KOMMUNE- SOCIALIS- MEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNE- SOCIALIS- MEN"

Transkript

1 38 ARBEJDERHISTORIE NR KOMMUNE- SOCIALIS- MEN Et studie i kommunale velfærdspionerer af Søren Kolstrup perioden 1900 til 1920 indtog en række danske købstæder rollen som velfærdspionerer. Dette gælder især byer, hvor arbejderbevægelsen og dens parti, Socialdemokratiet, havde politisk styrke til at sætte sit præg på udviklingen. Jeg vil her med udgangspunkt i en indleveret afhandling om "Velfærdsstatens rødder - fra kommunesocialisme til folkepension" illustrere, at der i begyndelsen af århundredet gennemførtes reformer af en sådan tyngde, at de fortjener en særlig benævnelse - nemlig kommunesocialismen. 1 Denne betragtning fører frem til to hermed forbundne problemstillinger: Hvilken rolle spillede kommunerne i mellemkrigstiden? Hvilke metodiske overvejelser giver de fremførte betragtninger anledning til? Men først kommunesocialismens tidsalder og rimeligheden i at operere med en sådan epoke. I begyndelsen af århundredet igangsatte en række socialdemokratisk prægede kommuner gennemgribende reformer inden for skoleforhold, sundhedsvæsen, socialforsorg og boligområdet. Artiklen fremhæver, at den nedslidte byskole for børn med træsko blev erstattet af nye monumentale bygninger med plads til alle byens børn, og det skrantende fattighospital blev afløst af et moderne sygehus, der tiltrak alle byens borgere. Også kommunale boliger kom på den politiske dagsorden. Socialpolitikken antog en ny stødretning, hvor ret og pligt efterhånden erstattede skøn og almisse. De gamle og humanismens ånd "Humanismens ånd er kommet til Århus ", udtalte socialdemokraten Peter Sabroe ved indvielsen af De gamles Hjem den 7. november Journalisten og afholdsmanden Lars Larsen- Ledet udbyggede synspunktet i Demokraten: "...da jeg i går eftermiddags for første gang stod ansigt til ansigt med "De gamles Hjem ", måtte jeg indrømme... at Århus i én henseende i omsorgen for de gamle er mere end et hestehoved forud for andre europæiske storstæder, jeg har set...de triste solfattige rum, hvor man knapt kan ånde, når man kommer udefra, er bleven afløst af lyse, luftige værelser med elektriske lamper, varmeapparater og ventilation. Der er endvidere spisestuer med solide, stilfulde møbler...værksteder for dem, der vil dyrke husflid, W.C., baderum. 2 Tre år tidligere havde Københavns Kommune indviet et splinternyt alderdomshjem, der stod som et vartegn om nye tider. De gamle skulle ikke opmagasineres, men tildeles fysiske rammer, der kunne fremme deres livsfylde. Husfællerne, som beboerne dengang kaldtes, kom

2 KOMMUNESOCIALISMEN 39 til at færdes i omgivelser, som angav en standard, der rakte udover de ubemidledes vante kår. Her fandt man et haveanlæg med træer og buske, liggehaller, spadseregang, skyggefulde lysthuse og overdækkede pavilloner imod regn, der samledes om et springvand i anlæggets midte, samt funktionsopdelte rum med planter, billeder på væggene, kurvemøbler, toiletrum med porcelænsvaske ved hver afdeling og cirkulerende varmt vand til opvarmning af hjemmet. Efterhånden blev det almindeligt at afholde koncerter, aftenunderholdning og invitere til musik og sang. 3 Også i mindre provinsbyer kan man iagttage en bevægelse bort fra den liberalistiske socialhjælpsstat med nødtørftig hjælp til de trængende, som vedtaget i 1891, og frem mod en situation, hvor de offentlige institutioner gjorde brug af tidens mest avancerede faciliteter. I Nakskov, hvor Socialdemokratiet efter kommunalvalget i 1913 havde fået absolut flertal, skrev partiets lokale leder Sophus Bresemann i Lolland-Falsters Social-Demokrat februar 1916: "...gamle udslidte mennesker har et uomtvisteligt krav på at få alle livsfornødenheder, ikke som nådegave, men som ret". 4 Bresemanns programerklæring blev på en række centrale felter ført ud i livet. De gamle fik ret til at vælge egen læge som andre borgere, kontanthjælpen til de gamle blev sat i vejret, inspektøren for alderdomsforsorgen fik instruktion om, at han skulle hjælpe hver enkelt til rette med at søge forhøjelse, når der opstod behov. Det offentlige skulle pålægges pligt til at levere den ydelse, som Bresemann mente de gamle havde ret til. I 1916 blev der anskaffet klaver til alderdomshjemmet - mod Højres vilje - så de gamle kunne få sig en svingom. "Selv de 90-årige konstaterer, at de kan svinge sig endnu", skrev Bresemann kry i De fremdragne eksempler illustrerer, at der efter århundredskiftet fandt et nybrud sted inden for den sociale lovgivning. Social hjælp blev i en række bysamfund tildelt med en mere rund hånd, og den ydmygende trangsbedømmelse blev i højere grad erstattet af et retsprincip - forstået som en ny sædvaneret til afløsning af tilfældighed og skøn. Også hvad angår skole- og sundhedspolitik kan der iagttages et sporskifte, især i byer hvor Socialdemokratiet havde politisk styrke til at gennemføre dele af deres program. Skolen og kommunen En vederlagsfri skole, hvortil børn fra alle samfundsklasser har adgang, er et indgroet element i den danske samfundsudvikling. En simpel historisk forklaring vil hæfte sig ved, at denne tradition kan føres tilbage til skoleloven af 1814 og det folkelige gennembrud omkring århundredskiftet. I forlængelse af denne betragtning tildeles bondebevægelsen og grundtvigianismen ofte æren for at have sikret en frisindet lovgivning præget af forskellige skoleformer. Skoleloven af 1903, senere skoleloven af 1937 og i mindre omfang 1958-loven angav flere forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på. Det lokale selvstyre fik stor indflydelse på skolen. Der var undervisningspligt, ikke skolepligt. Denne kontinuitetsbetragtning fordrer efter min bedømmelse et modspil, især hvis man hæfter sig ved byskolens udvikling. Her skal argumenteres for, at byskolen har været underkastet et yderst brudt forløb. I 1800-tallet kom skolesystemet i stigende omfang til at bære præg af klassesamfundets markante delinger mellem høj og lav. I tiden efter 1850 skød friskoler frem på landet, og i byerne vandt betalingsskolen indpas. Sidsnævnte kunne enten antage form af private skoler eller offentlige skoler for udvidet undervisning. Her blev børn af embedsmænd og det nye industri- og handelsborgerskab undervist. I de danske købstæder fandtes altså ikke nogen fælles skole hverken før eller efter Den offentlige skole i byerne blev udsultet og kunne på ingen måde hamle op med betalingsskolens faglige standard. I de kommunale skoler gik man i træsko og modtog en yderst begrænset undervisning, i de fine betalingsskoler gik man i læderfodtøj og modtog udvidet undervisning. At den

3 40 ARBEJDERHISTORIE NR offentlige, vederlagsfrie skole skulle blive det gængse mødested var ingenlunde givet. Hvorfor skulle borgerskabet sende deres børn i den offentlige grundskole med høje klassekvotienter og en begrænset læseplan, som betød et svagt udgangspunkt for at bestå optagelsesprøven til mellemskolen - den hellige indgang til eksamensskolen? Alt pegede i retning af et stærkt klassedelt skolesystem - også for grundskolens vedkommende. 6 Trods disse perspektiver blev den offentlige grundskole efterhånden en sikker vinder og dermed et socialt integrationspunkt for børn fra vidt forskellige samfundslag. Fundamentet til den fælles, vederlagsfrie skole i byerne blev skabt gennem en række tovtrækkerier og sværdslag i de danske bysamfund mellem 1905 og Her stod løst sammensatte borgerlister, der undertiden udkrystalliserede sig som Højre og Venstre, over for den fremstormende socialdemokratiske arbejderbevægelse. De afgørende reformer blev vundet i perioden 1900 til 1920, enkelte steder strakte kampen sig frem til midten af 1920'erne. I Odense endnu længere! Kampen for universalisme var det ene sigtepunkt for reformen af det lokale skolevæsen. Gennem afskaffelse af skolepenge, indførelse af heldagsundervisning (hvilket indebar at alle børn skulle møde kl. 8.), oprettelse af nye fag og indvielse af rummelige skolebygninger ønskede Socialdemokratiske - nogle steder i alliance med socialliberale kræfter - at gøre den offentlige skole til et fælles udgangspunkt for alle borgere. Hertil kom et mere klassespecifikt mål. Skolen blev i en række tilfælde anvendt som redskab til fremme af arbejderbørnenes levevilkår gennem indførelse af nye fag og sunde, socialt berigende fritidsaktiviteter. Denne reformproces var mere tydelig i nogle byer end andre. Nakskov er et perfekt eksempel på en købstad, hvor Socialdemokratiet på et tidligt tidspunkt gjorde den offentlige skole til en attraktiv løsning for også borgerskabets børn takket være indholdsmæssige reformer og et storstilet byggeprogram i årene efter Man etablerede nye små forskoler i byens udkant, omkranset af skolehaver, hvor småfolket kunne blive i eget miljø, medens en hovedskole i byens midte opsamlede de ældste elever fra byens udkant og alle elever fra den indre by. Hertil kom nye gymnastiksale, folkebadeanstalt, indførelse af fag som skolekøkken, syskole, svømmeundervisning, sløjd og sprog. Der blev ikke sparet. Altsammen vederlagsfrit. 7 I en by som Horsens var reformprocessen derimod mere langtrukken. Først i 1926 påbegyndte man her afskaffelse af skolepenge i den offentlige eksamensskole og den hertil knyttede underafdeling. 8 Selv om de enkelte byer fremviser ret forskellige reformtempi, mener jeg dog, der kan argumenteres for, at byer med et stærkt socialdemokratisk islæt optrådte som pionerer. Opskriften var nogenlunde enslydende: De private skoler blev marginal i seret, den offentlige betalingsskole afskaffet og den kommunale skole ændret til hele byens skole. Til en fælles institution. Forløbet kan yderligere tydeliggøres med udgangspunkt i Københavns historie. Kampen for den fælles skole forløb i tre tempi. I 1908 indførte man samme undervisningsplan for såvel betalings- som friskole og udhulede dermed grundlaget for kroneskolerne, der var det populære navn for den københavnske betalingsskole var ligeledes året, hvor man gennemførte kommunal mellemskole, der tilbød gratis undervisning og skolemateriale. 9 Skellet mellem friskole og offentlig betalingsskole bestod fortsat, men de to skoleformer havde fået samme indhold og undervisningslængde. Den nedarvede skolestruktur begyndte at krakelere. Der var dog stadig konservative kredse, som med næb og klør forsvarede de gamle kroneskoler. Hertil kom en række private skoler, hvor skoleafgiften spændte fra 3,50 og helt op til 18 kr. om måneden. 10 Først efter en uforsonlig kamp mellem de borgerlige og Socialdemokratiet blev kroneskolerne afskaffet og delingen efter stand bragt til ophør. Fra 1. april 1915 omdannedes alle kommunens skoler til vederlagsfrie institutioner. Som andre steder i landet fremførte Socialdemokratiet, at indførelse af en fælles skole

4 KOMMUNESOCIALISMEN 41 ville give børn fra forskellige sociale kår mulighed for at berige hinanden og føre til en højnelse af skolen som helhed. 11 I 1917 stod det foreløbig sidste slag i kampen for en fælles skole med lige adgang for alle. Straks efter Socialdemokratiets kanonsejr ved kommunalvalget i 1917, tilkendegav partiet, at man ville fjerne kommunens tilskud til de private latin- og realskoler. Socialdemokratiet betragtede den højere eksamensskole som en skole for overklassens børn, der snarest burde indlemmes i et offentligt skolevæsen uden skoleafgifter. Resultatet blev, at kommunen overtog de fleste eksamensskoler, staten en mindre del. Den socialdemokratiske foregangskommune måtte imidlertid gå på kompromis. Med loven af 20. marts 1918 vedtog Rigsdagen, at der skulle indføres en skoleafgift for bedrestillede folks børn opkrævet med et stigende beløb ved stigende indtægt. Socialdemokratiet i København præciserede imidlertid, at partiet fortsat ville arbejde for skoleafgiftens totale fjernelse for at undgå social diskriminering. 12 Den kommunale friskole, der i begyndelsen af århundredet havde karakter af en ren fattigskole, blev således skridt for skridt forvandlet til en fælles skole, medens den offentlige betalingsskole blev afskaffet og de private skoler trængt i defensiven. Når rig som fattig henvises til samme skole, vil skolen blive så god, som de rige ønsker det, lød den socialdemokratiske filosofi. Denne strategi blev i vidt omfang ført ud i livet - mere nogle steder end andre. De socialdemokratiske prægede byer gik foran. Det fælles sygehus Fortællingen om den fælles skole har sine paralleller til historien om det fælles sygehus. Også det offentlige sygehus kan anskues som et resultat af en langsigtet historisk trend med rødder tilbage i enevældens historie. En sådan tolkning overser imidlertid, at byens sygehus blev underkastet et radikalt funktionsskifte i årene efter århundredskiftet. Provinsens skrantende sygehus (måske med Århus som en betydelig undtagelse) blev afløst af nye hospitalsbygninger, der rummede plads til folk på fattighjælp, sygekassens medlemmer og de velbjærgede. Det skelsættende bestod altså ikke i et offentligt hospital et sådant havde man haft langt tilbage i tiden. Derimod fungerede de nye hospitalsbygninger, der gjorde brug af lægevidenskabens nyeste landvindinger inden for bl.a. kirurgi, til gavn for hele befolkningen, alt medens de private klinikker og katolske hospitaler blev trængt i baggrunden. Høj som lav søgte nu det offentlige hospital. Der var ikke tale om vederlagsfrie sundhedsydelser for alle borgere, men en offentlig ydelse finansieret gennem såvel offentlige midler som patientbetaling: De velbjærgede over sygekassegrænsen betalte af egen lomme, medens den store gruppe af såkaldt ubemidlede - d.v.s. arbejderklassen og dermed ligestillede i stigende omfang fik finansieret et sygehusophold af sygekassen, der hvilede på medlemsfinansiering og offentlige tilskud. I København, hvis befolkning var begunstiget af ekstremt lave takster (60 øre for sygekassepatienter, det dobbelte for selvbetalende), nærmede man sig i virkeligheden en realisering af Socialdemokratiets gamle krav fra 1880'erne om en total offentlig finansiering af udgifterne til sundhedspleje. Patientbetalingen udgjorde i hovedstaden en vigende andel af de samlede udgifter. 13 Den skitserede proces kan illustreres med udgangspunkt i Horsens. Omkring århundredskiftet var byen medejer af et gammelt sygehus med plads til 24 senge - 24! - der blev drevet af byen i samarbejde med Vejle og Skanderborg amt. Hospitalet fungerede som opmagasineringssted for skrøbelige fattiglemmer med enkelte plejepladser til "den dannede middelklasse". Af et indlæg i Horsens Social-Demokrat i 1902 fremgik, at byens sygehus var alt for lille og arnested for et righoldigt lager af raceægte baciller, der let afstedkom difteritis og anden sygdom. 14 Indlægget skulle formodentlig gøde jorden for et nyt hospital. Vendepunktet indtraf i sommeren 1908, hvor man indviede byens nye sygehus. Efter lange og seje politiske tovtrækkerier siden slutningen af 1800-tallet var det lykkedes at forvandle fattighospitalet til et moderne sygehus beregnet til omkring 100 patienter med afdelinger for

5 42 ARBEJDERHISTORIE NR Hos skoletandlægen Danmarks første kommunale skoletandklinik blev oprettet i Esbjerg i (Esbjerg by historisk arkiv) medicin, kirurgi, røntgenundersøgelser, epidemiske sygdomme og tuberkulose. Fattiglemmernes gamle hospital var blevet udskiftet med nye bygninger, der gav plads for en bred vifte af patienter og professionelle behandlere. Sygeplejersker, overlæger, reservelæger og kandidater havde erstattet vågekoner og en tilsynsførende læge. 15 Forebyggende sundhedspleje Tesen om de fælles institutioners fremmarch og universalismens udbredelse i dele af bykulturen ved århundredets begyndelse kan yderligere underbygges ved at belyse den forebyggende sundhedsplejes opståen og udvikling. Skolelægens og skoletandlægens ydelser var normalt for alle og vederlagsfri. Den første permanente skoletandlæge indførtes i Esbjerg 1907, efter at Socialdemokratiet to år tidligere havde erobret byrådsflertallet som det første sted i landet. De borgerlige tog afstand fra den nye klinik og betonede i stedet familiens ansvar for børnenes handlinger, ikke mindst når disse frit væk fik lov til at slikke og ryge tobak. Socialdemokratiets førstemand J.P. Sundbo argumenterede derimod uden forbehold for en offentlig tandpleje, der udnyttede sundhedsvidenskabens landvindinger til alles bedste. At udbrede oplysning og kaste lys ind over uvidenhedens mørke var et anliggende for fællesskabet, hvis det stod til Sundbo og hans folk. 16 I de fleste byer agiterede Socialdemokratiet for den vederlagsfrie behandling såvel for rig som fattig for at hindre social diskrimination - ganske som i spørgsmålet om skolegang og skolemateriale. Retten til at beholde sine tænder tilkom alle borgere - også arbejderklassens børn - ifølge Sophus Bresemann i Nakskov. Han ville social lighed og måtte derfor agitere for lige og gratis adgang til tandlægestolen. Der kunne dog være undtagelser fra denne linje som i Århus, hvor partiet accepterede opkrævning af en mindre afgift. 17

6 KOMMUNESOCIALISMEN 43 En parallel argumentation kan genfindes i skolelægespørgsmålet, hvor hygiejnebevægelse og fremsynede læger ofte i alliance med Socialdemokratiet pegede på en forebyggende indsats til gavn for alle borgere. (I Århus var Socialdemokratiet dog inaktiv på dette felt) Skulle systemet være effektivt måtte det være vederlagsfrit. I de fleste byer havde skolelægen dog udelukkende en kontrollerende funktion, der skulle hindre udbredelse af epidemier. Men i enkelte tilfælde som i Nakskov blev skolelægen en institution, der fik bemyndigelse til at gribe forebyggende ind over for børnefamilierne. Her var skolelægen heltidsansat, og der blev oprettet en klinik, hvor læge og sygeplejerske forestod undersøgelse og behandling i samarbejde med forældrene. Børn, der kom fra familier ramt af tuberkulose, blev underkastet løbende kontrol. I 1922 indviede kommunen friluftsskolen Urnegaard beliggende ved vandet på nordkysten af Lolland, hvor blege, magre og kirtelsvage børn fik adgang til undervisning i frisk luft under observation af skolelægen. 18 Også skolebespisning må ses som led i en forebyggende indsats, hvor de socialdemokratisk prægede kommuner insisterede på kommunalisering. I dette tilfælde var det dog kun enkelte steder universalismen introduceredes. De fleste steder fastholdt man en trangsgrænse mellem børn af bemidlede og velbjærgede, men i Nakskov, Helsingør og til dels i Esbjerg blev det universalistiske princip ført frem i tiden før I 1918 argumenterede Nakskovs socialdemokratiske opinionsdannere således for, at skolernes grødbespisning burde omfatte ethvert skolebarn - i modsat fald frygtede man, at der ville opstå drilleri og kiv mellem børn fra forskellige sociale lag. Fra borgerligt hold talte man derimod om familiernes ret til selv at bestemme over børnenes ernæring og dermed retten til at blive fritaget for den offentlige grød. Socialdemokratiet gik af med sejren. 19 Skolebespisningens historie afspejler bevægelsen fra begrænset filantropisk hjælp til en mere omfattende kommunal indsats for skatteborgernes penge, men stadig med bevarelse af en trangsgrænse. Det er dog bemærkelsesværdigt, at enkelte byer eksperimenterede med det universalistiske princip længe før loven af 1948, der åbnede for skolebespisning til alle børn uanset forældrenes kår. 20 Boligen Socialdemokratierne søgte også at overskride den skarpe demarkationslinje mellem reproduktion og produktion, mellem offentlig og privat drift. Kampen for kommunale boliger er udtryk for en sådan grænseoverskridende indsats, hvor partiet arbejdede for en bolig til alle i de større bysamfund. I denne sag gik man direkte til angreb på privatkapitalens eneret til at investere i byggeri. De borgerlige var afvisende og med langt større konsekvens end når talen faldt på reformer inden for skole, sundhed og ældreforsorg. I mange byer opgav arbejderpartiet at agitere for kommunale boliger, modstanden var for voldsom, men i byer som Esbjerg, Nakskov og ikke mindst København kan man spore en indsats for kollektive boliger længe før boligkrisen i København blev på dette felt en foregangskommune. Fra slutningen af 1890'erne fremsatte partiet gang på gang forslag om kommunale boliger i hovedstaden, men uden større held. Både Højre og de liberale vendte sig imod projekter, der kunne bebyrde det kommunale budget og påføre de private ublu konkurrence. Også de socialliberale, der gled over i Det radikale Venstre, nærede stor betænkelighed ved offentlige boliger, men det unge parti var ikke afvisende over for støtte til byggeselskaber, ligesom det åbnede en dør på klem for begrænsede eksperimenter med kommunalt byggeri. 21 Resultat: Ved Valby Gasværk oprettede Københavns Kommune endelig i 1908 tre boligblokke, der fremtrådte som mønstereksempel på lejlighedsbyggeri efter datidens målestok. Det var dog først i efteråret 1916, at Borgerrepræsentationen under indtryk af boligkrisen med et snævert flertal traf beslutning om igangsættelse af et omfattende offentligt byggeri. 22 De kommunale boliger var kommet for at blive. De udgjorde den ene søjle i hovedstadens boligpolitik. Den anden søjle kom til udtryk i samarbejdet mellem først kommune og bygge-

7 44 ARBEJDERHISTORIE NR Arbejdernes Andels Boligforening Ålholmvej, opført (ABA) foreninger, senere mellem kommune og socialt byggeri, der fik adgang til offentlig jord på favorable vilkår. Hermed skabtes et forbillede for andre kommuner som Esbjerg, Århus, Fredericia, Odense m.v. Den kommunale boligstøtte blev her koncentreret om selskaber, hvor de offentlige midler ikke kunne kapitaliseres, men var bundet til forbedring af eksisterende boliger og udvikling af nye. Denne linje blev yderligere udbygget i 1920'erne, hvor Københavns Kommune stillede krav om båndlæggelse af det støttede byggeris prioritetsopsparing, også når det drejede sig om private byggeselskaber. 23 Endnu engang får vi illustreret, at væsentlige dele af kampen for et udvidet socialt sikkerhedsnet startede i en række store og mellemstore byer. Da man i Rigsdagen 1916 til 1922 drøftede og vedtog en række gennemgribende boliglove, blev København anvendt som forbillede. 24 Kommunesocialismen - en relevant overskrift? Den socialdemokratiske reformindsats i perioden 1900 til 1920 har jeg valgt at benævne kommunesocialismens æra. Valget af denne overskrift og den hermed forbundne tolkning kræver en nærmere præcisering: Begrebet kommunesocialisme er i overensstemmelse med de gamle socialdemokraters selvforståelse. De omtalte selv deres reformindsats i de danske industribyer ved århundredets begyndelse som kommunesocialisme, der blev opfattet som den første forpostfægtning frem mod den endelige erobring af statsmagten. Man havde en enkel og ligefrem opfattelse af kapitalismens forsvinden. Gennem erobring af først kommune og siden rigsdag - støttet af den faglige indsats og arbejdet i kooperationen anså man det for muligt skridt for skridt at indføre en nye tids samfundsorden: Socialismen. Kommunesocialismen var et internatio-

8 KOMMUNESOCIALISMEN 45 nalt fænomen. På den internationale kongres i Paris i år 1900 vedtog de delegerede en resolution, der indskærpede betydningen af en kommunalpolitisk indsats. Det var socialisters pligt at arbejde aktivt for kommunalisering af transportmidler, badeanstalter, sygehuse m.v., så disse virksomheder og institutioner kunne fremstå som mønsteranstalter for både de ansatte og for almenheden. Med socialister ved roret skulle kommunen gå i spidsen og fremvise resultater, der i kraft af eksemplets magt kunne styrke den socialistiske bevægelse. 25 Det springende punkt er imidlertid, om byernes reformbevægelse i begyndelsen af århundredet var af en sådan karakter og et sådant omfang, at det er relevant at tale om en særlig epoke? Dernæst. Er det overhovedet rimeligt at anvende begrebet kommunesocialisme, som leder tanken hen på Socialdemokratiet og den internationale arbejderbevægelse som den afgørende dynamo bag reformerne? For at undgå enhver misforståelse. Danmark kan ikke fremvise en mønsterkommune, der fuldt ud realiserede Socialdemokratiets socialpolitiske hovedkrav, men man kan fra århundredets begyndelse registrere en ny stødretning i byernes reformarbejde - hen mod lidt mere lighed. Den liberalistiske socialhjælpsstat blev rullet tilbage. Det offentlige byggeri for skolebørn, syge, gamle, småbørn og boligløse vidner om en ny tendens. Fællesskabet påtog sig et større ansvar. Selv boligpolitikken blev til sidst en integreret del af velfærdspolitikken. I de fleste tilfælde vedrørte det sociale sikkerhedsnet den store gruppe af ubemidlede, der rakte ud over arbejderklassen, men det er bemærkelsesværdigt, at der tillige kan identificeres en tendens til universalisme på enkeltstående områder. Et perspektiv som først for alvor foldede sig ud i efterkrigstidens danske velfærdsstat. At den socialdemokratiske arbejderbevægelse var den afgørende drivkraft bag reformerne står næppe til diskussion. Men det må samtidig pointeres, at partiet ikke stod alene. Kommunesocialismen udfoldede sig i en tid, hvor økonomisk vækst, teknologisk fornyelse og en vældig tro på fremtiden skabte grobund for reformer. Der var grøde i luften. Hygiejnebevægelsen, kvindebevægelsen, lægevidenskaben, de nye tandlæger, lærerne, pædagogerne og arkitekterne var mulige allierede for det unge arbejderparti. Over for min stærke betoning af Socialdemokratiets rolle vil nogle måske anføre en moderniseringsopfattelse, der betoner, at industrialisme, vandringen fra land til by, social forandring og opløsning af de gamle fællesskaber før eller siden fremkaldte behov for politisk forandring. Ud fra denne synsvinkel har arbejderbevægelsen allerhøjest bidraget til at fremskynde en proces, som måtte komme før eller siden. Moderniseringsteorien rummer mange facetter spændende fra en markant deterministisk position, hvor velfærdsstaten ses som et funktionelt svar på et industrialiseret, arbejdsdelt samfund og frem til en mere blød moderniseringstolkning, der åbner for en begrænset aktøranalyse, hvor reformpionerer gav velfærdsstaten en særlig farve gennem f.eks. universalismeperspektivet og betoningen af social hjælp som en rettighed. I min undersøgelse har jeg især søgt at dokumentere Socialdemokratiets initiativtagende og dagsordensættende rolle gennem komparative studier på kommunalt niveau, men samtidig betonet, at historiens store reformaktør selv var barn af en bestemt epoke, som iltede til reformer. Socialdemokratiet optrådte i en specifik historisk situation som den udfarende kraft, men hermed er også understreget den politiske aktørs afhængighed af ydre, gunstige strukturer. Behovet for analyser på flere niveauer Kommunesocialismen fremstår som en påmindelse om, at velfærdsstaten og dens historiske rødder må undersøges på flere niveauer. I den hidtidige forskning har vægten været lagt på det nationale niveau med statsmagten som omdrejningspunkt. Hermed bortrationaliserer man imidlertid det lokale statsapparat, det snævre samspil mellem selvhjælpsorganisationer og deres kommunalisering samt den mulige effekt heraf på landsplan. Opgaven består efter min bedømmelse i en analyse af det civi-

9 46 ARBEJDERHISTORIE NR le netværks niveau, det kommunale og statslige niveau og deres indbyrdes samspil. Men mere end det. Det kommunale niveau rummer i sig selv en selvstændig dynamik, hvor pionerkommunerne havde deres egen hierarkisering. Nogle var først ude med en kollektiv boligpolitik, andre med skolereformer, atter andre med sundhedsarbejde. Den decentrale statsstruktur i begyndelsen af århundredet åbnede for eksperimenter og løsninger - til efterfølgelse i andre kommuner og på landsplan. Jeg ser opgaven som to-leddet. Der er dels behov for undersøgelser på de enkelte niveauer, dels behov for overordnede kausalanalyser, som sætter focus på de tre niveauers indbyrdes påvirkninger af hinanden. Sådanne analyser kan samtidig være med til at pointere, hvordan den enkelte dimension har gennemløbet funktionsændringer. Engang var Københavns kommune en frontløber, der dannede forbillede for staten og andre kommuner, senere blev kommunen i højere grad en implementeringsagent for statsmagten og dens rammelove. Også i denne fase kan der tegnes et hierarki af kommuner, der med forskellig styrke realiserede Rigsdagens love inden for f.eks. bolig- og skolepolitik efter den socialdemokratisk-radikale reformperiode 1936 til I min egen undersøgelse har jeg blot prøvet at sætte focus på enkelte af disse forbindelseslinjer. Et arbejde forestår! Det er min opfattelse, at den her tegnede undersøgelsesmodel også er relevant, efter at reproduktionsforholdene blev gjort mere ensartede gennem en tiltagende statslig finansiering: En proces der startede med alderdomsunderstøttelsesloven af 1922, hvor retsprincippet blev forbundet med maksimaltakster - ikke minimumstakster som Socialdemokratiet ville det. Senere fulgte Steinckes socialreform i 1933, der ligeledes rummede et loft for udbetaling af sociale ydelser og frem til efterkrigstidens højkonjunktur. Det springende punkt er da, om kommunen har taget initiativ til nye velfærdspolitikker i tiden efter 1933, hvor den er blevet aflastet gennem stadig flere statslige initiativer? Jeg har påpeget, at nogle kommuner mere end andre blev statens isbrydere, men man kan også overveje, om jeg overser en vigtig pointe: Måske fik kommunerne netop kræfter til at tage initiativer på helt nye felter i takt med statens stedse stigende indflydelse? Måske gav den øgede statsrefusion i tiden efter 1933 kommunerne mulighed for at markere sig på helt nye felter? Inden for skoleområdet ved vi således, at nogle af egen drift og med egne midler åbnede for eksperimenter under efterkrigstidens højkonjunktur, (f.eks. Erhard Jacobsens Gladsaxe) Betingelserne for sådanne analyser synes at være til stede. Byhistorier kan ofte udgøre rygraden i disse undersøgelser, og stadig flere steder dukker der professionelle historikere op på det lokale kommune- og byarkiv; endelig er de centrale statistiske undersøgelser blevet hyppigere og mere regelmæssige op gennem århundredet. 26 De geografiske variationer må medtænkes i den nationale historie for at tage højde for den sammensatte samfundsformation. Samtidig åbner lokale studier mulighed for righoldige komparative studier, hvor historikeren gennem systematiske iagttagelser kan indkredse de materielle og socio-politiske drivkræfter bag velfærdspolitiske nybrud. Noter 1. En nærmere argumentation for dette synspunkt findes som sagt i min undersøgelse: Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepension, indleveret som Ph.D. afhandling på RUC august Udkommer som bog på SFAH. 2. Demokaten og Herman Albertsen: Københavns kommunes alderdomshjem, i: Staden Københavns gamle april 1918 s Lolland-Falsters Social-Demokrat , Uddrag af Nakskov byråds forhandlinger mødet 9.4., S. Bresemann: Kommunalt styre i Nakskov, Nakskov 1917 s. 37f. 6. Denne problemstilling er behandlet i min artikel: Den fælles vederlagsfrie skole. Kampen om købstadsskolerne 1900 til 1920 med udgangspunkt i Nakskov og Horsens, i: 1066 nr Nærværende afsnit er en lettere omarbejdning af dette indlæg, dog har jeg her valgt primært at illustrere reformprocessen med udgangspunkt i København.

Kommunen velfærdsstatens spydspids

Kommunen velfærdsstatens spydspids Kommunen velfærdsstatens spydspids af Søren Kolstrup Indledning I 1971 vedtog Folketinget Danmarks første lov om børnetandpleje. Det blev hermed bestemt, at alle kommuner skulle indføre tandbehandling

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Skolerne i Køge 200 år

Skolerne i Køge 200 år Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Arbejderboliger ved Valby Gasværk Resultatet af Socialdemokratiets boligpolitiske initiativer i København: 1898-1907

Arbejderboliger ved Valby Gasværk Resultatet af Socialdemokratiets boligpolitiske initiativer i København: 1898-1907 ROSKILDE UNIVERSITET Arbejderboliger ved Valby Gasværk Resultatet af Socialdemokratiets boligpolitiske initiativer i København: 1898-1907 Anders Eefsen, Frederikke Sund og Rune Dybvad Simonsen. Vejleder:

Læs mere

Nørremarkskirken 2015-2016. Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Nørremarkskirken 2015-2016. Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang Nørremarkskirken Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang 2015-2016 Kom-sammeneftermiddage Torsdag den 27. august kl. 14.30 Cuba en rejse tilbage i tiden Kordegn Bente Munk, Vejle Cuba er et spændende

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program 12. 13. marts 2015 Kommunalpolitisk Topmøde 2015 Program Velkommen til Kommunal politisk Topmøde 2015 Det lokale demokrati er et vigtigt omdrejningspunkt, når der skal findes løsninger på nogle af de store

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

Boligens historie blev i forbindelse med

Boligens historie blev i forbindelse med 33 BOLIGEN MELLEM NATVÆG- TERSTAT OG VELFÆRDS- STAT Af Henning Bro Henning Bro redegør i denne artikel for hovedresultaterne i sin Ph.d.- afhandling: Boligen mellem natvægterstat og velfærdsstat. Bygge-

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk Illustration Ugeskrift for Læger Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 fokus 2169 Psykiatrien vinder valget Skal

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Visning 1: Når linket til www.baekkelundsvej.dk åbnes, ses følgende side 12-12-2014/BFR

Visning 1: Når linket til www.baekkelundsvej.dk åbnes, ses følgende side 12-12-2014/BFR 12-12-2014/BFR Sådan bruges hjemmesiden for Bækkelundsvej Øst Hjemmesiden vises forskelligt afhængigt af, hvilken IPad/tablet, IPhone/smartphone eller computer, man bruger. Visning 1: Når linket til www.baekkelundsvej.dk

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Hit med Sangen Musik i Lundtoftegade

Hit med Sangen Musik i Lundtoftegade Marts 2014 Hit med Sangen Musik i Lundtoftegade Rapportering af udviklingsprojekt støttet af Ensomme Gamles Værn Gennemført 4. marts 17. december 2013 Af Hans-Christian Enggaard Jepsen Seniormusik København

Læs mere

Vi vil omsætte de nyeste

Vi vil omsætte de nyeste Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere