Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed - DGNB og Totaløkonomi

Transkript

1 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed - DGNB og Totaløkonomi 7. semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Anders Pape Løhde Vejleder: Martin Nielsen D

2 Titelblad Rapport titel: Semester: Semester tema: Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed DGNB og totaløkonomi 7. semester Specialeprojekt ECTS: 10 point Projektperiode: 4. februar 2015 til 26. marts 2015 Vejleder: Forfatter: Martin Nielsen Anders Pape Løhde Studienummer: Dato/Underskrift Oplag: Antal sider (a 2400 anslag): 29,8 Antal anslag m. mellemrum: GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! Side 1 af 39

3 Forord Dette speciale er udarbejdet som afslutning på bygningskonstruktøruddannelsen med speciale indenfor projekteringsfasen ved VIA University College Aarhus. Projektet er udarbejdet i perioden 4. februar til 26. marts 2015 og er en videnskabsteoretisk undersøgelse af det økonomiske aspekt DGNB og totaløkonomi. Projektet henvender sig til medstuderende og mindre tegnestuer med interesse for eller med begrænset eller intet kendskab til økonomiske bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed i DGNB. Der vil løbende blive henvist til kilder ved hjælp af Harvard Angelia 2008 metoden, som refererer til litteratur- og kildelisten bagerst i rapporten. Kildehenvisningerne skrives som forfatterens efternavn efterfulgt af udgivelsesåret, som for eksempel (Brink, 2015), hvoraf det vil fremgå i litteraturlisten, hvilken artikel, interview, bog eller webside, der er tale om. Figurer og tabeller er nummereret med to tal. Første tal viser kapitelnummeret, og andet tal viser placeringen i kapitlet. Figurer og tabeller vil være nummereret hver for sig, alt efter om det er en figur eller en tabel. Der vil således godt kunne optræde en figur 1.1 og en tabel 1.1 i samme kapitel. Vedlagt bagerst i rapporten er bilagene, og interview er uploaded som lydfiler sammen med rapporten. Jeg vil gerne takke følgende for at deltage i interviews, faglig sparring og vejledning til udarbejdelsen af specialet: Rune Ager Brund, bygningskonstruktør hos GPP arkitekter a/s, for information omkring DGNB og en bygningskonstruktørs håndtering af økonomiske bæredygtighed. Karsten Withington Brink, bygherre/underdirektør for Pension Danmark, for information omkring bygherrens arbejde med certificeringsordningen DGNB, samt bygherrens håndtering af det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed. Til sidst gives en tak til Martin Nielsen, Underviser ved VIA Univesity college Aarhus, for kyndig vejledning og faglig sparing. Side 2 af 39

4 Abstract As a part of the seventh semester at the construction architect education the student should write a thesis about a selected topic. This study examines the economic aspect within sustainability. It gives an account of the advantages and disadvantages at a DGNB certification against a life cycle cost (LCC) and how they incorporating the economic aspect within sustainability in the design phase. On the basis of an interview with a construction architect at GPP Arkitekter A/S, who works with DGNB certification and a building contractor, at Pension Danmark, who has buildings with DGNB certication and statements by DK- GBC, Bygherreforeningen and Consulting, Rambøll Management there will be an analysis. The analysis will discuss how DGNB and life cycle cost take care of the economic aspect of the design phase It is debatable whether there are more benefits of DGNB compared to what you pay for certification or whether clients should settle for a life cycle cost calculation when you look at the economic aspect. It is concluded that the DGNB certification involves the whole economic aspect of the design phase. Unlike DGNB certification life cycle cost are a calculation where the developer have to make the demands that he feels are necessary to meet the economic aspect within sustainability. However, it can often be difficult for the developer to see which requirements are necessary to provide for a good building. Side 3 af 39

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERINGEN BAGGRUNDSINFORMATION OG PRÆSENTATION AF EMNE BEGRUNDELSE FOR EMNEVALG OG FAGLIGT FORMÅL PROBLEMFORMULERINGS SPØRGSMÅL PROJEKTAFGRÆNSNING VALG AF TEORETISK GRUNDLAG OG KILDER VALG AF METODE OG EMPIRI RAPPORTENS STRUKTUR OG ARGUMENTATION 9 2 KORTLÆGNING AF BÆREDYGTIGHED HVAD ER BÆREDYGTIGHED? HVORFOR BYGGE BÆREDYGTIGT? LOVE, VEDTÆGTER OG STANDARDER I FORBINDELSE MED BÆREDYGTIGHED 13 3 CERTIFICERINGSORDNINGEN DGNB HVAD ER DGNB? VALG AF DANSK CERTIFICERINGSORDNING OPBYGNINGEN AF DGNB FRA START TIL CERTIFICERET BYGGERI ØKONOMISKE KVALITETER OG DE TRE KRITERIER ØKONOMIEN OMKRING DGNB DELKONKLUSION 25 4 TOTALØKONOMI BAGGRUNDEN FOR TOTALØKONOMI HVEM STILLER KRAVET? DELKONKLUSION 29 5 SAMMENLIGNING AF DGNB OG TOTALØKONOMI 31 6 PERSPEKTIVERING DGNB S FREMTID TOTALØKONOMIENS FREMTID BYGNINGSKONSTRUKTØRENS ROLLE 33 7 KONKLUSION 35 8 METODEKRITIK OG VALIDITET 36 9 LITTERATUR- OG KILDELISTE BILAG BILAG NR Side 4 af 39

6 Figur- og billedliste Figur 1.7.1: Diagram over specialets struktur... 9 Figur 2.1.1: Holistisk bæredygtighedsprincip (kilde: DAC) Figur 3.3.1: De seks kvaliteter i DGNB Figur 3.4.1: Certificeringsforløbet for DGNB Figur 3.5.1: Udklip fra DK-GBCs liste. Der gøres opmærksom på, at under ECO2.1 skal der stå 2 i stedet for Figur 3.6.1: Udklip fra GBC-DK, De estimerede omkostninger for at DGNB-certificere Company House Figur 3.6.2: Udgifter i forbindelse med præcertificering og certificering for DK-GBC medlemmer Figur 3.6.3: Udgifter i forbindelse med præcertificering og certificering for ikke DK-GBC medlemmer Figur 4.1.1: Illustration af princippet i totaløkonomi, kilde: (Consulting, 2009) Figur 4.2.1: Principperne i den totaløkonomiske beregning Tabel 2.2.1: Incitamenter til at bygge bæredygtigt (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013) Tabel 3.3.1: Procentsatser for at få henholdsvis guld, sølv eller bronze Side 5 af 39

7 1 Indledning med problemformuleringen Dette kapitel vil handle om, hvorfor emnet er valgt, og hvorfor det er relevant indenfor bygningskonstruktørfaget. Første afsnit vil uddybe emnet, og valgtet af det. Dernæst vil de faglige formål blive introduceret. Endvidere vil problemformuleringen blive præsenteret og uddybet med underspørgsmål, hvorefter der vil foregå en afgrænsning af specialet, samt en begrundelse for valg af teoretisk grundlag og kilder. Til sidst vil valg af metode og empiri vil blive fremlagt og rapportens struktur og argumentation blive beskrevet. 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale er udarbejdet som afslutning på det 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen med fokus på den projekterende fase ved VIA University College Aarhus. Baggrunden for at skrive specialet er at opnå viden indenfor det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed og DGBN, idet Danmark har valgt DGNB som national certificeringsordning, samt at der er et øget fokus på bæredygtighed indenfor byggeriet. Som bygningskonstruktør er det derfor vigtigt at være bevidst om, hvordan de valg, bygherre træffer, hænger sammen med økonomisk bæredygtighed for at kunne yde en god rådgivning indenfor dette felt. Projektet arbejder med en undersøgelse af, hvilken indflydelse bæredygtighed, totaløkonomi og DGNB har på byggeriets økonomi, og hvilke fordele og ulemper der er for bygherrer ved at vælge en certificering af sit byggeri fremfor at lave en totaløkonomisk beregning. Igennem rapporten videreformidles den viden, som er opnået igennem en teoretisk og empirisk analyse. Totaløkonomi og helhedsorienteret bæredygtig økonomi er vigtige spillere i det økonomiske aspekt. Udtrykkene er måske lidt udvandede, og der er mange fortolkninger af samme. I dette speciale vil der blive sat fokus på, hvad totaløkonomi er, hvordan der kan stilles krav til det, og hvordan en bygningskonstruktør skal forholde sig til totaløkonomiske beregninger. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Emnet til dette speciale er primært valgt på baggrund af en særlig interesse for bæredygtighed. For det første er det valgt på grund af en underen over, hvordan økonomi påvirker bæredygtighed. En underen der bunder i en manglende forståelse og viden omkring det økonomiske aspekt indenfor bæredygtigt byggeri. For det andet er det valgt på baggrund af et ønske om at udvide egne kompetencer i at kunne projektere og rådgivere potentielle bygherre i at bygge bæredygtigt, samt have evne til at rådgive en bygherre i at stille krav til bæredygtighed ved brug af en totaløkonomiske beregning. Igennem tidligere rapporter og semesterprojekter er viden indenfor det sociale og det miljømæssige aspekt indenfor bæredygtighed blevet afklaret, hvilket gør, at der i dette speciale er fokus på det økonomiske aspekt. For det tredje lever mennesket på en planet, hvor der er en begrænset mængde ressourcer, og hvis alle mennesker skulle leve ligesom en gennemsnitsdansker, skulle der bruges 4,6 jordkloder til at klare forbruget (FN Forbundet, 2013). Derfor er det nødvendigt, at der værnes om ressourcerne, hvis der også skal være ressourcer i fremtiden. Bæredygtighed handler ikke om at forbruge mindre, men Side 6 af 39

8 om at forbruge på den rigtige måde, hvor alt kan indgå i en cyklus, så intet går tabt og alt kan genbruges. Dermed giver det i forhold til nutidens samfund god mening at undersøge det økonomiske perspektiv indenfor bæredygtighed, hvormed en bedre udnyttelse af ressourcerne kan opnås. Dette underbygges i Brundtlands rapporten fra 1987: "( ) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare" (Dansk Arkitektur Center, 2014) Det faglige formål med specialerapporten er at undersøge, hvordan det økonomiske bæredygtighedsaspekt bliver inddraget i projekteringsfasen. Herunder hvordan man bruger økonomisk bæredygtighed i praksis, og hvordan henholdsvis bygningskonstruktøren og bygherren håndterer og stiller krav til dette i projekteringsfasen. Derfor undersøges totaløkonomiske beregninger, da det er en af mulighederne for at sikre økonomisk bæredygtighed. Desuden undersøges certificeringsordningen DGNB for at se, hvordan den bidrager til økonomisk bæredygtighed. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Dette projekt beskæftiger sig overordnet med bæredygtighed, hvorfra der dykkes ned i den økonomiske cirkel af holistisk bæredygtighed. Igennem rapporten ønskes herfor at synliggøre, hvordan for eksempel certificeringsordningen DGNB tager højde for økonomi. Problemformuleringen lyder derfor således: Hvordan tager DGNB certificering contra totaløkonomi højde for at inddrage det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed i projekteringsfasen? I forbindelse med udarbejdelsen af problemformuleringen, er der lavet en række underspørgsmål, som skal sikre, at alle delene af problemformuleringen bliver belyst. Hvad er bæredygtighed og hvordan difineres det økonomiske aspekt? Hvad er incitamentet for at bygge bæredygtigt? Hvad er DGNB og hvorfor bruger man certificeringsordningen? Hvad er totaløkonomi? Hvem stiller bygherren krav til totaløkonomi, og hvordan bruges beregningen? Hvad er fordele og ulemper ved at bruge DGNB fremfor totaløkonomi? Hvad er bygningskonstrukturens rolle i Bæredygtigheds apektet? Har DGNB en fremtid? 1.4 Projektafgrænsning På baggrund af problemformuleringen samt den begrænsede tidsperiode er projektet afgrænset. Det afgrænses overordnet til kun at omfatte en dyberegående undersøgelse af det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed. Hermed vil det sociale og miljømæssige aspekt blive beskrevet på et overordnet plan for at skabe en overordnet forståelse, da det ellers vil blive taget ud af en kontekst. Side 7 af 39

9 Specialet omhandler kun bæredygtighed på bygnings- og bygningsdelsniveau, da det er det niveau bygningskonstruktøren typisk vil sidde med. Dermed ses ikke på byer/byudvikling/planudvikling, da det skal ses i et større perspektiv. DGNB certificeringsordningen er afgrænset til kun at omhandle kontorbyggerier. I rapporten vil der gåes i dybden med det økonomiske kvalitet, som er den Økonomisk kvalitet og dens underliggende kriteriegrupper, som er totaløkonomi og økonomisk fremtidssikring. De resterende kvaliteter beskrives på et overordnet plan for at skabe en god forståelse og er Miljø, Social, Teknisk, Proces samt Område. Den totaløkonomiske beregning afgrænses til at omfatte en overordnet beskrivelse af, hvordan anerkendte totaløkonomiske analyser bruges. Endvidere undersøges der kun, hvordan det økonomiske aspekt inddrages i projekteringsfasen, og hvilken overordnet betydning aspektet vil få for driftsfasen. Der ses altså ikke på, om aspektet har den tænkte påvirkning i drift og vedligeholdelsesfasen, eftersom der ikke laves undersøgelser omkring eksisterende byggerier. Idet der fokuseres på projekteringsfasen, inddrages kun aktører indenfor projekteringsfasen, en projekterende bygningskonstruktør og en bygherre for en større investeringsvirksomhed. Der inddrages kun to parter, da der er lagt vægt på kvalitative interviews frem for kvantitative spørgeskemaer og på grund af den tidsbegrænsning, som er på opgaven. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Det teoretiske grundlag er valgt på baggrund af validiteten og udgivelsen af materialet. Informationsgrundlaget er primært fundet i Green Building Council Denmark DK-GBC personlig DGNB-manual for kontorbygninger, fordi der ønskes at komme så tæt på oprindelsen af DGNB som muligt. For at be- eller afkræfte materialet fra DK-GBC, er valgt kilder som Hvidbog om bæredygtigt byggeri af Bygherreforeningen og Bedste praksis-manual om totaløkonomi lavet af Consulting, Rambøll Management. 1.6 Valg af metode og empiri For at besvare problemformuleringen anvendes to forskellige kvalitative dybdegående interviews, som er foretaget henholdsvis med en bygherre og en bygningskonstruktør, som begge beskæftiger sig med DGNB certificering og bæredygtighed i projekteringsfasen. Disse er valgt, eftersom det giver et godt indblik i, hvordan en bygningskonstruktørs og en bygherres rolle er indenfor bæredygtighed. Igennem rapporten bruges primær empiri i form af citater fra interviewsene til at verificere og underbygge udsagn fra sekundær data. Der vil blive anvendt kvalitative primære data, da den begrænsede tidsramme ikke tillader at lave en større spørgeskemaundersøgelse, samtidig giver det et mere nuanceret og dybdegående billede for undersøgelsen at gøre brug af det. Dog skal man være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis giver et bredt og repræsentativt billede af sagen. Det sekundære data, der anvendes i rapporten, er fundet igennem et litteraturstudium af empiriske fagartikler og undersøgelser, som er skrevet og indsamlet af andre. Det vil blive anvendt i de teoretiske afsnit. Side 8 af 39

10 1.7 Rapportens struktur og argumentation Dette afsnit præsenterer specialets struktur og argumentation, idet det giver en forståelse af, hvordan underspørgsmålene er tænkt ind i rapportens opbygning. På figuren ses grafisk, hvorledes spørgsmålene samt problemformuleringen besvares igennem rapporten. Speciale er opstillet efter de krav om struktur, der er opgivet i rapportguide for bygningskonstruktøruddannelsen version 3. Kapitel 1 indleder projektet og præsenterer problemformulering, afgrænsning og metode for specialet. I kapitel 2 redegøres for bæredygtighed, dets aspekter, som fordelene ved at bygge bæredygtigt. Her besvarer kapitlet spørgsmål 1 og 2. Kapitel 3 omhandler DGNB certificering, dens oprindelse, samt bygherrens fordele. Derudover forklares det økonomiske aspekt, samt dets underkriterier, hvormed spørgsmål 3 besvares. I kapitel 4 forklares totaløkonomiske beregninger, og hvordan bygherrens skal sørge for selv at stille krav. I dette kapitel svares på spørgsmål 4 og 5. I kapitel 5 sammenlignes DGNB og totaløkonomi, og der ses på mangler og fordele ved de to forskellige metoder. Her besvares spørgsmål 6. Kapitel 6 perspektiveres til DGNB og totaløkonomis fremtid, og bygningskonstruktørens rolle vurderes, hvormed spørgsmål 7 og 8 besvares. Figur 1.7.1: Diagram over specialets struktur Kapitel 10 konkluderer på rapporten og besvarer problemformuleringen. Side 9 af 39

11 2 Kortlægning af Bæredygtighed Det følgende afsnit vil give et indblik i, hvad der menes med bæredygtighed, og hvad det kommer af. Derudover vil det beskrive de forskellige aspekter af bæredygtighed, samt beskrive incitamenterne for at bygge bæredygtigt. 2.1 Hvad er bæredygtighed? Begrebet bæredygtighed blev første gang brugt, da Brundtland Kommissionen udgav rapporten Our Common Future i Det var den første rapport, der fokuserede på global bæredygtighed, og den første til at inddrage holistiske bæredygtighedsbegreber. Med det holistiske bæredygtighedsbegreb menes en sammentænkning af det miljømæssige, det sociale og det økonomiske aspekt. Hermed sikrer begrebet, at der fokuseres på de tre aspekter som en helhed, eftersom det ikke vil være bæredygtigt, hvis der kun fokuseres på for eksempel det økonomiske. Ved at se på alle tre aspekter, får man altså samspillet imellem processerne med i overvejelserne, og dermed opnås en erkendelse af, at verden ikke er sort og hvid, men derimod har mange gensidige afhængigheder (Dansk Arkitektur Center, 2014) Figur 2.1.1: Holistisk bæredygtighedsprincip (kilde: DAC) Efterfølgende afsnit vil kort beskrive, hvad henholdsvis det sociale, det miljømæssige og det økonomiske aspekt indeholder Social bæredygtighed Social bæredygtighed forholder sig til de sociale forhold for planlægning og drift i forbindelse med et byggeri. Begrebet har at gøre med de foranstaltninger, som øger brugernes velvære og tilfredshed. For eksempel vil et bedre indeklima øge effektiviteten på arbejdspladsen. Derudover kan det være øget fleksibilitet, tilgængelighed og sikkerhed for brugerne, eller kulturelle og spirituelle kvaliteter samt arkitektonisk kvalitet, der er aspekter i den sociale bæredygtighed. I byggesektoren handler den Side 10 af 39

12 sociale bæredygtighed grundlæggende om at sikre højere produktivitet og undgå sygdom. Endvidere skal man skabe byer og bygninger, der får brugerne til at føle sig godt tilpas og giver dem livskvalitet. En stor del af de elementer, som er i social bæredygtighed, er ikke målbare, hvorved det kan være svært at evaluere. Ved at skabe en god involvering af beboere og brugere får man et godt socialt afsæt, hvilket gør, at bygningen ofte kommer til at opfylde flere af brugernes ønsker (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013) Økonomisk bæredygtighed Når man taler om økonomisk bæredygtighed handler det om at optimere på bygningens driftsomkostninger, eller for eksempel muligheden for at udleje byggeriet eller om der kan optimeres på udlejningsprisen. Ressourcebevidsthed, robusthed og fleksibilitet er nøgleord til at skabe økonomisk bæredygtighed. At skabe merværdi igennem økonomisk branding er også bæredygtighed, da det forøger pris på en bygning. Derudover handler det om, om produktiviteten kan forøges hos brugerne af bygningen eller om der kan laves bedre finansieringsmuligheder. Det opnås især igennem fokus på planlægningsprocesser, fokus på levetid, totaløkonomi og totalværdi. Videre spiller lovgivning, renter og driftsoptimering også en stor rolle og er alle parametre, der påvirker byggeriet meget. Derved bliver det grundlæggende at værdioptimere bygningen ved hjælp af de førnævnte parametre (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013) Miljømæssig bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed er oftest det aspekt, som kædes sammen med bæredygtighed. Det kommer til udtryk i klima, forbrug af ressourcer, materialer og deres levetid. Derudover er biodiversitet og affaldsgenerering centrale ord indenfor den miljømæssige bæredygtighed. Det miljømæssig bæredygtighedsaspekt er ofte det letteste aspekt at vurdere i et certificeringssystem, eftersom det er nemmere at bedømme, hvor meget energi, der slipper ud igennem klimaskærmen, end det er at vurdere, hvor lang holdbarheden er på et vindue. Danmark er allerede langt indenfor miljømæssige overvejelser i byggesektoren. Dels på grund af det danske klima, og dels på grund af at Danmarks byggetradition allerede indarbejder holdbare og traditionelle materialer. 2.2 Hvorfor bygge bæredygtigt? Igennem de seneste 50 år er der kommet et markant fokus på temaer som klimaforandringer, finanskrise og forøgelse af befolkningstilvækst, hvorved bæredygtighed indenfor byggesektoren både politisk og på verdensplan er blevet anerkendt. Det ses især i øget omsorg for miljøet og generelt mere fokus på ressourceudnyttelse. I en undersøgelse, beskrevet i Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet, var 260 respondenter, fordelt på bygherre, byggeriets rådgivere og entreprenører, herunder leverandører og producenter, enige om, at bæredygtigt byggeri bliver vigtigt eller vigtigere i fremtiden, end det er i dag. Når det er sagt, var der dog en vis skepsis overfor, om bæredygtigt byggeri bliver økonomisk bæredygtigt i fremtiden, hvor % havde en vis skepsis (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013). Side 11 af 39

13 Incitamenter for at bygge bæredygtigt kan ses i både en samfundsmæssig og global sammenhæng eller i den i enkelte bygherres sammenhæng. Det betyder, at der enten ses på en overordnet global kontekst, hvor der vurderes på, hvordan det kommer alle til gode, eller der ses på et mere individuelt plan, hvor der ses på, hvilke fordele det har for den enkelte bygherre. I tabel er fordelene for henholdsvis samfundsmæssig og global sammenhæng og bygherrens sammenhæng oplistet: Samfundsmæssig og global sammenhæng Den enkelte bygherre - reduktion af global opvarmning - Robusthed og merværdi - reduktion af nedbrydning af ozonlaget - Bedre indeklima - reduktion af rovdrift på naturressourcer - Lavere driftsomkostninger - sikring af biodiversitet - Markedsfordele ved leje/udlejning/salg - sikring af folkesundhed - Bygningers mulighed for transformation - sikring af livskvalitet - Brandingværdi - nemmere rekruttering af medarbejdere - sikring af gode vilkår for produktivitet Tabel 2.2.1: Incitamenter til at bygge bæredygtigt (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013) Nedenunder vil incitamenterne for den enkelte bygherre blive uddybet, eftersom der i rapporten fokuseres på bygherrens rolle, fremfor den samfundsmæssige og globale sammenhæng. Robusthed og merværdi dækker over, at det er væsenligt i bæredygtigt byggeri at vælge løsninger, der både teknisk og konstruktionsmæssigt har en god holdbarhed. Det vil sige, at løsningerne skal være robuste. Hvis det ikke er tilfældet, vil det belaste drift og vedligeholdelse af bygningen og dermed være med til at skabe en værdiforringelse. Der må derfor stræbes efter og udvikles løsninger, der er en større robusthed. Bedre indeklima skal forstås på den måde, at det skaber mindre sygdom og bedre arbejdsmiljø for brugerne af bygningen. Det gør det nemmere at få nogle kompetente medarbejdere og en mere effektiv arbejdstid. Lavere driftsudgifter. I bæredygtige byggerier er der tænkt over bygningens livscyklus fra starten. Det er med til at skabe en lavere driftsudgift og en optimeret vedligeholdelse. Hvilket kan komme til udtryk i totaløkonomiske analyser. Markedsfordele ved leje/udlejning/salg af bæredygtige bygninger har en væsentlig fordel for bygherren. Bygherren eller ejeren kan dermed kræve mere for eksempelvis lejeindtægt, hvis han vælger at bygge et bæredygtigt byggeri. Det gælder især de bygninger, der er certificeret indenfor bæredygtighed. Bygningens mulighed for transformation. I et byggeri er det vigtigt, at det er fleksibelt, og at det kan ændre anvendelse. Der gælder især kontor og udlejningsbyggeri, da det skal tilpasses til de lejere, som vil leje det. Det kan være en meget fordyrende proces, hvis fleksibiliteten ikke er tænkt ind fra starten. Brandingværdi. Mange virksomheder bruger en grøn branding til at fremme deres konkurrenceevne. Bygninger, der er bæredygtige, har derfor en større efterspørgsel end bygninger, som ikke er. Side 12 af 39

14 Ved at indtænke bæredygtighed i byggeriet opnås dermed et mere værdifuldt byggeri, da overstående punkter giver både miljømæssige, sociale og økonomiske fordele. Dog skal der lægges mærke til, at størstedelen af punkterne har et økonomisk aspekt, hvilket stemmer godt overens med, at økonomi er en vigtig faktor for bygherre. Det handler i høj grad om at gøre bygningsmassen klar til fremtiden, så der fås mest ud af den investering, der ligges i det. Designet kan bidrage med løsninger til en udvikling af bæredygtigt byggeri, som har en lang levetid og er robust. Derudover er det vigtigt, at valget af materialer overvejes nøje, da det afhænger af, hvordan materialerne kan genbruges. I fremtiden skal en bygning kunne skilles ad, så alle materialerne kan genbruges i enten en biologisk eller et teknisk kredsløb, da blot 1 % af det, der bliver bygget i dag og i fremtiden, vil blive bygget, som nybyggeri (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013). 2.3 Love, vedtægter og standarder i forbindelse med bæredygtighed I dette afsnit vil de nationale og internationale reglementer og indsatsområder blive undersøgt og beskrevet Internationalt Der findes ingen direkte lovgivning indenfor bæredygtighedsaspektet. EU har dog lavet en standard omkring bæredygtighed, som hedder CEN/TC 350 Sustainability of Construction Works. Standarden dækker over tre standarder, en for hver bæredygtighedsaspekt, miljø, social og økonomisk. Formålet med disse standarder er at skabe en harmoniseret måde at vurdere bæredygtighed på. Det er denne standard, som den danske lovgivning og de danske krav bliver lavet ud fra. EU s medlemslande fastlægger selv, om der skal stilles bæredygtighedskrav i deres lovgivning Nationalt Der findes ingen direkte love om bæredygtighed i Danmark, men for at skabe et mere bæredygtigt byggeri, er det altafgørende, at der fremover stilles krav til det. De krav kan stilles af en bygherre, som har set lyset i bæredygtig og har fundet ud af, at det er fremtiden. Derfor er det vigtig at lægge nogle rammebetingelser i lovgivningen og bygningsreglementet fremover. I Danmark har der siden 1970 erne været et stort fokus på at reducere energiforbruget, og som bygningsreglementet er udformet i dag, bruges mange kræfter på at energioptimere de bygninger, der bliver bygget. Hvis der skal skabes en mere bæredygtig byggemasse, skal den traditionelle tankegang ændres og der skal lovgives mere indenfor området. Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet giver en række rammebetingelser, som kan gøre byggeriet mere bæredygtigt, hvilket regeringen har taget op til overvejelse. I November 2014 kom regeringen med deres bud, i rapporten Vejen til et styrket byggeri i Danmark. Rapporten kom med 34 initiativer på fem forskellige hovedområdet, hvor et af hovedområderne omhandlede Bæredygtigt byggeri. Herunder ses de fem initiativer: Side 13 af 39

15 Frivillig bæredygtighedsklasse Vejledningsindsats på bæredygtighedsområdet Task force for bæredygtige byggematerialer Koordineret indsats for genbrug af mursten og andre byggematerialer Genanvendelse af bygningsmasse, der er en del af kulturarven. Disse initiativer skal enten blive til et krav i bygningsreglementet eller en fremtidig vejledning. Desuden beskriver regeringen i rapporten, at der vil komme en ny frivillig bæredygtighedsklasse, som der var i bygningsreglementet 2010 med lavenergiklasse. I Energistyrelsens seneste høring omkring det nye bygningsreglement 2015, som er publiceret den , er der dog ikke beskrevet en bæredygtighedsklasse. Side 14 af 39

16 3 Certificeringsordningen DGNB Dette afsnit omhandler en gennemgang af certificeringsordningen DGNB, hvor der er sat fokus på det økonomiske aspekt i det holistiske bæredygtighedsprincip. Der startes med en beskrivelse af, hvorfor DGNB certificeringsordningen er valgt i Danmark, og hvilke den er valgt imellem. Derefter dykkes der ned i DGNB, hvor opbygningen beskrives af certificeringsordningen og hvordan en certificering foregår, og de økonomiske kriterier ved DGNB vil blive uddybet. Tilsidst vil der blive konkluderet på kapitlet. 3.1 Hvad er DGNB? Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen (German Sustainable Building Certificate) er en tysk certificeringsordning indenfor bæredygtighed og forkortes DGNB. Bæredygtighedscertificeringen blev stiftet i 2007 i Tyskland af 16 initiativrige organisationer, der sammen havde den vision at opnå en bæredygtig og beboelig fremtid inden år Det er med den baggrund, at man har valgt at udvikle systemet DGNB, hvori man kan vurdere om et byggeri er bæredygtigt, og samtidig sikre en entydig og målbar standard for alle bygninger, der certificeres (DGNB, 2015). 3.2 Valg af dansk certificeringsordning I hele verden bruges certificeringsordninger, og de anvendes fortsat i stigende grad. Engelske BREEAM og den amerikanske LEED er blandt de mest kendte. Den tyske DGNB og den franske HQE er to af de nyeste skyd på stammen, men flere og flere kommer til. I 2010 udgav Byggeriets Evaluerings Center i samarbejde med Green Building Council Denmark (DK- GBC) bogen Bæredygtigt Byggeri - Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri hvor de redegjorde for, hvilken certificeringsordning der bør bruges i Danmark. Rapporten omhandlede de fire førnævnte certificeringsordninger på to bygninger henholdsvis Horten i København og Company House i Vallensbæk, som begge ejes af Pension Danmark. Afprøvningerne af certificeringsordningerne blev udarbejdet i samarbejde med udenlandske konsulenter, som er specialister indenfor hver af certificeringerne. Ordningerne blev blandt andet bedømt på, hvor godt de passede ind i de danske forhold og lovgivningen. De blev også bedømt på, hvor mange ressourcer, der kunne forventes at bruge på en certificering, og hvad det ville komme til at koste. Udover at afprøve certificeringsordningerne på de to bygninger, blev de totaløkonomiske beregninger også vurderet. Det viste sig, at det kun var BREEAM og DGNB ordningerne, som havde specifikke kriterier til totaløkonomi, mens de andre certificeringsordninger kun havde det i mindre grad. Desuden adskilte DGNB sig fra de andre, idet certificeringsordningen havde en god evne til at tilpasse sig andre landes vejrlige, juridiske og kulturelle forhold. Denne fordel skyldes, at DGNB er opbygget på baggrund af europæiske normer og standarder. Rapportens konklusion blev, at det var den tyske DGNB certificeringsordning, som passede bedst til Danmark, hvorefter DK-GBC og DGNB udarbejde en dansk model af DGNB, som kunne passe til de danske forhold (Byggeriets Evaluerings Center, 2010). Side 15 af 39

17 3.3 Opbygningen af DGNB Dette afsnit vil beskrive, hvordan DGNB er opbygget, og hvordan ordningen får det holistiske bæredygtighedsprincip indarbejdet i vurderingen. DGNB tager udgangspunkt i den holistiske bæredygtighedscirkel fra Brundtlandsrapporten fra Certificeringsordningen går i dybden med hele bygningens livscyklus. Fra produktion, valg af materialer, til bortskaffelse og genanvendelse af disse efter nedrivningen af bygningen. Certificeringen prøver at gøre de holistiske aspekter målbare ved at dele bedømmelsen op i 6 kvaliteter, hvilket symboliseres med de grønne blade på figur De 6 kvaliteter er delt op i 13 kriteriegrupper, hvor de 40 kriterier er fordelt (hvilket er reduceret fra de forhenværende 48). I DGNB Figur 3.3.1: De seks kvaliteter i DGNB er der lagt tre ekstra aspekter ind i forhold til det sociale, miljømæssige og økonomiske aspekt i Brundlands-rapporten. De tre aspekter er en Teknisk kvalitet, som vægtes ligeså højt som Socialt-, Miljømæssig- og Økonomisk kvalitet. En Proces kvalitet, der vægtes med 10 %, som fungerer som kvalitetssikring, og det tredje aspekt er Områdets kvalitet, der regnes særskilt og ikke har indflydelse på bygningens resultat. Det er dog et krav, at der evalueres på Områdets kvalitet for at opnå en certificering. Nedenunder uddybes funktionen af de fem målbare kvaliteter: Den miljømæssige kvalitet indeholder de kriterier, der omhandler livscyklusvurdering både i form af miljøpåvirkninger og energiforbrug. Ydermere relaterer den til miljømæssige risici ved byggematerialerne og deres genanvendelse. Der gives også point efter, hvor god en arealanvendelse bygningen har og deri optimeres de passive designparametre. Bygningens brug af drikkevandshåndtering og dens håndtering af udledningen af spildevand er også kriterier indenfor den miljømæssige kvalitet. Den økonomiske kvalitet beskriver og dokumenterer de bygningsrelaterede levetidsomkostninger, iform af en totaløkonomisk beregning. Der gives blandt andet flere point, hvis det kan dokumenteres, at man under projekteringen har lavet flere totaløkonomiske beregninger, som har været med til at træffe nogle valg. Udover den totaløkonomiske beregning omhandler den økonomiske kvalitet bygningens tilpasningsevne og fleksibilitet. Disse bliver vurderet, da det giver en besparelse, hvis bygningen for eksempel skifter bruger eller udnyttelse. Endvidere har drift og vedligeholdelse en stor vægtning i denne kvalitet, og det ses i, at der gives point for, hvor robuste de valgte materialer er i bygningen, og dermed skaber økonomisk fremtidssikring. Side 16 af 39

18 Den sociale kvalitet handler om brugernes tilfredshed, sundhed og komfort og kan beskrives som en arkitektonisk kvalitet. Det centrale er her at få funktionaliteten i bygningen til at gå op i en højere enhed, for eksempel hvordan tilgængeligheden er, og hvordan forholdene for cyklisterne er. En god social kvalitet kan desuden opnås ved at skabe en god plandisponering eller skabe en god arkitektur med gode udendørs friarealer. Den tekniske kvalitet fokuserer på den tekniske udførelse. Det vil sige kvalitet af for eksempel brandsikringen, lydforholdene og klimaskærmen. Der gives imidlertid også point for, hvor godt en bygning er designet til at kunne adskilles og genanvendes, samt hvor godt de tekniske systemer i bygningen er fremtidssikret med henblik på tilpasningsevnen. Proces kvaliteten handler om, hvordan der er taget højde for at få de bæredygtige aspekter ind i projektet. Det vil sige, hvordan designprocessen er integreret og dermed, hvordan der er vurderet og optimeret kompleksitet i planlægningen. I proces kvalitet gives der point for, hvor god byggepladsen og dermed byggeprocessen har været, og i hvilken kvalitet udførelsen af byggeriet har været. Derudover gives også point for, om der er lavet en vejledning om vedligeholdelse samt brugen af bygningen, da det er vigtigt for bygningens fremtid Evalueringsmetode Som nævnt opdeles de 6 kvaliteter i 13 kriteriegrupper, som så er delt op i 40 kriterier. Hvert kriterium har en liste med krav, hvor der gives point ud fra, hvor godt kriteriet bliver opflydt. Der kan gives maksimalt 100 point i hvert kriterium, og kravene kan være kvantitative eller kvalitative. Disse point kaldes for TLP (tjeklistepoint). TLP omregnes derefter til EVP (evalueringspoint), hvor 100 TLP giver 10 EVP. Hvert kriterium vægtes i forhold til den samlede procentvise opfyldelse af hvert kvalitet. For eksempel vægtes totaløkonomi med 4 ud af 8 i den økonomiske kvalitet. Den økonomiske kvalitet vægtes desuden med 22,5 % af den samlede vurdering. Denne udregning sker i henhold til evalueringsmatrice, jf. DGNB Evalueringsmatrix bilag nr. 01. Som der ses i tabel skal der være minimum 35 % i hver af kriterie for at få bronze i den samlede vurdering. Den samlede opfyldningsgrad skal for eksempel være minimum være 50 % for at kunne opnå en bronze i en samlet opfyldningsgrad. Bronze i en samlet vurdering, mener Rune Ager Brund imidertid ikke er svært at få, og siger, at de fleste nybyggede kontorbygninger oftes kan opnå bronze uden de store udfordringer (Brund, 2015). Samlet opfyldelsesgrad Minimum af kvaliteterne Samlet vurdering 80 % 65 % Guld 65 % x < 80 % 50 % Sølv 50 % x < 65 % 35 % Bronze Tabel 3.3.1: Procentsatser for at få henholdsvis guld, sølv eller bronze. 3.4 Fra start til certificeret byggeri Når et kontorbyggeri skal certificeres, kobles der fra starten af en DGNB konsulent eller auditor på projektet. Denne person skal være uddannet i DGNB certificeringsordningen, hvorved personen har en dybdegående ekspertise indenfor området. Konsulenten skal fungere som en rådgiver for designteamet og har redskaberne til at kunne skabe et bæredygtigt byggeri. Derudover ved Side 17 af 39

19 konsulenten, hvilke forhold der er særlig vigtige for at få en god certificering. Uddannelsen tager fire dage, hvor der vil være nogle afsluttende eksaminer. Konsulenten skal have en relevant uddannelse, minimum en bachelor, som for eksempelvis kunne det være en arkitekt, ingeniør eller en bygningskonstruktør, og som minimum have to års erhvervserfaring. I DGNB certificering kan man videreuddanne sig til auditor, hvilket fungerer som det direkte led imellem DK-GBC og bygherren. Auditoren har en mere central rolle i DGNB certificering og står oftest for det mere overordnede i certificeringen, hvilket blandt andet kan være styring af planlægningen og dokumentationsindsamling fra alle faggrupper, samt udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger. For at blive auditor, skal man have gennemført en certificering af et byggeri, som så bliver til auditorens eksamen. Certificeringsforløbet, der er illustreret på figur 3.4.1, foregår i syv trin, hvor trin tre til fem kan undlades, hvilket forklares senere. I de to første trin skal bygherren registerer sit projekt hos DK-GBC. I den sammenhæng vil det være en fordel, at bygherre har en, der kan rådgive ham i, hvordan man skal koordinere et bæredygtigt byggeri. Dette kunne for eksempel være en DGNB auditor. Det er vigtigt for byggeriet, at bæredygtighed tænkes ind fra starten. Bygherren skal derefter i samarbejde med sin rådgiver beslutte sig for hvilket ambitionsniveau, der ønskes for byggeriet. Om det eksempelvis skal være guld, sølv eller bronze. Trin tre til fem kan, som førnævnt, undlades, og det er her præcertificeringen udføres. Præcertificering er en måde, hvorpå en bygherre kan brande sig. Det er under opførelsen og projekteringen, at et byggeri får mest omtale, og det er der mange bygherrer, der gør brug af. Det Figur 3.4.1: Certificeringsforløbet for DGNB første, der gøres i trin tre, er at indsende den fornødne dokumentation til præcertificering. Det består af dokumentation på, hvordan bygherren og hans rådgivere vil imødekomme de krav, der er til det ambitionsniveau, der er lagt. Derefter udfører DK-GBC et tjek, om det er realistisk, at niveauet kan overholdes. DK-GBC udsteder efterfølgende en præcertificering i enten guld, sølv eller bronze. De sidste trin, trin seks og syv, handler om, at bygningen er udført og skal nu certificeres. Som tidligere nævnt skal de 40 forskellige kriterier i DGNB nu dokumenteres. Auditoren indsamler, muligvis i samarbejde med sin konsulent, dokumentation til alle kriterierene til et såkaldt conformity check. Dette tjek udføres af DK-GBC, som afgører, om det kan blive en bronze, sølv eller guld certificering. Side 18 af 39

20 Rune Ager Brund bliver, når udarbejdelsen certificering af Semco s hovedsæde i Esbjerg, en af de første bygningskonstruktør, som er uddannet auditor i DGNB. Han mener, at bygningskonstruktøren har en fordel som auditor, da en bygningskonstuktør har et bredt kendskab til alle bygningens fasetter (Brund, 2015). 3.5 Økonomiske kvaliteter og de tre kriterier I dette afsnit vil der blive gået i dybden med den økonomiske kvalitet/temaområde og med dens tre underkriterier Bygningsrelaterede levetidsomkostninger, Fleksibilitet og tilpasningsevne og Robusthed i DGNB. I DGNB bliver underkriterier i temaområdet kaldt for ECO1.1, ECO2.1 og ECO2.2 (Green Building Council Denmark (DK-GBC), 2014) På nedenstående figur ses et udsnit af evalueringsmatrixen, hvori det økonomiske kriterium ses. Figur 3.5.1: Udklip fra DK-GBC s liste. Der gøres opmærksom på, at under ECO2.1 skal der stå 2 i stedet for ECO Bygningsrelaterede levetidsomkostninger Indenfor DGNB laves en bygningesrelaterede levetidomkostningsberegning med nogle faste parametre og værdier, denne beregning kaldes også for en totaløkonomi beregning. Den kan blandt andet bruges til at lave en sammenligning imellem byggerier med samme brug og anvendelse. Dette kriterium har til formål at mindske bygningens samlede levetidsudgift. Levetidsomkostningerne i DGNB tager afsæt i ISO :2008, som er en standard i levetidsomskostninger. Derudover stiller DGNB certificeringen flere krav til udregningen, som ikke er med i standarden. Den totaløkonomiske beregning er delt op i nedenstående punkter, hvor der bliver beskrevet, hvad der tages med i beregningen Konventioner til totaløkonomiske beregning - Byggeomkostninger o Alle byggeomkostninger til konstruktion og tekningske installationer. Der regnes ikke med udgifter til terrrænudgifter udenfor fundament samt alle honoraromkostninger. - Omkostninger til drift, vedligehold og genopretning o Referencelevetider for de enkelte bygningsdele. o Omkostningerne til drift, eftersyn og reperation af de enkelte byggekomponenter beregnes som en procentdel af byggeomkostningen for den enkelte bygningsdel. Procentsatsen varierer for forskellige bygningsdele. o Omkostningerne til udskiftning beregnes som en fastsat procentsats på 125 % af byggeomkostningen for bygningsdelen. - Forsyningsomkostninger o Omkostninger til vand og afløb ganges med en fast enhedspris med fast pristigningstakst. Side 19 af 39

21 o Energibehov til rumopvarmning ganges med en fast enhedspris med fast pristigningstakst. o Elektricitet ganges med en fast enhedspris med fast pristigningstakst - Renholdningsomkostninger o Omkostningerne til renholdelse indeholder en beregning af for eksempel af vinduer, sanitet og overflader. Alle overflader medregnes uanset, om de bliver rengjort af ulønnet beboere eller frivillige. Beregningen er i timer/m 2 på den enkelte bygningsdel, samt hyppigheden. Udregningen bruger en gennemsnitlig timesats med fast pristigning. I udregningen bliver der brugt referenceværdier. Det er værdier, som giver en værdi på for eksempel hvor meget et materiale skal renholdelse, hvor tit og hvor lang tid, det tager. Der er referenceværdier på renholdelse, levetider og vedligeholdelse, forsyning samt for en korrektionsfaktor for den geografiske placering. Der tages også højde for prisstigninger på byggepris og omkostninger til vand, energi og spildevand. Der regnes med en kalkulationsrente 5,5 % og den samlede totaløkonomiskeberegning rækker over 50 år desuden bliver udregningen regnet om til nutidsværdi Evaluering - maks. og min. Dette kriterie har en vægtning på 3, og det giver 11,2 % af den samlede vurdering, hvilket er en ret stor vægtning på et kriterie. I DGNB har man valgt at lægge en del vægtning på den totaløkonomisk beregning, da det er en god måde at sikre, at et byggeri bliver økonomiske bæredygtigt. I evalueringen i dette kriterium gives point efter, hvor god totaløkonomien er blevet. Den totaløkonomiske beregning giver et resultat i DKK/m 2. For at opnå det højeste tjeklistepoint skal den være på DKK/m 2, hvilket giver 100 tjeklistepoint. Det laveste er på en DKK/m 2 og giver 10 tjeklistepoint ECO 2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne Med fleksibilitet menes bygningens evne til at tilpasse sig ændringer internt, for eksempel fra enkeltmandskontorer til et åbent kontorlandskab. Des bedre en bygnings tilpasningsevne er, des bedre en fremtidsikring har den. Evnen til at omstille sig og være fleksibel nedsætter chancen for, at bygningen kommer til at stå tom og bidrager til, at bygningen på lang sigt får økonomisk succes, hvorved den også skaber værdi for fremtidige ejere. En bygning bør derfor tilrettelægges så fleksibel og omstillingsklar som muligt. Eftersom den samfundsmæssige struktur ændrer sig meget på kort tid, betyder det, at bygningerne skal kunne rumme mange forskellige funktioner over tid. Både arbejds-, bolig- og leveforholdene forandrer sig, hvilket gør, at der udover krav til fleksibilitet og effektivitet, er krav til, at bygningen er omstillingsparat, så den nemt kan ændre anvendelse uden store økonomiske omkostninger. I vurderingen af fleksibilitet og tilpasningsevne vurderes arealudnyttelsen i bygningen. Der ses på, hvor stor en del af bygningen, der kan benyttes/udlejes i forhold til hele bygningens areal. Side 20 af 39

22 METODEN: Dette kriterium omfatter to punkter med henholdvis tre og fire underpunkter: Indenfor bygningsgeometri findes tre punkter: - Arealudnyttelse o Arealudnyttelsen findes ved at dividere nyttearealet med det samlede bruttoareal. - Rumhøjde o Defineres som råbygningens mål, som er overkant rågulv til underkant råloft - Bygningsdybde o Ved hjælp af plantegningerne eller direkte i færdig bygning kan bygningsdybden findes. Man skal være opmærksom på, at der er forskel på, om der er et atrium eller lign. i midten af bygning. Indenfor Mulighed for opdeling i flere anvendelsesenheder findes fire punkter: - Vertikale adgangsveje o Dette punkt handler om, hvor trapper og elevatorer placeres, samt hvor indgangskernen er. Der pointgives efter, hvor mange indgangskerner, der er i forhold til bruttoarealet. Jo flere, jo bedre. - Opdeling af planløsninger o For at en bygning kan opdeles fleksibelt, er det en fordel, hvis flugtveje ikke føres fra en enhed og til en anden enhed. Derfor skal der på forhånd tages højde for, at bygningen kan opdeles i mindre dele, uden at afsnittet mister sin funktion. - Konstruktion o I dette punkt ses på lette contra bærende vægge, idet lette skillevægge øger fleksibiliteten i bygningen. - Tekniske installationer o Under dette punkt undersøges de tekniske installationers omstillingsevne. Dette gælder for ventilation, køling, opvarmning og vand. Dette kriterium har en vægtning på 2, og det giver 7,5 % af den samlede vurdering. Der gives ligeledes maksimalt 100 point, som er fordelt på de overstående punkter. Ved for eksempel rumhøjden gives 10 tjeklistepoint, hvis rumhøjden er højere end 3 meter. Ligeledes gives 10 tjekpoint, hvis arealudnyttelsen har en faktor på 0,75. Side 21 af 39

23 3.5.3 ECO 2.2 Robusthed Med robusthed menes at sikre en økonomisk gevinsk ved, at byggeriet er mere værd over tid. Med dette menes, at bygningen skal være robust bygget det vil sige holdbart. At de tekniske installationer er udført med høj kvalitet, og at bygningen bygges, så den kan bruges i hele bygningens levetid, hvorved den har mindre risiko for at stå tom. Hvis den står tom i længere tid, er den ikke bæredygtig, da det vil være spild af økonomiske ressourcer METODEN: Dette kriterium omfatter fire punkter: - Bygningens standard o Dette punkt beskæftiger sig med byggematerialernes levetid for henholdsvis facadematerialer, tagkonstruktion, vinduer og yderdøre. - Byggeteknisk udførelse o Dette punkt omhandler, hvor mange mangler der er ved afleveringen af et byggeri. Det vurderes ud fra Byggeriets Evaluerings Center (BEC) metode til opgørelse af mangler. - Robuste løsninger o Dette punkt vurderes ud fra, hvor byggeteknisk korrekt byggeriet er udført, og om man for eksempel har fulgt BYG-ERFA. - Overholdelse af tidsfrister o I dette punkt vurderes, hvor god entreprenøren har været til at overholde deadlines. Dette kritetrium har en vægtning på 1, hvilket giver 3,7 % af den samlede vurdering, og der gives ligeledes maksimalt 100 point, som er fordelt på de overstående punkter. For bygningens standard gives 10 point for hver af de materialer, der kan overholde 60 år i levetid. Endvidere gives for eksempel mellem 1 og 20 point for, hvor god den byggetekniske udførelse er. 3.6 Økonomien omkring DGNB I dette afsnit vil økonomien i DGNB certificeringen blive præsenteret. Der vil blive beskrevet, hvor lang tid en DGNB certificering tager, og hvad den koster. Derefter vil der blive beskrevet, hvilken værdi en DGNB certificering kan have Pris og tid for certificeringsordningen I dette afsnit tages udgangspunkt i de to førnævnte projekter, Horten i København og Company House i Vallensbæk, eftersom det er de to projekter, hvor der er lavet en undersøgelse omkring pris og tid for certificeringsordningen DGNB. Ifølge rapporten Bæredygtigt byggeri, Afprøvning af certificeringsordninger er DGNB certificering en tids- og omkostningskrævende affære. Rapporten estimerer, at et designteam skal bruge omkring 110 timer på at dokumentere projektet, mens en konsulent skal bruge 250 timer på beregninger og kontrol jf. figur (Byggeriets Evaluerings Center, 2010). Ud over tiden skal der også bruges penge til certificering, som er opdelt i en præcertificering, som er frivillig, og den endelig certificering (Green Building Council Denmark (DK-GBC), 2014). Side 22 af 39

24 Figur 3.6.1: Udklip fra GBC-DK, De estimerede omkostninger for at DGNB-certificere Company House Dette stemmer godt overens med, hvad bygningskonstruktør Rune Ager Brund siger i et interview. Han mener, at det er omkring kr., som der regnes med for at kunne få en certificering inkl. timeforbrug og certificeringen (Brund, 2015). Desuden fortæller han, at det kan være svært for en bygherre at se, hvad man får ud af certificeringen. Dette gælder primært offentlige bygherrer, da deres økonomi foregår i kassetænkning. Et offentligt byggeri kan virke utrolig kortsigtet, fordi betalingen ikke foregår fra samme kasse. Én kasse betaler anlægsudgiften for byggeriet, mens en anden kasse betaler for driften. Derfor bliver der ofte valgt for billige materialer og løsninger, hvilket kommer til at give bagslag. Offentlige bygherrer burde derfor netop kunne se fordelene i at bruge en certificeringsordning. Derimod er private bygherrer langt bedre til at benytte certificeringsordningen til især branding. Rune mener, at det er en væsentlig faktor, at store firmaer kan brande sig med DGNB. Det har en stor betydning, at de kan fortælle deres kunder, at de tænker på miljøet og ligeledes bevise, at deres bygning er DGNB certificeret (Brund, 2015). Når en bygning skal certificeres er det dog ofte en stor udskrivning for virksomheden. DK-GBC er dog ikke i tvivl om, at det er en fornuftig investering, når der ses på det økonomisk og miljømæssigt. Dette bekræftes af Karsten Withington Brink, som siger, at de hos Pension Danmark ser DGNB certificerede bygninger som en god fremtidssikring af deres investering, da man investerer i et produkt, der har en høj kvalitet igennem hele byggeriets levetid (Brink, 2015). Omkostningerne til DGNB certificering kan opdeles i tre hovedområder (Realdania, 2011): - For det første modtager Green Building Council et gebyr, som er afhængigt af byggeriets størrelse, hvilket ses i den øverste række i figur Derudover indeholder gebyret et kvalitetstjek af certificeringen og dokumentationen. - For det andet er der udgifter til en auditor, som er uddannet indenfor certificeringsordningen. Herunder kan også være udgifter til en præ-certificering. Denne bruges til markedsføring, og hvis særlige behov skal afdækkes. - Til sidst kommer de ekstraomkostninger, som kan være i forbindelse med, at selve byggeriet skal kunne opfylde det ønskede certificeringsniveau. Dette kan dog ofte spares igennem driftsudgifterne, samt den højere salgsværdi, som bygningen får. På figur og ses en oversigt over, hvilke priser der gælder i forhold til størrelsen af byggeriet både for præ-certificering og certificeringen. Dette er kun en oversigt over gebyrerne, altså er tidsforbruget og ekstra anlægsomkostninger ikke i tabellen. Der vises en pris for henholdsvis DK-GBC medlemmer og ikke medlemmer. Side 23 af 39