Samfundsansvar 2 Samfundsansvar i DSB 3 Samfundsansvar i et strategisk perspektiv Samfundsansvar 5 Klima og Miljø 6 Samfundsansvar i DSB 10 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsansvar 2 Samfundsansvar i DSB 3 Samfundsansvar i et strategisk perspektiv Samfundsansvar 5 Klima og Miljø 6 Samfundsansvar i DSB 10 7"

Transkript

1

2 Samfundsansvar i DSB 2011

3 3 Samfundsansvar 2 Samfundsansvar i DSB 3 Samfundsansvar i et strategisk perspektiv Samfundsansvar 5 Klima og Miljø 6 Samfundsansvar i DSB 10 7 Kunder Samfundsansvar i et strategisk perspektiv 12 9 Ansvarlig leverandørstyring Miljø og Klima Medarbejdere Kunder Samfund og etik Ansvarlig leverandørstyring 17 Medarbejdere 20 Nøgletal Samfund og etik 19 Anvendt regnskabspraksis 22 Miljønøgletal Nøgletal 24 Anvendt regnskabspraksis 27 Miljønøgletal

4 4

5 Samfundsansvar 5

6 6 Samfundsansvar i DSB Det er DSB s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg. Det kalder vi Rejse med omtanke. En omtanke for miljøet, samfundet og sig selv. DSB s fokus på samfundsansvar i 2011 DSB s finansielle udfordringer har i væsentlig grad præget de forretningsmæssige beslutninger i Derfor har beslutninger om forretningsmæssige tiltag i første omgang fokuseret på at skabe et DSB i balance. Dermed opnår DSB det nødvendige økonomiske fundament for fortsat at udøve et aktivt samfundsansvar med særligt fokus på at skabe bæredygtige kollektive rejseformer, der er tilpasset såvel de miljømæssige, samfundsmæssige og forretningsmæssige behov. Rejse med omtanke Med transport af mere end kunder hver dag har DSB en vital samfundsmæssig opgave. Toget har lavere energiforbrug pr. personkilometer end bilen, og en stor del af togene har mulighed for at køre på strøm produceret fra vedvarende energi. Jo flere der vælger toget, desto bedre bliver togets miljømæssige potentiale udnyttet. I relation til samfundsansvar er DSB mere end en transportvirksomhed med et produkt toget - som kan løse en del af Danmarks CO2-udfordring. DSB vil som en af Danmarks større arbejdspladser gerne bidrage til den positive udvikling i samfundet både i forhold til miljø, etik, arbejdsstyrken og i forhold den sociale udvikling af samfundet. DSB tilsluttede sig derfor i 2009 FN s Global Compact og arbejder målrettet for at leve op til de 10 principper for ansvarlig virksomhedsdrift, som initiativet foreskriver. Ansvarlighed er også en af DSB s centrale værdier. I DSB betyder ansvarlighed en sund forretningsmæssig udvikling af virksomheden, ansvarlig leverandørstyring, socialt ansvar for medarbejdere og samfundet og naturligvis en hensyntagen til miljøet. I denne rapport kan du læse om, hvordan der i 2011 har været arbejdet med DSB s samfundsmæssige ansvarlighed i relation til klima og miljø, kunder, medarbejder, leverandører, det omkringliggende samfund og etik. Af rapporten fremgår også, hvilken strategisk tilgang der er lagt for arbejdet med samfundsansvar, målsætninger samt de indsatser og resultater, der er opnået i DSB i God læselyst Jacob Kjær Konstitueret administrerende direktør

7 7 Samfundsansvar i et strategisk perspektiv DSB ønsker at tage et aktivt medansvar for samfundsmæssige udfordringer. Ansvarlighed over for DSB s kunder, medarbejdere, samfundet og miljøet er en integreret del af DSB s forretning og drift var et udfordrende år for DSB 2011 har på mange måder været et udfordrende år for DSB på grund af problematikken omkring DSBFirst. Udfordringerne har medført reetablering af et solidt grundlag for den videre forretningsmæssige udvikling af koncernen. Som konsekvens har der været fokus på de aktiviteter, der er fundamentet i et arbejde med samfundsansvar. DSB vil have orden i eget hus samtidig med, at det forretningsmæssige fokus sikrer grundlaget for den fremtidige forretning. Konkret har DSB arbejdet med udformning af et sæt etiske regler, ansvarlig leverandørstyring, strategiske partnerskaber og forbedring af datavaliditet. Det strategiske afsæt for samfundsansvar På baggrund af interviews med DSB s chefer og ledere samt interessenter besluttede DSB s ledelse i 2008 at systematisere arbejdet med samfundsansvar i 5 overordnede områder: Miljø og Klima, Kunder, Medarbejdere, Leverandører samt Samfund og Etik. For hvert område er der udarbejdet en målsætning. De 5 områder, målsætninger, indsats og resultater for 2011 er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Fokusering i DSB s arbejde med samfundsansvar For at sikre en tydelig sammenhæng mellem DSB s forretningsmæssige mål og arbejdet med samfundsansvar, skærpede DSB i 2010 yderligere fokus i arbejdet med samfundsansvar. Det blev til en strategi for samfundsansvar. Strategien afspejler de 5 områder og er præget af en forretningsorienteret tilgang. Det betyder, at DSB vil prioritere og udvikle de områder, hvor DSB kan varetage sit samfundsansvar i kraft af produktet (toget) og virksomhedskulturen. Arbejdet med samfundsansvar skal være afspejlet i de forretningsmæssige mål, og der sigtes mod, at arbejdet med samfundsansvar giver forretningsmæssige fordele. Samtidig skal DSB være en ansvarlig virksomhed, der har orden i eget hus. Det betyder også, at DSB i arbejdet med samfundsansvar har været nødt til at træffe nogle fravalg eksempelvis i forhold til hvilke organisationer, der kan være strategiske samarbejdspartnere. Ledelsesfokus i arbejdet med samfundsansvar Siden 2009 har den ledelsesmæssige struktur bestået af et CSR Board, CSR på tværs og CSRenheden. Se evt. mere på dsb.dk/csr.

8 8 Medlemskaber For at understøtte DSB s arbejde med samfundsansvar indgår DSB som medlem i udvalgte organisationer. FN s Global Compact er et eksempel. Andre er UIC og Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. International Union of Railway s DSB underskrev i 2010 International Union of Railways s (UIC) Declaration on Substainable mobility and transport. I deklarationen giver UIC deres bud på en fortolkning af FN s Global Compact. Underskriften af UIC s deklaration er en bekræftelse og en støtte til UIC s arbejde, for at skabe opmærksomhed om toget, som en bæredygtig transportform. Arbejdet med samfundsansvar i 2012 For en virksomhed som DSB, der er i kontakt med store dele af befolkningen hver dag, er der mange steder at tage fat i arbejdet med samfundsansvar. I 2012 vil der fortsat være fokus på at skabe orden i eget hus via blandt andet udrulning af etiske regler til alle medarbejdere og ansvarlig leverandørstyring. Det sker i dialog med henholdsvis medarbejdere og leverandører. For mere information om DSB s produkter, ejerskab og organisatoriske profil henvises til DSB s Årsrapport Virksomhedsforum for Socialt Anvar DSB er medlem af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og er gennem netværket med til at rådgive Beskæftigelsesministeren om integration af minoriteter på det danske arbejdsmarked. Gennem VFSA påvirker DSB også hvilke nationale aktiviteter, der igangsættes for at fremme integrationen på arbejdsmarkedet. Det er fx projekter som High Five og Route 25, som har fokus på at få unge med kriminel baggrund i beskæftigelse.

9 9 Miljø og Klima Vi tager ejerskab for løbende miljø og klimaforbedringer af togprodukter og driften af vores virksomhed. Vi er miljømæssigt innovative i forhold til togprodukterne. Toget er et af de mindst miljøbelastende transportmidler, og DSB har som langsigtet mål, at toget er CO2-neutralt i Men toget kan allerede nu være med til at løse en del af Danmarks CO2-udfordring. Med vedtagelsen af En grøn transportpolitik i januar 2009, Transportministeriets debatoplæg En jernbane i vækst fra september 2009 og Transportministeriets arbejde med en ny jernbanestrategi er der tydelige signaler om, at den kollektive trafik, med toget som rygraden, skal løfte en del af samfundets transportbehov. Målet er i debatoplægget, at den kollektive trafik skal fordobles frem til Jo flere der vælger toget, jo bedre udnyttes togets miljømæssige fordele. CO2-udledning for 12 km tur i Hovedstadsområdet kg pr. person Grøn strøm = 0 S-tog Bus Bil CO2-udledning Aalborg - København kg pr. person En fordobling af antallet af passagererkunder kræver en målrettet indsats. Kunderne skal opleve den kollektive trafik som et attraktivt alternativ, jernbanenettet skal moderniseres og udbygges, og der skal være tilstrækkelig kapacitet. Med DSB s mange kundevendte tiltag og investeringer i bl.a. nyt signalsystem, nye spor og tog ligger målet om en fordobling af passagerer i den kollektive trafik inden for mulighedernes grænser IC3 Lyn IC4 Lyn BIl (Bro) Fly+Taxi Toget har et lavere energiforbrug per personkilometer, og en stor del af DSB s tog har mulighed for at køre på strøm produceret fra vedvarende energi.

10 10 Lettere tilgængelighed til toget For at fremme kombinationen af cykel/bil og tog arbejder DSB med at forbedre parkeringsforholdene for både cyklister og bilister. På kort sigt har DSB et forbedret togproduktet i støbeskeen og på længere sigt åbner den grønne transportpolitik for forbedringer af jernbanen med mulighed for reduktion af rejsetiden alt sammen tiltag, der gør toget mere attraktivt. En grøn transportpolitik I forbindelse med En grøn transportpolitik indgik DSB en tillægsaftale med Transportministe-riet, der betyder, at DSB forpligter sig til at etablere parkeringspladser for såvel bilister som cyklister med henblik på at sikre en god adgang til og fra toget og dermed få flest mulige passagerer til at benytte jernbanen. DSB har siden 2009 etableret 700 parkeringspladser og cykelparkeringer. I løbet af udvider DSB yderligere. Formel M DSB deltager i projektet Formel M, der har til formål at forankre mobility management tilgangen i dansk transportplanlægning. Sigtet er at påvirke valget af transportmiddel mod mindre energiforbrugende transportformer og mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Projektet består af 17 demonstrationsprojekter i 6 kommuner, der skal ændre vaner og reducere udledningen af CO2 blandt andet gennem transportplaner i lokale erhvervsnetværk og for kommunernes egne aktiviteter. Tag cyklen med toget Kombinationen af tog/cykel er en oplagt mulighed for mere miljøvenlig transport. Det har i 2011 været muligt at tage cykler med i alle tog, og i S-tog er det gratis. I 2011 har det betydet ca. 2 procent flere rejsende med S-toget. På 5 udvalgte S-togsstationer har DSB testet cykelpumper. Resultatet var så positivt, at det er besluttet at installere cykelpumper på alle S-togsstationer i de næste år. Alle de S-togsstationer, der ikke allerede havde cykelslisker, fik installeret slisker i Pilotprojektet skal skabe beslutningsgrundlaget for, om DSB sammen med Avis og Better Place vil etablere en eldelebilsordning ved en række større danske togstationer. Koblingen mellem kollektiv og personlig transport er et eksempel på, hvordan DSB bidrager til en bæredygtig fremtid på transportområdet. Kunderne tilbydes en miljøvenlig transportform på hele rejsen. Klimaindsatsen i 2011 DSB vedtog i 2009 en klimastrategi, hvor målet er at være CO2-neutral i På kort sigt satser DSB på en reduktion af energiforbruget, og på længere sigt vil DSB arbejde for, at togene kører på vedvarende energi. DSB s samlede energiforbrug for 2011 er steget med ca. 2 procent i forhold til Det skyldes et øget elforbrug til fjern- og regionaltog og i DSB s bygninger og faste anlæg. Fjern- og regionaltog Dieseltogene har et uændret energiforbrug pr. pladskilometer, mens eltogene har brugt 2 procent mere energi pr. pladskilometer. Årsagen til stigningen er primært, at den uregelmæssige kørsel på Kystbanen i 2011 har betydet en stigning i det relative forbrug pr. pladskilometer for Øresundstogene. Der har været flere rejsende i dieseltogene, og energiforbruget pr. personkilometer er faldet med 3 procent. Omvendt har der været et fald i belægningen i togene på Kystbanen, hvilket sammen med det stigende energiforbrug medfører en stigning på 12 procent i energiforbruget pr. personkilometer. Udvikling i el- og dieselforbruget pr. personkilometer Index Elbiler Sammen med Better Place deltager DSB i et EUstøttet pilotprojekt om kombinationen af tog og eldelebiler Fra 2012 vil det være muligt for udvalgte virksomheder at bestille en elbil på henholdsvis Skanderborg og Høje Taastrup sammen med togbilletten. Eldrevet fjernog regionaltog Dieseldrevet fjernog regionaltog S-tog

11 11 i energiforbrug og CO 2 -udledning 2011 ift Udviklingen i i energiforbrug og og CO CO 2 2 -udledning ift. ift Energiforbrug pr. Energiforbrug pr. CO 2 -udledning pr. pladskilometer Energiforbrug pr. pr. personkilometer Energiforbrug personkilometer pr. pr. CO CO 2 2 -udledning pr. pr. Fjern- og regionaltog pladskilometer personkilometer personkilometer Fjern- Fjern- Dieseltog og regionaltog 0% -3% -3% Dieseltog Eltog Dieseltog 2% 0% 0% 12% -3% -3% 0% -3% -3% S-tog Eltog Eltog -10% 2% 2% -12% 12% 12% 0% 0% 0% S-tog S-tog -10% -10% -12% -12% 0% 0% S-tog CO2-udledning S-tog har i 2011 kørt længere på literen, idet DSB s samlede CO2-udledning er samlet faldet i S-tog S-tog energiforbruget pr. pladskilometer er faldet med 2011 i forhold CO2-udledning til S-tog 10 S-tog procent. har har i 2011 S-togs i 2011 kørt totale kørt kørestrømforbrug længere på på literen, idet idet DSB s DSB s samlede CO2-udledning er er samlet faldet faldet i i CO2-udledningen fra det direkte energiforbrug er faldet energiforbruget med 4 procent pr. pr. på pladskilometer trods af, at produktionen er er faldet faldet med med i i forhold til til faldet lidt set i forhold til Det skyldes, at 10 er 10 steget procent. med 7 S-togs procent totale totale flere togsætkilometer. kørestrømforbrug er er DSB har brugt mindre benzin og diesel til biler og Faldet skyldes, at det har været varmere (21 pro- CO2-udledningen fra fra det det direkte energiforbrug er er faldet faldet med med 4 4 procent på på trods trods af, af, at at produktionen varevogne. Til gengæld er kilometer som medarbejderne, faldet faldet cent færre graddage end i 2010) og at S-tog har i forbindelse lidt lidt set set med i i forhold arbejdet, til til har kørt i Det Det skyldes, at at er er steget med med 7 7 procent flere flere togsætkilometer. tilpasset temperaturen i passagerafsnit i forhold egne biler DSB steget DSB har har tilsvarende. brugt brugt mindre benzin og og diesel diesel til til biler biler og og til Faldet udetemperaturen. skyldes, at det Da det der har har samtidig været været har varmere været (21 en (21 procent stigning cent færre færre i antallet graddage af passagerer end end i 2010) i 2010) i S-togene at er at S-tog fal- S-tog har har CO2-udledningen fra udvalgte transportunderlevebejderne, i i forbindelse med med arbejdet, har har kørt kørt i i det tilpasset i energiforbrug temperaturen pr. personkilometer i i passagerafsnit på 12 i i forhold randører er faldet med 22 procent. Det skyldes pro- varevogne. Til Til gengæld er er kilometer som som medar- egne egne biler biler steget tilsvarende. procent. primært, at der i 2011 har været færre sporarbejder end i 2010, og dermed har færre erstatnings- Energiforbrug stigning i i antallet i bygninger af af passagerer og faste i anlæg i S-togene er er fal- fal- til til udetemperaturen. Da Da der der samtidig har har været været en en busser været CO2-udledningen indsat. Desuden er fra fra rejsemønsteret udvalgte transportunderleverandører anderledes faldet faldet i 2011 med med end 22 i 2010, 22 procent. idet Det Det skyldes det Elforbruget det i i energiforbrug i DSB s bygninger pr. pr. personkilometer og faste anlæg på på for skolerejser steget med 9 procent. procent. der har været primært, færre skolerejser at at der der i 2011 i med 2011 har færgen har været været til færre færre sporarbej- der og der flere end end har i 2010, i været 2010, og i busser, og dermed har har en færre færre erstatnings- Bornholm Halvdelen af den samlede stigning skyldes opsætning af udstyr til rejsekortet. busser været været indsat. Desuden er er rejsemønsteret Elforbruget i DSB s i DSB s bygninger og og faste faste anlæg anlæg er er lavere CO2 Energiforbrug i i bygninger og og faste faste anlæg udledning pr. tur. CO2-udledning for fordelt for skolerejser på kilde anderledes i 2011 i 2011 end end i 2010, i 2010, idet idet Ton På steget flere med værkstedsområder med 9 9 procent. har der i 2011 været der der har har været været færre færre skolerejser med med færgen til til en større produktion grundet store projekter som Bornholm og og flere flere har har været været i i busser, der der har har en en eksempelvis Halvdelen af vedligehold af den den samlede af Flytoget stigning og færdiggørelse af IC4. Den lange vinterperiode primo 2011 transport skyldes ning ning af af udstyr til til rejsekortet. opsæt lavere CO2 CO2 udledning pr. pr. CO2 tur. fra tur. udvalgte har betydet, at der har været behov for mere underleverandører CO CO CO2 fra indirekte elopvarmning af tog inden afgang end sædvanligt. 2-udledning fordelt fordelt på på kilde kilde Ton Ton energiforbrug På Dog På flere flere elforbruget værkstedsområder flere steder faldet har har der i der 2011 i 2011 i 2011 som været været følge af en målrettet indsats. CO2 fra direkte en en større større produktion grundet store store projekter som som energiforbrug eksempelvis vedligehold af af Flytoget og og relse relse færdiggø- DSB direkte og indirekte energiforbrug CO2 CO2 fra fra udvalgte udvalgte GJ af af IC4. IC4. Den Den lange lange vinterperiode primo primo transport transport har har betydet, at at der der har har været været behov for for mere mere underleverandører CO2 CO2 fra fra indirekte indirekte elopvarmning af af tog tog inden inden afgang end end sædvanligt. energiforbrug Dog Dog er er elforbruget flere flere steder faldet faldet i 2011 i 2011 som som Varme følge følge af af en en målrettet indsats. CO2 CO2 fra fra direkte direkte El i bygninger energiforbrug Biler og varevogne DSB DSB direkte direkte og og indirekte indirekte energiforbrug El til tog GJ GJ Diesel til tog Varme Varme El i El bygninger i bygninger Biler Biler og varevogne varevogne El til El tog til tog Diesel Diesel til tog til tog

12 12 Energieffektiviseringer DSB arbejder løbende for at mindske miljøbelastningen fra togdriften en række tekniske og adfærdsmæssige tiltag. Ændret software på S-togene For at spare energi til kørestrøm har DSB udviklet S-togets software. Det medfører, at: Ventilationen bliver reduceret til 2/3, når toget ikke er fyldt med kunder. Det sparer energi til opvarmning af den indsugede friskluft. Der ikke bliver brugt energi til opvarmning af toget samtidig med acceleration. Det betyder et mindre strømtræk og tabet af energi i køreledningerne bliver mindre. En optimering af automatik omkring belysning. Den nye software vil blive implementeret i foråret 2012, og det forventes at medføre en årlig besparelse på ca. 3,7 GWh eller ca. 3 procent af det samlede energiforbrug til kørestrøm til S-tog. GreenSpeed- et værktøj til lavere energiforbrug DSB vil køre togene, så de bruger mindst mulig energi, samtidig med at de overholder køreplanen. DSB har derfor udviklet en GPS baseret applikation, der giver lokomotivførerne opdateret information om hvilken hastighed, der er nødvendig for at overholde tidsplanen. Med systemet forventer DSB færre accelerationer og bremsninger. Testkørsler har vist et besparelsespotentiale på op til 15 procent af energiforbruget på enkelte strækninger, og DSB vurderer derfor, at en samlet besparelse på 10 procent er realistisk. I 2011 er GPS-modulet blevet installeret i alle tog (undtagen S-tog, Øresundstog, MR-tog og IC4-tog) og lokomotivførerne er blevet uddannet i brugen af GreenSpeed. DSB forventer at kunne se en effekt af GreenSpeed i løbet af Besparelser i bygninger og faste anlæg DSB har indgået et Klimapartnerskab med DONG Energy. Der er identificeret et besparelsespotentiale på ca. 8 GWh svarende til en besparelse på 6 procent af energiforbruget i DSB s bygninger. Bl.a. er der peget på energibesparelser ved udskiftning af cirkulationspumper til energisparepumper, nye rulletrapper med frekvensregulering og LEDbelysning. I 2011 er gennemført få konkrete projekter, og i 2012 arbejder DSB videre med energieffektiviseringer i bygninger. I 2011 har DSB udskiftet tre ældre gasfyr og en fjernvarmecentral. Udskiftningerne har bl.a. medført nye strømbesparende pumper og bedre styringsmuligheder samt en reduktion af vandbeholderne forbundet med fjernvarmecentralen. Det forventes, at udskiftningerne vil medføre en besparelse på ca. 20 procent af fjernvarmeforbruget på hver lokalitet. DSB har ligeledes opsat nye vinduer med et lavere varmetab og installeret frekvensomformere til ventilationsanlæg med en forventet elbesparelse på procent for det enkelte ventilationsanlæg. Reduktion af lokale gener Toget giver anledning til gener for naboer til jernbanen i form af støj og røg. Antallet af støjklager til DSB er på samme niveau som sidste år. I 2011 DSB modtog 36 klager over støj mod 42 i klager omhandlede S-tog, og 20 klager omhandlede fjern- og regionaltog. Flere af klagerne vedrørende S-tog skyldes, at det målesystem DSB anvender til at udpege hjul, der skal vedligeholdes, var sat ud af drift i en periode pga. sporarbejde. På baggrund af klagerne blev de pågældende tog identificeret, og hjulene blev kontrolleret og vedligeholdt. I forbindelse med en klage over højtalerstøj på Sorgenfri Station gennemførte DSB efter aftale med miljømyndighederne støjmåling. En lignende henvendelse omkring Skovlunde Station har medført, at de yderste højtalere på perronen er blevet slukket. For fjern- og regionaltog er de fleste klager relateret til tog, der holder i tomgang tæt på bebyggelse. DSB følger løbende op på overholdelse af interne regler. På Grenåbanen er der igangsat et projekt med udskiftning til en anden type bremseklodser på Desirotogene for at reducere støjgenerne fra bremsende tog. Forsøget er endnu ikke afsluttet. DSB har set et fald i antallet af klager over røg, idet vi i 2011 modtog 6 klager mod henholdsvis 13 og 14 i 2010 og Røgen stammer fra det ældre dieselmateriel, hvor smøreolie forbrændes i motoren og giver anledning til en røg, der lugter meget. DSB har de sidste par år haft fokus på at mindske smøreolie i motoren, men det er ikke lykkedes at undgå problemet helt. DSB har i 2011 ikke modtaget påbud eller varsling af påbud.

13 13 Reduktion af røggener I 2011 monterede DSB katalysatorer på 6 MRtogsæt. Katalysatorerne mindsker udledningen af HC, partikler og opacitet (uigennemskinnelighed), hvilket betyder mindre sort røg. I 2011 monterede DSB ligeledes emissionskit på 20 ME-lokomotiver. Emissionskittet sænker lokomotivernes udledning af kvælstof og sod. Emissionskittet giver en reduktion på udledningen af NOx på 34 procent og udledningen af partikler falder med 37 procent. Se mere omkring DSB s miljøindsats på dsb.dk/csr.

14 14 Kunder Kunderne skal opleve det som miljørigtigt, trygt og lige til at tage toget, bruge vores stationer og komme i dialog med DSB. Kunderne skal opleve, at vi tager ansvar for dem. Dialog med kunderne Dialog med kunderne og information fra kunderne om deres oplevelse af DSB er central for DSB s udvikling. Dialogen sker blandt andet på møder med pendlerne, dialog mellem kunder og DSB s ledelse og medarbejdere. Information indsamles systematisk via kundeundersøgelser. Et nyt tiltag i 2011 er DSB s nye kundeambassadør. Kundeambassadør I 2011 ansatte DSB sin første kundeambassadør, som skal tage sig af de kundeklager, hvor kunder ikke er enige i den afgørelse, DSB s Kundecenter træffer. Samtidig skal kundeambassadøren tage sager op på eget initiativ, hvis der for eksempel tegner sig et mønster i klagerne, eller hvor specifikke sager fordrer øget opmærksomhed. DSB s kundeambassadør er for tiden ved at undersøge, hvordan processen omkring uddannelseskortet kan forbedres. Trygge kunder DSB s kunder skal kunne føle sig trygge både i toget og på stationerne. DSB s overvågningscentral i Servicecenter S-tog har siden efteråret 2009 bidraget til at øge trygheden for kunder og medarbejdere på S-togsnettet. Via kameraer fordelt på alle S-togsstationer holder overvågningscentralen næsten hele døgnet øje med, hvad der foregår på stationer og i 7-Eleven-butikkerne. Fra centralen kan der kaldes direkte op til S- togsrevisorer, lokomotivførere og de vagter, der er placeret på udvalgte stationer eksempelvis på Køge Bugt-banen og omvendt. Overvågningscentralen kan også alarmere politiet ved eksempelvis hærværk og røverier og give politiet et signalement med det samme. Tilfredshed med tryghed i toget Fjern- & Regionaltog og S-tog Indeks (skala 1-10) 8,70 8,60 8,50 8,40 8,30 8,20 8,10 8,00 7,90 7,80 7,70 2. halvår halvår halvår halvår halvår 2011 F&R-tog S-tog I 2011 har S-tog grebet ind over for over 500 potentielt farlige situationer via overvågningscentralen.

15 15 Tilfredshed med tryghed på stationer Fjern- & Regionaltog og S-tog Indeks (skala 1-10) 7,80 7,60 7,40 7,20 7,00 6,80 6,60 2. halvår halvår halvår 2009 F&R-tog 1. halvår 2010 S-tog 2. halvår halvår halvår 2011 Samarbejde med Natteravne giver tryghed for kunderne DSB har igennem flere år haft et tæt samarbejde med Natteravnene. Natteravnene kører gratis med alle DSB s tog, og DSB hjælper med at hverve nye Natteravne. Derudover stiller DSB S-tog lokaler til rådighed for Natteravnene på udvalgte stationer, byder på kaffe i 7-Eleven butikkerne, når Natteravnene er på vagt, og sponserer bolsjer, som kan uddeles til de unge. For DSB betyder samarbejdet, at gruppen med de gule jakker skaber tryghed i det offentlige rum i aften- og nattetimerne fredag og lørdag. Erfaringer fra hele Norden viser, at Natteravnenes indsats øger trygheden i væsentlig grad både i og uden for toget. Natteravnenes tilstedeværelse lægger normalt en dæmper på gemytterne - samtidig med, at det bliver oplevet positivt af de unge, at voksne interesserer sig for dem. Se mere omkring DSB s kunder, kundeambassadøren og DSB s dialog med kunderne i DSB s Årsrapport 2011.

16 16 Ansvarlig leverandørstyring DSB vil proaktivt sikre og udvikle en ansvarlig samhandel med vores leverandører og forretningsforbindelser. DSB forventer, at leverandører lever op til DSB s Code of Conduct og FN's Global Compact. Code of Conduct er DSB s politik for samarbejde med leverandører og beskriver, hvilke forventninger DSB har til leverandører hvad angår forhold som miljø, arbejdsmiljø og samfundsansvar (CSR). Alle leverandører bliver gjort opmærksomme på DSB s Code of Conduct, når de indgår aftaler med DSB. DSB vil påvirke leverandører til at have fokus på miljø, arbejdsmiljø og andre relevante CSR dilemmaer i deres forretning. Leverandøranalyse I 2011 har DSB gennemført en analyse af leverandørernes etiske adfærd med henblik på at vurdere i hvor høj grad leverandørerne lever op DSB s Code of Conduct. Undersøgelsen har blandt andet afdækket leverandørernes fokus på miljø, arbejdsmiljø og samfundsansvar. Med undersøgelsen har DSB opnået en viden om, hvor der er behov for en dialog om, hvilke standarder leverandørerne bør leve op til for at matche DSB s standarder. Undersøgelsen er gennemført blandt leverandører, der har rammeaftale med DSB. På baggrund af undersøgelsens resultater og en risikobetragtning har DSB udpeget 13 leverandører, som vil blive opfordret til at redegøre for forbedringstiltag indenfor miljø, arbejdsmiljø eller samfundsansvar. Undersøgelsen har ikke givet anledning til, at DSB har indstillet samarbejdet med nogle af de nuværende leverandører. DSB har i 2011 ikke haft kritiske sager i relation til samfundsansvar hos de leverandører, der samarbejdes med. Prækvalificering af leverandører DSB har i efteråret 2011 indført et nyt prækvalificeringssystem (TransQ), der vil medføre en forenkling af udbudsprocessen. Alle nuværende store og strategiske leverandører prækvalificeres, og fremadrettet vil en række potentielle leverandører blive prækvalificeret. Gennem prækvalifikation i TransQ vil alle leverandører skulle svare på en række spørgsmål om miljø, arbejdsmiljø og samfundsansvar. Dermed opnår DSB på sigt, at en meget stor del af leverandørerne er screenet og lever op til DSB s standarder. Centralisering af indkøb i DSB Indsatsen overfor ansvarlig leverandørstyring er blevet styrket primo 2012, hvor Central Shared Service blev etableret i DSB s koncernindkøbsfunktion. Formålet er at centralisere alle indkøb i DSB, så alle indkøb bliver behandlet via Central Shared Service. Omlægningen betyder, at antallet af leverandører reduceres.

17 17 Medarbejdere DSB vil være en attraktiv arbejdsplads, hvor mangfoldighed betragtes som en styrke. Vi vil understøtte mangfoldighedsarbejdet som en samfundsbevidst handling. Vi vil aktivt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. DSB vil være hver enkelt medarbejders foretrukne arbejdsplads. Som et led i at nå ambitionen arbejder DSB med mangfoldighed i de seks dimensioner, som Institut for Menneskerettigheder anvender: køn, alder, etnisk oprindelse, religion, handicap/helbred og seksuel orientering. DSB har indsatser på alle seks dimensioner. Som følge af de økonomiske udfordringer i 2011, er der indført ansættelsesstop i hele DSB. Det har vanskeliggjort muligheden for at leve op til målsætningerne på mangfoldighedsarbejdet, da der ikke har været mulighed for at ansætte på særlige vilkår eller ansætte medarbejdere ud fra et integrationshensyn. Det betød, at DSB i 2011 ikke opfyldte de mål, der var sat om at ansætte udsatte grupper via High Five projektet, via Specialisterne og via integrations- og oplæringsstillinger. Mangfoldighed Mangfoldighedsarbejdet har i 2011 været målrettet de medarbejdere, der allerede er ansat i DSB, og indsatserne har særligt været fokuseret på flere kvinder i ledelse og seksuel orientering. MIA-prisen (Mangfoldighed I Arbejdslivet) DSB vandt i 2011 prisen for Mangfoldighed i Arbejdslivet i kategorien store virksomheder. Dommernes begrundelse var: DSB har på forbilledlig vis formået at integrere den brede forståelse af mangfoldighed med alle 6 diskriminationsgrunde i hele virksomheden, og måle og evaluere systematisk på disse indsatser. Med denne mangfoldighedsstrategi udviser DSB en oprigtig vision om at ville afspejle samfundet. DSB s stærke strategiske og meget inspirerende indsatser på mangfoldighedsområdet sammen med den brede forståelse af mangfoldighed gør at dommerkomitéen kårer DSB til vinder af MIAprisen Køn Kvinder i ledelse DSB har siden 2010 arbejdet målrettet med at øge andelen af kvindelige ledere, og underskrev i 2010 også Ligestillingsministeriets charter for flere kvinder i ledelse. Ved udgangen af 2011 var det

18 18 DSB s mål at have minimum 30 procent kvindelige chefer og ledere på alle niveauer, dog undtaget topledelsesniveau. Målet afspejler den kønsfordeling, der i øvrigt er i DSB. For at øge andelen af kvindelige ledere er der: oprettet et netværk for kvindelige ledere krav til rekrutteringsfirmaer om, at minimum 30 procent af de kandidater, DSB præsenteres for, er kvinder. Fra 2010 til 2011 har DSB fået flere kvinder i topledelsen, mens der har været en lille nedgang i andelen af kvindelige mellemledere og 1. linjeledere. Andelen af kvindelige ledere er dog fortsat over målet på de 30 procent. Udvikling i andel af kvinder i ledelse Procent Topledelse Mellemledere 1. linje ledere For 2011 er DSB overgået til ny opgørelsesmetode for andel af kvindelige ledere. Topledelse er defineret ved DSB s koncernledelse og underdirektører, mellemledere er ledere på chefniveau, der er ledere for ledere, men ikke på topledelsesniveau. 1. linjeledere har udelukkende medarbejderansvar. Seksuel orientering DSB vil også være en attraktiv virksomhed for de 5-10 procent af befolkningen, som ikke er heteroseksuelle. DSB s netværk for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner deltog i august 2011 med stor succes i Copenhagen Pride. Det var første gang DSB deltog med minitog, dragqueen, Harry og Solvej og 140 glade kolleger. Pride-optoget er den mere synlige del af DSB's indsats for at skabe en mangfoldig arbejdsplads med plads til alle. Indsatsen har ført til, at DSB er nomineret til homoprisen AXGIL 2012 i kategorien ERHVERVSPRI- SEN. DSB s LBTG netværk består af 45 personer, der løbende mødes. Netværket er medarbejderdrevet. Forventninger til fremtiden I 2011 er hensigten at køre et før-lederforløb for nydanskere ansat i DSB. Formålet med uddannelsesforløbet er, at gøre nydanske medarbejdere opmærksomme på ledelse som en karrieremulighed. Et sundt og godt arbejdsmiljø DSB arbejder med sundhed for at øge medarbejdernes trivsel både på arbejdspladsen og i privatlivet, og derigennem øge virksomhedens konkurrenceevne. Sundhed handler om mere end at sikre, at arbejdsmiljøet ikke er sundhedsskadeligt. Sundhed er også et spørgsmål om at forebygge dårlig livsstil gennem fokus på trivsel, kost og motion. DSB ønsker at fremme en sundhedskultur, der hjælper den enkelte medarbejder til at træffe sunde valg. Sundhedskulturen understøttes bl.a. af DSB s sundhedspolitik og kantinepolitik. Fitness til medarbejderne I 2011 fortsatte tilbuddet om et betalt fitness medlemskab til medarbejderne. Pr. 31. december 2011 var medarbejdere tilmeldt fitnessordningen, hvor medarbejderen skal træne minimum en gang ugentlig for at opnå det gratis medlemskab. Helbredsundersøgelse DSB tilbyder alle medarbejdere en helbredsundersøgelse hvert 2. år. I perioden tog medarbejdere imod en helbredsundersøgelse. I perioden var det medarbejdere, der fik et helbredstjek. Desuden er 192 medarbejdere blevet tilbudt en opfølgende undersøgelse, på baggrund af kritiske resultater i første

19 19 undersøgelse. 166 medarbejdere har taget imod dette tilbud. Certifikat for godt arbejdsmiljø Gennem de seneste år har DSB arbejdet målrettet på at indføre et ambitiøst ledelsessystem for arbejdsmiljø i alle enheder i hele organisationen. I december 2011 blev Kort & Godt A/S arbejdsmiljøcertificeret, og dermed er hele DSB certificeret efter det internationalt anerkendte certifikat for arbejdsmiljøledelse OHSAS 18001:2008. Det betyder, at hovedparten af DSB s medarbejdere nu er omfattet af et ledelsessystem, der systematisk følger op på alle arbejdsmiljøforhold fysiske såvel som psykiske. DSB vil stadig arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet yderligere, og DSB s uvildige auditorer følger løbende op på implementering af eksempelvis nye lovkrav. Effekten af det systematiske arbejde med arbejdsmiljø ses både på sygefravær og antallet af anmeldte arbejdsskader. Fraværsdage pr. medarbejder Antal dage (gennemsnit) 12,5 12 Anmeldte arbejdsskader Antal Arbejdsskader m. fravær Arbejdsskader u. fravær Arbejdsskader i alt Kolleganetværk DSB har i 2011 fortsat et kolleganetværk i henholdsvis On-Board Service, S-tog og Togproduktion. Kolleganetværkspersonerne er frivillige og valgt blandt kollegerne, og er trænet i at yde støtte og hjælp til en kriseramt kollega. Kriser der kan have sit udspring i såvel arbejdsrelaterede som private årsager. Kolleganetværkspersonerne har naturligvis tavshedspligt og støtter med at søge professionel hjælp, når der også er behov for det. 11, ,5 Under denne rapports Nøgletal ses et udvalg af resultaterne med mangfoldighedsarbejdet. 10 9, Mål Fraværsdage

20 20 Samfund og etik DSB vil være en aktiv medspiller i samfundet og konstant udvikle og arbejde med samfundsansvar. Vi vil stille de samme krav til os selv, som vi stiller til vores forretningsforbindelser, og vi vil sikre, at vi lever op til dem. Etik I løbet af efteråret 2011 har DSB s ledelse med involvering af de faglige organisationer og en række fagområder udviklet et sæt etiske regler. Reglerne skal gælde for alle DSB s medarbejdere. Reglerne beskriver, hvordan DSB samarbejder med eksterne partnere, hvordan DSB håndterer forsøg på bestikkelse, hvordan DSB ser på gaver og arrangementer, reglerne for støtte til velgørenhed samt DSB s forventninger til alle medarbejderes integritet og saglighed. De etiske regler vil i 2012 blive udleveret til alle medarbejdere. Resultaterne af have et sæt etiske regler forventer DSB tidligst at kunne rapportere om ultimo 2012 eller i Samfund DSB har altid været socialt engageret i det omkringliggende samfund gennem en række velgørende aktiviteter. I dag bliver social ansvarlighed til virkelighed gennem forskellige partnerskabsaftaler, som har en forretningsmæssig betydning for DSB. DSB har udvalgt hjemløseorganisationerne omkring Københavns Hovedbanegård, Natteravnene, Børns Vilkår og Verdens Bedste Nyheder som strategiske partnere. Det giver mest værdi både for partnerne og for DSB. Effekten af de strategiske samarbejder måler DSB gennem udvalgte forretningsmål som fx tryghedsoplevelsen hos kunderne, fravær og arbejdsskader og gennem befolkningens oplevelse af, om DSB støtter gode formål. Resultatet af omdømmemålingen er i en vis udstrækning afhængig af befolkningens generelle oplevelse af DSB. Trods en nedgang i DSB s samlede omdømme, er der i løbet af 2011 sket en stigning i befolkningens oplevelse af, at DSB støtter gode formål. Tilbud til hjemløse omkring Københavns Hovedbanegård På Københavns Hovedbanegård har der i en årrække været daglige udfordringer i mødet mellem servicemedarbejdere og de hjemløse. I 2010 indgik DSB et samarbejde med Hjemløseenheden, Mændenes Hjem, En varm seng, Reden, Gadejuri-

Samfundsansvar. Samfundsansvar

Samfundsansvar. Samfundsansvar SAMFUNDSANSVAR 78 Samfundsansvar Vores formål er at skabe sammenhæng. Sammenhæng mellem A og B. Mellem arbejde og hjem. Mellem Mormor og Viktor. Men også sammenhæng mellem udgifter og indtægter, løfter

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Samfundsansvar I DSB 2010 side 1 af 30. Samfundsansvar i DSB

Samfundsansvar I DSB 2010 side 1 af 30. Samfundsansvar i DSB Samfundsansvar I DSB 2010 side 1 af 30 Samfundsansvar i DSB Indholdsfortegnelse Samfundsansvar en naturlig del af DSB 3 Vores samfundsansvar i et strategisk perspektiv 4 DSB s organisatoriske profil 6

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

I Semler Gruppen ønsker vi at udvise social ansvarlighed, både i og uden for organisationen.

I Semler Gruppen ønsker vi at udvise social ansvarlighed, både i og uden for organisationen. CSR i Semler Gruppen I Semler Gruppen ønsker vi at udvise social ansvarlighed, både i og uden for organisationen. Vi er vores samfundsansvar bevidst og er involveret i en række velgørende aktiviteter -

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos Stena Recycling A/S Vi tror på, at affald er begyndelsen til nyt... Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik

CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik 10.1 Tabel 1 Ambitioner og målepunkter i 2015 for Movias samfundsansvar 1. Passagertal for busser Movias hele virke og eksistensberettigelse er at levere nødvendige og efterspurgte public service ydelser

Læs mere

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende nordiske virksomheder inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med Norden som hjemmemarked arbejder NCC i hele værdikæden udvikler og opfører boliger, kommercielle ejendomme, industriejendomme

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Klimaregnskab 2011. Forsikring & Pension

Klimaregnskab 2011. Forsikring & Pension Klimaregnskab 2011 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 12 % fra 2010 til 2011. Det skyldes dels en varmere vinter, men også et større fokus på vores adfærd. Begge dele fører os nærmere vores mål om,

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå

Læs mere

Inspirationsmøde om transport

Inspirationsmøde om transport Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads

Læs mere

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 11-06-2015 ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 9. Juni 2015 11-06-2015 Entreprenørudvalgsmøde 2 SIDEN SIDST - BESTYRELSEN Forsøg med mobilbetaling i bybusserne i Horsens Midttrafik påtager sig ansvar for erstatningskørsel

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Deloitte - Kvinder i karriere

Deloitte - Kvinder i karriere Deloitte - Kvinder i karriere Mål og handlingsplan Koncern HR Indhold Deloitte Strategisk forankring Formål Vi tror på Den organisatorisk forankring Status på projektet Charter for flere kvinder i ledelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

DSB s ÅRSREGNSKAB 2010

DSB s ÅRSREGNSKAB 2010 DSB s ÅRSREGNSKAB 2010 Den 18. marts 2011 Mogens Granborg, Bestyrelsesformand Klaus Pedersen, Konst. adm. direktør ƒ Pressemeddelelse og forvaltningspåtegning ƒ Årsregnskab ƒ Spørgsmål Forbehold i Forvaltningsrevisionen

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension Klimaregnskab 2012 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 19 % fra 2011 til 2012. Det betyder, at vi fra 2010 til 2012 har reduceret vores CO 2 udledning med 29 %. Det skyldes i høj grad, at miljødeklarationerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere