Udviklingsprojekt viser store muligheder for gasbesparelser ved anvendelse af ny varmepumpeteknologi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsprojekt viser store muligheder for gasbesparelser ved anvendelse af ny varmepumpeteknologi"

Transkript

1 /7 Udviklingsprojekt viser store muligheder for gasbesparelser ved anvendelse af ny varmepumpeteknologi Kim G. Christensen Teknologisk Institut Claus S. Poulsen Teknologisk Institut Et udviklingsprojekt med deltagelse af Teknologisk Institut, Naturgas Midtnord/ HNG og Foreningen Danske Kraftvarmeværker er gennemført over de sidste 3 år. Projektet afsluttes i september i år, og denne artikel er den første af 2 artikler, der vil fortælle om projektets resultater. Gennem denne artikel vil projektets teoretiske resultater og konklusioner blive omtalt, mens den næste artikel vil fokusere på testresultater for den prototypevarmepumpe, der er bygget gennem projektet. Ny varmepumpeteknologi gør varmepumper attraktive i forbindelse med decentrale kraftvarmeværker (DCKV). Udgangspunktet for anvendelse af varmepumper i fjernvarmesystemer er lavere varmepriser til forbrugerne gennem mindre gasforbrug og forøget fleksibilitet mellem produktion og forbrug af el og varme. Dette opnås gennem en kombination af gasmotor og varmepumpe. Baggrunden for projektet Projektet er gennemført under Energistyrelsens Forskningsprogram (EFP-2003), og formålet har været at udvikle en højtemperaturvarmepumpe med høj virkningsgrad (COP omkring 4) til anvendelse i decentrale kraftvarmeværker. Udgangspunktet for varmepumpen har været, at den skulle opvarme returvand fra ca. 40 C til en fremløbstemperatur på omkring 80 C. Varmekilden er i udgangspunktet røggassen fra gasmotorerne, der typisk efter LT-veksleren har en temperatur på omkring C (normalt spildvarme), og som herefter afkøles til ca. 30 C af varmepumpen. Herved udnyttes røggassens latente varme gennem udkondensering af vanddamp, og anlæggets totale virkningsgrad hæves til ca. 102%. Set ud fra en samfundsmæssig betragtning giver mekaniske varmepumper mulighed for at reducere problemerne omkring eloverløb og giver fleksibilitet til energimarkedet ved at indbygge en mulighed for at konvertere el til varme på en meget effektiv måde. Samtidig har anvendelsen af varmepumper i varmeproduktionen miljømæssige fordele, idet driften af varmepumpen vil reducere antallet af driftstimer på gasmotoren, hvilket fører til lavere gas-

2 /7 forbrug og dermed lavere emissioner (CO, CO 2, NO x, CH 4 ), og endvidere kan formaldehyd fjernes fra røggassen. I Danmark er mere end 750 decentrale kraftvarmeværker i drift. De fleste er forpligtede til at producere varmt vand til lokale fjernvarmesystemer. Værkerne sælger samtidig elektricitet til elnettet, som produceres i forbindelse med varmeproduktionen. Varmeprisen til forbrugerne er givet af omkostningerne til afskrivninger, gas og vedligehold fratrukket indtægterne ved el-salg, fordelt på den producerede varmemængde. Med de stigende gaspriser og de introducerede markedsvilkår for el-salg er det vigtigere end nogensinde at opretholde en effektiv og fleksibel varmeproduktion. Introduktion af varmepumper er et af midlerne hertil endda et meget attraktivt middel! Varmepumpeteknologien Varmepumper med traditionelle kølemidler er temperaturmæssigt begrænset opadtil af kølemidlets kondenseringstemperatur, således at der maksimalt kan produceres varmt vand ved C. Det er imidlertid muligt at benytte CO 2 som arbejdsmedie i en transkritisk kredsproces, hvorved varmepumpens temperaturniveau kan øges til C, samtidig med at effektfaktoren forbliver høj. Varmepumpen kan indsættes direkte som varmeproducerende enhed mellem retur- og fremløb i eksisterende anlæg uden at påvirke motorens øvrige termiske delsystemer (kølesystemer). På figuren nedenfor ses varmepumpen parallelt integreret med vandsystemerne fra gasmotoren. Varmepumpen består af en gaskøler (varmepumpens varmeafgiver), fordamper (varmepumpens varmeoptager) samt en kompressor, en intern varmeveksler og styringsventil. På optagersiden optager varmepumpen spildvarme fra primært røggassen, men varme fra maskinrum og opgivelser kan også anvendes. Alternativt vil det være muligt at anvende en helt anden varmekilde men jo højere temperatur varmekilden har, des højere bliver anlæggets effektivitet. Varmepumpen arbejder i det overkritiske område for CO 2 med et tryk på 115 bar i gaskøleren. Fra gaskøleren ekspanderes CO 2 ned til 50 bar i fordamperen, hvor spildvarme optages. Varmeoptag fra omgivelser Varmeoptag fra maskinrum Varmeoptag fra røggas Den transkritiske varmepumpe med CO 2 som arbejdsmedie er således et simpelt anlæg, men der stilles specielt store krav til design af anlæggets komponenter i relation til høje arbejdstryk (op til 115 bar). Forskellen fra den konventionelle mekaniske varmepumpe ligger i, at den transkritiske varmepumpe ikke har kondensering ved Varmepumpe Kompressor Gas cooler Fordamper Intern veksler PC Højtryksventil Figur 1: Principskitse af varmepumpe og integrationen i det decentrale kraftvarmeanlæg

3 /7 afkøling af gassen på højtrykssiden, men udelukkende afkøling af gassen (ingen kondensering). Herved opstår der et temperaturglid/afkøling af kølemiddelgassen, der modsvarer det temperaturglid, der ligger på fjernvarmevandets opvarmning fra 40 C til 80 C. Ud over de høje arbejdstryk ligger der store udfordringer i det termiske design af gaskøleren samt styring af anlægget beherskes disse discipliner, kan der opnås virkningsgrader for varmepumpen, der er langt bedre end alle andre varmepumpeteknologier. Varmepumpen kan enten være drevet med el eller mekanisk. Imidlertid er energiafgiften på el så høj, at det bedre kan svare sig at koble varmepumpen mekanisk, hvilket kan implementeres på de fleste gasmotorer. Prototypeanlægget Projektet har taget udgangspunkt i en full-scale varmepumpe svarende til en 4 MW e gasmotor. På denne størrelse gasmotor kan der hentes ca. 950 kw varme fra røggassen ved afkøling fra 60 C til 30 C. Samtidig anvendes 350 kw mekanisk effekt eller el til at drive varmepumpen, hvilket betyder, at der produceres kw varme svarende til ca. 20% af gasmotorens egen varmeproduktion. Prototypeanlægget er imidlertid noget mindre i størrelse med en samlet varmeydelse på ca. 60 kw, men principielt er anlægget opbygget fuldstændig identisk med principperne for fullscale-anlægget. Billedet nedenfor viser prototype-anlægget. Figur 2: Billede af prototypeanlægget ved Teknologisk Institut. Hovedkomponenterne er markeret på billedet. Prototypeanlægget er opbygget på en ramme med dimensionerne 2000x2000x1500 (hxlxb), hvilket giver god plads mellem komponenterne til eventuelle modifikationer, hvis det viser

4 /7 sig nødvendigt. Komponenterne og rør er udformet i stål og sammenføjet ved svejsning. Den varme side af systemet (afgiversiden) er isoleret for at minimere varmetabet. Specielle pladevarmevekslere anvendes som fordamper og gaskøler, mens kompressoren er en semihermetisk stempelkompressor. Systemets maksimale arbejdstryk er 120 bar på tryksiden og 60 bar på lavtrykssiden. Højtryksventilen er en specielt udviklet elektronisk ventil fra Danfoss. Beholdere (olieudskiller og lavtryksreceiver) er svejste og godkendte til de høje tryk. Teoretiske beregninger for varmepumpen Virkningsgrad Varmepumpens performance er beregnet i en standard driftssituation, hvor returvandet har en temperatur på 40 C og fremløbet en temperatur på 80 C. Endvidere afkøles røggassen til 30 C, hvilket giver en fordampertemperatur for varmepumpen på 20 C. Varmepumpen kører med et højtryk på 115 bar, og kompressoren forventes at have en isentropvirkningsgrad på ca. 65%. Under disse konditioner er varmepumpens COP 3,8, hvilket betyder, at varmeydelsen er 3,8 gange højere end den elektriske effekt, der tilføres. Denne virkningsgrad ligger langt over, hvad der er opnåeligt for konventionelle kompressionsvarmepumper, hvor COP ligger mellem 2,5-3. Økonomi i varmepumper Varmepumper giver anledning til store besparelser, men også ekstra omkostninger. Endvidere er der stor afhængighed af eksterne faktorer som afgifter, aftaler om el-afregning og elog gaspriser, men også interne faktorer spiller en stor rolle såsom antal driftstimer, driftsprofil, el-virkningsgrad osv. Det er således i høj grad dynamiske markedsparametre, som er bestemmende for økonomien i anvendelsen af varmepumper DCKV. Imidlertid er der alligevel gennemført en analyse af besparelsesmulighederne. Besparelserne udgøres af nedenstående poster, hvoraf posterne c) og d) afhænger af anlæggets størrelse og udførelse, og er således ikke opnåelige for alle værker. Driftsbesparelser ved anvendelse af varmepumpe: a) Mindre naturgasforbrug b) Færre driftstimer på gasmotoren og dermed færre serviceomkostninger c) CO 2 kvotebesparelse (hvis anlægget er omfattet af kvoteordningen) d) Mulig indmelding på reservekraftmarkedet (for anlæg med mere end en motor). En femte indtjeningsmulighed er, at gasselskaberne nu begynder at betale for energibesparelser (for at opfylde CO 2 -forpligtigelser). Således vil den gasbesparelse, varmepumpen giver, kunne omsættes til et beløb ved indgåelse af en aftale med et gasselskab. Der dog endnu ikke erfaringer med dette koncept. Ved samdrift af varmepumpe og gasmotoranlæg udgør varmepumpens el-forbrug (eller mekaniske effektforbrug) en tabt indtjeningsmulighed for værket. Herudover er der lovpligtigt 1 års serviceeftersyn på varmepumpen, som dog er en beskeden udgift i forhold til de øvrige poster. Driftsomkostninger ved anvendelse af varmepumpe: e) Tabt indtægt ved el-salg

5 /7 f) Årligt serviceeftersyn på varmepumpen. Dette projekt har primært fokuseret på varmepumper, der kapacitetsmæssigt er tilpasset gasmotorer på 4 MWe svarende til en varmeydelse for varmepumpen på ca. 1,3 MW. Der er i projektet opstillet en beregningsmodel af den økonomiske besparelse ved anvendelse af mekaniske varmepumper. Forudsætningerne er listet nedenfor: El-pris (spot): 30 øre/ kwh Gaspris: 2,45 kr./ Nm3 Samlede afgifter på gas: 2,24 kr./ Nm3 (energiafgift, CO 2 -afgift og distribution) Kvotepris: 150 kr./ tons CO 2 COP for varmepumpe: 3,8 El-virkningsgrad for gasmotor: 41% Total virkningsgrad m/u VP: 91,3%/ 101,5% Antal årlige driftstimer: 5000 timer Beregningen er både gennemført for en varmepumpe, drevet af el-motorer (der skal betales energiafgift af strømmen), og for en varmepumpe, der er drevet direkte af gasmotoren gennem en kobling. Resultaterne for beregningen ses nedenfor. Tabel 1: Beregning af økonomien ved anvendelse af en varmepumpe på en 4 MW e gasmotor. DCKV Reference (4 MW el) Gasmotor Anlæg med varmepumpe Anlæg med varmepumpe u. VP Kompression COP 3,8 Kompression COP 3,8 Eleffekt MW 4,00 direkte drevet 3,64 el 4,00 Indfyret MW 9,75 9,75 9,75 Varmeeffekt MW 4,90 6,26 6,26 Totalvirkn. grad % 91,28 101,5 101,5 Driftstimer h/år ,5 3915,5 N-gaspris kr/nm3 2,450 2,450 2,450 N-gasafgift kr/nm3 2,24 2,24 2,24 Køb: El-pris + afgift (75 øre) kr/kwh 1,05 1,05 1,05 Gasforbrug Nm3/år Varmeproduktion MWh/år Elproduktion MWh/år Gas til el kr/år Gas til varme kr/år Gas i alt kr/år El-køb kr/år Motorservice kr/mwh-el 40, Motorservice i alt kr/år Samlet driftsomkostning kr/år Salgspris for el kr/mwh 300, Nettoudgift v. eltab kr/år Pris CO2-kvote kr/ tons Indtægt CO2-kvote kr./ år Besparelse kr/år % 9% Tabellen oven for viser 3 kolonner med beregnede værdier. Den første af disse er data for en gasmotor uden varmepumpe, mens 2. og 3. kolonne er data for en gasmotor med mekanisk varmepumpe, hhv. direkte drevet og elektrisk drevet. Beregningen viser først og fremmest, at varmeproduktionen er bibeholdt ( MWh/år) for alle 3 scenarier. Driftstimerne på gasmotoren er imidlertid reduceret for systemerne med varmepumpe (5000 timer reduceres til 3915 timer), da varmepumpen nu står for en del af varmeproduktionen, og derfor er gasforbruget reduceret fra ca. 4.4 til ca. 3.5 mio. Nm3. Samtidig er totalvirkningsgraden for værket væsentligt forøget. Pga. af den reducerede køretid af gasmotoren er el-produktionen fra værket endvidere reduceret. Denne reduktion for-

6 /7 øges, hvis varmepumpen endvidere er drevet af gasmotoren (den mekaniske effekt tages fra el-produktionen). I tilfældet hvor den eldrevne varmepumpe anvendes, fås ikke dette ekstra tab af el-produktion, men til gengæld skal den elektricitet, der anvendes til driften af varmepumpen, købes på nettet og vil være belagt med energiafgift. Denne forskel mellem de 2 varmepumpesystemer betyder - meget firkantet - at det ikke er rentabelt at anvende el-drevne varmepumper inden for DCKV energiafgiften på el er simpelthen for høj sammenlignet med energiafgiften på gas. Dette betyder, at varmepumper skal kobles direkte på gasmotoren. Konklusionen på beregningen er, at der ligger et potentiale for direkte drevne varmepumper i forbindelse med DCKV med en økonomisk besparelse på ca. 1.5 mio. kr. årligt. Heraf kommer ca kr. ved besparelse på serviceomkostningerne på gasmotoren, kr. fra gevinsten i forbindelse med CO 2 -kvoter og resten fra besparelsen på gaskøb. Denne besparelse vil give en tilbagebetalingstid på 3-4 år for et decentralt kraftvarmeværk, og det må jo siges at være yderst rentabelt. Herudover vil der kunne komme ekstra økonomisk gevinst, hvis varmepumpen anvendes til indmeldelse på op-/nedregulermarkedet, og hvis gasselskabernes betaling for CO 2 -besparelser anvendes. Den sidste del vil være et engangsbeløb på omkring kr., der udbetales året efter idriftsættelsen. Følsomhedsanalyse: Beregningen er selvfølgelig baseret på en række forudsætninger, hvor de forskellige indgående parametre kan variere. Der er en række eksterne parametre, som vil have betydning for besparelsen ved anvendelse af varmepumpen (direkte drevet). En analyse af følsomheden giver følgende resultater. 10% reduktion af gasprisen bevirker, at besparelsen reduceres med 16%. 20% forhøjelse af el-prisen (spot) bevirker, at besparelsen reduceres med 23%, men i dette tilfælde vil CO 2 -kvoterne sandsynligvis udligne en del af differencen, da prisen på CO 2 -kvoter også vil stige når el-prisen stiger. Endvidere er besparelsen proportional med driftstimerne for varmepumpen. Interessen for varmepumper og lovgivningen Der er i løbet af projektet gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor nogle få spørgsmål blev stillet til 65 værker. Denne spørgeskemaundersøgelse er siden blevet udbygget af en mere omfangsrig undersøgelse, foretaget gennem et phd-projekt ved AAU. De 65 adspurgte værker har alle installerede gasmotorer med el-effekter over 3000 kw og omfatter 12 industrielle værker og 53 DCKV. Spørgeskemaet gav en række informationer omkring varmepumper, og de gevinster de kunne have for det kv-værk. Af de adspurgte responderede 76% på spørgeskemaet, og 71% af disse viste stor interesse for varmepumperne og ville gerne have mere information. En gennemgående tendens var, at viden omkring varmepumper ikke generelt er til stede hos værkerne, hvorfor beslutninger omkring anvendelse af denne teknologi vanskeliggøres. Endvidere viste undersøgelsen også, at værkerne er meget interesserede (ca. 50%) i at gennemføre demonstrationsprojekter, hvor den nye varmepumpeteknologi udstilles og undersøges i en reel installation. Det er blandt andet resultaterne af denne undersøgelse, der nu betyder, at nærværende projekt forsøges videreført i et demonstrationsprojekt med støtte fra energinet.dk. En anden barriere for anvendelse af varmepumper er en svært gennemskuelig og til tider også ulogisk lovgivning på området for DCKV. For el-drevne kompressionsvarmepumper vil det være nødvendigt at købe elektriciteten på nettet (spot). Principielt kan man sige, at

7 /7 værket jo selv producerer elektriciteten, men alligevel skal der betales afgifter for den købte el. Ved anvendelse af varmen til rumopvarmning skal der betales energiafgift, CO 2 -afgift, PSO-afgift, distributionsafgift og nettariffer. Det viser sig hurtigt, at afgifterne på den købte el i forbindelse med rumopvarmning er så høj, at det ikke kan svare sig at drive varmepumpen elektrisk, og derfor vil varmepumpen blive drevet direkte af gasmotoren, hvilket alt andet lige er en dyrere løsning. Regnestykket er forsøgt forklaret nedenfor. Energi- og CO 2 -afgifter på elektricitet er sammenlagt 62,6 øre/ kwh el. Sammenlignet er energi- og CO 2 -afgifterne på gas 20,3 øre/ kwh. Pr. kwh gasforbrug (beregnet ved nedre brændværdi) fås ca. 0,35 kwh el og 0,57 kwh varme (en total virkningsgrad på 92%). Hvis afgiften fordeles mellem både varme og el, fremgår det, at de samlede afgifter på el ligger nede omkring 22 øre. Det er netop denne afgiftsforskel, der gør, at det kan betale sig at koble varmepumpen direkte på gasmotoren. At lovgivningen skal gå hen og blive en barriere for anvendelsen af varmepumperne i DCKV er meget ærgerligt, da denne anvendelse ville kunne give en socioøkonomisk gevinst på ca. 1 mia. kr. om året og en miljømæssigt gevinst på 1 mio. tons CO 2 årligt svarende til 2% af Danmarks totale CO 2 -emission. Det var netop disse samfundsøkonomiske perspektiver, der lå til grund for de ændringer af miljø- og energiafgiftslovene, L81, som Folketinget vedtog den 16. december Afgiftsændringen skal bidrage til at løse det problem, at elproduktionen i perioder overstiger den indenlandske efterspørgsel. Imidlertid har L81 ikke den ønskede effekt for varmepumperne, da afgiftslempelsen gennem en maksimal tilladelig afgift ligger på varmen og ikke på el. Endvidere gælder lovgivningen kun, når gasmotorerne ikke kører. Projektgruppen har gennem hele forløbet påvirket beslutningsprocessen politisk og undersøger muligheder for tilkobling og styring af varmepumpen således, at investeringen i ny varmepumpeteknologi kan blive mest rentabel. Dette arbejde vil også blive fortsat i et nyt demonstrationsprojekt. Konklusioner Resultatet af det gennemførte projekt viser, at der er store økonomiske og miljømæssige besparelser at hente ved anvendelse af varmepumper i DCKV. Den økonomiske besparelse ligger på ca. 1,5 mio. kr. årligt og vil give en tilbagebetalingstid på ca. 3-4 år. Imidlertid er der for denne besparelse forudsat, at varmepumpen kobles på gasmotoren direkte, da afgifterne på el ellers ødelægger hele økonomien. Endvidere har projektet vist, at det er muligt at anvende den nye CO 2 -teknologi i højtemperaturvarmepumper, hvor COP-værdier på omkring 3,8 er opnåelige. Der er bygget et prototypeanlæg, og måleresultater for dette anlæg vil blive formidlet gennem den næste artikel i det næste nummer af KV-nyt. Resultaterne af dette F&U-projekt er så lovende, at et demonstrationsprojekt vil blive ansøgt under energinet.dk med henblik på at videreføre og demonstrere forskningsresultaterne fra EFP-projektet. Demonstrationsprojektet skal vise, at CO 2 -baserede varmepumper kan forbedre økonomien for decentrale kraftvarmeværker væsentligt og samtidig forøge fleksibiliteten på energimarkedet mellem el og varme, således at de samfundsmæssige tab kan minimeres, og udbygningen af VE forøges til ca. 40%. Den nye varmepumpeteknologi sammen med nye integrations- og styringsprincipper skal afprøves i projektet. Deltagere i projektet vil være Teknologisk Institut, Ålborg Universitet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Advansor (udførende anlægsbygger), Dansk Fjernvarme og Energi- og miljødata samt en række anlægsværter.

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

MINISKALA-VARMEPUMPE MED CO 2 SOM KØLE- MIDDEL TIL DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER

MINISKALA-VARMEPUMPE MED CO 2 SOM KØLE- MIDDEL TIL DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER MINISKALA-VARMEPUMPE MED CO 2 SOM KØLE- MIDDEL TIL DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Slutrapport EFP 2003 j.nr.: 1373/03-0007 September 2006 Kim G. Christensen, Teknologisk Institut Liviu Constantin Patru, Teknologisk

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1 Naturgassens afløser Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 211 Niels From 1 EnergyPRO-beregningerpå 4 værker Vildbjerg Tekniske Værker Rye Kraftvarmeværk

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar 2017 v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Fjernvarme Horsens i dag Holdninger Billig, effektiv og sikker varmeforsyning

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Energisystemer til Kraftvarmeanlæg. Århus 21. april 2008 Torben M. Hansen og Kim G. Christensen

Energisystemer til Kraftvarmeanlæg. Århus 21. april 2008 Torben M. Hansen og Kim G. Christensen Energisystemer til Kraftvarmeanlæg Århus 21. april 2008 Torben M. Hansen og Kim G. Christensen Agenda Om Advansor Om CO2 varmepumper Implementeringsmuligheder i fht. gasmotor og turbineanlæg Røggas Net-installeret

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015 Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Energisystemer til Kraftvarmeanlæg. Århus 21. april 2008 Torben M. Hansen og Kim G. Christensen

Energisystemer til Kraftvarmeanlæg. Århus 21. april 2008 Torben M. Hansen og Kim G. Christensen Energisystemer til Kraftvarmeanlæg Århus 21. april 2008 Torben M. Hansen og Kim G. Christensen ADVANSOR s produkter compheat: Varme- og Kraftvarme-produktion Produkter skræddersyede til varme- og kraftvarmeanlæg.

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser

Læs mere

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Integrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser

Integrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser Integrerede Anlægskoncepter ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser Overblik Anlægsejernes motivation Handlemuligheder Kipprisens følsomhed overfor gaspris og

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Innovative Energy Systems IESenergy anvender velkendte energisystemer på en ny og innovativ måde på at nedbringe energiforbruget til produktion

Læs mere

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Frederikshavn Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet November 2014 Han Herred Dronninglund Thisted Nykøbing Mors Bjerringbro Ans Gl. Rye Skjern Lading-Fajstrup Brædstrup

Læs mere

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet Store eldrevne varmepumper ny teknologi, nye afgifter, nye tider Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet 17. APRIL 2013 50% 45% Decentral kraftvarme giver efter for vind Samlet decentral produktion 46%

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering

Læs mere

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Frederikshavn Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet November 2014 Han Herred Dronninglund Thisted Nykøbing Mors Bjerringbro Ans Gl. Rye Skjern Lading-Fajstrup Brædstrup

Læs mere

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og

Læs mere

Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning

Baggrundsnotat: - Grøn omstilling i den individuelle opvarmning Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Projekt nr. 2012-06 Titel: Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Udført af: Lading-Fajstrup varmeforsyningsselskab A.m.b.A Halicon Aps Aaen Rådgivende Ingeniører A/S Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Indlæg på Dansk Fjernvarmes kursus Vindvenlige varmepumper til fjernvarme og køling d. 9/3

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere