Almengørelse af overenskomsterne. et støtteben til den danske model?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almengørelse af overenskomsterne. et støtteben til den danske model?"

Transkript

1 Almengørelse af overenskomsterne Flemming Ibsen et støtteben til den danske model? Det danske arbejdsmarked har det seneste tiår oplevet et markant fald i den samlede organisationsprocent. Faldet er primært indtruffet i den private sektor, og helt overvejende i brancher, hvor arbejdsgiverne ikke er organiserede, og overenskomstdækningen er lav eller ikke eksisterende. I den samme periode har det danske arbejdsmarked modtaget en massiv indvandring af udenlands arbejdskraft, der helt overvejende har arbejdet på løn- og arbejdsvilkår, der har ligget langt under det niveau, som danske overenskomster sikrer. Den udenlandske arbejdskraft udkonkurrerer dermed den danske arbejdskraft gennem social dumping, og da de udenlandske lønmodtagere for hovedpartens vedkommende fravælger medlemskab af fagforeningerne, bliver den danske model endnu engang taberen. Den manglende overenskomstdækning og håndhævelse af overenskomsternes indhold fører således til både tab af medlemmer og tab af jobs til danske lønmodtagere. I Norge har man i årevis bekæmpet social dumping med en almengørelse af overenskomsternes indhold til hele det uorganiserede arbejdsmarked. Kan almengørelse af de partsaftalte danske overenskomster til det uorganiserede arbejdsmarked være med til at stabilisere den danske model, dels gennem bekæmpelse af social dumping, dels gennem organisering af flere medlemmer i fagforeningerne? Denne artikel forsøger at give svaret, dels gennem en analyse af sammenhængen mellem overenskomstdækning og faglig organisering, dels via en præsentation af udenlandske eksempler på almengørelse med fokus på det norske eksempel. Artiklen afsluttes med en præsentation af LO s syn på almengørelse af overenskomsterne som et middel til en styrkelse af den danske model. Udviklingen i den faglige organisering i Danmark Itabel 1 på næste side er vist udviklingen i den faglige organisering i perioden 1995 til Hovedtendensen er et fald i den samlede organisationsprocent fra 73 til 67 %. Faldet dækker over store forskydninger mellem hovedorganisationerne, hvor LOforbundene har mistet næsten eller hvert fjerde medlem, medens FTF- og AC-forbundene har haft fremgang. Den klart største fremgang både målt absolut og relativt har de gule ideologisk alternative organisationer imidlertid haft, samtidigt med at antallet af uorganiserede er vokset med næsten I 2011 er ca. hver tredje lønmodtager uorganiseret mod hver fjerde i 1995 og hver tiende lønmodtager er i 2011 medlem af en ideologisk alternativ organisation. Fraregnet de alternative organisationer er den samlede organisationsprocent på det danske arbejdsmarked i 2011 ca. 60 %. Der er således i den relativt korte periode Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

2 Tabel 1. Faglig organisering , fordelt på hovedorganisationer (antal i tusinder, ændring i %). År Ændring fra til 2011 Hovedorganisation i tusinder % LO FTF AC* Lederne Alternative Øvrige uden for HO erne I alt Uorganiserede Lønmodtagere og ledige Organisationsgraden i % 73,1 66,9-6 Eksklusiv alternative i % 71,0 60,4-11 Kilde: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt, forskellige år. København: Danmarks Statistik samt LO-medlemsstatistik. * 1. januar 2009 valgte IDA og Landinspektørforeningen at forlade AC. Begge forbund er alligevel medtaget i AC-gruppen. fra 1995 til 2011 sket ret så markante forandringer i det danske organiseringsbillede. Et meget stort antal lønmodtagere har dels fravalgt de overenskomstbærende fagforeninger til fordel for de ideologisk alternative organisationer, dels valgt helt at stå uden for de faglige organisationer. Der kan peges på mange forskelle årsager til denne udvikling se eksempelvis Ibsen, Høgedahl og Scheuer, 2011 hvor både demografiske, strukturelle, politiske og institutionelle forhold sammen med bevidste aktørvalg har resulteret i det viste nettoresultat. Det er ikke opgaven i denne artikel at grave dybere i disse årsagssammenhænge, men den foreløbige konklusion er, at de overenskomstbærende organisationer helt overvejende LO-forbundene har tabt terræn til både de alternative organisationer og det uorganiserede arbejdsmarked. LO-forbundene er reelt de eneste faglige organisationer, der indgår kollektive overenskomster med arbejdsgivermodparten i den private sektor. AC er kun i begrænset omfang lykkedes med at indgå kollektive overenskomster med de private arbejdsgivere, men gør det med offentlige arbejdsgivere, og Finansforbundet og PROSA er blandt de få store FTF-forbund, der aftaler kollektive overenskomster med private arbejdsgiverorganisationer. Fortsætter LO-forbundene med at tabe medlemmer i den private sektor, vil det ændre afgørende på den danske models holdbarhed, da en aftagende opbakning til de overenskomstbærende LO-forbund i den private sektor kan betyde, at disse forbund mister styrke og legitimitet, og derfor bliver mindre interessante for private arbejdsgivere, når det 68 Almengørelse af overenskomsterne et støtteben til den danske model?

3 gælder indgåelse af kollektive overenskomster. Særpræget ved den danske arbejdsmarkedsmodel aftalereguleringen af løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster i både den private og den offentlige sektor vil derfor gradvist forsvinde. Meget tyder derfor på, at en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) betingelse for den danske models overlevelse på længere sigt er LO-forbundenes evne til at fastholde deres organisationsprocenter i den private sektor for derigennem at have styrken til at kunne fortsætte med at indgå kollektive aftaler med deres arbejdsgivermodpart. Metodeovervejelser Fagbevægelsens kerneydelse er aftaler kollektive som individuelle om (forbedringer) af medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, og når det gælder LO-forbundene, er deres hovedopgave at indgå aftaler om kollektive overenskomster i både den private og offentlige sektor. Almengørelse af overenskomsterne handler grundlæggende om udbredelsen af overenskomsternes dækningsområde, men hvilken sammenhæng er der mellem overenskomstdækning og medlemskab af fagforeninger? Er graden af overenskomstdækning positivt og signifikant korreleret med antallet af medlemmer i en fagforening? Forskellige teorier om sammenhængen mellem overenskomstdækning og fagforeningsmedlemskab præsenteres i summarisk form inden der gennemføres en empirisk analyse af, hvordan lønmodtagernes tilbøjelighed til at være medlem af en fagforening påvirkes af, om de er dækket/ikke-dækket af en kollektiv overenskomst. Den empiriske analyse gennemføres på grundlag af data fra en survey, hvis formål var at kortlægge danske lønmodtageres motiver for medlemskab af en fagforening, skift af fagforening og fravalg af medlem af en fagforening (Ibsen m.fl. 2011). Undersøgelsen omfattede alle lønmodtagere beskæftigede og ledige fra alle dele af arbejdsmarkedet: LO, FTF, AC, LH, de ideologisk alternative og de uorganiserede, og den indeholder en række arbejdsmarkedsrelaterede data, bl.a. om de pågældende lønmodtagere er dækket af en kollektiv overenskomst og en tillidsrepræsentant. Data fra den store lønmodtagersurvey (LMO 2010) giver derfor unikke muligheder for at kortlægge sammenhængen mellem de lønmodtagere, der har valgt at skifte fra at være fagforeningsmedlem og til at være uorganiserede, og i hvilken udstrækning de har været dækket af en kollektiv overenskomst. Der gennemføres desuden en multivariat regressionsanalyse af, hvilken betydning overenskomstdækning har for fagforeningsmedlemskab i forhold til andre arbejdsmarkedsrelevante variable. Artiklens hovedfokus er almengørelse af de kollektive overenskomster i en dansk kontekst: Er almengørelse en mulig og relevant metode til at understøtte en vaklende dansk aftalemodel? Begrebet almengørelse af de kollektive overenskomster præsenteres og afgrænses, først i en europæisk sammenhæng, dernæst med udgangspunkt i de norske erfaringer på området, og afslutningsvis redegøres for diskussionen i LOfagbevægelsen om, hvorvidt en almengørelse af udvalgte bestemmelser i de danske overenskomster kunne være en hensigtsmæssig strategifornyelse, når det gælder dels kampen mod social dumping, dels bestræbelserne på at rekruttere og fastholde medlemmer i LO-forbundene. Overenskomstdækning og faglig organisering teoretisk afsæt Teorier om, hvorfor lønmodtagere vælger at blive medlem af en fagforening, tager dels udgangspunkt i et individuelt aktørvalg, dels i en mere kollektiv interessevaretagelse, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

4 hvor værdier om fællesskab og solidaritet er afgørende for valg af medlemskab (jf. Addison & Schnabel 2003; Ibsen 2010; Ibsen m.fl. 2011). Forklaringen på lønarbejdernes organisering i fagforeninger under den tidlige kapitalisme er derfor såre simpel: Ud fra egne subjektive erfaringer med at sælge deres arbejdskraft til arbejdsgiverne i indbyrdes konkurrence med hinanden finder de ud af, at de hver især vil kunne opnå en højere løn, hvis de ophæver den indbyrdes konkurrence og sælger deres arbejdskraft kollektivt gennem en fagforening. Salget af arbejdskraft inden for et bestemt fagligt og geografisk område, eller på en bestemt virksomhed, monopoliseres, og da monopolprisen er højere end den konkurrencebestemte pris, opnår alle medlemmerne af den pågældende fagforening en økonomisk fordel ved medlemskabet. Der er altså tale om en simpel maksimering af egeninteressen, når den enkelte lønarbejder melder sig ind i en fagforening og sammen med sine kolleger aftaler en kollektiv overenskomst, som et alternativ til den individuelle arbejdskontrakt. Fagforeningsmedlemskabet fremtvinger via den kollektive overenskomst en mark-up i form af bedre løn- og arbejdsvilkår end dem, der findes på konkurrenceudsatte virksomheder uden en kollektiv overenskomst. Lønmodtagere, der ikke er medlem af den pågældende fagforening, får ikke de samme fordele som de lønmodtagere, der er medlem og betaler kontingent til fagforeningen, og hvis kontingentet er mindre end fagforenings-mark-up en, har lønmodtagerne et økonomisk incitament til at melde sig ind i fagforeningen. Der er tale om en ren individuel nyttemaksimering og målrationalitet, en form for instrumentel solidaritet, og teorien genfindes i de neoklassiske teorier om fagforeningsmedlemskab, der også bygger på forudsætningen om, at benefits fra de kollektive overenskomster er større end costs i form af medlemskontingentet. En sidegevinst for lønmodtagere, dækket af en kollektiv overenskomst er, at der på de pågældende arbejdspladser i langt de fleste tilfælde også er en tillidsrepræsentant, der så i bedste fald kan løse faglige problemer for kollegerne og yde andre former for individuel og kollektiv service. Kombinationen af en kollektiv overenskomst og en tillidsrepræsentant er således med til at øge nettoværdien af medlemskabet af en fagforening. Teorien forudsætter, at der er tale om medlemsoverenskomster, hvor gevinsten fra de kollektive overenskomster alene tilfalder medlemmerne af fagforeningen og ikke områdeoverenskomster, hvor nettogevinsten tilfalder alle de lønmodtagere medlemmer eller ikke-medlemmer der arbejder hos den arbejdsgiver, der har indgået overenskomsten. Er der tale om områdeoverenskomster som det er tilfældet på det danske arbejdsmarked kan ikke-medlemmerne, som fremhævet af Mancur Olson (Olson 1965), Free Ride, dvs. køre på frihjul og opnå goderne fra de kollektive overenskomster uden at betale kontingent til fagforeningen. Hvis fagforeningen ikke har mulighed for at indgå en eksklusivaftale med arbejdsgivermodparten om obligatorisk medlemskab af den fagforening, der leverer arbejdskraft til det pågældende arbejdsområde, er der kun det frivillige fagforeningsmedlemskab tilbage. Olson foreslår i sin biproduktteori, at de potentielle medlemmer tilbydes selektive incitamenter til medlemskab i form af goder og serviceydelser, der kun tilfalder medlemmer af den pågældende fagforening, eksempelvis medlemsbladet, særlige forsikringer, kulturtilbud og rabatordninger, mm. Ifølge Olson må der skrues op for den individualiserede servicestrategi: flere eksklusive medlemstilbud skal forøge medlemskabets værdi og gøre Open-shop fagforeninger eller det frivillige fagforeningsmedlemskab muligt. Olson fastholder det individuelle aktørsyn som afgørende for fagforeningsmed- 70 Almengørelse af overenskomsterne et støtteben til den danske model?

5 lemskabet, men teorien om Social Customs fremhæver (Booth 1985; Akerlof 1980; Visser 2002), at lønmodtagernes beslutninger om fagforeningsmedlemskab ikke træffes i et socialt vakuum. De er influeret af pres fra familien, kolleger, ledere, regering og politikere og fagforeningsrepræsentanter. Det mest åbenlyse svar på, hvorfor lønmodtagere organiserer sig, er, at de ønsker noget, som de ikke selv let og hurtigt kan skaffe sig: bedre løn- og arbejdsbetingelser, bedre pension og løn under sygdom og barsel, længere ferie, kortere arbejdstid, sikring mod overgreb fra sin arbejdsgiver, jobsikkerhed, social sikkerhed, forsikring mod ledighed, arbejdsskader og sygdom, uddannelsesmuligheder og en følelse af selvrespekt. Et andet stærkt motiv er socialt: Man organiserer sig, fordi alle andre gør det, man ønsker at være en del af gruppen og det sociale, solidariske fællesskab. Man ønsker ikke at blive betragtet som en parasit, der snylter på fællesskabet. Nytten af fagforeningsmedlemskabet er den agtelse og anseelse, som medlemmet får af sine omgivelser. Teorien understøttes af danske og udenlandske undersøgelser om fagforeningsmedlemskab (Jørgensen m.fl. 1992), (LO 2006), (Naylor 1990) og (Cregan & Johnston 1990). Sammenfattende peger de forskellige teorier om fagforeningsmedlemskab på nettogevinsten fra de kollektive overenskomster som et stærkt incitament til medlemskabet, men fagforeninger kan også bygge deres rekruttering af medlemmer alene på indgåelse af individuelle kontrakter med arbejdsgiverne. Muligheden for Free Riding betyder dog, at teorier, der fremhæver de kollektive overenskomsters betydning, skal suppleres med teorier, der bygger på den tilfredshed og selvagtelse, det giver at være en del af et fællesskab og udvise solidaritet med andre lønmodtagergrupper. Svækkes solidaritetsnormen, får incitamentet til at Free Ride større vægt, og findes de kollektive overenskomster slet ikke på virksomhederne, mindskes både fællesskabsnormen og den økonomiske gevinst ved medlemskabet. Overenskomstdækningen og faglig organisering empirisk analyse I det følgende gennemføres med udgangspunkt i den omtalte lønmodtagersurvey (LMO, Ibsen 2010) en statistisk analyse af, hvor mange lønmodtagere, der er dækket af en kollektiv overenskomst, fordelt på henholdsvis offentlig/privat sektor, brancher inden for den private sektor og medlemsstatus: aftalebærende/ikke-aftalebærende og uorganiserede. I tabel 2 er vist overenskomsternes dækningsgrad, fordelt på offentlig og privat sektor: Tabel 2. Overenskomstdækning i den offentlige og private sektor, 2010, Pct. Er du offentlig eller privat ansat? Total Offentlig Privat Er du dækket af en overenskomst? Ja* Nej Total n= 3140 *Dækker både kollektive og lokale aftaler, kategorien ved ikke er trukket ud af tabellen, tæller ingen steder. Kilde: LMO (2010) Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

6 I den offentlige sektor er alle lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst, medens det kun er tilfældet for 62 % af de privatansatte. Samlet set er tre ud af fire lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst i Det er således kun to ud af tre lønmodtagere, ansat i den private sektor, der er dækket af en kollektiv overenskomst, hvilket viser, at der er mange huller i den danske models overenskomsttæppe. Det fremgår af tabel 3, at det primært er i servicesektoren i den private sektor, at overenskomstdækningen er lav. Her er kun 59 % dækket af en kollektiv aftale, medens det for industriens og bygge- og anlægssektorens vedkommende er henholdsvis 70 og 74 % af lønmodtagerne, der er overenskomstdækket i år I et mere dynamisk perspektiv fremhæves det af Due, Madsen og Dalskov (Due m.fl. 2010), at overenskomstdækningen i den private sektor har været faldende det seneste tiår, og at det især er fagbevægelsens evne til at indgå tiltrædelsesoverenskomster på det ikke-arbejdsgiverorganiserede arbejdsmarked, der er den primære årsag til denne udvikling. Overenskomstdækningen er svagest i den private sektor, men hvilken sammenhæng er der mellem at være dækket af en kollektiv overenskomst og tilbøjeligheden til at være medlem af en fagforening? Den gennemførte lønmodtagersurvey i 2010 (LMO, Ibsen 2010) indeholder data, der dels kan vise den statistiske sammenhæng mellem overenskomstdækning/ikke-overenskomstdækning og medlemskab af fagforening/ valgt at blive uorganiseret, dels hvilken betydning overenskomstdækning har fagforeningsmedlemskab/ikke-fagforeningsmedlemskab, målt i forhold til andre variable. Data fra lønmodtagersurveyen peger ret så entydigt på, at der er en sammenhæng mellem graden af overenskomstdækning og lønmodtagernes tilbøjelighed til at blive medlem og fastholde deres medlemskab af en fagforening, i dette tilfælde en LO-fagforening. Jo større overenskomstdækning, jo større tilbøjelighed til at fastholde medlemskabet af en fagforening. Analysen bygger imidlertid på en monokausal teori om fagforeningsmedlemskab. Fagforeningernes evne til at forhandle sig frem til kollektive aftaler om forbedrede løn- og arbejdsvilkår er (alene) afgørende for, om lønmodtagerne melder sig ind i fagforeningerne og fastholder deres medlemskab. Men andre forhold på arbejdsmarkedet kan have betydning for medlemskabet, Tabel 3. Overenskomstdækningen i den private sektor: fremstilling, bygge- og anlæg, og service, 2010, Pct. I hvilken branche er du ansat? Total Fremstilling Bygge- og anlæg Privat service** Er du dækket af en overenskomst? Ja* Nej Total n= 1675 *Dækker både kollektive og lokale aftaler **Dækker brancherne: el-, gas-, varme- og vandforsyning, handels- og reparationsvirksomhed, restaurationsog hotelvirksomhed, transportvirksomhed, Fastejendom, udlejnings-, forretningsservice mv., bank-, finans- og forsikringsvirksomhed, information og kommunikation, anden privat virksomhed, liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser. Kilde: LMO (2010) 72 Almengørelse af overenskomsterne et støtteben til den danske model?

7 Tabel 4. Tidligere medlemmers odds ratioer set i forhold til loyale medlemmer. Multinominel regressionsanalyse Model 1: Uorganiserede (tidligere medlem af en aftalebærende fagforening) Odds ration Exp (B) Baggrundsvariable: Mand ns. Under 41 år*** 2,6 Ansat i privat sektor*** 2,0 Institutionelle forhold: Ikke dækket af en tillidsrepræsentant *** 2,1 Ikke dækket af en overenskomst *** 3,4 Holdninger og værdier: Stemte på blå blok ved sidste valg *** 1,7 Kilde: LMO (2010), n = Signifikansniveauer: *(0,01<p<0,05),**(0,001<p<0,01) ***(p<0,001). Betingelse: Respondenter, der har tidligere har været medlem af en aftalebærende fagforening, har svaret Ja, det var et aktivt fravalg, fordi jeg var utilfreds til spørgsmålet; Var det et aktivt fravalg, da du meldte dig ud af din tidligere fagforening/faglige organisation? hvilket fremgik af præsentationen af teorierne om fagforeningsmedlemskab, og der er derfor gennemført en multivariat regressionsanalyse, der holder overenskomstdækning op imod andre variable: lønmodtagernes køn og alder, hvilken sektor han/hun er beskæftiget i, om der er en tillidsrepræsentant på deres virksomhed og lønmodtagernes politiske orientering, jf. tabel 4. Analysen er gennemført ved at holde de tidligere medlemmer af de aftalebærende organisationer, der har valgt at være uorganiserede, op imod de loyale medlemmer, der definitorisk ikke overvejer at skifte medlemskab, men forbliver i de aftalebærende organisationer. Analysen viser sandsynligheden (odds ratioen) for at skifte til at være uorganiseret i forhold til at forblive et loyalt medlem er 3 gange så stor, hvis den pågældende lønmodtager ikke er dækket af en kollektiv overenskomst. Er medlemmet ikke dækket af en tillidsrepræsentant, er sandsynligheden dobbelt så stor, hvilket sandsynligvis hænger sammen med det forhold, at der er en positiv samvariation mellem overenskomstdækning og tillidsrepræsentantdækning. Lønmodtagerens køn har tilsyneladende ingen betydning for skiftet fra at være et loyalt medlem til at være uorganiseret, medens de andre variable alder, ansættelse i den private sektor og stemt blåt ved sidste valg (2007) har en signifikant betydning for medlemmernes tilbøjelighed til at skifte til status som uorganiseret. At være under 41 år, at være ansat i den private sektor, at være uden en kollektiv overenskomst og uden en tillidsrepræsentant og stemme borgerligt alle disse variable forøger sandsynligheden for at skifte fagforeningsmedlemskabet ud med at være uorganiseret. Men den største sandsynlighed for skift relaterer sig til ikke dækket af en overenskomst, når det gælder overgangen fra med- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

8 lem til at være uorganiseret. Den multivariate analyse bekræfter således den foregående analyses resultat om betydningen af den kollektive overenskomstdækning for tilbøjeligheden til at være medlem af en fagforening. Det må derfor synes oplagt for LOforbundene at øge overenskomstdækningen i den private sektor, som et strategisk middel til at rekruttere og fastholde medlemmer. Strategien kan realiseres gennem etablering af sympatikonflikt mod de uorganiserede arbejdsgivere, der afviser at tegne overenskomst med fagforeningerne ad frivillighedens vej. Den strategi afprøves vedvarende af de forskellige LO-forbund ikke mindst på bygge- og anlægsområdet, det grønne område, de mindre virksomheder i industrien og privat service. Men det går tungt, og årsagen til, at overenskomstdækningen i den private sektor er faldende, er netop som fremhævet ovenfor at de uorganiserede arbejdsgivere i mindre omfang end tidligere ønsker at indgå overenskomst med LO-fagforeningerne (LO dokumentation nr ). En supplerende eller alternativ strategi kunne være via lovgivning at almengøre dele af de aftalte overenskomster og derigennem overenskomstdække den private sektor 100 % inden for de sektorer, man udvælger at satse på. Problemet med den strategi kan imidlertid være, at der ingen sikkerhed er, for at der er en entydig positiv og proportional sammenhæng mellem omfanget af almengøring og organisationsgaden på de pågældende overenskomstområder. Andre faktorer kan have betydning, og det kan være både lande og sektorspecifikt. Men strategien om almengørelse kunne afprøves på det danske arbejdsmarked som et våben både i kampen mod social dumping og et middel til at øge organisationsprocenten i den private sektor på LO-forbundenes område. I det følgende redegøres for almengørelsesbegrebets indhold, og hvordan almengørelse er udbredt i EU-landene. Derefter analyseres erfaringerne med almengørelse i Norge og Finland, og afslutningsvis præsenteres LO-forbundenes holdning og stillingtagen til strategien om almengørelse af overenskomsterne med udgangspunkt i et udvalgsarbejde, som LO-forbundene gennemførte i 2010 (LO 2010). Almengørelse nyskabelse eller videreførelse af lovgivning om løn- og arbejdsvilkår? Den norske desværre nu afdøde arbejdsmarkedsforsker Torgeir Aavaag Stokke, der arbejdede på FAFO, er nok den nordiske forsker, der mest indgående har beskæftiget sig med almengøring i både EU og i sit eget hjemland. Hans definition af allmenngjøring lyder således (min oversættelse): Almengørelse af overenskomster indebærer en proces, hvor dækningen af overenskomstaftaler udvides ud over det oprindelige partsforhold. Udvidelsen sker først og fremmest på de uorganiserede arbejdsgiveres og deres arbejdstageres område, og ved lov eller med støtte i lov (Stokke 2010). Hvis en lønmodtager- og en arbejdsgiverorganisation indgår en aftale om regulering af løn- og arbejdsvilkår på deres overenskomstområde, vil almengørelse af den aftalte overenskomst således indebære, at lovgivningsmagten ophøjer den pågældende overenskomst til lov, således at alle arbejdsgivere og deres ansatte er dækket af de overenskomstbestemmelser, der er almengjorte. Det er således parterne på arbejdsmarkedet, der bestemmer selve indholdet i de aftalte overenskomster, medens lovgivningsmagten alene udvider (dele af) overenskomstens dækningsområde til at omfatte hele det pågældende arbejdsmarked. Det er typisk kun 74 Almengørelse af overenskomsterne et støtteben til den danske model?

9 dele af overenskomstens bestemmelser, der almengøres, eksempelvis individuelle lønog ansættelsesvilkår såsom mindstelønnens størrelse og arbejdstidsregler. Normalt stilles der krav om, at overenskomsten skal være landsdækkende og dominerende på det pågældende delarbejdsmarked. Begrundelsen for almengørelse af indgåede kollektive overenskomster var oprindeligt at modvirke ulige konkurrencevilkår mellem virksomheder, da ikke-overenskomstdækkede virksomheder fik en konkurrencemæssig fordel i forhold til de overenskomstdækkede virksomheder. Specielt under depressionen i 1930 erne var denne argumentation fremherskende, og fortalerne for almengørelse tog udgangspunkt i nationale forhold på varemarkedet. Den aktuelle diskussion tager også udgangspunkt i behovet for at skabe fair konkurrence mellem de nationale virksomheder, men er blevet suppleret med at undgå unfair konkurrence på løn- og arbejdsvilkår, enten det er nationale forhold eller situationer knyttet til arbejdskraftvandringer over landegrænser (Stokke 2010). Almengørelsetraditionen flugter i virkeligheden med lovregulering af arbejdsmarkedsforhold, som vi i Danmark har mange eksempler på: funktionærloven, ferieloven, arbejdsmiljølove, ligestillingsloven og ligelønsloven. Andre eksempler er Erhvervsuddannelsesloven, der indebærer, at den dominerende overenskomst i en branche er gældende for alle elever. Fleksjobordningen betyder, at det ved lov er vedtaget, at alle i fleksjob er omfattet af den dominerende overenskomst i branchen. Ledige i job med løntilskud er stort set omfattet af den samme retstilstand som under fleksjobordningen. Det danske arbejdsmarked er således ikke alene reguleret af partsaftaler, lovgivning hersker på mange områder, og der er derfor tale om en form for dobbeltregulering. Den internationale udvikling, ikke mindst inden for EU, har desuden betydet, at en lang række af arbejdsmarkedets kerneområder er blevet reguleret af direktiver, som er implementeret via både overenskomster og supplerende lovgivning. Det samme gælder EU-domstolens afgørelser og afgørelser truffet af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol og arbejdsretlige reguleringer, gennemført via ILO-konventioner. Almengørelse af (dele) af udvalgte kollektive overenskomster kan derfor ses som en videreførelse af tendensen til at lovregulere arbejdsmarkedsforhold, som er blevet fremherskende, ikke mindst efter EU s forsøg på at skabe et fælles arbejdsmarked, hvor den enkelte arbejdstagers rettigheder er sikret, når der sker bevægelser over landegrænser. I Danmark eksisterer lovregulering side om side med aftaleregulering, og almengørelse af kollektive overenskomster vil derfor ikke bryde med de grundlæggende reguleringsformer, som i dag dominerer på det danske arbejdsmarked. Almengørelse af overenskomster i EU Almengørelse af overenskomster i de 27 EUlande er analyseret af Torgeir Stokke (Stokke 2010), hvor der gives en oversigt over, om almengørelse er mulig, omfanget af almengørelsen, kriterierne for almengørelse, hvilket organ, der træffer afgørelse om almengørelse, hvor mange overenskomster, der almengøres og almengørelsens indhold. Almengørelse defineres i analysen, jf. ovenfor, som en lovbaseret udvidelse af en overenskomst dækningsområde, typisk til de områder, hvor arbejdsgiverne ikke er organiserede i en arbejdsgiverorganisation. Almengørelse af overenskomster er et udbredt fænomen i EU, kun i Danmark, Storbritannien, Sverige, Cypern, Italien og Malta er fænomenet ukendt. Når det gælder kriterierne for, hvem der kan kræve almengørelse og hvilke krav, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

10 der skal stilles til den pågældende overenskomst, hvis den skal kunne almengøres, er der store variationer. Det er normalt, at der stilles krav til, hvem der kan søge om almengørelse, hvor det enten er muligt for den ene part, eller begge parter skal være enige om at søge om almengørelse. Der kan også være tale om en automatik, hvis overenskomsten er repræsentativ på sit område, dvs. dækker mindst halvdelen af de beskæftigede i branchen. I nogle tilfælde er det landenes regeringer, der tager initiativ til almengørelse og gennemfører en høringsprocedure, hvor parterne deltager. Det organ, som beslutter, at almengørelse skal gennemføres, er typisk et statsligt forvaltningsorgan, hvorunder arbejdsretten sorterer. Inden afgørelsen om almengørelse træffes, vil parterne typisk blive hørt om deres syn på almengørelse og i nogle tilfælde er der oprettet rådgivende partsorganer, der afgiver deres udtalelse inden den endelige beslutning om almengørelse træffes. Når det gælder omfanget af almengørelse af overenskomster, konkluderer Stokke, at landene kan opdeles i to store grupper. Den første store består af lande, hvor alle overenskomster, der opfylder de formelle kriterier, almengøres. Denne gruppe består af de vesteuropæiske lande, bortset fra Rumænien. Overenskomsterne er så at sige almengjorte, når de indgås, og processen går ud på at offentliggøre almengørelsen. I den anden noget større gruppe i EU, er det kun et fåtal af overenskomster, der almengøres, eller det er kun en lille del af arbejdsmarkedet, der dækkes af almengjorte overenskomster. Et eksempel er Tyskland, hvor uenighed mellem hovedorganisationerne siden 1960 erne har haft som konsekvens, at en stadig mindre del af overenskomsterne er blevet almengjorte. Dens indholdsmæssige side af almengørelse varierer også i EU-landene, hvor der kan sondres mellem kontraktmæssige og normative bestemmelser. Kontraktmæssige bestemmelser omfatter eksempelvis fredspligt, forhandlingsregler, overenskomsternes varighed og regler om konflikt og mægling. Sådanne bestemmelser almengøres ikke. De normative bestemmelser kan være individuelle eller kollektive. De individuelle normative bestemmelser omfatter minimumsrettigheder i det enkelte arbejdsforhold, og sådanne bestemmelser almengøres i vid udstrækning: mindsteløn, arbejdstidsregler, ansættelseskontrakter, osv. De normative kollektive rettigheder omhandler forhandlingsretten, ret til samarbejdsudvalg og medbestemmelse, feriebestemmelser, pensionsordninger, sociale fonde og uddannelsesrettigheder. Almengørelse i mange EUlande omfatter både de individuelle og de kollektive, normative rettigheder, og går således langt videre end almengørelse af overenskomster i eksempelvis Norge, jf. analysen af det norske eksempel i næste afsnit. Torgeir Stokke konkluderer i sin analyse af almengørelse af overenskomster i EU-landene (Stokke 2010, 23), at medens almengørelse tidligere var et omstridt middel både politisk og mellem arbejdsmarkedets parter i de fleste europæiske lande, synes det nu at være mere accepteret. Det gælder også blandt arbejdsgiverne, som både anser almengørelse som et middel til at skabe fair konkurrence på varemarkedet og (paradoksalt nok) som et effektivt værn mod lovgivning, således at arbejdsmarkedets parter selv kan indgå frivillige aftaler om løn- og arbejdsvilkår. Almengørelse af overenskomsterne det norske eksempel I den norske lov om Almengøring af tariffaftaler m.v. fra 1993 understreges det, at det er lovens formål at sikre udenlandske arbejdstagere løn- og arbejdsvilkår, som er ligeværdige med de vilkår, som norske arbejdstagere har. Det følger af lovens forarbejder, at 76 Almengørelse af overenskomsterne et støtteben til den danske model?

11 loven om almengøring også har til formål at undgå uheldig konkurrenceforvridning over for virksomheder med norsk arbejdskraft. Det understreges desuden i det norske lovarbejde, at et centralt hensyn i almengøringsordningen så langt som muligt skal være tilpasset de traditionelle principper for løndannelsen i Norge (Det Kungelige Arbeids- og Inkluderingsdepartement 2009). Loven om almengøring i Norge er således primært rettet mod at bekæmpe social dumping, og i den forstand er dens formål således særdeles relevant for det danske arbejdsmarked, hvor både danske lønmodtagere og danske virksomheder føler sig generet af lønkonkurrencen fra den billige udenlandske arbejdskraft. En sidegevinst for dansk fagbevægelse kunne også være en større mulighed for at rekruttere og fastholde medlemmer, jf. analysen ovenfor. Betingelsen for, at en overenskomst kan almengøres, er, at den er landsomfattende og ikke er begrænset til bestemte dele af landet, og den skal netop omfatte alle virksomhederne inden for det pågældende overenskomstområde. Det er i Norge typisk kun dele af overenskomsten, der almengøres, typisk bestemmelser om mindsteløn og bestemte arbejdsvilkår. Løn- og arbejdsvilkår som følge af almengøringsforeskrifter er ifølge norsk lovgivning ufravigelige mindstevilkår, og findes der almindelige overenskomster, der indeholder dårligere vilkår end vilkårene ifølge almengøringsforskrifterne, skal overenskomstens vilkår vige for de almengjorte vilkår. Et Tariffnemnd træffer ifølge den norske lov om almengøring afgørelse om, hvilke overenskomster der skal almengøres, og i hvilket omfang de skal almengøres. Nævnet oprettet ved lov for en periode på tre år, og har fem faste medlemmer, en leder, to neutrale medlemmer, et medlem fra LO og et medlem for den norske arbejdsgiverorganisation, NHO. I tillæg udpeger arbejdsmarkedets parter hver en repræsentant fra de af almengørelsen berørte brancher, når der skal træffes en endelig aftale om almengørelse af visse dele af de landsomfattende overenskomster. Kravet om en almengørelse kan fremsættes af en arbejdstager- eller en arbejdsgiverorganisation, som er part i aftalen, og som har indstillingsret. At en organisation har indstillingsret indebærer, at en arbejdstagerorganisation mindst skal have medlemmer, mens en arbejdsgiverorganisation må omfatte mindst 100 arbejdsgivere, som tilsammen har ansat mindst lønmodtagere. Det er altså ifølge den norske lov om Almengøring ikke en betingelse for, at en landsdækkende overenskomst kan blive almengjort, at parterne i fællesskab og enighed skal anmode Tariffnemndet om at almengøre den pågældende overenskomst. Tariffnemndet kan i øvrigt af egen drift almengøre en overenskomst uden en anmodning for en eller begge parter på det pågældende arbejdsmarked, hvis nævnet skønner, at der faktisk udføres arbejde på det pågældende område på løn- og arbejdsvilkår, der er væsentligt ringere end dem, som gælder for sammenlignelige norske arbejdstagere. Den organisation, der fremsætter krav og anmodning om almengøring, skal fremlægge dokumentation for, at lovens vilkår for at træffe beslutning om almengøring er opfyldt. Parterne i den almengjorte overenskomst har en udvidet adgang til at iværksætte konflikt mod en virksomhed, som ikke følger almengøringsforeskrifterne ifølge de almindelige norske regler om iværksættelse af konflikter, og almengøring i Norge udelukker ikke, at der iværksættes en sædvanlig arbejdskonflikt for at opnå en helt almindelig overenskomst. Almengøringen af overenskomster er midlertidige, og bortfalder, hvis parterne ikke begærer dem fornyet. Det norske Arbeidstilsynet og Petro- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

12 liumstilsynet fører tilsyn med, at løn- og arbejdsvilkår som følge af forskrifter om almengøring overholdes. Når tilsynsmyndighederne kræver det, skal den som er underlagt tilsyn fremlægge oplysninger, som er nødvendige for tilsynet, uden hindringer som følge af tavshedpligt. Hvis der konstateres brud på forskrifter om almengøring, kan tilsynsmyndighederne anmelde forholdet til politiet. Arbejdstilsynet kan straffes med pålæg, bøder og standsning af produktionen. Ifølge loven om almengørelse har opdraggivere påsyns- og informationspligt i forhold til underleverandører. Hovedleverandøren har desuden pligt til at påse, at arbejdstagerne hos underleverandører har løn- og arbejdsvilkår, der er i overensstemmelse med almengøringsforeskrifterne. Tillidsrepræsentanterne har desuden ret til at opnå informationer om underleverandørernes løn- og arbejdsvilkår, og i norsk lovgivning er der en form for kædeansvar, kaldet solidaransvar, således at opdraggiver hæfter for løn. En lønmodtager, som ikke får udbetalt løn efter almengøringsloven, kan rette krav mod en eller flere af opdraggiverne, altså en form for selvskyldnerkaution. Fire brancher er i 2011 omfattet af almengøringsforeskrifterne: byggebranchen, skibs- og værkstedsindustrien, herunder olieindustrien, landbrug- og gartnerier, og rengøringsbranchen. I sin evaluering af de norske erfaringer med almengørelse peger FAFO i deres evalueringsrapport (Fafo 2011) på, at det er et problem, at så få brancher er omfattet af almengørelse, al den stund andre brancher, eksempelvis hotel- og restauration, transport, detailhandelen og ikke mindst hele vikarbranchen, har mange udlændinge ansat, som ikke er omfattet af kollektive overenskomster, og hvor analyser har vist, at de arbejder på løn- og arbejdsvilkår, der ligger under niveauet for de vilkår, som norsk arbejdskraft arbejder på. De peger desuden på, at lovens dokumentationskrav kan være svært at opfylde, og at der tit er uenighed i tariffnemndet om, hvilke afgørelser, der skal træffes. Men den generelle konklusion på evalueringen af almengørelsen af overenskomster på de områder, hvor det er gennemført, er overordnet positiv i den forstand, at loven har virket efter hensigten. Men det nævnes også, at der dels har været uenighed mellem LO og NHO om behovet for almengørelse, dels har der været uenighed internt i norsk LO om betimeligheden i almengørelse. Et af problemerne har været almengørelse som håndhævelse af overenskomsternes mindstelønninger, al den stund norske lønmodtageres faktiske lønninger ligger langt over overenskomsternes mindstelønninger. Hvis almengørelse betyder, at den udenlandske arbejdskraft netop havner på mindstelønningerne, vil de facto komme til at fungere som løntrykkere og sænke lønniveauet inden for branchen. Nogle LO-forbund eksempelvis det norske svar på FOA har derfor hævdet, at almengørelse skal frigøres fra kampen mod social dumping og i stedet føres som en strategi for at udbrede overenskomstdækningen og sikre alle lønmodtagere rimelige løn- og arbejdsvilkår. LO s holdning til almengørelse af overenskomster LO s daglige ledelse nedsatte i september 2009 et udvalg om social dumping. Udvalgets opgave var at udarbejde et oplæg til LO s politik om hindring af social dumping i såvel Danmark som de øvrige EU-lande (LO 2011). En beskeden del af udvalgets arbejde blev at forholde sig til, om almengørelse af overenskomsterne efter norsk forbillede kunne være en farbar strategi mod social dumping, men også i tillæg kunne være et middel til at fastholde medlemmer. Udvalget har haft besøg af en repræsen- 78 Almengørelse af overenskomsterne et støtteben til den danske model?

13 tant fra FAFO, og rapporten giver et ret så detaljeret billede af indholdet og virkemåden i den norske almengørelsesmodel. I Norge er det ikke et krav, at parterne skal være enige om, hvilke overenskomster, der skal indstilles til almengørelse, men udvalget gør opmærksom på, at det kunne være en del af den danske almengørelsesmodel, at der skulle være partsenighed om almengørelse af en eller flere overenskomster. Udvalget konstaterer også, at der på områder, hvor der er gennemført almengørelse, stadig er mulighed for at håndhæve de almengjorte overenskomster ved Arbejdsretten, lige som det bemærkes, at almengørelse i Norge ikke udelukker en sædvanlig arbejdskonflikt om en helt almindelig overenskomst. Det bemærkes desuden i rapportens konklusionsafsnit, at man i Norge er lykkedes med at organisere udenlandske arbejdstagere i langt højere grad end i Danmark. Men på trods af disse overvejende positive holdninger til og vurderinger af den norske almengøringsmodel, konkluderer udvalget følgende: Udvalget kan imidlertid ikke tilslutte sig, at overenskomsterne bredes ud til andre end parterne ved hjælp af lovgivning. Det er imod den danske aftalemodel og det kan føre til, at uoverensstemmelser vil skulle føres ved det civilretlige system. LO s officielle holdning er derfor dags dato, at man ikke kan anbefale almengørelse af overenskomsterne som et middel mod dels social dumping, dels mod det fortsatte medlemstab. LO s betænkeligheder ved almengørelsesstrategien er ikke specielt synlige i deres rapport om social dumping, men interviews gennemført med ledende fagforeningsrepræsentanter i 3F og HK, understreger, at betænkelighederne kan spores på følgende områder: Lovgivning om løn- og arbejdsvilkår på det private arbejdsmarked kan stik imod hensigten mindske lønmodtagernes incitament til at organisere sig i en LO-fagforening, når man nu via lovgivning får overenskomstgoderne. Lovgivning om almengørelse kan blive starten på lovgivning om lønforhold, eksempelvis lov om mindstelønninger, som findes i andre EU-lande, og det vil være starten på den danske aftalemodels nedtur. Specielt frygten for borgerlige regeringers intervenering i aftalemodellens praksis frygtes af mange forbund. Troen på, at man via aftalevejen kan bekæmpe social dumping og være i stand til selv både at udbrede overenskomsterne og håndhæve dem, er stærk. De nye rettigheder i overenskomsterne fra 2010 fremhæves som eksempler på, at fagbevægelsen stadig har styrken til via aftalevejen at løse problemerne med arbejdskraftens bevægelighed, social dumping og fastholdelse af sine medlemmer. Almengørelse af overenskomsternes mindstelønsbestemmelser kan være med til at gøre udenlandsk arbejdskraft til løntrykkere, fordi de tvinges af arbejdsgiverne til at arbejde på mindstelønnen, hvor danskernes lønninger i praksis ligger langt over mindstelønnen. Konflikter om arbejdsforhold skal føres ved de civile domstole i stedet for i arbejdsretten. Specielt i de forbund, der er hårdest ramt af både social dumping og tab af medlemmer eksempelvis 3F og HK er der således modstand mod almengøringsmodellen, ikke mindst på grund af frygten for politisk intervention og en udhulning af den danske aftalemodel. Men samtidig er man klar over, at det kræver en fortsat styrke i fagbevægelsen, hvis man skal satse alene på aftalemodellen. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

14 Almengørelse et støtteben til den danske model? De aftalebærende organisationer på det danske arbejdsmarked har de seneste 15 år oplevet massive medlemstab, der dels skyldes strukturelle institutionelle og politiske forhold, men også er forårsaget af et bevidst fravalg af fagforeningerne, enten til de ideologisk alternative organisationer eller til det uorganiserede arbejdsmarked. Især LO-forbundene er blevet hårdt ramt, ikke mindst de to største forbund, HK og 3F. Analyser, der bygger på en stor lønmodtagersurvey, omfattende alle lønmodtagergrupper på det danske arbejdsmarked, konkluderer, at de lønmodtagergrupper, der primært vælger at forlade LO-forbundene, ikke i samme grad som de loyale medlemmer, er omfattet af en kollektiv overenskomst. De er (som en konsekvens heraf) heller ikke dækket af en tillidsrepræsentant, og arbejder de samtidigt i den private sektor, er under 40 år og stemmer de borgerligt, er der stor sandsynlighed for, at de vælger at blive uorganiserede. Den mest udslaggivende faktor er manglende overenskomstdækning, når et LOmedlem vælger at blive uorganiseret, og det kunne derfor være en nærliggende strategi for LO-forbundene at satse strategisk på den norske model for almengøring af overenskomsterne. Strategien kunne i teorien klare to store problemer på én gang: bekæmpe social dumping og modvirke det massive medlemstab. LO-fagbevægelsens holdning til den norske almengøringsmodel er imidlertid negativ, hvilket primært hænger sammen med to forhold: Dels troen på egen styrke til via aftalevejen at klare begge problemer selv, dels frygten for at almengøringsmodellens udbredelse til at omfatte alle lønmodtagere inden for et bestemt arbejdsområde vil blive starten på aftalemodellens udhulning, ikke mindst når/hvis de borgerlige politikere er ved magten. LO-forbundenes afvisning af almengøringsmodellen bygger således entydigt på deres tro på egen styrke, og rigtigt er det, at i de lande, hvor man satser på almengøring, er fagbevægelsens magt betydeligt mindre end dansk fagbevægelses magt i overenskomstspørgsmål. Men LO-forbundene har i perioden 1995 til 2010 tabt ca medlemmer og forventer de næste fire år at tabe yderligere medlemmer. Det gode spørgsmål er derfor: Hvor længe har LO-forbundene styrke til alene at satse på aftalevejen? Det vil under alle omstændigheder både kræve hjælp fra lovgivningsmagten til at bekæmpe social dumping, og udvikling af en ny strategi, der kan stoppe medlemstilbagegangen og sikre rekruttering af de unge lønmodtagere som nye loyale medlemmer af LO-forbundene. Sker det ikke, vil vi sikkert inden for det næste årti opleve LO-ledelsen som mindre afvisende over for iværksættelse af almengørelsesstrategien. REFERENCER AE Rådet (2011): Fremskrivning af arbejdsstyrken, Analyse, Addison, J.T. & C. Schnabel (red.) (2003): International Handbook of Trade Unions, Cheltenham, Edward Elgar Publishing Ltd. Akerlof, G.A. (1980): A Theory of Social Custom, i Quarterly Journal of Economics, 95, 2, Bay, T., R. Juul Møberg & M. Lassen (2005): LO-lønmodtagerne i tiåret , LOdokumentation, Schultz. Booth, A. (1985): The free-rider problem and a social custom model of union memberships, i Quarterly Journal of Economics, 100, Cregan, C. & S. Johnston (1990): An Indu- 80 Almengørelse af overenskomsterne et støtteben til den danske model?

15 strial Relations Approach to the Free Rider problem: young workers and trade union membership in the UK, i British Journal of Industrial Relations, 28, Det Konglige Arbeids- og inkluderingsdepartement (2009): Om lov om endring i almengjøringsloven m.m. (solidaransvar mv.), Oslo. Due, J., J. Madsen & M. Dalskov Pihl (2010): LO-dokumentation nr. 1, København. L. Eldring m.fl. (2011): Evaluering af tiltak mot social dumping, Oslo, Fafo. Ibsen, F. (2010): Survey om faglig organisering og motiver til skift af fagforening, København, Epinion. Ibsen, F. (2011): Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 13, 1. Ibsen, F., L. Høgedahl & S. Scheuer (2011): Kollektiv handling, faglig organisering og skift af fagforening, i Nyt fra samfundvidenskaberne. H. Jørgensen m.fl. (1992): Fællesskab og forskelle, København, A-pressens Trykkerier. LO (2011): Rapport fra udvalget om social dumping, København. Naylor, R.A. (1990): A Social Custom Model of Collective Action, i European Journal of Political Economy, 14, 3, Stokke, T. A. (2010): Almengøring I EU og Norge, Oslo, FAFO. Olson, M. (1965): The Logic of Collective Action, Cambridge, Harvard University Press. Visser, J. (2002): Why fewer Workers Join Unions in Europe: A Social Custom Explanation of Membership Trends, i British Journal of Industrial Relations, 40, Flemming Ibsen er professor ved Carma, Institut for statskundskab, Aalborg Universitet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer Flemming Ibsen Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer Det danske arbejdsmarked har oplevet et markant fald i den samlede organisationsprocent de seneste 15

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge...

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode... 11 Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge... Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 Indledning - den generelle medlemsudvikling i LO... 3 1.1.1 Unge og fagbevægelsen... 4 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Uddybning af begreber i problemformuleringen...

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Arbejdsliv og politik.

Arbejdsliv og politik. Pressemateriale tirsdag den 8. september 007: Arbejdsliv og politik. Signalement af lønmodtagere i det. århundrede Dette materiale kan hentes i pdf-udgave på www.nfsv.dk Om undersøgelsen Arbejdsliv og

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

LO-dokumentation. Nr. 1 / 2010. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model

LO-dokumentation. Nr. 1 / 2010. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model LO-dokumentation Nr. 1 / 2010 Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model LO-dokumentation Nr. 1/2010 Oktober 2010 LO-dokumentation nr. 1/2010 ISSN: 1600-3411 ISBN:

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Fællesskab før forskelle

Fællesskab før forskelle Fællesskab før forskelle Lønmodtagerværdier og interesser i forandring Emmett Caraker Laust Høgedahl Henning Jørgensen Rasmus Juul Møberg Fællesskab før forskelle Udgivet af LO og FTF Layout: LO, Pia Seidler

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL)

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) KTO Sekretariatet 10. oktober 2007 Sagsnr.: 1127.27 KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) Idet KTO s formål for forhandlingerne ved OK-08

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

LO-dokumentation Nr. 3 / 2011. Hvem organiserer sig Forklaringer på medlemskab af fagforeninger og a-kasser

LO-dokumentation Nr. 3 / 2011. Hvem organiserer sig Forklaringer på medlemskab af fagforeninger og a-kasser LO-dokumentation Nr. 3 / 2011 Hvem organiserer sig Forklaringer på medlemskab af fagforeninger og a-kasser LO-dokumentation Nr. 3/2011 November 2011 Hvem organiserer sig Forklaringer på medlemskab af fagforeninger

Læs mere