Det digitale Sundhedscenter

Transkript

1 Det digitale Sundhedscenter type: Fagområde Der er en række væsentlige udfordringer knyttet til danskernes sundhed og dermed til vores sundhedsvæsen. Der er således brug for en omfattende indsats i såvel det regionale som det kommunale sundhedsvæsen. Kommunerne har i dag flere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, tilbud som både er borger- og patientrettede, herunder patientuddannelser. Kommunerne oplever divergerende udfordringer i arbejdet med patientuddannelser, herunder stratificering, frafald, rekrutteringsudfordringer samt personalerekruttering. For at geare fremtidens sundhedsvæsen til disse udfordringer er det derfor helt afgørende, at der udvikles nye og innovative løsninger både i indsatsen for borgere med kronisk sygdom og for borgere i forhøjet risiko for kronisk sygdom. De nye og innovative løsninger skal være med til at sikre, at borgernes egne ressourcer udnyttes mest muligt. Borgernes egenomsorg og mestring i forhold til deres egen sundhed og sygdom skal øges. Derved vil borgerne opleve at deres egen indsats har stor betydning for deres sundhed og sygdom. I sidste ende vil det betyde færre kontakter til sundhedsvæsenet. Det betyder at sundhedsvæsenet vil kunne udnytte sine ressourcer mere optimalt og sikre mere sundhed til de borgere, som har det største behov. Faaborg-Midtfyn kommune lancerer i tæt samarbejde med Varde og Vejle kommune, Syddansk Sundhedsinnovation samt sundhedsstaben i Region Syddanmark visionen om Det Digitale Sundhedscenter som et bud på én af disse nye og innovative løsninger. Visionens omdrejningspunkt er at udvikle og integrere digitale løsninger i kommunernes sundhedscentre, hvor en stor del af tilbuddene om sundhedsfremme og forebyggelse er forankret. Visionen er at etablere Det Digitale Sundhedscenter, hvor borgere og kommuner i fællesskab og ved at lægge ressourcer sammen skaber sundhed og livskvalitet. Missionen med Det Digitale Sundhedscenter er at øge effektivitet og volumen i de kommunale sundhedscentres tilbud, samtidigt med at det skaber en større fleksibilitet og tilgængeligheden for borgerne uanset deres bopælskommune. Der indgås en OPI-aftale (Offentlig-privat-Innovationssamarbejde) med Falck Healthcare samt Sydenergi om udviklingen. Afrapportering Der informerede løbende om projektets drift til Sundhedsudvalget i Faaborg-midtfyn kommune. Hertil kommer, at der planlægges et politisk dialogmøde mellem politikere fra de tre kommuner og regionen. Indsatser Der lanceres en generisk platform, hvorpå der kan lægges digitale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud Første produkt til lancering er en patientuddannelse med inkludering af borgere med KOL, diabetes samt hjertekar-sygdomme Der udarbejdes en partnerskabsaftale (OPI-aftale) Der udarbejdes en deltaljeret proces- og tidsplan for arbejdet Der arbejdes med forankring hos såvel personale- som ledelsesgrupper samt poltisk involvering Det digitale sundhedscenter fik i slutningen af 2014 tildelt midler under Sundhedsministeriets pulje Sundheds for alle. Midlerne har foreløbigt været benyttet til at afvikle en række workshops omhandlende centrets digitale indhold for såvel sundhedsfagligt personale som borgere. Arbejdet har endvidere involveret udarbejdelse af en revideret fundraisingstrategi, der indebærer dialog med Tryg Fonden, Nordea Fonden samt Rockwool Fonden. Det forventes, at et endelig konceptbeskrivelse foreligger umiddelbart efter sommerferien, hvorefter produktion af selve indholdet kan påbegyndes :46 Side 1 af 9

2 Frivillige livsstilguides type: Fagområde Sundhed har ofte en social slagside, der forårsager at hele familier har udfordringer med livsstilen. Samtidig er det, at ændre livsstil en proces der ofte kræver betydelig involvering og støtte fra nærmeste familie. Det Mobile Sundhedscenter har primært fokus på den individuelle tilgang i de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Hertil kommer, at det kan være udfordrende for borgere at fastholde den sundere livsstil, når de står på egne ben efter at have deltaget i et tilbud fra Det Mobile Sundhedscenter. Der etableres et korps af frivillige, der kan hjælpe såvel den enkelte borgere som hele familien med fortsat at fokusere på livsstil, herunder indkøb, madlavning og motion. Afrapportering Det mobile sundhedscenter anføres som projektejer samt bidrager med projektledelse, herunder evt. fundraising, kompetenceudvikling af frivillige, matching mellem borgere og frivillige samt administrativ opfølgning. Projektets indsatser planlægges og gennemføres så de er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende politikker og strategier på området, herunder strategi for civilsamfund og Politik for det frivillige sociale område. Projektets fremdrift under både udviklings- og implementeringsfasen afrapporteres løbende til Sundhedsudvalget. Indsatser Udarbejdelse af en procesplan for arbejdets gennemførelse primo 2015 Afvikling af en eller flere workshops for borgere med henblik på en brugerdrevet innovationsproces Afvikling af en eller flere workshops med deltagelse af repræsentanter fra civilsamfundet samt med ekstern facilitator Udarbejdelse af projektbeskrivelse, inkl. budget for tilbuddet Udarbejdelse af evt. fundraisingsstrategi Der udarbejdes, som en del af projektet, en model for matchning mellem borgere og frivillige Udarbejdelse af politisk godkendt kvalitetsstandard Udarbejdelse af plan for marketing af tilbuddet til såvel borgere som interne og eksterne samarbejdspartnere Udformning af en plan for rekruttering af frivillige Udformning af plan for netværksetablering til de frivillige, herunder et eventuelt samarbejde med eksisterende foreninger. Løbende kvalitativ og kvantitativ dokumentation af såvel faglig, organisatorisk som brugeroplevet kvalitet Borgere som repræsentanter fra civilsamfundet inddrages i såvel planlægning som implementering af tilbuddet Alle inkluderede frivillige oplever kompetenceudvikling som værende på et højt fagligt og pædagogisk niveau samt relevant for deres efterfølgende vejledningsarbejde Det er en forudsætning at inkluderede frivillige rekrutteres fra eksisterende netværk eller foreninger Alle inkluderede borgere oplever den frivillige vejledning som relevant samt tilpasset deres behov og ressourcer 95 % af borgere og frivillige oplever matchningen som værende succesfuld Der foreligger en klar beskrivelse af arbejdsfordelingen mellem kommunalt ansatte og frivillige Arbejdet med livsstilguides har endnu ikke taget sin begyndelse grundet et meget stort antal henvisninger til individuelle kost- og motionsvejledninger i Det Mobile Sundhedscenter. Der har på den baggrund ikke været de fornødne personaleressourcer til at drive projektet. Det forventes, at det store antal af henvisninger fortsætter i resten af 2015, hvorfor projektet :46 Side 2 af 9

3 om livsstilsguides er anført som et udviklingsprojekt i 2016 under den nyligt vedtagne udviklingsstrategi :46 Side 3 af 9

4 Hjemtagelse af stress, depression og angst type: Fagområde Sundhed og Handicap har siden 2008 haft et velfungerende samarbejde med Frivilligcenter og Selvhjælp Midtfyn samt Huset om afvikling af stress, depression og angstforløb (herefter SDA-forløb) med efterfølgende netværksgrupper. I takt med at Det Mobile Sundhedscenter i stigende grad retter fokus på mental sundhed, vil der være en række fordele ved at justere tilbuddets organisering, herunder: Større integration mellem kommunale tilbud til borgere med psykiske lidelser, fx akuttilbuddet på Toften, På sporet af en løsning, mindfulness og projekt Inklusion Større volumen af borgere, der kan tilbydes forløbet En større grad af tværfaglighed i undervisningen, fx. mindfulness samt kost og motion Mulighed for ensretning af evalueringsmodeller.. Det mobile sundhedscenter benytter 2015 til planlægning og forberedelse af opgaven, hvorefter selve undervisningen overtages af Det Mobile Sundhedscenter primo 2016, mens Frivilligcenter og Selvhjælp Midtfyn samt Huset fortsat varetager netværksgrupper. Afrapportering Det mobile sundhedscenter anføres som projektejer samt bidrager med projektledelse, herunder procesplanlægning, driftsopgaver og administrativ opfølgning. Projektets fremdrift under både udviklings- og implementeringsfasen afrapporteres løbende til Sundhedsudvalget. Indsatser Udarbejdelse af en procesplan for arbejdets gennemførelse foreligger primo 2015 Afvikling af en eller flere workshops for tidligere deltagere på SDA-forløb, mindfulness samt På sporet af en løsning med henblik på en brugerdrevet innovationsproces Afvikling af en eller flere workshops med Huset, Frivilligscenter og Selvhjælp Midtfyn samt den eksisterende underviser med henblik på at afklare fremtidigt samarbejde Udarbejdelse af projektbeskrivelse, inkl. budget for tilbuddet Udarbejdelse af politisk godkendt kvalitetsstandard Udarbejdelse af plan for marketing af tilbuddet til såvel borgere som interne og eksterne samarbejdspartnere Evt. plan for hvorledes tidligere deltagere på SDA-forløb kan indgå som undervisere/mentorer Løbende kvalitativ og kvantitativ dokumentation af såvel faglig, organisatorisk som brugeroplevet kvalitet Etablering af styregruppe med deltagelse af Faaborg-Midtfyn Kommune samt eventuelle ledelsesrepræsentanter fra Huset, Frivilligscenter og Selvhjælp Midtfyn Huset, Frivilligscenter og Selvhjælp Midtfyn samt nuværende underviser oplever en høj grad af deltagelse i processen Der foreligger en klar beskrivelse af arbejdsfordelingen mellem kommunalt ansatte og frivillige Tidligere deltagere på både SDA-forløb som repræsentanter fra civilsamfundet inddrages i såvel planlægning som implementering af tilbuddet Arbejdet med hjemtagelse af stress, depression og angst-kurser følger den fastlagte procesplan. Der har således været afviklet en workshop med deltagelse af 15 borgere, der har givet deres input til det fortsatte arbejde. Samme gruppe kommer til at indgå som følgegruppe i projektets fortsatte beståen. Det forventes, at der foreligger en færdig projektbeskrivelse umiddelbart efter sommerferien, hvorefter informationskampagnen til samarbejdspartnere og henviser kan tage sin begyndelse :46 Side 4 af 9

5 Revision af kronikerstrategi type: Fagområde Flere og flere danskere lever en dagligdag med kronisk sygdom. Hver tredje dansker er i dag kronisk syg og tallet er stigende. Dette skyldes en kombination af usund livsstil og en større andel af ældre i befolkningen. Kronisk syge er en blandet gruppe med hensyn til sygdommens kompleksitet og borgernes evne til at håndtere deres sygdom. Fælles for alle kronisk syge er dog, at de skal leve med deres sygdom resten af livet, og at de har brug for et livslangt behandlings- og kompetenceudviklingsforløb. Det estimeres, at arbejdet med kroniske sygdomme lægger beslag på % af de ressourcer, der anvendes i sundhedsvæsenet. Grænsefladerne mellem sundhedsvæsenets aktører; sygehus, kommunale sundhedsafdelinger og almen praksis, er under hastig ændring i disse år. Samtidig spiller inddragelse af såvel borgere, deres pårørende samt andre aktører fra civilsamfundet en stadig større rolle i planlægning og gennemførelse af tilbud til kronisk syge. Endeligt har en række fremstød på det IT-tekniske område muliggjort en bedre understøttelse af kommunikation på tværs af sektorer samt med borgere og deres pårørende og desuden optimerede muligheder for dokumentation og evaluering. Der er på den baggrund behov for en revision af den eksisterende kronikerstrategi i Faaborg-Midtfyn Kommune fra 2008 Der udarbejdes en opdateret kronikerstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune, der tager sit udgangspunkt i den sidst opdaterede viden på området, herunder Sundhedsaftalen Afrapportering Styregruppen for kronikerområdet, hvor patientuddannelserne hører under, anføres som projektejer samt bidrager med projektledelse, herunder administrativ opfølgning. Projektets fremdrift under både udviklings- og implementeringsfasen afrapporteres løbende til Sundheds- og Socialudvalget. Indsatser Udarbejdelse af en procesplan for arbejdets gennemførelse primo 2015 Udarbejdelse af interessent- og risikoanalyse Afvikling af et politisk møde med deltagelse af Sundheds- og Socialudvalget samt almen praksis, OUH, patientforeninger samt borgere og pårørende Udarbejdelse af opdateret kronikerstrategi Gennemførsel af en høringsfase Afvikling af en temadag i vinteren , hvor den reviderede strategi præsenteres De borgere, som inddrages i arbejdet, oplever det som værende en succes Kronikerstrategiens implementering tematiseres årligt i Sundheds- og Socialudvalget. Arbejdet med kronikerstrategien har endnu ikke fundet sin endelige form og organisering. Begrundelsen skal findes i en taktisk beslutning om at afvente et arbejde med udarbejdelse af nye patientforløbsprogrammer under Region Syddanmark samt udmøntning af sparekataloget ligeledes under Region Syddanmark. Det forventes, at revision af den eksisterende kronikerstrategi tager sin begyndelse umiddelbart efter sommerferien, hvor den forankres i en bredt funderet styregruppe med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra fagsekretariaterne Sundhed og Handicap samt Pleje og Omsorg :46 Side 5 af 9

6 Revision af Sundhedspolitik type: Fagområde En Sundhedspolitik sætter rammer og mål for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunerne. I takt med at kommunernes rolle i sundhedsvæsnet udvikler sig, øges Sundhedspolitikkens vigtighed. Hertil kommer, at de ressourcer der eksisterer i den enkelte borger over dennes nærmeste relationer til det omgivende samfund, er af største vigtighed for at være blivende sund og rask. Revisionen af Sundhedspolitik tager derfor afsæt i såvel en høj grad af inddragelse af borgerne samt i de officielle anbefalinger, der eksisterer. Målet er udarbejdelse af en ny Sundhedspolitik, der skal 1) sikre optimal inddragelse af politikere, borgere, erhvervsdrivende og ansatte og 2) medføre ejerskab til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde bredt i Faaborg-Midtfyn Kommunes politiske Udvalg og fagsekretariater. Afrapportering Det mobile sundhedscenter anføres som projektejer. Projektets fremdrift under både udviklings- og implementeringsfasen afrapporteres løbende til Sundhedsudvalget. Indsatser Revision af Sundhedspolitik inddeles i fire følgende faser: 1. Den første fase i arbejdet hen mod en ny Sundhedspolitik handler om at få afklaret hvilke konkrete sundhedstemaer, der skal fokuseres på i den efterfølgende proces. Temaer som også kommer til at være overskrifterne i den endelige Sundhedspolitik. Målet i første fase er, at sikre en bred og inddragende proces af både politikere, borgere, erhvervsdrivende og ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Administrationen udarbejder en bruttoliste med en lang række forslag til sundhedstemaer. Bruttolisten indrykkes i lokalavisen samt på kommunens hjemmeside, hvorved borgerne kan prioritere fem temaer. Prioriteringen kan foregå ved enten 1) at klippe listen ud, afkrydse temaer og sende den til Det Mobile Sundhedscenter eller 2) besøge kommunes hjemmeside, hvor de kan foretage afkrydsningen elektronisk. De seks højest prioriterede sundhedstemaer danner grundlag for en drøftelse i Kommunalbestyrelsen med det formål, at opnå en politisk beslutning om 1) endelige sundhedstemaer, 2) særlige målgrupper i den nye Sundhedspolitik samt 3) fordelingen af ressourcer mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse. 2. Når det er blevet afklaret, hvilke konkrete temaer politikken skal fokusere på, går fase to i gang. Den fortsatte inddragelse af politikere, borgere, erhvervsdrivende og ansatte opnås ved afvikling af første dialogmøde. Formålet med dette møde er dels at præsentere de politisk vedtagne sundhedstemaer og dels at få kvalificerede input, drøftelser og forslag fra deltagerne til en overordnet vision samt et overordnet mål og en række delmål for hvert enkelt sundhedstema. Endeligt er det formålet at identificere deltagere til den arbejdsgruppe, der skal skrive første udkast til en ny Sundhedspolitik. Fase to afsluttes med nedsættelse af den skrivende arbejdsgruppe med repræsentation af politikere, embedsmandsværket samt borgere. 3. Den tredje fase af forløbet består af udarbejdelse, høring samt politisk godkendelse af revideret Sundhedspolitik. Første udkast til ny Sundhedspolitik udarbejdet med afsæt i: Den politiske prioritering af sundhedstemaer, særlige målgrupper samt balance mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse Input fra første dialogmøde til en overordnet vision samt et overordnet mål og en række delmål for hvert enkelt sundhedstema Anbefalinger fra relevante instanser, herunder Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakken samt kommunale sundhedsprofiler Når udkastet til en ny Sundhedspolitik foreligger, præsenteres den i mere traditionel inddragende fase, hvor udkastet præsenteres på andet dialogmøde samt sendes i offentlig høring. Den offentlige høring tager sit udgangspunkt i en interessentanalyse og involverer ligeledes præsentation af Sundhedspolitikken i relevante møderegi, herunder Koncernledelse, MED, fagsekretariats-, leder- og personalemøder samt Kommunalt-Lægeligt Udvalg (KLU). Arbejdsgruppen reviderer herefter udkastet med udgangspunkt i de mundtligt og skriftligt fremsatte :46 Side 6 af 9

7 høringssvar. Fase 3 afsluttes med at udkastet forhåndsgodkendes i Sundhedsudvalget med afsluttende godkendelse i Kommunalbestyrelsen. 4. Den fjerde fase af forløbet udgør implementeringsfasen. Ansvaret for den overordnede vision samt det overordnede mål henlægges i Sundhedsudvalget, mens de opstillede delmål fordeles i samtlige Udvalg, hvorved at alle Udvalg har ansvar for et eller flere delmål. Alle Udvalg udarbejder en handlingsplan med det formål, at synliggøre hvordan de enkelte fagsekretariater arbejder med at udvikle og implementere Sundhedstemaerne i politikken. Handlingsplanerne drøftes årligt i de enkelte Udvalg, der ligeledes fremsender en statusrapport med input til drøftelse i Sundhedsudvalget af de overordnede visioner og mål. Endeligt lægges op til en tematisering af Sundhedspolitikken i Kommunalbestyrelsen efter henholdsvis to og fire år. De borgere, som inddrages i arbejdet, oplever det som værende en succes Sundhedspolitikkens implementering tematiseres årligt i de respektive udvalg Arbejdet med revision af Sundhedspolitik følger den fastlagte procesplan. Første borgermøde har således været afvikles og afstemning af sundhedstemaer pågår indtil ultimo juni :46 Side 7 af 9

8 Styrkelse af forebyggende indsats for ældres ernæringstilstand Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Fagområde Kommunernes Landsforening og Regeringen blev den 13/ enige om en økonomiaftale for Regeringen og KL er enige om at prioritere sundhedsområdet højt og at sikre mest mulig sundhed for pengene. Økonomiaftalen udmønter derfor en styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med 300 mio. kr. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om følgende mål for forebyggelsesindsatsen: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Færre forebyggelige indlæggelser. Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser. Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. En undersøgelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse m.fl. påpeger, at forebyggelige indlæggelser svarer til 16 pct. af det samlede antal akutte indlæggelser, hvoraf godt halvdelen forefindes blandt ældre på 65 år eller derovre. Det understøttes af Dansk Sundhedsinstitut, der anfører at uhensigtsmæssige indlæggelser typisk handler om ældre, der er dehydrerede, er faldet i hjemmet eller har fået urinvejsinfektioner. Desuden viser undersøgelser, at underernæring er hyppig blandt ældre borgere som er indlagte, bor på plejehjem eller som får regelmæssig hjælp fra hjemmeplejen. 1/3 indlagt på sygehus er underernærede, 1/5 er i ernæringsmæssig risiko allerede inden indlæggelse og helt op mod 60 % på plejehjemmene er underernærede. Konsekvenserne er mange, herunder nedsat funktionsevne, øget sygelighed og nedsat evne til at klare sig selv. Ligeledes medfører underernæring nedsat trivsel og ikke mindst nedsat livskvalitet hos den ældre. Udfordringer er som oftest multifacetterede med høj alder, reduceret fysisk aktivitet, konkurrerende sygdomme, spisevanskeligheder, dårlig tandstatus, apopleksi, nedsat funktionsevne, nedsat appetit mv., som vigtige risikofaktorer for fejl- og underernæring. Ovenstående præciserer, at ældre borgere ofte har behov for hjælp på tværs af kommunens forskellige tilbud. Derfor er det relevant, at Pleje og Omsorg samt Sundhed og Handicap i fællesskab får udviklet, implementeret og kvalitetssikret en tværfaglig forebyggende indsats for ernæring i Faaborg-Midtfyn Kommune til gavn for den ældre borger. Faaborg-Midtfyn kommune har allerede fokus på systematisk ernæringsscreening af den ældre borger. Arbejdet med denne proces viser et behov for yderligere udvikling af området, bl.a. med et øget fokus på det tværfaglige arbejde. Arbejdet med ernæring og ernæringsscreening vil tillige indgå i en større multifacetteret indsats, der samlet har til formål at opnå færre uhensigtsmæssige genindlæggelser og korttidsindlæggelser, færre forebyggelige indlæggelser samt færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Følgende mål lægger til grund for arbejdet: Antallet af 1) uhensigtsmæssige genindlæggelser; 2) forebyggelige indlæggelser samt 3) uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser reduceres med 15 % over indsatsperioden Det nuværende niveau for ingen færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene, fastholdes i perioden Det pointeres, at opnåelsen af ovenstående mål korrigeres for de demografiske ændringer i Faaborg- Midtfyn i samme periode. Hertil kommer, at opnåelsen af målene ikke alene kan tilskrives optimering af :46 Side 8 af 9

9 ernæringsindsatsen, da denne indgår som led i en multifacetteret indsats. Afrapportering De fire overordnede mål for indsatsen kan med fordel monitoreres årligt gennem esundhed.dk. Her ligger de indikatorer, som Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udviklet til at monitorere og følge effekten af sundhedsaftalerne, herunder data for 1) forebyggelige genindlæggelser; 2) forebyggelige indlæggelser samt 3) færdigbehandlede psykiatriske og somatiske patienter. Resultaterne publiceres årligt og kan derfor være en givtig rettesnor ift. opnåelse af de overordnede mål for indsatsen. Derudover arbejdes i procesplan og arbejdsgangsanalyse med identificering af en række effektmål, som kan monitorere den daglige implementering. Effektmålene implementeres i kvalitetsstandarden i forbindelse med dennes revidering. De samlede effekter præsenteres på respektive fagsekretariater og tilhørende udvalg årligt. Indsatser Arbejdet med kvalitetssikring af ernæringsscreening tager sit udgangspunkt i en arbejdsgangsanalyse, der har til formål at kortlægge indsatser, optimere og synliggøre arbejdsgange samt eventuelt lave nye og mere optimale. Dernæst udarbejdes en procesplan, der bl.a. involverer kompetenceudvikling af det personale, der arbejder med ernæringsscreening. Procesplanen involverer ligeledes forslag til måling og evaluering af indsatserne. Arbejdsgangsanalysen er lavet og alle medarbejdere er orienteret om denne Procesplanen er udarbejdet og iværksat Den nuværende kvalitetsstandard er revideret I overensstemmelse med aftalen om ernæringsscreening har arbejdet taget sit udgangspunkt i et årshjul, hvorefter kompetenceudviklingen af sygeplejersker, sundhedshjælpere og sundhedsassistenter foregår. Indsatsten har ligeledes involveret udarbejdelse af en detaljeret arbejdsgangsanalyse for ernæringsscreeningen med det formål at optimere selve screeningen som de efterfølgende indsatser og dokumentation. Undervisningen af personalet påbegyndes umiddelbart inden sommerferien og pågår resten af :46 Side 9 af 9