PsykiatriNyt. Indhold. Februar Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

Transkript

1 PsykiatriNyt Indhold Leder Arbejdsmiljø er noget, vi taler om...side 2 Fokus TrivselOP hvad er der sket siden sidst?...side 3 Arbejdsmiljø Vejen til et bedre arbejdsmiljø...side 5 Forskning Psykisk syge hjælpes godt på vej med intensiv opfølgning...side 7 Kronik Patienterfaringer som ny ressource i psykiatrien...side 9 PS Kort Nyt...Side 11 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Helen Klingemann (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Ill.: Philip Drago Jørgensen, Region Hovedstadens Psykiatri, mv. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

2 Leder Arbejdsmiljø er noget, vi taler om I Region Hovedstadens Psykiatri vægter vi arbejdsmiljø og trivsel højt og vi arbejder målrettet og systematisk for at fremme trivsel og arbejdsglæde og dermed skabe et bedre arbejdsmiljø. Men vi vil gerne tale endnu mere om vores arbejdsmiljø, både det der fungerer og det der ikke gør. Kun ved at tale om det, kan vi gøre noget ved det. Et godt arbejdsmiljø gavner os alle - og som ledere og medarbejdere har vi fælles ansvar for at skabe det. Medarbejdere, der trives, leverer gode præstationer og bidrager positivt til arbejdspladsen. Dét kan patienterne også mærke. For at fremme trivsel skal der være en åben og tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere og medarbejderne indbyrdes. Og det skal vi arbejde med løbende både lokalt og på tværs af organisationen. I de forgangne måneder har gruppen af yngre læger sat deres arbejdsmiljø under lup. I begyndelsen af februar blev syv temaer drøftet på en konference, hvor både yngre læger, speciallæger, klinikchefer og direktion deltog. Gennemgående på konferencen var en vilje fra alle til forandring med udgangspunkt i mere tillid, åbenhed og dialog. I kan læse mere om konferencen og de syv temaer i dette nummer af PsykiatriNyt. Vicedirektør Peter Treufeldt Arbejdet med at skabe god trivsel er vedvarende og noget, der skabes i dialogen på alle niveauer i organisationen. For at sikre denne dialog endnu bedre, gennemfører Region Hovedstaden en stor spørgeskemaundersøgelse TrivselOP fra den marts. Undersøgelsen tager temperaturen på arbejdsmiljøet på tværs af alle regionens virksomheder, og alle medarbejdere kan bidrage med input om deres individuelle trivsel og arbejdsforhold, og efterfølgende være med til at drøfte resultaterne sammen med deres ledere. Jeg vil varmt anbefale jer at deltage, og på den måde være med til at sætte spot på arbejdsmiljø og trivsel dér, hvor I fungerer til daglig. I dette nummer af PsykiatriNyt kan I læse, hvad undersøgelsen handler om og kan bruges til, og hvordan et af vores psykiatriske centre helt konkret har arbejdet med resultaterne fra den seneste undersøgelse. En vigtig del af et godt arbejdsmiljø er sikkerhed og tryghed. Vi accepterer ikke vold og trusler om vold mod medarbejderne, og vi arbejder målrettet for at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø med en minimal risiko for vold og trusler. Det gør vi bl.a. gennem kompetenceudvikling af medarbejdere, gennem løbende udvikling og organisering af arbejdsprocesser, og gennem forandring og forbedring af de fysiske rammer på de psykiatriske centre. Under KortNyt kan I denne gang bl.a. læse om, hvordan vi netop har skudt prækvalifikationen til projektkonkurrencen for det store byggeprojekt Ny Psykiatri Bispebjerg i gang, og hvordan Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur efter et netop overstået besøg på Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Sct. Hans, fremhævede de fysiske rammer som en central del af sikkerheden i psykiatrien. PsykiatriNyt byder herudover på en historie om, hvordan psykiatriske patienter klarer sig markant bedre, når de følges intensivt efter udskrivelse. Og så bringer vi uddrag af en kronik skrevet af en af vores nye medarbejdere med brugerbaggrund. Han beskriver bl.a. vigtigheden af at skabe håb. God læselyst! Peter Treufeldt Vicedirektør 2

3 Fokus TrivselOP hvad er der sket siden sidst? TrivselOP handler om trivsel og arbejdsmiljø. Hvert tredje år tager Region Hovedstaden temperaturen på arbejdsmiljøet, og alle medarbejdere får mulighed for at svare på et spørgeskema om deres trivsel og arbejdsplads. I kølvandet på sidste TrivselOP fulgte fire indsatsområder, som vi skulle have ekstra fokus på; MUS, mobning, voldsforebyggelse og social kapital. Af Hedvig Cecilie Jonasson, kommunikationskonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri Hvad er der sket i Region Hovedstadens Psykiatri siden TrivselOP i 2011? PsykiatriNyt har mødt Ulla Rasmussen, HR Chef i Region Hovedstadens Psykiatri, og Merete Hansson, arbejdsmiljøkonsulent, Psykiatrisk Center Nordsjælland, for et tilbageblik på de seneste års indsatser på arbejdsmiljøområdet og en snak om, hvad de forventer af den kommende TrivselOP. Mobning var et svært emne at spore sig ind på, for det er meget tabubelagt. Derfor indførte vi en mobbe-hotline, som medarbejderne kan kontakte anonymt. HR-chef Ulla Rasmussen Ulla Rasmussen HR-chef Hvad er de bedste forbedringer, der er sket siden TrivselOP i 2011? HR-chef Ulla Rasmussen kigger tilbage på den overordnede indsats i Region Hovedstadens Psykiatri. Alle centre og botilbud har arbejdet flittigt med indsatsområderne siden sidste TrivselOP, fortæller Ulla Rasmussen. Mobning var et svært emne at spore sig ind på, for det er meget tabubelagt. Derfor indførte vi en mobbe-hotline, som medarbejderne kan kontakte anonymt. Folderen Værd at vide om mobning og et mobbekit har også set dagens lys og er gode redskaber til at tale om det svære emne. Hun fortsætter: Der er også sket rigtig meget med indsatsen for voldsforebyggelse. Et e-learningssite Pas på din kollega og dig selv har hjulpet mange medarbejdere med at forebygge, håndtere og bearbejde konflikter og voldsomme hændelser, der kan være en del af en arbejdsdag i psykiatrien. Vi ved, at vold og trusler er den største arbejdsmiljømæssige udfordring, og derfor er det et område, som er vigtigt løbende at forbedre. Der er blevet udarbejdet en politik på området. Ulla Rasmussen fortæller: Som led i at nedbringe antallet af voldsomme episoder, er der udbudt et uddannelsesforløb på 15 dage som vedligeholdelsesinstruktør med afsluttende eksamen. Hun lægger vægt på, at kurset er det første af sin art i Danmark. Vedligeholdelsesinstruktørernes opgave er at vedligeholde kollegernes kompetencer inden for deeskalerende kommunikation, konflikthåndtering og voldsforebyggelse. Hun fortsætter: Forhåbentlig kan det også være med til at nedbringe antallet af tvangsepisoder på sigt. Det er desuden blevet obligatorisk at registrere alle voldsomme hændelser, også verbale trusler, så vi kan analysere episoderne og blive bedre til at forebygge og håndtere dem. Hvilke forventninger har du til den kommende TrivselOP? Ulla Rasmussen er spændt på næste TrivselOP i forhold til emnet mobning. Hun håber, at de seneste års fokus på mobning vil give positivt udslag i TrivselOPmålingen. Hun har en forventning om, at vold og trusler vil være fremtrædende, fordi det netop er den største udfordring på arbejdsmiljøområdet i psykiatrien. Emnet stress vil sandsynligvis også fylde mere i medarbejdernes svar, spår hun, som allerede nu oplever, at flere henvender sig til HR-afdelingen på grund af en stor arbejdsmængde og et stort arbejdspres. Ulla Rasmussen håber, at Region Hovedstadens Psykiatri kan opretholde, eller endda forbedre, den høje svarprocent på 84 procent fra sidste TrivselOP. TrivselOP er en god chance for at give sine synspunkter til kende. Det er en god mulighed for dialog om, hvad der kan gøres anderledes og bedre, siger hun og 3

4 minder om, at svarene på spørgeskemaerne er et øjebliksbillede det er ikke en facitliste. Derfor er dialogen mellem medarbejdere og ledere bagefter rigtig væsentlig. Medarbejderen skal føle sig set, hørt og mærket, pointerer hun og runder af med en opfordring til at huske også at snakke om de gode svar, om de områder, vi er glade for, og hvor vi tænker, at det skal vi holde fast i for det skaber arbejdsglæde. Hvad er de bedste forbedringer, der er sket siden sidste TrivselOP i 2011? Nu dykker vi ned lokalt, når arbejdsmiljøkonsulent Merete Hansson giver os et indblik i Psykiatrisk Center Nordsjællands indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet og trivslen hos centrets medarbejdere. Arbejdsmiljøkonsulent Merete Hansson Vi udvikler stadig indsatsen med at forebygge vold og trusler om vold. Det nyeste skud på stammen er action cards, hvor handlinger der kan forebygge voldsomme episoder er highlightet. Merete Hansson Arbejdsmiljøkonsulent TrivselOP bliver gennemført fra den marts Alle medarbejdere i Region Hovedstaden modtager et spørgeskema i deres indbakke den 4. marts. Det tager ca. 20 minutter at besvare spørgsmålene, som både handler om arbejdsmiljø og trivsel. Svarene er anonyme. Læs mere om TrivselOP på PsykIntra. Sidste TrivselOP viste, at der var mange, der havde stress, og det undrede jeg og mine kolleger os over. Snakker vi om det samme, når vi bruger ordet stress? Det havde vi brug for at få afklaret, fortæller Merete Hansson. I arbejdet med at forebygge stress startede Merete Hansson derfor med at definere stress og adskille det fra travlhed. Hun forklarer: Vi begyndte at undervise arbejdsmiljøgrupper i stress, og vi bruger også folderen Værd at vide om stress til at forebygge stress hos medarbejderne. På PC Nordsjælland har de også arbejdet med indsatsen social kapital. Den sociale kapital kan beskrives som en diamant med tre sider bestående af tillid, retfærdighed og samarbejde. Centeret har blandt andet udarbejdet en værktøjskasse med forskellige materialer, fx en dialog-flipflapper, som vi bedst kender fra barndommens lege, et styrkespil og et tilbud om at få Merete Hansson ud og undervise i Trivselskompasset. Trivselskompasset er et redskab der hjælper til at sætte fokus på forskellige områder, som medarbejderne vælger, at de vil forbedre. En ting er at aflevere en værktøjskasse, noget andet er at lære at bruge en hammer, siger Merete Hansson om den udfordring, det er at få implementeret værktøjskassen. Hun skal bruge det kommende år på at brede værktøjskassen ud til endnu flere afdelinger. Vi udvikler stadig indsatsen med at forebygge vold og trusler om vold. Det nyeste skud på stammen er action cards, hvor handlinger der kan forebygge voldsomme episoder er highlightet. De medarbejdere, der er på vagt, bruger action cards som redskab til at fordele roller og få styr på vigtige forhold og spørgsmål. Lederen skal fx tjekke bælter for korrekte størrelser, og om lukningerne er i orden. Personalet får også talt om, om der er nogen, som har scoret højt på BVC-skalaen, og hvilke forholdsregler de skal tage, samt om der er PN-medicin til den pågældende patient, fortæller Merete Hansson, som synes, at konflikthåndteringen og hele indsatsen med at forebygge vold er den bedste forbedring, der er sket: Det har båret frugt, og vi kan se, at antallet af voldsomme episoder er faldet meget, siger hun. Hvilke forventninger har du til TrivselOP i 2014? Merete Hansson er ligesom Ulla Rasmussen spændt på, hvordan mobning tager sig ud i målingen. Jeg håber og tror, at mobning er faldet, siger hun og supplerer med en forventning om, at stress også falder, fordi vi har defineret, hvad der er reel stress, og hvad der er travlhed. På et intensivt afsnit på PC Nordsjælland er der sket store forandringer. De indlagte er blevet opdelt, så patienter med psykose og retspsykiatriske patienter er på hver deres gang. Selv om det kun lige er blevet færdigt, håber Merete Hansson, at det vil give positivt udslag i TrivselOP-målingen og at medarbejderne på den afdeling har fået et sundere og bedre arbejdsmiljø, siger hun. Merete Hansson håber, at alle medarbejdere svarer på spørgeskemaet: Vi er alle en del af arbejdsmiljøet. Det er ikke kun ledernes ansvar. Vi skal engagere os. For hvis du tager dit arbejde alvorligt, må du også tage arbejdsmiljøet alvorligt, afslutter hun. 4

5 Arbejdsmiljø Vejen til et bedre arbejdsmiljø Mange måneders arbejde med at kortlægge de yngre lægers arbejdsmiljø og ikke mindst komme med anbefalinger til indsatser, der kan forbedre det nærmer sig sin foreløbige afslutning. I starten af februar var alle læger indbudt til konference, hvor de bl.a. skulle kvalificere det hidtidige arbejde. Af Ulf Joel Jensen, freelancejournalist Både de yngre læger, speciallæger og klinikchefer fyldte godt op i det gamle lokomotivværksted, da Region Hovedstadens Psykiatri den 6. februar havde inviteret til konference om yngre lægers arbejdsmiljø. Konferencen var den foreløbige kulmination på et arbejde, som startede sidste efterår med fokusgruppeinterviews, workshops og ikke mindst en arbejdsgruppes intensive arbejde med at indkredse de yngre lægers arbejdsmiljøproblemer. Arbejdsgruppen består af i alt ni læger og repræsentanter fra HR-afdelingen, og i fællesskab har de konkretiseret i alt syv temaer, som blev præsenteret og diskuteret på konferencen. Manglende tillid Jeg synes, at de syv temaer i høj grad afspejler min hverdag og de problemer, som jeg også hører, at mine kolleger møder i deres arbejde, indleder reservelæge Nina Foli-Andersen fra Psykiatrisk Center Frederiksberg, som også deltager i arbejdsgruppen. Hun fortsætter: En meget væsentlig problemstilling er bemandingen. Vi er blevet færre læger bare i de få år, jeg har været i Region Hovedstadens Psykiatri. Derfor står vi ofte alene med både et stort ansvar og en stort administrativ arbejdsbyrde. Nicolai Damsgaard-Mørk 1. reservelæge Psykiatrisk Center Hvidovre Noget af det væsentligste for mig, er den mangel på tillid til vores arbejde, vi oplever i systemet. Fra yngre lægers side er man simpelthen ikke sikker på, hvor ledelsen står, hvis man kommer til at gøre noget forkert. Og det er ekstra problematisk, fordi vi meget tidligt i vores ansættelse får et meget stort ansvar. Tillidsproblematikken adresserede direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, Martin Lund, da også i sin velkomst: Her forklarede han, at hele denne proces til dels har sit afsæt i medicinsagen fra Men han understregede også, at direktionen har et reelt ønske om at ændre på vilkårene. Af samme årsag er forbedring af yngre lægers arbejdsmiljø også blevet skrevet ind i resultatkontrakterne med de enkelte centre. Men, lød det fra direktøren, han håbede også på, at der i løbet af dagen ville dukke emner op, som direktionen direkte kan arbejde videre med. Mangel på hænder En meget væsentlig problemstilling er bemandingen. Vi er blevet færre læger bare i de få år, jeg har været i Region Hovedstadens Psykiatri. Derfor står vi ofte alene med både et stort ansvar og en stort administrativ arbejdsbyrde. Det giver mindre tid til opfølgning på de stressende situationer, vi befinder os i. Og det bliver en ond cirkel, fordi vi derfor ikke har tid til at sparre med speciallægerne og få evalueret vores arbejde. Dermed bliver det vanskeligere at fastholde folk glade i deres job, siger 1. reservelæge Nicolai Damsgaard-Mørk fra Psykiatrisk Center Hvidovre. Konferencen bød også på paneldebat med både eksterne og interne eksperter. Her gav Christina Holm-Petersen fra KORA bl.a. udtryk for en kraftig oplevelse af deja vu: Tilbage i 2006 lavede hun nemlig en analyse, som allerede dengang 5

6 udpegede nogle af de samme problemstillinger, som beskrives i de syv tematikker. Ser frem til konkretiseringer Noget af det, som jeg synes er vigtigt i denne proces, er, at jeg føler, at jeg bliver hørt og de problemer, vi oplever i hverdagen, bliver taget alvorligt. I sig selv er det inspirerende at være med i arbejdet, og det giver både noget netværk og et reelt boost til hverdagen, så man tager inspireret og opløftet tilbage på arbejde, fremhæver Nicolai Damsgaard-Mørk på positivsiden. Og Nina Foli-Andersen ser frem til den videre proces: Jeg glæder mig til, at vi får anbefalingerne konkretiseret, så det i sidste ende bliver til mere end snak. Meget handler om social kapital: At direktion og ledelse viser tillid til og respekt for vores arbejde bl.a. gennem den her proces og dagens konference. Men vi kommer ikke udenom, at det også skal føre til egentlige ændringer ude i klinikkerne. Hurtige ændringer på vej Og noget kommer tilsyneladende til at ske endda ganske hurtigt. For Martin Lunds bøn blev hørt: Der kom forskellige emner frem i løbet af dagen, som direktionen kan gribe fat i, og i sin afslutning lovede vicedirektør Peter Treufeldt eksempelvis, at han ville sætte gang i vagtplanlægningssystemet, så planlægningen af arbejdet kan blive bedre og forhåbentlig bliver der dermed mere tid til supervision og sparring med speciallægerne. Tilsvarende lovede han at se på introduktionen af de yngre læger et andet emne, der blev problematiseret i løbet af dagen. Fremover skal introduktionsforløbet laves om, så det bliver mere tidssvarende og i det hele taget matcher lægernes konkrete behov, i takt med de opstår. Andre ændringer af arbejdsdagen kommer til at tage længere tid. Men afslutningen på konferencen gav udtryk for en konsensus om, at processen nu er i fuld gang. Der er ikke bare behov for, men også vilje til forandring, og i løbet af foråret vil arbejdsgruppen aflevere deres endelige anbefalinger og en prioritering af dem til direktionen. Deltagere i arbejdsgruppen Centerchef Birgitte Welcher, PC Hvidovre (formand) Reservelæge Toke Troelstrup, PC København Reservelæge Danny Reving, PC Amager Reservelæge Nina Foli-Andersen, PC Frederiksberg Overlæge Helle Baagland, PC Nordsjælland Overlæge Susanne Helmsted, PC Sct. Hans Klinikchef Birgitte Borgbjerg Moltke, BUC Overlæge Armando Baez-Ramos, PC Glostrup Overlæge Line Hansen, PC Ballerup Arbejdsgruppens syv emner Rekruttering og introduktion Arbejdstilrettelæggelse Lægeidentitet Uddannelse Administrative forhold Tvang og sikkerhed Kollegial og ledelsesmæssig støtte 6

7 Forskning Psykisk syge hjælpes godt på vej med intensiv opfølgning Psykiatriske patienter klarer sig markant bedre, når de bevarer en livline til hospitalet og tilbydes samtaler og anden intensiv opfølgning umiddelbart efter udskrivelse. Det viser et forsknings- og udviklingsprojekt på Psykiatrisk Center Ballerup, som har banet vej for et væsentligt forbedret behandlingstilbud. Af Marianne Bom, freelancejournalist Projektet blev gennemført fra og dokumenterer, at det i høj grad batter noget for både patienter og det psykiatriske center, når centeret ikke bare siger farvel og tak. Patienterne klarer sig bedre, og centeret sparer penge, fordi intensiv opfølgning fører til færre og kortere genindlæggelser. Derfor er syv ugers intensiv opfølgning nu blevet et gængs tilbud til alle ikkepsykotiske patienter, der udskrives fra Psykiatrisk Center Ballerup. Tilbuddet gives bl.a. til patienter med depression, stress og personlighedsforstyrrelser. Den forbedrede psykiatriske behandling er et af resultaterne af Region Hovedstadens satsning på innovation og nyttiggørelse i forskning i de senere år. Vi havde alle en fornemmelse af, at det her, det er godt. Et intensivt, opfølgende forløb med samtaleterapi ville være noget, der fungerede. Så vi var klar til at give den en skalle. Sidse Arnfred Forskningsoverlæge Et tilbud baseret på forskning Vi havde alle en fornemmelse af, at det her, det er godt. Et intensivt, opfølgende forløb med samtaleterapi ville være noget, der fungerede. Så vi var klar til at give den en skalle, fortæller forskningsoverlæge Sidse Arnfred, som stod i spidsen for de tværfaglige personalegrupper, der udformede og gennemførte de nye, intensive forløb. Udviklingen blev indledt med en gennemgang af den videnskabelige litteratur om, hvordan man bedst hjælper patienter på vej efter indlæggelse. Her var svaret klart: Patienterne skal undgå at stå i et behandlingsmæssigt tomrum umiddelbart efter udskrivelsen. De skal tilbydes samtaleterapi to gange om ugen gerne 18 gange. Det blev afsæt for det tilbud, som kom til at gælde på Psykiatrisk Center Ballerup: Seks individuelle samtaler med terapi, der indledes dagen efter udskrivelsen sammen med en læge, sygeplejerske og evt. pårørende. Derefter varetager specialuddannede sygeplejersker som hovedregel terapien Otte gange gruppeterapi En altid åben telefon om dagen til den sygeplejerske, der varetager terapien. Aften og nat til akutmodtagelsen Motion adgang til at benytte fysioterapien på hospitalet Inddragelse af pårørende, der bliver tilbudt rådgivning og kan kontaktes, hvis patienten f.eks. ikke dukker op til samtaler (med patientens samtykke). Skarpt fokus på sikkerhed Projektet blev gennemført sideløbende med, at et døgnafsnit blev nedlagt på Psykiatrisk Center Ballerup. Derfor var der et reelt behov for at kunne udskrive patienterne hurtigere og forebygge genindlæggelser. 7

8 Centret var altså under et vist pres for at udvikle et opfølgende, ambulant tilbud, som virkede, og som under ingen omstændigheder lod sårbare og ofte selvmordstruede patienter i stikken. Vi havde stærkt fokus på sikkerhed og kvalitet. Det vigtigste umiddelbart efter udskrivelsen er at sørge for at holde patienterne i live. Det er i de første to uger efter indlæggelsen, der er størst risiko for selvmord, og derfor var det ikke til forhandling med patienten, at der i hvert fald ved den første samtale skulle spørges grundigt ind til selvmordstanker og anden selvskadelig adfærd, siger Sidse Arnfred. Den største innovation: plads i kalenderen I personalegruppen og ledelsen var det samtidig ikke til forhandling, at man pinedød skulle holde, hvad man lovede patienterne travlhed eller ej. Det var helt afgørende for, at patienter og pårørende kunne føle sig trygge. Derfor blev der knyttet en sekretær til projektet, hvis fornemste opgave var at sikre koordinering og at rydde plads i personalets kalendere til de lovede samtaler og de øvrige opgaver. Det var i virkeligheden den største nyskabelse i hele projektet, at vi udviklede logistikken, så vi i dag kan sikre patienten et intensivt forløb, der begynder dagen efter udskrivelsen, dvs. med 24 timers varsel, siger Sidse Arnfred. Besparelse førte til nyskabelse Så hurtig opfølgning er ikke almindelig i Danmark. Ofte udskrives patienter med en henvisning til egen læge, psykiater eller et psykiatrisk forløb på et hospital. Men der kan gå uger, før behandlingen følges op. Det betyder, at patienten og de pårørende stort set ikke at har andet sikkerhedsnet end akutmodtagelsen, hvis det går galt. Vores patienter risikerer ikke at falde i ned i sådan et hul efter udskrivelsen, og det har inspireret andre psykiatriske centre, som viser interesse for vores måde at arbejde på. Men mange steder er det vanskeligt at etablere et lignende, intensivt tilbud, fordi der mangler penge til at sætte det i gang. Hos os havde vi pengene, fordi ledelsen havde besluttede at lukke et sengeafsnit, og det frigav penge til at udvikle noget nyt, siger Sidse Arnfred. Resultater i projektet Patienterne opnåede gode behandlingsresultater af de intensive, opfølgende forløb på Psykiatrisk Center Ballerup. Det viser en undersøgelse af effekten gennemført efter det første år. 132 patienter med depression, stress, personlighedsforstyrrelser og andre ikke-psykotiske lidelser havde deltaget i forløb. Mange (45 pct.) gik fra svær depression til moderat/minimal depression i løbet af forløbets syv uger (målt på Becks Depression Inventory). Færre blev genindlagt (43 procent færre) sammenlignet med en kontrolgruppe af patienter, der fik gængs behandling. Samtidig havde de intensivt fulgte patienter behov for kortere indlæggelser. De blev udskrevet efter gennemsnitligt 4,4 dage mod 11,1 dage i kontrolgruppen. Kilde: Videnskabelige artikler v. forskningsoverlæge Sidse Arnfred, forskningsassistent og læge Maria Nilsson m.fl. Region Hovedstadens forskning Region Hovedstaden satser i disse år markant på nyttiggørelse af forskning og innovation. Region Hovedstaden udfører sundhedsforskning for næsten to mia. kr. (2012), hvoraf ca. halvdelen er finansieret af eksterne midler. Forskning udført på regionens hospitaler fører årligt til mere end videnskabelige artikler, og arbejdet foregår i tæt samarbejde med Københavns Universitet med flere end 180 delte professorater. Sammen står regionen og universitetet for mere end halvdelen af Danmarks sundhedsvidenskabelige forskning. I 2013 har forskning og innovation fra Region Hovedstaden ført til 28 anmeldelser af opfindelser, syv patentansøgninger og udstedelse af tre patenter. Region Hovedstaden deltog ved udgangen af 2013 i mere med 60 offentlig-private innovationsprojekter med mere end 100 eksterne parter. 8

9 Kronik Uddrag af kronik i Kristeligt Dagblad den 6. februar 2014 Patienterfaringer som ny ressource i psykiatrien Man siger ofte, at man bliver klog af skade. Det gælder også inden for psykiatrien, og budskabet om, at det kan lade sig gøre at komme videre, virker mere troværdigt, når det kommer fra en, der selv har oplevet det. Det mener dagens kronikør, der er en af de endnu få, som er blevet ansat i en stilling i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor egne psykiatriske erfaringer tæller. af Esben Sandvik Tønder ANSÆTTELSEN AF PEERS (som ofte oversættes medarbejdere med brug brugererfaring ) er noget af det vigtigste nye, der for øjeblikket sker inden for psykiatrien i Danmark. Sådan udtalte Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand, for nylig til et debatarrangement. Jeg er en af de endnu få heldige, som er blevet ansat i stillinger i psykiatrien, hvor egne psykiatriske erfaringer tæller på kompetencesiden... Esben Sandvik Tønder Projektmedarbejder Jeg er en af de endnu få heldige, som er blevet ansat i stillinger i psykiatrien, hvor egne psykiatriske erfaringer tæller på kompetencesiden, og derfor blev jeg selvfølgelig både glad og stolt over at høre den formulering. Jeg tror og håber virkelig, hun får ret. Det kommer dog ikke til at ske af sig selv. Det kræver først og fremmest, at såvel politikere som ledere inden for psykiatrien prioriterer at ansætte flere af os, og i anden omgang forudsætter det, at personalet ikke er bange for at samarbejde med sådan nogle som os. Vi siger ofte, at man bliver klog af skade. Muligheden er der i hvert fald, specielt hvis man er så heldig at få den fornødne hjælp og støtte til at komme sig og komme videre. Det gælder selvfølgelig også, når modgangen tager form af psykisk lidelse. Mange, der har gennemlevet svære psykiske sygdomsfaser og indlæggelser, deler formentlig min erfaring af, at modstanden på en eller anden måde kan gøre én klogere og rigere på livet. Rigdommen består blandt andet i at kunne dele sine erfaringer med andre. Det nye er, at psykiatriske erfaringer nu anerkendes som kompetencer, der i kombination med andre kompetencer kan kvalificere til jobs i psykiatrien. Jeg vil påstå, det giver rigtig god mening, og at peers kan styrke psykiatrien. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at flere tidligere psykiatriske patienter får mulighed for at bidrage med deres erfaringer. Et reflekteret forhold til egne levede erfaringer repræsenterer en anden form for kompetence end dem, man kan læse sig til på for eksempel lægestudiet. I modsætning til den teoretiske lærdom er der snarere tale om en praktisk livsvisdom. ( ) Mange og stadig mere højlydte røster taler dog om, at psykiatrien befinder sig i en legitimitets-og identitetskrise. Krisen viser sig for eksempel ved, at et historisk højt antal mennesker i vores del af verden har psykiatriske diagnoser, samtidig med at der aldrig før er blevet brugt så mange ressourcer på psykofarmaka. Det sætter spørgsmålstegn ved, om mere af det samme er vejen frem. Samtidig lyder der fra stort set alle dele af samfundslivet krav om, at borgeren, eleven, brugeren, kunden, patienten og så videre skal i centrum, skal inddrages og skal tage ansvar. Når psykiatrien mødes med forventninger om mere brugerinddragelse såvel oppefra politisk, som nedefra for eksempel fra 9

10 brugerbevægelsen, er det med til at flytte dagsordenen. Samtidig er der også kritiske kræfter fra psykiatriens egne rækker, der ønsker andre værdier og tilgange. Måske kan peers hjælpe en trængt psykiatri til i højere grad at leve op til skåltalerne om brugerinddragelse og recovery-orienteret praksis. Brugerinddragelse og recovery er inden for de sidste år kommet på den psykiatripolitiske dagsorden som værdisæt og retningspil. ( ) Region Hovedstadens Psykiatri slog tidligere 10 stillinger op, hvor patienterfaringer figurerede som krav og som en kompetencegivende kvalifikation. De tre projekter, der blev rekrutteret til, har alle til formål at understøtte regionens vision om en psykiatri baseret på recovery, netværksinddragelse og rehabilitering. Der findes ikke én endegyldig definition på begrebet recovery. Inden for en psykiatrisk kontekst har det sit udspring i brugerbevægelsen og har at gøre med en proces, hvor det handler om at (gen)skabe mening og nyt formål i livet - en håbefuld insisteren på, at det er muligt at få magt og kontrol over sit liv med eller uden sygdomssymptomer. I en recovery-orienteret kultur bliver behandlerens fornemste opgave at møde patienten som et unikt menneske og undgå at reducere det til en passiv bærer af en klinisk diagnose. SKEPTIKERNE HÆVDER, at recovery er gammel vin på nye flasker. Fra mit brugerperspektiv var den gamle vin tilsat for mange bitre piller og tilgangen smagte for lidt af håb og muligheder. Det etablerede psykiatriske system kan bruge os som sparringspartnere i forhold til værdirationelle spørgsmål som, hvor er psykiatrien på vej hen, er det er ønskeligt, og hvad bør der gøres? Esben Sandvik Tønder Projektmedarbejder Ansættelsen af tidligere patienter som en form for forandringsagenter ser jeg som et reelt ønske om forandring i retning af en recovery-orienteret kultur. Personalet på psykiatriske afdelinger oplever de øjebliksbilleder, hvor livet er sværest for mennesker med psykiske lidelser. Det vil være meget menneskeligt, hvis det skader deres optimisme på patientens vegne. I forhold til personalet kan peers fungere som levende beviser på, at recovery faktisk er mulig. Forhåbentlig kan vi, som en slags brobyggere, bidrage til et bedre samarbejde mellem behandlere og patienter. Derudover giver brugerbaggrunden, kombineret med andre uddannelsesog erhvervserfaringer, peers mulighed for at stille undrende spørgsmål til selvfølgeligheder og udfordre vanetænkning. Det etablerede psykiatriske system kan bruge os som sparringspartnere i forhold til værdirationelle spørgsmål som, hvor er psykiatrien på vej hen, er det er ønskeligt, og hvad bør der gøres? I forhold til patienter kan vi fungere som en form for håbsambassadører. Der er forskningsmæssigt belæg for, at peerstøtte i særlig grad bidrager til recoveryprocessen med håb, adgang til rollemodeller, erfaringsbaseret empati og adgang til erfaringsbaseret viden om mestringsstrategier. Budskabet om, at det kan lade sig gøre at komme videre, virker mere troværdigt, når det kommer fra en, der selv har oplevet det. Forskellige individers sygdomserfaringer vil aldrig være ens. Alligevel udgør de et fælles erfaringsgrundlag, en fælles klangbund, for peer to peer-relationen. Peer-workerens erfaringskompetencer skal ikke erstatte, men komplementere eksisterende psykiatriske fagligheder. De ofte dyrtkøbte erfaringer, peer-workeren har gjort på egen krop, kan supplere med en praktisk visdom, phronesis, som hverken er videnskab eller teknik. Det kan ske, når peer-workeren kan forholde sig refleksivt til egne erfaringer, og når den etablerede psykiatri vil og tør samarbejdet med nye ressourcer. For mig at se er det både naturligt og klogt, at psykiatrien nu inviterer mennesker med levede psykiatriske erfaringer om bord. Esben Sandvik Tønder er cand. mag., projektmedarbejder i Region Hovedstadens Psykiatri og foredragsholder. 10

11 PS Kort Nyt Revidering af Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler bliver nu revideret. Politikken ajourføres i forhold til gældende lovgivning, mv. og rettes samtidig til, så den får mere sammenhæng til Arbejdsmiljøpolitikken. Det sker for at sikre at RHP forsat kan arbejde med at forebygge vold og trusler om vold og hermed sikre alle ansatte en tryg og sikker hverdag. Arbejdsgruppen forventer at afslutte arbejdet i sensommeren 2014, hvorefter oplægget skal godkendes i PsykMED. Nye tilbud fra Skolen for kognitiv adfærdsterapi maj: Padesky-workshop om angst og depression Den verdenskendte kognitive psykolog Christine Padesky afholder en to-dages workshop om den nyeste behandling af angst og depression. Målgruppe: psykologer og læger + op til 25% andre faggrupper. Pris: kr. for medarbejdere i Region H Psykiatri; kr. for eksterne. Tilmelding: Plan2Learn søg efter Padesky. 19. maj: Temadagen Sociale færdigheder og succes i arbejdslivet Årets temadag fra Skolen afholdes af den erfarne psykolog Irene Oestrich, som vil lære deltagerne effektive psykologiske redskaber til eget brug og til patienterne. Målgruppe: alle ansatte i Region H Psykiatri. Pris: GRATIS for medarbejdere i Region H Psykiatri; 300 kr. for eksterne. Tilmelding: Plan2Learn søg efter temadag. 26. september: Kognitiv supervisoruddannelse for specialister i psykoterapi Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi udbyder nu en uddannelse til supervisor for de medarbejdere, som ønsker at være med til at løfte den psykoterapeutiske indsats i Region H Psykiatri gennem supervision og udvikling af deres kolleger. Målgruppe: specialister i psykoterapi inden for kognitiv adfærdsterapi. Pris: for RHP-medarbejdere; for eksterne. Desuden tilkøbspakke. Tilmelding: Plan2Learn søg efter supervisor. Besøg af den europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur I uge 6 og 7 havde Region Hovedstadens Psykiatri besøg af en delegation fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur. Delegationen bestod af to psykiatere fra Island og to advokater fra Malta og Tyskland og besøgte Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Sct. Hans. De delegerede var meget optagede af brugen af tvang, og ønskede bl.a. at se tvangsprotokoller og journaler. De talte også med patienter, der havde været udsat for tvang. De var meget imponerede over monitoreringssystemerne over medicinforbrug og anvendelsen af tvang og roste personalet i begge centre for deres venlighed og afslappethed over for patienterne. De fysiske rammer i PC Amager blev positivt fremhævet, idet det er i stueplan og giver patienterne let adgang til udendørsarealer. Fra plantegninger for det kommende nybyggeri på Sct. Hans kunne de se, at de får samme mulighed. Region Hovedstadens Psykiatri modtager til sommer en samlet rapport til kommentering. 11

12 Moderne rammer til fremtidens psykiatri på Bispebjerg Region Hovedstadens Psykiatri udbyder nu totalrådgivning for byggeprojektet Ny Psykiatri Bispebjerg. Projektet skal i løbet af de kommende 10 år sikre nye rammer til moderne, specialiseret psykiatrisk behandling. Psykiatrien på Bispebjerg skal i fremtiden varetage behandling af patienter fra størstedelen af Københavns Kommune samt rumme en række specialfunktioner. For at sikre moderne og fremtidssikrede rammer er der behov for betydelige udvidelser og ombygninger på matriklen. Ny Psykiatri Bispebjerg omfatter m² nybyggeri og har et samlet budget på 1,03 mia. kr.. Projektet tager udgangspunkt i Region Hovedstadens visioner for fremtidens psykiatri, hvor patienten er i centrum, hvor der er plads og let adgang til bevægelse og aktivitet, og hvor de fysiske rammer er trygge og stimulerende. Byggeriet påbegyndes i 2017 og forventes at stå færdigt i Læs mere på Nyt ledelsesinformationssystem (PLIS 2.0) Fredag den 28. februar lanceres Region Hovedstadens Psykiatris nye ledelsesinformationssystem - PLIS 2.0. PLIS 2.0 er for dig, der som leder eller medarbejder har lyst til eller behov for mere viden om aktiviteten i dit afsnit; om medicinforbruget på dit center; om brugen af tvang på tværs af RHP.; eller om noget helt fjerde. Informationen præsenteres lettilgængeligt og skal understøtte den fortsatte udvikling, styring og ledelse af organisationen. Der er lagt vægt på at udarbejde rapporter, som kan støtte op om målstyrings- og forbedringsarbejdet (lean). Alle medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri har adgang til systemet ved hjælp af deres sædvanlige brugernavn og password. Læs mere om PLIS 2.0 på PsykIntra. 50 KRAM ambassadører i psykiatrien Der er nu uddannet 50 meget engagerede nøglepersoner og ambassadører for KRAM i Region Hovedstadens Psykiatri. 25 social-og sundhedsassistenter og 25 sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister og ergoterapeuter fra det ambulante område har deltaget i hver deres uddannelsesforløb, og går snart i gang med at implementere forebyggelsen af KRAM-faktorerne lokalt i de psykiatriske centre. På cykel til Skagen Der er 338 km fra Vestegnen til Skagen. Og det er netop den strækning, man skal cykle, hvis man deltager i Vestegnen til Skagen et psykelløb for sundhed. Vestegnen til Skagen er et sundhedsfremmende projekt, hvor syv kommuner og psykiatrien samarbejder med almen praksis om at forbedre sundheden for psykiatriens patienter. På Vestegnen er der en særlig stor gruppe brugere af psykiatrien med type 2-diabetes og lungesygdomme som fx KOL, og det er især de mennesker, som projektet er målrettet. Region Hovedstadens Psykiatri har støttet projektet med 100 nye cykler. Cykelløbet skudes i gang den 31. august på Vestegnen og når mål i Skagen fem dage senere den 4. september. Følg Vestegnen til Skagen på Facebook: www. facebook.com/vestegnentilskagen Ny tværregional kursusportal Som noget helt nyt får regionens medarbejdere nu adgang til at se, hvad der bliver udbudt af kurser og kompetenceudvikling på tværs af alle hospitalerne. Det bliver også muligt at få overblik over de obligatoriske kurser og tidspunkter for recertificeringskurser. En anden fordel ved den nye kursusportal er, at den taler sammen med lønsystemet, økonomisystemet og personalesagen, så dine kursusbeviser automatisk havner i din personalesag. Kursusportalen bliver udrullet i hele regionen i løbet af