1. Indledning (Fælles) Problemformulering (Fælles) Metode (Fælles) Videnskabelig tilgang (Fælles)...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning (Fælles)... 3. 1.1. Problemformulering (Fælles)... 4. 2. Metode (Fælles)... 4. 2.1. Videnskabelig tilgang (Fælles)..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) Problemformulering (Fælles) Metode (Fælles) Videnskabelig tilgang (Fælles) Børneperspektivet (Maria J.) Empiri fra børnehaven (Fælles) Projektets opbygning (Fælles) Afgrænsning (Fælles) Stressbegrebet (Fælles) Teoretikere (Fælles) Målgruppe (Fælles) Samfundsafsnit (Camilla) Socialkonstruktivisme (Maria J.) Stress (Maria B.) Kroppens autonome nervesystem (Maria B.) Lazarus mestringsteori (Fælles) Præsentation af Lazarus mestringsteori (Fælles) Pædagogiske refleksioner vedrørende barnets individuelle mestring (Maria B.) Mestring i forhold til krav og ressourcer (Maria B) De primære - og de sekundære vurderingsprocesser (Maria B.) Barnets mestring (Maria B.) Anvendelse og kritik af Lazarus (Fælles)

2 8. Narrativ teori (Fælles) Præsentation af det narrative (Fælles) Pædagogiske refleksioner vedrørende det narrative (Fælles) Pædagogens arbejde vedrørende barnets selvfortælling (Camilla) Pædagogens arbejde vedrørende det psykiske miljø (Maria J.) Anvendelse og kritik af den narrative pædagogik (Fælles) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bøger Internetsider

3 1. Indledning Stress er normalt en tilstand, vi forbinder med voksne. Men også børn kan blive stressede. Gennem de seneste år er antallet af børn, der bliver indlagt på sygehuse med symptomer på stress steget markant. I marts 2005 blev det offentliggjort at man på børneafdelingen på Ålborg Sygehus, gennem de seneste 3 år, havde oplevet en stigning på 30 % i antallet af børn, der blev indlagt med stressrelaterede problematikker 1. Endvidere viser nyere undersøgelser, at hvert fjerde barn, som indlægges på en psykiatrisk afdeling, har en stressrelateret lidelse. Desuden anslår eksperter, at op mod hvert femte barn i en børnehave er belastet af stress 2. En undersøgelse udarbejdet af Bureau fastslår, at der inden for dagtilbuddet er forekommet øgede krav fra regeringens side over de sidste 25 år. Det administrative arbejde er steget fra at pædagogerne før cirka benyttede en tredjedel af den samlede arbejdstid, til i dag cirka at benytte halvdelen herpå. Inden for de seneste 8 år er der forekommet et øget pres på dagtilbuddene i form af læreplanstemaerne fra år , dagtilbudsloven fra år samt kravet om at tilbyde forældrene til tosprogede børn en sprogscreening af deres barn 6 m.m.. Eksempelvis fremgår det i dagtilbudsloven 7 stk. 3, at pædagoger skal udvikle et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer barnets trivsel, sundhed, udvikling og læring 7. Trods denne stigning af administrativt arbejde, forventes det tilmed i dag at pædagogerne gennemsnitlig har ansvaret for knap 12 børnehavebørn, hvorimod det kun var 7 børn for 25 år siden. Undersøgelsen kalder resultatet for en dramatisk og foruroligende udsultning inden for området 8. Disse forringelser på området skaber dårligere betingelser for børn i daginstitutionen. Endvidere kan man med disse konstellationer frygte at pædagogerne i institutionen, grundet begrænsede ressourcer, kan overse væsentlige stresssymptomer hos børn. 1 Bonnichsen (2006) 2 Ibid. 3 Udgangspunktet for Bureau 2000 er analyser indenfor børnepasningsområdet. 4 Socialministeriet (2011)a 5 Socialministeriet (2011)b 6 Århus kommune (2011) 7 Socialministeriet (2011)c 8 Larsen et al.(2011) 3

4 Det er derfor vigtigt, at man som pædagog dagligt har øje for, om det enkelte barn trives, og øje for hvordan man som institution kan være med til at nedsætte risikoen for at børn føler sig stresset, når de er i børnehaven. På baggrund af de førnævnte undersøgelser mener vi, at det er væsentligt, at vi som kommende pædagoger forholder os til denne foruroligende udvikling. Gennem processen har vi erhvervet os en faglig viden, hvilket har gjort os opmærksomme på, at vi med vores profession kan have indflydelse på børns stressniveau. Emnet børn og stress kan fra vores synsvinkel fremstå som et overset område i forhold til emnets aktualitet indenfor dagtilbudsområdet. Det stigende antal af børn som oplever stressrelaterede symptomer har været en del af grundlaget for vores personlige engagement i processen samt vores valg af bacheloremne Problemformulering Hvordan kan pædagogen arbejde med stress i forhold til børnehavebarnet i alderen 4-5 år med inddragelse af den narrative tilgang? 2. Metode Dette afsnit er med til at skabe et overblik over bachelorprojektet samt præsentere og argumentere for vores valg af videnskabsteoretiske retninger, børneperspektiv, empiri fra børnehaven samt projektets opbygning Videnskabelig tilgang For at kunne forholde os nuanceret til vores problemformulering har vi valgt gennem triangulering både at behandle den naturvidenskabelige - og den humanistiske tilgang 9. Den socialkonstruktivistiske tilgang har vi valgt at have særlig opmærksomhed på, da vi mener, at den har påvirket vores grundlæggende forståelse for vores måde at anskue stress. Ved brug af kvalitative metoder har vi forsøgt at få en uddybende viden om hvilke årsager, der kan ligge til grund for de 4-5-årige børns stressniveau ved bl.a. at lave semi-strukturede 9 Petersen (2010), s

5 interviews 10. Som supplement hertil har vi benyttet også benyttet os af kvantitative undersøgelsesmetoder, såsom statistikker. Dette har vi gjort for at få en nuanceret viden Børneperspektiver I samværet med børnene har vi forsøgt at medtænke børneperspektiver nærmere betegnet det perspektiv de 4-5-årige børn har på stress. At benytte børneperspektiver forstår Danmarks evalueringsinstitut (EVA) blandt andet som at forsøge at afdække børns egne perspektiver, meninger og oplevelser i forhold til deres eget liv 11, hvilket vi tilslutter os. Danmark har en overordnet bestræbelse på at udmønte børneperspektiver, når det omhandler børnenes egne rammer, vilkår og muligheder. Denne bestræbelse er eksempelvis forankret i FN s Børnekonvention, artikel 12, hvor der står at barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed 12. Endvidere gør samme bestræbelse sig gældende i den danske lovgivning, herunder blandt andet dagtilbudslovens paragraf 7, stk. 4, som kræver børns medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati 13. Med konventionen og den danske lovgivning har barnet fået status som en individuel og selvstændig medborger. Barndommen betragtes i dag som en selvstændig livsfase, og børnene anskues som kompetente og vidende individer. Dette medfører, at børn derved besidder en unik viden om børnelivet, som de voksne ikke umiddelbart har adgang til. Børnene er altså eksperterne på dette område 14. Dette syn på børn medfører, at vi i vores projekt mener, at et nært samarbejde med børnene er at foretrække. Vi har et ønske om at medtænke børnenes egne perspektiver i vores diskussion og derudfra konkludere på vores problemformulering. Ideen om at medtænke børneperspektiver er altså begrundet i både juridiske og etiske fordringer. Vi ønsker at erhverve os børnenes unikke viden om børnelivet samt tilgodese deres ret til indflydelse, hvilket vi bl.a. vil forsøge gennem de førnævnte semi-strukturerede interviews. 10 Ibid. s Danmarks evalueringsinstitut (2009), s FN s Børnekonvention (2011) 13 Socialministeriet (2011)d 14 Petersen (2010), s. 28 5

6 2.3. Empiri fra børnehaven Helt konkret udførte vi i forløbets begyndelse et semi-struktureret interview med en storbørnsgruppe på 10 børn fra 4,8-5,10 år. Det semi-strukturerede interview indeholdt en samtale med emner omhandlende stress med efterfølgende tid til at tegne de historier børnene hver især fortalte. Efter første møde med børnene inddelte vi dem i mindre grupper på 3-4 børn af gangen. Derved fik vi en mere uddybet fortælling af de emner, som børnene tidligere havde præsenteret. Vi udførte interviewet semi-struktureret i håbet om, at skabe tryghed og genkendelighed børnene og os imellem, samt for at skabe et overblik over børnenes forståelse af begrebet stress. I forløbet forsøgte vi at skabe et rum, hvor vi kunne være sammen med børnene på deres præmisser, og hvor de frit kunne få lov til at udtrykke deres meninger og oplevelser i forbindelse med stress. I forbindelse med vores besøg i daginstitutionen havde vi samtaler med børnene om, hvad der var det gode og det svære liv i børnehaven. Disse samtaler rettede sig bl.a. mod at forsøge at finde frem til, hvad børnene fandt værdifuldt i deres hverdag. Gennem samtalen med børnene blev vi bevidste om, at temaerne leg og venskab er to meget centrale begreber for børnene, når det drejer sig om stress. Endvidere har vi gentagne gange mødt temaerne i litteraturen omkring stress og børn. Derfor vil vi i opgaven inddrage eksempler fra vores empiri ophandlende disse temaer. Børnenes tegninger, samt den dialog vi gennem forløbet har haft med børnene, har udmundet sig i en børnebog. Efter udarbejdelsen af børnebogen har vi været på endnu et besøg i daginstitutionen, hvor vi med afsæt i børnebogen havde endnu en dialog med børnene, som skabte nye refleksioner over emnet. Hensigten med bogen har været at sætte fokus på de førnævnte faktorer, leg og venskab, da eksklusion fra disse faktorer på længere sigt kan give udslag i form af stress. Børnebogen er tænkt som et supplement til den daglige dialog mellem pædagogen og barnet. Endvidere har vi medtænkt en mulighed for at inddrage en narrativ tilgang i anvendelsen af bogen, hvor pædagogen således får mulighed for at forstå barnets livssituation Bogen vil blive fremvist til demonstrationsdelen på eksamensdagen 6

7 Hvis vores intention om at inddrage børneperspektivet tilnærmelsesvis skal kunne finde sted, er vi bevidste om, at der er adskillige hensyn og forbehold at tage. Derfor har vi inden interviewene ud fra bogen Den lille bog om metode af Anne Petersen gjort os nogle overvejelser, som forhåbentligt indfanger nogle af de faldgruber, som kan opstå. Eksempelvis besluttede vi os for at udforme interviewene semi-strukturerede, da det gav os mulighed for at spørge nærmere indtil temaer, som vi fornemmede børnene selv fandt interesse i 16. I de semistrukturerede interviews ønskede vi at opstille bedst mulige betingelser for tryghed, åbenhed og flow. Derfor valgte vi at opdele børnene i grupper af 3-4 børn ad gangen. De mindre grupper mindskede ligeledes ventetiden for de børn som ikke stod for tur, da dette er vanskeligt i denne aldersgruppe 17. Senere i projektet forholder vi os til den socialkonstruktivistiske videnskabsretning, som bl.a. beskriver vigtigheden i at få en forståelse for den kulturelle sammenhæng barnet lever i, hvis man skal forstå barnet og dets virkelighed 18. Vi er opmærksomme på, at denne proces og indsigt kræver mere tid, end det for os har været muligt at realisere, grundet projektets tidsramme. Vi inddrager dog den socialkonstruktivistiske videnskabsretning, fordi vi mener, at man som pædagog, i sit daglige virke, må bestræbe sig på at opnå denne indsigt i barnets egen virkelighed Projektets opbygning Gennem udarbejdelsen af projektet har vi hovedsagelig anskaffet os viden gennem forskellige litterære materialer, skaffet empiri gennem interviews i børnehaven 19 samt deltaget i et foredrag på sjælland med John Halse 20. Vi har haft et ønske om, at indhente nyere statistikker i forhold til børn og stress. De nyeste statistikker, vi har kunnet finde, har været fra år Ibid., s Ibid., s Se det socialkonstruktivistiske afsnit s En børnehave i Århus hovedsagelig med børn fra middelklasse familier, børnehaven er funktionsopdelt og har stor vægt på læring i storbørnsgruppen 20 F. 1946, Cand. pæd. og psych. (Foredrag tirsdag den 1. november 2011 kl med John Halse PUH-HA MOR, MÅ JEG IKKE FÅ EN FRIDAG? på Tølløse Privat- og Efterskole) 21 Vi har ud over at søge på nettet og biblioteker, kontaktet Rigshospitalet, Ålborg børneafdeling, Ålborg Børne psych., Hillerød Hospital samt Dansk Statistik. Samtlige steder refererer til undersøgelsen fra Ålborg sygehus,

8 Vi vil i det følgende afsnit fremlægge den tilgang, vi har medtænkt i vores diskussion og dernæst præsentere den litteratur, der danner fundamentet for vores projekt. I vores projekt har vi i skriveprocessen medtænkt Ebbe Vestergaards 22 tilgang til den pædagogiske argumentation. Hovedelementerne i pædagogisk argumentation er ifølge Vestergaard tydelighed af grundsyn, tekstens modtager og begrebers betydning. Dernæst er den pædagogiske argumentation et væsentligt element i denne tilgang. Et argument er ifølge Vestergaard en holdbar og relevant begrundelse for en spidsformuleret påstand, der tydeligt beskriver tekstens omdrejningspunkt. Argumentet kan diskutere både saglige påstande, værdi påstande eller etiske udsagn 23. Vestergaards tilgang til pædagogisk argumentation er medtænkt, da vi mener, at dette vil være en hjælp til at præcisere vores argumenter i diskussionen. I projektet ønsker vi at klarlægge en overordnet viden omkring samfundsmæssige perspektiver, den socialkonstruktivistiske videnskabsretning samt stress, herunder det autonome nervesystem. Vi har tillagt denne viden værdi, da vi mener, at denne faglige viden danner baggrund for de pædagogiske refleksioner videre i projektet. Vi har valgt at opdele projektet i to hovedafsnit, da vi mener, dette giver den bedste struktur i opgaven. I det første hovedafsnit vil vi med udgangspunkt i Richard S. Lazarus 24 teori om mestring, opnå en forståelse for de vurderinger som foregår i en belastet situation og herudfra få en større forståelse af, hvorfor barnets mestring er individuelt. I det andet hovedafsnit vil vi fokusere på, hvordan pædagogen gennem narrative fortællinger kan få indsigt i barnets liv og herigennem støtte barnet i en belastet situation. Dette vil vi hovedsageligt gøre ud fra Jerome Bruner 25 og Tom Ritchie 26. Efter hvert hovedafsnit vil der være et afsnit omkring anvendelse og kritik af vores litterære tilgang. 22 F. 1928, Lærer og mag.art. i filosofi med videnskabsteori som speciale 23 Vestergaard (2003), s , amerikansk psykolog 25 F. 1915, amerikansk psykolog. 26 F. 1955, pædagog, Cand. mag. i pædagogik og psykologi 8

9 3. Afgrænsning Vi vil i dette afsnit afgrænse og tydeliggøre centrale elementer i forsøget på at opstille en forståelse for de valg og fravalg, vi har foretaget os i udarbejdelsen af projektet. De følgende afsnit er en afgrænsning af stress, teoretikere og målgruppen Stressbegrebet Vi har valgt at tage udgangspunkt i pædagogens arbejde med barnets stressniveau i institutionen, da det er her, pædagogen udfører sin primære opgave. I den forbindelse er vi bevidste om, at der findes andre vigtige dele af pædagogens arbejde, som vi pga. projektets omfang har fravalgt som f.eks. et godt forældresamarbejde og det fysiske miljø i institutionen, hvilket ligeledes har stor indflydelse på barnets stressniveau. Stressbegrebet er i dag ikke entydigt defineret. Begrebsafklaringer strækker sig blandt andet fra en forståelse af selve belastningen til reaktionerne på belastningen, herunder både fysiske og psykiske reaktioner 27. Ifølge Lazarus kræver det både stressende krav samt utilstrækkelige ressourcer at fremkalde stress. Disse to faktorer vil adskilt ikke kunne fremme en persons stressniveau 28. I vores forståelse af stress har vi valgt at lade os inspirere af Lazarus og definerer derved stress som individets oplevelse af interaktionen mellem omgivelsernes krav og egne ressourcer til at mestre disse krav. Vi er bekendt med, at stress både kan forekomme positivt og negativt. Positiv stress 29 forstås konstruktivt og kommer til udtryk i form af følelser samt en stræben mod problemløsning, hvilket kan medvirke til skærpet opmærksomhed, koncentration og hukommelse. Negativ stress 30 ses derimod som en destruktiv form, der kan komme til udtryk i form af vrede og aggression samt opmærksomhedsproblemer, koncentrationsbesvær og svækket hukommelse 31. Vores projekt tager primært udgangspunkt i den negative og destruktive stress, da vi mener, at det er i forlængelse af den negative stress, at pædagogen primært kan være 27 Halse (2008), s Lazarus (2006), s Fx Fangeleg, barnets egen fødselsdag, juleaften 30 Fx Skilsmisse, mobning, eksklusion 31 Lazarus (2006), s. 49 9

10 med til at reducere stress. Samtidig er vi opmærksomme på, at stress ikke altid er noget negativt. Hvis vi fjerner alt stress fra vores liv, vil vi også fjerne drivkraften, udfordringen, det der driver os frem af, og gør at vi udvikler os 32. Endvidere har vi valgt at benytte begrebet stressorer som beskrivelsen af de forskellige belastninger, der kan være med til at fremkalde en stressreaktion Teoretikere Vi er opmærksomme på at flere teoretikere gennem tiden har beskæftiget sig med temaet stress. Overordnet har vi tilegnet os viden omkring stress hos børn ved at læse litteratur skrevet af fagfolk, som dagligt i praksis arbejder med disse udsatte børn. Litteraturen har medvirket til vores videre refleksioner og tanker omkring emnet børn og stress. For at tilegne os en mere generel og forskningsbaseret viden valgte vi at beskæftige os med Lazarus og Bruner. I forhold til Lazarus er vi opmærksomme på, at Aaron Antonovsky 33 ligger sig tæt op af Lazarus forståelse af stress. De inddrager begge individets subjektive vurdering i mestringsprocessen. Dog ser vi fordele hos Lazarus, bl.a. fordi han supplerer den tilsyneladende fælles definition af mestringsprocessen med overvejelser om håndtering af stresssituationen. Antonovsky koncentrerer sig udelukkende om individets baggrund for mestringen. Tilmed anskuer Lazarus mestring i den konkrete stresssituation, mens Antonovskys mestringsteori i større omfang henvender sig til en generel livsorientering 34. Gennem udarbejdelsen af hovedafsnittet om det narrative erfarede vi, at der findes meget forskelligt litteratur og mange tilgange hertil. Vi har valgt at beskæftige os med de dele af den narrative teori, som vi mener, er relevante i forhold til emnet børn og stress. Afsnittet vil bære præg af flere forskellige teoretikere, som er optaget af den narrative teori, bl.a. A. Holmgren 35 og A. Holmgren 36 samt B. J. Clausen 37 og J. Lauritzen 38. Vi tager afsæt i Bruner og Ritchie som primære teoretikere. 32 Ellneby (1999), s F , professor i medicinsk sociologi 34 Jensen et al. (2003) s Psykolog og narrativ terapeut 36 Magister i psykologi 37 Cand. Psych. 38 Seminarielærer 10

11 3.3 Målgruppe Vi har i vores projekt udelukkende lagt vægt på at undersøge de 4-5-årige børn i børnehaven på grund af flere hensyn. Vi ønskede bl.a. en afgrænset målgruppe for at kunne medtænke børnene og deres specifikke udviklingsniveau i projektet. Tilmed valgte vi at beskæftige os med målgruppen, da de ifølge Daniel Stern 39 befinder sig på et udviklingsniveau, som kan fremstille sammenhængende fortællinger. Daniel Stern mener, at børn fra 3½ år og fremefter udvikler det fortællende/narrative selv. Barnet bliver i stand til at fortælle uddybende, frem for før, hvor barnet kun kunne tale i korte sætninger 40. Marianne Brodin 41 og Ingrid Hylander 42 supplerer dette, idet de mener, at barnet gennem fortællinger skaber et billede af sig selv og sine oplevelser, hvilket påvirker dets selvopfattelse 43. Ud fra denne forståelse valgte vi at have fokus på den ældste aldersgruppe i børnehaven. Vi mener, at dette er det mest hensigtsmæssige i forhold til vores projekt, da børnene da har mulighed for at fremstille sammenhængende fortællinger omkring deres oplevelse af stress, herunder forskellige temaer. 4. Samfundsafsnit Vi befinder os i en tid, hvor besparelser og konsekvensen heraf er et omdiskuteret emne. Et af områderne hvor pædagogerne på dagtilbudsområdet i høj grad har mærket besparelserne, er i forbindelse med den faldende normering. En analyse udarbejdet af Bureau 2000 konstaterer, at det af pædagoger og medhjælpere i børnehaver forventes, at de gennemsnitlig har ansvaret for knap 12 børnehavebørn, hvorimod det kun var syv børn for 25 år siden 44. Sådanne forringelser af normeringerne i børnehaverne kan sammenkædes med en svensk undersøgelse der har vist en forøgelse af stresshormoner hos børnene samt en fordobling af personalets sygefravær F. 1934, Professor i psykologi, udviklingspsykolog 40 Brodin et al. (1997), s Psykolog. 42 Psykolog. 43 Brodin et. al. (1997), s Larsen et al. (2011) 45 Christoffersen (2000): (Vi er bevidste om, at undersøgelsen er svensk, og derfor kan vi ikke anvende antallene i undersøgelsen direkte. Dog mener vi, at undersøgelsen er relevant, da normeringerne i Danmark er betydelig lavere end i Sverige. Følgende artikel understøtter dette: dknyt 2011) 11

12 Samtidig med at der bliver færre pædagoger pr. barn, er der også, inden for en årrække, sket en ændring af pædagogernes arbejdsopgaver. Der stilles fra politisk side flere administrative krav, der af mange pædagoger opleves som liggende udenfor selve kerneydelsen. Det opleves derfor, at der bruges mange kræfter på dokumentation, mødeaktivitet og planlægning, som tages fra den direkte kontakt med børnene. Flere pædagoger udtrykker i den forbindelse, at det bliver sværere og sværere at leve op til de krav, der stilles til opgaven. Det øgede tidspres, samt et højt forventningsniveau fra både politisk og fra børnenes forældres side medvirker til, at flere pædagoger ikke føler sig tilfredse med hverken kvaliteten eller mængden af det arbejde, de udfører 46. Dette skal samtidig ses i sammenhæng med pædagogernes eget ambitionsniveau, hvilket kan være medvirkende til en følelse af utilstrækkelighed. Sådanne forhold kan resultere i øget pacificering og kontrol, frem for kommunikation med børnene 47. Man kan frygte at et stresset pædagogisk personale kan have afgørende betydning for børnenes trivsel, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat. at lidt over 1/3 af det pædagogiske personale oplever stresssymptomer i hverdagen, må betragtes som en uhensigtsmæssig situation. Dels er det problematisk, at vi har et arbejdsområde, hvor så mange bliver negativt påvirket af det daglige arbejdsliv, og det burde i sig selv udløse en omgående politisk indsats for at udbedre problematikkerne. Der ud over er det katastrofalt, at børns daglige omsorg varetages af et stresset personale, når vi kender følgerne af stress hos voksne mennesker, og ser det i lyset af forudsætningerne for en sund barndom i trivsel 48. Det pædagogiske felt og daginstitutionsområdet er dog ikke helt fraværende i den nye regerings politik. I forbindelse med den nye finanslov har de dårlige normeringer fået bedre vilkår, og man kan håbe på en ændret udvikling af dagtilbuddene. Finansloven indeholder følgende vedtagelse: 46 Bonnichsen (2006) 47 Christoffersen (2000) 48 Bonnichsen (2006) 12

13 at prioritere 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem... Samtidig vil regeringen drøfte med kommunerne, hvordan de afsatte midler kan øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, blandt andet ved at der over tid stilles krav om minimumsnormeringer 49. Vedtagelsen betyder en forøgelse af 1500 nye pædagogstillinger, dvs. ca. en pædagog mere til hver 4. daginstitution 50. Trods dette antal af pædagoger blot er svarende til det sidste halvandet års nedskæringer, må vi som kommende pædagoger forholde os optimistiske overfor den ændrede udvikling 51. Samtidig besidder vi stadig en bekymring for området. Resultatet af den førnævnte svenske undersøgelse omkring de ringe normeringer finder vi alarmerende. Pædagogens opgave i forhold til stress drejer sig i høj grad om, bl.a. via kommunikation, at hjælpe børnene til at kunne forholde sig til de udfordringer, som de til dagligt stilles overfor. Som undersøgelsen præciserer, sker der en forringelse af kommunikationen ved dårlige normeringer, som næppe fremmer arbejdet med de stressede børn. 5. Socialkonstruktivisme I det følgende afsnit vil vi uddybe den socialkonstruktivistiske tilgang, som vi løbende vil referere til igennem projektet. Socialkonstruktivisme er en antagelse om virkeligheden, som tilhører den humanistiske og filosofiske videnskabsretning 52. Socialkonstruktivisme er grundlagt på den antagelse, at virkeligheden er socialt konstrueret. Ifølge Ritchie arbejder socialkonstruktivisme ud fra antagelsen om at den virkelighed, som vi erkender og oplever, er formet gennem måden vi taler og tænker om den gennem sprog, begreber og sociale konventioner 53. At virkeligheden skabes gennem tænkning og sprog betyder ikke, at virkeligheden ikke eksisterer i sig selv. Ifølge den socialkonstruktivistiske tankegang eksisterer virkeligheden uafhængigt af vores 49 Finansministeriet (2011), s TV2 (2011) 51 TV2 (2011) 52 Andersen et al., (2005). s Ritchie (2010), s

14 iagttagelser af den. Dette betyder, at vi ikke har nogen direkte adgang til virkeligheden, men at vores forståelse af den altid vil være noget vi skaber, en konstruktion en fortælling 54. Subjektets personlighed er en social konstruktion, hvilket betyder, at man kan gå i dialog med subjektet omkring relationer, interesser og vilkår, for herigennem at forstå, hvorfor personen er som den er 55. Som de sociale væsener, vi er, udvikler selvet sig indenfor de input, som vores sociale relationer giver og indenfor de sociale rammer, som relationerne udfolder sig i 56. Ifølge den socialkonstruktivistiske videnskabsretning vil dette sige, at vores måde at handle på ikke udspringer af medfødte menneskelige egenskaber eller af en menneskelig natur, men af vores deltagelse i sociale sammenhænge og processer. Subjektets identitet bliver altså formet af sociale processer, hvor man spejler og afspejler sin egen socialt konstrueret virkelighed i andres. Vi kan kun forstå, hvorfor mennesker handler og tænker, som de gør, hvis vi forstår dem på deres egne betingelser det vil sige i den kulturelle sammenhæng, de lever i. Social konstruktivisme interesserer sig for, hvordan og hvorfor vi mennesker erfarer, forstår og beskriver vores virkelighed Stress Stressebegrebets oprindelse, for omkring 50 år siden, beskrev fysiologiske reaktioner i kroppen, som opstår som led i kroppens beredskab i forbindelse med faretruende situationer. Disse reaktioner blev ligeledes kaldt fight-or-flight. Kort efter blev stressbegrebet udvidet til også at indeholde psykiske reaktioner Ibid., s Andersen et al., (2005), s Ibid., s Brinkkjær et al. (2011), s Halse (2008), s

15 Stress opstår ifølge Ylva Ellneby 59 ikke grundet én stressorer, men én stressorer kan være medårsag til at udvikle stress. Udsættes vi derimod for alt for mange stressorer samtidig, kan dette resultere i stress 60. I løbet af en dag i børnehaven udsættes et barn for forskellige belastninger, som kan kategoriseres som stressorer, bl.a.; et mislykket forsøg på at opnå deltagelse i børnefællesskabet, mange skriftende voksne, anstrengelserne for at opnå én-til-én kontakt med voksne, små lokaler, støj, lange dage, travle voksne, for store forventninger osv. Vi mener, at det er vigtigt, at pædagogen har kendskab til de symptomer, der udløses hos et stresset barn. På den måde kan pædagogen bedre gennemskue en adfærd, der fortæller om et barn er udsat for alt for store belastninger. Børn udtrykker sig forskelligt i stressede perioder. Selve de stressrelaterede psykiske symptomer er mange, og kan blandt andet, ifølge Halse, for børnehavebarnet komme til udtryk på følgende måder: irritabilitet, angst, ukontrolleret gråd, aggression, tilbagetrækning og klæbende i kontakten til voksne. Disse symptomer kan være et udtryk for, at barnet prøver at opnå opmærksomhed, hjælp eller en måde for barnet at beskytte sig selv ved at benægte det ubehagelige 61. Ud over disse psykiske symptomer, som tilnærmelsesvis minder om forsvarsmekanismer, har kroppen ligeledes et nervesystem som kan frembringe fysiske symptomer, hvilket vi nedenstående vil se nærmere på Kroppens autonome nervesystem Når et barn udsættes for stressorer kan dette udløse kortvarige stressreaktioner i kroppen, såsom hjertebanken, sved og hurtig vejrtrækning. Det er det autonome nervesystem, der aktiverer disse reaktioner. Det autonome nervesystem består af to nervesystemer; det sympatiske og det parasympatiske. Det sympatiske nervesystem forbereder kroppen på en situation, hvor barnet enten skal flygte eller slås. Der sker derfor ændringer i kroppens aktivitet, for at kroppen kan yde optimalt i situationen. Dette er hensigtsmæssigt i den korte og konkrete situation, men det kan blive problematisk for barnet, hvis kroppen langsigtet bevares i et sådan beredskab 62. Symptomer 59 Småbørnspædagog med speciale i tale- og specialpædagogik 60 Ellneby (2000), s Halse (2008), s Bagger et. al. (2006), s

16 som bl.a. mavesmerter, spiseproblemer, soveproblemer, opkastning, forstoppelse eller diarré kan udløses, hvis kroppen opholdes for længe i et sådant beredskab 63. Det parasympatiske nervesystem er det system, der genopbygger og afbalancerer kroppen efter en stresstilstand. Systemet arbejder når kroppen er i afslappede situationer. Voksne er i en vis grad selv herre over dette system i modsætning til det sympatiske nervesystem, som aktiveres og deaktiveres uden individets påvirkning. Børn har svært ved at påvirke det parasympatiske nervesystem, da de endnu ikke har lært at aflæse kroppens signaler om systemets forskellige behov, såsom behovet for søvn og afslapning 64. Fungerer både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem hensigtsmæssigt, på grund af en afbalanceret tilværelse, er dette en hjælp til barnet for at yde optimalt. Sker det derimod at barnet opholder sig i en stressende situation for længe, kan uhensigtsmæssige symptomer udvikles. 7. Lazarus mestringsteori Vi vil med udgangspunkt i Lazarus fænomologiske tilgang til stress og mestring belyse vores problemformulering vedrørende pædagogens arbejde med det stressede barn. Inden vi påbegynder diskussionen af Lazarus mestringsteori, har vi et ønske om at klarlægge overordnede linjer samt give en forståelse af Lazarus mestringsteori Præsentation af Lazarus mestringsteori Lazarus teori om stress er oprindelig skrevet for at undersøge de individuelle forskelle i soldaternes reaktion på stresspåvirkning i efterkrigstiden i 1940 erne. Allerede dengang fandt han, at der var store individuelle forskelle mellem de betingelser, som fremkalder stress hos den enkelte. Desuden fandt han ud af, at stress var noget som forekom ikke blot hos soldater, men hos alle mennesker Ellneby (2000), s Bagger et. al. (2006), s Lazarus (2007) s

17 Kernen i Lazarus teori om stress og følelser er vurderings - og mestringsprocessen. Disse processer handler om, hvordan mennesket konstruerer en personlig betydning af det, som sker i deres omgivelser, og om hvordan man forholder sig til dette 66. Lazarus beskriver ligeledes mestringsprocessen, som det mennesket tænker og gør, dvs. at denne proces både kan være overvejelser, så vel som den konkrete handling heraf 67. Lazarus er en af de fremherskende teoretikere i den kognitive revolution fra Her gør han op med behaviorismen som entydig retning. Lazarus mener, at behaviorismen bestræber sig på at kunne forudsige menneskelig adfærd ved at reducere psykologi til en forskning i observerbare stimuli og responser, hvilket han var uenig i 69. Ligeledes mener han, at man i stedet for alene at opfatte sindet som respons på et miljøbestemt stimulis, skal anskue det som et resultat af en interaktion dels mellem variabler i miljøet og dels mellem variabler i den enkelte person 70. Hermed menes, at ikke alle mennesker reagerer ens på samme stimuli. I forbindelse med Lazarus mestringsteori benytter han to grundlæggende og betydningsfulde begreber, som vi ønsker at definere, hvilket vi håber, vil give en bedre forståelse for den kommende diskussion. Mestring er en oversættelse af Lazarus forståelse af coping, dvs. at forholde sig til eller at handle ud fra den konkrete situation, man står i. Mestring drejer sig om den måde, man administrerer stressende livsbetingelser på, og ifølge Lazarus vil stressniveauet være højt, når mestringen hos en person er ineffektiv, mens den typisk er lav når mestringen er effektiv 71. Belastede situationer er ligeledes et begreb Lazarus benytter. Med begrebet menes situationer, som truer et personligt mål, en værdi eller en overbevisning som har stor eller mindre værdi for individet. Belastede situationer påvirker individet tilstrækkeligt, så vedkommende ikke kan lade dette passere uberørt Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s

18 7.2. Pædagogiske refleksioner vedrørende barnets individuelle mestring I dette afsnit vil vi med udgangspunkt i vores teori samt empiri, belyse hvad der kunne ligge til grund for, at børn mestrer individuelt i belastende situationer. Dette vil vi gøre ved at diskutere og forholde os til Lazarus mestringsteori i forhold til de processer og vurderinger, barnet gennemgår i belastende situationer, da vi mener, at dette har indflydelse på barnets mestring Mestring i forhold til krav og ressourcer I forbindelse med Lazarus mestringsteori sammenligner han stress med en vippe, kaldet vippeanalogien. Vippeanalogien illustrerer, de indefra eller udefra kommende miljømæssige krav på den ene side, og personens psykologiske ressourcer til håndtering af kravene på den anden side. Hvis kravene overskrider en persons ressourcer betydeligt, vil der være tale om en stressende reaktion 73. Personers ressourcer er individuelle og kan blandt andet afhænge af udviklingsniveau og livsomstændigheder. I hvor høj grad en hændelse indebærer en fare for destruktiv stress hos det enkelte menneske, afhænger dermed ifølge Lazarus af det enkelte menneskes ressourcer i forhold til de krav der stilles 74. Ud fra ovenstående forståelse mener vi, at det er vigtigt, at man som pædagog er opmærksom på det enkelte barns ressourcer for at mindske stress blandt børnene. Hvis pædagogen for eksempel observerer, at nogle børn gentagne gange ikke formår at gennemføre en planlagt aktivitet, er det pædagogens opgave at nedjustere kravene eller yde en skærpet støtte for barnet i de konkrete aktiviteter. 73 Lazarus (2007) s Ibid., s

19 Vi vil i det følgende se nærmere på de vurderingsprocesser, der foregår i belastede situationer De primære - og de sekundære vurderingsprocesser Lazarus ser mestringsteorien som en proces foregående i to vurderinger; den primære vurdering og den sekundære vurdering, som ofte vil fremgå sammenhængende i praksis. I den primære vurdering vurderes det, hos mennesket, om belastningen er relevant eller ej i forhold til egne værdier, målforpligtelser, overbevisninger og forestillinger om sig selv og verden. En person agerer i sin vante dagligdag, indtil noget indikerer, at der er ved at ske noget af større tilpasningsmæssig betydning 75. Det får personen til at stoppe op, fordi der nu foreligger en potentiel trussel for dets daglige rutiner og trivsel. I denne proces vurderes overordnet følgende tre spørgsmål: Er et af mine mål på spil i denne situation?, Er der nogle af mine kerneværdier, der er på spil eller bliver truet? og Hvis der er noget på spil, 75 Ibid., s

20 hvad kan udfaldet så tænkes at ville blive? 76. Hvis vurderingen af situationen ikke opfattes som belastende for individet, fordrer vurderingerne ikke til yderligere udforskning, og der er ikke tale om stress. Hvis personen derimod opfatter at der er potentiale for, at situationen opfylder betingelserne for stress, vil man overveje om situationen fremmer skade/tab, trussel eller udfordring. Dette er Lazarus skelnen mellem tre typer af psykologisk stress 77. Når en situation opleves som skade/tab, trussel eller udfordring, vil dette ifølge Lazarus medføre, at personen bevæger sig videre til den sekundære vurdering. Denne vurdering fungerer ikke som den egentlige mestring, men som et kognitivt grundlag for mestringsmuligheder. Dette sætter individet i stand til at gøre noget ved belastningen, og det er her individet gør sine mestringsressourcer op 78. Individet overvejer aktuelle mestringsmuligheder og holder dem op imod eventuelle begrænsninger, som individet er bevidst om. Ifølge Lazarus teori vil der være stor forskel hos den enkelte på, om en situation trækker mest i retning af skade/tab, trussel eller udfordring 79. I nedenstående afsnit vil vi inddrage et eksempel hentet fra vores empiri fra forløbet i børnehaven. Julie (5,1 år) er netop kommet ud på legepladsen. Hun søger hen til en gruppe børn, som er i fuld gang med at lege, da hun har et ønske om at være med i legen. Hun får et nej til at deltage i legen. Hos Julie påbegynder den primære vurdering, og hun må tage stilling til, hvilken betydning afslaget har for hende. Julie accepterer umiddelbart afvisningen, og finder andre børn at lege med. I en sådan situation er der ikke basis for en stressende situation, blot en revurdering. Julie bevæger sig derfor ikke over i den sekundære vurdering. Hvis Julie derimod havde følt sig truet i forhold til hendes grundlæggende selvopfattelse, var der derimod grundlag for stress. Hvis dette havde været tilfældet ville Julie ifølge Lazarus påbegynde overvejelser fra den sekundære vurdering. Disse to vurderingsprocesser skaber altså grundlag for at vurdere situationens alvor, og der skabes basis for en eventuel efterfølgende handling Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 100, Ibid., s

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere