Morbus Ménière. Meniere foreningen Kolding. Ture Andersen Odense Universitetshospital. Syddansk Universitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Morbus Ménière. Meniere foreningen Kolding. Ture Andersen Odense Universitetshospital. Syddansk Universitet."

Transkript

1 Morbus Ménière. Meniere foreningen Kolding. Ture Andersen Odense Universitetshospital. Syddansk Universitet.

2 Indhold: Epidemiologi Anatomi og fysiologi. Hvad sker der ved et Ménière anfald. Hvorfor udvikles blivende symptomer Behandlingsmuligheder. Stil endelig spørgsmål.

3 Prospere Ménière ( ) overlæge ved Døvstummeinstituttet i Paris. Holder 8/ pået møde i Paris foredrag om en øresygdom med symptomerne: Anfaldsvis svimmelhed Tiltagende høretab Varierende tinnitus Triadesymptomerne

4 Morbus Ménière Morbus: latin for sygdom. Sygdommen har siden Prospere Ménières foredrag været opkaldt efter ham. Morbus Ménière = Ménières sygdom Mb. Ménière.

5 Epidemiologi: Incidens=hyppighed af nye tilfælde/år pr indbyggere: 46 nye tilfælde pr. år i Sverige. 4,3 til 15,3 nye tilfælde pr. år i diverse USA undersøgelser. Prævalens = antal med sygdommen pr indbyggere: Fra 17 til 218 i diverse USA undersøgelser.

6 Epidemiologi: Årsag:?, genetisk, traume, virus infektion, autoimmun sygdom. Debut alder: Ses hos børn, men starter typisk i års alderen. Kan dog ogsåstarte i seniet.

7 Epidemiologi: Énsidig eller dobbeltsidig: Begynder stort set altid pådet ène øre. Japansk undersøgelse fra 2009 fandt at 16,2 % af tilfældene bliver dobbeltsidige. Andre undersøgelser har fundet at op til 30 % bliver dobbeltsidige. Dobbeltsidig sygdom vil typisk give større hørehandicap og mere udtalte balanceproblemer.

8 Startsymptomer: Meget individuelt startforløb. Ofte fluktuerende høretab påét øre og varierende tinnitus samt måske trykken i øret. Kan være isolerede øresymptomer over ½år eller mere. Kan starte med udelukkende svimmelhed, let eller udtalte anfald. Kan starte voldsomt med Triaden.

9 Forløb: Meget individuel. Der er vel næppe 2 Meniere patienter, der oplever helt samme sygdomsforløb. Sygdommen vil oftest brænde ud efterladende hørenedsættelse, tinnitus og lettere usikkerhed under gang. Umuligt at sige hvor længe, der er anfald.

10 Anatomi

11 Ydre øre, øregang, mellemøre, indre øre og ligevægtsorgan Mellemøre med knoglekæde Ligevægtsorganet = Vestibulær apparatet. Balancenerven Hørenerven Indre øre =Cochlea Trommehinde Øregang

12 Det indre øre består af 2½ vinding (3,5 cm lang). Ligevægtsorganet har 3 buegange. Begge organer er opdelt i adskildte væskefyldte hulrum med peri- og endo-lymfe.

13 Ligevægtsorganet med de 3 buegange

14 Indre øre, 5 mdr gammelt foster Ovale vindue Åbning til scala vestibuli Runde vindue Åbning til Scala tympani

15 Indre øre, tværsnit. Perilymfe Endolymfe 1: scala media 2: scala vestubuli 3: scala tympani 4:ganglion spirale 5: modiolus

16 Tværsnit af én vinding i cochlea Scala vestibuli og scala tympani med perilymfe Scala media med endolymfe Reisners membran. Tynd og eftergivelig Cortiske organ med hårceller + 80 mv Basilarmembranen

17 Selve sanseorganet med hårceller liggende påbasilarmembranen. Indre hårcelle Endolymfe 3 rækker ydre hårceller Perilymfe Basilarmembran

18 Hårceller påbasilarmembranen: Endolymfe Hørenerve Basilarmembran

19 Lys grøn:perilymfe, mørk grøn:endolymfe Aquaductus vestibularis med endolymfe Endolymfatiske sæk Cerebrospinal væske = væske mellem hjernehinderne Ductus cochlearis med perilymfe

20 Der findes fin trykregulering af begge typer lymfevæske. Perilymfens tryk følger trykket i cerebrospinalvæsken, idet der jo er direkte forbindelse til denne væske. Endolymfenhar egen trykregulering. Kendes ikke i detaljer og der er flere teorier. Normalt er der ingen trykforskel mellem peri-og endo-lymfen. Vigtigt: for at cochlea og ligevægtsorganet skal fungere normalt skaltrykket i både peri-og endolymfen holdes inden for normalområdet.

21 Tværsnitaf én vinding i cochlea normalt tryk. Scala Media. Her med normalt tryk = ingen hydrops. Endolymfen + 80 mv dannes i dette bindevæv fyldt med blodkar. Stria vascularis. Basilarmembranen

22 Aquaductus vestibularis Endolymfatiske sæk = sacculus endolymfaticus

23 Fejl i endolymfe-trykregulering: Overtryk kan teoretisk opstå hvis: der produceres for meget endolymfe i cochlea og i balanceorganet. der absorberes for lidt endolymfe i den endolymfatiske sæk. Hvis én eller begge af disse fejl opstår vil der komme overtryk i endolymfe-rummet. Denne tilstand betegnes som hydrops.

24 Forskningsmæssig enighed om at: Basis for et Ménière anfald er, at der opstår overtryk i endolymfen = hydrops.

25 Forskningsmæssig enighed om at: Basis for et Ménière anfald er, at der opstår overtryk i endolymfen = hydrops. Mens denne overtrykstilstand foreligger vil sansecellerne i både cochlea og ligevægtsorganet irriteres, der opstår fejlfunktion.

26 Forskningsmæssig enighed om at: Basis for et Ménière anfald er, at der opstår overtryk i endolymfen = hydrops. Mens denne overtrykstilstand foreligger vil sansecellerne i både cochlea og ligevægtsorganet irriteres. Der afsendes herved fejlagtige signaler fra sansecellerne dels til hørenerven og dels til ligevægtsnerven.

27 Forskningsmæssig enighed om at: Basis for et Ménière anfald er, at der opstår overtryk i endolymfen = hydrops. Mens denne overtrykstilstand foreligger vil sansecellerne i både cochlea og ligevægtsorganet irriteres. Der afsendes herved fejlagtige signaler fra sansecellerne dels til hørenerven og dels til ligevægtsnerven. HØRETAB + TINNITUS + SVIMMELHED. Triade-symptomerne.

28 Tværsnit af én vinding i cochlea når der er normalt tryk. Scala Media. Her med normalt tryk = ingen hydrops. Reisners membran er tynd og blød. Tværsnitaf én vinding i cochlea + normalt 80 Hvis mv der tryk. opstår trykforskel mellem scala media og scala vestibuli, vil membranen giver efter. Basilarmembranen

29 Hydrops: overtyk i Scala Media (SM) Reisners membran er herved trykket ind i scala vestibuli (SV).

30 Når trykket normaliseres: Vil sansecellerne ligeledes normaliseres. Hørelsen normaliseres. Tinnitus ophører. Svimmelheden forsvinder. MEN:

31 Desværre vil der efterhånden opstå blivende skader påsansecellerne. 1) Blivende skade i cochlea medfører: Der vil efter det udtalte høretab under selve anfaldet ikke længere ske en normalisering af hørelsen efter anfaldet. Således opstår blivende høretab. Der vil opståvedvarende tinnitus, som dog stadig vil være kraftigere under anfald. Der vil opstå blivende skelnetab. Selv om sygdommen kun er énsidig, vil der opstå markante høreproblemer så snart, der blot er let baggrundsstøj.

32 Desværre vil der efterhånden opstå blivendeskader påsansecellerne. 2)Blivende skade i ligevægtsorganet medfører: Der opstår vedvarende funktionsnedsættelse af ligevægtsorganet. Man kan dog klare sig fint med blot et raskt ligevægtsorgan. Giver specielt ved sygdom på begge sider balanceproblemer også mellem anfald. Problemer med at færdes/gå i mørke. Hurtige hovedbevægelser udløser usikkerhedsfornemmelse. Ofte vedvarende eller hyppig let usikkerhedsfornemmelse (uden at det er optakt til anfald).

33 3 rækker af normale ydre hårceller.

34 Normal hårcelle:

35 2 defekte hårceller, som det typisk findes efter et sørre antal anfald: Der findes aktuelt ingen behandling, der kan regenerere en defekt hårcelle. Der forskes aktuelt med bl. a. stamceller.

36 Ødelagte ydre hårceller:

37 Lemoyez s syndrom Anfald starter med cochleære symptomer: Tinnitus øges Høretabet øges Øre symptomerne svinder. Herefter starter klassisk svimmelhedsanfald.

38 Tumarkin s drop attacks Ses som sjælden komplikation langt inde i forløbet. Pludselig totalt tonus tab i underekstremiteterne. Akut fald. Ikke sammen med klassisk anfald. Ingen aura! Derfor ingen kørsel med bil/cykel. Behandling: Gentamycin i mellemøret.

39 Behandling

40 Behandlingsmål: Retter sig primært mod at opnå kontrol med anfald, såder ikke opstår anfald eller kun kommer lette anfald med flere måneders mellemrum. Det mågenerelt accepteres, at der stadig kommer lette minutter varende usikkerhedsfornemmelser krusninger på overfladen.

41 Behandlingsmål: Ofte vil der, selv når der ikke opleves anfald længere, stadig være fluktuation i høretabet og i tinnitussen. Stiller naturligvis specielle krav til høreapparat-behandlingen. Løbende høreprøve-kontrol og løbende høreapparatjustering.

42 Behandlingsmål: Vigitgt at opnågod kontrol = god behandlingseffekt, ikke blot for at få en god dag, men ogsåfordi hvert anfald vil kunne give ny yderligere blivende skade på sansecellerne.

43 Medicinsk behandling: Profylaktisk behandling: Tabl Betaserc Tabl Vastarel Ét af disse præparater eller kombinations behandling med begge Fast daglig medicinering. Effekt ses først efter 2 til 4 uger. Anfalds Behandling: Antihistamin tablet straks ved startsymtomer. =køresygetablet. OBS: Ingen bilkørsel da man bliver sløv.

44 Medicinsk behandling: Er der kun anfald med måneders mellemrum vil jeg foreslå, at der udelukkende anvendes anfaldsbehandling. Hav altid en pakke køresygetabletter på dig. Tag én straks når du føler, at et anfald er under opstart. Du måikke køre bil, når du har taget antihistamin.

45 Medicinsk behandling: Er der hyppigere lette eller svære anfald, vil jeg anbefale en fast profylaktisk behandling.

46 Tabl Betaserc. Jeg starter typisk behandlingen med 8 mg X 3. Løbende kontrol. Hvis manglende eller for lille effekt øges dosis jævnt til max 16 mg X 3. Start f. eks. med mg. Måikke benyttes hvis man har asthma. HUSK: skal anvendes fast med daglig indtagelse.

47 Tabl Vastarel Dosis er 20 mg X 2. Effekt ses først efter 2 til 4 uger Jeg starter typisk behandling med Betaserc. Hvis max dosis Betaserc på16 mg X 3 ikke rækker lægges Vastarel 20 mg X 2 oveni.

48 Ændring af dosis: Husk at hver gang du ændrer dosis eller tager et ekstra præparat går der mindst 2 uger inden du ser effekt. Du skal såyderligere have en observationsperiode på3 til 4 uger for at kunne afgøre,om der nu er tilstrækkelig effekt. Ændring af medicinering skal altsåske med disse ret lange observationsperioder.

49 Ved voldsomt forløb : Ved udtalt kraftige og hyppige anfald flere gange pr uge vælger jeg ofte at opstarte patienten straks med Betaserc 16 mg x 3. Lave tæt kontrol og såefter 3 til 4 uger lægge Vastarel 20 mg X 2 oveni, hvis der stadig ikke er kontrol. Vigtigt at patienten her er i tæt kontrol, og har mulighed for at kontakte lægen ved behov.

50 Yderligere medicinsk behandling: Der kan yderligere suppleres med vanddrivende medicin (diureticum). Desuden bør man altid være tilbageholdende med mængden af salt i maden. Nogle synes at have effekt af at undgåkaffe og alkohol. (?)

51 Altid supplerende check for: Forhøjet blodtryk. Diabetes. Myxødem = lavt stofskifte.

52 Hvis der stadig ikke er tilstrækkelig kontrol med sygdommen: Behandling med Meniett: En luftpumpe, der afgiver kortvarige trykimpulser i øregangen. Det kræves, at der før behandlingsstart indsættes et dræn i trommehinden(/-erne). Undersøgelser tyder påat der herved kan opnås kontrol med anfald i ca 67% af tilfældene. Ved kontrol forstås: ingen eller kun lette anfald.

53 Evt blot dræn behandling: der synes hos nogle Meniere patienter at være en anfaldsdæmpende effekt ved isætning af dræn i trommehinden.

54 Hvis der stadig ikke er tilstrækkelig kontrol med sygdommen: Behandling med Gentamycin. Man udnytter at dette antibioticum har toksisk effekt mod sansecellerne i ligevægtsorganet. Man kan med denne behandling slåsamtlige sanseceller ihjel. Selv om der såkommer hydrops vil der ikke udløses svimmelhedsanfald. Problemet er at hårcellerne i cochlea ogsåken påvirkes. Ikke hensigtsmæssig behandling hvis sygdommen har ramt begge sider.

55 Kirurgisk behandling: Som sidste behandlingsmulighed er overskæring af ligevægtsnerven ved et kirurgisk indgreb, der foretages pågentofte Sygehus. Ikke hensigtsmæssig hvis sygdommen har ramt begge sider.

56 Kun behandling mod svimmelhedssymptomerne. Bemærk at behandling med såvel Gentamycin som kirurgisk overskæring af ligevægtsnerven kun retter sig mod at fjerne svimmelhedsanfaldene. Fluktuation i hørelse og tinnitus (den øremæssige del af anfaldene) ændres ikke ved disse behandlinger Betaserc og Vastarel synes at dæmpe begge typer af symptomer om end nok mest effektive mod svimmelheden.

57 Langt oftest opnås fin kontrol med Betaserc evt + Vastarel samt saltfattig kost og fast tilknytning til behandlende læge. Ved fin kontrol forstås at kraftige anfald undgås eller højst kommer 1 til 2 X om året, men at der stadig kan forekomme lettere usikkerheds tilstand og fluktuation i hørelse og tinnitus.

58 Efter en sådan rolig periode på1 til 2 år kan man prøve at nedtrappe medicineringen. F. eks. fjerne Vastarel (kun morgen dosis over 1 til 2 måneder og såhelt stop) og såse an med Betaserc (16 mg X 3) over 3 til 4 måneder. Hvis stadig godt forløb, sånedtrappe Betaserc til 8 mg X 3 langsomt over 2 til 3 måneder.

59 Symptomer under et godt reguleret forløb og når sygdommen er brændt ud : Balancemæssigt vil der typisk være perioder med krusninger påoverfladen, men der kommer ikke noget anfald. Der vil typisk være det generende høretab, som stadig kan opleves som let svingende. Desuden tinnitus.

60 Desuden bør følgende selv-behandling iagttages:

61 Træn dit balance system. Gåture, gerne pået let ujævnt underlag natursti. Tag en stok med. Gode travesko med flad sål. Anvend Månsons træningsprogram.

62 Tør at gåud selv om du er lidt ustabil. Det er ikke dit problem hvad naboen tænker.

63 Tør at gåud selv om du er lidt ustabil. Det er ikke dit problem hvad naboen tænker. Hvad er det værste der kan ske?

64 Tør at gåud selv om du er lidt ustabil. Det er ikke dit problem hvad naboen tænker. Hvad er det værste der kan ske? Naboen har givet andet at tænke på! men selv om han/hun tænker hvad du tror hvad så?

65 Tør at gåud selv om du er lidt ustabil. Det er ikke dit problem hvad naboen tænker. Hvad er det værste der kan ske? Naboen har givet andet at tænke på! men selv om han/hun tænker hvad du tror hvad så? Det er dine egne tanker om hvad naboen måske kunne tænke, der styrer dig OG DET SKAL DE IKKE!!!!

66 Stresser en markant provokerende faktor til udløsning af anfald og til nedsat livskvalitet.

67 Indskrænket råderum: Du vil som Meniere patient have langt mindre energi til dine daglige gøremål end du havde før sygdommen brød ud. Dit kar med ressourcer har nu kun et lille indhold. Tømmer du karret med ressourcer ved at være for aktiv stiger stress-niveauet, og så kommer der et anfald.

68 Indskrænket råderum: Vigtigt at du arbejder med accept at dette nu markant indskrænkede råderum. Det at handle ind i det lokale supermarked kan sagtens være hvad dine ressourcer rækker til i dag. Såmådu vente med rengøring til i morgen. Du skal absolut være aktiv, men samtidig kun være det inden for dit råderum. Planlæg din dag.

69 Indskrænket råderum: Overholder du ikke disse spilleregler vil du skride ud ad stress-aksen. Udvikle stress-symptomer og få hyppige anfald.

70 Stress-aksen Depression, stressbetinget. Stress Stress faktorer Normal Manglende accept, frygt for anfald, jobproblemer, isolation, tinnitus, hørehandicep.

71 Stress Depression, stressbetinget. Stress symptomer: Dårlig søvn Dårlig koncentration Irritabilitet Stress Stress faktorer Normal Manglende accept, frygt for anfald, jobproblemer, isolation, tinnitus, hørehandicap.

72 Stress hormon øger CNS s følsomhed for signalerne fra sansecellerne: Tinnitus, ustabitetsfornemmelse, risiko for egentlig anfald. Depression, stressbetinget. Stress Stress faktorer Tinnitus, hørehandicap ustabilitet, frygt for anfald,jobproblemer, isolation. Normal OND CIRCEL: Stress øget stress hormon mere tinnitus mere ustabilitet øget risiko for anfald mere stress mere stress hormon osv

73 Stress hormon øger CNS s følsomhed for signalerne fra sansecellerne: Øget tinnitus, øget ustabitetsfornemmelse, risiko for egentlig anfald. Risiko for skred mod depression. Depression, stressbetinget. Tinnitus, utabilitet, Stress Stress faktorer frygt for anfald,jobproblemer, isolation. OND CIRCEL: Stress - øget stress hormon - mere tinnitus - Normal mere ustabilitet - øget risiko for anfald - mere stress - mere stress hormon osv

74 Stress graduering

75 Specifik tinnitus behandling: TRT behandling. Arbejde med at defocusere på din tinnitus. Høreapparat hvis der er høretab. Lydbehandling med white noise lydgiver (masker) eller med Widex høreapparat med Zen lyde. Måske allervigtigst er bearbejdning af stress problematikken samt depressionsbehandling (hvis der er udviklet depression).

76 Høreapparat behandling: Da der som regel er både forhøjet høretærskel og nedsat skelneevne, er det vigtigt at fået høreapparat med bedst mulig støjreduktionskredsløb og med bedst mulig retningsmikrofonkredsløb (adaptiv retningsmikrofon). Kræver derfor at apparatet har helst mindst 10 til 12 kanaler. Da hørelsen fluktuerer skal apparatet have styrkekontrol.

77 God kontakt til behandler Vigitgt at ménière patienten føler sig tryg og ved, at der let kan opnås kontakt til kompetent behandler. Løbende vurdering af tilstanden dels mhp. løbende optimering af behandlingen og dels mhp. vurdering af tilknytning til arbejdsmarkedet. (Langtids-)sygemelding ved opblussen af sygdommen, reduceret belastning, reduceret arbejdstid, flexjob, pension.

78 Spørgsmål? Tak for nu.

Detaljer om cochleære defekter og hvorfor der skal tages hensyn.l hørehandicappede selv om disse har op6mal høreapparat- /CI- behandling.

Detaljer om cochleære defekter og hvorfor der skal tages hensyn.l hørehandicappede selv om disse har op6mal høreapparat- /CI- behandling. Detaljer om cochleære defekter og hvorfor der skal tages hensyn.l hørehandicappede selv om disse har op6mal høreapparat- /CI- behandling. Ture Andersen Overlæge Audiologisk Afd OUH. Lektor Syddansk Universitet.

Læs mere

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Høreforeningen. - dit talerør. spørgsmål & svar

Høreforeningen. - dit talerør. spørgsmål & svar høreforeningen Høreforeningen - dit talerør menière spørgsmål & svar FAGLIGHED FÆLLESSKAB menière / spørgsmål & svar InDHoLD 1 Hvad er Menières sygdom? s. 4 Hvad er årsagen til menière? s. 4 3 Hvad er

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000)

0% 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000) Hvad er tinnitus? Ordet tinnitus kommer af latin og er fagudtrykket for øresusen eller ringen for ørerne. Tinnitus er ofte et symptom på, at der er sket en eller anden skadelig påvirkning af øret eller

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

Videnskabelige dokumentation og tests har vist, at mange ved hjælp af dette apparat er i stand til at forblive i arbejde med kun ganske få sygedage.

Videnskabelige dokumentation og tests har vist, at mange ved hjælp af dette apparat er i stand til at forblive i arbejde med kun ganske få sygedage. Meniett en skandale Lad os bare tage konklusionen først. Af Renate Kauschwitz, formand for Høreforeningens menière-udvalg Meniettbehandling Når de gængse medikamenter som Betaserc og Vastarel ikke har

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Morbus Menière - Den ukendte sygdom der rammer tusinder af danskere

Morbus Menière - Den ukendte sygdom der rammer tusinder af danskere Morbus Menière - Den ukendte sygdom der rammer tusinder af danskere En undersøgelse foretaget af Menièreudvalget i Høreforeningen, Danmark 8 Udarbejdet af Torben Holm Sørensen Menière-undersøgelse 8 Udgivet

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård.

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Hørehandicap Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Høreproblemer Øret er et meget fintfølende og kompliceret organ - et komplekst system, hvor

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing Udforsk din hørelse Discover At forstå hørenedsættelse your hearing At forstå En stemme kan være dybt rørende, kan formidle tanker, følelser og stemninger. Ethvert talt ord består af lyde og toner, der

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret Patientvejledning Hul på trommehinde Operation i mellemøret Det anslås at ca. hver 10. dansker har et behandlingskrævende høretab. Nedsat hørelse påvirker taleforståelsen og evnen til at opfatte andre

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

tillæg i hørelsen nr. 01 jan 2000

tillæg i hørelsen nr. 01 jan 2000 tillæg i hørelsen nr. 01 jan 2000 Ca. 2.500-3.000 danskere menes at lide af Ménières Sygdom i den aktive fase. Det anslås, at omkring 25.000 lider af sygdommen. Årsagen til ménière er trods intens forskning

Læs mere

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Auditory Processing Disorder AUDIOLOGISKE UNDERSØGELSER RENATA JALLES HANSEN Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Nedsat evne til at processere lyd i centralnervesystemet Den centrale auditive

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

- 2 - Hvad er tinnitus?

- 2 - Hvad er tinnitus? Information om tinnitus Oplevelse af lyd i ørerne eller i hovedet Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Cochlear implant til voksne

Cochlear implant til voksne Gentofte Hospital og Rigshospitalet Øre-næse-hals/Audiologisk Klinik Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cochlear implant til voksne Hvad er et cochlear implant? Et cochlear implant

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

- Et projekt om pædagogernes opfattelse af støjen i deres arbejdsmiljø

- Et projekt om pædagogernes opfattelse af støjen i deres arbejdsmiljø Bachelorprojekt Audiologi Syddansk Universitet Vejleder: Carsten Daugaard - Et projekt om pædagogernes opfattelse af støjen i deres arbejdsmiljø Af Pernille Hyldeqvist Side------ 1/49 Resumé Denne opgave

Læs mere

Information om svedreducerende operation

Information om svedreducerende operation Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

y = f(x) y = output x = input

y = f(x) y = output x = input Funktion = f Indre øre og svimmelhed: otoneurologisk udredning ørelægens perspektiv Søren Vesterhauge y = f(x) y = output x = input Funktion = f Balancesystemet Hypofunktion = hypoexibilitet = parese/paralyse

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen. Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag.

Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen. Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag. Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag. Håndtering af tinnitus Hvilke ting i forhold til min tinnitus har jeg selv indflydelse på? Hvad

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Søren Vesterhauge, overlæge, dr.med. speciallæge i øre-næse-halssygdomme Aleris-Hamlet Hospitaler København SVIMMELHED KIROPRAKTIK 2014

Søren Vesterhauge, overlæge, dr.med. speciallæge i øre-næse-halssygdomme Aleris-Hamlet Hospitaler København SVIMMELHED KIROPRAKTIK 2014 Søren Vesterhauge, overlæge, dr.med. speciallæge i øre-næse-halssygdomme Aleris-Hamlet Hospitaler København SVIMMELHED KIROPRAKTIK 2014 Copenhagen Balance Lab Aps OVERSIGT Øre-næse-halsspecialet og svimmelhed

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Håndbog til brug for audiologisk afdeling og kommunale visitatorer

Håndbog til brug for audiologisk afdeling og kommunale visitatorer Håndbog til brug for audiologisk afdeling og kommunale visitatorer 1. Den kommunale sagsbehandling a. Ansøgning modtages: 1. via borgerhenvendelse. Hvis pågældende ønsker høreapparater udleveret fra det

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Stedet hvor trådene samles

Stedet hvor trådene samles Frederiksberg Hospital Rehabiliterende afdeling H Medicinsk Afdeling M, geriatri Information om Faldklinikken Stedet hvor trådene samles Du skal snart til en undersøgelse for faldtendens på Frederiksberg

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Patientinformation. Strumaoperation. Operation på skjoldbruskkirtlen. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk afdeling Brystcentret

Patientinformation. Strumaoperation. Operation på skjoldbruskkirtlen. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk afdeling Brystcentret Patientinformation Strumaoperation Operation på skjoldbruskkirtlen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Brystcentret Før operationen Efter henvisning er du blevet forundersøgt, og du er blevet enig

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Stress hos pårørende

Stress hos pårørende Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg. - information til patienter

Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg. - information til patienter Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg - information til patienter Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg 3. udgave, 4.6.15 Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg Hængende øjenlåg er som regel et

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Læseafdelingen Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Høreafdelingen Dette hæfte er udviklet af Høreafdelingen, CSU-Slagelse.

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere