KOMMUNE- SOCIALIS- MEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNE- SOCIALIS- MEN"

Transkript

1 38 ARBEJDERHISTORIE NR KOMMUNE- SOCIALIS- MEN Et studie i kommunale velfærdspionerer af Søren Kolstrup perioden 1900 til 1920 indtog en række danske købstæder rollen som velfærdspionerer. Dette gælder især byer, hvor arbejderbevægelsen og dens parti, Socialdemokratiet, havde politisk styrke til at sætte sit præg på udviklingen. Jeg vil her med udgangspunkt i en indleveret afhandling om "Velfærdsstatens rødder - fra kommunesocialisme til folkepension" illustrere, at der i begyndelsen af århundredet gennemførtes reformer af en sådan tyngde, at de fortjener en særlig benævnelse - nemlig kommunesocialismen. 1 Denne betragtning fører frem til to hermed forbundne problemstillinger: Hvilken rolle spillede kommunerne i mellemkrigstiden? Hvilke metodiske overvejelser giver de fremførte betragtninger anledning til? Men først kommunesocialismens tidsalder og rimeligheden i at operere med en sådan epoke. I begyndelsen af århundredet igangsatte en række socialdemokratisk prægede kommuner gennemgribende reformer inden for skoleforhold, sundhedsvæsen, socialforsorg og boligområdet. Artiklen fremhæver, at den nedslidte byskole for børn med træsko blev erstattet af nye monumentale bygninger med plads til alle byens børn, og det skrantende fattighospital blev afløst af et moderne sygehus, der tiltrak alle byens borgere. Også kommunale boliger kom på den politiske dagsorden. Socialpolitikken antog en ny stødretning, hvor ret og pligt efterhånden erstattede skøn og almisse. De gamle og humanismens ånd "Humanismens ånd er kommet til Århus ", udtalte socialdemokraten Peter Sabroe ved indvielsen af De gamles Hjem den 7. november Journalisten og afholdsmanden Lars Larsen- Ledet udbyggede synspunktet i Demokraten: "...da jeg i går eftermiddags for første gang stod ansigt til ansigt med "De gamles Hjem ", måtte jeg indrømme... at Århus i én henseende i omsorgen for de gamle er mere end et hestehoved forud for andre europæiske storstæder, jeg har set...de triste solfattige rum, hvor man knapt kan ånde, når man kommer udefra, er bleven afløst af lyse, luftige værelser med elektriske lamper, varmeapparater og ventilation. Der er endvidere spisestuer med solide, stilfulde møbler...værksteder for dem, der vil dyrke husflid, W.C., baderum. 2 Tre år tidligere havde Københavns Kommune indviet et splinternyt alderdomshjem, der stod som et vartegn om nye tider. De gamle skulle ikke opmagasineres, men tildeles fysiske rammer, der kunne fremme deres livsfylde. Husfællerne, som beboerne dengang kaldtes, kom

2 KOMMUNESOCIALISMEN 39 til at færdes i omgivelser, som angav en standard, der rakte udover de ubemidledes vante kår. Her fandt man et haveanlæg med træer og buske, liggehaller, spadseregang, skyggefulde lysthuse og overdækkede pavilloner imod regn, der samledes om et springvand i anlæggets midte, samt funktionsopdelte rum med planter, billeder på væggene, kurvemøbler, toiletrum med porcelænsvaske ved hver afdeling og cirkulerende varmt vand til opvarmning af hjemmet. Efterhånden blev det almindeligt at afholde koncerter, aftenunderholdning og invitere til musik og sang. 3 Også i mindre provinsbyer kan man iagttage en bevægelse bort fra den liberalistiske socialhjælpsstat med nødtørftig hjælp til de trængende, som vedtaget i 1891, og frem mod en situation, hvor de offentlige institutioner gjorde brug af tidens mest avancerede faciliteter. I Nakskov, hvor Socialdemokratiet efter kommunalvalget i 1913 havde fået absolut flertal, skrev partiets lokale leder Sophus Bresemann i Lolland-Falsters Social-Demokrat februar 1916: "...gamle udslidte mennesker har et uomtvisteligt krav på at få alle livsfornødenheder, ikke som nådegave, men som ret". 4 Bresemanns programerklæring blev på en række centrale felter ført ud i livet. De gamle fik ret til at vælge egen læge som andre borgere, kontanthjælpen til de gamle blev sat i vejret, inspektøren for alderdomsforsorgen fik instruktion om, at han skulle hjælpe hver enkelt til rette med at søge forhøjelse, når der opstod behov. Det offentlige skulle pålægges pligt til at levere den ydelse, som Bresemann mente de gamle havde ret til. I 1916 blev der anskaffet klaver til alderdomshjemmet - mod Højres vilje - så de gamle kunne få sig en svingom. "Selv de 90-årige konstaterer, at de kan svinge sig endnu", skrev Bresemann kry i De fremdragne eksempler illustrerer, at der efter århundredskiftet fandt et nybrud sted inden for den sociale lovgivning. Social hjælp blev i en række bysamfund tildelt med en mere rund hånd, og den ydmygende trangsbedømmelse blev i højere grad erstattet af et retsprincip - forstået som en ny sædvaneret til afløsning af tilfældighed og skøn. Også hvad angår skole- og sundhedspolitik kan der iagttages et sporskifte, især i byer hvor Socialdemokratiet havde politisk styrke til at gennemføre dele af deres program. Skolen og kommunen En vederlagsfri skole, hvortil børn fra alle samfundsklasser har adgang, er et indgroet element i den danske samfundsudvikling. En simpel historisk forklaring vil hæfte sig ved, at denne tradition kan føres tilbage til skoleloven af 1814 og det folkelige gennembrud omkring århundredskiftet. I forlængelse af denne betragtning tildeles bondebevægelsen og grundtvigianismen ofte æren for at have sikret en frisindet lovgivning præget af forskellige skoleformer. Skoleloven af 1903, senere skoleloven af 1937 og i mindre omfang 1958-loven angav flere forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på. Det lokale selvstyre fik stor indflydelse på skolen. Der var undervisningspligt, ikke skolepligt. Denne kontinuitetsbetragtning fordrer efter min bedømmelse et modspil, især hvis man hæfter sig ved byskolens udvikling. Her skal argumenteres for, at byskolen har været underkastet et yderst brudt forløb. I 1800-tallet kom skolesystemet i stigende omfang til at bære præg af klassesamfundets markante delinger mellem høj og lav. I tiden efter 1850 skød friskoler frem på landet, og i byerne vandt betalingsskolen indpas. Sidsnævnte kunne enten antage form af private skoler eller offentlige skoler for udvidet undervisning. Her blev børn af embedsmænd og det nye industri- og handelsborgerskab undervist. I de danske købstæder fandtes altså ikke nogen fælles skole hverken før eller efter Den offentlige skole i byerne blev udsultet og kunne på ingen måde hamle op med betalingsskolens faglige standard. I de kommunale skoler gik man i træsko og modtog en yderst begrænset undervisning, i de fine betalingsskoler gik man i læderfodtøj og modtog udvidet undervisning. At den

3 40 ARBEJDERHISTORIE NR offentlige, vederlagsfrie skole skulle blive det gængse mødested var ingenlunde givet. Hvorfor skulle borgerskabet sende deres børn i den offentlige grundskole med høje klassekvotienter og en begrænset læseplan, som betød et svagt udgangspunkt for at bestå optagelsesprøven til mellemskolen - den hellige indgang til eksamensskolen? Alt pegede i retning af et stærkt klassedelt skolesystem - også for grundskolens vedkommende. 6 Trods disse perspektiver blev den offentlige grundskole efterhånden en sikker vinder og dermed et socialt integrationspunkt for børn fra vidt forskellige samfundslag. Fundamentet til den fælles, vederlagsfrie skole i byerne blev skabt gennem en række tovtrækkerier og sværdslag i de danske bysamfund mellem 1905 og Her stod løst sammensatte borgerlister, der undertiden udkrystalliserede sig som Højre og Venstre, over for den fremstormende socialdemokratiske arbejderbevægelse. De afgørende reformer blev vundet i perioden 1900 til 1920, enkelte steder strakte kampen sig frem til midten af 1920'erne. I Odense endnu længere! Kampen for universalisme var det ene sigtepunkt for reformen af det lokale skolevæsen. Gennem afskaffelse af skolepenge, indførelse af heldagsundervisning (hvilket indebar at alle børn skulle møde kl. 8.), oprettelse af nye fag og indvielse af rummelige skolebygninger ønskede Socialdemokratiske - nogle steder i alliance med socialliberale kræfter - at gøre den offentlige skole til et fælles udgangspunkt for alle borgere. Hertil kom et mere klassespecifikt mål. Skolen blev i en række tilfælde anvendt som redskab til fremme af arbejderbørnenes levevilkår gennem indførelse af nye fag og sunde, socialt berigende fritidsaktiviteter. Denne reformproces var mere tydelig i nogle byer end andre. Nakskov er et perfekt eksempel på en købstad, hvor Socialdemokratiet på et tidligt tidspunkt gjorde den offentlige skole til en attraktiv løsning for også borgerskabets børn takket være indholdsmæssige reformer og et storstilet byggeprogram i årene efter Man etablerede nye små forskoler i byens udkant, omkranset af skolehaver, hvor småfolket kunne blive i eget miljø, medens en hovedskole i byens midte opsamlede de ældste elever fra byens udkant og alle elever fra den indre by. Hertil kom nye gymnastiksale, folkebadeanstalt, indførelse af fag som skolekøkken, syskole, svømmeundervisning, sløjd og sprog. Der blev ikke sparet. Altsammen vederlagsfrit. 7 I en by som Horsens var reformprocessen derimod mere langtrukken. Først i 1926 påbegyndte man her afskaffelse af skolepenge i den offentlige eksamensskole og den hertil knyttede underafdeling. 8 Selv om de enkelte byer fremviser ret forskellige reformtempi, mener jeg dog, der kan argumenteres for, at byer med et stærkt socialdemokratisk islæt optrådte som pionerer. Opskriften var nogenlunde enslydende: De private skoler blev marginal i seret, den offentlige betalingsskole afskaffet og den kommunale skole ændret til hele byens skole. Til en fælles institution. Forløbet kan yderligere tydeliggøres med udgangspunkt i Københavns historie. Kampen for den fælles skole forløb i tre tempi. I 1908 indførte man samme undervisningsplan for såvel betalings- som friskole og udhulede dermed grundlaget for kroneskolerne, der var det populære navn for den københavnske betalingsskole var ligeledes året, hvor man gennemførte kommunal mellemskole, der tilbød gratis undervisning og skolemateriale. 9 Skellet mellem friskole og offentlig betalingsskole bestod fortsat, men de to skoleformer havde fået samme indhold og undervisningslængde. Den nedarvede skolestruktur begyndte at krakelere. Der var dog stadig konservative kredse, som med næb og klør forsvarede de gamle kroneskoler. Hertil kom en række private skoler, hvor skoleafgiften spændte fra 3,50 og helt op til 18 kr. om måneden. 10 Først efter en uforsonlig kamp mellem de borgerlige og Socialdemokratiet blev kroneskolerne afskaffet og delingen efter stand bragt til ophør. Fra 1. april 1915 omdannedes alle kommunens skoler til vederlagsfrie institutioner. Som andre steder i landet fremførte Socialdemokratiet, at indførelse af en fælles skole

4 KOMMUNESOCIALISMEN 41 ville give børn fra forskellige sociale kår mulighed for at berige hinanden og føre til en højnelse af skolen som helhed. 11 I 1917 stod det foreløbig sidste slag i kampen for en fælles skole med lige adgang for alle. Straks efter Socialdemokratiets kanonsejr ved kommunalvalget i 1917, tilkendegav partiet, at man ville fjerne kommunens tilskud til de private latin- og realskoler. Socialdemokratiet betragtede den højere eksamensskole som en skole for overklassens børn, der snarest burde indlemmes i et offentligt skolevæsen uden skoleafgifter. Resultatet blev, at kommunen overtog de fleste eksamensskoler, staten en mindre del. Den socialdemokratiske foregangskommune måtte imidlertid gå på kompromis. Med loven af 20. marts 1918 vedtog Rigsdagen, at der skulle indføres en skoleafgift for bedrestillede folks børn opkrævet med et stigende beløb ved stigende indtægt. Socialdemokratiet i København præciserede imidlertid, at partiet fortsat ville arbejde for skoleafgiftens totale fjernelse for at undgå social diskriminering. 12 Den kommunale friskole, der i begyndelsen af århundredet havde karakter af en ren fattigskole, blev således skridt for skridt forvandlet til en fælles skole, medens den offentlige betalingsskole blev afskaffet og de private skoler trængt i defensiven. Når rig som fattig henvises til samme skole, vil skolen blive så god, som de rige ønsker det, lød den socialdemokratiske filosofi. Denne strategi blev i vidt omfang ført ud i livet - mere nogle steder end andre. De socialdemokratiske prægede byer gik foran. Det fælles sygehus Fortællingen om den fælles skole har sine paralleller til historien om det fælles sygehus. Også det offentlige sygehus kan anskues som et resultat af en langsigtet historisk trend med rødder tilbage i enevældens historie. En sådan tolkning overser imidlertid, at byens sygehus blev underkastet et radikalt funktionsskifte i årene efter århundredskiftet. Provinsens skrantende sygehus (måske med Århus som en betydelig undtagelse) blev afløst af nye hospitalsbygninger, der rummede plads til folk på fattighjælp, sygekassens medlemmer og de velbjærgede. Det skelsættende bestod altså ikke i et offentligt hospital et sådant havde man haft langt tilbage i tiden. Derimod fungerede de nye hospitalsbygninger, der gjorde brug af lægevidenskabens nyeste landvindinger inden for bl.a. kirurgi, til gavn for hele befolkningen, alt medens de private klinikker og katolske hospitaler blev trængt i baggrunden. Høj som lav søgte nu det offentlige hospital. Der var ikke tale om vederlagsfrie sundhedsydelser for alle borgere, men en offentlig ydelse finansieret gennem såvel offentlige midler som patientbetaling: De velbjærgede over sygekassegrænsen betalte af egen lomme, medens den store gruppe af såkaldt ubemidlede - d.v.s. arbejderklassen og dermed ligestillede i stigende omfang fik finansieret et sygehusophold af sygekassen, der hvilede på medlemsfinansiering og offentlige tilskud. I København, hvis befolkning var begunstiget af ekstremt lave takster (60 øre for sygekassepatienter, det dobbelte for selvbetalende), nærmede man sig i virkeligheden en realisering af Socialdemokratiets gamle krav fra 1880'erne om en total offentlig finansiering af udgifterne til sundhedspleje. Patientbetalingen udgjorde i hovedstaden en vigende andel af de samlede udgifter. 13 Den skitserede proces kan illustreres med udgangspunkt i Horsens. Omkring århundredskiftet var byen medejer af et gammelt sygehus med plads til 24 senge - 24! - der blev drevet af byen i samarbejde med Vejle og Skanderborg amt. Hospitalet fungerede som opmagasineringssted for skrøbelige fattiglemmer med enkelte plejepladser til "den dannede middelklasse". Af et indlæg i Horsens Social-Demokrat i 1902 fremgik, at byens sygehus var alt for lille og arnested for et righoldigt lager af raceægte baciller, der let afstedkom difteritis og anden sygdom. 14 Indlægget skulle formodentlig gøde jorden for et nyt hospital. Vendepunktet indtraf i sommeren 1908, hvor man indviede byens nye sygehus. Efter lange og seje politiske tovtrækkerier siden slutningen af 1800-tallet var det lykkedes at forvandle fattighospitalet til et moderne sygehus beregnet til omkring 100 patienter med afdelinger for

5 42 ARBEJDERHISTORIE NR Hos skoletandlægen Danmarks første kommunale skoletandklinik blev oprettet i Esbjerg i (Esbjerg by historisk arkiv) medicin, kirurgi, røntgenundersøgelser, epidemiske sygdomme og tuberkulose. Fattiglemmernes gamle hospital var blevet udskiftet med nye bygninger, der gav plads for en bred vifte af patienter og professionelle behandlere. Sygeplejersker, overlæger, reservelæger og kandidater havde erstattet vågekoner og en tilsynsførende læge. 15 Forebyggende sundhedspleje Tesen om de fælles institutioners fremmarch og universalismens udbredelse i dele af bykulturen ved århundredets begyndelse kan yderligere underbygges ved at belyse den forebyggende sundhedsplejes opståen og udvikling. Skolelægens og skoletandlægens ydelser var normalt for alle og vederlagsfri. Den første permanente skoletandlæge indførtes i Esbjerg 1907, efter at Socialdemokratiet to år tidligere havde erobret byrådsflertallet som det første sted i landet. De borgerlige tog afstand fra den nye klinik og betonede i stedet familiens ansvar for børnenes handlinger, ikke mindst når disse frit væk fik lov til at slikke og ryge tobak. Socialdemokratiets førstemand J.P. Sundbo argumenterede derimod uden forbehold for en offentlig tandpleje, der udnyttede sundhedsvidenskabens landvindinger til alles bedste. At udbrede oplysning og kaste lys ind over uvidenhedens mørke var et anliggende for fællesskabet, hvis det stod til Sundbo og hans folk. 16 I de fleste byer agiterede Socialdemokratiet for den vederlagsfrie behandling såvel for rig som fattig for at hindre social diskrimination - ganske som i spørgsmålet om skolegang og skolemateriale. Retten til at beholde sine tænder tilkom alle borgere - også arbejderklassens børn - ifølge Sophus Bresemann i Nakskov. Han ville social lighed og måtte derfor agitere for lige og gratis adgang til tandlægestolen. Der kunne dog være undtagelser fra denne linje som i Århus, hvor partiet accepterede opkrævning af en mindre afgift. 17

6 KOMMUNESOCIALISMEN 43 En parallel argumentation kan genfindes i skolelægespørgsmålet, hvor hygiejnebevægelse og fremsynede læger ofte i alliance med Socialdemokratiet pegede på en forebyggende indsats til gavn for alle borgere. (I Århus var Socialdemokratiet dog inaktiv på dette felt) Skulle systemet være effektivt måtte det være vederlagsfrit. I de fleste byer havde skolelægen dog udelukkende en kontrollerende funktion, der skulle hindre udbredelse af epidemier. Men i enkelte tilfælde som i Nakskov blev skolelægen en institution, der fik bemyndigelse til at gribe forebyggende ind over for børnefamilierne. Her var skolelægen heltidsansat, og der blev oprettet en klinik, hvor læge og sygeplejerske forestod undersøgelse og behandling i samarbejde med forældrene. Børn, der kom fra familier ramt af tuberkulose, blev underkastet løbende kontrol. I 1922 indviede kommunen friluftsskolen Urnegaard beliggende ved vandet på nordkysten af Lolland, hvor blege, magre og kirtelsvage børn fik adgang til undervisning i frisk luft under observation af skolelægen. 18 Også skolebespisning må ses som led i en forebyggende indsats, hvor de socialdemokratisk prægede kommuner insisterede på kommunalisering. I dette tilfælde var det dog kun enkelte steder universalismen introduceredes. De fleste steder fastholdt man en trangsgrænse mellem børn af bemidlede og velbjærgede, men i Nakskov, Helsingør og til dels i Esbjerg blev det universalistiske princip ført frem i tiden før I 1918 argumenterede Nakskovs socialdemokratiske opinionsdannere således for, at skolernes grødbespisning burde omfatte ethvert skolebarn - i modsat fald frygtede man, at der ville opstå drilleri og kiv mellem børn fra forskellige sociale lag. Fra borgerligt hold talte man derimod om familiernes ret til selv at bestemme over børnenes ernæring og dermed retten til at blive fritaget for den offentlige grød. Socialdemokratiet gik af med sejren. 19 Skolebespisningens historie afspejler bevægelsen fra begrænset filantropisk hjælp til en mere omfattende kommunal indsats for skatteborgernes penge, men stadig med bevarelse af en trangsgrænse. Det er dog bemærkelsesværdigt, at enkelte byer eksperimenterede med det universalistiske princip længe før loven af 1948, der åbnede for skolebespisning til alle børn uanset forældrenes kår. 20 Boligen Socialdemokratierne søgte også at overskride den skarpe demarkationslinje mellem reproduktion og produktion, mellem offentlig og privat drift. Kampen for kommunale boliger er udtryk for en sådan grænseoverskridende indsats, hvor partiet arbejdede for en bolig til alle i de større bysamfund. I denne sag gik man direkte til angreb på privatkapitalens eneret til at investere i byggeri. De borgerlige var afvisende og med langt større konsekvens end når talen faldt på reformer inden for skole, sundhed og ældreforsorg. I mange byer opgav arbejderpartiet at agitere for kommunale boliger, modstanden var for voldsom, men i byer som Esbjerg, Nakskov og ikke mindst København kan man spore en indsats for kollektive boliger længe før boligkrisen i København blev på dette felt en foregangskommune. Fra slutningen af 1890'erne fremsatte partiet gang på gang forslag om kommunale boliger i hovedstaden, men uden større held. Både Højre og de liberale vendte sig imod projekter, der kunne bebyrde det kommunale budget og påføre de private ublu konkurrence. Også de socialliberale, der gled over i Det radikale Venstre, nærede stor betænkelighed ved offentlige boliger, men det unge parti var ikke afvisende over for støtte til byggeselskaber, ligesom det åbnede en dør på klem for begrænsede eksperimenter med kommunalt byggeri. 21 Resultat: Ved Valby Gasværk oprettede Københavns Kommune endelig i 1908 tre boligblokke, der fremtrådte som mønstereksempel på lejlighedsbyggeri efter datidens målestok. Det var dog først i efteråret 1916, at Borgerrepræsentationen under indtryk af boligkrisen med et snævert flertal traf beslutning om igangsættelse af et omfattende offentligt byggeri. 22 De kommunale boliger var kommet for at blive. De udgjorde den ene søjle i hovedstadens boligpolitik. Den anden søjle kom til udtryk i samarbejdet mellem først kommune og bygge-

7 44 ARBEJDERHISTORIE NR Arbejdernes Andels Boligforening Ålholmvej, opført (ABA) foreninger, senere mellem kommune og socialt byggeri, der fik adgang til offentlig jord på favorable vilkår. Hermed skabtes et forbillede for andre kommuner som Esbjerg, Århus, Fredericia, Odense m.v. Den kommunale boligstøtte blev her koncentreret om selskaber, hvor de offentlige midler ikke kunne kapitaliseres, men var bundet til forbedring af eksisterende boliger og udvikling af nye. Denne linje blev yderligere udbygget i 1920'erne, hvor Københavns Kommune stillede krav om båndlæggelse af det støttede byggeris prioritetsopsparing, også når det drejede sig om private byggeselskaber. 23 Endnu engang får vi illustreret, at væsentlige dele af kampen for et udvidet socialt sikkerhedsnet startede i en række store og mellemstore byer. Da man i Rigsdagen 1916 til 1922 drøftede og vedtog en række gennemgribende boliglove, blev København anvendt som forbillede. 24 Kommunesocialismen - en relevant overskrift? Den socialdemokratiske reformindsats i perioden 1900 til 1920 har jeg valgt at benævne kommunesocialismens æra. Valget af denne overskrift og den hermed forbundne tolkning kræver en nærmere præcisering: Begrebet kommunesocialisme er i overensstemmelse med de gamle socialdemokraters selvforståelse. De omtalte selv deres reformindsats i de danske industribyer ved århundredets begyndelse som kommunesocialisme, der blev opfattet som den første forpostfægtning frem mod den endelige erobring af statsmagten. Man havde en enkel og ligefrem opfattelse af kapitalismens forsvinden. Gennem erobring af først kommune og siden rigsdag - støttet af den faglige indsats og arbejdet i kooperationen anså man det for muligt skridt for skridt at indføre en nye tids samfundsorden: Socialismen. Kommunesocialismen var et internatio-

8 KOMMUNESOCIALISMEN 45 nalt fænomen. På den internationale kongres i Paris i år 1900 vedtog de delegerede en resolution, der indskærpede betydningen af en kommunalpolitisk indsats. Det var socialisters pligt at arbejde aktivt for kommunalisering af transportmidler, badeanstalter, sygehuse m.v., så disse virksomheder og institutioner kunne fremstå som mønsteranstalter for både de ansatte og for almenheden. Med socialister ved roret skulle kommunen gå i spidsen og fremvise resultater, der i kraft af eksemplets magt kunne styrke den socialistiske bevægelse. 25 Det springende punkt er imidlertid, om byernes reformbevægelse i begyndelsen af århundredet var af en sådan karakter og et sådant omfang, at det er relevant at tale om en særlig epoke? Dernæst. Er det overhovedet rimeligt at anvende begrebet kommunesocialisme, som leder tanken hen på Socialdemokratiet og den internationale arbejderbevægelse som den afgørende dynamo bag reformerne? For at undgå enhver misforståelse. Danmark kan ikke fremvise en mønsterkommune, der fuldt ud realiserede Socialdemokratiets socialpolitiske hovedkrav, men man kan fra århundredets begyndelse registrere en ny stødretning i byernes reformarbejde - hen mod lidt mere lighed. Den liberalistiske socialhjælpsstat blev rullet tilbage. Det offentlige byggeri for skolebørn, syge, gamle, småbørn og boligløse vidner om en ny tendens. Fællesskabet påtog sig et større ansvar. Selv boligpolitikken blev til sidst en integreret del af velfærdspolitikken. I de fleste tilfælde vedrørte det sociale sikkerhedsnet den store gruppe af ubemidlede, der rakte ud over arbejderklassen, men det er bemærkelsesværdigt, at der tillige kan identificeres en tendens til universalisme på enkeltstående områder. Et perspektiv som først for alvor foldede sig ud i efterkrigstidens danske velfærdsstat. At den socialdemokratiske arbejderbevægelse var den afgørende drivkraft bag reformerne står næppe til diskussion. Men det må samtidig pointeres, at partiet ikke stod alene. Kommunesocialismen udfoldede sig i en tid, hvor økonomisk vækst, teknologisk fornyelse og en vældig tro på fremtiden skabte grobund for reformer. Der var grøde i luften. Hygiejnebevægelsen, kvindebevægelsen, lægevidenskaben, de nye tandlæger, lærerne, pædagogerne og arkitekterne var mulige allierede for det unge arbejderparti. Over for min stærke betoning af Socialdemokratiets rolle vil nogle måske anføre en moderniseringsopfattelse, der betoner, at industrialisme, vandringen fra land til by, social forandring og opløsning af de gamle fællesskaber før eller siden fremkaldte behov for politisk forandring. Ud fra denne synsvinkel har arbejderbevægelsen allerhøjest bidraget til at fremskynde en proces, som måtte komme før eller siden. Moderniseringsteorien rummer mange facetter spændende fra en markant deterministisk position, hvor velfærdsstaten ses som et funktionelt svar på et industrialiseret, arbejdsdelt samfund og frem til en mere blød moderniseringstolkning, der åbner for en begrænset aktøranalyse, hvor reformpionerer gav velfærdsstaten en særlig farve gennem f.eks. universalismeperspektivet og betoningen af social hjælp som en rettighed. I min undersøgelse har jeg især søgt at dokumentere Socialdemokratiets initiativtagende og dagsordensættende rolle gennem komparative studier på kommunalt niveau, men samtidig betonet, at historiens store reformaktør selv var barn af en bestemt epoke, som iltede til reformer. Socialdemokratiet optrådte i en specifik historisk situation som den udfarende kraft, men hermed er også understreget den politiske aktørs afhængighed af ydre, gunstige strukturer. Behovet for analyser på flere niveauer Kommunesocialismen fremstår som en påmindelse om, at velfærdsstaten og dens historiske rødder må undersøges på flere niveauer. I den hidtidige forskning har vægten været lagt på det nationale niveau med statsmagten som omdrejningspunkt. Hermed bortrationaliserer man imidlertid det lokale statsapparat, det snævre samspil mellem selvhjælpsorganisationer og deres kommunalisering samt den mulige effekt heraf på landsplan. Opgaven består efter min bedømmelse i en analyse af det civi-

9 46 ARBEJDERHISTORIE NR le netværks niveau, det kommunale og statslige niveau og deres indbyrdes samspil. Men mere end det. Det kommunale niveau rummer i sig selv en selvstændig dynamik, hvor pionerkommunerne havde deres egen hierarkisering. Nogle var først ude med en kollektiv boligpolitik, andre med skolereformer, atter andre med sundhedsarbejde. Den decentrale statsstruktur i begyndelsen af århundredet åbnede for eksperimenter og løsninger - til efterfølgelse i andre kommuner og på landsplan. Jeg ser opgaven som to-leddet. Der er dels behov for undersøgelser på de enkelte niveauer, dels behov for overordnede kausalanalyser, som sætter focus på de tre niveauers indbyrdes påvirkninger af hinanden. Sådanne analyser kan samtidig være med til at pointere, hvordan den enkelte dimension har gennemløbet funktionsændringer. Engang var Københavns kommune en frontløber, der dannede forbillede for staten og andre kommuner, senere blev kommunen i højere grad en implementeringsagent for statsmagten og dens rammelove. Også i denne fase kan der tegnes et hierarki af kommuner, der med forskellig styrke realiserede Rigsdagens love inden for f.eks. bolig- og skolepolitik efter den socialdemokratisk-radikale reformperiode 1936 til I min egen undersøgelse har jeg blot prøvet at sætte focus på enkelte af disse forbindelseslinjer. Et arbejde forestår! Det er min opfattelse, at den her tegnede undersøgelsesmodel også er relevant, efter at reproduktionsforholdene blev gjort mere ensartede gennem en tiltagende statslig finansiering: En proces der startede med alderdomsunderstøttelsesloven af 1922, hvor retsprincippet blev forbundet med maksimaltakster - ikke minimumstakster som Socialdemokratiet ville det. Senere fulgte Steinckes socialreform i 1933, der ligeledes rummede et loft for udbetaling af sociale ydelser og frem til efterkrigstidens højkonjunktur. Det springende punkt er da, om kommunen har taget initiativ til nye velfærdspolitikker i tiden efter 1933, hvor den er blevet aflastet gennem stadig flere statslige initiativer? Jeg har påpeget, at nogle kommuner mere end andre blev statens isbrydere, men man kan også overveje, om jeg overser en vigtig pointe: Måske fik kommunerne netop kræfter til at tage initiativer på helt nye felter i takt med statens stedse stigende indflydelse? Måske gav den øgede statsrefusion i tiden efter 1933 kommunerne mulighed for at markere sig på helt nye felter? Inden for skoleområdet ved vi således, at nogle af egen drift og med egne midler åbnede for eksperimenter under efterkrigstidens højkonjunktur, (f.eks. Erhard Jacobsens Gladsaxe) Betingelserne for sådanne analyser synes at være til stede. Byhistorier kan ofte udgøre rygraden i disse undersøgelser, og stadig flere steder dukker der professionelle historikere op på det lokale kommune- og byarkiv; endelig er de centrale statistiske undersøgelser blevet hyppigere og mere regelmæssige op gennem århundredet. 26 De geografiske variationer må medtænkes i den nationale historie for at tage højde for den sammensatte samfundsformation. Samtidig åbner lokale studier mulighed for righoldige komparative studier, hvor historikeren gennem systematiske iagttagelser kan indkredse de materielle og socio-politiske drivkræfter bag velfærdspolitiske nybrud. Noter 1. En nærmere argumentation for dette synspunkt findes som sagt i min undersøgelse: Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepension, indleveret som Ph.D. afhandling på RUC august Udkommer som bog på SFAH. 2. Demokaten og Herman Albertsen: Københavns kommunes alderdomshjem, i: Staden Københavns gamle april 1918 s Lolland-Falsters Social-Demokrat , Uddrag af Nakskov byråds forhandlinger mødet 9.4., S. Bresemann: Kommunalt styre i Nakskov, Nakskov 1917 s. 37f. 6. Denne problemstilling er behandlet i min artikel: Den fælles vederlagsfrie skole. Kampen om købstadsskolerne 1900 til 1920 med udgangspunkt i Nakskov og Horsens, i: 1066 nr Nærværende afsnit er en lettere omarbejdning af dette indlæg, dog har jeg her valgt primært at illustrere reformprocessen med udgangspunkt i København.

Kommunen velfærdsstatens spydspids

Kommunen velfærdsstatens spydspids Kommunen velfærdsstatens spydspids af Søren Kolstrup Indledning I 1971 vedtog Folketinget Danmarks første lov om børnetandpleje. Det blev hermed bestemt, at alle kommuner skulle indføre tandbehandling

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Og så kan vi gå videre til sag nummer 5, orientering om fattigdom i Aarhus. Der skal jeg bede om indtegnede. Hvem ønsker ordet? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne,

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset Rådhuspladsen 2 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes sagsnr. MO/2007/01392.

Århus Byråd Rådhuset Rådhuspladsen 2 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes sagsnr. MO/2007/01392. Århus Byråd Rådhuset Rådhuspladsen 2 8100 Århus C 22-07- 2008 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes sagsnr. MO/2007/01392. Århus Kommune har ved brev af 6. juni 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland,

Læs mere

Socialdemokratiet og den danske velfærdsstat

Socialdemokratiet og den danske velfærdsstat Socialdemokratiet og den danske velfærdsstat af Niels Finn Christiansen & Klaus Petersen Introduktion Man bliver let forvirret. I 1970 ernes og især i 1980 ernes politiske debat hævdede både socialdemokrater

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Indhold. Indledning... 15

Indhold. Indledning... 15 Indledning... 15 Prolog... 15 1.1. Overordnede mål... 16 1.2. Problemstilling og teser............................. 16 1.3. Afhandlingens metodiske og teoretiske tilrettelæggelse....... 18 1.4. Mentalitetshistoriens

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Nu har jeg ikke en økonomisk uddannelse fra handelshøjskolen, så derfor er min basale økonomiske indsigt intakt:

Nu har jeg ikke en økonomisk uddannelse fra handelshøjskolen, så derfor er min basale økonomiske indsigt intakt: Modtaget 27/10 2014 kl. 21:58 Hjæælp,- jeg er blevet kommunalpolitisk partiløs!!! Jeg føler mig bedraget, udnyttet som stemmekvæg, ført bag lyset af politikere, som jeg - naivt - troede jeg kunne stole

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 INDKOMSTKLØFT Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Kære alle, Det er første år jeg står som formand for Sønderborg Handel og skal aflægge beretning, og en erkendelse som formand er, at mange har en mening og

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge 37 7700 Thisted Tlf.: 97924807 mail jan.bang@os.dk Beretning for Thisted by partiforening 2010 Det sidste år har foreningen haft mange opgaver, her tænker jeg selvfølge

Læs mere

Udvikling i antallet af pædagoger

Udvikling i antallet af pædagoger Udvikling i antallet af pædagoger Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe har bedt om en redegørelse for udviklingen i antallet af pædagoger, jf. artikel i JP Aarhus 12.oktober. Artiklen bygger på informationer,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Ikram Sarwar (S) politisk ordførertale 29. august (Det talte ord gælder)

Ikram Sarwar (S) politisk ordførertale 29. august (Det talte ord gælder) Ikram Sarwar (S) politisk ordførertale 29. august 2013 (Det talte ord gælder) København er sprængfyldt af muligheder. Muligheder for at smage på verden i Copenhagen Cooking. Se etableret og undergrundens

Læs mere

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere