Samfundsansvar 2 Samfundsansvar i DSB 3 Samfundsansvar i et strategisk perspektiv Samfundsansvar 5 Klima og Miljø 6 Samfundsansvar i DSB 10 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsansvar 2 Samfundsansvar i DSB 3 Samfundsansvar i et strategisk perspektiv Samfundsansvar 5 Klima og Miljø 6 Samfundsansvar i DSB 10 7"

Transkript

1

2 Samfundsansvar i DSB 2011

3 3 Samfundsansvar 2 Samfundsansvar i DSB 3 Samfundsansvar i et strategisk perspektiv Samfundsansvar 5 Klima og Miljø 6 Samfundsansvar i DSB 10 7 Kunder Samfundsansvar i et strategisk perspektiv 12 9 Ansvarlig leverandørstyring Miljø og Klima Medarbejdere Kunder Samfund og etik Ansvarlig leverandørstyring 17 Medarbejdere 20 Nøgletal Samfund og etik 19 Anvendt regnskabspraksis 22 Miljønøgletal Nøgletal 24 Anvendt regnskabspraksis 27 Miljønøgletal

4 4

5 Samfundsansvar 5

6 6 Samfundsansvar i DSB Det er DSB s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg. Det kalder vi Rejse med omtanke. En omtanke for miljøet, samfundet og sig selv. DSB s fokus på samfundsansvar i 2011 DSB s finansielle udfordringer har i væsentlig grad præget de forretningsmæssige beslutninger i Derfor har beslutninger om forretningsmæssige tiltag i første omgang fokuseret på at skabe et DSB i balance. Dermed opnår DSB det nødvendige økonomiske fundament for fortsat at udøve et aktivt samfundsansvar med særligt fokus på at skabe bæredygtige kollektive rejseformer, der er tilpasset såvel de miljømæssige, samfundsmæssige og forretningsmæssige behov. Rejse med omtanke Med transport af mere end kunder hver dag har DSB en vital samfundsmæssig opgave. Toget har lavere energiforbrug pr. personkilometer end bilen, og en stor del af togene har mulighed for at køre på strøm produceret fra vedvarende energi. Jo flere der vælger toget, desto bedre bliver togets miljømæssige potentiale udnyttet. I relation til samfundsansvar er DSB mere end en transportvirksomhed med et produkt toget - som kan løse en del af Danmarks CO2-udfordring. DSB vil som en af Danmarks større arbejdspladser gerne bidrage til den positive udvikling i samfundet både i forhold til miljø, etik, arbejdsstyrken og i forhold den sociale udvikling af samfundet. DSB tilsluttede sig derfor i 2009 FN s Global Compact og arbejder målrettet for at leve op til de 10 principper for ansvarlig virksomhedsdrift, som initiativet foreskriver. Ansvarlighed er også en af DSB s centrale værdier. I DSB betyder ansvarlighed en sund forretningsmæssig udvikling af virksomheden, ansvarlig leverandørstyring, socialt ansvar for medarbejdere og samfundet og naturligvis en hensyntagen til miljøet. I denne rapport kan du læse om, hvordan der i 2011 har været arbejdet med DSB s samfundsmæssige ansvarlighed i relation til klima og miljø, kunder, medarbejder, leverandører, det omkringliggende samfund og etik. Af rapporten fremgår også, hvilken strategisk tilgang der er lagt for arbejdet med samfundsansvar, målsætninger samt de indsatser og resultater, der er opnået i DSB i God læselyst Jacob Kjær Konstitueret administrerende direktør

7 7 Samfundsansvar i et strategisk perspektiv DSB ønsker at tage et aktivt medansvar for samfundsmæssige udfordringer. Ansvarlighed over for DSB s kunder, medarbejdere, samfundet og miljøet er en integreret del af DSB s forretning og drift var et udfordrende år for DSB 2011 har på mange måder været et udfordrende år for DSB på grund af problematikken omkring DSBFirst. Udfordringerne har medført reetablering af et solidt grundlag for den videre forretningsmæssige udvikling af koncernen. Som konsekvens har der været fokus på de aktiviteter, der er fundamentet i et arbejde med samfundsansvar. DSB vil have orden i eget hus samtidig med, at det forretningsmæssige fokus sikrer grundlaget for den fremtidige forretning. Konkret har DSB arbejdet med udformning af et sæt etiske regler, ansvarlig leverandørstyring, strategiske partnerskaber og forbedring af datavaliditet. Det strategiske afsæt for samfundsansvar På baggrund af interviews med DSB s chefer og ledere samt interessenter besluttede DSB s ledelse i 2008 at systematisere arbejdet med samfundsansvar i 5 overordnede områder: Miljø og Klima, Kunder, Medarbejdere, Leverandører samt Samfund og Etik. For hvert område er der udarbejdet en målsætning. De 5 områder, målsætninger, indsats og resultater for 2011 er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Fokusering i DSB s arbejde med samfundsansvar For at sikre en tydelig sammenhæng mellem DSB s forretningsmæssige mål og arbejdet med samfundsansvar, skærpede DSB i 2010 yderligere fokus i arbejdet med samfundsansvar. Det blev til en strategi for samfundsansvar. Strategien afspejler de 5 områder og er præget af en forretningsorienteret tilgang. Det betyder, at DSB vil prioritere og udvikle de områder, hvor DSB kan varetage sit samfundsansvar i kraft af produktet (toget) og virksomhedskulturen. Arbejdet med samfundsansvar skal være afspejlet i de forretningsmæssige mål, og der sigtes mod, at arbejdet med samfundsansvar giver forretningsmæssige fordele. Samtidig skal DSB være en ansvarlig virksomhed, der har orden i eget hus. Det betyder også, at DSB i arbejdet med samfundsansvar har været nødt til at træffe nogle fravalg eksempelvis i forhold til hvilke organisationer, der kan være strategiske samarbejdspartnere. Ledelsesfokus i arbejdet med samfundsansvar Siden 2009 har den ledelsesmæssige struktur bestået af et CSR Board, CSR på tværs og CSRenheden. Se evt. mere på dsb.dk/csr.

8 8 Medlemskaber For at understøtte DSB s arbejde med samfundsansvar indgår DSB som medlem i udvalgte organisationer. FN s Global Compact er et eksempel. Andre er UIC og Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. International Union of Railway s DSB underskrev i 2010 International Union of Railways s (UIC) Declaration on Substainable mobility and transport. I deklarationen giver UIC deres bud på en fortolkning af FN s Global Compact. Underskriften af UIC s deklaration er en bekræftelse og en støtte til UIC s arbejde, for at skabe opmærksomhed om toget, som en bæredygtig transportform. Arbejdet med samfundsansvar i 2012 For en virksomhed som DSB, der er i kontakt med store dele af befolkningen hver dag, er der mange steder at tage fat i arbejdet med samfundsansvar. I 2012 vil der fortsat være fokus på at skabe orden i eget hus via blandt andet udrulning af etiske regler til alle medarbejdere og ansvarlig leverandørstyring. Det sker i dialog med henholdsvis medarbejdere og leverandører. For mere information om DSB s produkter, ejerskab og organisatoriske profil henvises til DSB s Årsrapport Virksomhedsforum for Socialt Anvar DSB er medlem af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og er gennem netværket med til at rådgive Beskæftigelsesministeren om integration af minoriteter på det danske arbejdsmarked. Gennem VFSA påvirker DSB også hvilke nationale aktiviteter, der igangsættes for at fremme integrationen på arbejdsmarkedet. Det er fx projekter som High Five og Route 25, som har fokus på at få unge med kriminel baggrund i beskæftigelse.

9 9 Miljø og Klima Vi tager ejerskab for løbende miljø og klimaforbedringer af togprodukter og driften af vores virksomhed. Vi er miljømæssigt innovative i forhold til togprodukterne. Toget er et af de mindst miljøbelastende transportmidler, og DSB har som langsigtet mål, at toget er CO2-neutralt i Men toget kan allerede nu være med til at løse en del af Danmarks CO2-udfordring. Med vedtagelsen af En grøn transportpolitik i januar 2009, Transportministeriets debatoplæg En jernbane i vækst fra september 2009 og Transportministeriets arbejde med en ny jernbanestrategi er der tydelige signaler om, at den kollektive trafik, med toget som rygraden, skal løfte en del af samfundets transportbehov. Målet er i debatoplægget, at den kollektive trafik skal fordobles frem til Jo flere der vælger toget, jo bedre udnyttes togets miljømæssige fordele. CO2-udledning for 12 km tur i Hovedstadsområdet kg pr. person Grøn strøm = 0 S-tog Bus Bil CO2-udledning Aalborg - København kg pr. person En fordobling af antallet af passagererkunder kræver en målrettet indsats. Kunderne skal opleve den kollektive trafik som et attraktivt alternativ, jernbanenettet skal moderniseres og udbygges, og der skal være tilstrækkelig kapacitet. Med DSB s mange kundevendte tiltag og investeringer i bl.a. nyt signalsystem, nye spor og tog ligger målet om en fordobling af passagerer i den kollektive trafik inden for mulighedernes grænser IC3 Lyn IC4 Lyn BIl (Bro) Fly+Taxi Toget har et lavere energiforbrug per personkilometer, og en stor del af DSB s tog har mulighed for at køre på strøm produceret fra vedvarende energi.

10 10 Lettere tilgængelighed til toget For at fremme kombinationen af cykel/bil og tog arbejder DSB med at forbedre parkeringsforholdene for både cyklister og bilister. På kort sigt har DSB et forbedret togproduktet i støbeskeen og på længere sigt åbner den grønne transportpolitik for forbedringer af jernbanen med mulighed for reduktion af rejsetiden alt sammen tiltag, der gør toget mere attraktivt. En grøn transportpolitik I forbindelse med En grøn transportpolitik indgik DSB en tillægsaftale med Transportministe-riet, der betyder, at DSB forpligter sig til at etablere parkeringspladser for såvel bilister som cyklister med henblik på at sikre en god adgang til og fra toget og dermed få flest mulige passagerer til at benytte jernbanen. DSB har siden 2009 etableret 700 parkeringspladser og cykelparkeringer. I løbet af udvider DSB yderligere. Formel M DSB deltager i projektet Formel M, der har til formål at forankre mobility management tilgangen i dansk transportplanlægning. Sigtet er at påvirke valget af transportmiddel mod mindre energiforbrugende transportformer og mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Projektet består af 17 demonstrationsprojekter i 6 kommuner, der skal ændre vaner og reducere udledningen af CO2 blandt andet gennem transportplaner i lokale erhvervsnetværk og for kommunernes egne aktiviteter. Tag cyklen med toget Kombinationen af tog/cykel er en oplagt mulighed for mere miljøvenlig transport. Det har i 2011 været muligt at tage cykler med i alle tog, og i S-tog er det gratis. I 2011 har det betydet ca. 2 procent flere rejsende med S-toget. På 5 udvalgte S-togsstationer har DSB testet cykelpumper. Resultatet var så positivt, at det er besluttet at installere cykelpumper på alle S-togsstationer i de næste år. Alle de S-togsstationer, der ikke allerede havde cykelslisker, fik installeret slisker i Pilotprojektet skal skabe beslutningsgrundlaget for, om DSB sammen med Avis og Better Place vil etablere en eldelebilsordning ved en række større danske togstationer. Koblingen mellem kollektiv og personlig transport er et eksempel på, hvordan DSB bidrager til en bæredygtig fremtid på transportområdet. Kunderne tilbydes en miljøvenlig transportform på hele rejsen. Klimaindsatsen i 2011 DSB vedtog i 2009 en klimastrategi, hvor målet er at være CO2-neutral i På kort sigt satser DSB på en reduktion af energiforbruget, og på længere sigt vil DSB arbejde for, at togene kører på vedvarende energi. DSB s samlede energiforbrug for 2011 er steget med ca. 2 procent i forhold til Det skyldes et øget elforbrug til fjern- og regionaltog og i DSB s bygninger og faste anlæg. Fjern- og regionaltog Dieseltogene har et uændret energiforbrug pr. pladskilometer, mens eltogene har brugt 2 procent mere energi pr. pladskilometer. Årsagen til stigningen er primært, at den uregelmæssige kørsel på Kystbanen i 2011 har betydet en stigning i det relative forbrug pr. pladskilometer for Øresundstogene. Der har været flere rejsende i dieseltogene, og energiforbruget pr. personkilometer er faldet med 3 procent. Omvendt har der været et fald i belægningen i togene på Kystbanen, hvilket sammen med det stigende energiforbrug medfører en stigning på 12 procent i energiforbruget pr. personkilometer. Udvikling i el- og dieselforbruget pr. personkilometer Index Elbiler Sammen med Better Place deltager DSB i et EUstøttet pilotprojekt om kombinationen af tog og eldelebiler Fra 2012 vil det være muligt for udvalgte virksomheder at bestille en elbil på henholdsvis Skanderborg og Høje Taastrup sammen med togbilletten. Eldrevet fjernog regionaltog Dieseldrevet fjernog regionaltog S-tog

11 11 i energiforbrug og CO 2 -udledning 2011 ift Udviklingen i i energiforbrug og og CO CO 2 2 -udledning ift. ift Energiforbrug pr. Energiforbrug pr. CO 2 -udledning pr. pladskilometer Energiforbrug pr. pr. personkilometer Energiforbrug personkilometer pr. pr. CO CO 2 2 -udledning pr. pr. Fjern- og regionaltog pladskilometer personkilometer personkilometer Fjern- Fjern- Dieseltog og regionaltog 0% -3% -3% Dieseltog Eltog Dieseltog 2% 0% 0% 12% -3% -3% 0% -3% -3% S-tog Eltog Eltog -10% 2% 2% -12% 12% 12% 0% 0% 0% S-tog S-tog -10% -10% -12% -12% 0% 0% S-tog CO2-udledning S-tog har i 2011 kørt længere på literen, idet DSB s samlede CO2-udledning er samlet faldet i S-tog S-tog energiforbruget pr. pladskilometer er faldet med 2011 i forhold CO2-udledning til S-tog 10 S-tog procent. har har i 2011 S-togs i 2011 kørt totale kørt kørestrømforbrug længere på på literen, idet idet DSB s DSB s samlede CO2-udledning er er samlet faldet faldet i i CO2-udledningen fra det direkte energiforbrug er faldet energiforbruget med 4 procent pr. pr. på pladskilometer trods af, at produktionen er er faldet faldet med med i i forhold til til faldet lidt set i forhold til Det skyldes, at 10 er 10 steget procent. med 7 S-togs procent totale totale flere togsætkilometer. kørestrømforbrug er er DSB har brugt mindre benzin og diesel til biler og Faldet skyldes, at det har været varmere (21 pro- CO2-udledningen fra fra det det direkte energiforbrug er er faldet faldet med med 4 4 procent på på trods trods af, af, at at produktionen varevogne. Til gengæld er kilometer som medarbejderne, faldet faldet cent færre graddage end i 2010) og at S-tog har i forbindelse lidt lidt set set med i i forhold arbejdet, til til har kørt i Det Det skyldes, at at er er steget med med 7 7 procent flere flere togsætkilometer. tilpasset temperaturen i passagerafsnit i forhold egne biler DSB steget DSB har har tilsvarende. brugt brugt mindre benzin og og diesel diesel til til biler biler og og til Faldet udetemperaturen. skyldes, at det Da det der har har samtidig været været har varmere været (21 en (21 procent stigning cent færre færre i antallet graddage af passagerer end end i 2010) i 2010) i S-togene at er at S-tog fal- S-tog har har CO2-udledningen fra udvalgte transportunderlevebejderne, i i forbindelse med med arbejdet, har har kørt kørt i i det tilpasset i energiforbrug temperaturen pr. personkilometer i i passagerafsnit på 12 i i forhold randører er faldet med 22 procent. Det skyldes pro- varevogne. Til Til gengæld er er kilometer som som medar- egne egne biler biler steget tilsvarende. procent. primært, at der i 2011 har været færre sporarbejder end i 2010, og dermed har færre erstatnings- Energiforbrug stigning i i antallet i bygninger af af passagerer og faste i anlæg i S-togene er er fal- fal- til til udetemperaturen. Da Da der der samtidig har har været været en en busser været CO2-udledningen indsat. Desuden er fra fra rejsemønsteret udvalgte transportunderleverandører anderledes faldet faldet i 2011 med med end 22 i 2010, 22 procent. idet Det Det skyldes det Elforbruget det i i energiforbrug i DSB s bygninger pr. pr. personkilometer og faste anlæg på på for skolerejser steget med 9 procent. procent. der har været primært, færre skolerejser at at der der i 2011 i med 2011 har færgen har været været til færre færre sporarbej- der og der flere end end har i 2010, i været 2010, og i busser, og dermed har har en færre færre erstatnings- Bornholm Halvdelen af den samlede stigning skyldes opsætning af udstyr til rejsekortet. busser været været indsat. Desuden er er rejsemønsteret Elforbruget i DSB s i DSB s bygninger og og faste faste anlæg anlæg er er lavere CO2 Energiforbrug i i bygninger og og faste faste anlæg udledning pr. tur. CO2-udledning for fordelt for skolerejser på kilde anderledes i 2011 i 2011 end end i 2010, i 2010, idet idet Ton På steget flere med værkstedsområder med 9 9 procent. har der i 2011 været der der har har været været færre færre skolerejser med med færgen til til en større produktion grundet store projekter som Bornholm og og flere flere har har været været i i busser, der der har har en en eksempelvis Halvdelen af vedligehold af den den samlede af Flytoget stigning og færdiggørelse af IC4. Den lange vinterperiode primo 2011 transport skyldes ning ning af af udstyr til til rejsekortet. opsæt lavere CO2 CO2 udledning pr. pr. CO2 tur. fra tur. udvalgte har betydet, at der har været behov for mere underleverandører CO CO CO2 fra indirekte elopvarmning af tog inden afgang end sædvanligt. 2-udledning fordelt fordelt på på kilde kilde Ton Ton energiforbrug På Dog På flere flere elforbruget værkstedsområder flere steder faldet har har der i der 2011 i 2011 i 2011 som været været følge af en målrettet indsats. CO2 fra direkte en en større større produktion grundet store store projekter som som energiforbrug eksempelvis vedligehold af af Flytoget og og relse relse færdiggø- DSB direkte og indirekte energiforbrug CO2 CO2 fra fra udvalgte udvalgte GJ af af IC4. IC4. Den Den lange lange vinterperiode primo primo transport transport har har betydet, at at der der har har været været behov for for mere mere underleverandører CO2 CO2 fra fra indirekte indirekte elopvarmning af af tog tog inden inden afgang end end sædvanligt. energiforbrug Dog Dog er er elforbruget flere flere steder faldet faldet i 2011 i 2011 som som Varme følge følge af af en en målrettet indsats. CO2 CO2 fra fra direkte direkte El i bygninger energiforbrug Biler og varevogne DSB DSB direkte direkte og og indirekte indirekte energiforbrug El til tog GJ GJ Diesel til tog Varme Varme El i El bygninger i bygninger Biler Biler og varevogne varevogne El til El tog til tog Diesel Diesel til tog til tog

12 12 Energieffektiviseringer DSB arbejder løbende for at mindske miljøbelastningen fra togdriften en række tekniske og adfærdsmæssige tiltag. Ændret software på S-togene For at spare energi til kørestrøm har DSB udviklet S-togets software. Det medfører, at: Ventilationen bliver reduceret til 2/3, når toget ikke er fyldt med kunder. Det sparer energi til opvarmning af den indsugede friskluft. Der ikke bliver brugt energi til opvarmning af toget samtidig med acceleration. Det betyder et mindre strømtræk og tabet af energi i køreledningerne bliver mindre. En optimering af automatik omkring belysning. Den nye software vil blive implementeret i foråret 2012, og det forventes at medføre en årlig besparelse på ca. 3,7 GWh eller ca. 3 procent af det samlede energiforbrug til kørestrøm til S-tog. GreenSpeed- et værktøj til lavere energiforbrug DSB vil køre togene, så de bruger mindst mulig energi, samtidig med at de overholder køreplanen. DSB har derfor udviklet en GPS baseret applikation, der giver lokomotivførerne opdateret information om hvilken hastighed, der er nødvendig for at overholde tidsplanen. Med systemet forventer DSB færre accelerationer og bremsninger. Testkørsler har vist et besparelsespotentiale på op til 15 procent af energiforbruget på enkelte strækninger, og DSB vurderer derfor, at en samlet besparelse på 10 procent er realistisk. I 2011 er GPS-modulet blevet installeret i alle tog (undtagen S-tog, Øresundstog, MR-tog og IC4-tog) og lokomotivførerne er blevet uddannet i brugen af GreenSpeed. DSB forventer at kunne se en effekt af GreenSpeed i løbet af Besparelser i bygninger og faste anlæg DSB har indgået et Klimapartnerskab med DONG Energy. Der er identificeret et besparelsespotentiale på ca. 8 GWh svarende til en besparelse på 6 procent af energiforbruget i DSB s bygninger. Bl.a. er der peget på energibesparelser ved udskiftning af cirkulationspumper til energisparepumper, nye rulletrapper med frekvensregulering og LEDbelysning. I 2011 er gennemført få konkrete projekter, og i 2012 arbejder DSB videre med energieffektiviseringer i bygninger. I 2011 har DSB udskiftet tre ældre gasfyr og en fjernvarmecentral. Udskiftningerne har bl.a. medført nye strømbesparende pumper og bedre styringsmuligheder samt en reduktion af vandbeholderne forbundet med fjernvarmecentralen. Det forventes, at udskiftningerne vil medføre en besparelse på ca. 20 procent af fjernvarmeforbruget på hver lokalitet. DSB har ligeledes opsat nye vinduer med et lavere varmetab og installeret frekvensomformere til ventilationsanlæg med en forventet elbesparelse på procent for det enkelte ventilationsanlæg. Reduktion af lokale gener Toget giver anledning til gener for naboer til jernbanen i form af støj og røg. Antallet af støjklager til DSB er på samme niveau som sidste år. I 2011 DSB modtog 36 klager over støj mod 42 i klager omhandlede S-tog, og 20 klager omhandlede fjern- og regionaltog. Flere af klagerne vedrørende S-tog skyldes, at det målesystem DSB anvender til at udpege hjul, der skal vedligeholdes, var sat ud af drift i en periode pga. sporarbejde. På baggrund af klagerne blev de pågældende tog identificeret, og hjulene blev kontrolleret og vedligeholdt. I forbindelse med en klage over højtalerstøj på Sorgenfri Station gennemførte DSB efter aftale med miljømyndighederne støjmåling. En lignende henvendelse omkring Skovlunde Station har medført, at de yderste højtalere på perronen er blevet slukket. For fjern- og regionaltog er de fleste klager relateret til tog, der holder i tomgang tæt på bebyggelse. DSB følger løbende op på overholdelse af interne regler. På Grenåbanen er der igangsat et projekt med udskiftning til en anden type bremseklodser på Desirotogene for at reducere støjgenerne fra bremsende tog. Forsøget er endnu ikke afsluttet. DSB har set et fald i antallet af klager over røg, idet vi i 2011 modtog 6 klager mod henholdsvis 13 og 14 i 2010 og Røgen stammer fra det ældre dieselmateriel, hvor smøreolie forbrændes i motoren og giver anledning til en røg, der lugter meget. DSB har de sidste par år haft fokus på at mindske smøreolie i motoren, men det er ikke lykkedes at undgå problemet helt. DSB har i 2011 ikke modtaget påbud eller varsling af påbud.

13 13 Reduktion af røggener I 2011 monterede DSB katalysatorer på 6 MRtogsæt. Katalysatorerne mindsker udledningen af HC, partikler og opacitet (uigennemskinnelighed), hvilket betyder mindre sort røg. I 2011 monterede DSB ligeledes emissionskit på 20 ME-lokomotiver. Emissionskittet sænker lokomotivernes udledning af kvælstof og sod. Emissionskittet giver en reduktion på udledningen af NOx på 34 procent og udledningen af partikler falder med 37 procent. Se mere omkring DSB s miljøindsats på dsb.dk/csr.

14 14 Kunder Kunderne skal opleve det som miljørigtigt, trygt og lige til at tage toget, bruge vores stationer og komme i dialog med DSB. Kunderne skal opleve, at vi tager ansvar for dem. Dialog med kunderne Dialog med kunderne og information fra kunderne om deres oplevelse af DSB er central for DSB s udvikling. Dialogen sker blandt andet på møder med pendlerne, dialog mellem kunder og DSB s ledelse og medarbejdere. Information indsamles systematisk via kundeundersøgelser. Et nyt tiltag i 2011 er DSB s nye kundeambassadør. Kundeambassadør I 2011 ansatte DSB sin første kundeambassadør, som skal tage sig af de kundeklager, hvor kunder ikke er enige i den afgørelse, DSB s Kundecenter træffer. Samtidig skal kundeambassadøren tage sager op på eget initiativ, hvis der for eksempel tegner sig et mønster i klagerne, eller hvor specifikke sager fordrer øget opmærksomhed. DSB s kundeambassadør er for tiden ved at undersøge, hvordan processen omkring uddannelseskortet kan forbedres. Trygge kunder DSB s kunder skal kunne føle sig trygge både i toget og på stationerne. DSB s overvågningscentral i Servicecenter S-tog har siden efteråret 2009 bidraget til at øge trygheden for kunder og medarbejdere på S-togsnettet. Via kameraer fordelt på alle S-togsstationer holder overvågningscentralen næsten hele døgnet øje med, hvad der foregår på stationer og i 7-Eleven-butikkerne. Fra centralen kan der kaldes direkte op til S- togsrevisorer, lokomotivførere og de vagter, der er placeret på udvalgte stationer eksempelvis på Køge Bugt-banen og omvendt. Overvågningscentralen kan også alarmere politiet ved eksempelvis hærværk og røverier og give politiet et signalement med det samme. Tilfredshed med tryghed i toget Fjern- & Regionaltog og S-tog Indeks (skala 1-10) 8,70 8,60 8,50 8,40 8,30 8,20 8,10 8,00 7,90 7,80 7,70 2. halvår halvår halvår halvår halvår 2011 F&R-tog S-tog I 2011 har S-tog grebet ind over for over 500 potentielt farlige situationer via overvågningscentralen.

15 15 Tilfredshed med tryghed på stationer Fjern- & Regionaltog og S-tog Indeks (skala 1-10) 7,80 7,60 7,40 7,20 7,00 6,80 6,60 2. halvår halvår halvår 2009 F&R-tog 1. halvår 2010 S-tog 2. halvår halvår halvår 2011 Samarbejde med Natteravne giver tryghed for kunderne DSB har igennem flere år haft et tæt samarbejde med Natteravnene. Natteravnene kører gratis med alle DSB s tog, og DSB hjælper med at hverve nye Natteravne. Derudover stiller DSB S-tog lokaler til rådighed for Natteravnene på udvalgte stationer, byder på kaffe i 7-Eleven butikkerne, når Natteravnene er på vagt, og sponserer bolsjer, som kan uddeles til de unge. For DSB betyder samarbejdet, at gruppen med de gule jakker skaber tryghed i det offentlige rum i aften- og nattetimerne fredag og lørdag. Erfaringer fra hele Norden viser, at Natteravnenes indsats øger trygheden i væsentlig grad både i og uden for toget. Natteravnenes tilstedeværelse lægger normalt en dæmper på gemytterne - samtidig med, at det bliver oplevet positivt af de unge, at voksne interesserer sig for dem. Se mere omkring DSB s kunder, kundeambassadøren og DSB s dialog med kunderne i DSB s Årsrapport 2011.

16 16 Ansvarlig leverandørstyring DSB vil proaktivt sikre og udvikle en ansvarlig samhandel med vores leverandører og forretningsforbindelser. DSB forventer, at leverandører lever op til DSB s Code of Conduct og FN's Global Compact. Code of Conduct er DSB s politik for samarbejde med leverandører og beskriver, hvilke forventninger DSB har til leverandører hvad angår forhold som miljø, arbejdsmiljø og samfundsansvar (CSR). Alle leverandører bliver gjort opmærksomme på DSB s Code of Conduct, når de indgår aftaler med DSB. DSB vil påvirke leverandører til at have fokus på miljø, arbejdsmiljø og andre relevante CSR dilemmaer i deres forretning. Leverandøranalyse I 2011 har DSB gennemført en analyse af leverandørernes etiske adfærd med henblik på at vurdere i hvor høj grad leverandørerne lever op DSB s Code of Conduct. Undersøgelsen har blandt andet afdækket leverandørernes fokus på miljø, arbejdsmiljø og samfundsansvar. Med undersøgelsen har DSB opnået en viden om, hvor der er behov for en dialog om, hvilke standarder leverandørerne bør leve op til for at matche DSB s standarder. Undersøgelsen er gennemført blandt leverandører, der har rammeaftale med DSB. På baggrund af undersøgelsens resultater og en risikobetragtning har DSB udpeget 13 leverandører, som vil blive opfordret til at redegøre for forbedringstiltag indenfor miljø, arbejdsmiljø eller samfundsansvar. Undersøgelsen har ikke givet anledning til, at DSB har indstillet samarbejdet med nogle af de nuværende leverandører. DSB har i 2011 ikke haft kritiske sager i relation til samfundsansvar hos de leverandører, der samarbejdes med. Prækvalificering af leverandører DSB har i efteråret 2011 indført et nyt prækvalificeringssystem (TransQ), der vil medføre en forenkling af udbudsprocessen. Alle nuværende store og strategiske leverandører prækvalificeres, og fremadrettet vil en række potentielle leverandører blive prækvalificeret. Gennem prækvalifikation i TransQ vil alle leverandører skulle svare på en række spørgsmål om miljø, arbejdsmiljø og samfundsansvar. Dermed opnår DSB på sigt, at en meget stor del af leverandørerne er screenet og lever op til DSB s standarder. Centralisering af indkøb i DSB Indsatsen overfor ansvarlig leverandørstyring er blevet styrket primo 2012, hvor Central Shared Service blev etableret i DSB s koncernindkøbsfunktion. Formålet er at centralisere alle indkøb i DSB, så alle indkøb bliver behandlet via Central Shared Service. Omlægningen betyder, at antallet af leverandører reduceres.

17 17 Medarbejdere DSB vil være en attraktiv arbejdsplads, hvor mangfoldighed betragtes som en styrke. Vi vil understøtte mangfoldighedsarbejdet som en samfundsbevidst handling. Vi vil aktivt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. DSB vil være hver enkelt medarbejders foretrukne arbejdsplads. Som et led i at nå ambitionen arbejder DSB med mangfoldighed i de seks dimensioner, som Institut for Menneskerettigheder anvender: køn, alder, etnisk oprindelse, religion, handicap/helbred og seksuel orientering. DSB har indsatser på alle seks dimensioner. Som følge af de økonomiske udfordringer i 2011, er der indført ansættelsesstop i hele DSB. Det har vanskeliggjort muligheden for at leve op til målsætningerne på mangfoldighedsarbejdet, da der ikke har været mulighed for at ansætte på særlige vilkår eller ansætte medarbejdere ud fra et integrationshensyn. Det betød, at DSB i 2011 ikke opfyldte de mål, der var sat om at ansætte udsatte grupper via High Five projektet, via Specialisterne og via integrations- og oplæringsstillinger. Mangfoldighed Mangfoldighedsarbejdet har i 2011 været målrettet de medarbejdere, der allerede er ansat i DSB, og indsatserne har særligt været fokuseret på flere kvinder i ledelse og seksuel orientering. MIA-prisen (Mangfoldighed I Arbejdslivet) DSB vandt i 2011 prisen for Mangfoldighed i Arbejdslivet i kategorien store virksomheder. Dommernes begrundelse var: DSB har på forbilledlig vis formået at integrere den brede forståelse af mangfoldighed med alle 6 diskriminationsgrunde i hele virksomheden, og måle og evaluere systematisk på disse indsatser. Med denne mangfoldighedsstrategi udviser DSB en oprigtig vision om at ville afspejle samfundet. DSB s stærke strategiske og meget inspirerende indsatser på mangfoldighedsområdet sammen med den brede forståelse af mangfoldighed gør at dommerkomitéen kårer DSB til vinder af MIAprisen Køn Kvinder i ledelse DSB har siden 2010 arbejdet målrettet med at øge andelen af kvindelige ledere, og underskrev i 2010 også Ligestillingsministeriets charter for flere kvinder i ledelse. Ved udgangen af 2011 var det

18 18 DSB s mål at have minimum 30 procent kvindelige chefer og ledere på alle niveauer, dog undtaget topledelsesniveau. Målet afspejler den kønsfordeling, der i øvrigt er i DSB. For at øge andelen af kvindelige ledere er der: oprettet et netværk for kvindelige ledere krav til rekrutteringsfirmaer om, at minimum 30 procent af de kandidater, DSB præsenteres for, er kvinder. Fra 2010 til 2011 har DSB fået flere kvinder i topledelsen, mens der har været en lille nedgang i andelen af kvindelige mellemledere og 1. linjeledere. Andelen af kvindelige ledere er dog fortsat over målet på de 30 procent. Udvikling i andel af kvinder i ledelse Procent Topledelse Mellemledere 1. linje ledere For 2011 er DSB overgået til ny opgørelsesmetode for andel af kvindelige ledere. Topledelse er defineret ved DSB s koncernledelse og underdirektører, mellemledere er ledere på chefniveau, der er ledere for ledere, men ikke på topledelsesniveau. 1. linjeledere har udelukkende medarbejderansvar. Seksuel orientering DSB vil også være en attraktiv virksomhed for de 5-10 procent af befolkningen, som ikke er heteroseksuelle. DSB s netværk for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner deltog i august 2011 med stor succes i Copenhagen Pride. Det var første gang DSB deltog med minitog, dragqueen, Harry og Solvej og 140 glade kolleger. Pride-optoget er den mere synlige del af DSB's indsats for at skabe en mangfoldig arbejdsplads med plads til alle. Indsatsen har ført til, at DSB er nomineret til homoprisen AXGIL 2012 i kategorien ERHVERVSPRI- SEN. DSB s LBTG netværk består af 45 personer, der løbende mødes. Netværket er medarbejderdrevet. Forventninger til fremtiden I 2011 er hensigten at køre et før-lederforløb for nydanskere ansat i DSB. Formålet med uddannelsesforløbet er, at gøre nydanske medarbejdere opmærksomme på ledelse som en karrieremulighed. Et sundt og godt arbejdsmiljø DSB arbejder med sundhed for at øge medarbejdernes trivsel både på arbejdspladsen og i privatlivet, og derigennem øge virksomhedens konkurrenceevne. Sundhed handler om mere end at sikre, at arbejdsmiljøet ikke er sundhedsskadeligt. Sundhed er også et spørgsmål om at forebygge dårlig livsstil gennem fokus på trivsel, kost og motion. DSB ønsker at fremme en sundhedskultur, der hjælper den enkelte medarbejder til at træffe sunde valg. Sundhedskulturen understøttes bl.a. af DSB s sundhedspolitik og kantinepolitik. Fitness til medarbejderne I 2011 fortsatte tilbuddet om et betalt fitness medlemskab til medarbejderne. Pr. 31. december 2011 var medarbejdere tilmeldt fitnessordningen, hvor medarbejderen skal træne minimum en gang ugentlig for at opnå det gratis medlemskab. Helbredsundersøgelse DSB tilbyder alle medarbejdere en helbredsundersøgelse hvert 2. år. I perioden tog medarbejdere imod en helbredsundersøgelse. I perioden var det medarbejdere, der fik et helbredstjek. Desuden er 192 medarbejdere blevet tilbudt en opfølgende undersøgelse, på baggrund af kritiske resultater i første

19 19 undersøgelse. 166 medarbejdere har taget imod dette tilbud. Certifikat for godt arbejdsmiljø Gennem de seneste år har DSB arbejdet målrettet på at indføre et ambitiøst ledelsessystem for arbejdsmiljø i alle enheder i hele organisationen. I december 2011 blev Kort & Godt A/S arbejdsmiljøcertificeret, og dermed er hele DSB certificeret efter det internationalt anerkendte certifikat for arbejdsmiljøledelse OHSAS 18001:2008. Det betyder, at hovedparten af DSB s medarbejdere nu er omfattet af et ledelsessystem, der systematisk følger op på alle arbejdsmiljøforhold fysiske såvel som psykiske. DSB vil stadig arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet yderligere, og DSB s uvildige auditorer følger løbende op på implementering af eksempelvis nye lovkrav. Effekten af det systematiske arbejde med arbejdsmiljø ses både på sygefravær og antallet af anmeldte arbejdsskader. Fraværsdage pr. medarbejder Antal dage (gennemsnit) 12,5 12 Anmeldte arbejdsskader Antal Arbejdsskader m. fravær Arbejdsskader u. fravær Arbejdsskader i alt Kolleganetværk DSB har i 2011 fortsat et kolleganetværk i henholdsvis On-Board Service, S-tog og Togproduktion. Kolleganetværkspersonerne er frivillige og valgt blandt kollegerne, og er trænet i at yde støtte og hjælp til en kriseramt kollega. Kriser der kan have sit udspring i såvel arbejdsrelaterede som private årsager. Kolleganetværkspersonerne har naturligvis tavshedspligt og støtter med at søge professionel hjælp, når der også er behov for det. 11, ,5 Under denne rapports Nøgletal ses et udvalg af resultaterne med mangfoldighedsarbejdet. 10 9, Mål Fraværsdage

20 20 Samfund og etik DSB vil være en aktiv medspiller i samfundet og konstant udvikle og arbejde med samfundsansvar. Vi vil stille de samme krav til os selv, som vi stiller til vores forretningsforbindelser, og vi vil sikre, at vi lever op til dem. Etik I løbet af efteråret 2011 har DSB s ledelse med involvering af de faglige organisationer og en række fagområder udviklet et sæt etiske regler. Reglerne skal gælde for alle DSB s medarbejdere. Reglerne beskriver, hvordan DSB samarbejder med eksterne partnere, hvordan DSB håndterer forsøg på bestikkelse, hvordan DSB ser på gaver og arrangementer, reglerne for støtte til velgørenhed samt DSB s forventninger til alle medarbejderes integritet og saglighed. De etiske regler vil i 2012 blive udleveret til alle medarbejdere. Resultaterne af have et sæt etiske regler forventer DSB tidligst at kunne rapportere om ultimo 2012 eller i Samfund DSB har altid været socialt engageret i det omkringliggende samfund gennem en række velgørende aktiviteter. I dag bliver social ansvarlighed til virkelighed gennem forskellige partnerskabsaftaler, som har en forretningsmæssig betydning for DSB. DSB har udvalgt hjemløseorganisationerne omkring Københavns Hovedbanegård, Natteravnene, Børns Vilkår og Verdens Bedste Nyheder som strategiske partnere. Det giver mest værdi både for partnerne og for DSB. Effekten af de strategiske samarbejder måler DSB gennem udvalgte forretningsmål som fx tryghedsoplevelsen hos kunderne, fravær og arbejdsskader og gennem befolkningens oplevelse af, om DSB støtter gode formål. Resultatet af omdømmemålingen er i en vis udstrækning afhængig af befolkningens generelle oplevelse af DSB. Trods en nedgang i DSB s samlede omdømme, er der i løbet af 2011 sket en stigning i befolkningens oplevelse af, at DSB støtter gode formål. Tilbud til hjemløse omkring Københavns Hovedbanegård På Københavns Hovedbanegård har der i en årrække været daglige udfordringer i mødet mellem servicemedarbejdere og de hjemløse. I 2010 indgik DSB et samarbejde med Hjemløseenheden, Mændenes Hjem, En varm seng, Reden, Gadejuri-

Samfundsansvar. Samfundsansvar

Samfundsansvar. Samfundsansvar SAMFUNDSANSVAR 78 Samfundsansvar Vores formål er at skabe sammenhæng. Sammenhæng mellem A og B. Mellem arbejde og hjem. Mellem Mormor og Viktor. Men også sammenhæng mellem udgifter og indtægter, løfter

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91. Corporate Social Responsibility

International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91. Corporate Social Responsibility International Holding a/s CVR. nr. 31 15 85 91 Corporate Social Responsibility 2014 SCHUR INTERNATIONAL HOLDING A/S CSR RAPPORTERING LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR SAM- FUNDSANSVAR JF. ÅRSREGNSKABSLO- VENS

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Samfundsansvar I DSB 2010 side 1 af 30. Samfundsansvar i DSB

Samfundsansvar I DSB 2010 side 1 af 30. Samfundsansvar i DSB Samfundsansvar I DSB 2010 side 1 af 30 Samfundsansvar i DSB Indholdsfortegnelse Samfundsansvar en naturlig del af DSB 3 Vores samfundsansvar i et strategisk perspektiv 4 DSB s organisatoriske profil 6

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos

Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos Stena Recycling A/S Regnskabsåret 2012/2013 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar udgør en bestanddel

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CSR-rapport 2012/13. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a. www.pwc.dk/aarsrapport

CSR-rapport 2012/13. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a. www.pwc.dk/aarsrapport www.pwc.dk/aarsrapport CSR-rapport 2012/13 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ANSVARLIGHED GENNEM VORES

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i årsrapporten for Stena Recycling og dækker samme periode som årsrapporten.

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos Stena Recycling A/S Vi tror på, at affald er begyndelsen til nyt... Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Impacts principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Klima kommune indberetning 2010

Klima kommune indberetning 2010 Klima kommune indberetning 2010 Hermed fremsendes status rapport for forbrugsåret 2010 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år, Frederikshavn Kommune som virksomhed. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner. Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere