STAM INFORMATIONER. Hovedinstitutionens navn. Gertrud Rask Minde. Adresse Falip Aqq. 3. Hovedtelefonnummer Mobilnumre

Transkript

1 DEPARTEMENTET FOR FAMILIE; KULTUR; KIRKE OG LIGESTILLING Nuuk 2012

2 STAM INFORMATIONER Hovedinstitutionens navn Gertrud Rask Minde Adresse Falip Aqq. 3 Hovedtelefonnummer Mobilnumre (bagvagt), (forstander) Fax g.r.minde@greennet.gl Hjemmeside Forstander/leder Stedfortræder/ledelsesteam Else Marie Olsen Ânâ-Grethe Klein Evt. satellitter - Satellittens navn - Daglig leder - Adresse/tlf/ MANUAL

3 MANU AL 2008 ORGANISATIONEN 15

4 Aldersgruppe (børn/unge/voksne) Børn 6 16 år Aldersfordeling Hvad er aldersfordeling pr. 1. februar 2009? Målgruppe (type handicap) Institutionstilbud Hvilket tilbud kan institutionen give den handicappede? Fra 7 år op til 18 år Psykisk udviklingshæmmede, ADHD Døgntilbud til børn og unge, fungerer som hjem for børnene, hvor der tages højde for målgruppens handicap i dagligdagen, samt træning og udvikling af færdigheder med henblik på udslusning til bofællesskab / anden institution Antal pladser (inkl. satellitter) 13 Organisationsstruktur Hvordan er institutionen bygget op mht. satellitter, værksteder og lignende? Aflastningstilbud Tilbyder institutionen også aflastning for familier? Dagtilbud Er der nogen som benytter institutionen som dagtilbud, f.eks. de beskyttede værksteder? Støtte ud af huset Giver institutionen støtte, når beboeren skal ud af huset, f.eks. ferie. Fast vs. midlertidig anbringelse Hvor stor en andel er midlertidige? Ja Aflastning mellem 2 3 dage, højest hver 3. uge Ja Barnets kontaktperson er med under hele besøget Besøg kan være 1 2 gange årligt for hvert barn Ingen midlertidige anbringelser MANUAL

5 MANU AL 2008 INDEN ANBRINGELSEN PÅ INSTITUTIONEN Primære årsager til anbringelsen Fysiske handicaps Psykiske handicaps Andre forhold, f.eks. socialt belastende omstændigheder (vold, misbrug, omsorgssvigt) Visitation Hvorfra visiteres, hvordan foregår det og hvem visiterer? Venteliste Hvor lang er ventelisten pt.? Dokumenter Hvilke typer af oplysninger modtages? F.eks. skolepapirer, journaler osv. Psykisk handicap, f.eks. udviklingshæmmede, ADHD, autisme og Aspergers-syndrom Det psykiske handicap er tit forstærket af omsorgssvigt, manglende stimulering og belastede forhold derhjemme Derudover kan der være nogle få, som er fysisk handicappede De forskellige kommuner retter henvendelse til Den Centrale Venteliste under Departementet for Familie og Sundhed Institutionen har et visitationsudvalg, som vurderer, om barnet kan indskrives på institutionen 1 er på venteliste. Ventetiden kan være lang, da vores beboere kan være her i land g tid. Journal fra hjemkommunen (kan bestå af informationer fra skole, sundhedsvæsen, børnepsykiater, daginstitutioner og socialforvaltningens observationer) 15

6 ANBRINGELSE Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Planlægges sammen med hjemkommunen. Enten bringer familie og sagsbehandler den nye bruger, ellers henter den kommende kontaktperson brugeren i hjemkommunen, hvor også familien kan ses an Holder kaffemik og fejrer nye indflyttere Behov afdækkes ud fra observation og kommunens handleplan Nye børn tages med til hytte i fjorden, hvor der er ro, for at tilpasse sig institutionens rutiner Børnepsykiater kommer på besøg 1 gang årligt og laver egentligt udredning Ved akut behov for yderligere behovsafdæknings tages til Dronning Ingrids Hospital eller anvendes videokonference til fjernobservation Omsorg Hvorledes sikres omsorg for den handicappede i det praktiske arbejde på institutionen Tildeles den handicappede f.eks. en primær kontaktperson? Midlertidigt ophold Hvordan foregår et midlertidigt ophold? En fast kontaktperson til barnet og maksimalt to børn pr. kontaktperson Giver faste rammer Lægger vægt på ved ansættelse af personale, at de skal kunne lide børn og være meget rummelige Ikke relevant Hvad er anderledes i forhold til længerevarende ophold? MANUAL

7 MANU AL 2008 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og hvilken fremgangsmåde følger institutionen? Planlægges sammen med hjemkommunen. Enten bringer familie og sagsbehandler den nye bruger, ellers henter den kommende kontaktperson brugeren i hjemkommunen, hvor også familien kan ses an Holder kaffemik og fejrer nye indflyttere Behov afdækkes ud fra observation og kommunens handleplan Nye børn tages med til hytte i fjorden, hvor der er ro, for at tilpasse sig institutionens rutiner Børnepsykiater kommer på besøg 1 gang årligt og laver egentligt udredning Ved akut behov for yderligere behovsafdæknings tages til Dronning Ingrids Hospital eller anvendes videokonference til fjernobservation Institutionen samarbejder med hjemkommunen om at genindsende ansøgningen til Den Centrale Venteliste, hvorfra den videre visitering foregår Koordinering Hvordan sikres koordinering mellem myndigheder (f.eks. kommune eller døgninstitutionsafdelingen) og institutionen? Der holdes møder med socialforvaltningen, hvor der er en fast sagsbehandler. Der deltages i relevante møder, f.eks. skolemøder Ellers tages der kontakt efter behov, enten via møder, hvis i Sisimiut, ellers via telefon / Hjemgivelse Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen (f.eks. til forældre, anden anbringelse eller egen bolig)? Findes der efterværn (opfølgning)? Der hjemgives sjældent til forældrene Der udsluses til bofællesskaber Der tales med barnet i lang tid i forvejen for at forberede det på udslusning, og man besøger stedet De følger og sparrer med personalet på den nye 15

8 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Planlægges sammen med hjemkommunen. Enten bringer familie og sagsbehandler den nye bruger, ellers henter den kommende kontaktperson brugeren i hjemkommunen, hvor også familien kan ses an Holder kaffemik og fejrer nye indflyttere Behov afdækkes ud fra observation og kommunens handleplan Nye børn tages med til hytte i fjorden, hvor der er ro, for at tilpasse sig institutionens rutiner Børnepsykiater kommer på besøg 1 gang årligt og laver egentligt udredning Ved akut behov for yderligere behovsafdæknings tages til Dronning Ingrids Hospital eller anvendes videokonference til fjernobservation institution og udveksler information Tidligere beboere ringer ofte, hvis de har behov for kontakt med en, der kender dem. Dette kan være råd / vejledning eller normal social kontakt MANUAL

9 MANU AL 2008 HANDLEPLANER Social handleplan (kommune) Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Hvor fyldestgørende er de handleplaner der foreligger? Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning? Der skal foreligge en handleplan fra kommunen Institutionen er begyndt at kræve handleplaner, før de vil modtage nye brugere Handleplanerne er relativt fyldestgørende. De bruger et standardskema for handleplaner Ja Handlingsplan (institution) Laves der en handleplan for den handicappede? Laves handleplanen på baggrund af observationer? Hvor ofte bliver den revideret? Inddrages den handicappede i udformning af handleplanen, hvor ofte og af hvem? Indeholder handleplanen langsigtede mål for den handicappede? Indeholder handleplanen kortsigtede mål for den handicappede? Ja Ja 1-2 gange om året. Ja, men afhænger af niveau og sprog Handleplanen underskrives af den handicappede for at sikre ejerskab De langsigtede mål står i handleplanen fra kommunen, f.eks. at varetage personlig hygiejne Institutionens handleplan er en konkretisering af målene i kommunens handleplan, f.eks. lære at børste tænder 15

10 Tager handleplanen udgangspunkt i den sociale handleplan fra kommunen? Hvis ikke, begrund hvorfor. Ja, da handleplanen afspejler kommunens handleplan Hvordan anvendes handleplanerne i det daglige arbejde? Giv gerne eksempler. F.eks. en spisesituation, hvor det at lære at spise ordentligt betyder, at de lærer at spise med kniv og gaffel TEORETISK UDGANGSPUNKT, PRAKSIS OG MÅL Har institutionen et overordnet mål? F.eks. en mission/vision? Et eksempel kunne være omsorg, tryghed og oplevelser. Har institutionen et teoretisk udgangspunkt? Hvilket? Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber og metoder anvendes i hverdagen? Findes der mål for det pædagogiske arbejde? Laves der systematisk evaluering eller opfølgning på målene? Skabe en fast og tryg ramme om barnet med stabil voksenkontakt samt positive oplevelser. Fungere som et trygt hjem med omsorg for den enkelte Struktureret pædagogik, men ikke et decideret teoretisk udgangspunkt Piktogrammer, sociale historier (deres livshistorie genfortalt), strukturering af hverdagen, gentagelser og fast kontaktperson Ikke et samlet pædagogisk mål for institutionen 1. gang om måneden bliver handleplanen revideret MANUAL

11 MANU AL 2008 FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Særlige aktiviteter: Internet, faglitteratur, departement og sundhedsvæsen Besøg fra: - supervision - konsulentbistand Psykologer fra Departementet for Familie og Sundhed - andet Anden ekspertise: I hvilket omfang inddrages nedenstående faggrupper? - Psykologer Psykologer fra Departementet for Familie og Sundhed - Psykiater Børnepsykiater fra Dronning Ingrids Hospital - Fysioterapeut Bruges efter behov til multihandicappet - Sundhedsplejersken - Ergoterapeut - Tandplejen Regelmæssigt samarbejde - Andre? Skolevæsen og sundhedsvæsen regelmæssigt og kommunens forebyggelseskonsulenter 15

12 INSTITUTIONENS FYSISKE RAMMER Har den handicappede eget værelse? Er der køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken? Hvordan er bade- og toiletfaciliteter? Ja, normalt børneværelse 1 centralkøkken Toiletforhold deles af beboerne (drenge- og pigetoiletter) Der er 1 handicapvenligt badeværelse Beskriv opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum og samværsrum Er der faciliteter på institutionen til arbejde? 1 fælles spisestue, 1 stort opholdsrum, 3 beskæftigelsesværelser (lektie, kreativt, videospil), 1 gymnastiksal F.eks. beskyttet værksted, systue, etc. Er der faciliteter til fysiske aktiviteter? F.eks. hundeslæde, kajakker, sejlbåde, skibe, genoptrænings-rum, bordtennis etc. 1 gymnastiksal Snescootere, båd og ski Har I ejendom andre steder? (f.eks. hus i fjorden) Er der udslusningsboliger tilknyttet institutionen? Hvordan vurderer I institutionens fysiske rammer? F.eks. om der for nylig foretaget renovering af institutionen? 1 hus i bunden af fjorden (kan lige rumme alle beboere), plus en robåd Institutionen er udbygget og gennemrenoveret til genåbning januar 2009 MANUAL

13 MANU AL 2008 UNDERVISNINGS- OG BESKÆFTIGELSESTILBUD Er der uddannelsestilbud til de handicappede på institutionen? Benyttes uddannelsestilbud i byen, f.eks. specialskoler? Er der mulighed for at arbejde i beskyttet værksted? Er der beboere der har et beskyttet arbejde, fleksjob eller skånejob? Hvordan arbejdes der med at skaffe et job til den handicappede? Hvilke barrierer er der for at den handicappede får et job? Ja, både specialskole og specialklasser på almindelige skoler Ikke på institutionen, men kommunen har to beskyttede værksteder, som ældre beboere kan benytte Nogle unge har arbejde på forskellige arbejdspladser hvor de får beskæftigelseshonorar. Taler med arbejdspladser, vi mener er relevante til de enkelte klient. At klienten er fysisk aldersmæssigt, men den psykiske udvikling er bagude. 15

14 FRITIDSLIV Hvilke ønsker udtrykker den handicappede i forhold til fritidsaktiviteter og venskaber? Børnene er meget glade for at komme på ture i naturen, f.eks. til hytten eller vandretur til Kangerlussuaq Venskaber mellem børnene opstår på baggrund af funktionsniveau Fritidsaktiviteter: - fiskeri - jagt Båden bruges til fiskeri og jagt Hytten bruges til ture og som udgangspunkt for vandreture, jagt og fiskeri - rytmik - svømning - fodbold - ridning - dans - maling kreative aktiviteter - andet: Tilbydes den handicappede særlige aktiviteter, som sikrer et kulturelt tilhørsforhold? F.eks. specielle lokale aktiviteter. Derudover benyttes kommunes og klubbers aktiviteter, f.eks. folkedans, gymnastik, svømning, fodbold etc. Langrend, løb på veje om sommeren styrketræning i vinterhalvåret dyrkes. På baggrund af dette kommer flere af børnene med til GM-Langrend, og de 3 af vores ældre skal med til ACR. Der er fokus på udendørsaktiviteter i naturen, afstemt efter årstiden. Klienterne bliver medlemmer på det lokale sportsklubber. MANUAL

15 MANU AL 2008 KOMMUNIKATION Hvordan medinddrages den handicappede i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? I hvor høj grad bliver den handicappedes familie inddraget i den handicappedes ophold? Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten mellem den handicappede, familie/pårørende og arbejdsstedet? Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? Barnet kan f.eks. ønske ting som klipning, hårfarvning, tøj, værelsesindretning og hvilke aktiviteter der vil gå til Hvis forældrene bor i byen, deltager de i relevante møder ellers er det via / post / telefon Forældrene kan ringe 1 gang ugentligt, hvis personalet vurderer, at det gavner barnet Personalet lytter med på samtalen for at sikre en hensigtsmæssig kommunikation Der er kontakt efter behov med hjemkommunen, samt de halvårlige rapporter der sendes til kommunen. 15

16 SAMARBEJDSRELATIONER Hvem og hvordan samarbejder I med følgende: Sagsbehandler/det sociale udvalg i kommunen? SSP samarbejde? (skole-socialforvaltning-politi) Døgninstitutionssamarbejde? F.eks. andre handicap- eller børn og unge institutioner. Sundhedsplejerske? Kriminalforsorgen? Hospitalsvæsenet? - herunder distriktspsykiatrien Psykologekspertise? Psykoterapeuter? Fysioterapeuter? Praktiserende læger? Daginstitutioner/dagplejer? Pædagogisk psykologisk rådgivning? (PPR) En handicapsagsbehandler i socialforvaltningen i forbindelse med visitering og opfølgning Efter behov Inspirationsrejse til Ikinngut, Ilulissat Udvekslingsture med enkelte døgninstitutioner i forbindelse med ferier Sjældent relevant Ja Fra Departementet for Familie og Sundhed Ja, når der er en fysisk handicappet ja Skoler? Ja MANUAL

17 MANU AL 2008 ØKONOMI Bevilling ,971 mio. kr. Taksten pr. beboer pr. døgn (jf kr. Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. januar 2009) Betaler den handicappede for husleje, kost eller lignende? Hvis den handicappede har arbejde, modtager han/hun så løn? Modtages støtte fra kommunerne? Ja, til støttepersoner,der kan være nødvendige i nogle tilfælde. 15

18 MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere (pædagogisk faglig baggrund eller social og sundhedsfaglig baggrund)? Normering: 18 Ansatte 1. feb. 2009: 10 Antal ufaglært personale? 8 25 Antal anderledes kvalificerede? 1 Antal kontorpersonale og pedel? 1 1 Faglig sammensætning - forstander - stedfortræder - afdelingsleder - pædagoger - anderledes kvalificeret - pædagogmedhjælpere - psykologer - socialrådgivere - sekretærer - køkkenledere - køkkenassistenter - pedeller - rengøring - vaskeriassistenter - fiskere/fangere - støttepersoner - sundhedsassistenter - socialmedhjælpere - andre Hvem udfører de administrative opgaver? (f.eks. sekretærarbejde, budgetlægning, vagtplan etc.) 1 forstander 1 souschef 2 afdelingsledere (hovedafdeling og satellit) 2 pædagoger 4 socialmedhjælpere 1 køkkenleder 1 rengøringsassistent 1 fisker/fanger Ledere og kontorassistent MANUAL

19 MANU AL 2008 LEDELSE, PERSONALE OG UDVIKLING Ledelse Findes der ledelsesteams? Ja, forstander, souschef og afdelingsleder Hvis, ja er der nogle overordnede principper for ledelsen eller ledelsesværdier? Medarbejder Givers der kompetenceudviklingstilbud? - introkursus - medicinkursus Ja Der gives kurser omhandlende de psykiske handicaps, som institutionen har, ADHD og autisme Har desuden brugt Departementet for Familie og Sundheds psykolog til supervision - efteruddannelseskurser - generel opgradering af ufaglært personale via kurser Er der fokus på erfaringsopsamling og vidensdeling? Er der medarbejdersamtaler (MUS)? Er der fokus på personalepleje? Er der andre faglige arrangementer? Ja, ansatte skal skrive referat af kurser og skal holde et minikursus for de andre ansatte Ja, 1 gang om året Medarbejdere kan efterspørge supervision fra forstander / souschef hver torsdag Mange samtaler, men ellers ikke F.eks. studiekreds, intern uddannelse etc. 15

20 MØDESTRUKTUR OG FACILITETER Er der mødefaciliteter for de ansatte? Er der vagtlokale for de ansatte? Er der et personalerum? Holdes der følgende møder og hvor tit? Ja Ja Ja Ledelsesteam Afdelingsteam Behandlingsteam Møder i ledelsen Afdelingsmøder Gruppemøder Behandlingsmøder Familiemøder Personalemøder Samarbejdsmøder Beboermøder for de handicappede Eksterne tværfaglige møder Interne tværfaglige møder Ja, der er ledelsesteam 1 gang om måneden Minimum hver 3. uge (i forbindelse med personalemøder) Hver tirsdag Hver mandag 1. gang hver måned med socialforvaltning og familie, hvis den er bosat i Sisimiut MANUAL

21 MANU AL 2008 POLITIKKER OG BEREDSKABER Findes politikker på nedenstående områder: - rygning -alkohol -stress -senior -sygefravær Rygning: Der må ikke ryges indenfor eller i nærheden af bygningen Alkohol: Man må ikke være beruset som ansat Ernæring og sundhed: Der er fokus på sunde vaner, som udtrykkes i madplanerne Miljø: Man skal passe på naturen og ikke forurene -ernæring og sundhed -miljø (natur) -særlige ordninger Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? -kriseberedskab -evakueringsplan Kriseberedskab: Der foreligger ikke faste procedurer for kriser Evakuering: Ja 15

22 SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER Supplerende bemærkninger Kønsfordeling: Der er en overvægt af drenge på institutionen Forældre: Kan ikke komme hele tiden og skal være i en tilstand, så det er positivt for barnet. Såfremt forælderen ønsker barnet hjem, gives der en anbefaling fra institutionen om, hvorvidt dette er hensigtsmæssigt Omsorgssvigt: Næsten alle børnene har oplevet en form for omsorgssvigt, hvilket har forværret det handicap, de er født med, yderligere Tidlig indsats: Institutionen har bemærket, at børnene er ældre, når institutionen får dem, hvilket gør det vanskeligere at arbejde med børnene Videokonference: Der er positive erfaringer med at bruge f.eks. webcams til fjernobservation og samtaler med børnene, eksempelvis fra Nuuk. Bruges også til faglig sparring. Ønsker: Nye lokaler til deres satellit pga. uhensigtsmæssig placering, en bil tilknyttet institutionen og en større hytte i fjorden MANUAL