Det kan godt være, du synes, DDKM handler om bureaukrati. Men du er helt sikkert interesseret i klinisk kvalitet. Læs mere om, hvordan de to ting

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan godt være, du synes, DDKM handler om bureaukrati. Men du er helt sikkert interesseret i klinisk kvalitet. Læs mere om, hvordan de to ting"

Transkript

1 Det kan godt være, du synes, DDKM handler om bureaukrati. Men du er helt sikkert interesseret i klinisk kvalitet. Læs mere om, hvordan de to ting rent faktisk hænger sammen. 1

2 DDKM i et tidsperspektiv 2002 Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) er de første danske sygehuse, der vælger at arbejde med akkreditering. Sygehusene i H:S opnår akkreditering efter Joint Commission International (JCI). Samme år peger den nationale strategi for kvalitetsudvikling på behovet for et nationalt og tværgående kvalitetsudviklings- og sikringsprogram for hele det danske sundhedsvæsen De daværende amter, de statslige sundhedsmyndigheder og Hovedstadens Sygehusfællesskab indgår samarbejdsaftale om driften af et nationalt og tværgående kvalitetsudviklings- og sikringsprogram, som navngives DDKM. Samme år opnår fire sønderjyske sygehuse, Sønderborg, Haderslev, Aabenraa og Tønder, akkreditering efter Health Quality Service, HQS (nu CHKS) DDKM forankres i Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, som etableres i Århus Den første sektor, apotekssektoren, får i december godkendt et sæt akkrediteringsstandarder og går hermed i drift med DDKM Alle offentlige og private sygehuse får i august adgang til at begynde at arbejde med DDKM for sygehuse. De første apoteker bliver evalueret og efterfølgende akkrediteret De første sygehuse bliver evalueret og efterfølgende akkrediteret version af akkrediteringsstandarder for det præhospitale område godkendes og går i drift. 1. version af akkrediteringsstandarderne for det kommunale sundhedsvæsen godkendes ligeledes og stilles til rådighed for kommunerne Offentlige og private sygehuse kan gå i gang med 2. version af DDKM for sygehuse, og apotekerne kan gå i gang med 2. version af DDKM for apoteker. Surveys begynder på det præhospitale område. Surveys begynder på det kommunale område. Der foreligger en testet version af akkrediteringsstandarder for almen praksis Udviklingsarbejdet i forhold til akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger begynder. DDKM medfører ekstra registrerings- og dokumentationskrav! Svar: Nej. Samtlige registreringskrav i DDKM bygger på lovgivning, forpligtelser til rapportering til kliniske databaser etc. Hvis DDKM forsvandt, ville disse ting alligevel skulle registreres. Det eneste sted, hvor DDKM stiller egentlige krav, der ikke kommer andre steder fra, er i forhold til kvalitetsovervågning og ditto opfølgning. Disse krav er gjort betydeligt mere fleksible i anden version. Og DDKM eller ej er det svært at forestille sig et sygehus uden skriftliggørelse af kvalitetsovervågningen. Retningslinjer og instrukser fratager lægen den frie ordinationsret! Svar: Nej. Hvis man som læge oplever dette, handler det ikke om krav fra DDKM, men om at de retningslinjer/instrukser, der er blevet udarbejdet på sygehuset, er blevet for detaljerede og måske endda er udarbejdet af ikke-specialister. DDKM handler ikke (længere) om papirer og krydser Det danske sygehusvæsen har indført DDKM på godt og ondt. Der er sygehuse, der oplever, at de har fået et eminent ledelses- og styringsværktøj. Der er klinikere, der oplever, at der er kommet en systematik, der frigør ressourcer til at fokusere på det egentlige: Udredning, behandling og klinisk kvalitet. Men der er også medarbejdere, der synes, at DDKM har stjålet for meget energi, at DDKM er en papirtiger, og at kravene i DDKM ikke matcher deres virkelighed. Vi har lyttet intenst til evalueringerne af 1. version af DDKM, og vi har været i dialog med både institutioner og enkeltpersoner. Alt dette har fået stor betydning for, hvordan 2. version af modellen er kommet til at se ud. Når I går i gang med 2. version af DDKM, vil I opleve, at der er sket væsentlige ændringer: Det bør ikke længere være et hovedindsatsområde at skrive og fordele retningsgivende dokumenter. Dokumenterne skal være der, men vi forventer ikke, at de beskriver, hvad man gør i alle tænkelige situationer. Konstaterede kvalitetsproblemer løses nemlig ikke altid bedst med en udvidet eller en ny retningslinje. Til gengæld vil der blive lagt vægt på opfølgning af kvalitetsovervågningen. De patientsikkerhedskritiske standarder skal tages alvorligt. Afvigelser vejer tungt, når det gælder om at opnå akkreditering. Også de sygdomsspecifikke standarder skal tages alvorligt. Man kan fx forvente, at databaseresultater vil indgå i vurderingen. Jeres proces skal ikke handle om at udgranske, præcist hvad IKAS mener, I skal gøre. I skal derimod fokusere på, hvad det er for en kvalitet, akkrediteringsstandarderne ønsker at fremme og så beslutte jer for, hvordan I vil løfte opgaven. DDKM handler om kvalitet på mange niveauer. Derfor er det også vigtigt, at alle niveauer på sygehuset arbejder med. Oplever man som fagperson, at de retningslinjer, man skal arbejde ud fra, er meningsløse, overdetaljerede, underdetaljerede eller irrelevante, er der kun et svar: Gør din indflydelse gældende. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde. Jesper Gad Christensen, direktør IKAS Udgiver: IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Olof Palmes Allé 13, 1.th DK-8200 Aarhus N Telefon Epost Oktober 2012 Redaktion: Anna Louise Stevnhøj Grafisk tilrettelæggelse: Lisbeth Neigaard, vinkdesign.dk Forsidefoto og foto side 4: Henrik Petit Fotos side 3, 5, 6 og 7: Jonna Fuglsang Keldsen 3

3 Jeg blev omvendt undervejs Da Micael Haugegaard, overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi på Gildhøj Privathospital, blev præsenteret for DDKM, var han ikke just begejstret. Jeg havde den der sunde lægeskepsis og var ret sikker på, at DDKM blot var et nødvendigt onde, der skulle overstås, siger Micael Haugegaard. Skepsissen blev faktisk til irritation, da instrukser og procedurebeskrivelser begyndte at flyde hen over hans skrivebord i en lind strøm. Det var et kæmpe arbejde at sidde og rette i det, som omhandlede mit område. Så jeg valgte at gå ind i arbejdet nærmest for at få det overstået, men også for at bearbejde instrukserne, så det ikke bare blev endnu et stykke papir, men et dokument som alle i organisationen kunne se noget fornuft i. Og så blev jeg grebet af det. Det gik op for mig, at vi med en bedre systematik kunne løfte kvaliteten betydeligt, siger Micael Haugegaard. Hovedrengøring i medicinskabet Gildhøj privathospital var en velkørende organisation før DDKM. Men Micael Haugegaard mener, at DDKM har skabt fremskridt organisatorisk og i forhold til behandlingskvaliteten. Vi har, så vidt jeg ved, aldrig haft forvekslingskirurgi på Gildhøj. Men de sikkerhedsprocedurer, vi har skabt via DDKM, giver en helt anderledes oplevelse af sikkerhed. Også vores patientinformation har fået et stort løft, hvilket betyder, at patienterne møder op og er meget mere forberedte. Det giver bedre og sikrere forløb, fortæller Micael Haugegaard. DDKM har også betydet, at der har været hovedrengøring i medicinskabet. Tidligere ordinerede lægerne ofte forskellige former for smertestillende medicin. Det betød, at medicinskabet var overfyldt, og at der tit var en masse udredningsarbejde, hvis en kollegas patient ringede for at få vejledning. I dag har vi lavet en strategi for medicineringsområdet. Vi har en fælles vifte af præparater. Det gør det nemmere for det øvrige personale, det betyder større overskuelighed, mere plads i medicinskabet, og det giver mere kvalificeret rådgivning til kollegernes patienter, fortæller Micael Haugegaard. Det har været en god del af processen på Gildhøj at arbejde med UTH er på en ny måde: Det er lykkedes os at vende kulturen, så det ikke længere er pinligt at anmelde en UTH. I dag er det en konstruktiv og sund måde at få italesat hændelser, som kan være anledning til omlægninger i vores arbejdsgange, siger Micael Haugegaard. 2. version er et fremskridt 1. version af DDKM var dog for lidt gearet til private hospitaler, mener Micael Haugegaard. Der var en række standarder, vi ikke kunne identificere os med; herunder ernæringsscreening, som ikke opleves fornuftigt, når man primært arbejder med elektiv og ambulant kirurgi. Det samme var tilfældet med standarden omkring ansættelse af overlæger, siger Micael Haugegaard. Han oplever til gengæld, at Gildhøjs indvendinger har fundet ørenlyd i forhold til 2. version. Der er sket gode ændringer, som gør, at modellen er mere bøjelig og fleksibel og bedre kan tilpasses vores konkrete situation. Det gælder også den større metodefrihed omkring kvalitetsovervågning, som vi vil bruge til at have særligt fokus på de steder, hvor vi oplever, vi har udfordringer. Det gik op for mig, at vi med en bedre systematik kunne løfte kvaliteten betydeligt Micael Haugegaard DDKM er en skrivebordsøvelse, der ikke afslører de virkelige kvalitetsbrist! Svar: DDKM og dermed IKAS er ikke en tilsynsmyndighed. Formålet er ikke, at eksterne skal vurdere den konkrete kvalitet i hver eneste udførte behandling. DDKM skal derimod vurdere sygehusets forudsætninger for at levere god kvalitet. DDKM giver sygehusene mulighed for selv få orden i eget hus og for at systematisere og overvåge deres egen kvalitet. Så hvis der sker malpractice på tværs af alle regler og vejledninger, kan og skal DDKM ikke nødvendigvis fange det. Den helt grove sammenligning er, at Fødevarestyrelsen kan tage ud på en restaurant, sikre sig, at alle medarbejdere har hygiejnekursus, og sikre sig, at der er håndvask og sæbe. Men Fødevarestyrelsens medarbejder kan ikke følge hver enkelt medarbejder på toilettet og sikre sig, at han vasker hænder hver gang. For meget proces... men 2 eren er bedre Vi læger er opdraget til at primært at fokusere på den faglige kvalitet, og i det lys kan man nemt opleve DDKM som en ren bureaukratisk øvelse, siger Lars Bo Ilkjær, ledende overlæge på Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Lars Bo Ilkjær lægger ikke skjul på, at han har været en af skeptikerne, og at han stadig synes, der er for meget proces og for lidt fokus på effekt, når man snakker DDKM. Men samtidig er han enig i, at der er behov for, at også speciallægerne forholder sig til både den organisatoriske og den patientoplevede kvalitet. Der sker jo ting, der ikke er i orden. Alt for mange forløb bliver tilrettelagt på sygehusenes præmisser og ikke på patienternes, og der opstår stadig urimelige ventetider, dårligt planlagte forløb og alt for sene svar. Der sker også for mange fejl. På den måde har vi brug for at ændre kultur, og det kan DDKM være et redskab til, siger Lars Bo Ilkjær, der også mener, at det er sundt for den kliniske kvalitet, at DDKM stiller krav om, at man forholder sig til de kliniske databaser. Det er meget positivt for patientsikkerhedsaspektet, at alle er tvunget til at forholde sig til databaserne. De er tidligere blevet brugt for sporadisk, mener Lars Bo Ilkjær. DDKM skal være et tværfagligt projekt Lars Bo Ilkjær ser desuden omlægningen af de sygdomsspecifikke standarder i 2. version af DDKM som et fremskridt: Det, at der nu skal udarbejdes retningslinjer vedrørende behandlingen af alle konkrete patientgrupper, er en ændring, der direkte har betydning for den faglige kvalitet. Det er et skridt i den rigtige retning, siger Lars Bo Ilkjær. Han står dog ved den bekymring, der handler om, at kvalitetsorganisationerne ikke i for høj grad må leve deres eget liv. Vi læger står af, hvis der går for meget proces i det hele. Vi står også af, hvis vi oplever, at det bliver for svært at få plads til udredning og behandling. Så det er en stor udfordring for sygehusene at sørge for, at udmøntningen af DDKM og kvalitetsarbejdet i det hele taget ikke bliver for præget af enkelte fagkulturer. Ellers er risikoen, at lægerne bare ryster på hovedet af de retningslinjer, der bliver skrevet, fordi de er alt for detaljerede og alt for langt væk fra vores kliniske virkelighed. 4 5

4 Det er spild at bruge kræfter på akkreditering, så længe der ikke er evidens for, at det højner kvaliteten! Vi har fået et system, der hjælper os til selv at trække de kliniske processer i den rigtige retning. Lone Valbak Ja, DDKM er også et lægeprojekt Jesper Poulsen er både ledende overlæge på Gentofte Hospital og formand for akkrediteringsnævnet, som tildeler akkrediteringsstatus i forhold til DDKM. Og Jesper Poulsen har svært ved at forstå, hvordan læger kan tænke, at DDKM ikke kommer dem eller den kliniske kvalitet ved. Hvis jeg selv blev syg, ville det hverken være hospitalets udstyr, dets ry, forskning, dets specialer, dets resultater i patienttilfredshedsundersøgelser eller dets håndtering af utilsigtede hændelser, jeg ville gå efter. Jeg ville foretrække det hospital, der er bedst organiseret! Jeg vil nemlig helst indlægges et sted, hvor hjertestopholdet og traumeteamet arbejder næsten koreograferet sammen og ikke tumler rundt som fluer i en flaske. Så kommer nemlig selv den ypperste viden til kort. Jeg vil indlægges et sted, hvor jeg ikke risikerer dobbeltmedicinering med blodfortyndende medicin på grund af to forskellige parallelle ordinationssystemer. Hvor smertebehandling efter operation sikres til alle og ikke kun til 80 procent af patienterne. Hvor brandsikkerheden er i orden, og allervigtigst: Hvor der blandt de ansatte hersker en kultur, som har samarbejde og systematik i højsædet, siger Jesper Poulsen, der har svært ved at forstå læger, der besidder stor faglig stolthed, men som ikke interesserer sig synderligt for den kontekst, de skal virke i. Jeg mener, at læger bør beskæftige sig med ledelse og organisation, fordi selv den højeste kundskab kommer til kort, hvis organisationen ikke fungerer. DDKM kan ses som et ledelsesværktøj, der kan bidrage afgørende til god organisering. Så hvis man mener, det er spild at bruge ressourcer på DDKM, mener jeg, at man tager fejl. Faktisk er det sådan, at man bør spørge sig selv, om det ikke netop er spild af ressourcer at drive et sundhedsvæsen uden et værktøj som DDKM. Viden og kunnen går til spilde uden god organisation, siger Jesper Poulsen. Det primære mål er læring og forbedring Han mener ikke, at det primære formål med DDKM er at måle kvaliteten. Modellen skal først og fremmest bidrage til forbedring. Det mest opløftende er nok at se de fremskridt, der er sket når et surveyorkorps kommer ud anden gang, siger Jesper Poulsen, der mener, at DDKMs største styrke er værdien som ledelsesværktøj. Den største fare derimod er risikoen for at forstene. En akkrediteringsmodel skal være under ambitiøs og levende udvikling. Den skal have mod til at skrotte standarder, der ikke er meningsfulde, fordi tiden løber fra dem. Den skal udvikle nye standarder, der stiller højere krav. Jeg kan være nervøs for, at en holdning om, at det gik jo meget godt, skal føre til manglende dynamik i udviklingen. Svar: Hvis man skal følge denne logik, vil det være meget svært at foretage sig noget organisatorisk (og en hel del andet) i et sundhedsvæsen. Akkreditering er på linje med ledelse, sygehusstruktur og specialeplanlægning en så kompleks intervention, at den ikke kan undersøges samlet via de metoder, man anvender i kliniske behandlingsforsøg. DDKM vil altså aldrig kunne undersøges i en klinisk kontrolleret undersøgelse som et nyt lægemiddel. Til gengæld baserer alle de standarder, der anviser konkrete handlinger, sig på den evidens, der findes. DDKM dikterer, at alle patienter skal behandles ens uanset om det giver mening eller ej Svar: Nej. Dette er ikke et krav i DDKM og bliver det heller aldrig. Hvis dette fremgår af de lokale retningslinjer/instrukser, er de lavet forkert. En årsag kan være, at de, der har lavet retningslinjerne, har forsøgt at få alt med, det vil sige beskrive alle tænkelige og utænkelige situationer. Dette er en faldgrube, der gør udmøntningen af DDKM alt for tung. Boost for patientsikkerheden Det virker nogle gange, som om kritikerne af DDKM vil have modellen til at kunne meget mere, end den er beregnet til. På mit hospital har den i hvert fald betydet et boost for patientsikkerheden og for den kliniske kvalitet helt generelt, siger Lone Valbak, overlæge på Retspsykiatrisk afdeling, Aalborg Psykiatriske Sygehus. DDKM har hos os været den motor, der har drevet processen med at få styr på vores instrukser. Før DDKM var det svært at skaffe sig overblik, og det var nogle gange uklart, om instrukserne var ajourførte. Det var typisk op til den enkelte at finde ud af, om der var nye retningslinjer fra fx Sundhedsstyrelsen og videnskabelige selskaber, og det samme gjaldt de juridiske forhold, som er meget vigtige i min afdeling, fortæller Lone Valbak og fortsætter: I dag er der styr på alle disse ting, og der er nem adgang til at finde både lokale retningslinjer og centrale papirer. Det er min klare overbevisning, at det højner den kliniske kvalitet og sikkerheden især når vi taler om vikarer og nyuddannet personale. Men det gælder også for de mere rutinerede af os. Det er kun få dage siden, jeg selv havde fat i et udredningsprogram for at tjekke op på min viden, fordi det er sjældent, jeg får patienter, som ikke er diagnosticerede i forvejen, siger Lone Valbak. Lone Valbak mener generelt, at DDKM s kernekompetencer er, at der kommer fokus på systematik og overgange. Et eksempel er, at der er kommet styr på epikriserne. De kommer af sted med det samme, og det har stor betydning for patientsikkerheden, siger Lone Valbak. Systematik frigør energi Lone Valbak forstår ikke helt den kritik, der går på, at den kliniske kvalitet ikke fylder nok i DDKM: De kliniske databaser bliver jo anvendt i de diagnoserelaterede standarder, og den systematik, vi har fået med DDKM, kan netop understøtte den kliniske kvalitet. Personligt oplever jeg, at de bedre strukturer gør, at vi kan frigøre energi til den faglige udvikling. Den skal selvfølgelig finde sted hele tiden ved siden af. Det kan DDKM ikke klare, og det skal DDKM heller ikke. Lone Valbak finder det faktisk centralt, at DDKM ikke dikterer, hvad man skal gøre. Vi har fået et system, der hjælper os til selv at trække de kliniske processer i den rigtige retning. Så hvis man som læge synes, at instrukser og retningslinjer er for rigide, så er det ikke DDKM, man skal klandre. Man skal i stedet gå med i arbejdet på sit eget sygehus, for det er der, tingene bliver udarbejdet, og hvis man ikke sørger for at være med i udviklingsprocesserne, så er der andre faggrupper, der sætter sig på arbejdet, og som kommer til at bestemme udviklingen, siger Lone Valbak. 6 7

5 Sandt eller falsk? Der er mange holdninger til DDKM, og der bliver sagt meget om modellen. Du finder herunder fem udsagn. Svarene på, om de er sande eller falske finder du inde i publikationen. DDKM medfører ekstra registrerings- og dokumentationskrav! Læs mere s. 2 Retningslinjer og instrukser fratager lægen den frie ordinationsret! Læs mere s. 2 DDKM er en skrivebordsøvelse, der ikke afslører de virkelige kvalitetsbrist! Læs mere s. 5 DDKM dikterer, at alle patienter skal behandles ens uanset om det giver mening eller ej! Læs mere s. 6 Det er spild at bruge kræfter på akkreditering, så længe der ikke er evidens for, at det højner kvaliteten! Læs mere s. 6 8

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland,

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, REFERAT Mødetitel: Akkrediteringsnævn Mødedato/-tid: 23. april 2014 kl. 9.00 Akkrediteringsnævnet Olof Palmes Allé 13, 1. th. 8200 Aarhus N www.ikas.dk T: 8745 0050 Sted: Videomøde Nævnssekretær: Inge

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Akkrediteringsstandarder for sygehuse

Akkrediteringsstandarder for sygehuse Akkrediteringsstandarder for sygehuse 2.version August 2012 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Forord Hermed foreligger 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse,

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Ulla Breth Knudsen. Overlæge, Ph.D., Aarhus Universitetshospital, Skejby. Medlem af Bestyrelsen for LVS

Ulla Breth Knudsen. Overlæge, Ph.D., Aarhus Universitetshospital, Skejby. Medlem af Bestyrelsen for LVS Ulla Breth Knudsen Overlæge, Ph.D., Aarhus Universitetshospital, Skejby Medlem af Bestyrelsen for LVS Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) Tidligere Dansk Medicinsk Selskab (DMS) Paraplyorganisation

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for speciallægepraksis 1. version, 1. udgave November 2014

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for speciallægepraksis 1. version, 1. udgave November 2014 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for speciallægepraksis 1. version, 1. udgave November 2014 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Forord Dette er 1. version af Den

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Erfaringer med akkreditering i Danmark

Erfaringer med akkreditering i Danmark Erfaringer med akkreditering i Danmark Notat KREVI Akkreditering vinder i disse år frem som styringsredskab inden for både den regionale og kommunale sektor. Kommunerne er i gang med som forsøg at udvikle

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Bilag til pkt. 170/09 Udkast til principnotat vedrørende akkrediteringsnævn af 20. januar 2009

Bilag til pkt. 170/09 Udkast til principnotat vedrørende akkrediteringsnævn af 20. januar 2009 R E F E R A T Bestyrelsesmøde Sted: IKAS Dato: 28. januar 2009 Tid: Kl. 9.00 Deltagere Jesper Fisker (formand) Jens Elkjær (næstformand) Lone Christiansen Lone de Neergaard Vagn Nielsen Erling Friis Poulsen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger PILOTTESTVERSION september 2013 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet speciallæge_omslag.indd 1 19/06/13

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for almen praksis 1. version, 1. udgave November 2014

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for almen praksis 1. version, 1. udgave November 2014 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for almen praksis 1. version, 1. udgave November 2014 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Forord Dette er 1. version af Den Danske

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Her følger en kort præsentation af hovedbudskaber fra NordKAP`s Præentationsmøder afholdt den 10 + 12.3 Bogen er tilsendt de enkelte klinikken -

Her følger en kort præsentation af hovedbudskaber fra NordKAP`s Præentationsmøder afholdt den 10 + 12.3 Bogen er tilsendt de enkelte klinikken - Her følger en kort præsentation af hovedbudskaber fra NordKAP`s Præentationsmøder afholdt den 10 + 12.3 Bogen er tilsendt de enkelte klinikken - flere papirudgaver kan købes os IKAS. Kan også downloades

Læs mere

Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Version 0.7, 9.1.2012

Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Version 0.7, 9.1.2012 Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis Version 0.7, 9.1.2012 Udarbejdet i et samarbejde mellem IKAS, PLO, Danske Regioner, DSAM, Danske Patienter, KIF og Dak-E. Institut for Kvalitet og

Læs mere

Flettet surveyrapport

Flettet surveyrapport Flettet surveyrapport Sektor: Sygehuse Standardsæt-version 1 Institution sgh:7099 Teres Hospitalet Aarhus Akkreditering gyldig fra: 14-11-2012 Dato Godkendt af Begrundelse Akkrediteringsstatus 26-06-2013

Læs mere

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild Værktøj til identifikation af spild Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Bilag til pkt. 329/10 Bilag 1 - Forventet regnskab 2010 og budgetrevision pr. 30.06.2010 Bilag 2 - Noter til forventet regnskab 2010

Bilag til pkt. 329/10 Bilag 1 - Forventet regnskab 2010 og budgetrevision pr. 30.06.2010 Bilag 2 - Noter til forventet regnskab 2010 R E F E R A T Bestyrelsesmøde Sted: IKAS, mødelokale 1 Dato: 12. august 2010 Tid: Kl. 9.15-12.00 Deltagere Fra IKAS Else Smith (konst. formand) Jesper Gad Christensen Jens Elkjær (næstformand) Carsten

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Kvalitet værsgo og spis

Kvalitet værsgo og spis Kvalitetshåndbogen Kvalitet værsgo og spis Engang var kvalitet noget man sjældent talte om. Den skulle bare være i orden og det blev den vel, hvis alle gjorde deres bedste. Sådan er det ikke længere. I

Læs mere

Sidste tjek før akkreditering

Sidste tjek før akkreditering Sidste tjek før akkreditering Marianne Rosendal Kvalitetskonsulent, surveyor Pernille Lind Konsulent i Datafangst og ICPC-Team 2 Program Kl. 17.00 Kl. 17.10 Kl. 17.25 Kl. 17.35 Kl. 17.45 Kl. 18.00 Kl.

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Februar 2010. Akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. Pilottestversion

Februar 2010. Akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen. Pilottestversion Februar 2010 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen Pilottestversion Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 5 Indledning... 6 Introduktion til

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Danske Patienters anbefalinger til et kommende

Danske Patienters anbefalinger til et kommende 12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker Bilag 2 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel i praksis

Den Danske Kvalitetsmodel i praksis Marie Henriette Madsen og Iben Emilie Christensen Den Danske Kvalitetsmodel i praksis Et pilotstudie af implementering på tre nordjyske hospitalsafdelinger Publikationen Den Danske Kvalitetsmodel i praksis

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde

Referat fra bestyrelsesmøde Referat fra bestyrelsesmøde Sted: IKAS, mødelokale 2 Dato: 18. januar 2011 Tid: Kl. 9.15-12.30 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Olof Palmes Allé 13, 1. th. 8200 Aarhus N www.ikas.dk

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Praktisk om specialeplanen og private Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Hvad er specialeplanlægning? centrale begreber og principper Regelgrundlag for specialeplanlægning Sundhedsloven (2007/10) 207-209

Læs mere