Husrum. TEMA: Husrum har i dette nummer valgt at fokusere på det sociale ansvar vi har overfor hinanden som naboer i en storby.

Transkript

1 Nr. 4 Oktober 2008 Husrum TEMA: Husrum har i dette nummer valgt at fokusere på det sociale ansvar vi har overfor hinanden som naboer i en storby. 4 Ekstra m 2 i det fri Efter renoveringerne byder gårdene på nye udfoldelsesmuligheder. 18 Svømmehalskvarteret Det startede med grønne marker. En historisk gennemgang af et gammelt kvarter. 22 Beboerkonkurrence Vinderen er fundet. Se den flotteste altankasse.

2 4 Indhold Grib ordet... 3 Ekstra m 2 i det fri TEMA: Det sociale ansvar Mestre med mere Hvis der går uorden i husorden Når en beboer mistrives Sommerfest i Nimbusparken Rejsegilde i Mønsterbo Svømmehalskvarteret Gå glad i bad Finsensvej og H. Schneekloths Vej Vinder af altankassekonkurrencen Kort nyt fra Frederiksberg Boligfond Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiksberg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrations selskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informations opgaver for Boligfonden. Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 tv 1603 København V husrum@privatbo.dk Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Nina Brinch Nielsen Redaktionen: Hanne Hørlyck, Annelise Andersen, Martin Dahl, Bjarne Skovboel, Erik Romme Fotograf Klaus Sletting, Erik Romme, Lokalhistorisk billedsamling, Frederiksberg Hovedbibliotek Illustration Lars Andersen Grafisk design og produktion Boje Mobeck as Skrifttype Fedra Serif Oplag 3000 stk.

3 GRIB ORDET Trivsel i hverdagen Trivsel i hverdagen er mere end en tidssvarende bolig. Det er også, at man føler sig godt tilpas i ejendommen og kender sine naboer Af: Martin Dahl. Bestyrelsesformand i Frederiksberg Boligfond. I Frederiksberg Boligfond arbejder vi hele tiden på at forbedre og udvikle vores ejendomme. En sund og velfungerende bolig er grundlaget for trivsel i hverdagen. Men det er også vigtigt, at man føler sig godt tilpas i det miljø, man færdes i til daglig. Det kan man blandt andet forbedre ved at engagere sig i sit lokalområde og holde øjne og øre lidt åbne. Man kan måske tage sig en snak med en nabo, ejendomsmesteren eller den lokale kioskejer. I denne udgave af Husrum har vi valgt at sætte fokus på det sociale ansvar, vi har over for hinanden. Frederiksberg Boligfond påtager sig et socialt ansvar. Ikke kun over for Frederiksberg ere som bliver ramt af sygdom, eller børnefamilier som bliver husvilde. Det er også vores ønske at alle, som har valgt at bo i en af Fondens lejligheder, er tilfredse med deres bolig. Og at boligen ikke er en medvirkende årsag til, at man måske ikke har det godt. Derfor igangsætter vi i slutningen af 2008 en undersøgelse blandt boligfondens mere end 4000 beboere for at få helt styr på, hvordan det står til med tilfredsheden. Det er vores ambition og håb at kunne være med til at fastholde eller forbedre tilfredsheden. Allerede i foråret valgte vi at forbeholde 20 boliger i Lindehuset, som fremover skal udlejes til aldersgruppen +50 år. Det vil være spændende at diskutere videre, hvilke ønsker seniorer enlige eller som par har, så vi sammen med en velindrettet bolig også har lokaler til beboerklubber eller mulighed for at tilkøbe for eksempel rengøring, viceværthjælp og pleje baseret på den enkelte beboers ønsker, behov og økonomi. I 2009 fastlægger Fonden sin langsigtede strategi, som skal sikre, at der bliver balance sådan at forstå, at vi er opmærksomme på de mange forskellige boligbehov i fremtiden. For eksempel er unge i alderen år den gruppe på Frederiksberg, som vil vokse mest frem til For at vi kan finde ud af, hvad der skal sættes ekstra fokus på, er det afgørende, at vi får så mange tilbagemeldinger som muligt fra Fondens beboere. Derfor er det vigtigt, at du afsætter tid til at udfylde spørgeskemaet på papir eller elektronisk. Meget mere information vil følge senere. Trivsel i hverdagen skal ligge både udlejer og lejere på sinde. I disse år kaster mange og det er ikke kun de yngre sig over sociale netværk på internettet hvem husker ikke statsministeren i valgkampen fortælle om sine tusinder af nye venner på Facebook. Vi må ikke glemme, at vi som lejere allerede er medlem af et socialt netværk nemlig i den ejendom, hvor vi bor. God læselyst. Læs mere på s. 16 Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat til en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det kan være en beboer, en administrationsmedarbejder, en leder eller noget helt fjerde. Det eneste krav er at personen har noget at sige og har grebet ordet. Har du noget på hjerte og vil du dele det med Husrums læsere, kan du sende en mail til Husrums redaktion på husrum@privatbo.dk 3

4 Efter renoveringen indbyder Lindehusets gård til både leg og hygge. Ekstra m 2 i det fri I Frederiksberg Boligfonds ejendomme er der i kølvandet på de omfattende ejendomsrenoveringer dukket grønne og inspirerende gårdmiljøer op. Det har giver beboerne en masse nye muligheder for at flytte en del af deres hverdag udenfor, og børnene har fået legepladser og bløde græsplæner at boltre sig på. Husrum har mødt to familier, som er glade for deres nye gemak med ekstra højt til loftet. Af: Nina Brinch Nielsen Lindehuset Lidt ligesom i de gamle dage Nina Christensen og hendes datter Svea på fem år har til efteråret boet tre år i Lindehuset. Da de flyttede ind, var gården under ombygning, og det var dengang svært at forestille sig, at den ville ende med at blive så fin og frodig. For hvad gården ikke har i areal, gør den til gengæld op for i opfindsomhed, blomsterflor og hyggelige kroge. Det første, der slår én, når man besøger Lindehusets gård er, hvor gennemført den er. Bugtende stengærder omkranser græsarealer, lækre designhavemøbler står rundt omkring og en stor fællesgrill er sat op i et lille indhug i stengærdet. Der er også opsat små træhuse til affaldssortering og cykelopbevaring. Et boldbur og en legeplads med faldunderlag er der også blevet plads til, og begge bliver benyttet flittigt af de mange børn i gården. Når jeg har hentet Svea i børnehaven, spørger hun næsten altid, om hun ikke må lege videre nede i gården. Jeg har det helt afslappet med at lade hende være alene, for gården er aflåst, og der er altid en forælder dernede til at holde 4

5 øje med ungerne. Det er utrolig trygt. I det hele taget føler Nina, at der er et godt sammenhold mellem de beboere, som bruger gården regelmæssigt. Folk kender hinanden og deres børn. På mange måder tror jeg, at det lidt er ligesom i gamle dage, hvor man bare kunne sende sin børn i gården og så kalde på dem, når maden var klar. Det er rart og betryggende at vide, at Svea har friheden til at lege selv uden at blive overvåget konstant af mig. Nina tror at grunden til, at gården fungerer så godt, især skyldes den store indsats fra gårdmanden. Vores gårdmand er utrolig dygtig til at holde den. Der er altid blomster og pænt og ryddeligt. Det gør, at man bliver gladere for at være i den og selv tager mere ansvar. For eksempel har jeg sat nogle flotte blomsterkrukker derned. Nina fortæller, at det mest er kvinder og børn, som bruger gården. Men som hun siger, så er det nok fordi, den er meget feminin i sit udtryk med smukke syrener og blomstrende japanske kirsebærtræer. Nina synes måske, at der mangler lidt flere tilbud til, når Svea bliver ældre. En lille klatrevæg for eksempel. Men det ser nu ikke ud til, at det er noget, Svea har lagt mærke til endnu, for når man spørger hende, hvad det bedste ved gården er, kommer svaret prompte; det er gyngerne. Og også sandkassen når jeg har bare tæer. Lindehuset Opført i 1921 & 1924 Byfornyet i to omgange. Først som et forsøgsprojekt i 1993, hvor to opgange blev gennemrenoveret og indrettet til ældrevenlige boliger med altangange og elevatorbetjening. I anden omgang i 2006, hvor resten af lejlighederne blev totalrenoveret og et nyt gårdanlæg stod klart. Der er 156 boliger i Lindehuset Svea kan lege i trygge rammer i den aflåste gård. Lauritz Sørensens Gård En dagligstue med højt til loftet Selvom Helle Nielsen efterhånden har boet 15 år i Lauritz Sørensens Gård, er det først i de senere år, at hun er begyndt at tænke på fællesgården som noget andet end et sted, hvor hun kan parkere sin cykel og komme af med sit affald. Det var først efter, at gården blev fornyet for snart 5 år siden, at jeg er begyndt at bruge den, fortæller hun og fortsætter, før var den mørk, grå og trist og indbød slet ikke til at blive brugt. Når man en solskinsdag i juni sidder ude i den, er det svært at forestille sig, at den ikke altid har set så hyggelig og indbydende ud. Helle fortæller, at hun, efter renoveringen, i hele sommerhalvåret føler, at hun har fået en ekstra stue, hvor der er højt til loftet og med grønne gulve. Er vejret til det, tilbringer min datter, Lea, og jeg stort set al vores tid udenfor, fra Lea kommer hjem fra skole og til efter aftensmaden. Helle og Lea har gjort sig det rigtig hyggeligt ude i gården. De har et fast bord med parasol og tager altid deres >>> 5

6 Lauritz Sørensens Gård Opført i Blev færdig med byfornyelsen i 2003, hvor der blev installeret nye badeværelser, nyt tag og en gennemgribende gårdrenovering. 16 nye tagboliger og tilhørende elevatortårne samt altangange blev også etableret. Der er 180 boliger i Lauritz Sørensens Gård Når vejret er til det, tilbringer Helle og Lea det meste af dagen i gården. >> egen storblomstrede voksdug med, ved den frodige pergola omgivet af hen over grillen, fortæller Helle. Et når de sætter sig ud. Selvom Helle er græs, der er etableret længere inde i par gange om året er der fællesarran- rigtig glad for sin gård, kunne hun gården. Her sidder de og nyder so- gementer for beboerne. Om sommeren godt tænke sig, at beboerne fik mulig- len, en kop kaffe og en god bog. Eller afholdes der en sommerfest, hvor der hed for at sætte altankasser op og lidt snakker med naboerne, som også er grilles, og til fastelavn skal der selvføl- krukker rundt omkring bordene, for rigtig glade for den nye gård. En af gelig slås katten af tønden med går- som hun siger: Når vi nu tilbringer så sidegevinsterne ved gårdrenoveringen dens unger. For noget især Lea har lagt meget tid derude, kunne det være hyg- er nemlig det forbedrede sociale fælles- mærke til, er at der efter byfornyelsen geligt, hvis vi også kunne være med skab. Fordi der nu er grønne arealer, le- er kommet flere børn til ejendommen, til at gøre gården endnu mere grøn og geplads, boldbane, borde og bænke, er så hun har fået mange nye venner. indbydende. der et mylder af børn, unge og gamle i Yndlingsstederne er lige under deres gården, når vejret er godt. Folk spiser køkkenvindue i stueetagen og henne ude og får sig en snak med naboerne 6

7 Tema : Tema Det sociale ansvar Som beboer midt i byen kan man ikke undgå at få sine naboer tæt ind på livet. Det kan give mange gode oplevelser, men det kan også nogen gange føre til gnidninger. I denne udgave af Husrum har vi valgt at fokusere på det sociale ansvar, vi har over for hinanden. Vi ser på, hvad vi selv kan gøre for at bidrage til at få et velfungerende forhold til naboer og de folk vi, igennem lokalmiljøet, har en daglig relation til. Mestre med mere I Frederiksberg Boligfond er der ansat syv ejendomsmestre, som har ansvaret for en op til syv ejendomme. Og deres arbejdsopgaver spænder bredt. Lige fra udskiftning af pakninger til byfornyelse af hele ejendomme. Husrum har snakket med Lars Larsen og Flemming Lindgren, der begge efter 25 år bestemte sig for at skifte deres oprindelige profession ud med jobbet som ejendomsmester. Det blev et møde med to ildsjæle der, på hver sin måde, forsøger at få det bedste ud af både ejendomme og beboere. Læs side 8. 7

8 Tema Som ejendomsmester for to mindre ejendomme kender Flemming Lindgren de fleste beboere. Jeg samler kun på tilfredse beboere Som ejendomsmester for to ejendomme har Flemming Lindgren tid til både det store overblik og den sociale kontakt med beboerne. Og for ham er gården, der skal fejes, lige så vigtig som en gennemgribende lejlighedsrenovering. Men til gengæld forventer han tillid og gensidig respekt. Af: Nina Brinch Nielsen Et smil på læben er det første, der falder mig ind, da jeg ringer til Flemming Lindgren for at aftale et tidspunkt for vores snak. Nogen mennesker har evnen til at smile med stemmen, og Flemming er en af dem. Han smiler også, da han en fredag morgen tager imod på sit ejendomsmesterkontor på Peter Bangs Vej. Imens han skænker kaffe op og roser mit valg af medbragt wienerbrød, fortæller han, hvordan han har ansvaret for den daglige drift af de to søsterejendomme Svalegården og Peter Bangs Hus. Det er et ansvar med store beføjelser, for hans arbejde kan være alt lige fra en utæt pakning, der skal skiftes, til en lejlighed der skal totalrenoveres. Og han er med hele vejen rundt: Nogen mennesker ville måske have det svært med at gå rundt med trillebør og kost og feje, men jeg kan rigtig godt lide den del af mit arbejde. Det er god måde til at komme tæt på beboerne på. Ofte ser de mig i gården og så kommer de ned og siger hej, og får sig måske en snak. Telefonen bliver altid taget Da Flemming i 1999 fik jobbet som ejendomsmester for to af Frederiksberg Boligfonds ejendomme, tiltalte det ham, at han, udover at stå for ejendommenes daglige drift og vedligeholdelse, også kunne komme til at indgå i en social relation med beboerne. Inden jeg kom til Frederiksberg Boligfond, havde jeg været smedemester i 25 år. I mit virke som smedemester kunne jeg godt savne muligheden for at have et mere personligt forhold til kunderne. Det kan Flemming til gengæld få lov til som ejendomsmester. Han går ikke så meget op i om telefonen ringer udenfor kontortid. Sidder han på sin pind, tager han den. For som han siger, så kan det jo være, at det er en hastesag. Fru Rasmussens køkkenvask kunne for eksempel være læk, og sådan noget skal ordnes hurtigst muligt. Ikke to dage der er ens Flemming Lindgren møder hver morgen glad ind på sit kontor, for der er ikke to dage, der er ens. Dagens hastesager følger han op på med det samme. Han finder ud af, hvad der er galt, og hvis han ikke selv kan lave det, henter han den nødvendige hjælp ind udefra. Udover det daglige arbejde med vedligeholdelsen af ejendommene og de grønne gårde er det også Flemmings opgave at være med hele vejen, når et fraflyttet lejemål skal renoveres. Modsat de fleste af Frederiksberg Boligfonds øvrige ejendomme, bliver de to ejen- 8

9 Tema domme, Flemming har ansvaret for, nemlig renoveret løbende som folk flytter ud. Det sker blandt andet i samråd med en arkitekt og en inspektør fra Frederiksberg Boligfond. Ofte kommer de enkelte lejligheder til at tage sig vidt forskellige ud efter renoveringen, for det er Flemming Lindgrens ambition, at istandsættelserne sker med respekt for boligens oprindelige arkitektur: Nogen gange flytter vi rundt på væggene, og hvis en særlig smuk dør bliver tilovers, kan vi godt finde på at genbruge den et andet sted i lejligheden. Vi udskifter ikke bare for at udskifte. Og af og til er det gamle det bedste. Noget af det, som giver Flemming den største glæde ved arbejdet som ejendomsmester er at præsentere de moderniserede lejligheder for potentielle nye beboere: Når jeg kan fremvise en flot lejlighed, som vi er stolte af, og når jeg ser de nye lejeres glæde, giver det en helt særlig følelse af, at man har udrettet noget. Arbejder på at forbedre livskvaliteten I forlængelse af de løbende lejlighedsrenoveringer kunne Flemming godt tænke sig, at der blev installeret elevatorer og altaner i Svalegårdens gård. Mange af beboerne er nemlig oppe i årene og turen op af de mange trapper kan godt være for anstrengende. Navnligt opgangene mod Peter Bangs Vej ville med fordel kunne drage nytte af at få altaner. De vender nemlig den rigtige vej i forhold til vejr og vind. Hvis vi fik muligheden for at sætte altaner op, ville især de ældre beboere få en øget livskvalitet. Sådan en altan kunne jo fungere som en lille kolonihave for dem. Det, tror jeg, ville kunne blive rigtig godt. Selvom drømmen om elevatorer og altaner måske nok har lange udsigter, synes Flemming, at det er vigtigt hele tiden at tænke fremad og finde nye måder, hvorpå de to ejendomme kan forbedres. For ham er arbejdet som ejendomsmester nemlig ikke kun en her og nu-service. Gensidig tillid For syv år siden flyttede Flemming Lindgren og hans kone ind i Peter Bangs Hus, hvilket har bragt ham endnu tættere på de omkring 140 lejere, han til daglig udfører opgaver for. Han er på fornavn med langt de fleste, og han glæder sig over at se deres børn og børnebørn vokse op. Respekt og åbenhed er ifølge ham nøgleord for et succesfuldt forhold mellem ejendomsmester og beboere. For det skal gå begge veje, synes han. Beboerne viser ham en kæmpe tillid ved at give ham adgang til deres hjem. Og det er noget, han tager meget seriøst. Men han forventer til gengæld også, at lejerne respekterer det store stykke arbejde, han lægger i de to ejendomme. Det handler nemlig om gensidig respekt, og som han da også selv siger, så samler jeg kun på tilfredse beboere. Flemming Lindgren tager sig af stort og småt. Her får blomsterne en kærlig hånd. >>> 9

10 Tema Som ejendomsmester for syv ejendomme krydser Lars Larsen mange veje i løbet af en dag. Der går nr. 131 st. tv. Af: Nina Brinch Nielsen Efter 25 år som gartner tog Lars Larsen springet og fik et job som ejendomsmester. Her otte år senere har han stadig ikke fortrudt sit valg. For det er et job, der konstant byder på udfordringer og gode sociale relationer. Jeg møder Lars Larsen midt på Wilkensvej, hvor han er opslugt i samtale med et par lokale. Han er ikke til at tage fejl af, som han står der i det klassiske grå Snickers arbejdstøj med Frederiksberg Boligfond trykt på og gestikulerer forklarende. Jeg når dårligt nok at få sagt goddag, før han tager mig med op i ejendommen Mønsterbo, der er i fuld gang med at blive byfornyet. Det er tydeligt, at han er begejstret for projektet, der på seks måneder skal forvandle trætte og nedslidte lejligheder til moderne boliger med nyt køkken og bad. Det var til at starte med egentlig ikke Lars ansvar at stå for koordineringen af renoveringen, men da den daværende byggeinspektør holdt op for et års tid siden, sprang han til og påtog sig rollen som bygherrerepræsentant på byggepladsen. Det har betydet ekstra arbejde og længere dage, men som Lars forklarer, er det det hele værd. For ikke alene finder han det drønspændende, det har også betydet, at han nu får lov til at komme hele vejen rundt om de ejendomme, han har ansvaret for. Det har gjort, at han har lært meget om de byggetekniske aspekter ved ejendomsrenovering. Han får også indflydelse på løsninger i udførelsen af renoveringen, der har betydning for den fremtidige drift og som vil komme ejendommene til gode. Ikke tid til det hele Det er nu ikke fordi, Lars Larsen ikke har nok at se til i forvejen. Sammen med fem ejendomsfunktionærer, en varmemester samt en ejendomsmesterassistent, står de for drift og vedligeholdelse af syv af Frederiksberg Boligfonds ejendomme samt viceværtopgaver i to ejerforeninger i Nimbusparken. Men som han siger, så vedligeholder han ikke selv. Han inspicerer og syner ejendommene og lejlighederne og vurderer så, hvad der skal ske efterfølgende. Hans primære arbejdsopgave er at uddelegere arbejdet til de rigtige mennesker: Jeg får desværre sjældent tid til selv at tage fat, for der er så mange ting, der skal besigtiges, især i 10

11 Tema forbindelse med de renoveringer, der i øjeblikket er, og har været, i gang. Så mit arbejdstøj er egentlig ikke nødvendigt, fortæller han. Mens han viser mig rundt i Mønsterbo, forklarer han, hvordan projektet bliver gennemført med en god portion medbestemmelse fra lejernes side. For eksempel kan de vælge mellem forskellige typer af skabslåger, bordplader og gulvbelægninger til køkkenet, noget der er med til at gøre de renoverede lejligheder mere personlige. Og det er netop glæden ved at se beboerne vende tilbage til deres hjem med splinternye køkkener og bad, der gør savnet efter den mere praktiske del af ejendomsmesterfunktionen mindre. Fra gartner til ejendomsmester Lars Larsen blev egentlig ejendomsmester ved et tilfælde. Da han for otte år siden besluttede sig for at lukke det krysantemumgartneri med ti ansatte, som han havde ejet og drevet i 25 år, skulle han finde på noget andet at lave. Jeg søgte et arbejde, hvor jeg kunne beskæftige mig med mennesker i en varig relation, fortæller han. Det arbejde viste sig at være jobbet som ejendomsmester. For selvom han ikke havde beskæftiget sig med ejendomme eller vedligeholdelse før, havde han en stor erfaring med personaleledelse og de forskellige håndværksmæssige fag, og så kom det andet hen af vejen. hvad det er folk lige hedder, fortæller han, imens et ungt forbipasserende par hilser på ham. Nr. 131 st. tv., siger han lavt og smiler. Lars Larsen har som ejendomsmester for 806 lejemål fordelt på syv ejendomme det største ejendomskontor under Frederiksberg Boligfond. Ejendommene, han har ansvaret for, er: Mønsterbo, Nimbusparken, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Malthe Bruuns Gård, Lauritz Sørensens Gård samt Lindehuset. Fordi han har ansvaret for syv ejendomme, er der hele tiden ting, der skal laves, lejligheder der skal synes og lejere, der skal tages ekstra hånd om. Ofte skal der løbes meget og hurtigt. Selv lægger Lars Larsen stor vægt på det team, der er tilknyttet ejendomskontoret: At ejendommene er så velfungerende skal tilskrives det utroligt stærke team, jeg er en del af. Alle går op i deres arbejde og hjælper hinanden, hvis det skulle blive nødvendigt. Socialt engageret Det er nu ikke kun hinanden, som Lars og hans kolleger bistår. Nogen gange sker det, at en lejer er ude i nogle alvorlige personlige problemer, som har medført klager fra naboerne. Her går Lars ind og vurderer den enkelte lejers situation. Nogen gange kan vi blive nødt til at kontakte de sociale myndigheder for, at en lejer kan få den nødvendige behandling. Vi prøver altid at få vedkommende på ret køl igen, og det sker meget sjældent, at administrationen i PrivatBo ser sig nødsaget til at opsige folk. Så selvom Lars Larsen har nok at se til, kender han forbløffende mange af de mennesker, vi støder ind i under min rundvisning. Der bliver nikket og sagt hej i et væk. Jeg har jo min daglige gang i syv ejendomme, så det er ikke altid, jeg kan huske, Ejendomsmestrenes primære funktioner Ansvar for den daglige tilrettelæggelse og gennemførelse af opgaver på ejendommene Løbende inspektion og tilsyn af ejendommenes bygninger, installationer, etc. Registrere og afhjælpe fejl og mangler Sikre driften af ejendommenes fællesanlæg Supervisere ind- og udflytninger Foretage tilstandsvurderinger Sikre gode beboerforhold og en beboervenlig atmosfære 11

12 Tema Når der går uorden i husorden Af: Annelise Andersen, PrivatBo I Lejeloven står der, at boligadministrationen skal sørge for, at der er god ro og orden i ejendommen samt at lejeren og dennes husstand skal overholde de almindelige ordensregler og husorden for ejendommen. Derfor kan du som lejer hos Frederiksberg Boligfond kontakte administrationen, hvis du føler sig generet af en af dine naboer. Vi modtager typisk en klage ved, at en lejer ringer og fortæller om episoder i forbindelse med en nabo. Det kan for eksempel være støj fra høj musik på alle tidspunkter af døgnet, mange gæster i lejemålet, hunde der står og gør på tidspunkter, når familien ikke er hjemme eller ulovligt installerede hårde hvidevarer, som larmer, så nabo føler sig generet. Nævnte ting er meget typiske, da Frederiksberg Boligfonds ejendomme er bygget i starten af 1930'erne og som følge deraf dårligt isoleret hvad både gulv, vægge og loft angår. Når vi modtager en klage Når der klages til administrationen vedrørende et problem med en nabo, beder vi altid om at modtage en skriftlig klage, hvor der bliver beskrevet, hvad der helt konkret klages over samt angive datoer og tidspunkter for hændelserne. Hvis lejeren beslutter sig for, at der skal indgives en formel klage, skal der være tre-fire underskrifter fra øvrige lejere, som også følger sig generet. Når klagen er modtaget, skriver administrationen til lejer og beder om, at husordenen for ejendommen bliver overholdt. Ofte vil lejeren ikke acceptere de ting, der klages over, og indsender en indsigelse på klagen. Indsigelsen sendes til den lejer, som har klaget, og administrationen opfordrer til, at sagen lukkes og de gældende forhold i ejendommen efterleves. Ejendomsmesteren på ejendommen vil ofte være den første person, som får kendskab til en klage over en lejer, fordi klagen som regel vedrører forhold, ejendomskontoret i det daglige har at gøre med. Klager over husspektakler, hvor der er uenighed blandt beboerne på grund af støjende eller anden generende adfærd, kan også sendes til ejendomskontoret, hvor ejendomsmesteren i første omgang skriver til lejeren, men hvis det ikke hjælper, indsendes klagen til administrationen til videre behandling. Mulighed for forligsmøde Beboerrepræsentationerne i ejendommen kan også være en stor hjælp både for lejer og administrationen, da lejer ofte går til deres beboerrepræsentation og spørger om, hvordan de skal tackle en opstået situation, som de gerne vil klage 12

13 Tema PrivatBo administrerer ca lejemål på Frederiksberg og i København, og der kommer mange klager fra lejere, som føler sig genereret af en nabo. I 2008 er der frem til juli modtaget i alt 87 klager i administrationen. Ud af de 87 klager er der 9 sager, som er blevet sendt til advokat. Administrationen kan ikke behandle klager mellem to parter, men beder lejerne tale sammen. Hvis der er tale om en psykisk syg lejer eller en, der har brug for hjælp fra de sociale instanser, har administrationen et godt samarbejde med både de enkelte sociale medarbejdere i på Frederiksberg Kommune og de boligsociale medarbejdere på Frederiksberg, som formidler administrationens henvendelse videre. over. Administrationen sender ligeledes ofte en klage til beboerrepræsentationen til udtalelse, hvis det fremgår af klagen, at beboerrepræsentationen har været involveret. punkter taget op, og de involverede parter får mulighed for at belyse deres syn på situationen og hvorfor en klagesag er nået så langt. Hvis der bliver ved med at komme klager over en lejer, og der ikke er fundet en løsning på klagen, har administrationen mulighed for - hvis begge parter er indforstået - at indkalde til det, vi kalder for et forligsmøde. Administrationen oplever for det meste forligsmøderne som noget meget positivt. Tit er det første gang, at lejerne hilser på hinanden og taler sammen, da problemerne omkring klagesagen har tilspidset situationen, så parterne ikke har ønsket at tale med hinanden. På forligsmødet bliver de enkelte klage- De fleste husordensager bliver løst De fleste af de forligsmøder, som administrationen har afholdt, er resulteret i, at forholdene mellem de to parter er blevet meget bedre. Desværre sker der i få tilfælde det, at et forligsmøde ikke hjælper, og klagerne fortsætter. Her har administrationen mulighed for at ophæve lejemålet og i yderste tilfælde overdrage sagen til administrationens advokat. Men det er heldigvis noget, vi meget sjældent kommer ud for. 13

14 Tema Når en beboer mistrives I sidste nummer af Husrum blev der lagt fokus på Lindevangskvarteret og beboerlokalet Lindebutikkens sociale arbejde. I denne udgave vil jeg gerne fortælle lidt mere om et andet aspekt af mit arbejde: Når vi møder beboere, der mistrives. Af: Hanne Hørlyck. Boligsocial koordinator i Frederiksberg Kommune. Fordi jeg har min daglige gang i Lindevangskvarteret, er det muligt for mig at få etableret en god relation til beboerne og i samspil med dem og de professionelle gøre en forskel i lokalområdet. Det er netop på grund af den brede kontakt til både beboere og ansatte, at jeg kan inddrage relevante samarbejdspartnere i forhold til løsningen eller forebyggelse af forskellige problemer samt imødekomme behovene i de enkelte boligområder. Da vi som boligsociale medarbejdere er tæt på beboerne, møder vi også af og til nogen, som har det skidt eller andre henvender sig, fordi de er bekymrede for en af deres naboer. Når vi får den slags oplysninger, har vi en pligt til at handle på det. Det er meget forskellige ting, jeg bliver kontaktet omkring alt fra mistanke om misbrug eller en psykisk syg nabo, som har brug for hjælp. Andre gange er det måske bare et spørgsmål om at lytte eller fungere som konfliktløser mellem to parter. En fælles indsats Da vi arbejder utrolig bredt, er der ikke én måde at gøre tingene på. Det, som er vigtigt, er at skelne mellem de 14

15 Tema problematikker, vi selv kan løse, og der hvor det kræver en bestemt faglighed eller nogle helt andre sociale foranstaltninger, vi som boligsociale medarbejdere ikke kan løfte alene. Her er det, at vi kan trække på vores dygtige samarbejdspartnere, så vi i fællesskab kan sørge for, at der bliver taget så godt hånd om en problemstilling som muligt. Når en beboer mistrives, er samarbejdet mellem kommune og boligorganisation det allervigtigste. De oplysninger, jeg får, bliver altid behandlet fortroligt og videregivet til de personer, som kan gå ind og løse opgaven. Det kan for eksempel være en børnesagsbehandler, misbrugskonsulent, politiet eller distriktspsykiatrien. Her er det essentielt, at vi samarbejder om den enkelte beboer, og at der er en forståelse for hinandens kompetencer og handlemuligheder. For selv om vi gerne vil hjælpe, er det ikke altid, det går så hurtigt, som vi kunne tænke os. Og det er også vigtigt, at det enkelte menneskes rettigheder bliver overholdt. Derfor skal alle tiltag gennemføres med respekt for beboeren, som jo i forvejen befinder sig i en udsat position. Med fra start til slut Fordi der ikke er to sager, der er ens, vil løsningerne også være forskellige. For eksempel kan forskellige former for støtte i hjemmet være udgangen på en sag. Andre gange er myndighederne nødt til at sætte kraftigere ind med eventuelle tvangsfjernelser af børn eller indlæggelse af beboere til psykiatrisk behandling. Og her har jeg som boligsocial medarbejder nogen gange relationen til beboeren og kan derfor være formidler mellem parterne. Hvis det er en kompliceret sag, er det somme tider et langt sejt træk. Men som boligsocial koordinator kan jeg være medvirkende til at trække i de rigtige tråde, så der bliver taget hånd om en beboer på en professionel og omsorgsfuld måde. Hvis du er bekymret for din nabo Hellere et opkald for meget end et for lidt. Det handler jo om omsorg for et andet menneske eller familie og ikke om at udlevere sin nabo. Faktisk har vi en borgerpligt til at handle, når der er nogen, vi er bekymrede for. Er der børn involveret, har vi en skærpet pligt til at videregive vores bekymring til de sociale myndigheder. Det er en god idé at registrere det, man hører og ser, så konkret som muligt. Det gør det nemmere for os at arbejde med oplysningerne. Det er svært med en oplysning, der er meget subjektiv såsom han er blevet underlig. Vi tager alle henvendelser alvorligt også de anonyme. Her kan du henvende dig Hanne Hørlyck: Tlf.nr haho02@frederiksberg.dk Frederiksberg kommune: Tlf.nr socialomraadet@frederiksberg.dk Familieafdelingen: Tlf.nr Akut politiet: Tlf.nr

16 Tema S mmerfest nr den 15. august i Nimbusparken 2008 Beboerrepræsentationen sætter i årets løb forskellige initiativer i gang, så beboerne kan komme hinanden ved, og sidst vi mødtes var til juletræspyntningen i december. Derfor var det en længe ventet sommerfest, som skulle finde sted, og heldigvis holdt vejrguderne hånden over os, selv om det så truende ud i dagene op til. Af: Katrine Helgeby Olsen, beboerrepræsentant i Nimbusparken. Vi havde købt borde og stole til fælles brug, og stærke mænd gik i løbet af eftermiddagen i gang med at stille op til aftenens fællesspisning. Som vejrudsigten så lysere og lysere ud var der dukket flere og flere tilmeldinger op, og vi var endt på at skulle være 51 børn og voksne. Der var arrangeret skattejagt til børnene, som fordelt på to hold med henholdsvis store og små børn kæmpede om at løse opgaver og hurtigst finde skatten. Med få minutters mellemrum løb begge hold til sidst ned i den mørke og uhyggelige parkeringskælder, hvor skatten lå gemt i en kiste. Skatten var af den spiselige slags og faldt i alle børns smag. Efter børnene havde dystet, blev det de voksnes tur, og det var med at finde præcisionskastet frem i kubb-spillet. De heldige vindere fik chokolade. Endnu en sommerfest i Nimbusparken blev en succes, og det var dejligt at se den store opbakning til arrangementet. Både børn og voksne og nye og gamle beboere fik talt sammen, så der er kommet flere kendte ansigter at hilse på, når man mødes på trappen eller på legepladsen. 16

17 Georg Schmidt (Direktør for PrivatBo) Lise Dan (Beboerrepræsentant for Mønsterbo) Mads Lebech (Borgmester Frederiksberg) Martin N. Dahl (Bestyrelsesformand Frederiksberg Boligfond) Rejsegilde i Mønsterbo Af: Erik Erik Romme, Ejendomsinspektør I det milde og stille sensommervejr, torsdag den 11. september, afholdt Frederiksberg Boligfond, traditionen tro, igen rejsegilde. Denne gang på ejendommen Mønsterbo, Finsensvej 52. Ejendommen er næsten igennem et 1 ½ års langt moderniseringsforløb. Blandt andet har den fået helt nyt tag med indbyggede tagboliger i to etager og alle ejendommens lejligheder har fået indrettet splinternye badeværelser og køkkener. Herudover er der ved at blive opsat rummelige altaner og gårdanlægget samt vaskeriet skal også byfornyes. På rejsegildet talte Fondens formand, Martin Dahl, om bestyrelsens visioner for moderne boliger til familier og om andre boligsøgendes behov for tidssvarende boliger. Borgmester Mads Lebech var også mødt op for at fejre Mønsterbo. Han holdt blandt andet en tale om det vigtige tiltag som den årelange byfornyelse af Frederiksberg Vest er og kom ind på dens store betydning for området. Et tiltag som Frederiksberg Boligfond har bidraget til i Lindevangskvarteret gennem mere end ti år. Beboerrepræsentant for Mønsterbo Lise Dan glædede sig også over Mønsterbos forvandling og så frem til at de nyistandsatte lejligheder kunne tages i brug senere i år. 17

18 Svømmehalskvarteret - Et kvarter med karakter De Classenske Boliger opføres som det første byggeri på landstedet Sindshviles gamle jorder 1914 Nedrivningen af de Classenske Boliger påbegyndes 1852 København åbner op for byggeri uden for voldene 1885 Byggeriet i kvarteret begynder for alvor 1934 Frederiksberg Svømmehal står færdigbygget Denne artikel er den anden i en række om Frederiksberg og Frederiksberg Boligfonds ejendomme. Af: Nina Brinch Nielsen Som navnet så fint henviser til, dækker Svømmehalskvarteret området omkring Frederiksberg Svømmehal. Kvarteret er afgrænset af Falkoner Allé og Nordre Fasanvej, Godthåbsvej mod nord og Frederiksberg Centret og CBS mod syd. Indtil 1852 var området ikke andet end frodige marker og enge. Den eneste bebyggelse i det 49 hektar store område var dengang landstedet Sindshvile. I den sidste halvdel af 1800-tallet var den industrielle revolution begyndt at gribe om sig, godt hjulpet på vej af jernbanen, og i dens kølvand blomstrede der en masse nye industrier op. Det skabte et øget behov for arbejdskraft i København, der hidtil havde haft et stabilt indbyggertal på ca fordelt på tre kvadratkilometer indenfor voldene. Men med de nye arbejdspladser steg indbyggertallet, og i 1852 åbnede København op for muligheden for byggeri udenfor byens volde. Nytænkning og byplanlægning Belært af bitre erfaringer med planløse opførelser af sammenklemte lejekaserner af dårlig kvalitet på Vesterbro og Nørrebro, blev byggekravene strammet. Det kom også til udtryk i de første boligblokke, der blev opført på Sindshviles gamle område i årene Bygherren var Det Classenske Fideikommis, en velgørende fond stiftet af generalmajor J. F. Classen. De Classenske Boliger bestod af 24 langhuse med lejligheder til 378 familier. Husene blev opført efter datidens nye hygiejniske og sociale idéer og formålet var at give sunde boliger til fattige arbejdere. Først omkring 1885 kom der for alvor gang i den egentlige udbygning af Svømmehalskvarteret, og ligesom de Classen- 18

19 1950 erne De sidste af de Classenske boliger er revet ned og nye ejendomme er opført. Kvarteret står færdigt som vi kender det i dag 2008 Svømmehalskvarteret har fået en ansigtsløftning og fremstår nu igen som den indbydende og æstetiske bydel, den var tænkt til at være erne Byfornyelsen af Svømmehalskvarteret igangsættes Kilder: Meldgaard, Lars: Frederiksberg Svømmehalskvarter bidrag til et arbejderkvarters historie, SBF, Bach, Michael & Bro, Henning & Mohr, Helga: Gennem veje og alléer på Frederiksberg, Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg, 2005 Bro, Henning & Mohr, Helga: Boligkvalitet i 75 år. Frederiksberg Boligfond Frederiksberg Boligfond, 2005 ske Boliger blev de nye bebyggelser opført efter samtidens moderne kriterier for byggeri. Det betød, at Svømmehalskvarteret blev et af de første eksempler på byplanlægning herhjemme, hvilket for eksempel kom til udtryk i større gadebredde og mere luft og lys imellem husene. Noget der var med til at øge livskvaliteten for de mange københavnere, som flyttede fra den pakkede, beskidte bymidte ud til frisk luft og grønne arealer. En svømmehal kommer til Omkring 1. Verdenskrig begyndte man nedrivningen af de slidte Classenske Boliger. Men det skulle komme til at tage over 40 år, før den sidste af de oprindelige boligblokke på området var væk, fordi der sideløbende skulle opføres nye boliger til at dække den stigende efterspørgsel. Ved siden af de nye byggerier blev Frederiksberg Svømmehal opført i 1934 og kom hermed til at lægge navn til Sindshviles gamle jorder. I 1950 var Svømmehalskvarteret færdigbygget, som vi kender det i dag, og det har stort set ikke ændret karakter siden. Som det så ofte sker, forfaldt Svømmehalskvarteret i årenes løb. Derfor opstod der med tiden et stort behov for, at man foretog en gennemgribende renovering af kvarterets huse og veje. Men fordi det var svært at skaffe de nødvendige midler, så det var ikke en beslutning, der blev trumfet igennem fra den ene dag til den anden. I slutningen af 1980`erne blev byfornyelsen omsider sat i gang af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg kommune, godt hjulpet på vej af den aktive Svømmehalskvarterets Beboerforening. Og i dag står kvarterets smukke bygninger og veje igen, som da de for mange år siden var nyopførte, med den populære svømmehal som omdrejningspunkt. 19

20 Gå glad i bad Af: Bjarne Skovboel Ejendomsmester for Sønderjyllandsgården og Solbjerggård Når pladsen er trang og badet langt kan små badeværelser, der kun har naturligt aftræk, ofte ikke komme af med fugten hurtigt nok. Det kan føre til sorte fuger og rør. Men med desinficerende rengøringsmidler som for eksempel Rodalon og nogle simple huskeregler kan man ikke alene forebygge skjolderne, man kan også fjerne de grimme og ofte ildelugtende misfarvninger. I forbindelse med mit arbejde som ejendomsmester, sker det af og til, at jeg støder på sorte misfarvninger på ejendommenes badeværelser. Ofte er de ledsaget af en muggen jordslået lugt. Misfarvningerne kommer, fordi der i små badeværelser uden vinduer eller mekanisk udluftning ikke er mulighed for at lufte ordentligt ud. Men hvis du holder dig til nogle få regler, kan du langt hen af vejen forhindre de sorte skjolder i at opstå. Tør altid op efter dig. Brug en svaber, når du har været i bad. Prøv at holde den rette temperatur i badeværelset, det vil sige grader. Luftfugtigheden stiger i takt med temperaturen. Giv regelmæssigt både badeværelse og badeforhæng en forebyggende behandling med Rodalon eller et andet desinficerende produkt. Badeværelsets flader aftørres med en klud, og badeforhænget skal ligge i opløsningen i 1-2 timer. Hvis misfarvningerne og den dårlige lugt allerede har sneget sig ind på dit badeværelse, skal du behandle dem som ovenfor og derefter skure plamagerne med et klorholdigt produkt, der virker blegende. Skyl efter med rent vand. Lad badeværelsesdøren stå åben i en times tid efter, at du har været i bad, så der kan blive gennemluftet. Når du ikke er hjemme, lad da badeværelsesdøren stå halvt åben og et par vinduer i lejligheden stå lidt på klem. Det gode ved produkter som Rodalon er, at de virker bakteriedræbende, så dit badeværelse bliver ikke alene pænere at se på, du får også et sundere indeklima. 20