I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression.
|
|
- Nora Filippa Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3 Behandling af DEPRESSION I den anden af fire viden -artikler beskrives virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression Når det gælder effektlitteraturen om depression omhandler den primært fire former for psykologisk behandling: 1) Psykoanalytisk eller psykodynamisk terapi. 2) Interpersonel terapi, der bygger på psykodynamisk teori, men primært arbejder med aktuelle problemer i forholdet til andre, 3) Kognitiv terapi. 4) Adfærdsterapi. De to sidstnævnte metoder er dog i praksis vokset sammen i nyere psykoterapi, hvor betegnelserne kognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi som regel anvendes nogenlunde synonymt. Kun korttidsudgaver af de pågældende metoder er undersøgte, typisk med op til 20 terapitimer. En kortfattet præsentation af de fire terapiformer over for depression med tilhørende case-beskrivelser og litteraturhenvisninger findes i Nielsen (1995). Nærværende artikel bygger på Roth & Fonagy s (1996) analyse af virkningen af forskellige former for psykologisk behandling af depression. Deres litteraturgennemgang falder i tre hovedafsnit, som vi følger: 1) centrale undersøgelser, 2) metaanalyser, dvs. kvantitative oversigtsopgørelser over flere enkeltundersøgelser, og 3) analyser af særlige problemer vedrørende tilbagefaldshyppighed, frafald, svære depressioner og lettere, men kroniske tilstande (dysthymi). I: Centrale undersøgelser 1. Elkin et al. [1989] udførte den antageligt bedst kontrollerede effektundersøgelse over psykologisk behandling af depression og over psykologisk behandling i det hele taget. Tre store universitetsklinikker samarbejdede om undersøgelsen, der i alt omfattede 250 patienter, som fik enten 1) kognitiv terapi, 2) interpersonel terapi, 3) medicin i form af imipramin eller 4) placebo-piller. De to sidstnævnte fik også støttende samtaler hos psykiateren, der administrerede behandlingen. Ved behandlingsperiodens afslutning efter 16 uger og op til 20 psykoterapitimer fandt man den bedste tilstand i medicingruppen, efterfulgt af grupperne, der havde modtaget interpersonel terapi, kognitiv terapi og placebo. Forskellene mellem de tre behandlingsgrupper var dog ikke signifikante. For de patienter, som fuldførte behandlingen, fordelte procenttallene for depressionsfrie tilfælde sig således: 51 pct. i kognitiv VIDEN Af Thomas Nielsen og Esben Hougaard Henvisninger i skarp parentes bringes af pladshensyn ikke i referencelisten. De findes hos Roth & Fonagy (1996).
2 4 terapi, 55 pct. i interpersonel terapi, 57 pct. i medicinsk behandling og 29 pct. i placebogruppen. Ved efterundersøgelsen 18 måneder senere [Shea et al., 1992] fandt man den omvendte rækkefølge i udbyttet hos de tre behandlingsgrupper. Nu klarede den kognitive gruppe sig bedst efterfulgt af den interpersonelle gruppe, mens medicingruppen ikke havde det bedre i gennemsnit end kontrolgruppen. Også disse forskelle var dog små og insignifikante. For samtlige patienter, der startede i undersøgelsen, fordelte procenttallet af patienter, der havde været depressionsfrie i hele perioden på 18 måneder efter behandlingen, sig således: 30 pct. i kognitiv terapi, 26 pct. i interpersonel terapi, 19 pct. i medicinsk behandling og 20 pct. i placebogruppen. 2. Hollon et al. [1992] fordelte 107 moderat til svært deprimerede ambulante patienter til tre grupper: [1) medicin (imipramin), 2) kognitiv terapi over 12 ugentlige sessioner, 3) medicin plus kognitiv terapi. Ved afslutningen af behandlingsperioden var tilstanden i de tre grupper bedret omtrent lige meget, med et svagt, men insignifikant fortrin for gruppen, der fik kombinationsbehandling. Ved efterundersøgelsen to år senere var der imidlertid stor forskel på hyppigheden af tilbagefald hos de patienter, der efter behandlingen var depressionsfrie: Medicin: 50 pct., kognitiv terapi: 21 pct. og kognitiv terapi plus medicin: 15 pct. [Evans et al., 1992]. Tilbagefaldet i en gruppe patienter, der fik fortsættelsesbehandling med imipramin 1 år efter den oprindelige behandlings afslutning (dvs. i tilsammen 15 måneder), nemlig 32 pct., adskilte sig ikke signifikant fra tilbagefaldet i gruppen af patienter, der fik kognitiv terapi eller kombinationsbehandling. 3. Frank et al. [1989, 1990, 1991] har specielt set på den forebyggende virkning af efterbehandling af patienter med tilbagevendende depressioner (mindst tre episoder) efter en primær behandling med en kombination af interpersonel terapi og medicin. De patienter, der var depressionsfrie efter den primære behandling i alt 128 blev fordelt til tre grupper, som i de følgende tre år fik 1) medicin (fuld dosis imipramin), 2) placebopiller og 3) interpersonel terapi en gang om måneden. Efter tre år var hyppigheden af tilbagefald i de tre grupper: Medicin: 23 pct., placebo: 78 pct. og interpersonel terapi: 44 pct. Den psykologiske behandling havde altså forebyggende virkning selv i den meget lave dosis, der her var tale om om end i mindre grad end vedligeholdelsesbehandling med medicin. Frank et al. fandt endvidere, at patienter, der modtog den mest kvalificerede psykoterapi (vurderet ud fra båndoptagelser af terapien), havde lige så få tilbagefald som patienter, der havde fået medicin. ILLUSTRATOR: LISBETH CHRISTENSEN 4. Shapiro et al. [1994] fordelte 169 let eller moderat deprimerede patienter til kognitiv terapi eller psykodynamisk terapi forestået af de samme terapeuter, der var trænede i begge metoder. I hver gruppe blev patienterne yderligere inddelt i to undergrupper, der fik enten 8 eller 16 timers terapi, fordelt over lige så mange uger. For patienter med lettere depression var 8 ugers behandling lige så effektiv som 16 ugers behandling, men for de sværere tilfælde var der en klart bedre effekt af den mere langvarige behandling. Umiddelbart efter behandlingsperioden var der ingen forskel på virkningen af kognitiv terapi og psykodynamisk terapi. Ved follow-up efter et år havde gruppen med kognitiv terapi i 16 uger den bedste kliniske tilstand, mens gruppen, der havde fået psykodynamisk terapi i 8 uger, klarede sig dårligst. Der var dog ingen signifikante forskelle mellem kognitiv og psykodynamisk terapi af samme længde. 5. I en undersøgelse af Schulberg et al. (1996), der ikke indgår i Roth & Fonagy s (1996) materiale, blev 275 patienter fordelt til tre grupper, som fik: 1) interpersonel psykoterapi, 2) psykiateradministreret medicinsk behandling (nortriptylin/noritren) og 3) sædvanlig behandling hos den praktiserende læge. De ekspertbaserede behandlingsformer klarede sig markant bedst i undersøgelsen. Efter 8 måneder var således 70 pct. af patienterne, der gennemførte behandlingen hos psykoterapeut eller psykiater, depressionsfrie, mod kun 20 pct. behandlet hos den praktiserende læge. Resulta-
3 5 Behandling af DEPRESSION 70 pct. af patienterne, der gennemførte behandlingen hos psykoterapeut eller psykiater, var depressionsfrie, mod kun 20 pct. behandlet hos den praktiserende læge tet er så meget desto mere bemærkelsesværdigt, som de praktiserende læger havde fået diagnosen at vide af forskerholdet. II: Meta-analyser Meta-analyser er gennemsnitsberegninger af resultaterne fra et større antal enkeltundersøgelser. Roth & Fonagy (1996) omtaler seks meta-analyser, hvoraf de tre dog betragtes som usikre, bl. a. fordi forfatterne af disse artikler ikke oplyser kildematerialet, altså de enkelte undersøgelser, der indgår i meta-analysen. Resultaterne af meta-analyserne opgøres som regel som den gennemsnitlige forskel mellem terapi- og kontrolgrupperne på effektmålet divideret med standardafvigelsen for kontrolgruppen. Værdier omkring 0,40 anses som udtryk for en klar, men beskeden effekt, medens værdier omkring 0,80 og derover er udtryk for en betydelig effekt. De tre bedre meta-analyser er følgende: 1) Dobson [1989] fandt i en opgørelse af 28 undersøgelser, hvor han alene anvendte Becks Depressions Inventorie som effektmål, en gennemsnitlig effektstørrelse ved kognitiv terapi på 2,15 den største fundne effekt af nogen form for psykoterapi i nogen meta-analyse over for psykodynamisk terapi: 0,54 og adfærdsterapi: 0,46. 2) Robinson [1990] fandt ud fra 58 undersøgelser følgende gennemsnitlige effektværdier: kognitiv terapi: 0,96, adfærdsterapi: 1,02 og psykodynamisk terapi: 0,49. 3) Den måske grundigste meta-analyse er udført af en ekspertgruppe i et kommissionsarbejde for et regeringsorgan under det amerikanske sundhedsvæsen ( Agency for Health Care Policy and Research ) [Depression Guideline Panel, 1993]. Man opgjorde her effektstørrelserne på en lidt anden måde end i de ovennævnte metaanalyser ved hjælp af en særlig statistisk metode, der estimerer sandsynligheden for, at en patient bliver depressionsfri efter at have fået tilbudt den pågældende behandlingsform. Følgende effektstørrelser blev beregnet: kognitiv terapi: 46 pct. (12 undersøgelser), adfærdsterapi: 55 pct. (10 undersøgelser), psykodynamisk terapi: 35 pct. (6 undersøgelser) og interpersonel terapi: 52 pct. (1 undersøgelse). Til sammenligning er det tilsvarende tal for medicinsk behandling omkring 50 pct. (lidt afhængigt af, hvilket præparat der er tale om), men byggende på et langt større undersøgelsesgrundlag (mere end 100 undersøgelser for de gamle tricykliske midler). I ambulant medicinsk behandling i den primære sundhedstjeneste var gennemsnitstallet for 7 undersøgelser 58 pct. Meta-analyserne giver, som det vil ses, ret forskellige resultater. Den centrale årsag er den, at udvalget af primærundersøgelser afviger fra hinanden i de forskellige opgørelser. Generelt afhænger meta-analyserne naturligvis af, hvilke undersøgelser der indgår. For mange metodisk svage primærundersøgelser i analysen kan gøre resultatet tvivlsomt (jf. ordsproget: Garbage in, garbage out ). Det er på den anden side vanskeligt at fastsætte præcise grænser for tilfredsstillende metodik, så subjektive skøn vil spille ind i udvælgelsen af undersøgelser. Der er imidlertid tilstrækkeligt mange velkontrollerede undersøgelser til at at underbygge værdien af kognitiv adfærdsterapi som depressionsbehandling. Man har dog fundet, at nyere undersøgelser af kognitiv terapi giver mindre effektstørrelser end de gamle (Gaffan et al., 1995) et resultat, der måske kan skyldes bedre kontrol i nyere undersøgelser, hvilket begrænser indflydelsen fra undersøgerens holdninger og forventninger, der er fundet at kunne påvirke resultatet. Det må
4 6 dog tilføjes, at tendensen for adfærdsterapi er modsatrettet i den samme periode, således at man her opnåede de største effekter i de nyeste undersøgelser. III: Særlige problemer i effektundersøgelserne A. Tilbagefald og nye episoder Hyppigheden af tilbagefald er kun grundigt undersøgt for kognitiv terapis vedkommende. Det fremgår her af i alt fem undersøgelser, at den gennemsnitlige hyppighed af tilbagefald 1-2 år efter kognitiv terapi er ca. halvt så stor som efter medicinsk behandling, der kun udstrækkes til den akutte fase af depressionen (Scott, 1996). Fra lægeside anbefales det imidlertid nu at fortsætte medicinsk behandling, mindst 6 måneder efter at symptomerne er klinget af. Kun en enkelt undersøgelse har sammenlignet psykoterapi med medicinsk fortsættelsesbehandling, nemlig den tidligere omtalte undersøgelse af Evans et al. [1992], hvor 12 sessioners kognitiv terapi opnåede lige så god virkning efter to år, som imipraminbehandling fortsat over 15 måneder. Depression er en lidelse, der har tendens til at vende tilbage med anslået risiko for en ny episode efter den første på pct., så det er naturligvis et vigtigt spørgsmål, om psykoterapi vil kunne forebygge fremtidige depressioner. Som nævnt fandt Frank et al. [1990] en forebyggende virkning over 3 år af 1 månedlig sessions interpersonel terapi i perioden. Et par nye undersøgelser har fundet, at sessioners kognitiv efterbehandling har resulteret i markant mindre tilbagefald i en periode på helt op til 4 år (Fava et al., 1996; Kühner et al., 1996). Der er dog tale om få og små undersøgelser, så spørgsmålet om psykoterapiens forebyggende effekt på længere sigt kan først besvares efter mere omfattende forskning. B. Frafald Spørgsmålet om, hvor mange patienter der springer fra behandlingen i utide, er også relevant for vurderingen af de respektive metoder. Stiles et al. (1993) har opgjort den gennemsnitlige frafaldsprocent i ni undersøgelser, hvor kognitiv terapi blev sammenlignet med medikamentel behandling. Medens frafaldet i kognitiv terapi var 24 pct., var det 33 pct. i den psykofarmakologiske behandling. I en anden opgørelse af 14 sammenlignende undersøgelser af forskellige former for psykoterapi havde kognitiv terapi også det laveste frafald, nemlig 12 pct. mod 14 pct. i adfærdsterapi og 24 pct. i psykodynamisk psykoterapi. Det lavere frafald ved kognitiv terapi i sidstnævnte sammenligning skyldes formentlig, at der her er tale om mindre forstyrrede patienter. C. Svære depressioner Den største undersøgelse fandt, at svært depressive patienter i ambulant behandling opnåede bedre resultat med imipramin end med kognitiv og interpersonel terapi [Elkin et al., 1989]. To andre velkontrollerede undersøgelser har imidlertid ikke fundet nogen sammenhæng mellem sværhedsgraden og udbyttet af kognitiv terapi eller adfærdsterapi med ambulante patienter [Hollon et al., 1992; McLean & Taylor, 1994]. ILLUSTRATOR: LISBETH CHRISTENSEN Der er ingen kontrollerede undersøgelser, der dokumenterer selvstændig virkning af psykoterapi uden samtidig medicin over for svært angrebne indlagte patienter. Der er dog indicier for værdien af at supplere den medicinske behandling med psykoterapi, specielt over for såkaldte medicinresistente patienter [Bowers, 1990; Scott et al., 1992]. Nogle få undersøgelser underbygger værdien af en psykoedukativt præget psykoterapi som supplement til medicinsk vedligeholdelsesbehandling over for bipolare patienter, særligt med henblik på øget medicin-komplians og færre indlæggelser [Palmer, 1995; Van Gent & Zwart, 1994]. D. Dysthymi Dysthymi eller karakterologisk depression betegner lettere, men til gengæld mere kroniske depressioner. Der findes ingen systematiske undersøgelser af psykodynamisk terapi ved dysthymi, men Roth & Fonagy (1996) omtaler to undersøgelser med interpersonel terapi og syv undersøgelser med kognitiv terapi, som har givet positive resultater med gennemsnitligt lidt over halvdelen af patienterne bedrede eller væsentligt bedrede. Det drejer sig dog i alle tilfælde om undersøgelser uden kontrolgruppe.
5 7 Behandling af DEPRESSION Det er naturligvis et vigtigt spørgsmål, om psykoterapi vil kunne forebygge fremtidige depressioner IV: Diskussion og konklusion A. Forskellige psykologiske behandlingsmetoder Roth & Fonagy (1996) konkluderer alment, at kognitiv terapi/kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi er dokumenteret virksomme metoder over for ambulante tilfælde af unipolar depression. De mener, at der er indicier for, at psykodynamisk psykoterapi måske er virksom, en antagelse, de hovedsagelig bygger på en enkelt velkontrolleret undersøgelse [Shapiro et al., 1994], medens som nævnt en række andre, men metodisk svagere undersøgelser har fundet beskeden virkning af traditionel psykodynamisk psykoterapi. Depressionsspecifikke psykoterapiformer i form af kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi har opnået de bedste resultater. Der er imidlertid for få sammenlignende undersøgelser til klart at afgøre spørgsmålet om forskellige psykoterapeutiske metoders relative virkning over for depression. Den mest omfattende dokumentation findes ved kognitiv terapi, der følgelig forekommer at være det sikreste valg blandt de psykologiske behandlingsmetoder over for depression. Kognitiv terapi er også den metode, hvor man har påvist de mest holdbare resultater. På den anden side må man være opmærksom på, at der også er fundet et betydeligt tilbagefald efter korttidsbehandling - også med kognitiv terapi [fx Shea et al., 1992]. Nogle depressive patienter vil antageligt have behov for længerevarende psykoterapi rettet mod selvbillede og nære relationer til andre for at opnå et tilfredsstillende varigt udbytte (jf. Hougaard & Nielsen, 1998). Psykoanalytikeren Sidney Blatt (1995) har således fundet, at depressive præget af en selvkritisk/perfektionistisk holdning har vanskeligt ved at profitere af korttidsbehandling (psykologisk såvel som medicinsk), medens der er enkelte indicier for, at længerevarende psykodynamisk psykoterapi her opnår gode resultater. Der er forskellige psykologiske årsager til depression (Nielsen, 1995), så forskellige tilfælde vil sandsynligvis kunne profitere af forskellige psykologiske behandlingsformer. B. Psykologisk eller medicinsk behandling Vi har i et andet arbejde (Nielsen & Hougaard, 1998) specielt analyseret sammenlignende undersøgelser af psykologisk og medicinsk behandling ved depression samt undersøgelser af kombineret psykologisk og medicinsk behandling. Når det drejer sig om lette til moderate depressioner sådanne, der lader sig behandle ambulant er der ikke en eneste undersøgelse, der har fundet bedre effekt af medicin end af psykologisk behandling i form af kognitiv terapi, adfærdsterapi eller interpersonel terapi. I de 15 undersøgelser, der har sammenlignet effekten af psykologisk behandling med medicinsk behandling, var den psykologiske behandling bedst i 4 undersøgelser, mens de resterende undersøgelser ikke fandt signifikante forskelle. Nogle ældre undersøgelser kan dog kritiseres for at anvende utilstrækkelig medicinsk behandling. Der er ikke generelt fundet signifikant bedre virkning af at kombinere psykoterapi og medicin i ambulant depressionsbehandling (Nielsen & Hougaard, 1998). I nogle nye, velkontrollerede undersøgelser har man dog fundet en tendentiel bedre virkning af kombinationsbehandlingen svarende til en pct. øget effekt. Thase et al. [1997] har i en stor ny samlet analyse af resultaterne i 6 enkeltundersøgelser ved universitetsklinikken i Pittsburg, i alt omfattende 595 patienter (heraf nogle indlagte),
6 8 fundet overbevisende belæg for, at svært deprimerede patienter med gentagne depressive episoder opnår markant bedre virkning af en kombination af psykoterapi og medicin i forhold til behandling med psykoterapi alene. Tilsvarende gjaldt imidlertid ikke for lette til moderate tilfælde. Det er næppe rimeligt på baggrund af den foreliggende forskning at betragte medicin som standardbehandlingen ved depression (Persons, Thase & Crits-Christoph, 1996). Dokumenteret virksomme psykoterapiformer bør være en valgmulighed for ambulante depressive patienter. Ved lette til moderate depressive tilfælde forekommer det mest oplagt først at anvende psykoterapi. Ved svære tilfælde, eller i forbindelse med manglende respons på den psykologiske behandling, bør psykoterapeuten på den anden side ikke være tilbageholdende med at anbefale supplerende medicinsk behandling. Det antages almindeligt, at medicin må være billigere end psykoterapi ved behandling af depression, men denne antagelse er tvivlsom. Således har en ny omkostnings-effektivitetsopgørelse beregnet, at behandling med fluoxetin ( fontex ) er 33 pct. dyrere end kognitiv adfærdsterapi opgjort over en to-årig periode (Antonuccio et al., 1997). Dertil kommer, at medicin har ubehagelige bivirkninger, samt at psykoterapi måske vil kunne forebygge nye depressive episoder på længere sigt. De fleste patienter foretrækker ligesom den brede offentlighed psykoterapi frem for medicin. Og i valget mellem forskellige metoder med omtrent samme virkning bør patientens præference så vidt muligt respekteres, også for at undgå frafald eller manglende behandlingsmedvirken, der er et stort problem i ambulant medicinsk behandling af depression. Esben Hougaard er cand.psych. og Thomas Nielsen er mag.art., begge lektorer på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet ILLUSTRATOR: LISBETH CHRISTENSEN Referencer Antonuccio, D.O., Thomas, M. & Danton, W.G. (1997). A cost-effectiveness analysis of cognitive behavior therapy and fluoxetine (prozac) in the treatment of depression. Behavior Therapy, 28, Blatt, S.J. (1995). The destructiveness of perfectionism. American Psychologist, 50, Fava, G.A., Grandi, S., Zielezny, M. et al. (1996). Four-year outcome for cognitive behavioral treatment of residual symptoms in major depression. American Journal of Psychiatry, 153, Gaffan, E.A., Tsauosis, I. & Kemp-Wheeler, S.M. (1995). Researcher allegiance and meta-analysis: The case of cognitive therapy for depression. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 63, Hougaard, E. & Nielsen, T. (1998). Virkningen af psykologisk angstbehandling. Psykolog Nyt, 1/98, Kühner, C., Angermeyer, M.C. & Veiel, H.O.F. (1996). Cognitive-behavioral group intervention as a means of tertiary prevention in depressed patients: Acceptance and short-term efficacy. Cognitive Therapy and Research, 20, Nielsen, T. (1995). Depression: Psykologisk forståelse og behandling. København: Dansk Psykologisk forlag. Nielsen, T. & Hougaard, E. (1998). Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af depression. I B. Bechgaard, H.H. Jensen & T. Nielsen (red.), Psykoterapi og psykofarmaka: Om relationen mellem psykologisk og medicinsk behandling. København: Reitzel (under udgivelse). Persons, J.B., Thase, M.E. & Crits-Christoph, P. (1996). The Role of psychotherapy in the treatment of depression. Archives of General Psychiatry, 53, Scott, J. (1996). Cognitive therapy of affective disorders: A review. Journal of Affective Disorders, 37, Roth, A. & Fonagy, P. (1996). What works for whom? A critical review of psychotherapy research. New York: Guilford. Schulberg, H.C., Block, M.R., Madonia, M.J. et al. (1996). Treating major depression in primary care practice: Eight-month clinical outcomes. Archives of General Psychiatry, 53, Stiles, T.C., Nordahl, H. & Svartberg, M. (1993). Effekten av kognitiv terapi på unipolare depresjoner. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 30, Thase, M.E., Greenhouse, J.B., Frank, E. et al. (1997). Treatment of major depression with psychotherapy or psychotherapy-pharmacotherapy combinations. Archives of General Psychiatry, 54,
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereForbeholdt de lette. Er psykoterapi kun for lettere depressioner? Og skal den helst kombineres med medicin?
Depression Af Esben Hougaard Forbeholdt de lette tilfælde? Er psykoterapi kun for lettere depressioner? Og skal den helst kombineres med medicin? 6 Nr. 10. 1999 ILLUSTRATION: LISBETH CHRISTENSEN I marts
Læs mereTENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen
591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske
Læs mereskizofreni Intervention Den almindelige opfattelse af skizofreniens
4 Intervention VIDEN Af Thomas Nielsen & Esben Hougaard Den almindelige opfattelse af skizofreniens ætiologi har ændret sig temmelig drastisk i de sidste 20-30 år. Tidligere tiders psykodynamiske eller
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereIgennem. de senere år har man stadig oftere kunnet læse, at der nu er empirisk dokumentation for, at kognitiv
Genmæle Af Stig Poulsen Effekten af PSYKOTERAPI Er kognitiv adfærdsterapi alle andre terapiformer overlegen? Ja, lød svaret i Irene Oestrichs Den psykoterapeutiske evolution i PN 19/02. Stig Poulsen er
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereYderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mere1. Indledning - Den deprimerede Dodo fugl:
1 1. Indledning - Den deprimerede Dodo fugl: Hvad er depression? En deprimeret klient fortæller i en indledende samtale at hans vanskeligheder skyldes en kemisk ubalance (Shedler, 2006). En anden klient
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mereBehandling ILLUSTRATION: LISBETH CHRISTENSEN. VIDEN Af Esben Hougaard og Thomas Nielsen
6 Behandling VIDEN Af Esben Hougaard og Thomas Nielsen 7 af ANGST I den første af fire artikler om virkningen af psykoterapi over for diagnostiske hovedgrupper er temaet angst. Nærværende artikel drejer
Læs mereAf Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs merePsykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression
illustrationer: lisbeth e. christensen Referenceprogrammer I slutningen af 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen to referenceprogrammer om angstlidelser og unipolar depression hos voksne (Sundhedsstyrelsen,
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereHvad gør en god behandler god?
Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs merePSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE
PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. for individer med tilbagevendende depression
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg for individer med tilbagevendende depression Forsøgets titel: Mindfulness-baseret kognitiv terapi til forebyggelse af tilbagevendende depression:
Læs mereEvidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs merefor individer med tilbagevendende depression
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg for individer med tilbagevendende depression Forsøgets titel: Mindfulness-baseret kognitiv terapi til forebyggelse af tilbagevendende depression:
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereUdviklingstendenser I KOGNITIV
Udviklingstendenser I KOGNITIV 4 Nr. 22. 2001 Forskning 1 Af Esben Hougaard & Hanne Engelbrecht Jessen ADFÆRDSTERAPI Kognitiv adfærdsterapi har fået status som den empirisk bedst underbyggede form for
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi
Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereFordybende FIT træning
08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent
Læs mereTerapiens superstjerne får ridser i lakken Af
Terapiens superstjerne får ridser i lakken Af Henning Due, journalist 24 nr. 02 2015 Kognitiv adfærdsterapi er et populært alternativ til medicin i den danske sundhedssektor, fordi behandlingsmetodens
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs mereKognitiv Adfærdsterapi
Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie
Læs mereDanske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser
Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt
Læs mereTUBA effekt for 2011. januar 2012
TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress
Læs mereEVIDENS: Noget for psykologer?
EVIDENS AF ESBEN HOUGAARD EVIDENS: Noget for psykologer? Der vil være fagpolitiske gevinster ved at tilslutte sig evidensprincippet, og kravet om evidensbasering kan stimulere den livslange udvikling,
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereProjekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser
Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereFeedback Informed Treatment
31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereForfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer
Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
3 Psykoterapi med Personlighedsforstyrrelser VIDEN Af Esben Hougaard og Thomas Nielsen Den fjerde og sidste artikel om vidensbaseret psykoterapi med udgangspunkt i Roth & Fonagy omhandler personlighedsforstyrrelser.
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereBILAG II FAGLIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF PRODUKTRESUMÉER OG INDLÆGSSEDLER FREMLAGT AF DET EUROPÆISKE LÆGEMIDDELAGENTUR
BILAG II FAGLIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF PRODUKTRESUMÉER OG INDLÆGSSEDLER FREMLAGT AF DET EUROPÆISKE LÆGEMIDDELAGENTUR 108 FAGLIGE KONKLUSIONER SAMLET RESUMÉ AF DEN VIDENSKABELIGE VURDERING
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mereIPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström
x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d Indhold
Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d. 26.05.2016 Indhold PICO 1: Bør man bruge psykoterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst
Læs mereGrunduddannelse i KAT 2019
Grunduddannelse i KAT 2019 Indhold På kurset præsenteres de grundlæggende modeller for psykisk lidelse og metoder inden for Kognitiv adfærdsterapi (KAT). Kurset omfatter en dag om KAT generelt, hvor der
Læs mereMental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger
Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereInternetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder
Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Definition af I-KAT a therapy that is based on self-help books, guided by an identified therapist which gives feedback and answers
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereRORET. Med klienten ved
Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereUsing sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
Læs mereVEJLEDENDE BASISPENSUM I GRUNDFAG A: KLINISK PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN 2000. Efteråret 2005
VEJLEDENDE BASISPENSUM I GRUNDFAG A: KLINISK PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN 2000 Efteråret 2005 Bachelor, A. & Horvarh, A. (1999). The therapeutic relationship. I: M.A. Hubble, S.D. Miller
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereInternetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder
Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Hvad er Internetpsykiatri? Internetpsykiatrien er et nyt behandlingsformat til at levere psykologisk behandling til depression
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereYdelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015
Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015 Ydelse 0141 Ny/eksisterende ydelse Første konsultation Ny Alle af speciallægen visiterede patienter over 18 år til et udredningsforløb i speciallægepraksis.
Læs mereEVIDENSBASERET PSYKOTERAPI og VIDENSKABSNAIVITET
EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI og VIDENSKABSNAIVITET MODEORD VED FORSTÅELSEN AF PSYKOTERAPEUTISK FORSKNING http://www.inform.dk/numen/artikler/?page_id=8&linkcat=5 Man hører på det seneste (2011-2012), at
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereUdfordringer i kognitiv terapi
Udfordringer i kognitiv terapi Judith S. Beck Udfordringer i kognitiv terapi Hvad gør man, når standardmetoderne ikke virker? Forord af Aaron S. Beck Oversat af Ole Lindegård Henriksen Udfordringer i
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereOplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi
Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:
Læs mereRelation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum
Relation Af Carsten René Jørgensen Behandlings- relationen i centrum 10 Nr. 16. 2002 Der er behov for at udforske effekten af længerevarende psykoterapi (se bl.a. Fonagy et al. 2002b) og ikke mindst for
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereHvad virker. psykoterapi.
Hvad virker psykoterapi? i den måske første internationale konference om, hvad der virker i psykoterapi, fandt sted i lund i forsommeren 2008. en lille dansk delegation sammenfatter centrale indtryk fra
Læs mere