne er kvalificerede. Er de ansvarlige sundhedsmyndigheder og politikere parate? 02 KIROPRAKTOREN NR

3 Indhold 02 Leder: Behov for kiropraktorer på hospitalerne 04 Kiropraktorer i hospitalsvæsenet 08 Psykisk arbejdsmiljø og stress 10 Generalforsamling i Selskabet 14 Medlemsskab af DIMS 16 Skæve kiropraktorer: En mobil kiropraktor 18 Kort nyt 20 Markedspladsen Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 1011 København K Telefon Fax E-post: Bestyrelse Peter Kryger-Baggesen (formand) Telefon E-post: Joann Lundis (næstformand) Kent Højer Kristensen (kasserer) Alice Kongsted Jakob van Dijk Line Press Sørensen Jacob West Anders Udsen Broegaard (kasserer-suppleant) Dansk Kiropraktor Råd Nis Alnor (rådsformand) Telefon E-post: Sekretariatet Telefontid mandag til torsdag Direktør Ole Rasmussen E-post: Elisabeth Holst (konsulent) E-post: Antje Valore (sekretær) E-post: Jette Østergaard (sekretær) E-post: Diana Ziwes (sekretær) E-post: Karina Sol (konsulent) E-post: Tanja Skov Carlsen (konsulent) E-post: Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Ole Rasmussen Karina Sol Tanja Skov Carlsen Diana Ziwes Artikelforslag modtages på Deadline KIROPRAKTOREN nr. 5 Udkommer i uge 41. Deadline for annoncer: 14. september 2007 Abonnement Et års abonnement på KIROPRAKTOREN koster 480 kr. incl. moms. Grafisk tilrettelæggelse og ekspedition af annoncer Tuen-media as Åbogade 40, 8200 Århus N Telefon , fax E-post: Tryk Unitryk Forsidefoto Flemming Jeppesen, Fokus KIROPRAKTOREN NR

4 Søren O Neill Uddannet kiropraktor på AECC i Er ansat på Rygcenter Ringe, Sygehus Fyn, og som klinisk lektor på SDU. Skriver ph.d.-afhandling om smertesensibilisering/hyperalgesi i kroniske rygpatienter ved Center for Sansemotorisk Interaktion, Aalborg Universitet. KIROPRAKTORER i hospitalsvæsenet af Ledende kiropraktor, klinisk lektor Søren O Neill, Rygcenter Fyn. Hospitalerne tilbyder fagligt udfordrende, tværfaglige arbejdsmiljøer, hvor kiropraktorer har flere instrumenter at spille på, men sjældent spiller hele melodien selv. Søren O Neill: Der er et udtalt behov i sekundærsektoren for kvalificeret fagligt personale til at løfte opgaver af den slags, kiropraktorer er uddannede til. Kiropraktorerne fylder kun ganske lidt i hospitalssektoren og samtidig er hospitalsansatte kiropraktorer en minoritet i professionen. Det skyldes vel til dels, at det endnu kun er 15 år siden, autorisationsloven faldt på plads, og at der mange steder i sekundærsektoren fortsat ikke er tradition for at ansætte kiropraktorer, selvom det er oplagt i en række sammenhænge. Men det skyldes nok i tiltagende grad kiropraktorernes egen selvforståelse og identitet i hvert fald kan det konstateres, at der er rekrutteringsproblemer, og at et antal kiropraktorstillinger i sekundærsektoren har været svære eller helt umulige at besætte. Vi er med andre ord i den paradoksale situation, efter i årevis at have argumenteret for en naturlig indplacering og integration i sundhedssystemet i både primær- og sekundærsektoren, at vi bliver inviteret indenfor, men ikke har tid til at deltage i festen. Og det er i grunden en skam. Der er ingen tvivl om, at privat praksis virker tiltrækkende på de kommende kolleger på kandidatuddannelsen; det helt selvstændige ansvar for patientens udredning og behandling, forankringen i lokalsamfundet, muligheden for selv at følge patienterne helt til dørs og det næsten personligt venskabelige forhold nogle udvikler med patienterne. Privat praksis kan fagligt være meget tilfredsstillende og tilbyder gode arbejdsforhold, og lønnen er heller ikke at kimse af. Til gengæld indebærer privat praksis en højere risiko for isolation, faglig stagnation og ensformighed. Tværfaglighed Arbejdet i sekundærsektoren er på nogle punkter meget anderledes; det selvstændige kliniske ansvar er på ingen måde forlagt, men man arbejder på en helt anden og meget direkte måde sammen med andre fagpersoner andre kiropraktorer, medicinske og kirurgiske læger, fysioterapeuter, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere m.m. Og det bliver ikke blot ved de gode intentioner og periodevise telefonsamtaler, men består i et meget konkret og umiddelbart, dagligt samarbejde ansigt-til-ansigt omkring den enkelte patient. Den slags tværfagligt samarbejde stiller på mange måder store krav til kiropraktorens selvstændighed og udfordrer hans/hendes faglighed samtidig giver det næsten konstant nye vinkler på det kliniske arbejde og en gratis personlig udvikling og læring. Det kræver» Regionernes sygehuse har [ ] et behov for, at der etableres en formel, kompetencegivende, på sigt autorisationsgivende, efteruddannelse for kiropraktorer, der virker i sekundærsektoren, i samme stil og af samme kvalitet og omfang som det kendes fra de lægelige specialeuddannelser. En sådan efteruddannelse vil dels kunne afhjælpe rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne i forhold til kiropraktorerne, dels opkvalificere kiropraktorerne til at varetage nye funktioner som ellers påvirkes af speciallægemanglen «Cheflæge Peder Jest, Sygehus Fyn. 004 KIROPRAKTOREN NO

5 » Kiropraktorernes tilgang til rygbehandlingen i Rygcenter Fyn giver patientforløbene en væsentlig ekstra dimension i den vifte af muligheder, vi har til denne patientgruppe i den sekundære sektor. Med lidt innovativ tænkning kunne kiropraktorerne bidrage til en kvalificeret opgaveløsning indenfor mange andre specialer end lige rygbehandlingen i sekundærsektoren «Afdelingsygeplejerske Ida Bhanderi, Rygcenter Fyn Foto: Colourbox selvfølgelig også, at man giver plads og accepterer, at tingene kan gøres på mere end én måde, men den faglige udfordring og udvikling ligger helt integreret i det daglige virke og ikke kun i kursusaktiviteter udenfor normal arbejdstid. Den faglige udvikling styrkes også af, at man i det daglige sidder tæt på forskningsmiljøer, løbende informeres om forskningsresultater og lignende, hvilket er stimulerende for ens kliniske arbejde. Opgaver Grundelementerne i patienthåndteringen er de samme i hospitalssektoren som i privat praksis; anamneseoptagelse, klinisk og paraklinisk undersøgelse, differential diagnostik, behandling/forebyggelse/henvisning, etc men der er alligevel forskelle. Billedligt talt, kan man sige, at den hospitalsansatte kiropraktor har langt flere instrumenter at spille på, men sjældent kommer til at spille hele melodien selv. Er der behov for samtaleterapi, holdtræning, medicinregulering, operation eller manuel behandling? Skal der rekvireres en almindelig røntgenundersøgelse, en MR-skanning eller en knogleskintigrafi? Kan en social problemstilling løses med en samtale og en statusattest, eller skal der en rundbordssamtale med sagsbehandler og jobkonsulent til? Som hospitalsansat kiropraktor skal man iværksætte og forholde sig til resultater af den slags aktiviteter dagligt nogle opgaver løses selvstændigt, nogle overleveres til kollegaen længere nede ad gangen, de fleste løses i tæt tværfagligt samspil. Med Steven Coveys ord, er man mere inter-dependent end independent, og i praksis betyder det, at man som kiropraktor i sekundærsektoren skal kunne spille på mange instrumenter, men også spille sammen med resten af orkestret. Patienterne Da patienterne i sekundærsektoren er henvist fra primærsektoren, er det i sagens natur et selekteret patientgrundlag, der ses patienter med lidelser, som responderer hurtigt og adækvat på behandling i primærsektoren, filtrerer ikke igennem til hospitalsafdelingerne. De problemstillinger, man stilles overfor i sekundærsektoren, er derfor også generelt af en anden karakter; de er ofte kroniske og behandlingsresistente, der er en høj forekomst af tilstande med specifik patologi, og der er ikke sjældent en betydelig psykisk eller social komponent. Patienter med reumatoide tilstande, malignitets-suspekt klinik, operationskrævende tilstande, sociale problemstillinger og lignende fylder betragteligt mere end i primærsektoren, og det fordrer, at man indstiller sine personlige succeskriterier derefter. De glatte forløb med f.eks. lændepatienten, der undersøges om mandagen, behandles om tirsdagen og afsluttes smertefri om onsdagen, er der langt imellem i sekundærsektoren. Som hospitalsansat oplever man ofte, at kolleger fra primærsektoren, lidt forundrede, spørger, om man ikke savner det. Det kan kræve lidt omstilling, at man oftest ikke kan løse patientens problemer med et snuptag, men omvendt kan KIROPRAKTOREN NR

6 » Den nyuddannede kiropraktor har et meget højt niveau inden for diagnostik af bevægeapparatstraumer og -lidelser. Kiropraktoruddannelsen er fokuseret på bevægeapparatet i meget højere grad end medicinstudiet. Det ville efter min mening være højest ønskeligt, at man benyttede sig af denne mulighed for at tilføre ortopædkirurgiske afdelinger yngre kolleger med denne store faglige kapacitet «Overlæge, lektor, Ph.d. Hans Tromborg, Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital. der være lige så store succesoplevelser i den sjældne eller svære diagnose, en social afklaring, en rettidig henvisning etc. Den faglige tilfredsstillelse ligger måske ofte et andet sted, men er ingenlunde mindre, og oftest er der tillige rum til kvalitetssikringsopgaver, forskningsaktiviteter og lignende, som kan være svære eller helt umulige at indpasse i privat praksis. Fremtiden Der er ingen tvivl om, at kiropraktorerne er velkvalificerede til at løfte en lang række af de opgaver, som sygehusene skal løse, og at der er langt flere muligheder i sekundærsektoren, end vi er bekendt med i øjeblikket; skadestuefunktioner, visitation af kirurgiske patienter m.m., men der er helt klart også et behov for at udvikle professionen med netop de hospitalsbaserede opgaver for øje. Der arbejdes intenst på at etablere en formel efteruddannelse for kiropraktorer i sekundærsektoren i stil med de lægelige specialeuddannelser, og Sygehus Fyns lægelige ledelse har for nyligt påpeget behovet for en sådan efteruddannelse overfor Sundhedsstyrelsen. Der er altså et udtalt behov i sekundærsektoren for kvalificeret fagligt personale til at løfte opgaver af den slags, kiropraktorer er uddannede til, og der er stigende opmærksomhed på, at der i vores profession ligger et uudnyttet potentiale for hospitalssektoren. Imidlertid er der stadig ikke en særligt rodfæstet kultur blandt kiropraktorer for at gøre karriere i sekundærsektoren, hvilket desværre har udmøntet sig i flere ubesatte hospitalsstillinger på både Sjælland, Fyn og i Jylland. De kommende år vil vise sig uhyre interessante for professionen, hvis vi kan levere dygtige og engagerede kolleger til sekundærsektoren. Vi skal bare være villige til deltage, når der bydes op til dans. Uddannelsestemadag 2007 Dansk Kiropraktor Forening afholdt i 2002 en uddannelsestemadag for at skabe overblik over kiropraktorernes uddannelsesforløb i kølvandet på etableringen af kiropraktoruddannelsen. Kandidatuddannelsen og de forskellige efteruddannelsesaktiviteter har gennemgået en markant udvikling siden. Derudover er en ny autorisationslov samt nye regler for turnustjenesten trådt i kraft, og der er indgået aftale om kompetencegivende videreuddannelse for kiropraktorer. DKF afholder derfor igen en temadag om uddannelse til drøftelse af kiropraktoruddannelsens status og fremtidige udvikling. Repræsentanter fra de forskellige dele af den præ- og postgraduate kiropraktoruddannelse inviteres til at give oplæg sammen med repræsentanter fra sygehusvæsenet, Danske Regioner og sundhedsmyndighederne, ligesom DKF vil tilkendegive sine holdninger. Oplæggene vil danne basis for en afsluttende debat. Temadagen finder sted tirsdag d. 25. september 2007 kl på Syddansk Universitet, Odense. Læs mere om temadagen på hvor program offentliggøres sidst i august. 06 KIROPRAKTOREN NR

7 Enestående mulighed for at gøre effekten af kiropraktik endnu bedre Ortomolekylær medicinsk kursus Evidensbaseret behandling giver endnu bedre resultater Fordi du logisk nok får langt bedre effekt når du kombinerer din externe (fysiske) behandling med intern medicinsk behandling (kosttilskud) Fordi du kan øge din indtjening. Fordi flere hundreder af dine kolleger allerede idag anvender evidens-baserede kosttilskud. Hvem kan deltage? Du er privatpraktiserende kiropraktor eller læge. Hvor og Hvornår? november 2007 Louisianna Museum, Humlebæk. Pris: kr. Hvem underviser? Læger og andre medicinske fagpersoner Hvordan tilmelder jeg mig? Anne på telefon: Mail på: Laserbehandling Effektiv behandling med LLLT -Low Level Laser Therapy Technology AKEDA-LASER L500 Ømme muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Ledgigt Smerter Skader Ring og få et godt lasertilbud Har du en brugt laser giver vi også et godt byttetilbud! Konsulenter: Jylland: Fyn/Sjælland: AKEDA-LASER L500 er specielt velegnet til akupunktur og triggerpunktbehandling. Laser og klinikudstyr, salg og service Easy-Laser Technology ApS Ildvedvej 36, Ildved DK-7300 Jelling Tlf.: KIROPRAKTOREN NR

8 Psykisk arbejdsmiljø og stress Af erhvervspsykolog, cand. psych. Jørgen Kofoed Jeg er stresset er næsten en almindelig indledningsreplik til patientkontakter og andre samtaler. Ordet stress er måske snart lige så udvandet og forslidt som ordet mobning. Vi tænker ikke rigtigt på ordet i dets egentlige betydning. Når jeg bruger ordet stress, er det som regel til at beskrive nogle symptomer i et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Erhvervspsykolog Jørgen Kofoed: Det er vigtigt, at vi som behandlere ikke bare arbejder med vores klienters/ patienters/medarbejderes stress, men i allerhøjeste grad også sætter vores egen trivsel på dagsordenen. Man kan ganske kort sige, at der på arbejdspladser med godt psykisk arbejdsmiljø er overensstemmelse mellem jobmæssige krav og de ressourcer, der er stilles til rådighed. Jeg møder ofte klienter, hvor der er et åbenlyst misforhold mellem disse. Det er underligt at opleve, at mange af klienterne ikke kan se det selv, men det er et af de lumske symptomer ved stress. De kommer snigende, lige som ved malersyndromet, og opdages først af omgivelserne. Et af de klassiske symptomer er, at man vender tingene mod sig selv. Selvværdet smuldrer. Bemærkninger som: Jeg duer ikke til det her job hører jeg jævnligt. Jeg var f.eks. på en mindre institution, hvor arbejdet var præget af megen vold fra demente. Min opgave var at diagnosticere det psykiske arbejdsmiljø. Midt under besøget blev jeg trukket til side af sikkerhedsog tillidsrepræsentanterne, som påpegede, at grunden til problemerne var, at personalet, inkl. dem selv, ikke magtede deres arbejde, fordi de fagligt var for dårlige. Det var skræmmende at opleve en hel personalegruppe, der i den grad var stresspåvirkede og vendte problemerne mod dem selv. Jeg fik dog påpeget de ressourcemangler, der gjorde sig gældende på arbejdspladsen, og tilstanden blev rettet op. Men én ting er, hvordan vi som behandlere ser på andre. En anden sværere ting er at se på os selv. Hvornår rammes vi selv af stress? Kan vi selv hjælpe os ud af de stressende forhold? Jeg vil her give et eksempel, som er hentet fra industrien, men lige så godt kunne være fra en kiropraktisk klinik. Case Virksomheden har ca. 15 ansatte og er startet i garagen af mester selv; først som fritidsfirma, siden fik mester fat i markedet. Der kom ansatte til, og man flyttede til større lokaler. Disse blev hurtigt for små, og man byggede selv nye lokaler i et håndværkerområde, hvor værksted og bolig lå på samme parcel. Virksomheden fik store problemer samtidig med flytningen og var tæt på at lukke. Mester tilskrev problemerne, at man havde forbygget sig, og derfor ikke kunne tjene penge. I forbindelsen med flytningen havde virksomheden været ved at miste den største kunde på grund af nogle dumme fejl. Samarbejdsproblemer og syndebukke Jeg blev tilkaldt på grund af samarbejdsvanskeligheder blandt medarbejderne. Det viste sig, at man i krisen havde udpeget nogle personer som syndebukke. Det var blevet en sandhed for virksomhedens medarbejdere, at de pågældende arbejdede for dårligt og for sjusket. Dette havde i sagens natur givet samarbejdsproblemer. Jeg startede med at sætte stress-objektivet på: Mester forsøger både at holde trit med byggeriet (som jo ifølge sagens natur har næsten 1. prioritet), men den daglige drift kræver, hvis vi spørger mester, at han stadig er med alle steder. Et byggeri kræver ekstraordinære ressourcer. Ikke alene stilles der store krav til likviditet og en god bank. Der skal også tages alle mulige beslutninger, som skal holdes op mod produktion, trivsel, arbejdsmiljø og lovgivning. Nogle beslutninger kan tages i god tid, mens andre bare popper op. Det er et fuldtidsjob at bygge. Men det er jo også et fuldtidsjob at drive en 08 KIROPRAKTOREN NR

9 virksomhed. Det giver sig selv, at et sådant overarbejde må gå galt. Stress kan forebygges At undgå stress kræver planlægning. Problemet ved stress er, at man ikke selv lægger mærke til symptomerne. De kan f.eks. være manglende overblik (mange fejl), manglende tolerance (antallet af skænderier stiger - også på hjemmefronten), træthed og manglende selvværd. Her er det guld værd at have en familie at lytte til. Det er ofte den, der gør opmærksom på, at man er ved at ændre sig. Stress kan forebygges. Som alt andet her i tilværelsen er det nemmere at forebygge end helbrede. Stress som den, jeg har beskrevet i casen, kunne være undgået ved, at mester havde planlagt byggeri og flytning bedre. Ikke kun i dialog med arkitekter og bygningshåndværkere, men lige så meget i dialog med medarbejderne med ansvar for den daglige drift. Der skulle have været uddelegeret opgaver. Der skulle have været skabt rammer for medarbejderne, så de selv havde kunnet klare flere situationer, selvfølgelig indenfor nogle givne rammer. Det ville ikke kun have givet mindre stress hos mester, men også mere trivsel hos medarbejderne. Personlig udvikling At give afkald på den kendte ledelsesmetode er svært. Rigtigt svært. Det kan være hensigtsmæssigt at trække på en sparringspartner for at snakke tingene igennem. Det skal gøres allerede inden, man skal i gang med de store organisatoriske ændringer. Det er vigtigt, så mester har en kvalificeret og neutral person at spille bold op ad. Det behøver ikke kun at være, når virksomheden bygger om, men kan også være ved generationsskifte, samarbejdsvanskeligheder og sammenlægninger. Det, der startede med at være en banal sag om samarbejdsproblemer, blev en afdækning og bearbejdning af den stress, der var i organisationen. Virksomheden måtte omorganisere og strukturere sig selv på ny, således at den blev opdelt i mindre selvstyrende enheder. Disse selvstyrende enheder skulle frigøre mesters ressourcer, således at han kunne koncentrere sig om byggeriet og senere i processen om udbygningen af kunderelationerne og udviklingen af virksomheden fra en håndværkervirksomhed til en industrivirksomhed. Stresshåndteringen handlede ikke alene om virksomhedsudvikling, men måske mest om personlig udvikling: Mester skulle udvikle sig fra at være leder for sine medarbejdere til at blive coach, sparringspartner, sælger og produktudvikler, alt sammen uden at miste sin identitet. I den proces var der en hel del snak. Der blev brudt mange barrierer ned og bygget mange nye strukturer op igen. Her blev jeg brugt som den neutrale person, man kunne dele sine frustrationer med, men som også kunne agere djævelens advokat med frække spørgsmål - og sidst, men ikke mindst, den person, der holdt modet oppe, når det hele blev for surt. Stress på dagsordenen Hvis vi skifter ordet mester ud med klinikejer og sætter antallet af ansatte lidt ned, så kunne historien ligeså godt have fundet sted i en kiropraktorklinik. Det er vigtigt, at vi som behandlere ikke bare arbejder med vores klienters/patienters/medarbejderes stress, men i allerhøjeste grad også sætter vores egen trivsel på dagsordenen. Der er ikke kun livskvalitet på spil. Også store økonomiske summer går tabt, når stress ikke bliver taget alvorligt. For nylig er Arbejdstilsynet begyndt at tage mere fat på det psykiske arbejdsmiljø med en særlig indsats, som startede 1. april i år. De første påbud på området er faldet, og det forventes fra politisk side, at der gives mange flere i den kommende tid. At sætte emnet på dagsorden bør gøres bogstaveligt ved at tage emnet op på et møde enten i foreningsregi, lokalt eller i klinikken. Samtidig er det vigtigt at kende symptomer, lovkrav og løsningsmuligheder. Der er meget at vinde og absolut intet at tabe. Jørgen Kofoed, Cand. Psych. Aut. Uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Virker som erhvervspsykolog i egen virksomhed ved navn Laboremus (www.laboremus.dk). Arbejder især med psykisk arbejdsmiljø og stress, og kan kontaktes på: eller tlf KIROPRAKTOREN NR

10 DSkKb s generalforsamling Generalforsamling i Selskabet Fredag d. 11. maj 2007 afholdt Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) sin årlige generalforsamling i Forskerparken, Odense. Læs på de næste sider om det faglige arrangement, selskabets årsberetning og bestyrelsesvalg, samt om oprettelsen af 4 nye faglige fora, bl.a. Forum for Diagnostisk Ultralyd, der indkalder til møde i september. Skulderpatienten et spørgsmål om mere end anatomi? Af kiropraktor Malene Tarp på vegne af DSKKB s bestyrelse Foredragsholder læge Lilli Sørensen Sandwich og samtale i pausen Kiropraktor Lisbeth Hartvigsen Til DSKKB s generalforsamling var overlæge og certificeret coach Lilli Sørensen inviteret til at holde et foredrag om det, hun arbejder med til daglig, nemlig skulderpatienter. Lilli arbejder på Vejle og Give Sygehus og opererer ca. 8 skulderpatienter om ugen. Hendes tilgang til aftenens emne var præget af de blødere værdier omkring skulderpatienter og tog udgangspunkt i hendes egen forskning, hvor hun har udarbejdet spørgeskemaet Den psykologiske sundhedsprofil. Spørgeskemaet blev anvendt på et antal skulderpatienter for at afdække deres psykiske sundhedstilstand, og man fandt et overraskende stort antal patienter med depression. Patienternes psyke En af Lillis pointer er, at vi behandlere skal huske, at det er mennesker, vi har med at gøre, og at man ikke sender en person med svære mentale problemer hjem med et skuldertræningsprogram eller uden videre foretager et kirurgisk indgreb. Det er vigtigt at finde ud af, om patienterne er rustet til at klare den store belastning, det faktisk er, at gennemgå et operativt indgreb, og ikke mindst tiden derefter. Som hun sagde: Man opererer ikke en patient, der er selvmordstruet eller lider af en depression, den psykologiske belastning er simpelthen for stor og behandlingsresultatet bliver derfor meget dårligere. Det er vigtigt at få valgt de rigtige patienter ud til den rette behandling og i den rigtige rækkefølge. Igennem Den psykologiske sundhedsprofil, som alle Lillis skulderpatienter i ambulatoriet udfylder, får man indblik i den enkeltes mentale tilstand. Tidligere traumer, overgreb, samlivsproblemer og lignende bliver afdækket. Lilli opfordrer også behandlere som os til at spørge direkte, om patienterne f.eks. har haft selvmordstanker, når vi fornemmer, at de mangler håb for fremtiden - også selvom det kan være svært: Det kan være grænseoverskridende for behandleren at spørge til, for du skal jo også kunne klare at høre svaret, pointerede hun. Lægen som coach I rejsen som læge har Lilli taget kurser i coaching, så hun også kan betegne sig som certificeret coach. De redskaber hun har fået her, benytter hun i det daglige arbejde med patienterne. Det gælder f.eks. kommunikationsredskaber og spørgeteknik, som for hende har været et godt supplement til lægestudiet, hvor der ikke bliver lagt stor vægt på de blødere aspekter af faget. Hvad kunne du udrette i dit liv, hvis du virkelig besluttede dig for det? lyder et af de centrale spørgsmål indenfor coaching, og det er ofte også et godt udgangspunkt at spørge ud fra, når man skal hjælpe patienterne videre. Og hvem véd, måske et spørgsmål man også med fordel kan stille sig selv af og til! 10 KIROPRAKTOREN NR

11 DSkKb s generalforsamling Årsberetning for DSKKB Formand Henrik Lauridsen startede sin årsberetning med at takke bestyrelsen for et godt stykke arbejde i det forgangne år. Derefter opsummerede han årets højdepunkter, bl.a. Generalforsamling 2006, afholdt i maj på Skejby Sygehus under overskriften: Den digitale verden - et vellykket arrangement med mange deltagere, som også havde mulighed for at møde repræsentanter fra firmaerne Fuji, DanRens og Agfa. Temaaftenen inden DKFs årsmøde d. 10. november 2006 omhandlede modic-forandringer ved Charlotte LeBoeuf-Yde og Tue Secher og Cox Flexion/Distraktion ved Ram Gudavalli. I årets løb er kvalitetssikringsrapporten Lændesmerter og kiropraktik desuden blevet genoptrykt i 300 eksemplarer. Langt størstedelen er blevet distribueret til kredsformændene til brug i de nye regioner. DSKKB er desuden involveret i styregruppen for fase 2 af kvalitetssikringsprojektet. 4 fokusgrupper Som et nyt initiativ fra DSKKB s bestyrelse er der blevet nedsat 4 fokusgrupper. Denne omstrukturering af DSKKB s aktiviteter har til formål at følge andre faglige selskabers aktiviteter indenfor udvikling af efteruddannelse/specialuddannelse, udarbejdelse af referencerammer/kliniske retningslinier, kvalitetssikring og kursusaktivitet. De fire fokusgrupper er: 1. Et specialeråd Dette råd skal stå for formulering og etablering af en kiropraktisk specialuddannelse i samarbejde med DSKKB, RCF/SHF, SDU, DKF og NIKKB. Dette arbejde skal funderes i et bredt samarbejde mellem disse aktører, men tage udgangspunkt i DSKKB, der er upolitisk og uden økonomiske interesser. 2. Udarbejdelse af kliniske retningslinjer Iværksættelse af et udviklingsarbejde, som fører til offentliggørelse af kliniske retningslinier på en række områder af relevans for kiropraktorpraksis. Det første projekt tager udgangspunkt i kiropraktorers håndtering af prolapsproblematikken. og gennemførelse af kursusaktiviteter i selskabets regi, primært i forbindelse med generalforsamlingen i 2. kvartal og det faglige arrangement ved DKFs årsmøde i 4. kvartal. 4. Ultralydsdiagnostisk interessegruppe Arbejdet i denne gruppe kommer til at have fokus på erfaringsudveksling, faglig udvikling, praktiske forhold ved fælles indkøb etc. i forhold til diagnostisk ultralyd. Fokusgrupperne arbejder selvstændigt ud fra en veldefineret handlingsplan. Hver fokusgruppe kan i deres arbejde inkludere medlemmer af DSKKB, som har en særlig interesse eller kompetence indenfor det pågældende felt. Arbejdet rapporteres løbende til bestyrelsen og diskuteres på bestyrelsesmøderne. Vedtægtsændringer Af økonomiske og ressourcemæssige årsager ønsker DSKKB fremover i større grad at benytte sig af elektronisk kommunikation med medlemmerne, således også i forbindelse med varsling af generalforsamling. Det blev besluttet, at generalforsamlingen varsles elektronisk via hjemmesiden, samt via mail til de medlemmer, som har oplyst deres mailadresse, i stedet for som tidligere pr. brev. Medlemmer skal altså fremover aktivt tilkendegive, hvis de vil have indkaldelse pr. post. Det er derfor vigtigt, at medlemmerne oplyser korrekt adresse og og tjekker deres data på hjemmesiden! Valg til bestyrelsen Efter det obligatoriske valg ser bestyrelsen for DSKKB nu således ud: Henrik Lauridsen - formand Susanne Vejsgaard næstformand Malene Tarp kasserer Pia Havn Sørensen sekretær Dorthe Olsen - bestyrelsesmedlem Lars Rud Rasmussen - bestyrelsesmedlem Christian Lund - bestyrelsesmedlem DSKKB Videnskabeligt selskab til fremme af kiropraktisk uddannelse, udvikling og videnskab. Afholder faglige arrangementer, foredrag, postgraduat undervisning m.m. Tæller ca. 280 medlemmer, næsten alle er danske kiropraktorer 3. Kursusaktiviteter Denne gruppe står for planlægning, tilrettelæggelse På vegne af DSKKB s bestyrelse: Pia Havn Sørensen / Malene Tarp KIROPRAKTOREN NR

12 DSkKb s generalforsamling Forum for Diagnostisk Ultralyd Af kiropraktor Lars Rud Rasmussen Foredragssalen i Forskerparken Et nyt fagligt forum ser dagens lys den 22. september Netop den dag afholdes en åben dag på Ringe Rygcenter, hvor etableringen af Forum for Diagnostisk Ultralyd markeres med en række forskellige aktiviteter. Forum for Diagnostisk Ultralyd er et åbent aktivitetsforum under DSKKB og har til formål at fremme brugen af ultralydundersøgelse blandt kiropraktorer. Baggrunden for etableringen af dette forum er det faktum, at en del kiropraktorer efterhånden har anskaffet sig skannere til klinikkerne, og at der fortsat er stor interesse blandt mange kollegaer for at tilegne sig denne form for billeddiagnostik. Ultralyddiagnostik er for kiropraktorer en ny teknologi og billeddiagnostik, som ingen af os har haft mulighed for at lære i løbet af vores uddannelse. For nuværende eksisterer der ingen formel uddannelse eller kompetencekrav, der giver ret til at tilbyde ultralyddiagnostik. Alle kan springe ud i det. Nu er der bare det, at det tager tid og byder på en del udfordringer at tilegne sig en rimelig kompetence helt på egen hånd, og derfor står mange tøvende overfor at tage skridtet. Dette vil vi imødegå med et aktivitetsforum, som forhåbentlig kan være med til at gøre det nemmere at få startet op med ultralydskanning for de, som brænder for det. En af de vigtige opgaver vi forestiller os, at dette forum skal påtage sig, vil være at samle de etablerede brugere af ultralyd såvel som aspiranter i et fagligt miljø og stimulere til udvikling og efteruddannelse på området. Nogle af de aktiviteter, der forventes planlagt, er f.eks. workshops, undervisning, foredrag eller lignende ca. 2 gange om året. Desuden vil vi prøve at opretholde et forum på DSKKB s hjemmeside, hvor man skal kunne finde links til undervisningsmateriale, leverandører, kursusprogrammer, diskussionsforum og måske en samling af cases og optagelser. Etableringen af Forum for Diagnostisk Ultralyd markeres med et åbent møde på Rygcenter Fyn i Ringe den 22. september Der er gratis adgang for alle. Der forventes at blive mulighed for at prøve et udvalg af forskellige apparater, ligesom der vil være workshop omkring skulderundersøgelse. Desuden regner vi med at få en af de mere etablerede kapaciteter til at stå for foredrag og gennemgang. Vi regner med et program, der strækker sig fra kl Det endelige program vil blive annonceret på DSKKB s hjemmeside: Tilmelding sendes direkte til: Bill Aplin Frederiksen / Lars Rud Rasmussen / KIROPRAKTOREN NR

13 NY PENSIONSORDNING FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne gode løn- og ansættelsesforhold, herunder en god pensionsordning. Opsparing til pension er en af de største og vigtigste økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet. SAMARBEJDET MED WILLIS For at sikre at medlemmerne har de mest optimale pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening indder arbejder med uvildig rådgivning omkring forsik- gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis, rings- og pensionsforhold. Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen løbende opdateres i forhold til mulighederne på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning omkring din pensionsordning. Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension. Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret pensionsordningen på en række punkter. Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din pensionsordning. MEDLEMSFORDELE Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen. Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på kr. årligt med mulighed for at forhøje denne særlige dækning til kr. årligt. Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år. Lave omkostninger til administration (f.eks. 3% af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente). Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne får mere bonus tilbage. Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen. Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet via samarbejdet med Willis. Adgang til uvildig rådgivning fra Willis. God fornøjelse med den nye pensionsordning! Kontaktperson hos Willis Knud Ørholm: direkte tlf , KIROPRAKTOREN NR

14 idrætskiropraktik Medlemskab af DIMS Dansk Idrætsmedicinsk Selskab Af kiropraktor Kent Højer Kristensen, DKF-bestyrelsesmedlem og konsulent for NIKKB. Foto: Colourbox Det er forholdsvis nyt, at kiropraktorer kan blive optaget i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) som ekstraordinære medlemmer. Det kan varmt anbefales, at alle kiropraktorer med interesse for idrætsskader, forebyggelse og behandling melder sig ind. DIMS er et lægevidenskabeligt selskab, hvis formål er at fremme interessen for og kendskabet til idrætsmedicin og at virke for idrætsmedicinens praktiske anvendelse. Indmelding kan ske på: Alle medlemmer modtager tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports og kan deltage i relevante kurser og konferencer m.m. Årskongres 2007 Den februar 2007 afholdt DIMS og Fagforum for Idrætsfysioterapi (FFI) årskongres i Odense. Hovedtemaerne på årskongressen var: Børn og unge: Betydningen af idræt for børn og unges velfærd nu og senere i livet. Idrætsrelaterede rygproblemer: Betydningen af idræt for udviklingen af rygproblemer. Fod- og ankelproblemer: En bred tilgang til flere problemstillinger inkluderende forebyggelse, behandling og rehabilitering. Skulderskader: Betydningen af gleno-humoral instabilitet, diagnosticering af skaderne og behandling. Foredragene på kongressen var meget relevante set med en kiropraktors øjne, idet de omhandlede problemstillinger, som kiropraktorer dagligt ser i klinikkerne samt i arbejdet med individuelle idrætsfolk eller idrætsforeninger. Foredragene gav desuden et godt indblik i, hvordan læger, speciallæger og fysioterapeuter arbejder med patienter og idrætsfolk indenfor de pågældende områder. Kiropraktorforedrag Årskongressen var godt besøgt. Fysioterapeuterne var den størst repræsenterede faggruppe, mens ca. 10 kiropraktorer deltog. Selv om fokus lå indenfor det kiropraktiske virkeområde, var der desværre ikke mange kiropraktorer blandt foredragsholderne. En af de kiropraktorer, der deltog aktivt, var Poul H. Poulsen (Ribe), der under de frie foredrag præsenterede et indlæg om Kiropraktisk behandling af idrætsskader. Foredraget var godt, og det var velbesøgt af fysioterapeuter, læger og kiropraktorer. Tidligere har bl.a. kiropraktor Johannes Breum haft et indlæg. På kongressen var desuden kiropraktor og professor Charlotte Leboeuf-Yde til stede som chairman for flere foredrag, og hun efterlod som sædvanligt et godt indtryk. Årskongressen 2008 afholdes i København. Reservér allerede nu dagene ! Se program på eller 14 KIROPRAKTOREN NR

15 idrætskiropraktik Idrætskiropraktik - hvad vil vi og hvor skal vi hen!? Debatmøde 1. september 2007 Det faktum, at mange kiropraktorer arbejder med idrætsskader på flere niveauer, får nu DKF, Sportsudvalget og NIKKBs efteruddannelsesenhed til at overveje at sætte mere fokus på området. Hvilken rolle skal kiropraktorer spille i udredningen og behandlingen af idrætsrelaterede problemer? For at få debatteret og afdækket dette samt andre relevante spørgsmål inviteres alle med interesse for forebyggelse, behandling og genoptræning indenfor det idrætsmæssige område til et fællesmøde. Vi vil bl.a. diskutere: Evt. organisering på flere niveauer: a) Indenfor idrætsområder/idrætsgrene b) I landsregionerne c) Oprettelse af Dansk Selskab for Idrætskiropraktik og Klinisk Biomekanik evt. under DSKKB eller DIMS Kurser, efteruddannelse og videregående uddannelse indenfor idrætsrelaterede skader m.m. Forum til udveksling af erfaringer og viden. FICS Mødested: NIKKB, Forskerparken, Odense. Dato: Lørdag den kl Tilmelding: Arrangør: DKF og NIKKB Af initiativtagerne: Kent Højer Kristensen Michael Pipper (formand for Sportsudvalget) Thomas S. Jakobsen Priser fra Bevægeapparatets Årti Hæderspris Bevægeapparatets årti (The Bone & Joint Decade ) uddeler til efteråret sin årlige hæderspris, som uddeles til personer, institutioner eller organisationer, der har gjort en ekstraordinær indsats i forhold til bevægeapparatet. Indsatsen kan have relation til forskning, uddannelse, forebyggelse, diagnosticering, behandling eller information, og prisen består af en skulptur af kunstneren Mogens Hoff. Prismodtagerforslag skal indeholde begrundelse og og stiles til Forretningsudvalget for Bevægeapparatets Årti. Prisopgave Foreningen til fremme af Bevægeapparatets Årti har indstiftet en prisopgave, der beskriver projekter omhandlende årets tema, som er: Ulykker. Prisen er på kr. og har til formål at belønne personer eller organisationer, der har gennemført eller er i gang med projekter, der skaber ny viden eller implementerer eksisterende viden om forskning, forebyggelse, undersøgelse og behandling af sygdomme og skader i bevægeapparatet. Besvarelsen skal indeholde beskrivelse af projektets: Formål, målgruppe, indhold og arbejdsmetode, samarbejdspartnere og organisatoriske rammer, tidsplan (hvis projektet er under udførelse), budget og finansieringsplan samt abstract på engelsk. Indstillinger til hædersprisen og prisopgavebesvarelsen skal være modtaget senest 1. oktober 2007 og sendes til Bevægeapparatets Årti v. Professor og overlæge dr.med. Jes Bruun Lauritzen, Ortopædkirurgisk afd., Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 Kbh. NV. KIROPRAKTOREN NR

16 SKÆVE KIROPRAKTORER Den tid, hvor kiropraktorer udelukkende havde deres daglige gang på klinikker, er så småt under afvikling. I takt med, at den sundhedspolitiske arena åbner for nye organiserings- og arbejdsformer, er kiropraktorarbejdsmarkedet under forandring. Efterspørgslen på kiropraktorer er stigende, og kiropraktorer bevæger sig langsomt ind på nye virksomhedsområder. KIROPRAKTOREN indleder i dette nummer en artikelserie, der portrætterer kiropraktorer, som går nye veje og måske ser faget fra en anden vinkel. Vi lægger ud med et portræt af kiropraktor Line Press Sørensen, som siden 2005 har været fastansat hos Falck Healthcare. En mobil kiropraktor Ifølge kiropraktor Line Press Sørensen er fleksibiliteten én blandt mange fordele ved at være fastansat i Falck Healthcare. Kiropraktor Line Press Sørensen: Fleksibiliteten tiltrak mig rigtig meget. Vi havde på det tidspunkt et lille barn, så det var meget nemmere, at jeg kunne tilrettelægge præcis den arbejdsdag, jeg gerne ville have. Da Line Press Sørensen blev tilbudt fast job hos Falck Healthcare efter i en årrække at have været tilknyttet som deltidsansat, var hun ikke sen til at slå til. - Fleksibiliteten tiltrak mig rigtig meget. Vi havde på det tidspunkt et lille barn, så det var meget nemmere, at jeg kunne tilrettelægge præcis den arbejdsdag, jeg gerne ville have. Det har de været meget lydhøre over for hos Falck Healthcare, fortæller Line Press Sørensen. Kvalificeret sparring En af de ting som Line Press Sørensen savner mest i sit nuværende arbejde, er det kollegiale fællesskab og den faglige sparring. - Sammenlignet med at være fast på en klinik er det lidt ensomt at komme ud til et behandlerrum og så bare tage hjem igen. Man mangler kontakten til sekretærer og andet personale. De steder jeg tidligere har været, kunne jeg tale med en kiropraktor i middagspausen. Den mulighed har jeg ikke i mit nuværende job, men så har jeg til gengæld fysioterapeuter og andre, som jeg kan sparre med via tværfaglige møder, forklarer Line Press Sørensen. Selv om Line Press Sørensen synes, det kunne være rart at sparre med nogen fra sin egen profession i dagligdagen, føler hun sig ikke fagligt isoleret. -Jeg sidder i bestyrelsen i DKF, og der får jeg snakket med andre kiropraktorer. Derudover bliver jeg også dækket ind i kraft af min deltagelse i kiropraktorkredsforenings regi. Men ellers er det noget af det, jeg savner mest, understreger Line Press Sørensen. Udvidelse af faglige horisonter Til trods for manglen på kiropraktor-kolleger kan Line Press Sørensen glæde sig over det tværfaglige arbejdsmiljø, som hun betragter som en gevinst. - Jeg taler især med fysioterapeuterne om, hvordan vi vil gribe en patient an, og hvor vores forskellige kompetencer ligger. Når vi ved, hvad hinanden kan, så kan vi vurdere, om en patient kan have glæde af at blive henvist til en fysioterapeut eller omvendt. Man supplerer hinanden rigtig godt og får et bedre resultat. Det er helt sikkert noget af det, jeg vil tage med mig, den dag jeg ikke længere arbejder med virksomhedsordninger, fremhæver Line Press Sørensen. På grund af de tværfaglige drøftelser har det ikke været svært at få skabt forståelse for, hvad kiropraktorer kan, i et miljø, som ikke er et typisk kiropraktormiljø. - Falch Healthcare har fra starten BLÅ BOG Navn: Line Press Sørensen Alder: 33 år Job: Fastansat i Falck Healthcare siden 2005 Uddannelse: Uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 1999 Andet: Medlem af DKFs bestyrelse siden 2005 Privat: Gift og mor til to. Bosat i Løgten nær Århus 16 KIROPRAKTOREN NR

17 »Gennem sundhedsordningerne når man nogle patienter, som man normalt ikke ville have nået, fordi virksomhederne betaler. Bl.a. dem som normalt ikke ville have tænkt kiropraktik ind i deres sundhed, men som man får i behandling, fordi der i ordningen er et samarbejde med f.eks. fysioterapeuter, massører og zoneterapeuter«fastholdt, at det er kiropraktoren, der har den primære rolle i det tværfaglige team. Så på den måde har det ligget i kortene, at de andre faggrupper, der søger job hos Falch Healthcare, har vidst, at kiropraktorerne udgør en stor del af konceptet. Selvfølgelig ser jeg nogle gange fysioterapeuter, der manipulerer, og der tænker jeg, at det skulle de overlade til mig. Men generelt synes jeg, at samarbejdet forløber uproblematisk, fortæller Line Press Sørensen. Anderledes patientgruppe En anden ting, der tiltrak Line Press Sørensen ved jobbet, var, at hun kunne nå ud til en gruppe patienter, man ikke ser så ofte som kiropraktor. -Gennem sundhedsordningerne når man nogle patienter, som man normalt ikke ville have nået, fordi virksomhederne betaler. Bl.a. dem som normalt ikke ville have tænkt kiropraktik ind i deres sundhed, men som man får i behandling, fordi der i ordningen er et samarbejde med f.eks. fysioterapeuter, massører og zoneterapeuter, bemærker Line Press Sørensen. Udfordringer for sundhedsordningerne i fremtiden En af de store udfordringer, som Falck Healthcare står over for i den kommende tid, er ifølge Line Press Sørensen at rekruttere det nødvendige antal kiropraktorer, der skal til for at sikre en god kvalitet i sundhedsordningerne. -Det er svært at skaffe kiropraktorer, og derfor er der lang ventetid for at få en tid, hvilket især er problematisk på sundhedscentrene. I den forbindelse er det positivt, at der kommer flere og flere kiropraktorklinikker, som Falck Healthcare køber sig ind i. Det, tror jeg, er den rigtige vej at gå for at sikre en god kvalitet i arbejdet og et godt ry, fordi man på klinikkerne, i modsætning til ude på virksomhederne, kan tilbyde behandling mere end blot én gang om ugen. Så derfor er opfordringen klar. - Den store udfordring er at garantere, at der bliver hænder nok til at sikre en god kvalitet, slutter Line Press Sørensen. KS OM FALCK HEALTHCARE Falck Healthcare er Danmarks største private udbyder af sundhedsydelser. Falck Healthcare har eksisteret siden 2005 og tilbyder 3 forskellige løsninger indenfor sundhedsordninger: 1. Tværfaglig behandling på arbejdspladsen 2. Tværfaglig behandling i sundhedscenter og 3. Kombineret behandling i klinik og på sundhedscenter. Falck Healthcare opererer med et tværfagligt behandlingskoncept, hvor der udover kiropraktorer også indgår fysioterapeuter, zoneterapeuter og massører. Du kan læse mere på KIROPRAKTOREN NR

18 TEMA: KORT NYT SYGESIKRINGSOVERENSKOMST Jan Hartvigsen ny professor ved SDU Kiropraktor og ph.d. Jan Hartvigsen er netop udpeget som professor i Klinisk Biomekanik ved Syddansk Universitet. Jan Hartvigsen, der også er tilknyttet NIKKB som seniorforsker, tiltrådte professoratet 1. august og skal arbejde for en yderligere styrkelse af forskningen i klinisk biomekanik og kiropraktik, samt styrke forskningsbaseringen af uddannelsen i klinisk biomekanik. DKF ønsker tillykke med udpegningen. KS Ny arbejdsmiljøvejviser Den nye vejviser, der er udgivet af Arbejdstilsynet, beskriver de vigtigste arbejdsmiljøproblemer hos kiropraktorer, tandlæger, praktiserende læger, fysioterapeuter m.v. Vejviseren kan bruges som et redskab i udarbejdelsen af en arbejdspladsvurdering (APV), og giver generelle råd om, hvordan typiske arbejdsmiljøproblemer, herunder stress, kan håndteres. Download vejviseren på TSC Hæder til Ann-Liss Taarup Den danske præsident for ProChiropractic Europe (PCE), kiropraktor Ann-Liss Taarup blev i maj hædret med Lee Homewood-prisen fra Association for the History of Chiropractic, der afholdt sin første kongres om europæisk kiropraktikhistorie i forbindelse med WFC-kongressen i Portugal. Prisen uddeles én gang årligt til en person, der har bidraget bemærkelsesværdigt til kiropraktikkens historie. Vinderen hædres med et certifikat og et livslangt medlemskab af foreningen. Læs mere om Association for the History of Chiropractic på KS Sundhed.dk verdens bedste I juni modtog Sundhed.dk en pris for verdens bedste sundhedsportal. Prisen blev tildelt af Computerworld Honors, der hædrer tiltag, som udnytter IT til samfundets bedste. Originalitet i tilgangen, styrke i visionen og portalens store betydning for samfundet var begrundelsen for prisen. Sundhed.dk s direktør Morten Elbæk Petersen udtaler: Prisen bekræfter den oplevelse, vi i sekretariatet har af Sundhed.dk s aktuelle placering som noget helt unikt på verdenskortet. Det er tidligere bekræftet af modtagelsen af EU s pris for ehealth i 2004, og gennem de talrige internationale konferencer og besøg udefra, hvor andre landes sundhedsvæsener søger inspiration fra sundhed.dk til egne projekter og tiltag. Siden slutningen af 2003 har borgere og sundhedsprofessionelle på den fælles offentlige sundhedsportal kunnet finde information om sundhed og sygdom, og via digital signatur få adgang til sundhedsdata som f.eks. medicinoplysninger, e-journal og laboratoriesvar. I starten af 2007 havde portalen over unikke brugere og over 3 mio. sidevisninger om måneden. Kilde: Nekrolog Kiropraktor Knud Svennum er død, 81 år gammel. TSC Knud Svennum blev født i Tollestrup i Vendsyssel. Efter studentereksamen rejste han til København, hvor han begyndte at læse jura - et studie han dog opgav til fordel for en uddannelse som kiropraktor. Han blev optaget på det første hold af kiropraktorstuderende i Danmark, og i 1951 kunne han kalde sig kiropraktor. Året efter slog han sig ned som kiropraktor i Kongensgade i Fredericia. Her overtog han senere en klinik i Gothersgade, men det var fra klinikken i Jydegården i Jyllandsgade, at han i 1992 afsluttede knap 40 års arbejde som kiropraktor. Knud Svennum var pioner inden for sit fag og publicerede bl.a. afhandlingen Cervical discus prolaps og diverse faglige artikler til Kiropraktik og Sundhed. Han var i flere omgange aktiv i bestyrelsen i Dansk Kiropraktor Forening og Dansk Kiropraktor Råd samt i flere faglige udvalg. Igennem alle årene som kiropraktor i Fredericia havde han et tæt samarbejde med byens læger. Knud Svennum var meget musikalsk og spillede violin i flere amatørorkestre. Han var endvidere religionshistorisk interesseret og spillede bridge i sin fritid. I en årrække var han desuden frimurer. I 1999 fik han konstateret alzheimer, og boede de sidste to år på plejehjemmet Sct. Joseph. Ann-Liss Taarup og Patrick Montgomery fra Association for the History of Chiropracti Afdøde efterlader hustruen Kirsten, børnene Jette, Gitte, Hans Henrik og Jesper samt otte børnebørn. Kilde: Fredericia Dagblad og Kiropraktik i Danmark af Marianne Gautvig og Aase Hviid KS 18 KIROPRAKTOREN NR

19 KORT NYT Internationalt ph.d.-forsvar I maj måned opponerede kiropraktor Jan Hartvigsen, da kiropraktor Haymo Thiels forsvarede sin ph.d.-afhandling ved University of Portsmouth i England. Afhandlingen med titlen Chiropractic Manipulation of the Cervical Spine: A Prospective Study of Treatment Outcomes bygger på data indsamlet fra 377 engelske kiropraktorer og omfatter oplysninger på mere end behandlinger. Afhandlingen kan lånes fra NIKKBs bibliotek. Dele af den er på vej i artikelform til tidsskriftet Spine. TSC Kroniske nakke- og skuldersmerter som arbejdsskader En ny beslutning fra Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget om at ændre listen over erhvervssygdomme, der kan anerkendes som arbejdsskader, betyder, at flere fremover vil få kroniske smerter i nakke og skulder anerkendt som arbejdsskader. Beslutningen får betydning for mange erhvervsgrupper lige fra slagteriarbejdere til montricer og industriarbejdere. Med den her beslutning indretter vi reglerne på området, så de passer til det moderne arbejdsmarked, siger Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen. For at få anerkendt nakke-skuldersmerter som arbejdsskade skal arbejdet have været: præget af hurtige gentagne bevægelser i skulder/overarm evt. kombineret med fastlåsning eller bøjning i nakken udført i mindst 8-10 år og i mindst 3-4 timer dagligt De nye regler gælder for de nakke/skulderskader, der er anmeldt efter 1. januar Anmeld arbejdsskader Arbejdsskadestyrelsen har lanceret et nyt anmeldersystem, der gør det nemmere at indberette arbejdsskader. Via systemet Easy bliver anmeldelsen automatisk sendt til de rigtige modtagere: Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og forsikringsselskabet. Klik ind på Kilde: Arbejdsskadestyrelsen På billedet ses fra venstre Haymo Thiel, hans hovedvejleder Jennifer Bolton og Jan Hartvigsen. Haymo Thiel er foruden leder af universitets studenterklub også vice-præsident for Anglo European College of Chiropractic (AECC). KS 380 mio. kr. til patienterstatning Tæt på danskere anmeldte en skade til Patientforsikringen i 2006, og der blev tilkendt erstatninger for 380 mio. kr. - heraf godt 35 mio. kr. for skader sket uden for de offentlige sygehuse. Det fremgår af Patientforsikringens årsberetning, der netop er udgivet. D. 1. januar 2004 blev patientforsikringsloven udvidet til bl.a. også at dække skader opstået i primærsektoren. Af de 28 afgørelser vedr. kiropraktisk behandling i primærsektoren som Patientforsikringen foretog i 2006, fik 23 afslag og 5 medhold. Dette svarer til, at 18 % fik medhold i deres sag. Den samlede andel af patienter, der fik medhold i deres sager i vedr. skader sket i primærsektoren, faldt med 4 % i Erfaringsmæssigt får flere patienter medhold, når de anmelder en skade, der er sket på et offentligt eller privat sygehus, i forhold til hvis skaden er sket i primærsektoren: - At der gives færre medhold for anmeldelser fra primærsektoren skyldes først og fremmest, at langt størstedelen af de indgreb, der er forbundet med risiko for skader, bliver udført på de offentlige og private sygehuse, forklarer Arne Grünfeld. Patientforsikringen forventer, at der vil komme flere anmeldelser i 2007 end i 2006 på grund af en øget bevidsthed om forsikringsordningens eksistens, der bl.a. kan henføres til den markante omtale af kræftsager. Det er afgørende, at de patienter, der oplever at komme til skade, som følge af en behandling, får oplyst, at der er mulighed for at søge om erstatning. Det er dog også vigtigt, at det sker på et rimeligt oplyst grundlag, så færrest muligt skuffes unødigt: - Det er vigtigt, at borgerne er klar over de muligheder og ikke mindst rettigheder, de har i relation til patientforsikringsordningen. Da det samtidig kan være svært selv at vurdere, hvorvidt der er grundlag for erstatning, anbefaler vi altid, at man drøfter en eventuel anmeldelse med fx en patientvejleder eller søger information på vores hjemmeside, fortæller Arne Grünfeld. Patientforsikringens årsberetning kan læses på: Kilde:www.patientforsikringen.dk TSC Kiropraktikkens europæiske historie ECU (European Chiropractors Union) markerer sit 75 års jubilæum med en illustreret bog om kiropraktikkens europæiske udviklingshistorie - den første af sin art. Bogen med titlen: Chiropractic in Europe: An Illustrated History er redigeret af Francis JH Wilson, og dedikeret til afdøde kiropraktor Kyrre Myhrvold, der gennem en årrække var formand for den norske kiropraktorforening og desuden virkede som kiropraktisk historiker. I bogens første del beskriver 23 bidragydere bestående af akademikere og praktiserende kiropraktorer den europæiske kiropraktiks historie før og efter dannelsen af ECU. Anden del består af korte gennemgange af den nationale udviklings-historie i 19 europæiske lande, heriblandt Danmark, som desuden omtales i mange andre sammenhænge i bogens første del. Bogen kan bl.a. købes via forlaget Troubador Publishing (www.troubador.co.uk/shop). TSC KIROPRAKTOREN NR

20 MARKEDSPLADSEN Ledige stillinger Assistent/deltid - København Assistent søges timer ugentligt fordelt over 3 til 4 dage. Henvendelse: Hans Østergaard el. Torben Halbye Kiropraktor søges Vi har stadig travlt og søger endnu en kiropraktor i vor nye flotte klinik med ultralydscanning, digital røntgen og chokbølgebehandling. Fleksible arbejdstider. Henvendelse: Rikke Udby Craven Banegården Stationsvej Hobro Tlf Mail: Kiropraktor søges Til vores travle klinik, Strandgade i Helsingør, søger vi en engageret kiropraktor pr. 1. september. Fleksibelt timeantal. Du overtager eksisterende patientbase. Henvendelse til Rikke Schmidt eller Bodil Hoff Tlf: Mail: Kiropraktor søges Kom og arbejd i en klinik, hvor vi brænder for kiropraktik. Trænger du til at få balance i dit arbejds/privatliv? Så kom og arbejd i vores klinik i Nordsjælland. Vi kan tilbyde dig en oparbejdet stilling, samt en ugentlig fridag. Tiltrædelse i juli/august. Kontakt: Kiropraktisk Klinik Frederikssund Reni Klavsen Lisbeth Knudsen Tlf Mail: Kiropraktorassistent søges Kiropraktorassistent søges snarest til travl klinik på Lyngby Hovedgade 60. Vi har et inspirerende tværfagligt samarbejde med mange andre behandlere. Henvendelse bedes rettet til: Anne Brith Jensen eller Pernille Ek. Tlf: Mail: Kiropraktor søges Kiropraktor søges til fuldtidsstilling i travl klinik i København V. Klinikken huser i forvejen 4 kiropraktorer og lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde og evidensbaseret behandling. Gode løn- og ansættelsesvilkår. Vi venter gerne på den rette. Tiltrædelse efter aftale. Henvendelse: Skriftlig ansøgning til: West: Loft Kiropraktorerne på Axeltorv Axeltorv 8, 2. sal, 1609 København V Mail: Kiropraktor søges til klinik i Helsingør Til overtagelse af stor patientportefølge søges entusiastisk kiropraktor til deleller fuldtidsstilling per 1.8. eller efter aftale i veletableret klinik. Vi er pt fire kiropraktorer og to massører. Der vil for den interesserede være mulighed for opstart af rygtræningshold. Gode ansættelsesvilkår. Henvendelse til: Kiropraktisk klinik Stengade Helsingør Tlf: Ester Rosendahl eller Nadia Radwan Kiropraktor søges Da min gode kollega skal på barsel fra medio august 2007 søger vi en kiropraktor / cand.manu. der kan vikariere på deltid eller som supplement til andet arbejde i denne periode. Henvendelse rettes til : Pia M. Hansen Herluf Trollesvej Helsingør Tlf Mail: Stillinger i Viborg Vi søger en fuldtidsansat og en deltidsansat kiropraktor til at indgå i vores team. Vi er en klinik i fortsat udvikling og vækst. Vi står overfor at udvide vores lokaler og videreudvikle klinikkens tværfaglighed. Klinikken har digitalt røntgenanlæg og ultralydsskanner. Vi tilskynder og lægger vægt på efteruddannelse. Kiropraktorerne Hanne W Gade og Lars Agergaard Sct. Mathiasgade 19, 8800 Viborg Mail: Tlf. klinik , aften , mobil Kiropraktorassistent evt. turnusassistent søges Stort eksisterende patientgrundlag venter på en sød, dygtig og faglig velfunderet kiropraktor. Vi lægger vægt på god patienthåndtering og faglig sparring. Klinikken behandler mange unge og babyer. Vi er i færd med at indføre elektronisk journalføring. Vi er uformelle, har let til smil og masser at lave. Godt tværfagligt samarbejde med klinikkens massør og diætist samt Helsehusets øvrige lægefaglige specialer. Tiltrædelse efter aftale. Henvendelse til: Jesper Wiberg Kiropraktisk klinik Ballerup Helsehuset Hold-an vej Ballerup Tlf Mail: Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen Media, 20 KIROPRAKTOREN NR

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING KÆRE MEDLEM Fængselsforbundet har samarbejdet med Willis og Mølholm Forsikring om en behandlingsforsikring siden 2003, hvor Fængselsforbundet indgik den første aftale, sammen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3F Holstebro 1 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 2 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3 3F Holstebro, Tujavej 20,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Sundhedsordning for dig og dine kolleger

Sundhedsordning for dig og dine kolleger Aabenraa Kommune Akutte arbejdsskader Arbejdsmiljø og MED team E-mail: mtj@aabenraa.dk Telefon 7376 7701 PreviaSundhed Spørgsmål til booking og sundhedsordningen Callcenteret mandag-fredag kl. 08.00-17.00

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning

Læs mere

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Referat af bestyrelsesmøde

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Referat af bestyrelsesmøde Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Referat af bestyrelsesmøde Tid: Onsdag d. 18. januar 2012 Sted: Danske Fysioterapeuter Opgaver, der er uddelegeret til en eller flere personer er markeret med blå

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Vedr.: 1. Referat af generalforsamlingen, den 28.marts 2007. 2. Fremtidig kommunikation til Selskabets medlemmer via e-mail, -

Vedr.: 1. Referat af generalforsamlingen, den 28.marts 2007. 2. Fremtidig kommunikation til Selskabets medlemmer via e-mail, - DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK MAGNETISK RESONANS Nyhedsbrev Dato: August 2007 Vedr.: 1. Referat af generalforsamlingen, den 28.marts 2007. 2. Fremtidig kommunikation til Selskabets medlemmer via e-mail,

Læs mere

Dansk Kiropraktor Forening

Dansk Kiropraktor Forening ÅRSMØDE 2010: generalforsamling 13. november 2010 FORMANDENS ÅBNE MUNDTLIGE BERETNING Indledning Jeg er en glad mand - det næste lille stykke tid vil jeg bruge til at fortælle hvorfor. Kiropraktorerne

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98 Nyhedsbrev Februar 2010 Kære læsere af foreningens nyhedsbrev. Hermed en orientering vedrørende dialogmøde med beskæftigelsesminister Inger Støjberg d.22. januar, og videns deling med Arbejdstilsynet d.25.januar.

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

138 har besvaret, 27 har delvis besvaret og 84 har ikke besvaret. Samlet svarprocent 138+27/138+27+84= 66 %

138 har besvaret, 27 har delvis besvaret og 84 har ikke besvaret. Samlet svarprocent 138+27/138+27+84= 66 % Spørgeskemaundersøgelse blandt DSG medlemmer, februar 2015 138 har besvaret, 27 har delvis besvaret og 84 har ikke besvaret. Samlet svarprocent 138+27/138+27+84= 66 % Er du... Hvad bruger du dit DSG medlemsskab

Læs mere

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf.

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. IDÈKATALOG Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering Indholdsfortegnelse Side 2 Side 3-5 Side 6-11 Baggrund, formål og udførelse Konkrete tiltag Bilag 1 Baggrund, formål og udførelse Baggrunden

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING Pension for Funktionærer er udviklet for at sikre en fortsat konkurrencedygtig og tidssvarende pensionsløsning. Løsningen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Uddannelses- og Kursus Udvalgets (UKU) årsberetning for 2009.

Uddannelses- og Kursus Udvalgets (UKU) årsberetning for 2009. Uddannelses- og Kursus Udvalgets (UKU) årsberetning for 2009. Udvalgets sammensætning Bente Andersen, Anders Skov Hansen, Mikkel A, Petersen og Vibeke Bechtold (formand). Overordnede betragtninger Der

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer.

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer. Danmarks Apotekerforenings Ledelsesudviklingsprogram for apotekere Tilmeldingsfrist 30. oktober Programmet består af disse elementer: Ledermåling Læs mere Individuel coaching Læs mere Grundmodul 2 dage

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere