sundhed og trivsel på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sundhed og trivsel på arbejdspladsen"

Transkript

1 sundhed og trivsel på arbejdspladsen 2010

2 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen Inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i virksomheden Manuskript: Mads Andreasen, Sund Uddannelse Jørgen Falk og Niss Skov Nielsen, Sundhedsstyrelsen Journalistisk bearbejdning: Andreas Christensen, Line-by-Line Evidensafsnit: Niss Skov Nielsen, Sundhedsstyrelsen Redaktion: Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Tak for værdifulde input fra Sund By Netværket ved Kurt Æbelø Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Forebyggelse, sundhedsfremme, arbejdspladsen Kategori: Rådgivning Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Oplag: Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, december 2009 ISBN: (trykt): ISBN: (elektronisk):

3 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen Inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i virksomheden

4 2 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

5 Indhold Forord 5 1. Sammenfatning 6 2. Indledning 10 Fem centrale budskaber om virksomhedens sundhedsfremmeindsats 12 Sundhed, trivsel og sundhedsfremme 13 Sundhedsfremme på arbejdspladsen 13 Sundhedsstrategi ogr sundhedspolitik Virksomhedernes nuværende sundhedsfremmeindsats 18 Begrænsede ressourcer til sundhedspolitikken 20 Ønske om anbefalinger, kampagner og anden støtte Sundhedsstyrelsens 5-trinsmodel 22 Trin 1: Enkeltstående tilbud 24 Trin 2: Inddragelse af medarbejderne i løs organisering 24 Trin 3: Nøglepersoner, ressourcer og fast organisering 24 Trin 4: Mål, sundhedskoordinator og politikker 25 Trin 5: Strategisk indsats, systematik og ekspertise Spørgeramme til placering af virksomhedens sundhedsfremmende indsats i 5-trinsmodellen Cases 30 Case: Odense Marcipan A/S 31 Case: Sønderborg Kommune 32 Case: Sparekassen Farsø 34 Case: Novo Nordisk 35 Case: Axa Power Aps Gode argumenter for at arbejde systematisk og strategisk med sundhed 38 Sundhedsfremme betaler sig 39 Return On Investment 39 God effekt på sygefraværet 40 Sundhedstilbud øger medarbejdertilfredsheden 40 Gevinster for medarbejderne, virksomheden og samfundet 41 Både medarbejdere og virksomhedskultur skal påvirkes 41 Sundhedsordninger er godt for virksomhedens image 42 Fokuser på trivsel og den menneskelige bundlinje 42 Bedre fastholdelse og rekruttering 43 Planlæg en langsigtet indsats 43 Ledelsen skal gå forrest 43 Integrer sundhedspolitikken i ledelsessystemet 44 Inddrag medarbejderne i en dialogisk ramme 45 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 3

6 Sundhedsfremme som en blød medarbejderværdi 46 Sundhedsetiske overvejelser 47 Barrierer for implementering af sundhedsfremmeindsatser Køreplan til at nå et højt niveau af virksomhedens sundhedsfremmeindsats 50 Fase 1: Ledelsens realitetstjek 51 Fase 2: Inddragelse af medarbejderne 52 Fase 3: Den strategiske beslutning 53 Fase 4: Respons fra medarbejderne 53 Fase 5: Udarbejdelse af den endelige sundhedsstrategi 54 Fase 6: Opfølgning på strategien 54 Mere viden 55 Appendiks: Evidens for arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen 57 Baggrund 57 Interventionsstrategier 57 Evalueringsstrategier 58 Evidens 59 Oversigt af evidens for interventioner i forhold til de forskellige faktorer 59 Konklusioner og betragtninger 61 Noter 63 4 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

7 Forord Det moderne samfund står over for en række udfordringer, som vedrører vores sundhed. Vi har indrettet os på en måde, der ikke giver os særlig meget fysisk aktivitet, og som giver let adgang til rigelig mad. Samtidig har de sundhedsskadelige produkter alkohol og tobak vundet stor udbredelse. Hertil kommer, at mange har vanskeligheder ved at finde balancen mellem egne ressourcer og de krav, der stilles til os. Resultatet er en stor udbredelse af en række livsstilssygdomme, hvor kræft, hjertekarsygdomme, kroniske lungesygdomme, diabetes og muskel-skelet-sygdomme er de mest centrale. Hertil kommer de psykiske lidelser herunder stress. Denne udvikling er på sigt en trussel mod det moderne samfund, hvor arbejdsstyrken er samfundets vigtigste kapital. Derfor er det nødvendigt med en samlet indsats, der kan vende udviklingen og øge befolkningens sundhed. Her har arbejdspladsen en væsentlig rolle at spille. Arbejdspladsen er det sted ud over vores hjem, hvor mange af os opholder os en væsentlig del af tiden, og hvor vi har mange vigtige sociale relationer. Derfor er arbejdspladsen en velegnet arena for indsatser til at fremme sundheden. Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelser føler virksomhederne også i høj grad et medansvar for de ansattes adfærd og vaner. En indsats for at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen er udtryk for en ansvarlig virksomhedsstrategi, der ud over at forebygge sygdomme, herunder arbejdsrelaterede sygdomme, ulykker og stress, kan bidrage til at øge de ansattes trivsel og sundhedstilstand og dermed produktivitet. Der er tale om et udviklingsområde, hvor vi ikke kender alle sammenhænge mellem indsats og effekt, men den tilgængelige forskning sandsynliggør, at systematiske indsatser vil være en gevinst for både virksomheden, de ansatte og samfundet som helhed. Med denne publikation ønsker Sundhedsstyrelsen at inspirere større og mindre virksomheder til at få mest muligt ud af indsatsen for at fremme sundhed og trivsel hos de ansatte. Publikationen præsenterer en ramme for arbejdet og bør suppleres af relevant information og rådgivning fra andre kilder. Tak til de medvirkende virksomheder og Sund By Netværket for værdifulde bidrag. Sundhedsstyrelsen, december 2009 Else Smith Centerchef Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 5

8 Kapitel 1 sammenfatning

9 1. Sammenfatning I 2007 fik Sundhedsstyrelsen foretaget en kortlægning, der viste udbredelsen af sundhedspolitikker og sundhedsfremmeordninger i danske virksomheder, og desuden i hvilken grad virksomhederne arbejdede med sundhedsfremme. Kortlægningen viste, at stort set alle virksomheder havde sundhedsfremmeordninger rettet mod mindst én af de fem KRAMS-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion og stress). I de færreste tilfælde er der dog tale om systematiske og målrettede initiativer, og denne publikation skal imødekomme det behov for vejledning til, hvordan man kan arbejde mere systematisk med sundhedsfremme, som en stor del af virksomhederne i kortlægningen gav udtryk for. Undersøgelser har vist, at det kan betale sig for virksomhederne at arbejde systematisk med sundhed og trivsel på arbejdspladsen, og både store og små virksomheder kan gøre noget. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at indsatsen skal skræddersys til den enkelte virksomhed. Mange virksomheder har i dag en sundhedspolitik, men en sundhedspolitik er ikke i sig selv en garanti for, at virksomheden har et stadigt fokus på sundhed. Sundhedsindsatsen skal løftes til et strategisk niveau, så man tænker sundhed ind som en del af virksomhedens værdisæt, og så sundhed bliver integreret i de ledelsesmæssige beslutninger og virksomhedens daglige drift. Fremtidens indsats for sundhed og trivsel på arbejdspladsen skal sikre, at de ansatte bliver mere sunde af at gå på arbejde, end hvis de blev derhjemme. Visionen er, at arbejdslivet i fremtiden leverer et positivt bidrag til borgernes sundhed og dermed bidrager til, at både den enkelte virksomhed og samfundet herved får flere ressourcer. Publikationen præsenterer en 5-trinsmodel, der kan vise virksomheden, hvor den befinder sig og inspirere til, hvordan man kommer videre i arbejdet hen imod en systematisk og strategisk funderet sundhedsfremmeindsats. Indsatser for at fremme sundhed og trivsel i virksomheden har en positiv effekt på sygefraværet, de øger medarbejdertilfredsheden og giver en række gevinster for den enkelte medarbejder, for virksomheden og for samfundet. For at opnå disse gevinster må man arbejde for en sundhedsfremmende virksomhedskultur og fokusere på den menneskelige bundlinje, hvilket også vil gavne virksomhedens evne til at rekruttere og fastholde medarbejdere. Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 7

10 En strategisk funderet sundhedsfremmeindsats skal være langsigtet, den skal bakkes op af ledelsen, og medarbejderne skal inddrages i processen i en åben dialog, hvor man kan diskutere barrierer og løsningsmodeller. Publikationen beskriver, hvordan virksomheden gennem seks faser kan tage strategiske skridt i retning af at nå mål om at skabe sundhed og trivsel på arbejdspladsen ved hjælp af sundhedsfremmeindsatser, og hvordan man følger op på strategien. Bagest i publikationen findes et appendiks, der gennemgår den aktuelle evidens for arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen. 8 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

11 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 9

12 Kapitel 2 indledning 10 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

13 2. Indledning Sundhedsstyrelsen udgav i 2008 en kortlægning af udbredelsen af sundhedspolitikker og sundhedsfremmeordninger i danske virksomheder samt af virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme ( Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 ). Kortlægningen viste, at stort set alle de interviewede virksomheder havde sundhedsfremmende indsatser inden for en eller flere KRAMS-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion og stress). Imidlertid er der i de færreste tilfælde tale om systematiske og målrettede initiativer, som bygger på forudgående analyser af medarbejderstaben og de specifikke behov for sundhedsfremmende indsatser i virksomheden. Mange aktiviteter iværksættes som personalegoder og ikke ud fra en strategisk vurdering af de potentialer, der ligger i at arbejde systematisk med sundhedsfremme, ligesom der sjældent evalueres og følges op på initiativerne. En del af forklaringen kan være, at mange virksomheder mangler viden og værktøjer til at arbejde struktureret med sundhedsfremme. Især ser der ud til at mangle viden om dels sammenhænge mellem indsatsområder og effekter, dels den systematik, der er nødvendig, hvis indsatsen skal give det ønskede udbytte. Sundhedsstyrelsens kortlægning viser da også, at der blandt virksomhederne er forholdsvis stor interesse for vejledning og bistand fra Sundhedsstyrelsen. Derfor følger Sundhedsstyrelsen nu kortlægningen op med denne publikation. Sundhedsfremme på arbejdspladsen befinder sig i spændingsfeltet mellem på den ene side virksomhedens værdigrundlag, strategi, produktivitet/økonomi og arbejdsmiljø og på den anden side livsstil, trivsel, sundhed og sygelighed på individ- og samfundsniveau. Her går individets, samfundets og den enkelte virksomheds interesser hånd i hånd, idet vellykkede indsatser for at fremme sundhed og trivsel er til gavn for alle parter. I dag er det bredt accepteret, at der er en sammenhæng mellem trivslen på virksomheden og medarbejdernes engagement og produktivitet. Danske og internationale undersøgelser har vist, at for høje jobkrav både kan forårsage stress og fremme usund livsstil blandt ansatte på arbejdspladser, og at stress og usund livsstil begge kan relateres til et højt sygefravær. De samme faktorer bidrager også i høj grad til kroniske sygdomme og til den høje dødelighed i den vestlige verden. Usund livsstil og stress er endvidere koblet sammen på den måde, at langvarigt stressede i nogen tilfælde benytter en usund livsstil som en slags copingstrategi imod det langvarige stress. Der er derfor en vis rimelighed i at koble indsatser mod stress og usund livsstil sammen. Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 11

14 Det er således Sundhedsstyrelsens mål med publikationen at præsentere fremgangsmåder for, hvordan virksomheden kan arbejde systematisk og dermed understøtte, at den sundhedsfremmende indsats i højere grad bliver et strategisk redskab for virksomheden. Det vil indebære, at sundhed og trivsel i højere grad inddrages i virksomhedens overordnede værdigrundlag og virksomhedsstrategi, og at sundhedskonsekvenser medtages i vigtige beslutninger i virksomheden, både i forhold til den enkelte ansatte og i forhold til de ansatte som gruppe. Det er her vigtigt at understrege at en relevant sundhedsindsats på den enkelte arbejdsplads ikke nødvendigvis bør begrænse sig til kost, rygning, alkohol, motion og stress KRAMS-faktorerne. Når disse faktorer er særligt i fokus, er det, fordi disse faktorer har størst sundhedsmæssig betydning, og som derfor også er de bedst undersøgte med hensyn til evidens for effekten af forskellige former for indsatser, der skal fremme sundheden. I publikationen præsenteres en model, der beskriver fem trin for, hvordan en virksomhed kan løfte sundhedsfremmearbejdet fra personalegodeniveauet til at blive brugt som et strategisk redskab. Denne proces vil ikke kun styrke virksomheden og dens ansatte, men vil også kunne højne folkesundheden og derved være et væsentligt bidrag til at øge samfundets produktive ressourcer. Publikationen præsenterer således en ramme og struktur for virksomhedens arbejde og bør i den konkrete udformning af indsatser og politikker suppleres af relevant information og rådgivning fra andre kilder. Publikationen er primært rettet mod alle private og offentlige virksomheder med 20 eller flere ansatte men kan også anvendes til inspiration i mindre virksomheder. Den henvender sig først og fremmest til virksomhedens ledelse og den HR-ansvarlige samt til tillidsrepræsentanter og medarbejdere i samarbejds- og sikkerhedsudvalg. Fem centrale budskaber om virksomhedens sundhedsfremmeindsats Det kan betale sig for virksomheden at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen, hvis der arbejdes systematisk. Det kan øge gevinsterne yderligere, såfremt arbejdet med at skabe sundhed og trivsel har afsæt i en klar, fremadrettet strategi. Sundhedsfremme omfatter både livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Offentlige og private, store og små og virksomheder i forskellige brancher kan alle gøre noget, selvom betingelserne ikke er ens. Indsatsen skal altid skræddersys til den enkelte virksomhed. 12 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

15 Det kan være vanskeligt at dokumentere direkte økonomiske gevinster som følge af konkrete indsatser, men stadig flere videnskabelige undersøgelser både fra USA og Europa viser, at der er god økonomi i at gøre op med tanken om sundhedsfremme som blot et frynsegode og i stedet arbejde mere systematisk og strategisk med sundhed og trivsel. Dette vil nemlig kunne øge medarbejdertilfredsheden, mindske sygefraværet og øge produktiviteten, hvilket virksomheden i mange tilfælde vil kunne aflæse i forholdet mellem investeringen og de gevinster, der kan måles. Dette kaldes Return On Investment (ROI). Der findes ikke en sundhedsfremmepakke eller et sundhedskoncept, der passer til alle virksomheder. Forskelle i virksomhedsstørrelse, individuelle virksomhedsforhold og typiske branchekarakteristika medfører, at indsatsen skal skræddersys til den enkelte virksomhedstype og virksomhedsstørrelse. Sundhed, trivsel og sundhedsfremme Sundhedsstyrelsen anvender et bredt sundhedsbegreb: Sundhed er en tilstand hos et individ eller en gruppe af individer karakteriseret ved fysisk, mental og social trivsel. Sundhedsbegrebet inddrager således det at trives med sig selv og sine omgivelser. Det bygger på en veldokumenteret viden om, at sundhed i almindelighed øges med positiv trivsel og social integration. Ud over den her nævnte definition findes der en række andre sundhedsdefinitioner. Sundhedsbegreberne har gennem årene ændret sig og vil til stadighed forandres, idet definitionen af sundhed er afhængig af tid, sted og kultur. I forbindelse med virksomhedens sundhedsindsats er det vigtigt at tage udgangspunkt i de ansattes egen opfattelse af sundhed, da den vil være påvirket af virksomhedens kultur og historie og af de enkelte ansattes opfattelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen En almindeligt anerkendt definition af sundhedsfremme på arbejdspladsen findes i Luxembourg-deklarationen fra 1997: Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning. Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 13

16 Dette kan opnås ved en kombination af: forbedret arbejdsorganisering og arbejdsmiljø forbedret støtte til arbejdstagernes personlige udvikling fremme af arbejdstagernes aktive medvirken. Gennem en del år har man i dansk sammenhæng arbejdet ud fra et integreret sundhedsfremmebegreb, hvor sundhedsfremme på arbejdspladsen omfatter livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar (CSR Corporate Social Responsibility). Virksomhedens sociale ansvar Sundhedsfremme på arbejdspladsen Livsstil Arbejdsmiljø Sundhedsfremmeindsatsen skal altså gå på tre ben. De ansatte skal opleve, at der er en værdimæssig og indholdsmæssig sammenhæng mellem de forskellige elementer ellers vil man ikke få det optimale udbytte af sin indsats. Undgå fejlinvesteringer Hvis en gruppe medarbejdere klager over ondt i ryggen, kan det sjældent løse hele problemet at købe nye borde og stole til dem eller at tilbyde massage. En del af problemet skyldes måske, at arbejdet er for ensidigt eller der er for lidt fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen. Det kan også være, at forholdet mellem arbejdets krav og medarbejdernes ressourcer ikke er optimalt. Hvis ikke man tager inddrager alle aspekter, kan indkøbet af nye møbler opfattes som en fejlinvestering. Virksomhedens sociale ansvar er et relativt nyt begreb, som er ved at vinde indpas i danske virksomheder. Virksomhedens sociale ansvar kan fx komme til udtryk gennem: 14 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

17 Forebyggelse: fx fleksibel arbejdstid til børnefamilier, graviditetspolitik, fraværspolitik, kompetenceudvikling, forebyggelse af nedslidning og stress samt støtte til ansatte med misbrugsproblemer.fastholdelse: fx omplacering efter arbejdsulykker eller langvarigt sygefravær evt. brug af delvis raskmelding, så man lettere kan vende tilbage. Integration: fx plads til personer, der i kortere eller længere tid har været sat uden for det almindelige arbejdsmarked. Det traditionelle arbejdsmiljøarbejde har som mål at hindre de ansatte i at blive ramt af arbejdsulykker eller blive syge og nedslidte af arbejdet. Dette er en meget vigtig del af det forebyggende arbejde. Men fremtidens indsats for sundhed og trivsel på arbejdspladsen skal også sikre, at de ansatte bliver mere sunde af at gå på arbejde, end hvis de blev derhjemme. Visionen er, at arbejdslivet i fremtiden leverer et positivt bidrag til borgernes sundhed og dermed bidrager til, at samfundet får flere ressourcer. Sundhedsstrategi og sundhedspolitik Nogle virksomheder har i dag en samlet sundhedspolitik, mens flere virksomheder har politikker på særskilte sundhedsområder, fx rygning eller alkohol. Arbejdet med virksomhedens sundhedspolitik er allerede velbeskrevet, bl.a. af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (NCSA), som i 2005 udgav en serie publikationer om emnet. 1 En sundhedspolitik er rammer og retningslinjer for at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Men en sundhedspolitik er ikke i sig selv en garanti for, at virksomheden har et stadigt fokus på sundhed. Hvis sundhedsindsatsen for alvor skal integreres i virksomhedens liv, er det som tidligere nævnt nødvendigt at løfte indsatsen til et strategisk niveau, så man tænker sundhed ind som en del af virksomhedens koncept, og så sundhed bliver integreret i de ledelsesmæssige beslutninger og virksomhedens daglige drift. Det indebærer bl.a., at der arbejdes systematisk, at man tager udgangspunkt i afdækning af behov og ønsker, at virksomheden fastlægger mål for sundhedsarbejdet, og at målene følges regelmæssigt op gennem evaluering og evt. revision. Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 15

18 Sundhedsstrategi At arbejde strategisk med sundhedsfremme indebærer, at virksomheden tænker sundhed som en del af virksomhedens værdisæt samt tænker sundhed ind i ledelsesmæssige beslutninger. Som en del af det strategiske arbejde med sundhed har virksomheden udarbejdet målsætninger for arbejdet med sundhedsfremme, og opfyldelsen af disse målsætninger måles årligt. Det er en betingelse for, at arbejdet med sundhed kan siges at foregå på strategisk niveau, at sundhedsfremme er en del af virksomhedens daglige drift. Virksomhedens sundhedsstrategi er altså den måde, virksomheden forholder sig til sundhed på, mens en sundhedspolitik er et konkret redskab, som kan danne ramme om konkrete sundhedsindsatser. Også virksomheder, der har arbejdet med området i længere tid, og som måske allerede har en sundhedspolitik, bør overveje sin indsats i lyset af de spørgsmål, der rejses i denne publikation. Det kan indebære, at man foretager ændringer i sine prioriteringer og indsatser til gavn for de ansatte og virksomheden. 16 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

19 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 17

20 Kapitel 3 Virksomhedernes nuværende sundhedsfremmeindsats

21 3. Virksomhedernes nuværende sundhedsfremmeindsats Rapporten Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 (Sundhedsstyrelsen 2008) bygger på en kortlægning, som Rambøll Management gennemførte for Sundhedsstyrelsen. Man undersøgte sundhedsfremme på et repræsentativt udvalg på danske offentlige, halvoffentlige og private virksomheder med ti eller flere ansatte. 2 Undersøgelsen afdækkede udbredelsen af sundhedspolitikker og sundhedsfremmeordninger generelt og satte desuden særligt fokus på delområderne mad, motion og fysisk aktivitet, behandlingsordninger, rygning, alkohol samt psykisk arbejdsmiljø, herunder stress. Undersøgelsen viser overordnet set, at sundhedsfremme er et centralt og vigtigt område på danske arbejdspladser. Således har stort set alle virksomheder i undersøgelsen (99,6 %) sundhedsfremmeordninger på minimum ét af de belyste temaområder. Figur 1 Andel af virksomheder, der har ordninger, tilbud og/eller regler på undersøgelsens delområder Rygning Alkohol Mad Motion og fysisk aktivitet Behandlingsordninger Psykisk arbejdsmiljø/stress 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hovedparten af virksomhederne (77 %) har indsatser inden for 3-5 af de kortlagte delområder. Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 19

22 Figur 2 Antal områder, hvor virksomhederne har sundhedsfremmeordninger Ingen Et område To områder Tre områder Fire områder Fem områder Seks områder 0% 10% 20% 30% Undersøgelsen viser dog også, at selvom 33 % af virksomhederne har en skriftligt formuleret sundhedspolitik, har kun 7 % en selvstændig sundhedspolitik, mens 26 % har en sundhedspolitik, som en del af personalepolitikken. En generel, nedskrevet sundhedspolitik har altså endnu kun begrænset udbredelse. Endvidere viser undersøgelsen, at ud af de virksomheder, der har en sundhedspolitik, har 20 % tænkt sundhedspolitikken strategisk ind i virksomhedens koncept og dermed i den daglige drift, og kun meget få virksomheder (3 %) har fastsat konkrete kvantificerbare mål for sundhedspolitikken, fx mål for antal rygere, antal deltagere i motionstilbud e.l. Som hovedregel medvirker ledelsen i udformningen af sundhedspolitikken, hvilket har været tilfældet i 85 % af virksomhederne. Medarbejderne har været inddraget i 41 % af virksomhederne, tillidsrepræsentanterne i 28 % og eksterne konsulenter i 5 %. Kun i 38 % af virksomhederne har ledelsen og medarbejderne samarbejdet om udformningen af sundhedspolitikken. Begrænsede ressourcer til sundhedspolitikken Selvom næsten alle virksomheder i undersøgelsen har sundhedsfremmeordninger på minimum ét af delområderne, afsætter mindre end halvdelen af virksomhederne (47 %) penge til aktiviteterne heraf afsætter 10 % af virksomhederne mindre end kr. årligt pr. medarbejder, 13 % mellem og kr., 16 % mellem og kr. og 8 % kr. eller derover. 3 Forholdsvis få virksomheder afsætter medarbejdertimer til at løse opgaver inden for sundhed på arbejdspladsen. Således har kun 7 % af virksomhederne ansat en 20 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

23 medarbejder med timer til at arbejde med realisering og evaluering af sundhedspolitikken. Af disse virksomheder har 62 % afsat mindre end 3 timer pr. uge, 20 % mellem 3 og 9 timer og 18 % 10 timer eller derover. Ønske om anbefalinger, kampagner og anden støtte Ifølge undersøgelsen føler virksomhederne i høj grad et medansvar for de ansattes adfærd og vaner, når det gælder psykisk arbejdsmiljø og stress og til en vis grad for alkohol og rygning. I forhold til mad, motion og svær overvægt er medansvaret noget mindre. Flertallet (51 %) mener, at det er relevant og passende at inddrage sundhed som tema i MUS, mens 33 % er uenige i dette. Figur 3 I hvor høj grad mener du, at arbejdspladsen har et medansvar for sine ansattes adfærd/vaner inden for følgende områder? Psykisk arbejdsmiljø/stress Alkohol Rygning Mad Motion Svær overvægt 0% 25% 50% 75% 100% I høj/nogen grad I ringe grad/slet ikke Ved ikke Et interessant resultat af undersøgelsen er, at kun godt en tredjedel af virksomhederne markedsfører deres sundhedsfremmende ordninger og tilbud på arbejdspladsen. Desuden har forholdsvis mange virksomheder (28 %) kun begrænset overblik over, hvor meget de ansatte bruger sundhedsfremmeordningerne. Hvad angår virksomhedernes rådgivningsbehov i forhold til det fremadrettede arbejde med sundhedsfremme viser undersøgelsen forholdsvis stor interesse for vejledning og bistand fra Sundhedsstyrelsen primært gennem anbefalinger om sundhedsfremme og deciderede kampagner, som efterspørges af henholdsvis 47 % og 46 % af virksomhederne. Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 21

24 Kapitel 4 sundhedsstyrelsens 5-trinsmodel 22 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

25 4. Sundhedsstyrelsens 5-trinsmodel For at understøtte udviklingen af arbejdet med sundhed og trivsel på arbejdspladsen, har Sundhedsstyrelsen udviklet en 5-trinsmodel. Formålet med modellen er at: Give virksomhederne et redskab, der kan vise, hvor langt den enkelte virksomhed er kommet i at arbejde strategisk og systematisk med sundhedsfremme Give inspiration til, hvordan man kommer videre til et højere niveau. Præsentere forudsætningerne for at nå et højt niveau, hvor sundhedsfremme er integreret i virksomhedens strategi og værdisæt. Modellen tager udgangspunkt i KRAMS-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion og stress), hvor en indsats, der dækker alle fem områder, prioriteres meget højt. Den er desuden bygget op på grundlag af en række vigtige parametre, der erfaringsmæssigt har betydning for udbyttet af indsatsen. De enkelte parametre omtales nærmere i de følgende afsnit. Parametrene er: Ledelsesinvolvering Medarbejderinvolvering Afdækning af sundhedsproblemer og -behov Organisering Kommunikation og ressourceallokering Mål, opfølgning og evaluering. Tilbudsorienterede indsatser Miljøorienterede indsatser Tilbudsorienterede indsatser er frivillige tilbud til individer eller grupper. Eksempler: frugtordning, rygestopkurser, alkoholrådgivning, motionstilbud, stresskurser. Miljøorienterede indsatser er strukturelle indsatser, hvor man via miljøændringer understøtter den adfærd, der øger sundhed og trivsel. Det kan fx ske via rygepolitik og alkoholpolitik, hvorved adgangen til at ryge og drikke på arbejdspladsen minimeres eller fjernes. Andre eksempler er stress- og trivselspolitik, der sætter rammer og mål for psykisk arbejdsmiljø, eller kostpolitik, der sikrer et sundt udbud af mad i kantinen. Modellen er dynamisk, og det forudsætter således en løbende indsats, hvis virksomheden skal blive på et bestemt trin eller avancere til et højere. Modellen Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 23

26 beskriver det typiske forløb, men skal ikke opleves som normativ, da der kan være forskellige veje til at nå målet. Trin 1: Enkeltstående tilbud Virksomheden har indsatser rettet mod en eller to enkeltstående KRAMS-faktorer. Indsatserne er løst forankrede i organisationen. NB: Der er ingen fast organisering af arbejdet og ingen afdækning af behov, fastlæggelse af mål eller systematisk opfølgning. Eksempler på indsatser på trin 1: frugtordning, deltagelse i DHL-stafetten, lovpligtig nedskrevet rygepolitik eller lokal alkoholpolitik. Trin 2: Inddragelse af medarbejderne i løs organisering Virksomheden har tilbudsorienterede indsatser rettet mod mindst to KRAMSfaktorer. Medarbejderne er inddraget i valg af metoder og aktiviteter. Der er ad hoc-organisering med deltagelse af ledere og medarbejdere. NB: Der er ingen afdækning af behov, fastlæggelse af mål eller systematisk opfølgning. Eksempler på indsatser på trin 2: motionstilbud uden for arbejdstid, frugtordning, lovpligtig nedskrevet rygepolitik og årligt rygestopkursus. Trin 3: Nøglepersoner, ressourcer og fast organisering Virksomheden har indsatser rettet mod mindst tre KRAMS-faktorer heraf skal der være tilbudsorienterede indsatser rettet mod mindst to faktorer og miljøorienterede indsatser rettet mod mindst to faktorer. Medarbejdere og ledere er inddraget i en fast organisering, fx i samarbejdsudvalget, sikkerhedsorganisationen eller i et selvstændigt sundhedsudvalg. Gennem en proces afdækkes de ansattes behov og interesser, og der er udpeget en ansvarlig nøgleperson og allokeret midler til indsatsen. NB. Der er dog ingen nedskrevne mål, og der er kun sporadisk opfølgning på og evaluering af indsatsen. Eksemplar på indsatser på trin 3: motionstilbud i arbejdstiden baseret på analyse af ønsker og behov, rygepolitik og løbende rygestopkurser, alkoholpolitik, kantineordning med sund mad, fast sundhedsudvalg med ledelses og medarbejderrepræsentanter samt nøgleperson for sundhed og trivsel. 24 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

27 Trin 4: Mål, sundhedskoordinator og -politikker Virksomheden har tilbudsorienterede indsatser rettet mod alle relevante KRAMSfaktorer (hvis ingen rygere er det ikke relevant med rygestopkurser) og miljøorienterede indsatser rettet mod mindst tre KRAMS-faktorer. Gennem en proces afdækkes de ansattes behov og interesser løbende, medarbejdere og ledere er inddraget i en fast organisering, der allokeres personaleressourcer til en projektleder/ sundhedskoordinatorfunktion, og der gives et økonomisk råderum for den generelle indsats. Der er nedskrevne politikker på KRAMS-områderne, fastlagte mål og succeskriterier for indsatserne, og der foregår en systematisk planlægning og opfølgning. Tilbud markedsføres over for de ansatte, og der er synlig involvering fra virksomhedens ledelses side. Eksempler på indsatser på trin 4: se casebeskrivelser Trin 5: Strategisk indsats, systematik og ekspertise Virksomheden har både tilbudsorienterede og miljøorienterede indsatser rettet mod alle fem KRAMS-faktorer. Der sker en systematisk afdækning af ansattes behov og interesser, ledere og medarbejdere er inddraget i en fast organisering, der er ansat en fagperson som projektleder/sundhedskonsulent (typisk med placering i HR-afdelingen), og der er tilstrækkelige økonomiske midler til at søge eksterne rådgivere og iværksætte relevante aktiviteter som eksempel uddannelse af sundhedsambassadører. Sundhedsfremmeindsatsen er et led i virksomhedens strategi og værdisæt, og der er nedskrevne politikker omfattende alle KRAMS-områderne. Der foregår en systematisk planlægning med fastlagte mål og succeskriterier samt opfølgning på indsatserne. Tilbud markedsføres professionelt over for de ansatte, og der er en stor og synlig involvering fra virksomhedens ledelses side. Eksempler på indsatser på trin 5: se casebeskrivelser Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 25

Kapitel 5 SPØRGERAMME TIL PLACERING AF VIRK- SOMHEDENS SUNDHEDSFREMMEINDSATS I 5-TRINSMODELLEN. 26 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen

Kapitel 5 SPØRGERAMME TIL PLACERING AF VIRK- SOMHEDENS SUNDHEDSFREMMEINDSATS I 5-TRINSMODELLEN. 26 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen Kapitel 5 SPØRGERAMME TIL PLACERING AF VIRK- SOMHEDENS SUNDHEDSFREMMEINDSATS I 5-TRINSMODELLEN 26 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 5. Spørgeramme til placering af virksomhedens sundhedsfremmeindsats

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 4. semesterprojekt forår 2011

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 4. semesterprojekt forår 2011 Sundhed og trivsel på arbejdspladsen 4. semesterprojekt forår 2011 Af gruppe 24, hus 14,2 Hum-Tek, RUC Sara Louise Hansen Louise Snowman Vejleder: Finn Sommer 1/39 2/39 Forord Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Workshop nr. 406 AM2013 Tirsdag den 12. nov. 2013 V/ Just B. Justesen og Mads Andreasen 2 Vi har ikke råd til at lade være!! Vi skal være

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Fra sygefravær til arbejdsevne

Fra sygefravær til arbejdsevne Fra sygefravær til arbejdsevne Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Work. Adapted for all. Move Europe. funded by the Health Programme of The European Union FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE Sundhedsfremme

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Den strategiske cirkel. Motivation

Indholdsfortegnelse. Den strategiske cirkel. Motivation sundhedsmanual g r e e n n e t w o r k 2 Indholdsfortegnelse SIDE 3 FORORD SIDE 4 OM DENNE SUNDHEDSMANUAL Den strategiske cirkel SIDE 5 SÅDAN KOMMER I IGANG Motivation SIDE 6 PROJEKTPLAN faneblad 2 SIDE

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder. Udgivet af Nationalt Center for

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Bente Flarup, Gitte Plougmann, Karin Borup Herping FIT TIL JOB De gode nyheder Mænd med god fysisk form har ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom selv om de har hårdt fysisk arbejde Mænd med hårdt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

AXA Powers motionsaktiviteter

AXA Powers motionsaktiviteter AXA Powers motionsaktiviteter AM:2011 8. november, 2011 Nyborg Strand 8.-10. June 2009 Motion på arbejdspladsen, den korte version Faktum Alle er enige om, at 30 minutters motion om dagen er sundt Synspunkt

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Produktivt nærvær V I R K S O M H E D E N S B E R E D S K A B

Produktivt nærvær V I R K S O M H E D E N S B E R E D S K A B Produktivt nærvær V I R K S O M H E D E N S B E R E D S K A B Når virksomhedens produktive nærvær er i frit fald... Høj motivation Nedsat fokus Sygefravær + PRODUKTIVT NÆRVÆR Ledere og medarbejdere udfordres

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

ArbejdsmiljøPrisen 2014

ArbejdsmiljøPrisen 2014 ArbejdsmiljøPrisen 2014 De nominerede i kategorien Arbejdsmiljø som strategisk element Arla Foods amba, Hovedkontor Arriva Danmark A/S Vollsmose Sekretariatet ARLA FOODS AMBA, HOVEDKONTOR FOR AT NÅ ARLA

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere