... men det er os der underviser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "... men det er os der underviser"

Transkript

1 Tema: Skoleassistenter... men det er os der underviser Frie skoler bad tre frie lærere, Vivi Bjødstrup Pedersen fra Elise Smiths Skole, Thomas Kjeldgaard fra Efterskolen Ådalen, og Marianne Højslet fra Århus Friskole, diskutere tre fiktive dilemmaer om skoleassistenter. En redigeret version af interviewet blev bragt i Frie Skoler nr. 9/2012 Monopolet: Vivi Bjødstrup Pedersen er 41 år og lærer på Elise Smiths Skole i Århus. Hun underviser primært de ældste elever, og primært i dansk og samfundsfag. Desuden er hun pædagogisk it- og medievejleder. Fritiden bliver brugt på litteratur og udforskning af digitale lære- og legeplads, som internettet er. Gift med Peter og mor til Otto på 9 år. Thomas Kjeldgaard er 33 år og på femte år lærer på Efterskolen Ådalen, som ligger i Hørning lidt syd for Århus. Han lægger hovedparten af sin undervisningstid på skolens prøvefrie digitale linje. Når han ikke er lærer, er han småbørnsfar, han løber og dyrker sport, og så skriver han på sit cand.pæd.psyk.- speciale. Marianne Højslet er 37 år og lærer på Århus Friskole. Hun underviser primært de yngste elever i dansk, engelsk, billedkunst og idræt. Når hun ikke er lærer, så er hun mor til to og laver akrobatik og teater. Monopolets medlemmer repræsenterer kun sig selv. Dilemma 1: Kære monopolet. Jeg er en mand, 32 år, nyuddannet og nyansat på en større privatskole, en skole, hvor vi lægger stor vægt på det faglige. På skolen bruger vi skoleassistenter, og det er fint. Så kan jeg koncentrere mig om at undervise. Og dog. Min skoleassistent er rigtig sød og hjælpsom, men når hun går rundt i klassen, hjælper hun nogle gange eleverne med at løse opgaverne, og det irriterer mig altså. Hun lærer dem fx at læse ved lydmetoden. Jeg har en enkelt gang nævnt, at hun ikke må undervise dem, og da blev hun fornærmet. Hun sagde, at hun bare hjælper børnene. Men jeg synes, hun går mig i bedene. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg tage det op med hende igen? Skal jeg gå til min tr? Til min skoleleder? Eller skal jeg bare glæde mig over at jeg får ekstra hjælp?. Vivi:»Selvfølgelig skal han tale med assistenten først. Alt samarbejde forudsætter, at man taler sammen. Og så synes jeg, at det er vigtigt, at han får defineret, hvad der er hans opgaver, og hvad der er hendes.

2 Når det så er sagt, så er hun jo også et selvstændigt individ, så hun kan næppe nøjes med kun at følge hans spilleregler. Så hvis han oplever det som en stor gene for sig selv og sin undervisning, så synes jeg, at det er ledelsen, han skal tale med. Personligt, synes jeg også, at han skulle se at åbne lidt op. Der findes ikke kun en måde at lære på. Måske er det meget rart, at børnene får flere vinkler på indlæringen. Så han bør også se på det positivt i stedet for negativt. Men han lyder som en, for hvem det fylder rigtig meget, så han bliver nok nødt til at få snakket om det. Ellers tror jeg, at han bliver en lille bitter mand«. Hvad siger du, Thomas? Skal han åbne lidt mere op? Thomas:»Jae. Det sidste med at glæde sig over at få lidt hjælp, det er et meget godt sted at starte. Men så er det vigtigt at de snakker om det, så det faktisk bliver til en hjælp. Man kan sagtens åbne op, og man kan komme langt ved ikke at tro, at man selv sidder med opskriften. Og som lærer, når man jo heller ikke alle de elever, som sidder i klassen, og så er assistenten der som en, der kan noget andet end det, man selv kan. Så jeg ville bestemt åbne lidt op, men samtidig sikre, at vi får snakket indbyrdes om, hvad det er vi gerne vil have. Og hvis der er noget konkret fagligt, som er forkert, så må man tale om det«. Ja, for det kan jo godt være, at hun underviser forkert i forhold til hans udgangpunkt? Thomas:»Ja, det kan der. Men det kan altså også ske, når vi andre underviser. Jeg er ked af at sige det, men vi tager også fejl«. Men, Marianne, er det bedre, at eleverne får forkert hjælp end ingen hjælp? Marianne:»Selvfølgelig skal de have noget hjælp, når personen er der. Men jeg synes bestemt også, at han skal tale med skoleassistenten og få defineret rollerne. Men det er også ok, at han går til sin ledelse og siger, at han er i tvivl, om han har brug for en skoleassistent, hvis det er det, der er problemet. For hvis han ikke oplever, at assistenten er en hjælp for ham, er det malplaceret, at der er en skoleassistent i hans klasse«. Vivi:»Den måde, han formulerer dilemmaet på, synes jeg, antyder, at hans faglighed bliver lidt såret, og jeg tror også, at det er derfor, at en del lærere reagerer på det der med undervisningsassistenter. Man bliver bange for, at ens egen lærerfaglighed det vi kan, vores didaktik og vores pædagogik om det bliver sat i spil, så enhver kan klare det. Jeg tror, at det er der, man nogle gange bliver ramt som lærer. For er det, assistenten gør, lige så godt som det, jeg som lærer gør? Vi skal som lærere ud fra vores pædagogik og didaktik kunne begrunde de valg, vi tager, men det afføder naturligvis også behovet for en dialog med assistenten om, hvorfor vi underviser som vi gør. Så vi skal forklare vores pædagogik. Og så kan man måske overveje, at hvis tiden går med at holde møder med og instruere assistenterne, om der så overhovedet er noget sparet ved det«. Thomas:»På den måde bliver man også assistent for assistenten. Men det er rigtig sundt for os lærere, at vi får sat ord på og reflekteret over det, vi gør. Det er utroligt givtigt som underviser. Det, at man en gang imellem får egen praksis op at vende, det giver meget læring«.

3 Så du tror, Thomas, at det, at man skal samarbejde med assistenten og dermed må fortælle, hvad man gør, det kan skærpe fagligheden? Thomas:»Helt sikkert. Og det er rigtig sundt. Vi lever let et liv, hvor vi lukker døren til vores klasselokale, og så foregår alt derinde. Hvis vi på denne måde får åbnet døren til klasselokalet og bliver tvunget til at begrunde vores valg, så er der også udvikling i det for os, der underviser«. Marianne:»Det er jeg uenig i. Jeg synes, det er vigtigt, at man som lærer får en didaktisk og pædagogisk sparring, men med en, som har de samme forudsætninger som en selv, eller måske en pædagoguddannelse. Jeg synes, det er meget ulige, at der er en, der skal gå rundt og være chefen, og en, der skal være kuli. Der er jo rigtig mange regler for, hvad de må, og hvad de ikke må, de kære skoleassistenter. De får meget begrænsede opgaver, så jeg synes, det vil være frustrerende at være den, der står inde i klassen og skal være chefen, uden at man kan få et fedt samarbejde og blive inspireret af hinanden. Og det er jo ikke tilfældet her«. Vivi:»Det tænker jeg ikke. Jo, som lærer har jeg også brug for sparring fra en, som har den samme uddannelse om jeg altså en lærer og jeg skal inspireres og jeg skal sparres, men det er en del af min faglighed. En anden del af min faglighed er at få sat ord på, hvorfor jeg gør, som jeg gør, så almindelige mennesker forstår det, og jeg tror lige som du, Thomas, at det er en rigtig god øvelse at forklare det, vi gør, på almindeligt menneskesprog. Også i forhold til forældresamarbejdet. Vi ser nogle gange, at vi sidder over for forældre, der ikke forstår det, vi gør. Lige som når vi har studerende. De er jo ofte usikre i deres praksis og måske også i teorien, og her bliver jeg som lærer bedre af at skulle forklare mig over for den studerende. Det skal ikke afløse den faglige sparring fra kolleger, men jeg tænker, det kan være fint«. Marianne:»Men tror du, at skoleassistenten har tid til at give dig sparring?«. Vivi:»Nej, han skal ikke give mig sparring. Det er mig, der skal forklare, hvorfor jeg gør som jeg gør«. Marianne:»Til ham?«. Vivi:»Ja, det er det, jeg mener. Han skal ikke sige, hvad han mener om min undervisning. Men det er mig, der skal forklare, hvorfor jeg håndterer tingene, som jeg gør det«. Marianne:»Jeg forstår godt den nyuddannede lærers dilemma, for det er et meget ulige forhold, og der er rigtig mange ting, man ikke kan sætte skoleassistenterne i gang med. Assistenten må jo reelt ikke undervise, og det forstår jeg godt, at læreren bliver frustreret over. For det bliver reelt ikke et samarbejde, men en, der skal bakke dig op«.

4 Ja, for det er vel også det, der ligger i spørgsmålet. Det er vel også et spørgsmål om grænseaftaler: Hvem må hvad? Og dilemmaet handler vel også om, at læreren vil overholde de grænser og sikre, at der er noget, der er for lærere, og der er noget, der er for skoleassistenter. Vivi:»Det er da et ulige forhold, og det skal det også være. Han er assistent, og den anden er lærer. Det er helt tilsvarende, når vi går ind på et sygehus: Her møder vi også en sygeplejerske og en assistent. Sygeplejersken har det overordnede ansvar, men assistenten kan noget andet. Det er jo også det, der ligger i ordet: Assistenten er en hjælper. Men når det så er sagt, synes jeg ikke, der er noget forkert i, at assistenten hjælper eleverne med at løse opgaverne. Som lærer kan jeg godt gøre opmærksom på det, hvis jeg synes, at lydmetoden er helt hen i vejret. Så vil jeg gå hen til assistenten og sige: Jeg synes ikke, det er den rigtig måde, du hjælper på. Men som lærer må jeg også kigge på den anden vinkel og sige: Det kan faktisk godt være, et eleven kan få noget ud af det. Jeg tror ikke, at børn, hvis de møder en bestemt metode, kaster alt andet fra sig. Jeg tror, at børn har godt af at møde mange forskellige tilgange. Vi forbyder jo heller ikke forældrene at hjælpe børnene. Men det er mig som lærer, der er den fagligt uddannede, det er mig, der har det overordnede ansvar, og det er mig, der skal kunne begrunde mine valg og metoder«. Thomas, hvor er du henne i det her? Thomas:»Jeg tænker skoleassistenten som en ressource. Og som lærer skal man fagligt have fat i den lange ende, og det er det, man skal tage ansvaret for. Men det kan være godt at have en assistent inde og bakke op, så de ting, man har for, de kan blive ført ud i livet. Der skal sikkert slibes nogle kanter af hen ad vejen, så faglige problemer bliver sendt videre til læreren, mens assistenten sagtens kan køre arbejdsprocesser og holde eleverne til ilden, så de får mere ud af det«. Men lige tilbage til det, der er kernen i dilemmaet her: Skal læreren sige: Du skal ikke undervise, og hvis du skal, skal du gøre det på en bestemt måde? Marianne:»Det er da i hvert tilfælde super vigtigt, at de får defineret deres roller«. Thomas:»Men det ansvar ligger vel også hos ledelsen, ikke?«. Marianne:»Helt klart. Det ligger hos ledelsen«. Vivi:»Men vi ved jo godt, at det ikke altid er nok. På vores skole har vi støttelærere til nogle af de elever, vi har med særlige vanskeligheder, og det er bestemt ikke altid let. For der dukker jo også nogle gange magtforhold op: Hvem definerer undervisningen, og hvem definerer den i forhold til den elev, som får støtten? Og min erfaring siger mig, at det tit er svært for lærere at påtage sig den magt, det er, at være klasseleder. Men der må vi som lærer åbne øjnene og sige: Det er det, vi er. Vi er klasseledere. Og hvis vi ikke har problemer med at lede børnene, så kan vi heller ikke have problemer med at lede assistenten. Men jeg

5 tror, det er møgsvært. Og da er det så, man kan spørge: Har jeg brug for en assistent, hvis jeg synes, det er grænseoverskridende at lede andre?«. Marianne:»Ja, det er bestemt ikke en nem rolle at tage på sig, når vi tænker på, at det, vi ønsker, jo bare er at undervise. Men hvis man har svært ved det, synes jeg, at man skal gå til sin ledelse. Der er nogle, som har bestemt, at vi skal have de der assistenter på skolen«. Vivi:»Men den her diskussion kan man jo også have med andre faggrupper. For eksempel lærere og pædagoger imellem. Vores pædagoger har et vist antal timer om året, hvor de er en del af undervisningen, og tidligere fik de ingen forberedelsestid det gør de nu men da var der så en diskussion om, om de blev sådan en slags radiator-pædagoger, fordi de ikke havde forberedelsestid, og så skulle vi kommandere med dem. Det ville blive et meget ulige forhold, for de kan jo også noget, vi ikke kan, men det bliver ikke et samarbejde. Der kommer jo også nogle dilemmaer rent magtmæssigt«. Marianne:»Men som lærer og pædagog står vi begge to med en faglighed. Det kan man ikke helt være sikker på med en skoleassistent. Jeg forestiller mig bare en 18-årig, som gerne vil være på skolen et halvt års tid, inden han skal studere videre, og det er et helt andet forhold, end hvis du skal samarbejde med en pædagog, som har en faglighed. Der står i beskrivelsen af skoleassistenten, at hvis der er nogle elever, som er urolige, kan assistenten lige trække dem ud af undervisningen og tage sig af dem, men jeg kan jo ikke vide, hvilke pædagogiske kvalifikationer assistenten har«. Vivi:»Det kan du i princippet heller ikke vide med de kolleger, du har, eller pædagogerne«. Marianne:»Selvfølgelig kan jeg ikke det, men jeg regner med det«. Vivi:»Ja, du forventer det, og det gør jeg også. Men der er også nogle menneskelige aspekter, hvor man kan opleve, at mennesker, som ikke har en pædagogisk uddannelse, har en rigtig god virkning på børnene. Men vi ved det jo ikke«. Marianne:»Rigtigt. Jeg oplever mange pædagogmedhjælpere, som er nogle helt fantastiske mennesker og gør rigtig meget rigtig godt, men det er noget andet med skoleassistenterne i undervisningen«. Vivi:»Man må vel også forvente, at assistenter har været igennem en jobsamtale, hvor det bliver afdækket, om de har relevante erfaringer og interesser«. Thomas:»Men uanset om skoleassistenten er 60 år og har masser af erfaringer, eller det er en ung på 18, som er helt ny på arbejdsmarkedet, så er det faglige lærerens ansvar, punktum. Og så er den egentlig ikke længere«. Marianne:»Enig. Men tror I, at man kan holde gejsten oppe hos en skoleassistent, som skal kopiere og hente bøger og sige Schyyy!. Tror I det?«.

6 Vivi:»Ja, da. Hvis du har søgt jobbet, er det fordi du synes, at der er nogle interessefelter i det, som er vigtige for dig. Hvis du søger jobbet, er det fordi, du synes, at den verden og det job giver dig noget. Men jeg tror, at der er meget stor forskel på, om det, der bliver lagt op til med skoleassistenterne, at de skal kopiere og følge eleverne og lave praktiske ting, eller om de skal være i klasselokalet og sikre ro. Og jeg vil sige, at det er den praktiske del, jeg higer lidt efter. Jeg underviste gerne en time mere om ugen, hvis jeg slap for alt det praktiske med at bestille, kopiere, føre tilsyn med faglokaler osv. Der tænker jeg da tit, at det er helt åndssvagt, at jeg med min løn skal stå for det. Det er jo ikke det, jeg er uddannet til. Nu er jeg IT-ansvarlig, og jeg skal sikre, at der er strøm på batterierne på de digitale kameraer, og at kollegerne sletter deres filer, når de afleverer kameraerne og den slags. Det burde ikke være mig, der bruger tid på det. Den tid kunne jeg i stedet bruge på at undervise«. Marianne:»Men så er det jo ikke en skoleassistent, som er med inde i klassen og sikre ro, det er ikke det, du ønsker dig?«. Vivi:»Nej, det er den praktiske hjælp, jeg er mest interesseret i. Men jeg tror, at dem, som har nogle meget urolige klasser, de kunne godt have glæde af, at der var en assistent i lokalet«. Thomas:»Det er jo tit en for stor opgave, hvis man som lærer skal rundt til alle eleverne i klassen. Der kunne det være rart, hvis der var en ekstra person, som kunne hjælpe med fx at sikre, at alle forstår den opgave, som læreren har stillet«. Vivi:»Ja, eller det kan være at tage nogle af de elever, som ikke kan sidde stille i en hel lektion, med ud i skolegården og brænde noget krudt af. Vi har elever, som ikke kan koncentrere sig ret længe ad gangen, og for dem vil det være en kæmpehjælp med en assistent, som kan holde opsyn med eleverne. Ellers sidde i den skide bus, som fragter dem tilbage på skolen efter svømning«. Så det, du siger, Vivi, det er, at konflikterne og problemerne mellem lærer og assistent bliver mindre, jo mere vi definerer skoleassistenten som en ren praktisk hjælp. Og konflikt-risikoen vokser, når assistenten nærmer sig det pædagogiske område er det korrekt forstået? Vivi:»Ja, det er det. Men man skal jo også være opmærksom på, at jobbeskrivelsen har betydning for, hvem der søger jobbene. Nogle vil bestemt synes, jobbet bliver mindre spændende, hvis det er ren praktisk hjælp«. Thomas, jeg må lige spørge dig om noget, som er specielt for efterskolerne. I har eleverne hele døgnet, og efterskolerne fremhæver det som en fordel for skoleformen, at lærerne møder eleverne i forskellige situationer, ved spisebordet, på gangen, i tv-stuen. Men en stor del af det tilsyn og samvær, I som lærere har på efterskolerne, kan bliver overtaget af skoleassistenterne. Lektiehjælp, fx. Hvordan tænker du det?

7 Thomas:»Det ville være ærgerligt, hvis det skete. Det er jo netop en del af det at være efterskolelærer, at man underviser den elev, som man aftenen før sad og holdt om og trøstede, fordi hans kæreste havde slået op. De relationer, som opbygges her, kommer man langt med i undervisningen, og det felt forsvinder, hvis assistenterne overtager den del. Det gør ikke noget, at der er en enkelt skoleassistent eller to. Vi har også nogle i dag, som hjælper med tilsynet uden at være lærere, men de får lærerløn. Så det, at der er nogle enkelte, som ikke er lærere, det gør intet. Men det vil være et tab, hvis man deler det op, så lærerne tager sig af undervisningen, men andre klarer samværet og tilsynet«. Men hvis vi lige vender tilbage til vores nyansatte og nyuddannede lærer og hans dilemma: Hvad svarer monopolet? Hvad skal han gøre? Skal han tage problemet op, eller skal han bare være glad for at få lidt ekstra hjælp? Marianne:»De skal få fordelt rollerne og funktionerne. Det er de nødt til«. Og når du siger fordelt, så skal den skæres på en måde, så læreren ikke oplever, at assistenten går ind over hans faglige grænser? Marianne:»Ja. Det er ikke, fordi assistenten ikke må hjælpe til, men de skal bare få defineret, hvad der er hvad, og hvem der gør hvad. De er nødt til at snakke sammen i stedet for at gå og være irriterede så bliver det jo en pestilens i stedet for en hjælp«. Hvem skal definere det? Marianne:»Jeg synes, de skal starte med at gøre det sammen, men hvis de ikke kan finde ud af det, skal de gå til ledelsen. Ledelsen har jo også en rolle at spille her«. Thomas? Thomas:»Jeg mener, han skal være glad for at få hjælp. Og så handler det om dialog, dialog, dialog. Både med assistenten, med ledelsen og skolen. De skal finde ud af, hvordan lærere og assistenter skal samarbejde på den skole. Det er tåbeligt at sætte noget i søen, som ikke er en hjælp. Men så kan vores lærer også spørge sig selv, om man bliver skræmt, fordi man ikke er rustet godt nok i sin faglighed. Er det derfor, han føler sig presset«. Vivi:»Jeg er enig: De skal have defineret de her roller, og det kan godt være, at det er svært at gøre alene, og så må ledelsen med. Men så kunne det være spændende hvis han spørger sig selv: Hvad er det ved skoleassistenten, som gør mig så usikker? Vores case her er nyuddannet, og det er jo ingen hemmelighed, at man som nyuddannet er mere usikker. Jeg synes, det vil være fint, hvis der fandtes en supervisionsgruppe eller en erfaren kollega, hvor han kan rejse spørgsmålet: Hvad er det, som gør mig så usikker? Er det, fordi jeg selv er usikker på, om det, jeg gør, er rigtigt? Eller er det, fordi jeg har en meget fast pædagogisk mening om, hvordan opgaverne skal løses«.

8 Dilemma 2. Ok, tak for det. Her kommer så det næste dilemma: Kære monopol. Jeg har virkelig brug for jeres hjælp. Jeg er 48 år, kvinde og lilleskolelærer. Den klasse, jeg er klasselærer for, er ret stor, så jeg har en skoleassistent til at hjælpe mig, men jeg er virkelig kommet i klemme. Fra starten har jeg sagt til min skoleassistent, at vi er sammen om klassen. Vi er lige. Men min tillidsrepræsentant er efter mig og siger, at skoleassistenten under ingen omstændigheder må lave lærerarbejde. Assistenten skal assistere mig. Men jeg vil da ikke have sådan en hjælpende ånd rendende rundt i klassen. Jeg har aldrig ønsket at være leder, og jeg synes, det sender et helt forkert signal om første- og andenrangs mennesker. Så hjælp mig: Hvad gør jeg? Thomas:»Hold da kæft et spørgsmål«. Marianne:»Jamen, jeg forstår det virkelig godt. Jeg vil have det på nøjagtig samme måde«. Det vil du? Marianne:»Ja. Jeg ville i udgangspunktet tænke: Det her, det er et samarbejde, og vi skal lave fed undervisning sammen. Det vil være mit udgangspunkt nu er jeg jo også lilleskolelærer. Men når det er sagt, bliver hun jo også nødt til at gøre op med sig selv, om hun vil have en assistent i klassen eller ej. Jeg forstår virkelig godt, at det kan blive et benspænd i stedet for en hjælp, når det for hende er så svært at acceptere de roller, hvor hun er chefen, og den anden er assistenten. I det tilfælde kan det faktisk være federe, hvis assistenten ikke er der. Hvis det frustrerer hende, så kan børnene jo også mærke det. I vores indskoling har vi haft en ordning, hvor der var tre ansatte til to klasser. I halvdelen af tiden var der altså to på klasserne. Det samarbejde fungerede rigtig godt, fordi vi var lærere og pædagoger sammen, men jeg vil da selv synes, at det var supersvært, hvis jeg skulle være chefen, og så var der en, som gik rundt og sagde Schyyy og hentede kopier og den slags. Jeg vil helst gå ind i det som et samarbejde«. Thomas:»Hun lyder sød. Men hvis det skal vendes om, så er det ikke rimeligt at sætte en undervisningsassistent i en situation, hvor man er lige om undervisningen, for det er man ikke. Så det handler i stedet om, om hun egentlig vil have en skoleassistent eller ej, for hun kan ikke sige: Vi er lige om det her. De er ikke lige. Der er en uddannelsesmæssig forskel...«. Ikke nødvendigvis. Lærere på de frie skoler behøver ikke at have en læreruddannelse, så læreren og assistenten kan i princippet begge to være tømrere. Vivi:»Ja, og der er da også politikere, som har talt om at sende arbejdsløse lærere ud som skoleassistenter...«. Thomas:»Det vil være rigtig træls, hvis det skete. Det ville virkelig være et spidst dilemma. Nej, men som lærer og skoleassistent er man ikke ansat på lige

9 betingelser, og det bliver man nødt til at tage højde for. Man kan ikke læsse undervisningsansvaret over på en, som ikke har forberedelsestid og ikke har de faglige forudsætninger for at undervise. Jeg forstår godt lilleskolelærerens frustration over, at hun skal bestemme i arbejdssituationen, men det må hun snakke med sin ledelse om«. Vivi:»Det ligger jo heller ikke i lilleskole-ideologien at have skoleassistenter. Det, der spænder ben for det her samarbejde, det er lærerens ideologi. Lilleskoletanken er jo, at der ikke skal være et magtforhold mellem mennesker, at vi alle sammen skal have del i magten og alt det der, og så tænker jeg, at så fungerer skoleassistenterne slet ikke. Jeg ser intet problem i at have en assistent, men jeg har heller intet problem med magtforholdet. Men den assistent, som er ansat 37 timer uden forberedelsestid, hun skal jo ikke gå ind og tage de samme arbejdsopgaver som læreren. Det er at ødelægge skoleassistentens arbejdsforhold. Det vil være at udnytte hendes arbejdskraft. Jeg har en anden ideologi end vores case, og jeg synes ikke, at der er noget i vejen for at vise eleverne, at der er forskellige arbejdsopgaver i livet. Det har intet med første- og andenrangsmennesker at gøre. Jeg ser ikke kassedamen i Føtex som et andenrangsmenneske, men vi har forskellige opgaver, hun og jeg, og det er der intet galt i«. Men det, hun reagerer på, er, at der skabes et underordningsforhold i klasselokalet. Vivi:»Ja, og det sker altid. Der findes ikke magtfrie rum. Bare vi kommer her, er der jo også et underordningsforhold. Det er dig, som har indkaldt til mødet, og det skaber en skæv relation. Det er dig, der har magten. Der er også magt i et klasselokale, men hvis man er tydelig omkring magtfordelingen, så tror jeg, at man gør børnene en tjeneste. Jeg tror, vi skaber en pseudovirkelighed for børnene, hvis vi siger, at der ikke findes magt mellem os på skolen og at vi er fuldkommen lige, for det er vi ikke. Der er en ledelse, som har bestemt, at jeg er ansat. Der er nogle, som har været på skolen i 20 år, og som har nogle fortrin. Vi er altid i et magtrum«. Men skaber det ikke et nyt billede af læreren i børnenes øjne, hvis læreren står oppe ved tavlen og dirigerer: Gider du ikke lige dit og Gider du ikke lige dat? Marianne:»Jo, det synes jeg. Det, vi gerne vil vise børnene, på den skole, jeg kommer fra, det er, at vi alle sammen arbejder sammen i et fællesskab, og at vi alle sammen har del i det. Og det er at gøre tingene for sort/hvide, at jeg skal stå og dirigere rundt med en assistent i klasselokalet. Jeg vil vise børnene, at voksne arbejder sammen, og at vi kan bidrage med noget forskelligt. Det godt være, at assistenten bruger en anden metode, når hun lærer børnene at læse, og det er så også ok, men børnene skal se, at vi voksne arbejder ligeværdigt sammen, og at vi bidrager med noget forskelligt, og det er fedt«vivi:»ja, men det kan du også gøre, selv om du siger: Gider du lige?. Det er også at vise børnene, at vi arbejder i fællesskab, for en del af fællesskabet er, at vi indtager forskellige roller. I børnenes fællesskab har de jo også forskellige roller.

10 De ved godt, hvem der er gode til at læse, og hvem der er dårlige. Men hvis vi foregiver, at alle er ens så..«. Marianne:»Men det behøver ikke at være at foregive noget«. Vivi:»Men vi er jo ikke ens«. Marianne:»Nej, men her er det så sort/hvidt-opdelt, hvem der er ovenpå, og hvem der er nederst«. Vivi:»Det, at vi har forskellige roller, betyder jo ikke, at nogen er ovenpå og andre nedenunder. Jeg går da heller ikke og gør rent på skolen om eftermiddagen. Det har vi folk ansat til«. Marianne:»Men nu er eksemplet her i den samme undervisningssituation«. Vivi:»Ja, men jeg tror ikke på, at børnene vil se, at vi ikke er ligeværdige, fordi vi har forskellige roller«. Marianne:»Det tror jeg heller ikke. Men alligevel tror jeg, at man i underbevidstheden helt fra barn bør opleve, at tingene spiller sammen«. Vivi:»Ja, men det kan man også, selv om man har forskellige roller. Assistenten er jo nødvendig«. Marianne:»Men det er et forhold, jeg ikke bryder mig om at vise over for børnene. Selv om det spiller sammen«. Thomas:»Man er jo heller ikke blevet lærer, fordi man vil bestemme«. Vivi:»Men det er du da. Du er da klasseleder«. Thomas:»Ja, jeg er blevet lærer, fordi jeg gerne vil lære eleverne noget. Da jeg blev lærer, vidste jeg godt, at jeg skulle lede klasserummet, men der ligger en anden form for ledelse i at lede et andet voksent menneske, og det var ikke en jobfunktion, jeg søgte, da jeg blev lærer. Jeg tænkte ikke: Jeg vil være lærer og bestemme over en skoleassistent. Den opgave er ny for os som lærere. Det er pludselig en hel anden kultur, der kommer ind over lærerjobbet«. Så pakken er blevet udvidet? Det er ikke den pakke, du købte, da du valgte af blive lærer? Thomas:»Nej. Og jeg tror ikke, at man bare kan ændre den kultur, der er omkring lærerne. Det kræver vildt mange snakke, det her. Det handler jo om, at man skal få det bedste frem i hinanden i den relation, man nu engang er i. I værste tilfælde, så vil der måske være lærere, som tænker: Fedt nok, så får jeg en skoleassistent, som kan tage sig af alt det lort, jeg ikke selv gider, og hvis det er med den på, vi samarbejder, så vil eleverne bemærke det ulige forhold. Så der skal kulturændringer til, for at det vil lykkes, det her med skoleassistenterne«.

11 Så du mener, at hvis man hele tiden lader skoleassistenten løse en bestemt type opgaver, kan det skabe den fastlåste forestilling hos børnene, som Marianne og vores case reagerer på, er det rigtigt? Thomas:»Ja«. Men hvordan vil du selv have det, hvis du fik en skoleassistent? Thomas:»Jeg vil synes, det vil være fedt at have en ekstra inde i klassen. Det vil jeg elske at arbejde med. Jeg skulle vænne mig til det. Det vil kræve lidt af mig at uddelegere de ting, som jeg plejer selv at løse, men det skal nok blive godt. Men jeg kan godt se, at det er anderledes. Hele det her lag var ikke i mine tanker, da jeg besluttede mig for at blive lærer, og det vil kræve mange snakke, inden det bliver positivt. Det tror jeg. Marianne:»Helt enig. Jeg synes ikke, at man kan sammenligne det at lede en skoleassistent med klasseledelse. Klasseledelse er en del af lærerrollen, men det at skulle stå over for et andet voksent menneske og sige Nej, det der, det må du ikke, det var ikke en del af min lærerrolle«. Vivi:»Nej, men der er godt nok mange ting, som jeg varetager som en del af min lærerrolle, som jeg ikke har lært en dyt om, og som jeg ikke var forberedt på, da jeg begyndte som lærer. Men det er korrekt: Det er en kulturændring, og jeg er enig i, at det vil kræve en masse snakke på skolen, hvis det skal blive positivt. Men så tror jeg til gengæld også, at det kan blive godt. Men jeg er omvendt også sikker på, at der er masser af eksempler på, hvor det vil gå galt. Lige som der er masser af eksempler på, at lærere ikke kan samarbejde«. Marianne:»Men jeg er i tvivl, om skoleassistenterne må give deres besyv med i undervisningen. Hvis jeg står og underviser, og skoleassistenten pludselig har et input, det må han vel i virkeligheden ikke komme med eller hvad?«. Vivi:»Den problematik har jeg oplevet med støttelærere som er læreruddannede, og hvor støttelæreren blandede sig i min undervisning. Og så har jeg bagefter måttet understrege over for støttelæreren, at det var mig, der var læreren, og mig, der underviste. Det er hulens svært at sige, men det er nødvendigt, at vi gør det. Og jeg ved godt, at mange lærere vil stejle over det, men det er vigtigt, at vi også tager den del af det på os. Som lærere er mange af os bange for magten, for vi vil gerne have, at vi alle er lige og sådan«. Marianne:»Jeg vil godt nok have svært ved at stå i et klasserum, hvor skoleassistenten ikke må have lov til at bidrage i læringssituationen«. Vivi:»Jamen, hvis du og assistenten finder ud af, at I supplerer hinanden supergodt, så kan du jo åbne op for det«. Marianne:»... men det må man vel i virkeligheden ikke. Reglerne er jo stramme, og der er nogle opgaver, assistenten tager sig af, og noget, som er mit«.

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011 farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist pædagog 11 På Fanø Efterskole er det slut med at feje ujævnheder væk foran eleverne. I stedet hjælper kontaktlærerne eleverne til

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

ADHD Konflikthåndtering

ADHD Konflikthåndtering ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Navn: Casper Nellemann Alder: 39 år Skole: Try Efterskole Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Baggrund: Uddannet

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Århus Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere