Folkeskolereformen i København
|
|
- Grethe Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolereformen i København Tove Ditlevsens Skole 25. marts
2 Indhold Reformens mål og inspirationen De politisk vedtagne rammer i København Særligt om skolebestyrelsens arbejde og nye principper Medarbejdertilstedeværelse Fritidsanalyse og funktionsanalyse 2
3 Reformens mål: - en læringsreform Få, klare mål à en fælles retning à en fælles opgave à et fælles system Det skal være tydeligt, hvad man skal nå som skole Det skal være tydeligt, hvordan man ser, om målene er nået Væk fra en underskov af delmål Bedre support til at nå målene
4 Hvad gør Ontario, Canada? Klare operationelle mål med fokus på elevers resultater Raise the bar (High level of student achievement) Lower the gap (Reduced gaps in student achievement) Confidence in teachers (Increased public confidence in education) Insisterende fokus på elevernes progression Ressourcesyn som tilgang til undervisningsopgaven Ledelsen er tæt på undervisningen og bruger tid på opfølgning Lærere og ledelse arbejder systematisk med data for at kvalificere undervisningen Prioritering af professionelle læringsfællesskaber
5 Mål og pejlemærker
6 Præcisering og forenkling af Fælles Mål Fælles Mål er rygraden i reformen, et helt centralt omdrejningspunkt. Så de skal gøres så brugbare som muligt (Antorini) Læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning Kompetencemål for elevernes læring i stedet for undervisningsmål, beskriver, hvad eleverne skal kunne i fagene (master på uvm. s hjemmeside) Opmærksomhedspunkter for centrale kerneområder i dansk og matematik, der skal sikre, at fagligt svage elever identificeres tidligt Der er nedsat nationale arbejdsgrupper for alle fag Fælles Mål behandles politisk i juni og træder i kraft til skolestart august de vil indgå i Sommeruniversitet Fælles Mål i dansk og matematik ligger nu i foreløbig udgave på uvm.dk
7 Resultatmål Alle elever skal løftes et år så de i 8. kan det, de kan i 9. i dag Mindst 80% skal være godt til at læse og regne (måles i nationale test) Flere skal være blandt de allerdygtigste (måles i nationale test) Andelen af de allersvageste skal falde (måles i nationale test) Trivslen skal stige (indikatorer udvikles)
8 Den nye skoledag (I) Hvordan ser elevernes skoledag ud Skoledagen skal motivere eleverne og gøre dem dygtigere: Lærere og elever skal sammen sætte læringsmål for eleven Flere timer og mere tid til faglig fordybelse Mere bevægelse 45 minutter om dagen, hver dag Tilbud om lektier som en del af skoledagen Pædagoger i skolen Nye fælles mål i alle fag færre og klare mål Åben skole samarbejde med forenings-, erhvervs- og kulturliv og brug af læringsmiljøer uden for skolen. 8
9 Den nye skoledag (II) En længere og mere varieret skoledag Antallet af undervisningstimer, inklusiv fagtimer, pauser og understøttende undervisning om ugen, vil fra 1. august 2014 være: - Indskoling (0. 3. klasse): 28 timer uden lektiehjælp og 30 timer med - Mellemtrin (4. 6. klasse): 30 timer uden lektiehjælp og 33 timer med - Udskoling (7.-9. klasse): 33 timer uden lektiehjælp og 35 timer med To former for timer: Fagopdelte lektioner og understøttende undervisning. De to former for timer skal understøtte hinanden Motion og bevægelse på alle klassetrin i 45 minutter om dagen Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Placeres derfor om eftermiddagen. Vi skal indføre: Engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen 2. fremmedsprog i 5. klasse - én lektion om ugen og i 6. klasse - to lektioner om ugen Valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen I øvrigt: En ugentlig geografitime flyttes fra 8. til 7. klasse Klassens tid fjernes på alle klassetrin
10 Den nye skoledag (III) Nye muligheder Valgfag rykkes frem fra 8. klasse til 7. klasse Mulighed for nye valgfag Mulighed for at flytte nogle af timerne til fx kommunal musikskole, eliteidræt i sportsforening, ungdomsskole Innovation og entreprenørskab skal indgå i håndværk og design (tidl. håndarbejde og sløjd) Mulighed for eliteklasser i idræt (7.-9. klasse) og talentklasser i musik Friere regler for holddannelse
11 Den kommunale udmøntning Den nye folkeskolelov sætter rammerne for reformen, men på en række punkter skal der tages kommunalt stilling til, hvordan vi vil udmønte reformen i København Derfor har Børne- og Ungdomsudvalget (26/2) og BR (13/3) tiltrådt en indstilling om den faglige udmøntning i København. 11
12 KK: Den fremtidige folkeskole Fokus på elevernes læring gennem mere praktiske, anvendelsesorienterede og varierede læringsformer. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Betydningen af social baggrund og tosprogethed skal mindskes i forhold til faglige resultater, og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
13 KK: Fokus FSR Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt i en ny længere skoledag Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen er tættere på de enkelte teams og understøtter pædagogiske overvejelser og valg med et klart fokus på elevernes læring Forældrenes ressourcer skal i spil, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte kursen med fokus på læring og læringsmål på den enkelte skole
14 Den åbne skole En central intention nationalt og kommunalt Med folkeskolereformen bliver det et krav, at alle skoler skal være mere åbne. I København bliver der følgende konkrete krav: Skolebestyrelsen kan udarbejde principper for den åbne skole Indsatserne i den åbne skole skal kobles til børnenes faglige, personlige og sociale læring både kommunalt og på den enkelte skole Indsatsen for den åbne skole skal indgå i hver enkelt skoles samlede plan for implementering af reformen 14
15 Fem indsatser i Den Åbne Skole i Københavns Kommune Gratis eksterne læringsmiljøer. I budget 14 er afsat 1,7 mio. til i 2014 og 4 mio. i 2015 til central indgåelse af aftaler om gratis tilbud om læringsforløb med museer, kultur- og naturtilbud mv. Kulturmotorvejen. Et sammenhængende og brugervenligt koncept for organisering og formidling af disse tilbud med ambassadører på hver skole og en samlende portal. Samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner mv. Børne- og Ungdomsforvaltningen og skolerne indgår i øget omfang partnerskaber med byens kulturinstitutioner mv. Eksempler på nuværende samarbejdspartnere er DR Koncerthus, Det Kongelige Teater. Samarbejde mellem skoler og foreninger. Udvikling af modeller for samarbejder mellem skoler og foreninger. Samarbejde mellem skoler og erhvervsliv. Brobygning og etablering af læringspartnerskaber mellem københavnske folkeskoler og erhvervslivet. Som en udmøntning af budget 2012 har ca. 30 % af skolerne arbejdet med samarbejder med erhvervslivet og flere er undervejs. Konceptet beskrives på 15
16 Understøttende undervisning Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter mv., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel
17 Eksempel 1 En udeskoledag om ugen På mellemtrinnet flyttes undervisningen en dag om ugen ud af skolen. 6. klasserne er måske i en periode på en økobase, hvor de fx en dag klassevis skal bygge en bro over et vandløb, som klassen bagefter skal kunne passere tørskoede De har fået nogle elementære oplysninger fra en ingeniør til den trækonstruktion, som de har planlagt. I arbejdet kombinerer klassen fysik, sløjd, matematik og billedkunst (en bro er i høj grad også et æstetisk projekt) og eleverne udvikler samtidig personlige og sociale kompetencer Udeskoledagen kunne også placeres på en institution eller i en idrætsforening Den åbne skole 17
18 Eksempel 2 En linjeopdelt udskoling I udskolingen er eleverne opdelt i linjer, fx en medielinje og en naturfaglig linje. To dage om ugen er afsat til linjerne. Den ene af dagene er undervisningen forlagt til eksterne institutioner, som skifter hvert kvartal. Den anden dag er der faglige lektioner, som fungerer forberedende og som indholdsmæssigt planlægges sammen med den eksterne institution. På hver linje skal teamet af medarbejdere arbejde med læringsmålene for eleverne i relation til linjen og til den øvrige undervisning. Den åbne skole 18
19 Lektiehjælp og faglig fordybelse Skolerne er med reformen forpligtet til at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse. Deltagelse er frivillig. Hvordan gør vi det i København? Skolebestyrelser kan fastlægge principper for lektiehjælp og faglig fordybelse Samarbejde med frivillige udbydere af lektiehjælp fastholdes Ligger på fritidshjemmene for klasse og på skolen for de store børn (4. 9. klasse) 19
20 Skolebestyrelser og skolehjemsamarbejde Ønske om at styrke skolebestyrelsens arbejde samt et fornyet skolehjem-samarbejde. Målene er at: synliggøre og tydeliggøre forældrenes rolle og ansvar i samarbejdet om deres barns læring fremme en repræsentativ deltagerkreds i skolebestyrelsen i forhold til lokalsamfundet styrke forældrenes rolle i den åbne skole, herunder en aktiv rolle i samarbejdet med eksterne interessenter Hvad gør vi i København? Leder fra KKFO/fritidshjem skal deltage i skolebestyrelsen uden stemmeret (udfordringsret) Giver mulighed for to eksterne repræsentanter Udarbejder vejledningsmateriale Skolebestyrelser kan udarbejde nye principper for bl.a. lektiehjælp 20
21 Skolebestyrelsens opgaver I den nye Folkeskolelov skal skolebestyrelsen formulere principper for: Skole-hjem samarbejdet, herunder principper for forældrenes ansvar i samarbejdet Understøttende undervisning Holddannelse Med den faglige udmøntningssag kan skolebestyrelsen formulere principper for følgende: Skolens udmøntning af den åbne skole Motion og bevægelse Lektiehjælp og faglig fordybelse Arbejdet med læringsmål Dispensationsmulighed ift. at nedskalere tiden til understøttende undervisning og samtidig øge tiden til undervisningstimer i fagene med yderligere personale i klassen Fleksible skemaer Samarbejdet mellem skolen og fritidsinstitutionerne 21
22 Medarbejdertilstedeværelse Budget 2014 afsat 44,0 mio. kr. til etablering af fysiske rammer for øget medarbejdertilstedeværelse og teamsamarbejde på skolerne Herudover 2,0 mio. kr. til forundersøgelser af muligheder på de skoler der pr. 1.8 ikke får behovet for arbejdspladser dækket langsigtet Midlerne dækker etablering af arbejdspladser til 1/3 af lærere og pædagoger ansat på skolen
23 Tidsplan for medarbejdertilstedeværelse 26. feb: BUU behandlede udmøntning af midlerne Uge 10: Udmeldingsbreve med budget udsendt til skolerne Marts: Skolen planlægger indkøb af inventar arbejder April-juli: Skolen etablerer arbejdspladser April-juli: Kejd udfører forundersøgelser 1. aug: Arbejdspladser (delvist kortsigtede) klar til brug På baggrund af forundersøgelser indstilles langsigtet løsning af arbejdspladser til budget 2015.
24 Fremtidens fritidstilbud Analyse Baggrunden Længere skoledag Kortere dag i fritidsinstitution Økonomisk omfordeling fra fritidstilbud til skoler Fortsat forsyningsforpligtelse til at sikre pladser i fritidshjem og klubber i forhold til behovet Aftale i budget 2014 Analyse af fremtidens fritidstilbud både indholdsmæssigt og strukturelt. Midlertidig strukturpulje fra , som skal bidrage til at understøtte fritidsområdet i en omstillingsproces. 24
25 Fremtidens fritidstilbud Veje at gå: Mere fleksibel organisering af fritidsliv, som kan matche de forskellige behov for organiserede fritidsaktiviteter i kommunalt regi med udgangspunkt i børn og unges ståsted og interesser. Øget tværgående ressourceanvendelse, der sikrer mulighed for fortsat at tilbyde attraktive fritidsaktiviteter, der samler og læringsmæssigt udfordrer børn og unge på tværs af kulturelle og sociale skel. Foreningsliv. Større sammenhæng mellem det fritids- og socialpædagogiske arbejde og foreningslivet. Tættere på skolen, hvor flere aktiviteter ses i sammenhæng og koordineres med skolen, og evt. organiseres samlet Kig på aldersdifferentieringen i forhold til en fremtidig organisering der er forskel på de mindste skolebørn og større børn/unge - men hvor går grænsen, når skoledagen bliver længere? 25
26 Fremtidens fritidstilbud Videre proces: Marts: Brugerundersøgelse (børn og forældre) April: Praktikerseminar Maj: Politisk drøftelse Ultimo august: BUU-budgetseminar -præsentation af endelige modeller til politisk beslutning 26
27 Funktionsanalysen Folkeskolereformen skaber eventuelt ændrede krav til lokalefunktioner på skolerne og ændrede rammer for kommunens fritidstilbud. Funktionsanalysen har til formål at afdække de nødvendige forandringer i de fysiske faciliteter, der skal understøtte forandringer af skole og fritidssektor som følge af Folkeskolereformen. Analysens resultater skal munde ud i formuleringen af en fremadrettet anlægsstrategi, som kan danne grundlag for fremtidige budgetforhandlinger. Analysen skal: - Identificere behov for forandringer i de fysiske faciliteter - Udarbejde anlægsstrategi på baggrund af de identificerede behov 27
28 Kommunikation og dialog med Forældre Ø Hjemmesiden: Ø Baggrund og fakta Ø Spørgsmål og svar Ø Folkeskolereformen kort fortalt Ø Nyhedsbreve til forældre Ø Løbende infopakker til ledere og lærere, som kan anvendes til at informere bestyrelser og forældre Ø Facebook/byens skoler fokus på FSR i foråret Ø Styrket forældresamarbejde generelt analyse og initiativer 28
Folkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Skolen ved Sundet Skolebestyrelsen 20. marts 2014 v/ Arkitekt Barbara Kirstine Holm Jørgensen & Programleder Sarah De Masi 1 Emner i præsentationen Reformens mål De politisk
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs merev/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Budget 2014 og folkeskolereform Dialogforum for folkeskolen d. 25. september 2013 v/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer Et fagligt løft af folkeskolen Budget 2014 Den
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereHerlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereNy institutionsstruktur
Ny institutionsstruktur KL-konference om de nye fritidstilbud 26. februar 2015 Gitte Lohse Områdechef BUF Nørrebro-Bispebjerg 1 Børne- og Ungdomsforvaltningens organisering Den nuværende fritidsstruktur
Læs mere- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mere45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen
45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereIndførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereSkolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014
Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mere