Fra fag til profession

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra fag til profession"

Transkript

1 1 Fra fag til profession Fysioterapi er som fag forholdsvis ungt, men den fysioterapeutiske behandling og intervention har en lang historie. Lige siden antikken har massage, manipulationsbehandling og sygegymnastik været kendte behandlingsformer. Hippokrates, lægevidenskabens fader, tog udgangspunkt i naturens og menneskets egne ressourcer, og det er stadig grundlagt for fysioterapien. Først skal hånden, så medicinen og til sidst kniven i brug. Det var Hippokrates hovedtanker. Farmakologien og teknologien har givet os store landvindinger i bekæmpelse og behandling af sygdom og menneskelig lidelse, men der er stadig og måske mere end nogen sinde brug for denne gamle sandhed. At først kommer hånden den varme hånd, som dermed også forbinder den naturvidenskabelige tilgang med de øvrige samfundsvidenskabelige og humanistiske videnskaber. Tænker vi tilbage på århundredeskiftet, hvor fysioterapi tog sin begyndelse som fag i Danmark, blev faget præsenteret og defineret som en række behandlingsmetoder, og fysioterapeuten var tekniker - den der udførte metoderne. At være tekniker indebar, at man udførte handlinger uden at foretage vurderinger og uden at begrunde sine handlinger. Som teknikere tog vi imod besked og ordrer fra lægen, efter at han havde foretaget en vurdering af patienten. Vi blev set som lægens håndlanger eller hjælper, og han gav besked om, hvilken behandling, vi skulle iværksætte og i hvor lang tid denne behandling skulle gives. Vores udgangspunkt som lægens håndlanger har i mange år på godt og ondt været styrende for fagets udvikling - og billedet er ikke helt skiftet endnu. Når det gælder sygebehandling arbejder vi stadig under henvisning fra lægerne. Faget er på den ene side båret og bundet af traditioner og kultur, og på den anden side påvirket af den samfundsmæssige udvikling og den opsamlede viden. Vi har over tid erhvervet erfaring og indsigt via vores kliniske virke, og disse praksiserfaringer har indlejret sig i faget og har præget og defineret faget. På den anden side har skiftende rammebetingelser i form af love, regler, organisering af sundhedsarbejdet, uddannelsen, økonomiske forhold og arbejdsmarkedets beskaffenhed påvirket fagets udvikling. Udviklingen har betydet, at der er sket en stadig større grad af specialisering blandt alle sundhedsfaglige grupper, samtidig med at kravene til de faglige kompetencer er vokset. Det er sket i takt med at borgere og samfund stiller øgede krav til kvalitet til de sundhedsydelser, de har brug for og ønsker. Det har betydet, at professionsbegrebet er er blevet sat på dagsordenen blandt de sundhedsfaglige grupper. Eller sagt på anden vis, er det ikke længere nok at være bundet sammen af et fag, hvis vi som fysioterapeuter skal imødekomme forventningerne fra det omgivne samfund. Vi skal arbejde for at blive - og blive anerkendt som en profession. Men hvad er så en profession? I dagligdags sprogbrug forstås en profession som en lønnet beskæftigelse. I sociologisk forstand defineres en profession derimod som en erhvervsgruppe, der har en særstatus i samfundet, eksempelvis som læger, advokater og præster.

2 2 Hvis man tager udgangspunkt i den sociologiske definition er det oplagt at spørge, hvad det er for faglige forudsætninger og lovreguleringer, der tilsammen giver de anerkendte professioner særstatus? Og herefter lave en slags benchmarking af hvor fysioterapeuter ligger? Alt sammen for at få en grov pejling på, hvor langt der er igen til at vi kan sige, at vi er blevet en rigtig profession. Jeg har valgt seks punkter fra en af de sociologiske beskrivelse af, hvad der kendetegner en profession: Professionen har eneret på ydelser af en speciel slags. Eksempelvis er det kun læger, der må skære i mennesker. Selv om fysioterapeuter har bestemte kompetencer, har vi ikke eneret på at give fysioterapi. Professionens medlemmer er autoriserede. Her kan vi til fulde leve op til kravet. Indenfor professionens rammer er der udstrakt faglig selvstændighed og selvbestemmelse også kaldet autonomi. Når der gælder sygebehandling, er vi underlagt lægens henvisninger ellers har vi stor autonomi. Den faglige praksis bygger på en videnskabelig basis. Her er vi på vej, men kan ikke fuldt leve op til kravet. Professionens medlemmer anerkendes som autoriteter på deres felt. Det oplever vi i langt de fleste sammenhænge. Professionen har etiske regler for fagudøvelsen. Sådanne regler har vi. Når regnebrættet gøres op, lyder resultatet, at vi klart opfylder tre af de seks punkter, er godt på vej på de resterende tre felter. Spørgsmålet er så, hvornår vi er kommet helt i mål? Det er umuligt at give et meget håndfast svar på. For det første er professionsbegrebet under ændring, så det er langt fra sikkert, at ovenstående definition i fremtiden vil være den rigtige at bruge. For det andet findes der ikke en central instans, som giver et blåt stempel og så er man godkendt. Men man kan også vælge at besvare spørgsmålet på anden vis ved at bringe begrebet professionel i spil. Som professionel skal man kunne kombinere faglige viden, metoder, færdigheder, etik og idealer og ud fra dette kunne handle selvstændigt og kompetent sammen med andre i et praksisfællesskab. Begrebet professionel skal rumme en garanti for, at handlingerne udført i praksis ikke er tilfældige eller blot et resultat af ubevidst tradition, vane og teknisk kunnen. Handlingerne skal være bevidst valgte som resultat af professionel refleksion. Vi må derfor fokusere på, hvordan vi kommer frem til at kunne efterleve disse krav. Vejen frem Jeg vil bruge denne model til at pege på tre områder, som på hver sin måde bidrager til udvikling af såvel vores fag som vores profession. De tre områder har forskelligt fokus og forskellige perspektiver og de fysioterapeuter, der beskæftiger sig med disse områder, har forskellige roller.

3 3 1. Livslang Læring 2. Videnskab Uddannelse Forskning 3. Praksis - udvikling Livslang læring og uddannelse Vores samfund er i dag præget af stor kompleksitet og foranderlighed. Ny viden genereres i så stort et omfang og med så stor en hastighed, at man kan tale om en videns-eksplosion. Der stilles krav om, at vi som professionelle hele tiden opdateres, lærer nyt og revurderer gammel viden og erfaring. At vi med andre ord indstiller os på livslang læring. Uddannelse udgør én del af denne læring. Vores grunduddannelse har lige fået et løft med uddannelsesreformen for de mellemlange, videregående uddannelser. De kommende fysioterapeuter har status som professionsbachelorer et niveau som sidestiller os med bachelorer fra universiteterne. Indholdet i den nye uddannelse, som samtidig er blevet forlænget med et halvt år så den nu varer 3½ år, retter sig mod at kvalificere fysioterapeuter til at kunne arbejde professionelt. Derfor er målene i ministeriets bekendtgørelse også, at man skal kunne reflektere over sin egen fagudøvelse, kunne søge ny viden og forholde sig kritisk til denne nye viden. Dels som en kvalitetssikring af faget og af ydelsen, dels for at kunne bidrage til udvikling af faget. Grunduddannelsen skal også kvalificere de studerende til senere at kunne videreuddanne sig. Det betyder konkret, at der nu er større fokus på videnskabsteori og metode og på det at studere og at lære at lære endnu et af tidens mantra! Også på efter- og videreuddannelsesområdet har vi fået nye muligheder. Der er etableret fire sundhedsfaglige diplomuddannelser samt en række andre relevante diplomuddannelser for eksempel diplom i ledelse og den sociale diplomuddannelse. Der mangler stadig en diplomuddannelse i klinisk fysioterapi, men jeg håber det kun er et spørgsmål om kort tid. Master- og kandidatuddannelser er i langt højere udstrækning også blevet tilgængelige og relevante for os. Og I har ikke været sene til at gribe chancen. Faktisk er der allerede omkring 70 fysioterapeuter, der har taget en master- eller kandidatgrad. Vi mangler dog endnu at få etableret en monofaglig masteruddannelse. Det arbejder vi i Danske Fysioterapeuter målrettet på at få etableret i tilknytning til det sundhedsvidenskabelige fakultet på syddansk universitet her i Odense. Men formel uddannelse er kun én kilde til læring. Traditionelt er arbejde og læring begreber, der tilhører to forskellige verdener. Sådan er det ikke længere. I dag bliver der både forsket i og arbejdet med arbejdspladslæring. Det gælder også indenfor fysioterapi. Mange af jer arbejder systematisk med kompetenceudvikling, og en del har udarbejdet klare strategier for kompetenceudviklingen. Det giver helt nye udviklingsmuligheder at bruge integrere såvel formelle som uformelle læreprocesser i det daglige arbejde.

4 4 Forudsætningen er dog, at man på arbejdspladserne har modet, åbenheden og motivationen til at sætte sig selv i spil. At man som terapeut er villig til at stille op til supervision og fælles refleksion og tør forholde sig kritisk til egen fagudøvelse. Det er på den ene side meget givende, men også krævende. Men det er en af de udfordringer, der følger med kravet om livslang læring. I Danske Fysioterapeuter forsøger vi at inspirere til denne udvikling af det fysioterapeutiske arbejdsfelt. Vi udgiver faglige pjecer og vejledninger, afholder kurser og temadage, og har i de seneste overenskomster fået indført begrebet avancementstilling på det offentlige område og skabt større råderum for kvalitetsudvikling i praksissektoren. Og så fra læring og uddannelse til Videnskab og forskning i fysioterapi den anden side i trekanten Fysioterapeuter videreuddanner sig også på ph.d. niveau, og knytter dermed forskningskompetence til professionen. Det har foreløbig resulteret i 8-10 færdige ph.d er, ligesom en række ph.d. studerende er på vej. Det er nødvendigt for at skabe egen forskningstradition og for at udvikle eget vidensfelt. Vi er godt i gang, men vi er stadig bagefter de andre nordiske lande. Så der er grund til at tilskynde flere fysioterapeuter til at gå denne vej. Begrebet videnskab er til debat. Teoriperspektiv, forståelse og indhold ændres hele tiden. I videnskabernes traditionelle hierarki har naturvidenskaben første rang, mens humaniora og samfundsvidenskab er blevet betragtet som opkomlinge, der har svært ved at leve op til de etablerede videnskabelige krav. Tiden må siges at være løbet fra denne holdning. De forskellige videnskabelige tilgange må anskues som forskellige teoretiske perspektiver, der skal anlægges med hver deres relevanskriterier. Afhængig af hvilke teoretiske briller vi har på bliver vi seende og blinde på bestemte måder. Det betyder så også, at vi som fysioterapeuter skal kende til de muligheder og begrænsninger, de enkelte perspektiver repræsenterer. Og at den videnskabelige sandhed om vores fag er begrænset af de briller vi har på. Det stærke krav om at vi skal evidensbasere vores handlinger er på den ene side med til at sætte gang i forskning og udvikling, mens det på den anden side aktualiserer behovet for at vi forholder os til de barrierer, der ligger i det snævre evidensbegreb, der i dag råder. Den konkrete fagudøvelse må gøres til genstand for undersøgelse, og dokumentation af faget må ske på måder, som både varetager og synliggør fagudøvelsens særpræg. Derfor ønsker jeg mig netop Institutter for Fysioterapi på universiteterne, så vi selv kan få mere indflydelse på, hvordan der forskes i fysioterapi. Den nye vidensform, der udvikles hos de fagprofessionelle grupper er mere åben og orienteret mod helheder og det er med til at gøre opgaven vanskeligere. Viden må deles for at helhedsløsninger kan nås. Såvel den aktuelle sundhedspolitik som uddannelsespolitikken er med til at understøtte et andet af tidens mantra nemlig vidensdeling. De nye Centre for Videregående Uddannelser skal fungere som videnscentre og dermed dynamoer for udviklingen i de respektive områder. Grunduddannelsen skal være forskningstilknyttet. Det betyder, at der er etableret samarbejdsaftaler med universiteterne

5 5 og der vil være mulighed for at etablere samarbejde med universitetshospitalerne og sektorforskningsinstitutterne. Så her tegner sig billedet af et kreativt landskab, med mange og gode muligheder for at skabe fornyelse og ny viden. En af de store barrierer er økonomien. Både uddannelsesreformens økonomiske ramme og den aktuelle finanslov kan give grå hår i hovedet i denne sammenhæng. Og så til bundlinjen i det hele, eller trekantens fundament Praksisudvikling Den fysioterapeutiske praksis er kernen i professionen. Det er i praksis vi henter vores legitimitet og eksistensberettigelse. Når det gælder debatten om hvordan teori og praksis skal vægtes i forhold til hinanden vil jeg gerne slå fast, at ingen af disse har forrang for den anden. Teori og praksis skal ikke opfattes som hinandens modsætninger, men ses og forstås som to forskellige fænomener, der konstant udfordrer hinanden og spiller sammen. Det er to forskellige måder at fokusere på to supplerende størrelser. Men praksis var der først og har sat rammerne for teorien og har genereret de videnskabelige hypoteser. Det særlige ved praksis er, at praksis stiller krav om, at terapeuten evner at anskue verden ud fra netop den konkrete situation, der tages udgangspunkt i. Teori bestemmer valg af perspektiv og vi har brug for teori som kan indfange sammenhænge mellem fænomener og ikke bare kaste lys på enkeltfænomener. Teori kan aldrig erstatte praksis det er patientens problemer og reaktioner, der hele tiden styrer det vi foretager os og denne tilpasning kan kun læres gennem praksis. Det handler om udvikling af en af vore fornemmeste kompetencer, nemlig det kliniske skøn og den terapeutiske kunnen. I en tid med øgede krav til teori og dokumentation af faget, er det en stor udfordring at holde fast i fagets praktiske karakter. Ikke alt er målbart, men meget kan beskrives, hvis det gives ord og hvis vi skaber et sprog, der kan rumme og indfange det ikke umiddelbart målbare. Måske er vores fysioterapeutiske fagsprog i virkeligheden mangelfuldt? Det medicinske sprog, som vi er opvokset med, er i tiltagende grad blevet et spørgsmål om præcision og nøjagtighed. Det er godt og brugbart, når det handler om éntydige definitioner og målelige størrelser og tal. Men sproget er begrænset og mekanisk og dårligt til at rumme de såkaldte bløde værdier. Vi har derfor brug for flere tilgange også på det sproglige plan. Det skulle gerne blive en hjælp til at få arbejdet med at systematisere og genrealisere disse beskrivelser, at vores specialistordning nu begynder at træde i kraft. De nye specialister kan få en god position i forhold til at opsamle og udvikle den dokumentation, vi allerede har gang i. For udvikling af praksis er samspillet med de to andre sider i trekanten uddannelse og forskning helt essentielt. Der skal være dialog og refleksion såvel indadtil mellem uddannelse, forskning og praksis som udadtil. Vi eksisterer i kraft af vores patienter og kun i samspil med de øvrige sundhedsprofessioner. Det er en del af den professionelle forpligtelse og jeg ved fra flere

6 6 undersøgelser, at det også er der i samspillet om opgaveløsningen fysioterapeuter oplever at fagligheden rigtigt kommer i spil. Afslutning Som professionelle skal vi både kunne sige til og fra vi skal ikke klare alt. I begrænsningen ligger også styrken i den faglige kompetence og viden. I anerkendelse af andre fagkompetencer ligger også vished om sin egen. Jeg mener, at det er med den holdning vi skal møde udfordringen. Vores fagkultur skal af og til have et skud for boven vi skal være selvstændige og selvsikre, men ikke kendes på, at vi er selvtilstrækkelige. Kilden til udvikling ligger nemlig også i berøringsfeltet med de andre faggrupper. En ny professionsrolle er under udvikling. En tiltagende del af vores terapeutiske arbejde vil komme til at foregå i teams på tværs af funktions- og organisationsskel. I den nye rolle integreres værdier om helhed, effektivitet og vidensdeling i det professionelle arbejde. Vi må som professionelle begynde at diskutere og offentliggøre, hvad det er vi arbejder med. Viden udvikler sig fra at være ekspertviden til at være en delt ekspertviden, og samarbejdsformer bevæger sig mod at blive mere åbne og med blødere faggrænser. Vidensprotektionisme skaber ikke vækst. Vi skal være gavmilde med vores faglighed. Det vil skabe respekt og synlighed for de terapeutiske færdigheder. Det er tegn på professionel overskud og ansvar for helheden. Med et hastigt voksende evidensbaseret grundlag for fysioterapi er der grund til at være optimistisk. Trods farmakologiske landvindinger og genteknologiske fremskridt, vil der stadig være brug for den varme hånd når mennesker skal på benene igen efter sygdom eller ulykke. Vi skal styrke feltet omkring fysisk aktivitet og udfoldelse, arbejde med kropsforståelse og have fokus på bevægelse her har vi fremtidens lægemiddel. Forskning og dokumentation skal intensiveres vi skal indhente efterslæbet og alle fysioterapeuter skal være med til at kvalitetssikre og udvikle faget fra hver sit sted. Som en selvstændig profession, med vores egen kompetence i fagfeltet er målet at vi har autonomi inden for vores felt, og at vi formår kontinuerligt at udvikle og drage omsorg for det fysioterapeutiske viden- og praksisfelt.

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Danske Fysioterapeuters strategi for fagets placering i sundhedsvæsenet. Fagfestival 2009

Danske Fysioterapeuters strategi for fagets placering i sundhedsvæsenet. Fagfestival 2009 Danske Fysioterapeuters strategi for fagets placering i sundhedsvæsenet. Fagfestival 2009 Disposition Ambitionen Forudsætningerne Potentialet Udfordringerne i sundhedsvæsenet Mulighederne Status. Ambitionen

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

MASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography

MASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography MASTERAFHANDLING Af Susanne Holm MASTER I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING (MHH) DET HUMANISTISKE FAKULTET ÅRHUS UNIVERSITET JUNI 2009. Radiografikunsten The Art of Radiography Projektets

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

human first Indsatsområder

human first Indsatsområder human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Patientcentering Partnerskab

Patientcentering Partnerskab Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Mette Juel Rothmann Klinisk sygeplejeforsker, lektor, ph.d. Endokrinologisk Afd. M og Reumatologisk Afd. C Odense Universitetshospital/ Syddansk Universitet

Læs mere

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Er de eksisterende karriereveje hensigtsmæssige? Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Eksisterende karriereveje? I forhold til kvalitetsudvikling? Hvilke kompetencer kalder kvalitetsudvikling på? - specialist

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens relevans

Fysioterapeutuddannelsens relevans UDARBEJDET DECEMBER 2017 Fysioterapeutuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets ansøgning om godkendelse af

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE KAN VÆRE EN JUNGLE 2 DER ER ALTID EN VEJ 3 INDHOLD PÅ DETTE WEBINAR Uddannelsessystemet Uddannelser og typiske

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 20.01.11 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

DANSK SYGEPLEJESELSKAB DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk

Læs mere

Bliv diplomjournalist

Bliv diplomjournalist Bliv diplomjournalist - tag en hel uddannelse eller et enkelt modul XXXJOURNALISTIKXXXXDIGITALXK XXXANALYSEXXXWEBXXXXMOBILXXXXIDEUDVIKLINGXX KOMMUNIKATIONXXXXUDDANNELSEXXX GLOBALXXXJOURNALISTIKXXXXXXXXCORPORATEXCOMMUNICATIONXXXXXXXWEBX

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Specialisering i fysioterapi

Specialisering i fysioterapi Dato: 28. september 2016 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Specialisering i fysioterapi Model for godkendelse af specialisering Indledning Nærværende notat beskriver model for godkendelse af specialisering i

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

INDKALDELSE TIL HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 21. og 22. SEPTEMBER 2010

INDKALDELSE TIL HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 21. og 22. SEPTEMBER 2010 TIL ORIENTERING INDKALDELSE TIL HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 21. og 22. SEPTEMBER 2010 Dagsorden: 1. Referater til underskrift Der forelægger referat til underskrift fra HBM 25.-26.08.10 2. Mødeaktivitet og

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Modul 11 FN2010C + D, svarprocent 55% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 11?

Modul 11 FN2010C + D, svarprocent 55% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 11? Modul 11 FN2010C + D, svarprocent 55% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 11? Målet er, at du efter modulet kan: - Analysere og forholde sig kritisk til det fysioterapeutiske teorigrundlag, herunder

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Master i rehabilitering. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet

Master i rehabilitering. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet Master i rehabilitering Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet MASTER I REHABILITERING Lad dit speciale gro Velkommen til Master i Rehabilitering - der giver kompetencer

Læs mere

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad. Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere