Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Brugerinddragelse på Boformen Kærvang Titel:

Transkript

1 1 Dokumenttype: Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Brugerinddragelse på Boformen Kærvang Titel: Godkendt af: Lokal instruks Anvendelsesområde: Voksne med sindslidelser på boformen Kærvang Lokal instruks for: Hvordan de enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes Hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres Løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse Standard: 1.2 Brugerinddragelse Forstander og Specialsektorens administration Gældende fra: Maj Senest revideret i marts Målgruppe: Alle medarbejdere på boformen Kærvang der deltager i arbejdet med brugerinddragelse Udarbejde af: Anne Berit Danielsen Gitte Hermann Revision senest: Ved kvalitetsovervågning, selvevaluering og ekstern evaluering Nøgleord / Søgeord Revisionsansvarlig: Afdelingsleder midtbyen

2 2 Formål Instruksens formål er at: - Sikre den enkelte beboer inddragelse i beslutninger vedrørende eget liv. Brugerinddragelse forstås som alle former for inddragelse - fra høringsret over medbestemmelse til selvbestemmelse og regulær brugerstyring. Anvendelsesområde Instruksen anvendes af kontaktpersoner som hjælp til at lave en afdækning af beboernes forudsætninger for brugerinddragelse med henblik på udfyldelse af beboerens stamkort i Bosted og hvor afdækningen giver anledning til de, laves et delmål vedr. brugerinddragelse. Afdækning af den enkelte beboers forudsætning for indflydelse Grundlaget for udfyldelse af stamkort og hvor det er relevant beskrivelse af delmål, er at der er lavet en afdækning af den enkelte beboers forudsætning for indflydelse. Afdækning af den enkeltes forudsætninger for og ønsker om indflydelse er betinget af at den enkeltes kommunikative ressourcer er afdækket og dermed retningsgivende for brugerinddragelsen. Den enkelte beboers forudsætning for brugerinddragelse er afhængig af kognitive, psykiske og sociale ressourcer. Der tages stilling til, hvilke af følgende forhold der er relevante at beskrive i den enkelte beboers afdækning af forudsætning for indflydelse - Kan give udtryk for egne ønsker - Ambivalens - Modenhed - Selvstændighed - Kender og reagere på egen behov - Døgnrytme (A/B menneske) - Livshistorie herunder o Erfaring, vaner ift. selvbestemmelse/medindflydelse o Identitet, tidligere roller og måde at leve livet på (brugerinddragelse handler bl. a. om at styrke identiteten) Hos beboere hvor det er relevant, skal kontaktpersonen beskrive i delmål hvordan der arbejdes med udvikling indenfor brugerinddragelse. Der vil være forskel på, hvor omfattende beskrivelserne vil være, afhængig af hvor mange og hvilke begrænsninger beboerne har i fht. forudsætninger for brugerinddragelse.

3 3 Eksempel 1 En beboer med demens og deraf afasi, begrænset overblik og initiativ men hvor identiteten ligger i at have været husmor i sit tidligere liv. Eksempel på hvordan denne beboer sikres brugerinddragelse: - Med udgangspunkt i beboerens naturlige døgnrytme hjælpes hun op om morgenen når hun vågner og selv står op. - Valg af tøj: beboeren får to bluser at vælge imellem, valg mellem bukser/nederdel. - Indflydelse på madplan: Ud fra den beskrevne livshistorie (livretter), observationer i forbindelse med måltider (hvad har beboeren givet udtryk for at smagte godt/mindre godt, vækket minder osv.) udvælges opskrifter med billeder af madretter som beboeren så kan vælge imellem. Personalets opgave er at sikre variation i forhold til årstiden og at gruppens ugemenuer er varieret og sund. - Livsindhold: ud fra livshistorien tilbydes og inddrages beboeren i de daglige gøremål såsom kartoffelskrælning, tilsmage sovsen og i de situationer hvor beboeren selv tager initiativ til fx at lægge ibrugtagne viskestykker sammen så findes der rene klude som beboeren så kan lægge sammen. Undervejs i processen bliver beboeren anerkendt og rost. Eksempel 2 En beboer med skizofreni, normal begavelse, tendens til uhensigtsmæssig døgnrytme. Beboeren holdes fast i en struktureret døgnrytme, da beboeren ellers har tendens til at vende op og ned på nat og dag hvor resultatet er mangel på livsindhold og negativ påvirkning af den psykiske balance. - Tøjvalg: beboeren vælger selv, har engang i mellem brug for at blive mindet om at skifte til rent tøj samt årstidsrelevant tøj. - Madplan: beboeren har ugentligt maddag hvor han vælger menu. Nogle gange er det enkle og lette menuer, andre gange er der dukket tanker op om mere specielle menuer og beboeren og medarbejderen hjælper så hinanden med at finde en egnet opskrift og hvor der bliver købt de specielle ingredienser, der skal til. Medarbejderens rolle er her at sikre sund, varieret mad og sikre forhandling og brugerinddragelse i hele processen alt efter beboerens formåen. - Livsindhold: beboeren inddrages i livet og hverdagens gøremål, ud fra beboerens interesser og ressourcer og ud fra tanken om den enkeltes ansvar ind i fællesskabet. - Beboeren har kontaktpersonssamtaler efter behov og deltager ofte i ugemøder hvor der kan være punkter som beboeren tilkendegiver en mening omkring, men også punkter hvor beboeren bare lader sig orientere. Ved nye beboere Inden indflytning I arbejdet med at lære beboeren at kende, samt forberede den gode indflytning, indsamler kontaktpersonen oplysninger for at sikre beboeren de bedste betingelser for indflydelse. Afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse påbegyndes når medarbejder (almindeligvis kontaktperson) aflægger besøg hos den kommende beboer på dennes nuværende bopæl/opholdssted. Deltagelse i dagens arbejde og /eller samvær i øvrigt giver kontaktperson informationer om den enkeltes forudsætninger for indflydelse.

4 4 Følgende kan spørges om beboerens forudsætninger for indflydelse: - Den kommende beboer - Nuværende/tidligere professionelt netværk (ex egen læge, bosted, hjemmeplejen mv.) - Personligt netværk Husk altid beboerens samtykke hertil. Den kommende beboer spørges om egne ønsker til brugerinddragelse samt erfaringer for, hvad der skal til for at beboeren sikres mulighed for indflydelse på eget liv. Ud fra disse oplysninger påbegyndes afdækningen af beboerens forudsætninger for indflydelse (dokument i Bosted). Kontaktpersonen udfylder spørgsmål vedr. brugerinddragelse på stamkort og ved behov laves delmål omhandlende brugerinddragelse. Efter indflytning: Efter indflytning fastsættes den særlige afdækning af beboerens forudsætning for brugerinddragelse. De tværfaglige medarbejdere, som er i kontakt med beboeren, beskriver i dagligdagen observationer i fht brugerinddragelse i Bosted og bidrager hermed til afdækning af beboerens forudsætninger for brugerinddragelse (Dagbogstypen brugerinddragelse anvendes) Time for timeskema udfyldes (det vil her bl.a. vise sig, hvad beboeren selv tager initiativ til, f.eks. middagshvil, døgnrytme m.m.) Efter 14 dage gøres der status på time for time observationer samt dagbogsnotaterne i Bosted. Stamkort/delmål rettes til. 1. kontaktperson er ansvarlig herfor 2. kontaktperson fungerer som sparring. På den efterfølgende gruppensdag fremlægger kontaktpersonen oplæg om beboeren og eventuelt særligt delmål samt eventuelle problemstillinger omkring forudsætninger for brugerinddragelse Kontaktperson reviderer/evaluerer stamkort/delmål senest 3 måneder efter indflytning. Herefter evaluerer 1. kontaktpersonen stamkortet/evt. delmål hver 2. måned. I forbindelse med det årlige statusmøde, gøres der endeligt status. I arbejdet med forudsætninger for brugerinddragelse, tages flg. redskaber i brug: - Time for time skema (de første 14 dage) - Livshistorie - Copm/ressourceprofil/Kuno Bello - Validering - Kommunikationsafdækning

5 5 Retningslinier for hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres: Beboernes mulighed for og pligt til at søge indflydelse på Kærvang: - Deltagelse i ansættelsessamtaler - Beboerrepræsentant i foreningen Kærvangs Venner - Ugemøder - COPM - Ressourceprofil - Livshistorie - Kp-samtaler - Handlepunkter/delmål - Individuelle planer - Beboerrådsmøde Indflydelse er tilpasset den enkelte beboers evne og ønsker Beboerens ønsker til brugerinddragelse afdækkes ved indflytning, eksempelvis via kontaktpersonssamtaler, COPM, ressourceprofil samt livshistoriefortælling. Disse ønsker indgår i udfyldelsen af beboerens stamkort i Bosted. Hvis det skønnes relevant, laves delmål vedr. brugerinddragelse. Kontaktpersonen er ansvarlig for dette arbejde, som skal være påbegyndt senest 3 måneder efter indflytning De tværfaglige socialpsykiatriske medarbejdere som er i kontakt med beboeren, beskriver i beboerplan/bosted observationer i forhold til det udarbejdede handlepunkt/delmål, hvorved løbende fokus på beboerens ønsker til brugerinddragelse sikres. Kontaktperson er ansvarlig for at revidere handlepunkt/delmål ved behov Retningslinier for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse: Mindst 1 gang årligt skal afdækning af beboerens forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i sin helhed, hvilket på Kærvang vil være i forbindelse med statusmøder Ansvarlig: Afdelingsleder er sammen med kontaktpersonerne ansvarlig for at problemstillinger omkring brugerinddragelse hos den enkelte beboer bliver drøftet på gruppekonference på gruppensdag. 1. og 2, kontaktperson er ansvarlige for at lave oplæg til gruppekonference og på baggrund heraf udarbejdes handlepunkt/delmål.

6 6 Definition af begreber: Brugerinddragelse og brugerindflydelse: Såvel inddragelse som indflydelse finder sted i et samspil mellem mennesker. Det er vigtig at være opmærksom på, at beboerens forudsætninger for inddragelse og ønsker til indflydelse kan variere alt efter den sammenhæng, beboeren indgår i. Begrebet brugerinddragelse dækker i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område alle niveauer for inddragelse fra hørings ret over medbestemmelse til selvbestemmelse og regulær brugerstyring. Begrebet brugerindflydelse anvendes alene som betegnelse for de forhold, hvor de enkelte beboeres aftryk på beslutninger er tydelig. Brugerinddragelse er således en forudsætning for, at den enkelte beboer kan få indflydelse på eget liv. Gruppensdag: Hver gruppe har en hel dag hver 8. uge hvor medarbejdere er samlet til drøftelse, udvikling og forståelse af hverdagens praksis Gruppekonference: En drøftelse af en beboersituation, hvor medarbejdergruppen føler sig mødt i deres oplevelse af situationen, og dernæst opnår en ny og større forståelse for beboerens totale situation, således at der er nye muligheder for at hjælpe beboeren i hverdagen med at leve livet i overensstemmelse med hans værdier. 1.og 2. kontaktperson: Alle beboere har tilknyttet to kontaktpersoner, så vidt muligt med hver sin faglige baggrund. Kontaktpersonernes opgave er: - at sikre at der arbejdes hen mod det mål beboeren har for sit liv - at være katalysator i beboerens livsproces - at have overblik over beboerens situation og være tovholder for de beslutninger der er truffet - styrke beboerens netværk Time for time skema: Er et skema som anvendes i de første 14 dage efter indflytning, samt ved behov. For hver time noteres observationer om beboerens tilstand. Efterfølgende bruges skemaet til at afdække døgnrytme og særlige behov, førende til delmål. Delmål: Her beskrives den særlige socialpsykiatriske indsats i form af konkret fremgangsmåde. Delmål er trinene på vejen til, at nå målet eks kunne det være Lære at stå op om morgenen. Ugemøder: I gruppe 2 og Midtbyen afholdes der ugemøder. Emnerne kan f.eks. være generel information, forslag til aktiviteter, madplan, drøftelse af ting, der skal tages hånd om, sådan at beboerne bliver inddraget og får ejerskab for beslutningerne. Livshistorie: Formålet for udarbejdelse af livshistorie er: - at øge kendskabet til og forståelsen for beboeren, dennes tidligere liv, reaktionsmønstre og vaner.

7 7 - at give en gensidig bevidsthed om baggrund, værdier, identitet og mål - at give beboeren følelsen af at være kendt af en anden, give følelsen af forståelse og af tryghed. - at have fokus på det levede liv frem for sygdommen. - At beboeren bliver mere bevidst om sin livshistorie og måske forliges med flere elementer. COPM: COPM er et ergoterapeutisk redskab. Ud fra interview med beboeren identificeres aktivitetsproblemer og ønsker ud fra egen hverdag., hvorved beboeren gøres ansvarlig og inddrages i afklaring og opsætning af mål. (motivation og selvbestemmelse øges) Ressourceprofil: Ressourceprofil er et ergoterapeutisk redskab, hvor ergoterapeut i samarbejde med kontaktpersonen klarlægger beboerens ressourcer og nærmeste udviklingsmuligheder. Ved at have opmærksomheden på beboerens ressourcer i hverdagen og hans muligheder for at styrke disse, øges den enkeltes beboers inddragelse i eget liv. Kærvangs venner: Er en forening, hvis mål er at: - deltage aktivt ved fællesarrangementer - skaffe økonomiske midler gennem medlemskab og andre aktiviteter - øve indflydelse til gavn for beboernes trivsel gennem repræsentation i Kærvangs bestyrelse. Foreningen består af 8 medlemmer, hvoraf den ene er beboerrepræsentant. Kontaktpersonssamtale/samvær: Beboeren og kontaktpersonen har ugentlige/ eller ved behov samtaler/samvær. Her er der mulighed for at tale om personlige forhold, herunder beboerens udviklingsbehov og mål. I samværet gives der mulighed for oplevelsen af at have noget særligt sammen med et andet menneske og at få støtte til særlige indsatsområder. Ansættelsessamtaler: Beboer i gruppe 2 og midtbyen tilbydes at deltage i ansættelsessamtalerne. Bosted: Elektronisk dokumentationsredskab. I denne sammenhæng = individuel plan Validering: Validering er i mødet med et andet menneske at gyldiggøre dette menneske og hans oplevelsesverden at anerkende og værdsætte ham i nuet. A-Z: Kærvangs egen opslagsbog hvor der forefindes diverse relevante beskrivelser for arbejdet på Kærvang. Statusmøde:

8 8 Møde hvor individuel plan gennemgås. Mødet holdes min. 1 gang årligt. Deltagere er som udgangspunkt beboeren, kommunal sagsbehandler, rep. fra Kærvang, relevante samarbejdsparter fx fra dagtilbud samt hvis beboeren ønsker det pårørende. Socialpsykiatriske medarbejdere: Det tværfaglige personale som er forpligtiget til at dokumentere indsatsen omkring den enkelte beboer, dvs. alle medarbejdere bortset fra kontoransatte, pedel, køkken- og rengøringsansatte. Referencer: Fælles Regionale retningslinjer for 1.2 brugerinddragelse. Demens fra skæbne til liv Kærvangs A- Z. NLP i sundhedssektoren Validering Valideringsmetoden Bruger- og pårørendepolitik i Specialsektoren i Region Nordjylland Det gode liv i egen bolig af Inger Marie Andersen, Anne Berit Danielsen, Helle Runge Madsen af Lisbeth Ørum af Naomi Feil af Jane Verity af Socialministeriet Samtykke i Kærvangs A-Z af Dorte Søe.