LYST TIL LÆRING POLITISK OPLÆG - DANSKE SKOLEELEVER - AUGUST 2018

Transkript

1 LYST TIL LÆRING POLITISK OPLÆG - DANSKE SKOLEELEVER - AUGUST 2018

2 HVEM ER VI? Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv' gennem en organisation 'Af og for elever'. DSE varetager elevernes interesser overfor politikere, presse og interessenter på skoleområdet. Vi afholder hvert år kurser og arrangementer for over elever og vi har i skrivende stund over 900 medlem skoler, fordelt over hele landet. 2

3 LYST TIL LÆRING POLITISK OPLÆG - DANSKE SKOLEELEVER - AUGUST 2018 Indhold FORORD... 4 ELEVER SOM RESSOURCE... 6 Lokale løsninger på fælles problemer... 7 Elev i virkeligheden... 7 VARIATION... 8 Lettere i gang... 9 Alternative undervisningsformer... 9 INDDRAGELSE OG MEDBESTEMMELSE Eleven som medskaber af undervisningen Elevernes skole FREMSKRIDT FOR DEN ENKELTE Opgaver til den enkelte Udvikling for alle EFTERSKRIFT

4 Forord Alle elever skal have lyst til at lære. Det er grundlaget for en god skoledag og skolegang, hvor alle elever får mest muligt ud af deres 10 år i den danske grundskole. Desværre er det langt fra alle elever, der oplever lige præcis det. Og specielt i udskolingen er der mange elever, der oplever en manglende læringslyst og motivation for at gå i skole. I Danske Skoleelever mener vi, at det er utroligt problematisk, da lysten til at lære skal følge hver enkelt elev, fra de starter, til de afslutter skolen. Både fordi det helt naturligt bør være en god oplevelse at gå i skole, men også fordi en varierende, spændende og motiverende skoledag sikrer, at vi elever får en god og lærerig skolegang. At det specielt er i udskolingen, at lysten til at lære falmer, skyldes flere ting. For det første er det sværere at arbejde med bevægelse og alternative undervisningsformer, fordi der er markant mere på programmet i undervisningen i de ældre klasser. Der skrues op for fagligheden og indholdet, hvilket nogle gange betyder, at der skrues ned for kreativiteten ift. at sikre variation og forskellighed på skoleskemaet. Danske Skoleelever anerkender, at det for den enkelte lærer og skole kan være en udfordring at tænke i, hvordan skoledagen gøres varierende, spændende og motiverende, da man i udskolingen har så stort fokus på det faglige. Derfor er det også utroligt vigtigt, at man tænker i simple løsninger, der kan gøre en reel forskel for eleverne. Netop dette er udgangspunktet for nærværende oplæg. I oplægget har vi valgt fire emner, der danner ramme for Danske Skoleelevers forslag til at øge lysten til at lære blandt udskolingselever. Under hvert af de fire emner har vi udpeget to områder, hvor der er potentiale for at skabe en mere motiverende skoledag. Sammen med alle områderne følger også otte konkrete, billige og enkle forslag til løsninger, der kan være med til at skabe en udskoling, hvor klasseelevernes lyst til at lære stiger, og deres skolegang, også de sidste tre år, bliver så god som mulig. Vi håber, I bliver inspireret af vores idéer og vil være med til at gøre en forskel for kommunens elever. God læselyst! Jakob Bonde Nielsen Formand, Danske Skoleelever 17 / 18 4

5 5

6 Elever som ressource Danske Skoleelever mener grundlæggende, at skoleelever både kan og vil bidrage til at forbedre deres egen skoledag og kan engageres i at forandre og forbedre samfundet. Dette forudsætter dog de rigtige rammer. Forslagene i dette oplæg har derfor fokus på, hvordan man på skolerne og i lokalsamfundene kan give eleverne mulighed for at skabe konkret, positiv forandring for dem selv og andre. 6

7 Lokale løsninger på fælles problemer En del elever, og særligt i udskolingen, møder ind med manglende lyst og motivation for at lære og oplever en skoledag, der er blevet længere, men endnu ikke bedre. Det kan der være mange forskellige årsager til på tværs af landets skoler. Løsningerne skal derfor også findes ude på de enkelte skoler i samarbejde mellem elever, forældre, lærere og skoleledere. I arbejdet med at sikre en mere spændende og varieret skoledag er eleverne en kæmpe ressource. Vi er hverdagens eksperter, og vi ved, hvad der bedst fanger vores interesse, pirrer vores undervisningslyst og motiverer os mest. FORSLAG 1 Motivationsplan Bevidstheden om at skabe en sammenhængende vision for god og motiverende skoledag ender efter Danske Skoleelevers erfaring nogle gange langt nede på listen for de fleste skolebestyrelser og elevråd. I tråd med dette foreslår Danske Skoleelever, at der på skolerne årligt udarbejdes en handlingsplan, der har fokus på elevernes motivation. Handlingsplanen skal laves i et samarbejde mellem skolebestyrelsen og elevrådet, så eleverne selv er med til at foreslå, hvordan skoledagen gøres mere motiverende. Som udgangspunkt vil det være elevrådet, der med input fra klasserne og med hjælp fra kontaktlæreren laver første udkast til handlingsplanen, hvorefter den tages op i skolebestyrelsen til diskussion og vedtagelse, når man er enige om indholdet. Handlingsplanen vedtages inden hver sommerferie, så der hvert skoleår er en gældende plan for, hvilke indsatser skolen vil igangsætte for at øge motivationen blandt eleverne. Indholdet i planen kan blandt andet være de samarbejdende parters bud på motiverende undervisningsformer; her kan fx inkluderes mængden af bevægelse, i hvor høj grad man ønsker involvering af lokalsamfundet eller bud på ændringer af skolens fysiske læringsmiljø Elev i virkeligheden Der er et stort uforløst potentiale i eleverne som ressource til at skabe et bedre og tættere samarbejde mellem elever og institutioner, foreninger og organisationer i deres lokalsamfund. At give eleverne lov til at komme ud og bruge det teori, vi lærer i skolen, i praksis, har en stor værdi både for eleverne, men også for det lokalsamfund, hvor eleverne kommer ud og er med til at skabe positiv forandring for sig selv og andre. Hvis man f.eks. spørger fodboldtrænerne i den lokale idrætsklub, hvorfor de lægger den store mængde tid og lyst i deres frivillige arbejde, vil de begge højst sandsynligt svare, at det er, fordi de gerne vil give noget tilbage til deres lokalsamfund. Når man spørger eleverne i fremtiden, skulle svaret gerne være det samme. FORSLAG 2 Projekt lokalsamfund Hvert år afsættes en dag, hvor alle elever i udskolingsklasserne har til opgave at finde beskæftigelse eller deltage i aktiviteter hos en institution, forening eller lignende i deres respektive lokalsamfund. Dette kan gøres enten enkeltvis eller i grupper. Eleverne vil på denne fastsatte dag udføre et stykke frivilligt arbejde, hvor de hjælper til med et dagsværk på deres arbejdsplads. Arbejdsfunktionen i sig selv er underordnet så længe det lever op til normale krav om arbejde for aldersgruppen og kan være både praktisk og mere stillesiddende arbejde. Med andre ord er det altså kun fantasien, der sætter grænser, og formålet med dagen skal være at give eleverne kendskab til tandhjulene, der får deres lokalsamfund til at køre gnidningsfrit rundt. På den måde får vi elever indblik i og forståelse for det omkringliggende samfund, hvilket forhåbentligt vil medføre en lyst til at deltage i lokale aktiviteter, også i fritiden. En lokal skoles elever skal til enhver tid betragtes som en aktiv del af foreningslivet og en ressource for lokalsamfundet. 7

8 Variation Når vi elever går ud af grundskolen, har vi gået der i ti år. Og selvom niveauet ændrer sig i løbet af årene, forbliver formen på undervisningen desværre mere eller mindre den samme. Ensformighed og rutiner kan være godt i nogle sammenhænge, men en skoledag præget af variation, forskellighed og afbræk fra den almindelige undervisning er efter Danske Skoleelevers opfattelse klart at foretrække, også i udskolingen. At gennemføre dette i praksis er udfordrende generelt, men særligt i udskolingen, hvor der er meget på programmet. Forslagene i dette afsnit har derfor fokus på, hvordan man alligevel kan skabe afbræk fra dagligdagen også i de ældre klasser. 8

9 Lettere i gang Rigtig mange lærere finder det svært at inkorporere bevægelse i den daglige undervisning. Udfordringen ligger i, at det ikke er så lige til at få bevægelse til at spille sammen med det faglige specielt i de ældre klasser. Den problematik anerkender vi, men samtidig mener vi ikke, at man skal komplicere bevægelsen mere end højst nødvendigt. Det er urealistisk at forlange total koncentration i 90 minutter. Derfor er de små undervisningspauser, som kan tage mange former, også en del af den gode undervisning. FORSLAG 1 Back to brain breaks En simpel måde at skabe variation på er at bruge bevægelse som et aktivt redskab i undervisningen ved at integrere det løbende. Vi foreslår, at fælleselevrådet på kommunalt plan udarbejder en guide til inspiration for kommunens lærere. Ved at udarbejde en sådan guide sikrer, man at de forskellige aktiviteter slår rod i elevernes egne ideer om underholdende og energigivende undervisningspauser. Guiden kan fx indeholde en blanding af lege, små konkurrencer, længerevarende bevægelsestiltag med et fagligt indhold og brain breaks, der enten direkte eller indirekte vil kunne påvirke elevernes trivsel, motivation og læring positivt. Alternative undervisningsformer For at skoledagen skal være varierende og motiverende, er man nødt til at tænke ud af boksen, hvad angår undervisningen. Her kan selvfølgelig varieres på form, hvilke blandt andet bevægelsen, som beskrevet ovenfor, kan være med til, men lige så vigtigt kan man variere på indhold. På dette område er det nemlig lige så vigtigt at sikre variation og forskellighed, så skolen ikke bliver enten teori eller ren praksis, men bevægelse styrker elevernes faglige viden, samtidig med at de bliver hele mennesker, der forstår og kan tage del i det samfund, de befinder sig i. FORSLAG 2 Guide til virkeligheden En anden måde at opnå et afbræk fra den daglige undervisning på er ved at ændre fokus på det, eleverne arbejder med. Her kommer ideen om en Guide til virkeligheden ind i billedet. Konceptet går ud på, at kommunen opretter en fælles webplatform med login, hvor eleverne kan dele viden og projekter, de har lavet i skoletiden. På platformen kan lærere lægge videoer og andet materiale op, såvel som se videoer og materiale produceret af andre elever i kommunen. Dog kun materiale, som er lavet af elever, som går på det samme klassetrin. Platformens formål er, at elever skal lave små videoer eller andet materiale, hvor de undersøger og forklarer et eller andet vigtigt i samfundet, det kunne f.eks. være, hvordan man betaler skat, hvad en bank er, hvad indkomstskat er, hvad moms er osv. Dette uploades på databasen, så andre lærere og elever kan bruge det. 9

10 Inddragelse og medbestemmelse Elever bør have indflydelse på deres egen skolegang, både når det kommer til undervisningen og den mere overordnede styring af skolen. Dette både fordi Danske Skoleelever helt principielt mener, at elever er en ligeværdig part på linje med lærere, ledelse og forældre, når det kommer til at sætte en retning for skolen. Men derudover også fordi forskning har vist, at elevinddragelse faktisk både højner elevernes faglige udbytte og motivation for at gå i skole. De følgende to forslag tager derfor udgangspunkt i dette. 10

11 Eleven som medskaber af undervisningen En af de letteste veje til en mere motiverende og interessant skoledag er at lytte til elevernes interesser og holdninger til det, der foregår i skolen. Ved at gøre eleverne til medskabere af undervisningen, er de ikke længere blot passive modtagere af lærerens undervisning, men er med deres bidrag selv med til at forme, hvordan de skal lære. FORSLAG 1 Medskabergrupper Konceptet Medskabergrupper går ud på, at man i hver klasse, finder tre elever i hvert fag, der giver læreren i det pågældende fag input til, hvordan klassens undervisningsplan kan sammensættes for det kommende år. Eksempelvis udpeges tre elever i biologi. Derefter taler eleverne i klassen om, hvad de synes, er interessant indenfor biologi af de emner, der er i fokus. De tre udpegede elever har derefter til opgave at sætte sig ned med biologilæreren og snakke om, hvordan en undervisningsplan kan sættes sammen ud fra klassens diskussion. Medskabergrupperne vil skulle mødes på lærerens initiativ hvert år inden sommerferien, og det vil også være læreren, der beslutter, hvilke emner der ender på læseplanen. Medskabergrupperne giver dog eleverne en mulighed for at komme med et kvalificeret input til, hvad spændende og motiverende undervisning skal indeholde. Det vil være frivilligt for eleverne, hvilke medskabergrupper de sidder i, men alle elever skal som minimum sidde i én medskabergruppe. Elevernes skole Det er utrolig vigtigt, at eleverne i lighed med de øvrige grupper på skolen også tager medejerskab for den skole, de går på. Det er derfor vigtigt, at der lyttes til eleverne, når der er noget, der skal forbedres, eller når der skal findes på nye tiltag. Hvis man ikke føler medejerskab for sin skole, bliver skolen mere fjern, og skolegangen dårligere. Derfor er det til alles fordel og til gavn for skolen, at eleverne inddrages og er med til at udvikle og forbedre deres skole. FORSLAG 2 Fælles elevmøder Det er dog ikke kun i den konkrete undervisningsplanlægning, at det giver mening at inddrage eleverne. I forhold til den mere overordnede styring af skolen og skolepolitik, spiller eleverne også en rolle. En måde at sikre dette på er gennem fælles elevmøder. Et fælles elevmøde er et årligt stormøde, hvor alle skolens elever samles. Mødet bliver arrangeret af elevrådet og bliver derfor også planlagt af eleverne selv. Elevrådet står for dagsordenen med hjælp fra lærere og personale, som sørger for, at mødet bliver gennemført. Meningen med mødet er, at elevrådet inviterer de forskellige personer, der har med skolen at gøre, til dialog med skolens elever. Det vil altså sige, at skolelederen, bestyrelsesformanden, lærerne og pædagogerne deltager. Disse faggrupper skal tale til og med eleverne om, hvordan det går på skolen, samt hvordan fremtiden på skolen ser ud. Kommunalbestyrelsen forpligter sig også til at deltage på disse fælles elevmøder og tale til og med eleverne om, hvad der sker af relevante ting for dem på et kommunalt plan. Alle skolens klasser deltager, og det er elevrådsrepræsentanten fra den enkelte klasse, der fortæller til elevmødet, hvad repræsentanterne på forhånd har diskuteret, er vigtigt for dem. 11

12 Fremskridt for den enkelte Alle elever kan noget og har også en grundlæggende interesse i at lære mere og blive dygtige, hvis de motiveres på den rigtige måde. Som det er lige nu, er vi bare langt fra gode nok til at ramme den enkelte elevs behov og ønsker i skolen. Dette skyldes mange faktorer, der kan være svære at forandre, alligevel følger der her to bud på, hvordan man kan afhjælpe disse udfordringer og sikre den enkelte elev succesoplevelser og øget motivation for at gå i skole. 12

13 Opgaver til den enkelte En af de mest sikre måder at skabe motivation og engagement blandt eleverne på er at sikre, at undervisningen er interessant, og eleverne kan se formålet med det, der foregår. Jo mere undervisningen kan trækkes i den retning, des nemmere bliver det at sikre eleverne en spændende skolegang, også i udskolingen. Det er klart, at skolen ikke altid kan tilpasses den enkelte elevs ønsker og interesser, men et øget fokus på elevernes interesser, kan være med til at sikre øget motivation og sikre alle elever succesoplevelser ved at arbejde med noget, de er gode til og interesserer sig for. FORSLAG 1 Fri opgave Dette forslag tager i lighed med nogle af de forrige sit udspring i et fokus på elevernes egne interesser. I dette forslag er denne tanke omsat til ideen om en fri opgave hvert år i løbet af udskolingsårene. Dvs. der årligt skal planlægges en periode på to uger, hvor alle elever individuelt skal vælge et emne inden for et af skolens fag og skrive en større skriftlig opgave om det emne, som man kender det fra projektopgaven. Emnet, faget og problemformuleringen skal være valgfrit og bestemmes med støtte fra en lærer. I den to uger lange skriveperiode gennemføres normal undervisning, dog med den ændring, at der ikke gives lektier for, da tiden skal bruges på den frie opgave. Selvom det meste af arbejdet således ligger i fritiden, sættes der dog samlet 4 lektioner af til vejledning af eleverne i skoletiden. Her tilbydes eleverne enkeltvis eller kollektivt hjælp fra en faglærer i det fag, de skriver i. Opgaven bør også være karakterbedømt, ligesom der skal gives feedback som på andre skriftlige opgaver. Udvikling for alle Mange elever føler ikke, at de bliver udfordret nok i deres undervisning. En elev, der ikke føler sig udfordret, udvikler sig ligeså lidt som en elev, der bliver alt for udfordret, og det er utroligt demotiverende. Det hører dog desværre til sjældenhederne, at skolerne har afsat tid og ressourcer til at have fokus på de fagligt stærke elever. Det er meget problematisk for elever, der ikke udvikler sig, fordi de ikke bliver motiveret til at lære, tværtimod. FORSLAG 2 Talentvejledere Elever med særlige evner og interesser, som de ønsker at udvikle og udbygge, skal også have mulighed for at søge hjælp til dette i skolen. En sådan hjælp, foreslår Danske Skoleelever, skal findes hos talentvejledere ude på skolerne. Talentvejlederen er en lærer, der har specielt fokus på de elever, der mangler udfordringer i skoledagen. Denne lærer skal 4 gange om året sætte sig ned med den elev, læreren er vejleder for, og i samarbejde med eleven, udvikle en plan for, hvordan man opretholder elevens udvikling og motivation. Der kan selvfølgelig planlægges flere møder, hvis nødvendigt. Planen skal være rettet mod den enkelte elev, og der skal f.eks. stå, hvilke ekstraopgaver eleven skal lave det næste stykke tid, eller hvilke tilbud uden for skolen, der kunne være relevant for eleven at opsøge. Handlingsplanen bliver sendt til elevens lærere, så alle lærere ved, hvad de skal give af opgaver osv. Hvor detaljeret planen er, kan variere fra elev til elev, men generelt er ideen, at planen skal give både eleven og lærerne omkring eleven pejlemærker for, hvordan man sikrer elevens forsatte udvikling og motivation. 13

14 Efterskrift En skolegang med skoleglæde og læringslyst igennem hele skolelivet kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver et målrettet og aktivt samarbejde mellem kommuner, skoleledere, lærere og elever at nå i mål med den nødvendige forandring. Der kan være mange veje til en mere engagerende og motiverende skoledag, og oplæggets initiativer skal mere ses som et inspirationskatalog, end en egentlig facitliste til den perfekte skole. Overordnet har vi med udarbejdelsen af de foregående konkrete forslag fokuseret på tre temaer, som, vi mener, er retningen at gå i, hvis vi skal skabe øget motivation og læringslyst blandt eleverne. Variation, inddragelse og fokus på elevernes interesser er tre helt afgørende faktorer for at skabe en bedre skoledag for udskolingseleverne, så vi sikrer alle 10 år i skolen er 10 gode, spændende og inspirerende år. Det er selvfølgelig ikke, fordi de tre temaer er ukendt for skolerne derude i dag. Men et mere målrettet arbejde med temaerne og konkrete forandringer herunder er oplagt for at skabe positiv forandring og en mere motiverende skoledag ude på skolerne. De rigtige løsninger for de enkelte skoler og den enkelte skole skal findes lokalt, så løsningerne matcher elevernes behov og skolen muligheder. Når det er sagt, så mener vi, at de konkrete initiativer her i oplægget er et skridt i den rigtige retning. Der er små forandringer, der hver især vil gøre en forskel for eleverne, og som relativt nemt kan gennemføres på skolerne. Vi håber derfor også at du vil bruge dette oplæg til at arbejde videre mod at skabe en mere motiverende skoledag. Om det er ved at føre et eller flere af vores konkrete tiltag ud i praksis eller ved at bruge det som inspiration til en lokal diskussion af det gode skoleliv. Chili Stengaard Bjerg Preisler-Andersen Næstformand, Danske Skoleelever 17 / 18 14

15 15

16 DSE Sindalsvej Risskov Tlf Fax CVR dse@skoleelever.dk