Aarhus Universitets udviklingskontrakt
|
|
- Hanna Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aarhus Universitets udviklingskontrakt Præambel: samfundet stiller berettigede krav til universiteterne Universiteternes rolle vokser Universiteternes rolle i samfundet ændrer sig i takt med, at det danske samfund, Europa og det globale samfund efterspørger viden og kunnen i stadig større omfang. Samfundet stiller derfor berettigede krav om, at universiteterne påtager sig opgaven som grundpille i vidensamfundet. Dato: 29. maj 2012 Side 1/10 Universiteterne skal bidrage til løsningen af de store samfundsmæssige udfordringer. Verden er kompleks, og samfundet bliver mere og mere sammensat. Samtidig står verden over for hidtil usete globale udfordringer som eksempelvis klimaændringer, sikker energiforsyning, fødevaresikkerhed, folkesundhed og velfærd, demografi og migration og global finansuro. Disse udfordringer går på tværs af traditionelle videnskabelige discipliner og eksisterende paradigmer. Det gør løsningerne også. Det er derfor nødvendigt, at de traditionelle fagdiscipliner i højere grad samarbejder på tværs for at afdække sammenhænge og finde nye løsninger på de komplekse problemstillinger. Universiteternes aktiviteter skal fortsat basere sig på den dybeste kernefaglighed. Samtidig skal faglighed og dybde kombineres i nye interdisciplinære samarbejder og indgå i et tæt og fleksibelt samspil med omverdenen. Det er grundlaget for, at universiteterne kan påtage sig en central rolle og også i fremtiden levere international konkurrencedygtig forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse til udviklingen af vidensamfundet. Nationalt har universiteterne en stor opgave med at opfylde regeringens ambitiøse målsætninger på forsknings- og uddannelsesområdet. Regeringen har sat det centrale mål, at 60 % af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse, og at 25 % skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Disse målsætninger ligger i direkte forlængelse af Aarhus Universitets målsætninger. Universitetet har de sidste år øget sit optag betydeligt og samtidig sænket frafaldet på uddannelserne. Men det er afgørende vigtigt at holde sig for øje, at når 60 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, skal der optages 20 % flere unge end i dag, for at Aarhus Universitet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk
2 landet kan opretholde den effektivitet i uddannelsessystemet, vi har i dag. Det vil betyde flere studieskift, og der vil være et naturligt pres i retning af længere studietid. Side 2/12 Aarhus Universitets svar på de globale udfordringer Universiteterne kan og skal bidrage væsentligt til at imødekomme disse betydelige globale såvel som nationale udfordringer og dermed løse de opgaver, samfundet stiller. Men det fordrer, at den faglige og ledelsesmæssige organisering modsvarer de krav, der stilles til et moderne universitet. Aarhus Universitet har siden de omfattende fusioner i 2007 arbejdet på at skabe et sammenhængende universitet. Med den faglige udviklingsproces, der blev vedtaget i 2011 under overskriften Dybere Sammenhæng, har Aarhus Universitet taget det endelige skridt mod at samle kræfterne i ét universitet med større sammenhæng såvel organisatorisk og ledelsesmæssigt som økonomisk-administrativt. Processen har resulteret i færre enheder, færre interne grænser og flere tværgående initiativer, der skaber bedre muligheder for at tænke og samarbejde på tværs. Mange af de bedste universiteter i Europa har traditionelt baseret sig på den humboldtske tradition, der kombinerer forskning og uddannelse på højeste niveau. Aarhus Universitet har videreudviklet denne tradition, idet universitetet herudover betragter talentudvikling og videnudveksling som absolutte kerneopgaver.
3 Universitetets strategi og organisatoriske opbygning baserer sig således på fire ligeværdige aktivitetsområder, nemlig forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse. Efter Aarhus Universitets opfattelse er denne firestrengede mission svaret på de udfordringer, som de store moderne forskningsuniversiteter står overfor, og den gør det muligt at kombinere det forskningsbaserede masseuniversitet og eliteuniversitetet, sådan som det ses blandt verdens absolut førende universiteter. Side 3/12 Aarhus Universitet betragter specielt talentudvikling som nøglen til universiteternes udvikling samtidig med, at det er et centralt bidrag til at sikre den fornødne tilgang af højt specialiseret arbejdskraft til hele samfundet. Talentfulde unge forskere bringer nye ideer og innovation til universitetet, de påvirker uddannelserne, og de bidrager i betydeligt omfang med forskningsresultater. Samtidig indgår de i vigtige internationale netværk både inden for og uden for universitetsverdenen og er så at sige den lille elite af de højest uddannede, som binder det danske vidensamfund sammen med det globale. Aarhus Universitets nødvendige organisatoriske forandringer De fire kerneaktiviteter forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse har indgået i Aarhus Universitets strategi siden Med den faglige udviklingsproces har universitetet understreget betydningen heraf ved at etablere en ledelsesmodel, der sætter lige så meget fokus på de fire kerneaktiviteter som på universitetets fire fakulteter. Det sker ved, at hver dekan, foruden at indgå i den samlede universitetsledelse, har ansvaret for både et fakultet og én af de fire tværgående kerneaktiviteter. Til understøttelse heraf er der etableret tværgående ledelses- og medarbejderfora, der skal understøtte og udvikle det tværgående samarbejde. Desuden er der oprettet konkrete initiativer i form af en række nye, fagligt stærke interdisciplinære centre og netværk. Denne tætte, faglige koordinering understøttes af en organisatorisk ændring, der har reduceret de hidtidige ni fakulteter til fire og de hidtidige 55 institutter til 26. De interne grænser er således reduceret betydeligt. De organisatoriske ændringer bygger fortsat på den dybe faglighed og det brede spekter af fagligheder i Aarhus Universitets forskningsmiljøer, som det f.eks. kan ses på følgende link: Med disse faglige og organisatoriske tiltag føler Aarhus Universitet sig godt rustet til at påtage sig rollen som grundpille i udviklingen af det fremtidige vidensamfund.
4 2. En enkel og klar udviklingskontrakt Side 4/12 Udviklingskontrakten omfatter syv mål, hvoraf de første fire er fastsat af ministeren og de sidste tre af Aarhus Universitet. For hvert mål er der et til to målepunkter. Udviklingskontrakten indeholder således et begrænset antal målepunkter og betydeligt færre end den foregående kontrakt. Disse målepunkter skal samlet set afspejle det samlede Aarhus Universitets aktiviteter. Det enkelte målepunkt er således ikke lige centralt for hvert enkelt fag eller aktivitet. Samtidig skal det understreges, at universitetet naturligvis til stadighed indsamler en meget lang række data til understøttelse af dets drift og i henhold til aftalen om Danske Universiteters statistiske beredskab samt til brug for budgetlægning og regnskabsaflæggelse. Udviklingskontrakten er ambitiøs - både i valget af målepunkter og i fastsættelsen af de konkrete måltal. Aarhus Universitets mulighed for realisering heraf afhænger i første omgang af en effektiv implementering af universitetets strategiske satsninger, men det er også centralt, at en række eksterne forudsætninger opfyldes. Aarhus Universitet har således taget udgangspunkt i, at regeringsgrundlagets intentioner på uddannelses- og forskningsområdet gennemføres. Det vil bl.a. sige, at de offentlige forskningsinvesteringer fremover udgør mindst 1 procent af BNP, og at der på uddannelsesområdet arbejdes hen mod, at 25 % af en ungdomsårgang gennemfører en lang videregående uddannelse. Samtidig har Aarhus Universitet forudsat, at der sikres bedre overgange i uddannelsessystemet. Endelig er det en overordnet nødvendig præmis, at udviklingen i de samfundsmæssige konjunkturer ikke vil have en generel negativ effekt på målopfyldelsen. 3. Mål og målepunkter for perioden A-D: Pligtige mål fastsat af uddannelsesministeren E-G: Aarhus Universitets selvvalgte mål 1-12: Målepunkter med måltal
5 A. Kvalitet i uddannelserne Samfundet har fokus på kvalitet i uddannelserne. Som dokumentation for Aarhus Universitets indsats fokuseres der på to centrale og uafhængige vurderinger af kvaliteten i universitetets uddannelser. Dels de studerendes vurdering af tilfredsheden med deres studium, dels arbejdsmarkedets vurdering af kvaliteten af universitetets kandidater. Side 5/12 Universitetet har fravalgt indikatorer, der udelukkende baserer sig på kvantitative målsætninger vedr. input - som eksempelvis antal undervisningstimer - da de ikke i sig selv sikrer en høj kvalitet i uddannelserne. 1. Studerendes tilfredshed med deres studium 1 Andel, der er enten meget tilfredse eller tilfredse 2011: 86 % 88 % Studiemiljøundersøgelsen gentages først i Der fastsættes derfor kun måltal for Målepunktet bliver dog afrapporteret alle tre år i form af redegørelse for aktiviteter, der understøtter udviklingen på området. Måler kvaliteten af Aarhus Universitets uddannelser gennem Studiemiljøundersøgelsens målinger af, i hvilket omfang de studerende ved Aarhus Universitet er tilfredse eller meget tilfredse med den overordnede kvalitet i deres studium. 2. Overgang til arbejdsmarkedet opgjort gennem analyser af jobsituationen 4-19 mdr. efter afsluttet kandidatgrad 2 Beskæftigelsesgrad (konjunkturreguleret): 2011: 86 % = + 1%-point + 1 %-point + 2 %-point +2 %-point Måler kvaliteten af Aarhus Universitets kandidater samt universitetets evne til at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov gennem arbejdsmarkedets efterspørgsel. Beskæftigelsesgraden er meget afhængig af konjunkturudviklingen. Med de valgte måltal sigter Aarhus Universitet mod at få en bedre beskæftigelsesudvikling end i sektoren generelt.
6 B. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Aarhus Universitets placering i et sammenhængende uddannelsessystem tager afsæt i den ydre sammenhæng, der har fokus på den vertikale bevægelse fra de gymnasiale uddannelser til universitetet samt den indre sammenhæng, der har fokus på den horisontale bevægelse mellem de videregående uddannelsesinstitutioner. Aarhus Universitet ønsker at sætte fokus på gode overgange mellem uddannelser og dermed skabe et mere fleksibelt, samlet uddannelsessystem. Side 6/12 3. Antal gymnasieelever, som studerende og forskere fra Aarhus Universitet gennem Det Rullende Universitet underviser på gymnasier : Måler omfanget af én af Aarhus Universitets mange rekrutteringsaktiviteter for at skabe gode overgange fra de gymnasiale uddannelser til universitetet ved at bibringe eleverne forståelse for det faglige niveau og de faglige miljøer på universitetet. Målepunktet er valgt, fordi en effektiv rekruttering fra gymnasierne er meget væsentlig for Aarhus Universitet og vidensamfundet. 4. Antal kandidatstuderende, der optages på baggrund af en bachelorgrad eller professionsbachelorgrad fra andre danske uddannelsesinstitutioner 4 Fastlæggelse af udgangsposition + 11 % ift % ift Måler Aarhus Universitets evne til at tiltrække kvalificerede, danske studerende med en bachelorgrad fra andre universiteter og professionsbachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner og herigennem bidrage til at skabe bedre sammenhæng i det samlede uddannelsessystem. C. Hurtigere igennem Effektivt tilrettelagte uddannelser er udgangspunktet for, at de studerende kan komme hurtigere igennem. Uddannelsesinstitutionerne har også et ansvar for at tilbyde mulighed for en yderligere individuel effektivisering af det enkelte uddannelsesforløb, hvor studerende kan forcere deres uddannelsesforløb eller indhente mistede studieelementer. Deltagelse i Summer University-aktiviteter bidrager hertil.
7 5. Antal ECTS optjent af studerende på AU Summer University optaget på heltidsstudium på et dansk universitet 5 Side 7/ : ECTS ECTS ECTS ECTS Måler aktiviteten på et af Aarhus Universitets initiativer til at sikre fleksibilitet i uddannelserne og hurtigere gennemførelsestid. Sommeruniversitet er et redskab til at sikre øget studieeffektivitet med aktiviteter fordelt over hele året. 6. Gennemførselstid for bachelor- og kandidatuddannelser 6 Bachelor: 2011: 3,2 år 3,2 år 3,1 år 3,1 år Kandidat: 2011: 3,0 år 2,9 år 2,9 år 2,8 år Måler Aarhus Universitets evne til at øge kandidaternes livslange bidrag til arbejdsmarkedet og samfundets udvikling. Med de valgte målepunkter tages der afsæt i regeringsgrundlagets målsætninger om at få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet. D. Øget innovationskapacitet - videnudveksling med det omgivende samfund Aarhus Universitet har med sin store faglige bredde og forskning og uddannelse på højt niveau optimale muligheder for at åbne sig mod omverdenen og udveksle viden, ideer og ekspertise med samfundet. Videnudvekslingen måles gennem det økonomiske omfang af to centrale aktiviteter. Udviklingen af de studerendes innovative evner gennem entreprenørielle elementer i undervisningen er også et vigtigt element i universitetets øgede innovative satsning. En effektiv integration i undervisningen har en kvalitativ effekt på de studerende foretagsomhed, men det er imidlertid vanskeligt at fastsætte målepunkter, der er dækkende for indsatsen. 7. Det økonomiske omfang af samarbejdsaftaler med det omgivende samfund : mio.kr mio. kr mio. kr mio. kr.
8 Måler Aarhus Universitets evne til at sikre en effektiv videnudveksling mellem universitetets forskningsmiljøer og det omgivende samfund gennem konkrete samarbejdsaftaler med virksomheder og offentlige myndigheder. Heri indgår også det bidrag til innovationsopbygningen, der i kraft af myndighedsopgaverne sker til bl.a. fødevare-, miljø- og energisektorerne. Side 8/12 8. Det økonomiske omfang af efter- og videreuddannelse : 89,5 mio. kr. 95 mio. kr. 103 mio. kr. 112 mio. kr. Måler Aarhus Universitets evne til at bidrage til videnudveksling og sikre borgerne muligheder for en forskningsbaseret, livslang læring tilpasset samfundets behov. E. Kvalitet i forskningen Forskning er hovedhjørnestenen for Aarhus Universitet og udgør grundlaget for universitetets øvrige kerneaktiviteter. Kvaliteten af universitetets forskning måles på basis af to indikatorer. Universitetet har valgt publikationernes gennemslagskraft frem for antal publikationer, for at dokumentere forskningsproduktionens anvendelighed i forskersamfundet. Universitetets forskergruppers evne til, i åben konkurrence, at tiltrække midler fra udenlandske kilder er en anden indikator, der bygger på en uafhængig international vurdering af forskningens kvalitet. 9. Aarhus Universitets forsknings impact i det internationale forskersamfund : 1,45 1,35 1,40 1,45 Måler Aarhus Universitets forsknings gennemslagskraft i forhold til et normaliseret verdensgennemsnit. Målepunktet beregnes på baggrund af den andel af de top 10 % mest citerede publikationer, som universitetet har inden for de enkelte forskningsfelter. Gennemslagskraften ligger på et meget højt niveau og forventes at stabilisere sig over kontraktperioden. Der imødeses dog et midlertidigt fald begrundet i fusionerne i 2007, der 1. resulterede i nyt bredere universitetet eller 2. har krævet mange ressourcer til faglig omstilling.
9 Aarhus Universitet vil i kontraktperioden, i samarbejde med Center for Forskningsanalyse, arbejde videre med den eksisterende målemetode, bl.a. med henblik på at sikre, at den dækker bredere. Side 9/ Eksterne midler fra udenlandske kilder : 200 mio. kr. 220 mio. kr. 240 mio. kr. 260 mio. kr. Måler forskningens internationale konkurrencekraft samt Aarhus Universitets evne til at internationalisere forskningen og udnytte finansieringsmuligheder i EU-systemet, herunder ERC, og andre udenlandske kilder. F. Talentudvikling Talentudvikling er en kerneopgave for Aarhus Universitet. Universitetets evne til at finde og udvikle de største forskertalenter er med til at sikre det danske vidensamfund en betydelig talentmasse, der danner grundlag for fortsat velfærd og vækst i de kommende generationer. Kvaliteten af satsningen måles gennem samfundets interesse i at beskæftige de færdige ph.d.ere. 11. Ph.d.ers overgang til arbejdsmarkedet opgjort gennem analyser af jobsituationen 4-19 mdr. efter erhvervet ph.d.-grad 11 Beskæftigelsesgrad (konjunkturreguleret): 2011: 93 % = + 1 %-point + 1 %-point landsgennemsnit + 2 %-point + 2 %-point Måler kvaliteten af Aarhus Universitets ph.d.ere samt universitetets evne til talentudvikling og til at tilpasse ph.d.-uddannelserne til arbejdsmarkedets behov. Beskæftigelsesgraden er meget afhængig af konjunkturudviklingen. Med måltallene sigter Aarhus Universitet mod at få en bedre beskæftigelsesudvikling end i sektoren generelt. G. Globale løsninger Aarhus Universitet ønsker at bidrage til løsning af de store samfundsmæssige udfordringer, der går på tværs af traditionelle videnskabelige discipliner. Tværfaglige initiativer og nedbrydning af faglige barrierer er et af de helt afgørende svar på de globale udfordringer. Den valgte indikator er et mål herfor.
10 Side 10/ Årlige samlede - internt og eksternt finansierede - investeringer ved Aarhus Universitets interdisciplinære centre : 172 mio. kr. 200 mio. kr. 240 mio. kr. 275 mio. kr. Måler Aarhus Universitets evne til at præstere løsninger på globale udfordringer gennem etablering af interdisciplinære centre. Det er led i Aarhus Universitets strategi at oprette nye centre, og den ambitiøse målsætning for perioden indebærer også disse centres evne til i åben konkurrence at tiltrække eksterne midler i betydeligt omfang. 4. Rapportering Der rapporteres på udviklingskontrakten i forbindelse med årsrapporten for det pågældende år. 5. Underskrifter Aarhus den. juni 2012 København den. juni Michael Christiansen Morten Østergaard Bestyrelsesformand, Aarhus Universitet Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
11 Bilag Side 11/12 Noter: 1 Aarhus Universitet er forpligtet til i medfør af Lov om Undervisningsmiljøvurdering hvert 3. år at undersøge undervisningsmiljøet på sine uddannelser og udarbejde rapporter og handlingsplaner. Aarhus Universitet har foreløbig i 2007 og 2011 gennemført omfattende, forskningsbaserede undersøgelser, der vil blive gentaget i Beskæftigelsesundersøgelser udarbejdet af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Udannelser. Beskæftigelsesgraden viser andelen af kandidater, der er anført som beskæftiget mv. Udgangstallet i 2011 omfatter data fra Antal elever opgjort som antal besøgte klasser x 28 elever minus en fraværsprocent på Det er af system- og registreringsmæssige grunde ikke muligt at etablere et udgangstal for 2011.I stedet fastlægges udgangstallet i Måltallene for 2013 og 2014 er anført som procentvise stigninger i forhold til Studerende optaget på et heltidsstudium på et dansk universitet, som gennemfører undervisning på AU Summer University. 6 Gennemførselstid for bachelorer og kandidater fraregnet kandidater på udelt kandidatuddannelse (der er under udfasning) og top-up-studerende på BSS (i alt 84 studerende i 2011), der får merit på 90 ECTS på bacheloruddannelsen. Der er ikke justeret for øvrig merit. Udgangstallet omfatter af systemmæssige grunde ikke AU Herning. 7 Det økonomiske omfang (for Aarhus Universitet) af nye, årlige samarbejdsaftaler samt det årlige økonomiske omfang af Aarhus Universitets myndighedsbetjening. 8 Def.: RK A.1.1.b (selvbetalende studerende på heltidsuddannelser) + A.1.1.d. (aktiverede på heltidsuddannelser) + A.1.2.b.(deltagerbetaling på deltidsuddannelser) + A.1.2.c. (aktiverede på deltidsuddannelser) + efter- og videreuddannelsesaktiviteter inden for rammerne af indtægtsdækket virksomhed. 9 Normalized proportion of highly cited publications across subject fields among top 10 % in world publication, som anvendt i NordForsk-rapporten Comparing Research at Nordic Universities using Bibliometric Indicators. Opgørelse for et givet år er baseret på en analyse af citationer over en treårig periode forud for opgørelsesåret. 10 Def.: RK A.3.1.c og A.3.1.d. 11 Beskæftigelsesundersøgelser udarbejdet af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Beskæftigelsesgraden viser andelen af ph.d.ere, der er anført som beskæftiget mv. Udgangstallet i 2011 omfatter data fra Der er i dag to interdisciplinære centre, og Aarhus Universitet agter at etablere yderligere et antal centre i kontraktperioden. Aarhus Universitet bi-
12 Side 12/12 drager med et starting grant på 25 mio. kr. over 5 år pr. center. Derudover finansieres centret af eksterne midler.
Indhold og målepunkter i Aarhus Universitets udviklingskontrakt
U D K A S T Indhold og målepunkter i Aarhus Universitets udviklingskontrakt Samfundet stiller berettigede krav til universiteterne Universiteternes rolle vokser Universiteternes rolle i samfundet ændrer
Læs mereAarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereAarhus Universitet. Strategi 2013-2020
Aarhus Universitet Aarhus Universitet stræber efter at være et toneangivende globalt orienteret universitet med et stærkt samfundsengagement, der understøtter udvikling, vækst og velfærd. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mere[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET
[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,
Læs mereDet overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade 43 1260 København K Udviklingskontrakt
Læs mereMål 1: Kvalitet i uddannelserne herunder fastholdelse af de studerende og bedre beskæftigelse
UDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT 2012-2014 DTU s strategi og udviklingskontrakten 2012-2014 Formålet med denne udviklingskontrakt er at fremme og understøtte DTU s strategiske udvikling inden for de overordnede
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereStrategi 2020 Syddansk Universitet
Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereDirektøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer
Direktøren Til bestyrelsesformænd og rektorer for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Kære bestyrelsesformænd
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereVISION. Aarhus Universitet arbejder for at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med et stærkt engagement i samfundsudviklingen.
2 0 1 3 2 0 2 0 STRATEGI 2013-2020 3 VISION Aarhus Universitet arbejder for at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med et stærkt engagement i samfundsudviklingen. fokus -, - [ fo: ] (lat.
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereFoto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed
Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereUDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT
UDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT 2015-2017 DTU s strategi og udviklingskontrakten 2015-2017 Formålet med denne udviklingskontrakt er at fremme og understøtte DTU s strategiske udvikling inden for de overordnede
Læs mereHanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver
Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,
Læs mereInteressetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner
Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006
Læs mereSagsfremstilling til LSU på Aarhus BSS
Sagsfremstilling til LSU på Aarhus BSS Emne Høring vedr. ny strategisk rammekontrakt for Aarhus Universitet og ny rammesættende strategipapir Resumé Aarhus Universitet står overfor at skulle forhandle
Læs mereRedegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: John Midtgaard Jensen Studieleder Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereNoter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen
Rektoratsmøde den 12. april 2010 Punkt 1, bilag 1b: Den faglige udviklingsproces Noter fra 2. faglige strategimøde i den samfundsvidenskabelige familie. AARHUS UNIVERSITET NOTAT Noter fra 2. faglige strategimøde
Læs mereAfrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008
Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt 2008-2010 1. halvår 2008 Bestyrelsesmøde nr. 34, 9. september 2008 Pkt. 6 Bilag 1. Forskning Nr. Resultatkrav Udgangspunkt Mål i 2008 Status
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs merestrategi Tekstversion. Billeder og modeller er ikke inkluderet.
2 0 1 3 strategi 2 0 2 0 Tekstversion. Billeder og modeller er ikke inkluderet. 1 Forord...2 Udgangspunkt...3 Mission og værdigrundlag...4 Vision...5 Forskning...6 Udgangspunkt... 6 Strategiske målsætninger...
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereLedelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget
Læs mereResultatplan for VIVE 2019
Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter
Læs mereAfrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET UDDANNELSESEVALUERING KANDIDATUDDANNELSEN I AFRIKASTUDIER (revideret udgave) Uddannelsens navn Studieleder/Institutleder Fakultet Afrikastudier - KAN Carsten
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereFSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH
FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces
Læs mereStrukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET
Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereInspirerende rådgivning og videnudveksling. Bestyrelsesseminar Den 1. september 2008
Inspirerende rådgivning og videnudveksling Bestyrelsesseminar Hvad står der i Aarhus Universitets strategi? Inspirerende rådgivning og videnudveksling Inspirerende rådgivning og videnudveksling Vores mål
Læs mereKompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet
Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs merewhole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre
Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo
Læs mereMål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets
Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereRektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar Kære Jens
Rektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar 2011 Kære Jens Da universitetsloven blev vedtaget i 2003 fik universiteterne bestyrelser med et flertal af medlemmer udefra. Vi fik selv lov til at
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Danmarks Medie og Journalisthøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. t! DANMARKS MEDIE OG JOURNALISTHØJSKOLE DANISH SCHOOL
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereForslag til samlet målplan de med grå bundfarve er forslag til UK
Rektorsekretariatet Den 12. april 2012 Bestyrelsesmøde nr. 62. 19. april 2012 Pkt. 9. Bilag 2. Forslag til samlet målplan de med grå bundfarve er forslag til UK 2012-14 Ministerens opspil til UK-mål: Kvalitet
Læs mereUniversiteternes Statistiske Beredskab 2013
Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereAarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008
Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereInternationalisering af universitetsuddannelserne
Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereMålene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.
MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereOpfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010
Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:
Læs mereFinansielt outlook 2015+
B5-2013 Pkt. 2.a Bilag 2.1 Bestyrelsesmødet 16. december 2013 Finansielt outlook 2015+ 16. december 2013 Side 1 En dansk business school iblandt den internationale elite af business schools CBS ambition
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereDigitale kompetencer og digital læring
Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto
Læs mereProces for de interdisciplinære centre. Processen for oprettelse af et interdisciplinært center:
Modtager(e): Universitetsledelsen NOTAT Proces for de interdisciplinære centre Interdisciplinære centre Søren Klit Lindegaard Fuldmægtig Dato: 01. juni 2011 Ref: SKL Side 1/5 I forbindelse med rapporten
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereStrategi Aarhus Universitet
Aarhus Universitet Strategi 2025 Et forskningsintensivt universitet, der stræber efter den højeste, internationale kvalitet og udmærker sig ved at skabe værdi gennem viden, nye erkendelser og samarbejde
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde BM november 2007
AARHUS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde BM 7-2007 8. november 2007 Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Aarhus Universitets bestyrelse 8. november 2007 2 Pkt. 2 Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde den 24.
Læs mereMålene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.
u?' n Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Nils Peter Terp Uhre Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 64.600,- (niveau marts 2013) Som opfølgning på revisionsprotokollen
Læs mereJuridisk Institut Strategi
1 3 Vision, formål, værdier og kultur VISION vil præge udviklingen af den nationale retsvidenskab og vil have international gennemslagskraft gennem forskning på højt fagligt niveau. vil yde et væsentligt
Læs mereUS AARH Gymnasiestrategi, Aarhus Universitet
GYMNASIESTRATEGI, 1 US AARH Gymnasiestrategi, Aarhus Universitet Vision: Aarhus Universitet er en foretrukken samarbejdspartner for gymnasieskolen Udvalget for Uddannelse AARHUS UNIVERSITET 2 Indhold Forord...
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 31. januar 2012 Sag nr. 1 Emne: Politik for sundhedsforskning bilag 6 Videncenter for Innovation og Forskning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereå Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. ERHVERVSAKADcMI AARHUS - å Uddannelses- ag Forskningsministeriet Aarhus
Læs mereSamarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet
September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mere