1. Indledning (Fælles) Problemformulering (Fælles) Metode (Fælles) Videnskabelig tilgang (Fælles)...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning (Fælles)... 3. 1.1. Problemformulering (Fælles)... 4. 2. Metode (Fælles)... 4. 2.1. Videnskabelig tilgang (Fælles)..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) Problemformulering (Fælles) Metode (Fælles) Videnskabelig tilgang (Fælles) Børneperspektivet (Maria J.) Empiri fra børnehaven (Fælles) Projektets opbygning (Fælles) Afgrænsning (Fælles) Stressbegrebet (Fælles) Teoretikere (Fælles) Målgruppe (Fælles) Samfundsafsnit (Camilla) Socialkonstruktivisme (Maria J.) Stress (Maria B.) Kroppens autonome nervesystem (Maria B.) Lazarus mestringsteori (Fælles) Præsentation af Lazarus mestringsteori (Fælles) Pædagogiske refleksioner vedrørende barnets individuelle mestring (Maria B.) Mestring i forhold til krav og ressourcer (Maria B) De primære - og de sekundære vurderingsprocesser (Maria B.) Barnets mestring (Maria B.) Anvendelse og kritik af Lazarus (Fælles)

2 8. Narrativ teori (Fælles) Præsentation af det narrative (Fælles) Pædagogiske refleksioner vedrørende det narrative (Fælles) Pædagogens arbejde vedrørende barnets selvfortælling (Camilla) Pædagogens arbejde vedrørende det psykiske miljø (Maria J.) Anvendelse og kritik af den narrative pædagogik (Fælles) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bøger Internetsider

3 1. Indledning Stress er normalt en tilstand, vi forbinder med voksne. Men også børn kan blive stressede. Gennem de seneste år er antallet af børn, der bliver indlagt på sygehuse med symptomer på stress steget markant. I marts 2005 blev det offentliggjort at man på børneafdelingen på Ålborg Sygehus, gennem de seneste 3 år, havde oplevet en stigning på 30 % i antallet af børn, der blev indlagt med stressrelaterede problematikker 1. Endvidere viser nyere undersøgelser, at hvert fjerde barn, som indlægges på en psykiatrisk afdeling, har en stressrelateret lidelse. Desuden anslår eksperter, at op mod hvert femte barn i en børnehave er belastet af stress 2. En undersøgelse udarbejdet af Bureau fastslår, at der inden for dagtilbuddet er forekommet øgede krav fra regeringens side over de sidste 25 år. Det administrative arbejde er steget fra at pædagogerne før cirka benyttede en tredjedel af den samlede arbejdstid, til i dag cirka at benytte halvdelen herpå. Inden for de seneste 8 år er der forekommet et øget pres på dagtilbuddene i form af læreplanstemaerne fra år , dagtilbudsloven fra år samt kravet om at tilbyde forældrene til tosprogede børn en sprogscreening af deres barn 6 m.m.. Eksempelvis fremgår det i dagtilbudsloven 7 stk. 3, at pædagoger skal udvikle et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer barnets trivsel, sundhed, udvikling og læring 7. Trods denne stigning af administrativt arbejde, forventes det tilmed i dag at pædagogerne gennemsnitlig har ansvaret for knap 12 børnehavebørn, hvorimod det kun var 7 børn for 25 år siden. Undersøgelsen kalder resultatet for en dramatisk og foruroligende udsultning inden for området 8. Disse forringelser på området skaber dårligere betingelser for børn i daginstitutionen. Endvidere kan man med disse konstellationer frygte at pædagogerne i institutionen, grundet begrænsede ressourcer, kan overse væsentlige stresssymptomer hos børn. 1 Bonnichsen (2006) 2 Ibid. 3 Udgangspunktet for Bureau 2000 er analyser indenfor børnepasningsområdet. 4 Socialministeriet (2011)a 5 Socialministeriet (2011)b 6 Århus kommune (2011) 7 Socialministeriet (2011)c 8 Larsen et al.(2011) 3

4 Det er derfor vigtigt, at man som pædagog dagligt har øje for, om det enkelte barn trives, og øje for hvordan man som institution kan være med til at nedsætte risikoen for at børn føler sig stresset, når de er i børnehaven. På baggrund af de førnævnte undersøgelser mener vi, at det er væsentligt, at vi som kommende pædagoger forholder os til denne foruroligende udvikling. Gennem processen har vi erhvervet os en faglig viden, hvilket har gjort os opmærksomme på, at vi med vores profession kan have indflydelse på børns stressniveau. Emnet børn og stress kan fra vores synsvinkel fremstå som et overset område i forhold til emnets aktualitet indenfor dagtilbudsområdet. Det stigende antal af børn som oplever stressrelaterede symptomer har været en del af grundlaget for vores personlige engagement i processen samt vores valg af bacheloremne Problemformulering Hvordan kan pædagogen arbejde med stress i forhold til børnehavebarnet i alderen 4-5 år med inddragelse af den narrative tilgang? 2. Metode Dette afsnit er med til at skabe et overblik over bachelorprojektet samt præsentere og argumentere for vores valg af videnskabsteoretiske retninger, børneperspektiv, empiri fra børnehaven samt projektets opbygning Videnskabelig tilgang For at kunne forholde os nuanceret til vores problemformulering har vi valgt gennem triangulering både at behandle den naturvidenskabelige - og den humanistiske tilgang 9. Den socialkonstruktivistiske tilgang har vi valgt at have særlig opmærksomhed på, da vi mener, at den har påvirket vores grundlæggende forståelse for vores måde at anskue stress. Ved brug af kvalitative metoder har vi forsøgt at få en uddybende viden om hvilke årsager, der kan ligge til grund for de 4-5-årige børns stressniveau ved bl.a. at lave semi-strukturede 9 Petersen (2010), s

5 interviews 10. Som supplement hertil har vi benyttet også benyttet os af kvantitative undersøgelsesmetoder, såsom statistikker. Dette har vi gjort for at få en nuanceret viden Børneperspektiver I samværet med børnene har vi forsøgt at medtænke børneperspektiver nærmere betegnet det perspektiv de 4-5-årige børn har på stress. At benytte børneperspektiver forstår Danmarks evalueringsinstitut (EVA) blandt andet som at forsøge at afdække børns egne perspektiver, meninger og oplevelser i forhold til deres eget liv 11, hvilket vi tilslutter os. Danmark har en overordnet bestræbelse på at udmønte børneperspektiver, når det omhandler børnenes egne rammer, vilkår og muligheder. Denne bestræbelse er eksempelvis forankret i FN s Børnekonvention, artikel 12, hvor der står at barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed 12. Endvidere gør samme bestræbelse sig gældende i den danske lovgivning, herunder blandt andet dagtilbudslovens paragraf 7, stk. 4, som kræver børns medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati 13. Med konventionen og den danske lovgivning har barnet fået status som en individuel og selvstændig medborger. Barndommen betragtes i dag som en selvstændig livsfase, og børnene anskues som kompetente og vidende individer. Dette medfører, at børn derved besidder en unik viden om børnelivet, som de voksne ikke umiddelbart har adgang til. Børnene er altså eksperterne på dette område 14. Dette syn på børn medfører, at vi i vores projekt mener, at et nært samarbejde med børnene er at foretrække. Vi har et ønske om at medtænke børnenes egne perspektiver i vores diskussion og derudfra konkludere på vores problemformulering. Ideen om at medtænke børneperspektiver er altså begrundet i både juridiske og etiske fordringer. Vi ønsker at erhverve os børnenes unikke viden om børnelivet samt tilgodese deres ret til indflydelse, hvilket vi bl.a. vil forsøge gennem de førnævnte semi-strukturerede interviews. 10 Ibid. s Danmarks evalueringsinstitut (2009), s FN s Børnekonvention (2011) 13 Socialministeriet (2011)d 14 Petersen (2010), s. 28 5

6 2.3. Empiri fra børnehaven Helt konkret udførte vi i forløbets begyndelse et semi-struktureret interview med en storbørnsgruppe på 10 børn fra 4,8-5,10 år. Det semi-strukturerede interview indeholdt en samtale med emner omhandlende stress med efterfølgende tid til at tegne de historier børnene hver især fortalte. Efter første møde med børnene inddelte vi dem i mindre grupper på 3-4 børn af gangen. Derved fik vi en mere uddybet fortælling af de emner, som børnene tidligere havde præsenteret. Vi udførte interviewet semi-struktureret i håbet om, at skabe tryghed og genkendelighed børnene og os imellem, samt for at skabe et overblik over børnenes forståelse af begrebet stress. I forløbet forsøgte vi at skabe et rum, hvor vi kunne være sammen med børnene på deres præmisser, og hvor de frit kunne få lov til at udtrykke deres meninger og oplevelser i forbindelse med stress. I forbindelse med vores besøg i daginstitutionen havde vi samtaler med børnene om, hvad der var det gode og det svære liv i børnehaven. Disse samtaler rettede sig bl.a. mod at forsøge at finde frem til, hvad børnene fandt værdifuldt i deres hverdag. Gennem samtalen med børnene blev vi bevidste om, at temaerne leg og venskab er to meget centrale begreber for børnene, når det drejer sig om stress. Endvidere har vi gentagne gange mødt temaerne i litteraturen omkring stress og børn. Derfor vil vi i opgaven inddrage eksempler fra vores empiri ophandlende disse temaer. Børnenes tegninger, samt den dialog vi gennem forløbet har haft med børnene, har udmundet sig i en børnebog. Efter udarbejdelsen af børnebogen har vi været på endnu et besøg i daginstitutionen, hvor vi med afsæt i børnebogen havde endnu en dialog med børnene, som skabte nye refleksioner over emnet. Hensigten med bogen har været at sætte fokus på de førnævnte faktorer, leg og venskab, da eksklusion fra disse faktorer på længere sigt kan give udslag i form af stress. Børnebogen er tænkt som et supplement til den daglige dialog mellem pædagogen og barnet. Endvidere har vi medtænkt en mulighed for at inddrage en narrativ tilgang i anvendelsen af bogen, hvor pædagogen således får mulighed for at forstå barnets livssituation Bogen vil blive fremvist til demonstrationsdelen på eksamensdagen 6

7 Hvis vores intention om at inddrage børneperspektivet tilnærmelsesvis skal kunne finde sted, er vi bevidste om, at der er adskillige hensyn og forbehold at tage. Derfor har vi inden interviewene ud fra bogen Den lille bog om metode af Anne Petersen gjort os nogle overvejelser, som forhåbentligt indfanger nogle af de faldgruber, som kan opstå. Eksempelvis besluttede vi os for at udforme interviewene semi-strukturerede, da det gav os mulighed for at spørge nærmere indtil temaer, som vi fornemmede børnene selv fandt interesse i 16. I de semistrukturerede interviews ønskede vi at opstille bedst mulige betingelser for tryghed, åbenhed og flow. Derfor valgte vi at opdele børnene i grupper af 3-4 børn ad gangen. De mindre grupper mindskede ligeledes ventetiden for de børn som ikke stod for tur, da dette er vanskeligt i denne aldersgruppe 17. Senere i projektet forholder vi os til den socialkonstruktivistiske videnskabsretning, som bl.a. beskriver vigtigheden i at få en forståelse for den kulturelle sammenhæng barnet lever i, hvis man skal forstå barnet og dets virkelighed 18. Vi er opmærksomme på, at denne proces og indsigt kræver mere tid, end det for os har været muligt at realisere, grundet projektets tidsramme. Vi inddrager dog den socialkonstruktivistiske videnskabsretning, fordi vi mener, at man som pædagog, i sit daglige virke, må bestræbe sig på at opnå denne indsigt i barnets egen virkelighed Projektets opbygning Gennem udarbejdelsen af projektet har vi hovedsagelig anskaffet os viden gennem forskellige litterære materialer, skaffet empiri gennem interviews i børnehaven 19 samt deltaget i et foredrag på sjælland med John Halse 20. Vi har haft et ønske om, at indhente nyere statistikker i forhold til børn og stress. De nyeste statistikker, vi har kunnet finde, har været fra år Ibid., s Ibid., s Se det socialkonstruktivistiske afsnit s En børnehave i Århus hovedsagelig med børn fra middelklasse familier, børnehaven er funktionsopdelt og har stor vægt på læring i storbørnsgruppen 20 F. 1946, Cand. pæd. og psych. (Foredrag tirsdag den 1. november 2011 kl med John Halse PUH-HA MOR, MÅ JEG IKKE FÅ EN FRIDAG? på Tølløse Privat- og Efterskole) 21 Vi har ud over at søge på nettet og biblioteker, kontaktet Rigshospitalet, Ålborg børneafdeling, Ålborg Børne psych., Hillerød Hospital samt Dansk Statistik. Samtlige steder refererer til undersøgelsen fra Ålborg sygehus,

8 Vi vil i det følgende afsnit fremlægge den tilgang, vi har medtænkt i vores diskussion og dernæst præsentere den litteratur, der danner fundamentet for vores projekt. I vores projekt har vi i skriveprocessen medtænkt Ebbe Vestergaards 22 tilgang til den pædagogiske argumentation. Hovedelementerne i pædagogisk argumentation er ifølge Vestergaard tydelighed af grundsyn, tekstens modtager og begrebers betydning. Dernæst er den pædagogiske argumentation et væsentligt element i denne tilgang. Et argument er ifølge Vestergaard en holdbar og relevant begrundelse for en spidsformuleret påstand, der tydeligt beskriver tekstens omdrejningspunkt. Argumentet kan diskutere både saglige påstande, værdi påstande eller etiske udsagn 23. Vestergaards tilgang til pædagogisk argumentation er medtænkt, da vi mener, at dette vil være en hjælp til at præcisere vores argumenter i diskussionen. I projektet ønsker vi at klarlægge en overordnet viden omkring samfundsmæssige perspektiver, den socialkonstruktivistiske videnskabsretning samt stress, herunder det autonome nervesystem. Vi har tillagt denne viden værdi, da vi mener, at denne faglige viden danner baggrund for de pædagogiske refleksioner videre i projektet. Vi har valgt at opdele projektet i to hovedafsnit, da vi mener, dette giver den bedste struktur i opgaven. I det første hovedafsnit vil vi med udgangspunkt i Richard S. Lazarus 24 teori om mestring, opnå en forståelse for de vurderinger som foregår i en belastet situation og herudfra få en større forståelse af, hvorfor barnets mestring er individuelt. I det andet hovedafsnit vil vi fokusere på, hvordan pædagogen gennem narrative fortællinger kan få indsigt i barnets liv og herigennem støtte barnet i en belastet situation. Dette vil vi hovedsageligt gøre ud fra Jerome Bruner 25 og Tom Ritchie 26. Efter hvert hovedafsnit vil der være et afsnit omkring anvendelse og kritik af vores litterære tilgang. 22 F. 1928, Lærer og mag.art. i filosofi med videnskabsteori som speciale 23 Vestergaard (2003), s , amerikansk psykolog 25 F. 1915, amerikansk psykolog. 26 F. 1955, pædagog, Cand. mag. i pædagogik og psykologi 8

9 3. Afgrænsning Vi vil i dette afsnit afgrænse og tydeliggøre centrale elementer i forsøget på at opstille en forståelse for de valg og fravalg, vi har foretaget os i udarbejdelsen af projektet. De følgende afsnit er en afgrænsning af stress, teoretikere og målgruppen Stressbegrebet Vi har valgt at tage udgangspunkt i pædagogens arbejde med barnets stressniveau i institutionen, da det er her, pædagogen udfører sin primære opgave. I den forbindelse er vi bevidste om, at der findes andre vigtige dele af pædagogens arbejde, som vi pga. projektets omfang har fravalgt som f.eks. et godt forældresamarbejde og det fysiske miljø i institutionen, hvilket ligeledes har stor indflydelse på barnets stressniveau. Stressbegrebet er i dag ikke entydigt defineret. Begrebsafklaringer strækker sig blandt andet fra en forståelse af selve belastningen til reaktionerne på belastningen, herunder både fysiske og psykiske reaktioner 27. Ifølge Lazarus kræver det både stressende krav samt utilstrækkelige ressourcer at fremkalde stress. Disse to faktorer vil adskilt ikke kunne fremme en persons stressniveau 28. I vores forståelse af stress har vi valgt at lade os inspirere af Lazarus og definerer derved stress som individets oplevelse af interaktionen mellem omgivelsernes krav og egne ressourcer til at mestre disse krav. Vi er bekendt med, at stress både kan forekomme positivt og negativt. Positiv stress 29 forstås konstruktivt og kommer til udtryk i form af følelser samt en stræben mod problemløsning, hvilket kan medvirke til skærpet opmærksomhed, koncentration og hukommelse. Negativ stress 30 ses derimod som en destruktiv form, der kan komme til udtryk i form af vrede og aggression samt opmærksomhedsproblemer, koncentrationsbesvær og svækket hukommelse 31. Vores projekt tager primært udgangspunkt i den negative og destruktive stress, da vi mener, at det er i forlængelse af den negative stress, at pædagogen primært kan være 27 Halse (2008), s Lazarus (2006), s Fx Fangeleg, barnets egen fødselsdag, juleaften 30 Fx Skilsmisse, mobning, eksklusion 31 Lazarus (2006), s. 49 9

10 med til at reducere stress. Samtidig er vi opmærksomme på, at stress ikke altid er noget negativt. Hvis vi fjerner alt stress fra vores liv, vil vi også fjerne drivkraften, udfordringen, det der driver os frem af, og gør at vi udvikler os 32. Endvidere har vi valgt at benytte begrebet stressorer som beskrivelsen af de forskellige belastninger, der kan være med til at fremkalde en stressreaktion Teoretikere Vi er opmærksomme på at flere teoretikere gennem tiden har beskæftiget sig med temaet stress. Overordnet har vi tilegnet os viden omkring stress hos børn ved at læse litteratur skrevet af fagfolk, som dagligt i praksis arbejder med disse udsatte børn. Litteraturen har medvirket til vores videre refleksioner og tanker omkring emnet børn og stress. For at tilegne os en mere generel og forskningsbaseret viden valgte vi at beskæftige os med Lazarus og Bruner. I forhold til Lazarus er vi opmærksomme på, at Aaron Antonovsky 33 ligger sig tæt op af Lazarus forståelse af stress. De inddrager begge individets subjektive vurdering i mestringsprocessen. Dog ser vi fordele hos Lazarus, bl.a. fordi han supplerer den tilsyneladende fælles definition af mestringsprocessen med overvejelser om håndtering af stresssituationen. Antonovsky koncentrerer sig udelukkende om individets baggrund for mestringen. Tilmed anskuer Lazarus mestring i den konkrete stresssituation, mens Antonovskys mestringsteori i større omfang henvender sig til en generel livsorientering 34. Gennem udarbejdelsen af hovedafsnittet om det narrative erfarede vi, at der findes meget forskelligt litteratur og mange tilgange hertil. Vi har valgt at beskæftige os med de dele af den narrative teori, som vi mener, er relevante i forhold til emnet børn og stress. Afsnittet vil bære præg af flere forskellige teoretikere, som er optaget af den narrative teori, bl.a. A. Holmgren 35 og A. Holmgren 36 samt B. J. Clausen 37 og J. Lauritzen 38. Vi tager afsæt i Bruner og Ritchie som primære teoretikere. 32 Ellneby (1999), s F , professor i medicinsk sociologi 34 Jensen et al. (2003) s Psykolog og narrativ terapeut 36 Magister i psykologi 37 Cand. Psych. 38 Seminarielærer 10

11 3.3 Målgruppe Vi har i vores projekt udelukkende lagt vægt på at undersøge de 4-5-årige børn i børnehaven på grund af flere hensyn. Vi ønskede bl.a. en afgrænset målgruppe for at kunne medtænke børnene og deres specifikke udviklingsniveau i projektet. Tilmed valgte vi at beskæftige os med målgruppen, da de ifølge Daniel Stern 39 befinder sig på et udviklingsniveau, som kan fremstille sammenhængende fortællinger. Daniel Stern mener, at børn fra 3½ år og fremefter udvikler det fortællende/narrative selv. Barnet bliver i stand til at fortælle uddybende, frem for før, hvor barnet kun kunne tale i korte sætninger 40. Marianne Brodin 41 og Ingrid Hylander 42 supplerer dette, idet de mener, at barnet gennem fortællinger skaber et billede af sig selv og sine oplevelser, hvilket påvirker dets selvopfattelse 43. Ud fra denne forståelse valgte vi at have fokus på den ældste aldersgruppe i børnehaven. Vi mener, at dette er det mest hensigtsmæssige i forhold til vores projekt, da børnene da har mulighed for at fremstille sammenhængende fortællinger omkring deres oplevelse af stress, herunder forskellige temaer. 4. Samfundsafsnit Vi befinder os i en tid, hvor besparelser og konsekvensen heraf er et omdiskuteret emne. Et af områderne hvor pædagogerne på dagtilbudsområdet i høj grad har mærket besparelserne, er i forbindelse med den faldende normering. En analyse udarbejdet af Bureau 2000 konstaterer, at det af pædagoger og medhjælpere i børnehaver forventes, at de gennemsnitlig har ansvaret for knap 12 børnehavebørn, hvorimod det kun var syv børn for 25 år siden 44. Sådanne forringelser af normeringerne i børnehaverne kan sammenkædes med en svensk undersøgelse der har vist en forøgelse af stresshormoner hos børnene samt en fordobling af personalets sygefravær F. 1934, Professor i psykologi, udviklingspsykolog 40 Brodin et al. (1997), s Psykolog. 42 Psykolog. 43 Brodin et. al. (1997), s Larsen et al. (2011) 45 Christoffersen (2000): (Vi er bevidste om, at undersøgelsen er svensk, og derfor kan vi ikke anvende antallene i undersøgelsen direkte. Dog mener vi, at undersøgelsen er relevant, da normeringerne i Danmark er betydelig lavere end i Sverige. Følgende artikel understøtter dette: dknyt 2011) 11

12 Samtidig med at der bliver færre pædagoger pr. barn, er der også, inden for en årrække, sket en ændring af pædagogernes arbejdsopgaver. Der stilles fra politisk side flere administrative krav, der af mange pædagoger opleves som liggende udenfor selve kerneydelsen. Det opleves derfor, at der bruges mange kræfter på dokumentation, mødeaktivitet og planlægning, som tages fra den direkte kontakt med børnene. Flere pædagoger udtrykker i den forbindelse, at det bliver sværere og sværere at leve op til de krav, der stilles til opgaven. Det øgede tidspres, samt et højt forventningsniveau fra både politisk og fra børnenes forældres side medvirker til, at flere pædagoger ikke føler sig tilfredse med hverken kvaliteten eller mængden af det arbejde, de udfører 46. Dette skal samtidig ses i sammenhæng med pædagogernes eget ambitionsniveau, hvilket kan være medvirkende til en følelse af utilstrækkelighed. Sådanne forhold kan resultere i øget pacificering og kontrol, frem for kommunikation med børnene 47. Man kan frygte at et stresset pædagogisk personale kan have afgørende betydning for børnenes trivsel, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat. at lidt over 1/3 af det pædagogiske personale oplever stresssymptomer i hverdagen, må betragtes som en uhensigtsmæssig situation. Dels er det problematisk, at vi har et arbejdsområde, hvor så mange bliver negativt påvirket af det daglige arbejdsliv, og det burde i sig selv udløse en omgående politisk indsats for at udbedre problematikkerne. Der ud over er det katastrofalt, at børns daglige omsorg varetages af et stresset personale, når vi kender følgerne af stress hos voksne mennesker, og ser det i lyset af forudsætningerne for en sund barndom i trivsel 48. Det pædagogiske felt og daginstitutionsområdet er dog ikke helt fraværende i den nye regerings politik. I forbindelse med den nye finanslov har de dårlige normeringer fået bedre vilkår, og man kan håbe på en ændret udvikling af dagtilbuddene. Finansloven indeholder følgende vedtagelse: 46 Bonnichsen (2006) 47 Christoffersen (2000) 48 Bonnichsen (2006) 12

13 at prioritere 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem... Samtidig vil regeringen drøfte med kommunerne, hvordan de afsatte midler kan øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, blandt andet ved at der over tid stilles krav om minimumsnormeringer 49. Vedtagelsen betyder en forøgelse af 1500 nye pædagogstillinger, dvs. ca. en pædagog mere til hver 4. daginstitution 50. Trods dette antal af pædagoger blot er svarende til det sidste halvandet års nedskæringer, må vi som kommende pædagoger forholde os optimistiske overfor den ændrede udvikling 51. Samtidig besidder vi stadig en bekymring for området. Resultatet af den førnævnte svenske undersøgelse omkring de ringe normeringer finder vi alarmerende. Pædagogens opgave i forhold til stress drejer sig i høj grad om, bl.a. via kommunikation, at hjælpe børnene til at kunne forholde sig til de udfordringer, som de til dagligt stilles overfor. Som undersøgelsen præciserer, sker der en forringelse af kommunikationen ved dårlige normeringer, som næppe fremmer arbejdet med de stressede børn. 5. Socialkonstruktivisme I det følgende afsnit vil vi uddybe den socialkonstruktivistiske tilgang, som vi løbende vil referere til igennem projektet. Socialkonstruktivisme er en antagelse om virkeligheden, som tilhører den humanistiske og filosofiske videnskabsretning 52. Socialkonstruktivisme er grundlagt på den antagelse, at virkeligheden er socialt konstrueret. Ifølge Ritchie arbejder socialkonstruktivisme ud fra antagelsen om at den virkelighed, som vi erkender og oplever, er formet gennem måden vi taler og tænker om den gennem sprog, begreber og sociale konventioner 53. At virkeligheden skabes gennem tænkning og sprog betyder ikke, at virkeligheden ikke eksisterer i sig selv. Ifølge den socialkonstruktivistiske tankegang eksisterer virkeligheden uafhængigt af vores 49 Finansministeriet (2011), s TV2 (2011) 51 TV2 (2011) 52 Andersen et al., (2005). s Ritchie (2010), s

14 iagttagelser af den. Dette betyder, at vi ikke har nogen direkte adgang til virkeligheden, men at vores forståelse af den altid vil være noget vi skaber, en konstruktion en fortælling 54. Subjektets personlighed er en social konstruktion, hvilket betyder, at man kan gå i dialog med subjektet omkring relationer, interesser og vilkår, for herigennem at forstå, hvorfor personen er som den er 55. Som de sociale væsener, vi er, udvikler selvet sig indenfor de input, som vores sociale relationer giver og indenfor de sociale rammer, som relationerne udfolder sig i 56. Ifølge den socialkonstruktivistiske videnskabsretning vil dette sige, at vores måde at handle på ikke udspringer af medfødte menneskelige egenskaber eller af en menneskelig natur, men af vores deltagelse i sociale sammenhænge og processer. Subjektets identitet bliver altså formet af sociale processer, hvor man spejler og afspejler sin egen socialt konstrueret virkelighed i andres. Vi kan kun forstå, hvorfor mennesker handler og tænker, som de gør, hvis vi forstår dem på deres egne betingelser det vil sige i den kulturelle sammenhæng, de lever i. Social konstruktivisme interesserer sig for, hvordan og hvorfor vi mennesker erfarer, forstår og beskriver vores virkelighed Stress Stressebegrebets oprindelse, for omkring 50 år siden, beskrev fysiologiske reaktioner i kroppen, som opstår som led i kroppens beredskab i forbindelse med faretruende situationer. Disse reaktioner blev ligeledes kaldt fight-or-flight. Kort efter blev stressbegrebet udvidet til også at indeholde psykiske reaktioner Ibid., s Andersen et al., (2005), s Ibid., s Brinkkjær et al. (2011), s Halse (2008), s

15 Stress opstår ifølge Ylva Ellneby 59 ikke grundet én stressorer, men én stressorer kan være medårsag til at udvikle stress. Udsættes vi derimod for alt for mange stressorer samtidig, kan dette resultere i stress 60. I løbet af en dag i børnehaven udsættes et barn for forskellige belastninger, som kan kategoriseres som stressorer, bl.a.; et mislykket forsøg på at opnå deltagelse i børnefællesskabet, mange skriftende voksne, anstrengelserne for at opnå én-til-én kontakt med voksne, små lokaler, støj, lange dage, travle voksne, for store forventninger osv. Vi mener, at det er vigtigt, at pædagogen har kendskab til de symptomer, der udløses hos et stresset barn. På den måde kan pædagogen bedre gennemskue en adfærd, der fortæller om et barn er udsat for alt for store belastninger. Børn udtrykker sig forskelligt i stressede perioder. Selve de stressrelaterede psykiske symptomer er mange, og kan blandt andet, ifølge Halse, for børnehavebarnet komme til udtryk på følgende måder: irritabilitet, angst, ukontrolleret gråd, aggression, tilbagetrækning og klæbende i kontakten til voksne. Disse symptomer kan være et udtryk for, at barnet prøver at opnå opmærksomhed, hjælp eller en måde for barnet at beskytte sig selv ved at benægte det ubehagelige 61. Ud over disse psykiske symptomer, som tilnærmelsesvis minder om forsvarsmekanismer, har kroppen ligeledes et nervesystem som kan frembringe fysiske symptomer, hvilket vi nedenstående vil se nærmere på Kroppens autonome nervesystem Når et barn udsættes for stressorer kan dette udløse kortvarige stressreaktioner i kroppen, såsom hjertebanken, sved og hurtig vejrtrækning. Det er det autonome nervesystem, der aktiverer disse reaktioner. Det autonome nervesystem består af to nervesystemer; det sympatiske og det parasympatiske. Det sympatiske nervesystem forbereder kroppen på en situation, hvor barnet enten skal flygte eller slås. Der sker derfor ændringer i kroppens aktivitet, for at kroppen kan yde optimalt i situationen. Dette er hensigtsmæssigt i den korte og konkrete situation, men det kan blive problematisk for barnet, hvis kroppen langsigtet bevares i et sådan beredskab 62. Symptomer 59 Småbørnspædagog med speciale i tale- og specialpædagogik 60 Ellneby (2000), s Halse (2008), s Bagger et. al. (2006), s

16 som bl.a. mavesmerter, spiseproblemer, soveproblemer, opkastning, forstoppelse eller diarré kan udløses, hvis kroppen opholdes for længe i et sådant beredskab 63. Det parasympatiske nervesystem er det system, der genopbygger og afbalancerer kroppen efter en stresstilstand. Systemet arbejder når kroppen er i afslappede situationer. Voksne er i en vis grad selv herre over dette system i modsætning til det sympatiske nervesystem, som aktiveres og deaktiveres uden individets påvirkning. Børn har svært ved at påvirke det parasympatiske nervesystem, da de endnu ikke har lært at aflæse kroppens signaler om systemets forskellige behov, såsom behovet for søvn og afslapning 64. Fungerer både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem hensigtsmæssigt, på grund af en afbalanceret tilværelse, er dette en hjælp til barnet for at yde optimalt. Sker det derimod at barnet opholder sig i en stressende situation for længe, kan uhensigtsmæssige symptomer udvikles. 7. Lazarus mestringsteori Vi vil med udgangspunkt i Lazarus fænomologiske tilgang til stress og mestring belyse vores problemformulering vedrørende pædagogens arbejde med det stressede barn. Inden vi påbegynder diskussionen af Lazarus mestringsteori, har vi et ønske om at klarlægge overordnede linjer samt give en forståelse af Lazarus mestringsteori Præsentation af Lazarus mestringsteori Lazarus teori om stress er oprindelig skrevet for at undersøge de individuelle forskelle i soldaternes reaktion på stresspåvirkning i efterkrigstiden i 1940 erne. Allerede dengang fandt han, at der var store individuelle forskelle mellem de betingelser, som fremkalder stress hos den enkelte. Desuden fandt han ud af, at stress var noget som forekom ikke blot hos soldater, men hos alle mennesker Ellneby (2000), s Bagger et. al. (2006), s Lazarus (2007) s

17 Kernen i Lazarus teori om stress og følelser er vurderings - og mestringsprocessen. Disse processer handler om, hvordan mennesket konstruerer en personlig betydning af det, som sker i deres omgivelser, og om hvordan man forholder sig til dette 66. Lazarus beskriver ligeledes mestringsprocessen, som det mennesket tænker og gør, dvs. at denne proces både kan være overvejelser, så vel som den konkrete handling heraf 67. Lazarus er en af de fremherskende teoretikere i den kognitive revolution fra Her gør han op med behaviorismen som entydig retning. Lazarus mener, at behaviorismen bestræber sig på at kunne forudsige menneskelig adfærd ved at reducere psykologi til en forskning i observerbare stimuli og responser, hvilket han var uenig i 69. Ligeledes mener han, at man i stedet for alene at opfatte sindet som respons på et miljøbestemt stimulis, skal anskue det som et resultat af en interaktion dels mellem variabler i miljøet og dels mellem variabler i den enkelte person 70. Hermed menes, at ikke alle mennesker reagerer ens på samme stimuli. I forbindelse med Lazarus mestringsteori benytter han to grundlæggende og betydningsfulde begreber, som vi ønsker at definere, hvilket vi håber, vil give en bedre forståelse for den kommende diskussion. Mestring er en oversættelse af Lazarus forståelse af coping, dvs. at forholde sig til eller at handle ud fra den konkrete situation, man står i. Mestring drejer sig om den måde, man administrerer stressende livsbetingelser på, og ifølge Lazarus vil stressniveauet være højt, når mestringen hos en person er ineffektiv, mens den typisk er lav når mestringen er effektiv 71. Belastede situationer er ligeledes et begreb Lazarus benytter. Med begrebet menes situationer, som truer et personligt mål, en værdi eller en overbevisning som har stor eller mindre værdi for individet. Belastede situationer påvirker individet tilstrækkeligt, så vedkommende ikke kan lade dette passere uberørt Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s

18 7.2. Pædagogiske refleksioner vedrørende barnets individuelle mestring I dette afsnit vil vi med udgangspunkt i vores teori samt empiri, belyse hvad der kunne ligge til grund for, at børn mestrer individuelt i belastende situationer. Dette vil vi gøre ved at diskutere og forholde os til Lazarus mestringsteori i forhold til de processer og vurderinger, barnet gennemgår i belastende situationer, da vi mener, at dette har indflydelse på barnets mestring Mestring i forhold til krav og ressourcer I forbindelse med Lazarus mestringsteori sammenligner han stress med en vippe, kaldet vippeanalogien. Vippeanalogien illustrerer, de indefra eller udefra kommende miljømæssige krav på den ene side, og personens psykologiske ressourcer til håndtering af kravene på den anden side. Hvis kravene overskrider en persons ressourcer betydeligt, vil der være tale om en stressende reaktion 73. Personers ressourcer er individuelle og kan blandt andet afhænge af udviklingsniveau og livsomstændigheder. I hvor høj grad en hændelse indebærer en fare for destruktiv stress hos det enkelte menneske, afhænger dermed ifølge Lazarus af det enkelte menneskes ressourcer i forhold til de krav der stilles 74. Ud fra ovenstående forståelse mener vi, at det er vigtigt, at man som pædagog er opmærksom på det enkelte barns ressourcer for at mindske stress blandt børnene. Hvis pædagogen for eksempel observerer, at nogle børn gentagne gange ikke formår at gennemføre en planlagt aktivitet, er det pædagogens opgave at nedjustere kravene eller yde en skærpet støtte for barnet i de konkrete aktiviteter. 73 Lazarus (2007) s Ibid., s

19 Vi vil i det følgende se nærmere på de vurderingsprocesser, der foregår i belastede situationer De primære - og de sekundære vurderingsprocesser Lazarus ser mestringsteorien som en proces foregående i to vurderinger; den primære vurdering og den sekundære vurdering, som ofte vil fremgå sammenhængende i praksis. I den primære vurdering vurderes det, hos mennesket, om belastningen er relevant eller ej i forhold til egne værdier, målforpligtelser, overbevisninger og forestillinger om sig selv og verden. En person agerer i sin vante dagligdag, indtil noget indikerer, at der er ved at ske noget af større tilpasningsmæssig betydning 75. Det får personen til at stoppe op, fordi der nu foreligger en potentiel trussel for dets daglige rutiner og trivsel. I denne proces vurderes overordnet følgende tre spørgsmål: Er et af mine mål på spil i denne situation?, Er der nogle af mine kerneværdier, der er på spil eller bliver truet? og Hvis der er noget på spil, 75 Ibid., s

20 hvad kan udfaldet så tænkes at ville blive? 76. Hvis vurderingen af situationen ikke opfattes som belastende for individet, fordrer vurderingerne ikke til yderligere udforskning, og der er ikke tale om stress. Hvis personen derimod opfatter at der er potentiale for, at situationen opfylder betingelserne for stress, vil man overveje om situationen fremmer skade/tab, trussel eller udfordring. Dette er Lazarus skelnen mellem tre typer af psykologisk stress 77. Når en situation opleves som skade/tab, trussel eller udfordring, vil dette ifølge Lazarus medføre, at personen bevæger sig videre til den sekundære vurdering. Denne vurdering fungerer ikke som den egentlige mestring, men som et kognitivt grundlag for mestringsmuligheder. Dette sætter individet i stand til at gøre noget ved belastningen, og det er her individet gør sine mestringsressourcer op 78. Individet overvejer aktuelle mestringsmuligheder og holder dem op imod eventuelle begrænsninger, som individet er bevidst om. Ifølge Lazarus teori vil der være stor forskel hos den enkelte på, om en situation trækker mest i retning af skade/tab, trussel eller udfordring 79. I nedenstående afsnit vil vi inddrage et eksempel hentet fra vores empiri fra forløbet i børnehaven. Julie (5,1 år) er netop kommet ud på legepladsen. Hun søger hen til en gruppe børn, som er i fuld gang med at lege, da hun har et ønske om at være med i legen. Hun får et nej til at deltage i legen. Hos Julie påbegynder den primære vurdering, og hun må tage stilling til, hvilken betydning afslaget har for hende. Julie accepterer umiddelbart afvisningen, og finder andre børn at lege med. I en sådan situation er der ikke basis for en stressende situation, blot en revurdering. Julie bevæger sig derfor ikke over i den sekundære vurdering. Hvis Julie derimod havde følt sig truet i forhold til hendes grundlæggende selvopfattelse, var der derimod grundlag for stress. Hvis dette havde været tilfældet ville Julie ifølge Lazarus påbegynde overvejelser fra den sekundære vurdering. Disse to vurderingsprocesser skaber altså grundlag for at vurdere situationens alvor, og der skabes basis for en eventuel efterfølgende handling Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 100, Ibid., s

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Børn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape

Børn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape Børn og stress - udfordringer i den moderne familie Psykolog Ole Rabjerg, Agape Teltmøder i Vorgod, juni 2015 Stress hos børn er et stigende problem Ålborg og Hillerød sygehus: Har fra 2003 til 2006 oplevet

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere