Fra fag til profession

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra fag til profession"

Transkript

1 1 Fra fag til profession Fysioterapi er som fag forholdsvis ungt, men den fysioterapeutiske behandling og intervention har en lang historie. Lige siden antikken har massage, manipulationsbehandling og sygegymnastik været kendte behandlingsformer. Hippokrates, lægevidenskabens fader, tog udgangspunkt i naturens og menneskets egne ressourcer, og det er stadig grundlagt for fysioterapien. Først skal hånden, så medicinen og til sidst kniven i brug. Det var Hippokrates hovedtanker. Farmakologien og teknologien har givet os store landvindinger i bekæmpelse og behandling af sygdom og menneskelig lidelse, men der er stadig og måske mere end nogen sinde brug for denne gamle sandhed. At først kommer hånden den varme hånd, som dermed også forbinder den naturvidenskabelige tilgang med de øvrige samfundsvidenskabelige og humanistiske videnskaber. Tænker vi tilbage på århundredeskiftet, hvor fysioterapi tog sin begyndelse som fag i Danmark, blev faget præsenteret og defineret som en række behandlingsmetoder, og fysioterapeuten var tekniker - den der udførte metoderne. At være tekniker indebar, at man udførte handlinger uden at foretage vurderinger og uden at begrunde sine handlinger. Som teknikere tog vi imod besked og ordrer fra lægen, efter at han havde foretaget en vurdering af patienten. Vi blev set som lægens håndlanger eller hjælper, og han gav besked om, hvilken behandling, vi skulle iværksætte og i hvor lang tid denne behandling skulle gives. Vores udgangspunkt som lægens håndlanger har i mange år på godt og ondt været styrende for fagets udvikling - og billedet er ikke helt skiftet endnu. Når det gælder sygebehandling arbejder vi stadig under henvisning fra lægerne. Faget er på den ene side båret og bundet af traditioner og kultur, og på den anden side påvirket af den samfundsmæssige udvikling og den opsamlede viden. Vi har over tid erhvervet erfaring og indsigt via vores kliniske virke, og disse praksiserfaringer har indlejret sig i faget og har præget og defineret faget. På den anden side har skiftende rammebetingelser i form af love, regler, organisering af sundhedsarbejdet, uddannelsen, økonomiske forhold og arbejdsmarkedets beskaffenhed påvirket fagets udvikling. Udviklingen har betydet, at der er sket en stadig større grad af specialisering blandt alle sundhedsfaglige grupper, samtidig med at kravene til de faglige kompetencer er vokset. Det er sket i takt med at borgere og samfund stiller øgede krav til kvalitet til de sundhedsydelser, de har brug for og ønsker. Det har betydet, at professionsbegrebet er er blevet sat på dagsordenen blandt de sundhedsfaglige grupper. Eller sagt på anden vis, er det ikke længere nok at være bundet sammen af et fag, hvis vi som fysioterapeuter skal imødekomme forventningerne fra det omgivne samfund. Vi skal arbejde for at blive - og blive anerkendt som en profession. Men hvad er så en profession? I dagligdags sprogbrug forstås en profession som en lønnet beskæftigelse. I sociologisk forstand defineres en profession derimod som en erhvervsgruppe, der har en særstatus i samfundet, eksempelvis som læger, advokater og præster.

2 2 Hvis man tager udgangspunkt i den sociologiske definition er det oplagt at spørge, hvad det er for faglige forudsætninger og lovreguleringer, der tilsammen giver de anerkendte professioner særstatus? Og herefter lave en slags benchmarking af hvor fysioterapeuter ligger? Alt sammen for at få en grov pejling på, hvor langt der er igen til at vi kan sige, at vi er blevet en rigtig profession. Jeg har valgt seks punkter fra en af de sociologiske beskrivelse af, hvad der kendetegner en profession: Professionen har eneret på ydelser af en speciel slags. Eksempelvis er det kun læger, der må skære i mennesker. Selv om fysioterapeuter har bestemte kompetencer, har vi ikke eneret på at give fysioterapi. Professionens medlemmer er autoriserede. Her kan vi til fulde leve op til kravet. Indenfor professionens rammer er der udstrakt faglig selvstændighed og selvbestemmelse også kaldet autonomi. Når der gælder sygebehandling, er vi underlagt lægens henvisninger ellers har vi stor autonomi. Den faglige praksis bygger på en videnskabelig basis. Her er vi på vej, men kan ikke fuldt leve op til kravet. Professionens medlemmer anerkendes som autoriteter på deres felt. Det oplever vi i langt de fleste sammenhænge. Professionen har etiske regler for fagudøvelsen. Sådanne regler har vi. Når regnebrættet gøres op, lyder resultatet, at vi klart opfylder tre af de seks punkter, er godt på vej på de resterende tre felter. Spørgsmålet er så, hvornår vi er kommet helt i mål? Det er umuligt at give et meget håndfast svar på. For det første er professionsbegrebet under ændring, så det er langt fra sikkert, at ovenstående definition i fremtiden vil være den rigtige at bruge. For det andet findes der ikke en central instans, som giver et blåt stempel og så er man godkendt. Men man kan også vælge at besvare spørgsmålet på anden vis ved at bringe begrebet professionel i spil. Som professionel skal man kunne kombinere faglige viden, metoder, færdigheder, etik og idealer og ud fra dette kunne handle selvstændigt og kompetent sammen med andre i et praksisfællesskab. Begrebet professionel skal rumme en garanti for, at handlingerne udført i praksis ikke er tilfældige eller blot et resultat af ubevidst tradition, vane og teknisk kunnen. Handlingerne skal være bevidst valgte som resultat af professionel refleksion. Vi må derfor fokusere på, hvordan vi kommer frem til at kunne efterleve disse krav. Vejen frem Jeg vil bruge denne model til at pege på tre områder, som på hver sin måde bidrager til udvikling af såvel vores fag som vores profession. De tre områder har forskelligt fokus og forskellige perspektiver og de fysioterapeuter, der beskæftiger sig med disse områder, har forskellige roller.

3 3 1. Livslang Læring 2. Videnskab Uddannelse Forskning 3. Praksis - udvikling Livslang læring og uddannelse Vores samfund er i dag præget af stor kompleksitet og foranderlighed. Ny viden genereres i så stort et omfang og med så stor en hastighed, at man kan tale om en videns-eksplosion. Der stilles krav om, at vi som professionelle hele tiden opdateres, lærer nyt og revurderer gammel viden og erfaring. At vi med andre ord indstiller os på livslang læring. Uddannelse udgør én del af denne læring. Vores grunduddannelse har lige fået et løft med uddannelsesreformen for de mellemlange, videregående uddannelser. De kommende fysioterapeuter har status som professionsbachelorer et niveau som sidestiller os med bachelorer fra universiteterne. Indholdet i den nye uddannelse, som samtidig er blevet forlænget med et halvt år så den nu varer 3½ år, retter sig mod at kvalificere fysioterapeuter til at kunne arbejde professionelt. Derfor er målene i ministeriets bekendtgørelse også, at man skal kunne reflektere over sin egen fagudøvelse, kunne søge ny viden og forholde sig kritisk til denne nye viden. Dels som en kvalitetssikring af faget og af ydelsen, dels for at kunne bidrage til udvikling af faget. Grunduddannelsen skal også kvalificere de studerende til senere at kunne videreuddanne sig. Det betyder konkret, at der nu er større fokus på videnskabsteori og metode og på det at studere og at lære at lære endnu et af tidens mantra! Også på efter- og videreuddannelsesområdet har vi fået nye muligheder. Der er etableret fire sundhedsfaglige diplomuddannelser samt en række andre relevante diplomuddannelser for eksempel diplom i ledelse og den sociale diplomuddannelse. Der mangler stadig en diplomuddannelse i klinisk fysioterapi, men jeg håber det kun er et spørgsmål om kort tid. Master- og kandidatuddannelser er i langt højere udstrækning også blevet tilgængelige og relevante for os. Og I har ikke været sene til at gribe chancen. Faktisk er der allerede omkring 70 fysioterapeuter, der har taget en master- eller kandidatgrad. Vi mangler dog endnu at få etableret en monofaglig masteruddannelse. Det arbejder vi i Danske Fysioterapeuter målrettet på at få etableret i tilknytning til det sundhedsvidenskabelige fakultet på syddansk universitet her i Odense. Men formel uddannelse er kun én kilde til læring. Traditionelt er arbejde og læring begreber, der tilhører to forskellige verdener. Sådan er det ikke længere. I dag bliver der både forsket i og arbejdet med arbejdspladslæring. Det gælder også indenfor fysioterapi. Mange af jer arbejder systematisk med kompetenceudvikling, og en del har udarbejdet klare strategier for kompetenceudviklingen. Det giver helt nye udviklingsmuligheder at bruge integrere såvel formelle som uformelle læreprocesser i det daglige arbejde.

4 4 Forudsætningen er dog, at man på arbejdspladserne har modet, åbenheden og motivationen til at sætte sig selv i spil. At man som terapeut er villig til at stille op til supervision og fælles refleksion og tør forholde sig kritisk til egen fagudøvelse. Det er på den ene side meget givende, men også krævende. Men det er en af de udfordringer, der følger med kravet om livslang læring. I Danske Fysioterapeuter forsøger vi at inspirere til denne udvikling af det fysioterapeutiske arbejdsfelt. Vi udgiver faglige pjecer og vejledninger, afholder kurser og temadage, og har i de seneste overenskomster fået indført begrebet avancementstilling på det offentlige område og skabt større råderum for kvalitetsudvikling i praksissektoren. Og så fra læring og uddannelse til Videnskab og forskning i fysioterapi den anden side i trekanten Fysioterapeuter videreuddanner sig også på ph.d. niveau, og knytter dermed forskningskompetence til professionen. Det har foreløbig resulteret i 8-10 færdige ph.d er, ligesom en række ph.d. studerende er på vej. Det er nødvendigt for at skabe egen forskningstradition og for at udvikle eget vidensfelt. Vi er godt i gang, men vi er stadig bagefter de andre nordiske lande. Så der er grund til at tilskynde flere fysioterapeuter til at gå denne vej. Begrebet videnskab er til debat. Teoriperspektiv, forståelse og indhold ændres hele tiden. I videnskabernes traditionelle hierarki har naturvidenskaben første rang, mens humaniora og samfundsvidenskab er blevet betragtet som opkomlinge, der har svært ved at leve op til de etablerede videnskabelige krav. Tiden må siges at være løbet fra denne holdning. De forskellige videnskabelige tilgange må anskues som forskellige teoretiske perspektiver, der skal anlægges med hver deres relevanskriterier. Afhængig af hvilke teoretiske briller vi har på bliver vi seende og blinde på bestemte måder. Det betyder så også, at vi som fysioterapeuter skal kende til de muligheder og begrænsninger, de enkelte perspektiver repræsenterer. Og at den videnskabelige sandhed om vores fag er begrænset af de briller vi har på. Det stærke krav om at vi skal evidensbasere vores handlinger er på den ene side med til at sætte gang i forskning og udvikling, mens det på den anden side aktualiserer behovet for at vi forholder os til de barrierer, der ligger i det snævre evidensbegreb, der i dag råder. Den konkrete fagudøvelse må gøres til genstand for undersøgelse, og dokumentation af faget må ske på måder, som både varetager og synliggør fagudøvelsens særpræg. Derfor ønsker jeg mig netop Institutter for Fysioterapi på universiteterne, så vi selv kan få mere indflydelse på, hvordan der forskes i fysioterapi. Den nye vidensform, der udvikles hos de fagprofessionelle grupper er mere åben og orienteret mod helheder og det er med til at gøre opgaven vanskeligere. Viden må deles for at helhedsløsninger kan nås. Såvel den aktuelle sundhedspolitik som uddannelsespolitikken er med til at understøtte et andet af tidens mantra nemlig vidensdeling. De nye Centre for Videregående Uddannelser skal fungere som videnscentre og dermed dynamoer for udviklingen i de respektive områder. Grunduddannelsen skal være forskningstilknyttet. Det betyder, at der er etableret samarbejdsaftaler med universiteterne

5 5 og der vil være mulighed for at etablere samarbejde med universitetshospitalerne og sektorforskningsinstitutterne. Så her tegner sig billedet af et kreativt landskab, med mange og gode muligheder for at skabe fornyelse og ny viden. En af de store barrierer er økonomien. Både uddannelsesreformens økonomiske ramme og den aktuelle finanslov kan give grå hår i hovedet i denne sammenhæng. Og så til bundlinjen i det hele, eller trekantens fundament Praksisudvikling Den fysioterapeutiske praksis er kernen i professionen. Det er i praksis vi henter vores legitimitet og eksistensberettigelse. Når det gælder debatten om hvordan teori og praksis skal vægtes i forhold til hinanden vil jeg gerne slå fast, at ingen af disse har forrang for den anden. Teori og praksis skal ikke opfattes som hinandens modsætninger, men ses og forstås som to forskellige fænomener, der konstant udfordrer hinanden og spiller sammen. Det er to forskellige måder at fokusere på to supplerende størrelser. Men praksis var der først og har sat rammerne for teorien og har genereret de videnskabelige hypoteser. Det særlige ved praksis er, at praksis stiller krav om, at terapeuten evner at anskue verden ud fra netop den konkrete situation, der tages udgangspunkt i. Teori bestemmer valg af perspektiv og vi har brug for teori som kan indfange sammenhænge mellem fænomener og ikke bare kaste lys på enkeltfænomener. Teori kan aldrig erstatte praksis det er patientens problemer og reaktioner, der hele tiden styrer det vi foretager os og denne tilpasning kan kun læres gennem praksis. Det handler om udvikling af en af vore fornemmeste kompetencer, nemlig det kliniske skøn og den terapeutiske kunnen. I en tid med øgede krav til teori og dokumentation af faget, er det en stor udfordring at holde fast i fagets praktiske karakter. Ikke alt er målbart, men meget kan beskrives, hvis det gives ord og hvis vi skaber et sprog, der kan rumme og indfange det ikke umiddelbart målbare. Måske er vores fysioterapeutiske fagsprog i virkeligheden mangelfuldt? Det medicinske sprog, som vi er opvokset med, er i tiltagende grad blevet et spørgsmål om præcision og nøjagtighed. Det er godt og brugbart, når det handler om éntydige definitioner og målelige størrelser og tal. Men sproget er begrænset og mekanisk og dårligt til at rumme de såkaldte bløde værdier. Vi har derfor brug for flere tilgange også på det sproglige plan. Det skulle gerne blive en hjælp til at få arbejdet med at systematisere og genrealisere disse beskrivelser, at vores specialistordning nu begynder at træde i kraft. De nye specialister kan få en god position i forhold til at opsamle og udvikle den dokumentation, vi allerede har gang i. For udvikling af praksis er samspillet med de to andre sider i trekanten uddannelse og forskning helt essentielt. Der skal være dialog og refleksion såvel indadtil mellem uddannelse, forskning og praksis som udadtil. Vi eksisterer i kraft af vores patienter og kun i samspil med de øvrige sundhedsprofessioner. Det er en del af den professionelle forpligtelse og jeg ved fra flere

6 6 undersøgelser, at det også er der i samspillet om opgaveløsningen fysioterapeuter oplever at fagligheden rigtigt kommer i spil. Afslutning Som professionelle skal vi både kunne sige til og fra vi skal ikke klare alt. I begrænsningen ligger også styrken i den faglige kompetence og viden. I anerkendelse af andre fagkompetencer ligger også vished om sin egen. Jeg mener, at det er med den holdning vi skal møde udfordringen. Vores fagkultur skal af og til have et skud for boven vi skal være selvstændige og selvsikre, men ikke kendes på, at vi er selvtilstrækkelige. Kilden til udvikling ligger nemlig også i berøringsfeltet med de andre faggrupper. En ny professionsrolle er under udvikling. En tiltagende del af vores terapeutiske arbejde vil komme til at foregå i teams på tværs af funktions- og organisationsskel. I den nye rolle integreres værdier om helhed, effektivitet og vidensdeling i det professionelle arbejde. Vi må som professionelle begynde at diskutere og offentliggøre, hvad det er vi arbejder med. Viden udvikler sig fra at være ekspertviden til at være en delt ekspertviden, og samarbejdsformer bevæger sig mod at blive mere åbne og med blødere faggrænser. Vidensprotektionisme skaber ikke vækst. Vi skal være gavmilde med vores faglighed. Det vil skabe respekt og synlighed for de terapeutiske færdigheder. Det er tegn på professionel overskud og ansvar for helheden. Med et hastigt voksende evidensbaseret grundlag for fysioterapi er der grund til at være optimistisk. Trods farmakologiske landvindinger og genteknologiske fremskridt, vil der stadig være brug for den varme hånd når mennesker skal på benene igen efter sygdom eller ulykke. Vi skal styrke feltet omkring fysisk aktivitet og udfoldelse, arbejde med kropsforståelse og have fokus på bevægelse her har vi fremtidens lægemiddel. Forskning og dokumentation skal intensiveres vi skal indhente efterslæbet og alle fysioterapeuter skal være med til at kvalitetssikre og udvikle faget fra hver sit sted. Som en selvstændig profession, med vores egen kompetence i fagfeltet er målet at vi har autonomi inden for vores felt, og at vi formår kontinuerligt at udvikle og drage omsorg for det fysioterapeutiske viden- og praksisfelt.

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER Anbefalinger til Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser fra Danske Professionshøjskoler

Læs mere

Det er jo den vej det går

Det er jo den vej det går Sygeplejes mange ansigter Dokumentation af, refleksion over og udforskning af sygepleje Det er jo den vej det går Af Raymond Kolbæk underviser, cand.cur., ph.d. stud. Temadag på Viborg Sygeplejeskole onsdag

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Uddannelsesforbundet 22. april 2015 Flad struktur Præcedens Situationsbestemt ledelse BUM Regler Handleplaner Assertion Best practice Konfliktløsning Inddragelse Forandringsledelse

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Monofagligt tillæg til modulbeskrivelse og særlige forhold vedr.

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Monofagligt tillæg til modulbeskrivelse og særlige forhold vedr. Gældende fra september 2009 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte... 4 4.1

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere?

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Karsten Bech Centerchef, dr. med., MPA Sygehus Sønderjylland Hvis vi bare kunne! If you pick the right people

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Anbefalinger til sportsfysiologiske kvalifikationskrav i forbindelse med ansættelse af ernæringsfaglige konsulenter i elitekommuner

Anbefalinger til sportsfysiologiske kvalifikationskrav i forbindelse med ansættelse af ernæringsfaglige konsulenter i elitekommuner Anbefalinger til sportsfysiologiske kvalifikationskrav i forbindelse med ansættelse af ernæringsfaglige konsulenter i elitekommuner Følgende kvalifikationskrav kan anvendes ved ansættelse af ernæringsfaglige

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Til: Aarhus Universitet Uddannelseskvalitet og studienævnsbetjening

Til: Aarhus Universitet Uddannelseskvalitet og studienævnsbetjening 18. november 2013 Høring: Aarhus Universitets kandidatuddannelse i fysioterapi Til: Aarhus Universitet Uddannelseskvalitet og studienævnsbetjening Først og fremmest ønsker at introducere sig selv som nyetableret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere