MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET"

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2011) 681 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET En ny EU-strategi for virksomhedernes sociale ansvar

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Det er i virksomhedernes interesse at tage fat på deres sociale ansvar og i samfundets interesse generelt Hvorfor præsenterer Kommissionen den nye strategi nu? Evaluering af den europæiske politiks indvirkning på VSA En moderne opfattelse af virksomhedernes sociale ansvar En ny definition Internationalt anerkendte principper og retningslinjer VSA's mange dimensioner De offentlige myndigheders og andre aktørers rolle VSA og initiativet vedrørende socialt iværksætteri VSA og den sociale dialog En handlingsplan for Synliggørelse af VSA og formidling af god praksis Forbedring af og dokumentation for tilliden til erhvervslivet Bedre selvregulerings- og samreguleringsordninger Bedre markedsbelønning for VSA Forbrug Offentlige indkøb Investeringer Bedre offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger fra virksomhederne Yderligere udarbejdelse af VSA i uddannelser og forskning Fremhævelse af betydningen af nationale og regionale VSA-politikker Større sammenhæng mellem europæiske og internationale VSA-strategier Fokus på internationalt anerkendte principper og retningslinjer for virksomhedernes sociale ansvar Gennemførelse af FN's Guiding Principles on Business and Human Rights Fokus på virksomhedernes sociale ansvar i forholdet til andre lande og regioner i verden DA 2 DA

3 5. Konklusion DA 3 DA

4 1. INDLEDNING Europa-Kommissionen har tidligere defineret virksomhedernes sociale ansvar (VSA) som "et koncept, hvor virksomhederne frivilligt integrerer sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med deres interessenter" 1. Virksomhedernes sociale ansvar vedrører virksomhedernes tiltag, som går ud over deres lovmæssige forpligtelser over for samfundet og miljøet. Visse reguleringsmæssige foranstaltninger skaber et miljø, hvor virksomhederne i højere grad frivilligt kan leve op til deres sociale ansvar Det er i virksomhedernes interesse at tage fat på deres sociale ansvar En strategisk tilgang til VSA er af stadig større betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. VSA kan skabe fordele i form af risikostyring, omkostningsbesparelser, adgang til kapital, kunderelationer, forvaltning af menneskelige ressourcer og innovationskapacitet 2. VSA forudsætter et stort engagement fra både interne og eksterne aktører og giver således virksomhederne mulighed for bedre at forudse og drage fordel af samfundets hurtigt skiftende forventninger og erhvervsvilkår. VSA kan derfor være en drivkraft til udviklingen af nye markeder og skabe vækstmuligheder. Ved at arbejde med deres sociale ansvar kan virksomhederne opbygge tillid blandt medarbejdere, forbrugere og borgere på længere sigt som grundlag for bæredygtige forretningsmodeller. Større tillid bidrager til gengæld til at skabe et miljø, hvor virksomhederne kan innovere og vokse sig større og i samfundets interesse generelt Med VSA kan erhvervslivet i høj grad bidrage til EU-traktatens mål om en bæredygtig udvikling og en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. VSA understøtter målene i Europa 2020-strategien om en bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst og målet om en beskæftigelsesgrad på 75 % 3. En ansvarlig adfærd i erhvervslivet har særlig stor betydning, når aktører i den private sektor udbyder offentlige tjenesteydelser. En del af virksomhedernes sociale ansvar er at være med til at afbøde de samfundsmæssige virkninger af den aktuelle økonomiske krise, herunder tab af arbejdspladser. VSA omfatter et værdisæt, som skal danne grundlag for opbygningen af et mere sammenhængende samfund og for overgang til et bæredygtigt økonomisk system KOM(2001) 366. Kommissionens rapport om konkurrenceevnen 2008 (KOM(2008) 774) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SEK(2008) En række af flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien henviser til VSA: En integreret industripolitik for en globaliseret verden (KOM(2010) 614), Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (KOM(2010) 758), En dagsorden for nye kvalifikationer og job (KOM(2010) 682), Unge på vej (KOM(2010) 477) og En akt for det indre marked (KOM(2011) 206). Derudover tager Innovation i EU (KOM(2010) 546) sigte på at forbedre virksomhedernes evne til at løse samfundsmæssige udfordringer gennem innovation, og virksomhedernes bidrag er afgørende for at nå målene i flagskibsinitiativet " Et ressourceeffektivt Europa" (KOM(2011) 21 og KOM(2011) 571). DA 4 DA

5 1.3. Hvorfor præsenterer Kommissionen den nye strategi nu? Både Rådet og Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at arbejde videre med politikken om virksomhedernes sociale ansvar 4. Med Europa 2020-strategien forpligtede Kommissionen sig til at forny EU-strategien til fremme af virksomhedernes sociale ansvar. I sin meddelelse fra 2010 om industripolitik meddelte Kommissionen, at den ville fremsætte et nyt politisk initiativ om virksomhedernes sociale ansvar 5. I "En akt for det indre marked" meddelte Kommissionen, at den ville vedtage en ny meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar inden udgangen af Den økonomiske krise og dens sociale konsekvenser har i et vist omfang skadet forbrugernes tillid til erhvervslivet. Der har været stor offentlig opmærksomhed om virksomhedernes sociale og etiske resultater. Ved at forny sin indsats for at fremme virksomhedernes sociale ansvar nu er det Kommissionens mål at skabe fordelagtige betingelser for bæredygtig vækst, ansvarlig adfærd i erhvervslivet og bæredygtig jobskabelse på mellemlang og lang sigt. 2. EVALUERING AF DEN EUROPÆISKE POLITIKS INDVIRKNING PÅ VSA Kommissionen har påtaget sig en pionerrolle i arbejdet med at udvikle den offentlige politik til fremme af VSA siden grønbogen i og med at etablere EU-multiinteressentforummet om VSA. I 2006 offentliggjorde Kommissionen en ny politik, som var opbygget omkring en stærk støtte til et initiativ ledet af erhvervslivet, nemlig Den Europæiske Alliance for VSA 8. Der blev i denne politik udpeget 8 prioriterede EU-indsatsområder: oplysningsaktiviteter og udveksling af bedste praksis, støtte til initiativer med deltagelse af mange interessenter, samarbejde med medlemsstaterne, forbrugeroplysning og gennemsigtighed, forskning, uddannelse, små og mellemstore virksomheder og den internationale dimension af VSA. Denne politik har bidraget til at skabe et større socialt ansvar i erhvervslivet. Indikatorerne for fremskridt omfatter følgende: Antallet af EU-virksomheder, der har forpligtet sig til de ti VSA-principper i FN s globale pagt (Global Compact), er steget fra 600 i 2006 til over i Antallet af organisationer med websteder registreret under miljøledelses- og miljørevisionsordningen (EMAS) er steget fra i 2006 til over i Antallet af EU-virksomheder, der indgår tværnationale virksomhedsaftaler med internationale eller europæiske arbejdstagerorganisationer om områder som arbejdsstandarder, steg fra 79 i 2006 til over 140 i Rådet (miljø) den 5. december 2008, Rådet (miljø) den 20. december 2010, Rådet (udenrigsanliggender) den 14. juni 2010, Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2007 (P6_TA(2007)0062), Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 (P7_TA(2011)0260). Jf. meddelelse fra Kommissionen - En integreret industripolitik for en globaliseret verden (KOM(2010) 614). KOM(2011) 206. KOM(2001) 366. KOM(2006) 136. Det vurderes, at ca. 80 % af disse organisationer er virksomheder. DA 5 DA

6 Antallet af medlemmer af det europæiske erhvervsinitiativ Business Social Compliance Initiative, som tager sigte på en forbedring af arbejdsvilkårene i erhvervslivets forsyningskæde, er steget fra 69 i 2007 til over 700 i Antallet at europæiske virksomheder, som offentliggør rapporter om bæredygtighed i overensstemmelse med Global Reporting Initiative-retningslinjerne, steg fra 270 i 2006 til over 850 i Som led i den europæiske alliance for VSA udformede førende virksomheder en række praktiske værktøjer til vigtige områder 10. Cirka 180 virksomheder har givet udtryk for støtte til alliancen. Nationale arbejdsgiverforeninger har også bakket op om alliancen og gennemført en række tiltag for at fremme VSA. Til trods for denne positive udvikling er der stadig store udfordringer at tage fat på. Mange virksomheder i EU har endnu ikke fuldt ud indarbejdet sociale og miljømæssige hensyn i deres aktiviteter og kernestrategi. Et lille mindretal af europæiske virksomheder anklages stadig for at krænke menneskerettighederne og for ikke at overholde de vigtigste arbejdsstandarder. Kun 15 ud af de 27 EU-medlemsstater har nationale politikker til fremme af VSA 11. Kommissionen har udpeget en række faktorer, som vil bidrage til at give VSA-politikken større gennemslagskraft, nemlig: Behovet for en afbalanceret multiinteressentstrategi, som tager højde for synspunkter fra erhvervslivet, aktører uden for erhvervslivet og medlemsstaterne. Behovet for klart at formulere, hvad der forventes af virksomhederne, og for at bringe EU's definition af VSA i overensstemmelse med nye og opdaterede internationale principper og retningslinjer. Behovet for at fremme belønning på markedet for ansvarlig adfærd i virksomhederne, bl.a. gennem investeringspolitik og offentlige indkøb. Behovet for at tage højde for selvregulerings- og samreguleringsordninger, som er vigtige redskaber for virksomhedernes bestræbelser på at være socialt ansvarlige. Behovet for at tage fat på åbenhed i virksomhederne vedrørende sociale og miljømæssige spørgsmål ud fra alle aktørers synsvinkler, herunder også virksomhedernes egne. Behovet for at lægge større vægt på menneskerettigheder, som er blevet en langt vigtigere del af virksomhedernes sociale ansvar. Behovet for at anerkende den rolle, som supplerende forskrifter spiller i arbejdet med at skabe et miljø, hvor virksomhederne i højere grad frivilligt kan leve op til deres sociale ansvar F.eks.: Ligestilling mellem mænd og kvinder, ansvarlig forvaltning i forsyningskæden og bedre dialog med investorer om virksomhedernes ikke-finansielle resultater. Se "Corporate Social Responsibility: National Public Policies in the EU", Europa-Kommissionen, DA 6 DA

7 Denne meddelelse skitserer i de følgende afsnit en moderne opfattelse af virksomhedernes sociale ansvar, bl.a. en opdateret definition og en ny handlingsplan. Derved bygges der videre på politikken fra 2006, samtidig med at der indføres nye vigtige elementer, som kan bidrage til at give politikken endnu større gennemslagskraft. Hensigten er at bekræfte EU's globale indflydelse på dette område og give EU bedre muligheder for at fremme sine interesser og værdier i samarbejdet med andre regioner og lande. Meddelelsen skal desuden være en hjælp til at vejlede og koordinere medlemsstaternes politikker og dermed nedbringe risikoen for modstridende strategier, som kunne medføre yderligere omkostninger for virksomheder, der er aktive i flere medlemsstater. 3. EN MODERNE OPFATTELSE AF VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR 3.1. En ny definition Kommissionen foreslår en ny definition af VSA, nemlig "virksomhedernes ansvar for deres indflydelse på samfundet". En forudsætning for at leve op til dette ansvar er at overholde den gældende lovgivning og de kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. For fuldt ud at leve op til deres sociale ansvar skal virksomhederne råde over en strategi, som indarbejder sociale, miljømæssige og etiske aspekter samt forbrugerhensyn og menneskerettigheder i deres forretningsaktiviteter og i kernestrategien i nært samarbejde med deres samarbejdspartnere. Målet hermed er at: skabe størst mulig fælles værdi for virksomhedens ejere/aktionærer og øvrige interessenter og samfundet som helhed identificere, forebygge og afbøde eventuelle negative virkninger. Kompleksiteten af denne proces vil afhænge af faktorer som f.eks. virksomhedens størrelse og aktiviteter. De fleste små og mellemstore virksomheder, navnlig mikrovirksomheder, vil formentlig bevare en uformel og intuitiv tilgang til VSA. For at skabe størst mulig fælles værdi opfordres virksomhederne til at indføre en langsigtet, strategisk tilgang til VSA og undersøge mulighederne for at udvikle innovative produkter, tjenester og forretningsmodeller, som kan bidrage til social velfærd og føre til højere kvalitet og mere produktive job. For at identificere, forebygge og imødegå eventuelle negative virkninger opfordres store virksomheder og virksomheder med særlig risiko for at afstedkomme sådanne virkninger til at udvise risikobaseret omhu, bl.a. i deres forsyningskæder. Visse typer virksomheder såsom kooperativer, gensidige selskaber og familieejede virksomheder har ejerskabs- og ledelsesstrukturer, der kan være særligt fremmende for en ansvarlig virksomhedsadfærd Internationalt anerkendte principper og retningslinjer For virksomheder, der søger en formel tilgang til VSA, særligt store virksomheder, findes der officiel vejledning i internationalt anerkendte principper og retningslinjer, navnlig OECD's nyligt ajourførte retningslinjer for multinationale virksomheder (Guidelines for Multinational Enterprises), de ti VSA-principper i FN s "Global Compact"-initiativ (United Nations Global DA 7 DA

8 Compact), den vejledende ISO standard om social ansvarlighed (ISO Guidance Standard on Social Responsibility), ILO's trepartsprinciperklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik (Tripartite Declaration of Principles concerning Multinational Enterprises and Social Policy) og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder (United Nations Guiding Principles on Business and Human Rights). Disse grundlæggende internationalt anerkendte principper og retningslinjer udgør en global ramme for VSA, som er i stadig udvikling og for nyligt blev styrket. Den europæiske politik til fremme af VSA bør være i fuld overensstemmelse med disse rammer VSA's mange dimensioner I henhold til disse retningslinjer og principper omfatter VSA som udgangspunkt menneskerettigheder, arbejds- og beskæftigelsespraksisser (såsom uddannelse, mangfoldighed, ligestilling mellem mænd og kvinder og medarbejdernes sundhed og velfærd), miljømæssige spørgsmål (såsom biodiversitet, klimaforandringer, ressourceeffektivitet, livscyklusvurderinger og forebyggelse af forurening) og bekæmpelse af bestikkelse og korruption. Engagement i og udvikling af lokalsamfundet, inddragelse af handicappede og forbrugerinteresser, f.eks. beskyttelse af privatlivet, indgår også i handlingsplanen for VSA. Foranstaltninger til fremme af social og miljømæssig ansvarlighed gennem forsyningskæden og fremlæggelse af ikke-finansielle oplysninger anerkendes som vigtige tværgående aspekter. Kommissionen har vedtaget en meddelelse om EU-politikker og frivilligt arbejde, hvori Kommissionen anerkender frivilligt arbejde for arbejdstagere som et udtryk for VSA 12. Derudover bestræber Kommissionen sig på at fremme de tre principper for god skatteforvaltning nemlig gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og loyal skattekonkurrence i forholdet mellem landene. Virksomhederne opfordres, hvor det er relevant, til også at bestræbe sig på at anvende disse principper De offentlige myndigheders og andre aktørers rolle Virksomhederne bør selv forestå udviklingen af VSA. Offentlige myndigheder bør spille en støttende rolle med en blanding af frivillige politiske foranstaltninger og, hvor det er nødvendigt, supplerende forskrifter, f.eks. for at fremme gennemsigtighed, skabe markedsincitamenter til ansvarlig adfærd i virksomhederne og sikre ansvarlighed i virksomhederne. Virksomhederne skal have spillerum til at innovere og udvikle en tilgang til VSA, som passer til deres forhold. Mange virksomheder sætter ikke desto mindre pris på, at der findes principper og retningslinjer, som støttes af de offentlige myndigheder, som referencer for deres egne politikker og resultater og som redskab til at skabe ens spilleregler for alle. Fagforeninger og civilsamfundets organisationer identificerer problemer og udøver pres for at opnå forbedringer og kan indgå i et konstruktivt samarbejde med virksomhederne om at finde fælles løsninger. Forbrugere og investorer kan belønne socialt ansvarlige virksomheder på markedet gennem deres forbrugs- og investeringsbeslutninger. Medierne kan skabe øget 12 "Meddelelse om EU-politikker og frivilligt arbejde: Anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU" (KOM(2011) 568). DA 8 DA

9 bevidsthed om virksomhedernes positive og negative indflydelse. De offentlige myndigheder og disse andre aktører bør udvise social ansvarlighed, også i forhold til erhvervslivet VSA og initiativet vedrørende socialt iværksætteri Virksomhedernes sociale ansvar gælder alle virksomheder. Denne meddelelse vedtages sammen med et supplerende, men selvstændigt initiativ vedrørende socialt iværksætteri, som støtter en særlig type virksomheder, nemlig virksomheder, der som deres hovedformål udtrykkeligt har socialt arbejde og/eller miljøarbejde, som geninvesterer deres overskud til dette formål, og hvis interne organisation afspejler de samfundsmæssige målsætninger 13. Initiativet vedrørende socialt iværksætteri er forbundet med det økosystem, som er en forudsætning for, at socialt iværksætteri og social innovation kan blomstre og bidrage til den europæiske sociale markedsøkonomi VSA og den sociale dialog I de senere år har en række sektordialogudvalg fremmet god praksis inden for VSA og udformet retningslinjer herfor 14. Kommissionen støtter disse initiativer og erkender, at VSA bidrager til og støtter den sociale dialog. Gennem tværnationale virksomhedsaftaler, som indgås mellem virksomheder og europæiske eller internationale arbejdstagerorganisationer 15, er der også blevet udformet innovative og effektive VSA-politkker. EU støtter aktivt tværnationale virksomhedsaftaler og vil lancere en database, hvor man kan søge efter dem. 4. EN HANDLINGSPLAN FOR Denne handlingsplan indeholder Kommissionens egne forpligtelser og en række forslag til erhvervslivet, medlemsstaterne og de øvrige aktører. Under gennemførelsen af denne handlingsplan vil Kommissionen konsekvent tage højde for de små og mellemstore virksomheders særlige forhold, navnlig deres begrænsede ressourcer, og undgå at skabe unødige administrative byrder Synliggørelse af VSA og formidling af god praksis Ved offentligt at anerkende virksomhedernes indsats inden for VSA kan EU bidrage til at formidle god praksis, skabe peer learning-tiltag og tilskynde flere virksomheder til at udvikle deres egne VSA-strategier. Ved at bygge videre på erfaringerne fra initiativer i forskellige medlemsstater vil Kommissionen støtte kapacitetsopbygning, så SMVformidlerorganisationer kan yde bedre og mere rådgivning om VSA til små og mellemstore virksomheder. Kommissionen har iværksat en lang række programmer for samarbejde med virksomheder og andre aktører om centrale sociale og miljømæssige spørgsmål 16. Yderligere samarbejde med KOM(2011) 682. "Industrial relations in Europe 2010", kapitel 6.3.4, Europa-Kommissionen, GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, 2011 "The role of transnational company agreements in the context of increasing international integration" (KOM(2008) 419 endelig). F.eks.: the Retail Forum for Sustainability, den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed, kampagnen om erhvervslivet og biodiversitet, VSA-processen i lægemiddelindustrien, den DA 9 DA

10 erhvervslivet er afgørende for, at Europa 2020-strategien kan lykkes. Kommissionen vil derfor fremme dialog med virksomheder og andre aktører om emner som beskæftigelsesegnethed, demografiske ændringer og aktiv aldring 17 og udfordringer på arbejdspladsen (f.eks. mangfoldighedsledelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, efter- og videreuddannelse samt arbejdstagernes sundhed og velvære). Kommissionen vil især fokusere på sektorstrategier og formidling af ansvarlig adfærd i erhvervslivet i hele forsyningskæden. CSR Europe's Enterprise 2020-initiativ er et eksempel på, at erhvervslivet kan føre an inden for VSA, som er af afgørende betydning for EU's politiske målsætninger. Kommissionen vil bidrage til at gennemgå de første resultater af dette initiativ inden udgangen af 2012 og fastlægge, hvad der siden skal ske. 1. etablere multiinteressent-platforme for VSA i 2013 i en række relevante industrisektorer, så virksomhederne, deres medarbejdere og andre aktører offentligt kan indgå forpligtelser om VSA-spørgsmål af relevans for de enkelte sektorer og i fællesskab følge de fremskridt, der gøres 2. fra 2012 lancere en særlig EU-pris til VSA-partnerskaber mellem virksomheder og andre aktører Forbedring af og dokumentation for tilliden til erhvervslivet Som alle organisationer, f.eks. regeringer og EU selv, har virksomhederne brug for borgernes tillid. Det europæiske erhvervsliv bør stræbe efter at blive en af de mest tillidsvækkende grupper af organisationer i samfundet. Der er ofte en kløft mellem borgernes forventninger og det, de opfatter som erhvervslivets reelle adfærd. Forskellen skyldes dels visse virksomheders uansvarlige adfærd, dels visse tilfælde, hvor virksomhederne overdriver deres miljømæssige eller sociale indsats. Sommetider er grunden, at visse virksomheder ikke i tilstrækkelig grad forstår samfundets forventninger, som er under hastig forandring, og at borgerne ikke har tilstrækkeligt kendskab til virksomhedernes resultater og de begrænsninger, de arbejder under. 3. tage fat på spørgsmålet om vildledende markedsføring vedrørende varernes virkninger på miljøet (såkaldt "grønvaskning") i forbindelse med den planlagte rapport om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 18 i 2012 og vurdere, om der er behov for særlige tiltag på dette område 4. indlede en åben debat med borgere, virksomheder og andre aktører om erhvervslivets rolle og potentiale i det 21. århundrede med henblik på at skabe en fælles forståelse og fælles forventninger og gennemføre regelmæssige undersøgelser af borgernes tillid til erhvervslivet og holdning til VSA europæiske rundbordsdiskussion om fødevarer og bæredygtig produktion, forummet universitet/erhvervsliv, rundbordsdiskussionen om reklamer og den europæiske pagt for mental sundhed og velvære er det europæiske år for aktiv aldring. Direktiv 2005/29/EF. DA 10 DA

11 4.3. Bedre selvregulerings- og samreguleringsordninger Virksomhederne deltager ofte i selvregulerings- eller samreguleringsordninger som f.eks. sektorbestemte adfærdskodekser om samfundsrelaterede emner af relevans for den pågældende sektor. Hvis disse ordninger udformes hensigtsmæssigt, kan de bidrage til at vinde støtte blandt aktørerne og være et effektivt middel til at sikre en ansvarlig adfærd i erhvervslivet. Selvregulering og samregulering anerkendes af EU som en del af dagsordenen for bedre lovgivning 19. Erfaringen viser, at selvregulerings- og samreguleringsordninger er mest effektive, når de tager udgangspunkt i en forudgående åben analyse af aspekterne i samarbejde med alle berørte aktører, med deltagelse og evt. på foranledning af offentlige myndigheder som f.eks. Europa-Kommissionen, på et senere tidspunkt udmønter sig i klare tilsagn fra alle berørte aktører med resultatindikatorer, omfatter objektive overvågningsmekanismer, resultatvurderinger og mulighed for at forbedre engagementet om nødvendigt og omfatter en effektiv ansvarlighedsmekanisme til behandling af klager vedrørende manglende overholdelse af reglerne. 5. i 2012 lancere en proces med erhvervslivet og andre aktører for at formulere en adfærdskodeks for selvregulerings- og samreguleringsordninger, som skal give VSAprocessen større gennemslagskraft Bedre markedsbelønning for VSA VSA's positive indflydelse på konkurrenceevnen anerkendes i stigende grad, men virksomhederne står stadig i et dilemma, når de socialt mest ansvarlige tiltag ikke nødvendigvis er de mest økonomisk fordelagtige, i hvert fald på kort sigt. EU bør forbedre politikker for forbrug, offentlige indkøb og investeringer for at styrke markedsincitamenter for VSA Forbrug Forbrugerne er i de senere blevet mere opmærksomme på spørgsmål om virksomhedernes sociale ansvar, men der er stadig store hindringer som f.eks. manglende bevidsthed, behovet for sommetider at betale en højere pris og manglende adgang til nødvendige oplysninger for at kunne træffe et velinformeret valg. Visse virksomheder har en pionerrolle på området og hjælper forbrugerne med at træffe mere bæredygtige valg. Revisionen af handlingsplanen om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion kan være en mulighed for at identificere nye foranstaltninger til fremme af et mere ansvarligt forbrug Offentlige indkøb Kommissionen fastsatte et vejledende mål om, at 50 % af de offentlige indkøb i EU skulle overholde de aftalte miljøkriterier senest i I 2011 offentliggjorde Kommissionen en 19 Jf. den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (2003/C 321/01) og meddelelsen fra Kommissionen om "Bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union" (KOM(2005) 97). DA 11 DA

12 vejledning om social ansvarlighed i offentlige indkøb, som uddyber, hvordan man kan indarbejde sociale hensyn i offentlige indkøb, samtidig med at de gældende EU-regler overholdes 20. Social ansvarlighed i offentlige indkøb kan omfatte positiv særbehandling fra de offentlige myndigheder for at hjælpe underrepræsenterede virksomheder, som f.eks. små og mellemstore virksomheder, med at få adgang til markedet for offentlige indkøb. Medlemsstaterne og offentlige myndigheder på alle niveauer opfordres til fuldt ud at udnytte mulighederne i de nuværende regler for offentlige indkøb. Indarbejdelsen af miljømæssige og sociale kriterier i offentlige indkøb må ikke diskriminere små og mellemstore virksomheder og skal overholde traktatens bestemmelser om ikke-forskelsbehandling, ligebehandling og gennemsigtighed. 6. fremme en bedre indarbejdelse af sociale og miljømæssige hensyn i offentlige indkøb som led i revisionen i 2011 af direktiverne om offentlige indkøbsaftaler uden at indføre yderligere administrative byrder for de ordregivende myndigheder eller virksomhederne og uden at underminere princippet om at tildele kontrakter til det økonomisk mest fordelagtige bud Investeringer Som reaktion på finanskrisen er Kommissionen ved at udforme en række forslag til regulering med henblik på at skabe et mere ansvarligt og gennemsigtigt finanssystem. Når der tages passende hensyn til relevante ikke-finansielle oplysninger, kan investorerne bidrage til en mere effektiv fordeling af kapitalen og bedre nå langsigtede investeringsmål. Kommissionen yder støtte til kapacitetsopbygning for investorer, så de kan lære at integrere ikke-finansielle oplysninger, når der træffes beslutning om investeringer. I den forbindelse opfordrer Kommissionen virksomhederne til at fremlægge oplysninger vedrørende indførelsen af standarder for god skatteforvaltning. Kapitalforvaltere og kapitalejere i Europa, navnlig pensionsfonde, opfordres til at underskrive FN's principper for ansvarlige investeringer. De offentlige myndigheder har et særligt ansvar for at fremme VSA i de virksomheder, som de ejer eller investerer i. 7. overveje et krav om, at alle investeringsfonde og finansieringsinstitutter skal oplyse alle deres kunder (borgere, virksomheder, offentlige myndigheder mv.) om eventuelle kriterier vedrørende ansvarlige og etiske investeringer, som de anvender, eller standarder og adfærdskodekser, som de har underskrevet Bedre offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger fra virksomhederne Offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger, herunder klimarelaterede oplysninger, kan fremme aktørernes engagement og gøre det lettere at identificere væsentlige 20 "Buying Social: A guide to taking account of social considerations in public procurement", Europa- Kommissionen, DA 12 DA

13 risici i forhold til bæredygtigheden. Det indgår desuden som et vigtigt element af ansvarligheden og kan bidrage til at opbygge offentlighedens tillid til erhvervslivet. For at opfylde erhvervslivets og andre aktørers behov skal oplysningerne være væsentlige, og indsamlingen heraf skal være omkostningseffektiv. Visse medlemsstater har indført krav om fremlæggelse af ikke-finansielle oplysninger, som går ud over EU-lovgivningens krav 21. Det er muligt, at forskellige nationale krav kan medføre ekstraomkostninger for virksomheder, der er aktive i mere end én medlemsstat. Et stigende antal virksomheder offentliggør sociale og miljømæssige oplysninger. Små og mellemstore virksomheder meddeler ofte disse oplysninger uformelt og på frivillig basis. Ifølge en kilde offentliggør ca europæiske virksomheder VSA- eller bæredygtighedsrapporter, hvilket bringer EU i en global førerposition 22. Dette udgør dog kun en lille del af de store virksomheder, der er aktive i EU. Der findes en række internationale regelsæt for fremlæggelse af sociale og miljømæssige oplysninger, såsom Global Reporting Initiative. Integreret aflæggelse af finansielle og ikkefinansielle regnskaber er et vigtigt mål på mellemlang og lang sigt, og Kommissionen følger med interesse arbejdet i International Integrated Reporting Committee. For at sikre, at reglerne er ens for alle, vil Kommissionen som meddelt i akten for det indre marked fremlægge et lovgivningsforslag om gennemsigtigheden af de oplysninger af social og miljømæssig art, som virksomheder i alle sektorer indberetter. Der pågår en konsekvensanalyse af de mulige modeller til dette forslag, som også vil omfatte en konkurrenceevnetestning og en testning af små og mellemstore virksomheder. Kommissionen er desuden ved at formulere en politik, som skal tilskynde erhvervslivet til at måle og benchmarke deres miljøresultater ved hjælp af en livscyklusbaseret metode, som desuden kan anvendes ved offentliggørelse af oplysninger. Alle organisationer, herunder civilsamfundets organisationer og de offentlige myndigheder, tilskyndes til at træffe foranstaltninger for at forbedre deres fremlæggelse af sociale og miljømæssige resultater Yderligere udarbejdelse af VSA i uddannelser og forskning En videreudvikling af VSA forudsætter nye kvalifikationer og en ændring i værdier og adfærd. Medlemsstaterne kan spille en vigtig rolle ved at opfordre uddannelsesinstitutioner til at indarbejde VSA, bæredygtig udvikling og ansvarligt medborgerskab i de relevante læseplaner, herunder på ungdoms- og universitetsuddannelser. Handelshøjskolerne i Europa opfordres til at underskrive FN's principper for ansvarlig ledelsesuddannelse (responsible management education). Forskning af høj kvalitet støtter udviklingen af erhvervslivets praksis og offentlige politikker vedrørende VSA. Ny forskning bør bygge på resultaterne af projekter, der er finansieret under det 6. og 7. EU-rammeprogram. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at finansiere Det fjerde direktiv om årsregnskaber (2003/51/EF) fastsætter, at virksomhederne i deres årsberetninger skal fremlægge miljøinformationer og oplysninger om medarbejderne i det omfang, det er nødvendigt for en forståelse af virksomhedens udvikling, resultater eller position. Alle medlemsstater har valgt at fritage små og mellemstore virksomheder fra dette krav. CorporateRegister.com. DA 13 DA

14 ny forskning og innovation inden for VSA og støtte VSA-principper og -retningslinjer i forskningsprojekter, der stadig finansieres under det 7. rammeprogram samt dets efterfølger, Horisont 2020, og i etableringen af det europæiske forskningsrum. 8. tilvejebringe yderligere økonomisk støtte til uddannelsesprojekter om VSA som led i EU's program for livslang læring og programmet Aktive unge og iværksætte en foranstaltning i 2012 for at skabe større opmærksomhed blandt lærere og undervisere og i erhvervslivet om betydningen af samarbejde om VSA Fremhævelse af betydningen af nationale og regionale VSA-politikker Mange offentlige politiske tiltag til støtte for virksomhedernes sociale ansvar udføres bedst på nationalt, regionalt og lokalt niveau. De lokale og regionale myndigheder opfordres til at udnytte EU's strukturfonde bedst muligt til at støtte udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar, navnlig blandt små og mellemstore virksomheder, og til at etablere partnerskaber med virksomhederne for bedre at håndtere problemer som fattigdom og social integration. 9. i 2012 sammen med medlemsstaterne etablere en ordning for peer review af de nationale politikker vedrørende virksomhedernes sociale ansvar. Kommissionen opfordrer: A medlemsstaterne til senest medio 2012 at formulere eller ajourføre deres planer eller nationale lister over prioriterede foranstaltninger til fremme af virksomhedernes sociale ansvar som led i Europa 2020-strategien, med reference til internationalt anerkendte principper og retningslinjer for virksomhedernes sociale ansvar og i samarbejde med erhvervslivet og andre aktører under hensyntagen til de områder, der er behandlet i denne meddelelse Større sammenhæng mellem europæiske og internationale VSA-strategier EU bør fremme europæiske interesser i forbindelse med international udvikling af politikker vedrørende virksomhedernes sociale ansvar og samtidig sikre, at internationalt anerkendte principper og retningslinjer for virksomhedernes sociale ansvar indarbejdes i EU's egne VSA-politikker Fokus på internationalt anerkendte principper og retningslinjer for virksomhedernes sociale ansvar For at skabe ens spilleregler for alle på internationalt niveau vil Kommissionen udbygge sit samarbejde med medlemsstaterne, partnerlande og relevante internationale fora for at fremme overholdelsen af internationalt anerkendte principper og retningslinjer og skabe sammenhæng herimellem. Denne strategi forudsætter desuden, at EU's erhvervsliv gør en ny indsats for at overholde disse principper og retningslinjer. OECD's retningslinjer er anbefalinger, som regeringerne opstiller for multinationale virksomheder. Kommissionen er positivt stemt over for, at lande uden for OECD kan tilslutte DA 14 DA

15 sig disse retningslinjer. Ud over regeringernes støtte omfatter retningslinjerne en særlig gennemførelses- og klagemekanisme, nemlig netværket af nationale kontaktsteder i alle deltagerlande, som kan bistå virksomheder og deres interessenter med at løse praktiske spørgsmål, herunder ved anvendelse af mægling og indgåelse af forlig. 10. overvåge de forpligtelser, som de europæiske virksomheder med over ansatte har indgået om at tage hensyn til internationalt anerkendte principper og retningslinjer for virksomhedernes sociale ansvar og selv tage hensyn til den vejledende ISO standard om social ansvarlighed i sine egne aktiviteter. Kommissionen opfordrer: B C alle store europæiske virksomheder til senest i 2014 at forpligte sig til i udarbejdelsen af deres VSA-strategi at tage hensyn til mindst ét af følgende sæt principper og retningslinjer: FN's Global Compact, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder (Guidelines for Multinational Enterprises) eller den vejledende ISO standard om social ansvarlighed alle multinationale virksomheder i Europa til senest i 2014 at forpligte sig til at overholde ILO's trepartsprinciperklæring vedrørende multinationale virksomheder og socialpolitik Gennemførelse af FN's Guiding Principles on Business and Human Rights 23 At sikre en bedre sammenhæng mellem EU's politikker af relevans for erhvervslivet og menneskerettigheder er af stor betydning. Bedre gennemførelse af FN's vejledende principper vil bidrage til EU's målsætninger vedrørende specifikke menneskerettighedsaspekter og vigtige arbejdsstandarder, herunder børnearbejde, tvangs- og fængselsarbejde, menneskehandel, ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-forskelsbehandling, foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomster. En proces med deltagelse af erhvervslivet, EU-delegationer i partnerlande og lokale aktører fra civilsamfundet, herunder især menneskerettighedsorganisationer og -forkæmpere, vil skabe en bedre forståelse af de udfordringer, virksomhederne står over for, når de er aktive i lande, hvor staten ikke overholder sin forpligtelse til at beskytte menneskerettighederne. 11. samarbejde med erhvervslivet og andre aktører i 2012 om at formulere retningslinjer vedrørende menneskerettigheder for et begrænset antal relevante industrisektorer samt retningslinjer for små og mellemstore virksomheder på grundlag af FN's vejledende principper 23 FN's vejledende principper omfatter tre søjler: statens pligt til at overholde menneskerettighederne, virksomhedernes pligt til at overholde menneskerettighederne og behovet for adgang til effektive retsmidler. DA 15 DA

16 12. inden udgangen af 2012 offentliggøre en rapport om EU's prioriteter i gennemførelsen af FN's vejledende principper og derefter offentliggøre regelmæssige statusrapporter 24. Kommissionen: D E forventer desuden, at alle europæiske virksomheder overholder deres ansvar for at respektere menneskerettighederne, jf. FN's vejledende principper opfordrer EU's medlemsstater til inden udgangen af 2012 at formulere nationale planer for gennemførelsen af FN's vejledende principper Fokus på virksomhedernes sociale ansvar i forholdet til andre lande og regioner i verden Internationalt anerkendte retningslinjer og principper for virksomhedernes sociale ansvar er værdier, som bør deles af alle lande, der ønsker at tiltræde Den Europæiske Union, og Kommissionen vil derfor fortsætte sine bestræbelser på dette område i tiltrædelsesprocessen. Kommissionen fremmer virksomhedernes sociale ansvar gennem sine eksterne politikker. Kommissionen vil gennem en blanding af globalt forsvar og supplerende regler fortsat sigte på at formidle internationalt anerkendte retningslinjer og principper for virksomhedernes sociale ansvar til en større gruppe og give erhvervslivet i EU mulighed for at få positiv indflydelse i udenlandske økonomier og samfund. Kommissionen vil fremsætte relevante forslag inden for handel og udvikling. Desuden vil Kommissionen, hvor det er relevant, inddrage virksomhedernes sociale ansvar i etablerede dialoger med partnerlande og -regioner. EU's udviklingspolitik anerkender behovet for at støtte virksomhedernes sociale ansvar 25. Ved at fremme overholdelse af sociale og miljømæssige standarder kan EU-virksomheder fremme bedre styreformer og inklusiv vækst i udviklingslande. Forretningsmodeller, der er rettet mod de fattige som forbrugere, producenter og distributører, bidrager til at maksimere udviklingens virkning. Samarbejdet med den private sektor om synergier vil få stadig større betydning i EU's udviklingssamarbejde og i EU's håndtering af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Erhvervslivet kan i den forbindelse spille en vigtig rolle gennem frivilligt arbejde for arbejdstagerne. Det kommende europæiske volontørkorps for humanitær bistand kan bidrage til en bedre udnyttelse af synergier med den private sektor. 13. identificere måder til at fremme ansvarlig adfærd i erhvervslivet i sine kommende politiske forslag til mere inklusiv og bæredygtig genrejsning og vækst i tredjelande Europa-Kommissionens rapporter om reglerne for menneskerettigheder og miljø, som finder anvendelse på EU-virksomheder, der er aktive uden for EU (2010), og om ansvarlig styring af forsyningskæden (2011) vil også blive taget i betragtning. Den Europæiske Konsensus om Udvikling, DA 16 DA

17 5. KONKLUSION Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne, erhvervslivet og andre aktører om regelmæssigt at overvåge fremskridt og i fællesskab forberede et revisionsmøde senest medio Forud for dette møde offentliggør Kommissionen en rapport om gennemførelsen af handlingsplanen i denne meddelelse. Dette forudsætter større koordination af arbejdsmetoderne mellem EU-multiinteressentforummet om VSA og gruppen af medlemsstaternes repræsentanter for VSA på højt plan. Kommissionen vil i den forbindelse fremlægge et operationelt forslag inden udgangen af Med udgangspunkt i denne meddelelse opfordrer Europa-Kommissionen til drøftelser med og forpligtelser fra Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, erhvervslivet og andre aktører. Kommissionen opfordrer de europæiske virksomhedsledere, herunder ledere i finanssektoren, til før medio 2012 åbent og ansvarligt at forpligte sig til i nært samarbejde med offentlige myndigheder og andre aktører at fremme udbredelsen af ansvarlig adfærd i erhvervslivet til et større antal EU-virksomheder med klare mål for 2015 og DA 17 DA

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI))

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) P7_TA-PROV(2011)0330 Kvinder og virksomhedsledelse Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til den fjerde internationale

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Kommissionens henstilling

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Kommissionens henstilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2014 SWD(2014) 233 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Kommissionens henstilling om principper

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder ISO 26000 Vejledning i samfundsmæssigt ansvar FN s Global Compact FN s Retningslinjer for

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) EUCO 23/13 CO EUR 3 CO CL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD 14.-15. MARTS 2013

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0140(CNS) 19.12.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 23-34 Udkast til udtalelse Amalia Sartori (PE415.287v01-00) Gennemførelse af

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde.

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde. 6. november 2014 /chrska Beslutningsreferat: 14. møde i institutionen den 28. oktober 2014 Til stede: Mads Øvlisen (formand), Jonas Christoffersen, Jens Erik Ohrt, Kim Haggren, Marie Voldby, Christina

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU ISO 26000: Samfundsansvar også en sag for SU 2 Indhold Ansvar et plus for alle... 2 Godt for omgivelserne og godt for virksomheden... 3 ISO 26000 hvad er vigtigt for virksomheden... 4 Et historisk skridt...

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014. forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014. forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Årsrapport om åbenhedsregistrets aktiviteter 2014 forelagt af generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen for Europa-Parlamentets næstformand Sylvie Guillaume og Kommissionens førstenæstformand,

Læs mere