område lll område l område Vll område Vl

Transkript

1 område lll l område l område Vll Campus Bindslevs Plads - en område moderne markedsplads i Silkeborg V idéoplæg d V område Vl

2 Silkeborg Kommune Campus Bindslevs Plads Side: 1 / 26 Idéoplæg Kontaktperson: T: M: E: ke@rumarkitektur.dk RUM as info@rumarkitektur.dk T: Hovedkontor: Emil Møllers Gade 41 DK Horsens Satellitkontor: Spinderihallerne Spinderigade 11E DK-7100 Vejle CVR

3 1. Generel beskrivelse Indledning Vision for Campus Bindslevs Plads 4 2. Stamoplysninger Beliggenhed Arealforhold Myndighedsforhold Eksisterende bygninger Funktionelle krav Hoveddisponering Lokaledisponering Ankomst- /foyerområde Garderobe Læringspladser FabLab Kontor Studie- / U.U.-vejledning Toiletter HC. toilet Depot Elevator og trapper Rengøringsrum Arealer Materialer og arkitektonisk udtryk Materialer og arkitektur Tekniske krav Tekniske forudsætninger ift. parkeringskælder Konstruktivt princip ift. parkeringskælder Økonomi Bilag Overordnet organisation, Funktions- og Arealskema, FabLab-lokalet på Campus Bindslevs Plads, Input fra projektgruppen ifm. udvikling af ideoplæg Aktivitetsskema for Campus Bindslevs Plads Aktivitetsskema med tema, Italian Week for Campus Bindslevs Plads Aktivitetsbeskrivelse_8 klasse 26

4 Aktivitetsbeskrivelse, Den Kreative Skole Idekatalog fra Silkeborg Bibliotek Input fra projektgruppen vedr. bygningsbetragtninger 26 Side: 3 / Arealdisponering, Lokalplan nr Silkeborg Bibliotek, stueplan 26

5 1. Generel beskrivelse Side: 4 / Indledning Dette idéoplæg er udarbejdet arkitektfirmaet RUM i perioden april-juli 2014 på foranledning af Silkeborg Kommune og i nært samarbejde med en projektgruppe, som repræsenterer projektparterne i Campus Bindslevs Plads (CBP). Et idéoplæg er et værktøj, som i rapportform beskriver og analyserer bygherrens ønsker, udfordringer samt økonomi i form af et overslagsbudget. Idéoplægget at skabe et overblik over byggeriets grundlag og forudsætninger inden nærmere design og projektering foranlediges iværksat. Dette idéoplæg tager afsæt i en af bygherren fastsat budgetramme på 28 mio. ekskl. moms og har i øvrigt fokus på projektets indholdsmæssige og faglige grundlag, en indledende programmering af byggeriets funktion og udtryk samt stillingtagen til hvorledes byggeriet koordineres med en forudgående projektering og udførelse af underjordisk parkeringsanlæg. Der er ikke foretaget tekniske forundersøgelser som del af denne proces. Samarbejdsforløbet mellem RUM og projektgruppen har indledningsvist har til formål at samle op på og tage stilling til de foreliggende indspil og udviklingsaktiviteter, som er genereret siden idéen om CBP blev født forrige år. Som følge heraf har projektgruppen taget nærmere stilling til projektets indholdsmæssige grundlag og, indenfor projektets rammeforudsætninger, formuleret ønsker og krav til de fysiske rammer, således at de bedst muligt understøtter den faglige- og pædagogiske agenda for CBP Vision for Campus Bindslevs Plads Campus Bindslevs Plads - plads til læring, kultur og kreativitet Campus Bindslevs Plads er et byudviklingsprojekt i Silkeborg Kommune, hvor kommunen i samarbejde med 6 uddannelses- og kulturinstitutioner både gentænker og udvikler områdets funktioner, men også aktørernes roller omkring Bindslevs Plads til et fremtidigt permanent partnerskab. En del af udviklingsprocessen er støttet af Fonden for 2017, Aarhus Europæisk Kulturhovedstad Prolog Asger Jorn skulle i 1947 på en Arkitekturkonference i Silkeborg have sagt: Lad os ikke begynde med at fastlægge rammer. Lad os begynde med det der skal indrammes. Lad rammen elastisk følge udviklingen i denne

6 tilværelses manifestationer, så livet kan præge rammen, i stedet for at rammen tvinger og former livet. Citatet rammer lige ned i hjertet af arbejdet med afklaring og udfoldelse af meningen med Campus Bindslevs Plads. Side: 5 / 26 Vision med Campus Bindslevs Plads Visionen er at skabe fremtidens dynamiske og kreative markedsplads, hvor elever, studerende og borgere mødes og lærer nyt i foretagsomme fællesskaber på tværs af uddannelse, faglighed og kultur. Brugerne klædes dermed personligt og fagligt på til at leve og arbejde i deres omskiftelige og globale verden. Visionen baserer sig på parternes synergimuligheder mellem forskellige ressourcer og faglige kompetencer i en ny smeltedigel af læring, kultur og kreativitet. Da læring er en social proces, der foregår i samspil med andre, er fællesskab et nøgleord for partnerne. Grundlæggende set skaber de nye udviklingsforløb og læringsaktiviteter bredere perspektiver på viden og verden, og understøtter praksisnære læringsformer. Gentænkning af praksis En markedsplads er på en og samme tid en velkendt praksis og en fornyende praksis. Nok er mødet mellem de handlende ikke et nyt påhit, men varens karakter og markedets dynamik og summen vil altid være præget af sin samtid og de mennesker, der besøger markedspladsen. Campus Bindslevs Plads dynamik og foranderlighed i fremtiden kan bedst beskrives som en moderne markedsplads: Her mødes et mylder af mennesker, der alle er kommet for at handle og bringe noget med sig hjem. Det kan være en løsning på en udfordring hjemme, inspiration eller den gode oplevelse i fællesskabet med andre mennesker. Og den handlende har noget at bytte med: Sin egen viden, kompetencer og erfaring. Dermed kan mødet mellem brugerne give ny inspiration til alle og måske en løsning på en udfordring, som man måtte være kørt fast i selv. Fysiske forandringer For at forløse visionen har Silkeborg Kommune sammen med parterne omkring Bindslevs Plads derfor indgået en aftale om at bygge en kreativ, kulturel og dynamisk arena eller Campusbygning med udeareal, hvor den samskabende læring vil finde sted. Vi skal have helt nye læringsaktiviteter, understøttet af anderledes fysiske rammer, således at samspillet mellem aktiviteter og fysiske rammer fører til ny dynamik i vores læringsmiljø. Derfor skal de fysiske rammer være foranderlige og elastiske, som Jorn siger, så de understøtter nyudvikling af læringsformer. Den nye Campusbygning vil rumme mange forskellige aktiviteter og funktioner. Stedet vil primært blive benyttet af elever og studerende i dagtimerne til at lære på nye og spændende måder i interaktion mellem hinanden på tværs af uddannelser.

7 Bygningens andre faciliteter vil også stå til rådighed for andre borgere. Om aftenen vil en række nye og spændende aktiviteter finde sted, og samle mennesker på tværs af alle aldre med det formål at blive klogere på hinanden og på verden. Det er partnernes vurdering, at en skarp opdeling af før-og-efter skoletid ikke længere giver mening i hverken vores nuværende eller fremtidige samfund, ej heller som læringsramme. Dette forhold uddybes i afsnittet Læringsrammer. Side: 6 / 26 Udendørsarealerne vil også skulle gentænkes og fornys. I forhold til i dag, skal de inspirere til nye aktiviteter med fokus på kropslig udfoldelse, herunder sport og motion, men også mere kreative og kulturelle aktiviteter. Eksterne samarbejder Vi ønsker også, at stedet generelt skal bygge bro mellem elever, studerende, borgere, foreninger og erhvervslivet, hvis man har lyst til at udnytte faciliteterne i et arbejde med kreativitet og innovation i en erhvervskontekst fx som iværksætter. På kort og lang sigt vil partnerskaber med erhvervslivet hjælpe til med at skabe og løbende udvikle Campus Bindslevs Plads samarbejdet. Brugerne vil på den måde få mulighed for at prøve deres evner af med en erhvervsprofessionel samarbejdspartner. Co-Creation og fællesskab Da fællesskab og mødet mellem aktører og brugere er en central værdi for os, er det derfor også vores ønske at skabe eller co-create projektet, indholdet og de konkrete aktiviteter sammen med elever, studerende, ansatte, foreninger og virksomheder, som vi kan se synergieffekter imellem. At få indflydelse på projektet i det indledende forløb giver ejerskab over stedet og dets udvikling i det efterfølgende forløb. Denne tilgang flugter med Silkeborg Kommunes strategi om borgerinddragelse og nærdemokrati, og vil desuden kunne fungere som kommunikationstema i forbindelse med strategisk Storytelling fremadrettet. Campus Bindslevs Plads vil desuden gennemføres som første projekt i forbindelse med Silkeborg Kommunes tiltrædelse af Charter for Unges deltagelse i byudvikling og samfundsplanlægning. Chartrets retningslinjer blev udviklet på CityLAB konferencen, marts 2014 med deltagelse af 14 kommuner fra hele landet. Læringsrammer Vi ønsker at skabe mulighed for at udvikle interaktive, dynamiske og involverende læringsformer. Campus Bindslevs Plads vil tilbyde to grundlæggende læringsrammer. Den første læringsramme skabes med udgangspunkt i professor Mads Hermansen og læringens natur, dens glæde og nøje beskrive det læringsforløb, som vi forestiller os at rummene skal tænkes ind i. Han opererer med en treledet fasemodel, som på enkel måde giver et fælles begrebsapparat at arbejde med og tale om læring ud fra. Modellens 3 faser er:

8 Forforståelse: Her klæder underviser sine elever på til den forestående læringsproces ved at tydeliggøre hvad der skal ske. Det sker gennem faglig instruktion, præcisering af målet med læringen, præsentation af de læringsredskaber, der er til rådighed, tidsmæssig og andre rammer for forløbet. Side: 7 / 26 Fordybelse og afprøvning i handling: Når den meget lærerstyrede forforståelsesproces er på plads og aftaler for elevernes videre arbejde står klart for alle, går læringen over i det konkrete arbejde med at fordybe sig og / eller afprøve forskellige måder og former. Her arbejder eleverne selv / i grupper og har en ret klar fornemmelse af hvad der skal nås og præsenteres. Feedback: Efter elevernes egen kamp med stoffet og evt. konkret afprøvning skal resultatet præsenteres. En vigtig del af læringen er nemlig at underviser og elever sammen forholder sig til resultatet af fordybelse og afprøvning, om den præsenterede forforståelse virkede eller der skete noget helt uventet. En tydelig og frugtbar feedback er vigtig for elevens udbytte, læringsglæde og videre brug af det lærte. De tre faser kræver forskellige former for tilstedeværelse og aktivitet fra underviser. I forståelsesfasen skal underviser være meget synlig og instruerende, mens undervisers rolle under fordybelse og afprøvning mere har karakter af at være konsulent. Når så resultatet af læringsprocessen skal præsenteres, og der skal gives feedback, er det igen vigtigt med tydelig og aktiv indsats fra underviseren. Den anden læringsramme kan derfor kaldes uformel i sin organisering, da den ikke er styret af f.eks en underviser. Denne læringsramme handler om potentialet for den videndeling og læring, der finder sted i mødet mellem fagligheder, kompetencer og erfaringer. Særligt i dette møde skabes kreative og innovative løsninger. På Campus Bindslevs Plads møder uddannelsernes læringsramme folkebibliotekets public service univers. Det betyder helt konkret, at Campus bygningen i hele åbningstiden vil være tilgængelig for både elever, studerende, borgere, foreninger og erhvervsliv. Kort sagt tilgængelig for alle. Når vi definerer public service, som et væsentlig element i Campus er vores omdrejningspunkter: tilgængelighed, fri og lige adgang, kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, det demokratiske mødested og det involverende og forpligtende mødested. Man kan på det konkrete plan sige, at der kontinuerligt, fra morgen til aften, finde et møde sted imellem uformel læring og uddannelsesinstitutionernes strukturerede læringstilgang. Derfor giver det ingen mening at tale om før og efter skoletid i klassisk forstand grænserne vil flyde sammen dagen lang, og vil derfor også passe til en omskiftelig verden.

9 Netop mødet imellem formelle læringsforløb og bibliotekets univers vil skabe et flow, som både beriger og udvikler den klassiske læringsramme. Ligesom public service begrebet og forestillingen om uformel læring vil få føjet nye dimensioner til på Campus gentænker vi disse begreber i en ny læringskontekst. På campus udvikler vi institutioner. Side: 8 / 26 Læringskoncept Med udgangspunkt i, at flere lærer mere, ønsker vi rammer der tilgodeser forskellige læringsstile, nye rammer for interaktivitet, innovation og kreativitet. Vi ønsker at arbejde med spændingsfeltet mellem læring, kultur og kreativitet Vi mener, at CBP-bygningen skaber rammer, som virker befordrende for, at mennesker bliver involveret. Derfor sker læring i en social kontekst, hvor den enkelte og den enkelte institution bliver udfordret i sin forforståelse og dermed skaber forudsætning for ny læring. CBP giver mulighed for fordybelse både for den enkelte men også for gruppen. CBP giver også mulighed for en anderledes feedback i et performativt rum. Vi ser læringskoncept og bygning afbildet i Bindslevs Læringsmodel. Modellen viser 4 rum og 4 processer og ikke mindst deres indbyrdes sammenhæng. Partnerne i Campus Bindslevs Plads Vi er seks partnere omkring Bindslevs Plads og har det seneste år arbejdet målrettet med at bringe medarbejdere, ansatte, elever og studerende sammen. Parterne har mod på læring præget af et generelt fokus på nye læringsformer, der er funderet i tværgående samspil, nye kombinationer, engagement og som skaber læringsglæde, både hos elever og undervisere. Projektpartnerne udgør: Silkeborg Bibliotekerne inkl. Medborgerhuset Silkeborg Business College TH. LANGS HF & VUC Folkeskolerne i Silkeborg Den Kreative Skole Th. Langs Skole

10 Partnerskab skal danne fundament En markedsplads er ikke andet end et torv eller en eng, hvis det ikke var for de handlende og deres interaktion. På samme måde er Campus Bindslevs Plads ikke andet end en plads, hvis vi ikke kan sikre samspillet imellem aktørerne. Side: 9 / 26 Vi vil derfor invitere alle institutioner i Silkeborg Kommune til at være en del af markedspladsen. Grundlaget for den måde, vi ønsker at arbejde på, er et partnerskab på tværs. Og den vigtigste ressource i et sådant partnerskab er relationer, handlen og interaktion på tværs af funktioner, alder og fagprofessionalitet. Derfor funderes partnerskabet i forpligtende aftaler, der sørger for optimal udnyttelse, og som konkretiserer de enkelte parters bidrag og aktive deltagelse. Alle får noget med hjem fra Campus Bindslevs Plads På Campus Bindslevs Plads kommer enhver med sine varer: sine fagligheder, sine kompetencer og sine erfaringer. Og når disse bringes i spil i det fælles rum, skaber vi nye og anderledes læringsforløb for elever, studerende og fagprofessionelle. Vi vil have et leben af diversitet, af varer og af handlende, så vi hele tiden er den fornyende institution i den velkendte tradition. Dette makkerskab på tværs, er netop den vigtigste præmis for måden at arbejde på i Campus Bindslevs Plads, hvor den vigtigste ressource er relationer og interaktion på tværs af funktioner, aldre, fagprofessionelle. For at sikre fortsat fokus på samspillet og optimal udnyttelse heraf indgår partnerne løbende forpligtende aftaler, der konkretiserer de enkelte parters bidrag og aktive deltagelse. Så ved at involvere sig i samspillet og bidrage til ny og bedre viden for børn og unge i det fælles sted høster den enkelte part samtidig værdifuld viden til sin egen institution, der styrker institutionens innovationsmotor.

11 Bindslevs Læringsmodel: Side: 10 / 26 Kilde: Dorte Skot-Hansen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard-Rasmussen 2009

12 2. Stamoplysninger 2.1. Beliggenhed Ny Campus Bygning opføres i Silkeborg Bymidte som en del af nuværende torv og parkeringsplads, der afgrænses af Bindslevs Plads og Amaliegade samt Biblioteksbygningen mod vest. Byggefeltet er indskrevet i det areal, som Silkeborg Kommune er sindet at etablere parkeringskælder i. Nærværende idéoplæg er derfor nøje koordineret med vej- og parkafdelingen ligesom den fortsatte projektudvikling af såvel parkeringskælder som Campus Bygning bør ske under stadig koordinering for at sikre optimalt samspil i såvel proces som løsning. Side: 11 / Arealforhold Den nye Campus Bygning forventes at andrage ca. 1,350 m2 fordelt på stueplan og 1.sal + areal til teknikrum og lignende i kælderniveau. Oplæg til arealfordeling iht. pkt. 3 og bilag: Areal- og funktionsskema Myndighedsforhold Gældende lokalplan er Centerområde ved Bindslevs Plads. Lokalplan omfatter et areal på ca m2. Lokalplanområdet afgrænses af Møllegade mod syd, Hostrupgade med vest, Bindslevs Plads (gaden) mod nord og Amaliegade mod øst. Som udgangspunkt forudsættes projektet gennemført i henhold til foreliggende lokalplan. Endelig vurdering heraf afventer dog nærmere koordinering med Planafdelingen og dennes vurdering af et faktisk forslag til byggeriets udformning Eksisterende bygninger Områdets arkitektur er beskrevet i lokalplan Plantegning af bibliotekets stueetage er vedlagt som bilag.

13 3. Funktionelle krav Side: 12 / Hoveddisponering Disponeringen af Campus Bindslevs Plads (efterfølgende benævnt CBP) er skabt igennem en involverende hands-on proces med projektgruppen ift. funktioner og prioritering af funktionelle sammenhænge og arealfordeling, med udgangspunkt i det samlet bruttoetageareal på ca m² + kælder. Nedestående funktions- og nærhedsdiagram er udarbejdet af projektgruppen ifm. beslutning om den overordnede organisering af Campus Bindslevs Plads: I.: Diagram for organisering og funktionelle sammenhænge af stueetagen i Campus Bindslevs Plads udarbejdet i samarbejde med projektgruppen II.: Diagram for organisering og funktionelle sammenhænge af 1.sal i Campus Bindslevs Plads udarbejdet i samarbejde med projektgruppen.

14 Jf. diagrammerne er CBP overordnet disponeret som en to-etage bygning, som, i stueetagen, er sammenbygget med det eksisterende bibliotek. I stueetagen er bygningens centrale torv placeret som et dobbelthøjt rum som visuelt forbinder de to etager. Omkring torvet er der, ud over et FabLab og et fælleskontor, placeret forskellige læringspladser som tilsammen med torvet og FabLab, skaber rum til forskellige læringsprocesser, vidensdeling og studieaktivitet Side: 13 / sal er disponeret med et større areal til studievejledningen samt et mindre område til en åben læringsplads. Fra etagen er der visuel forbindelse til stueetagen. I kælderetagen (intet diagram) etablerer Silkeborg Kommune en parkeringskælder i to etager. Ud over et teknikrum, trappe og elevatorkerne har CBP ingen funktioner i etagerne. Både i stueetagen og på 1. sal skabes der en god forbindelse til bygningens udearealer, som er hhv. torvet, ankomstrummet og altaner / tagterrasser Lokaledisponering Ankomst- /foyerområde I området hvor CBP og biblioteket sammenbygges etableres et ankomst- / foyerområde med hovedindgang fra syd. Området etableres som ny fælles hovedindgang for både CBP og biblioteket. Via en ny stor åbning i muren ind mod biblioteket skabes fysisk og visuel forbindelse, så aktiviteterne i hhv. CBP og biblioteket kan flyde sammen. I åbningen, og synligt fra hovedindgangen, placeres en fælles reception / infopunkt med 4 arbejdspladser for bibliotekets personale. Receptionen kunne, jf. nedestående programskitse, disponeres med 2 arbejdspladser på hver sin side af åbningen. I væsentlige dele af åbningstiden vil bibliotekets brugerbetjening (af såvel biblioteksbrugere og campusser) tage sit udgangspunkt fra denne reception. III.: Programskitse: Plandisponering af receptionen med i alt 4 arbejdspladser.

15 Fra ankomst- og foyerområdet er der god fysisk og visuel forbindelse til torvet / læringsplads 01 som er placeret ca. ½ etage længere nede. Overgangen mellem niveauerne tænkes bearbejdet med en siddetrappe og evt. forskellige plateauer. Side: 14 / 26 Fra området er der forbindelse via. elevator og trappe, til 1. sal og parkeringskælderen under CBP. Foyeren indrettes med mulighed for digital og fysisk udstillingsmulighed Garderobe Med forbindelse til foyerområdet (og gerne tæt på hovedindgangen) placeres en garderobe med plads til overtøj til 100 brugere / elever. Garderoben indrettes med ca. med bøjlestang og bøjer. I forbindelse med garderoen medtænkes opbevaring at skoletasker til ca. 100 elever. Taskerne skal ikke låses inden, men blot kunne hænges op på en krog eller placeres i en reol / hylde. Taskeopbevaringen kan alternativt indtænkes som en del af f.eks. et møbel eller skærmvæg Læringspladser Visionen for CBP er, at de nye fysiske rammer skal opfylde behov og rumme aktiviteter, som der pt. ikke kan findes rum til på egne matrikler. De to overordnede funktioner for bygningen er at skabe: Rammer til store arrangementer i såvel eget regi som på tværs af partnerne. Her tænkes på dimission, samlinger, optræden, koncerter, messer mm. Rum til læringsprocesser, videndeling og studieaktiviteter, der er designet til at understøtte læringens 3 hovedfaser: Forforståelse, Fordybelse og Feedback. CBP er i visionsbeskrivelsen beskrevet som en moderne markedsplads hvor alle er kommet for at handle og bringe noget (viden) med sig hjem. Denne markedsplads har forskellige stande/ pladser som kan indtages. Disse stande / pladser er læringspladser som understøtter de forskellige læringsprocesser, vidensdeling og studieaktivitet. Beskrivelsen læringsplads er derfor en samlet betegnelse for en række forskellige undervisningstableauer, workspaces, grupperum og studierum som i deres udstrækning, indretning og åbenhed rummer en stor grad af variation. Alle læringspladserne har forbindelse til læringsplads 01/ Torvet nogle afskærmes via en foldedør, andre ligger i åben forbindelse, og er kun markeret via et niveauspring. I nedestående er de forskellige læringspladser overordnet beskrevet. Læringsplads 01: Torv Torvet er CBP s centrale omdrejningspunkt, mødested og inspirationsrum, hvor der visuel forbindelse til de omkringliggende læringspladser samt til 1. sal. Torvet er det sted, hvor alle brugere kan komme og blive inspireret og idegenerer enten i grupper eller individuelt. Torvet tænkes i dagligdagen primært benyttet ifm. formidling og gruppe- og individuelt arbejde og er

16 disponeret med zoner med forskellige former for inventar. Størstedelen af inventaret tænkes som mobilt / løst inventar som kan omdisponeres efter ønsker og behov. En af zonerne tænkes indrettet som et lounge-område med karakter af hænge-ud miljø. Med forbindelse til dette område placeres en køkkenniche med kaffeautomat, koldvandshane og vask. Side: 15 / 26 Som en del af torvet medtænkes forskellige former digital - og fysisk inspirations- og udstillingsmulighed, f.eks. i form af skærme, glasmontre og reoler. Ligeledes tænkes trappen, til det hævede ankomst- / foyerområde, udformet som en siddetrappe, som kan benyttes i forbindelse med formidling for en mindre gruppe. Torvet tænkes også at danne rammen om de store arrangementer (dimission, samlinger, optræden, koncerter, messer m.m) i såvel eget regi som på tværs af partnerne. Antallet af brugere samlet på torvet på én gang anslås til ca. 285 (1 person pr. 0,7m²) Torvet tænkes disponeret med en stor grad af rumlig sammenhæng med hhv. læringsplads 02 og 03, som angivet i nedestående diagram, så disse 2 læringspladser kan fungere integreret med torvet ved behov. IV.: Diagram for læringsplads 01 / Torv og dets sammenspil med læringsplads 02 og 03: Læringsplads 02: Åben læringsplads med læringsstande Læringsplads 02 disponeres som et stort åbent område, som indeholder en række markører/ læringsstande. De forskellige markører reflekterer forskellige læringsformer og de krav der stilles til forskelligartet funktionalitet (med den fordel at det indeholder et innovativt potentiale, der kan indløses over tid.) Nogle af markørerne indgår i en fast opstilling andre som fleksible funktioner, der kan flyttes/ændres. Markørerne / læringsstandene spænder over en bred vifte af rumligheder fra det nedsænkede areal til siddetrappen og til det mere afgrænsede rum. Læringsplads 02 skal disponeres, så det ved større arrangementer kan indgå som en del af torvet.

17 Side: 16 / 26 V.: Programskitse af åben læringsplads med markører / læringsstande udarbejdet i samarbejde med projektgruppen Inspirationsbillede: Rum dannet via et sænket areal Inspirationsbilleder: Trapper/forskellige niveauer som danner rammen om en samling og ophold Inspirationsbilleder: Åbne rumligheder som danner rum

18 Side: 17 / 26 Inspirationsbilleder: Inventar der danner rum Læringsplads 03: Åben læringsplads (scene) I direkte forbindelse med torvet er læringsplads 03 placeret. Området er et hævet plateau (hævet ca. 40 cm), som i dagligdagen vil fungerer som åben læringsplads indrette med løst inventar i form af fatboys, siddepuf o.lign. Ved behov kan området ryddes og omdannes til scene og fungere både som scene for hhv det indre torv og pladsen / torvet ude for bygningen. Størrelsen på Læringsplads 03 (scene) har været drøftet i projektgruppen. Skulle det være en mindre læringsplads / scene som man kunne udvide/påbygge eller en større fast læringsplads / scene hvor m2 skulle tages fra læringsplads 01? Den endelige beslutning træffes i den efterfølgende fase. VI.: Programskitse af læringsplads 03 indrettet som åben læringsplads, udarbejdet i samarbejde med projektgruppen

19 Side: 18 / 26 Inspirationsbilleder: Fleksibelt ru m gardin danner rum VII.: Programskitse læringsplads 03 indrettet som åben læringsplads, udarbejdet i samarbejde med projektgruppen Læringsplads 04: Semi-lukket læringsplads Læringspladsen er den eneste læringsplads som er afgrænset med døre og vægge. Ud mod torvet etableres en folde- / mobilvæg, som kan enten åbne op eller afgrænse mod torvet. Læringspladsen tænkes primært benyttet i forbindelse med formidlingssituationer (forforståelse og feedback) eller i forbindelse en filmfremvisning for en gruppe på ca. 60 personer (auditorium-opstilling). Læringspladsen tænkes primært indrettet med projektor/storskærm (til Skype eller oplæg) vask samt løst inventar i form af stole. Læringspladsen placeres med direkte forbindelse (via dør) til læringsplads 1 så rummet ville kunne fungere som bagscene for scenen ved større arrangementer.

20 Læringsplads 05: Læringsplads / studierum Læringspladsen på 1 sal disponeres med forskellige gruppe- og individuelle studierum med plads til 4-6 personer. Studierumme disponeres som selvstændige rum (med mulighed for at lukke døren) med stor grad af transparens via. glasvægge / - døre. Læringspladsen tænkes at danne rammen og det mere stille / koncentrationskrævende studiearbejde og tænkes ligeledes at indgå som en del af miljøet omkring studie- / U.U.- vejledningen på 1.sal. Side: 19 / 26 Inspirationsbillede: Transparente gruppe- og studierum FabLab FabLab er CBP s værksted som elever og andre brugere kan benytte. Værkstedet disponeres som et stort åbent og overskueligt rum hvor det via. mobilt -/ fleksibelt inventar er muligt at: Indrette midlertidige arbejdspladser til at arbejde i og på. Skabe små rum (rum i rummet) Bygge små modeller Skabe nye opstillinger Ophængning / udstilling Opbevare materialer, redskaber og inventar man ikke bruger Walk n talk Lege / eksperimentere En underviser kan instruere i metoder FabLab indrettes med en række mobile og faste arbejdsstationer enkelte indrettes med mulighed for udsugning. Lokalet indrettes endvidere med vask, tavle og projektor/storskærm ( til Skype eller oplæg) Maskinrum Som en del af værkstedet indrettes to selvstændige maskinrum til hhv. en CNC-fræser (mål: 2,2 x 2,2 x 2,3 m) og en elektronisk arbejdsstation (mål: 2,2 x 2,2 x 2,3 m). Der skal være visuelforbindelse, via glas fra de to rum og til FabLab, men pga. støj og støv skal de to rum kunne aflukkes.

21 Depot/ opbevaring af materialer Opbevaring af materialer og modeller tænkes placeret i glasskabe som evt. vender ud mod fællesarealer. Side: 20 / 26 I forbindelse med udarbejdelsen af ideoplægget er der udarbejdet en beskrivelse af FabLab-lokalet. Denne beskrivelse ligger som bilag. VIII.: Nærværende projektskitse af FabLab, er udarbejdet i samarbejde med projektgruppen Kontor Der etableres et fælleskontor for vært og FabLab-leder. Kontoret indrettes med tre arbejdspladser og et lille mødebord med plads til 2-4 personer. Fra konteret skabes der god visuel forbindelse, via. glas, til enten torvet eller foyer-området Studie- / U.U.-vejledning Denne funktion beskrives ikke nærmere i denne del af processen, da repræsentanter fra området ikke har været repræsenteret i projektgruppen / en del af processen. Fra projektgruppens side er det dog et stort ønske om, at der som en del af studievejledningen etableres en række mindre samtale-/ grupperum som kan benyttes af alle brugere af CBP Toiletter I stueetagen disponeres med i alt 10 toiletter til brugere / elever. Antallet er fastsat som 1 toilet pr. 15 elever ved 150 elever/ brugere (6. klasser) På 1. sal disponeres der med 2 toiletter. Toiletterne disponeres som selvstændige lukkede toiletrum med vask og håndvask. Toiletterne på hver etage, kan med fordel samles omkring et fælles forrum.

22 HC. toilet Der disponeres med et handicap-toilet på hver etage. Toiletterne indrettes efter gældende normer. Side: 21 / Depot I forbindelse med læringsplads 01 / torvet placeres et fællesdepot til opbevaring af bl.a. materialer. Opbevaring af mindre materialer tænkes som en mobil løsning hvor depotbokse/ flycases rulles ud til de forskellige læringspladser Elevator og trapper I bygningens nordlige del mod biblioteket, ønskes placeret en central elevator- og trappekerne, som forbinder alle etager de 2 niveauer i parkeringskælderen, stueplan, biblioteksniveauet og 1. sal. Fra denne kerne er der adgang til torvet/ankomstområdet samt gaden/bindslevs Plads mod nord. Kernen bør disponeres således, at det er muligt at benytte elevator og trappe uden for CBP s åbningstid Foruden elevator-/trappekernen forbindes bygningen af en trappe fra ankomst-/ foyerområder til hhv. 1. sal og til torvet Rengøringsrum Der disponeres med et rengøringsrum på hver etage Arealer Som en del af processen har projektgruppen udarbejdet et areal- og funktionsskema for CBP. I dette skema er bruttoarealet for hele bygningen er på ca m2 fordelt med 685 m2 (netto) i stueetagen og 395 m2 (netto) på 1. sal. Der ud over er der disponeret med 75 m2 (netto) i kælderetagen til teknik, og trappe- og elevatorkerne. Se bilag: Areal- og funktionsskema Materialer og arkitektonisk udtryk Materialer og arkitektur Arbejdsprocessen med projektgruppen har haft fokus på fastlæggelse af visioner for læringsmiljøet og de affødte funktionelle krav. Vi har i forløbet kun perifært drøftet materialer og arkitektonisk udtryk samt udearealer. I nedestående tekst er diverse input fra projektgruppen kort oplistet. Materialer og arkitektonisk udtryk Bygningen må gerne udstråle kreativitet og foranderlighed. Bygningen må gerne understøtte dét latinerkvarter, som den placeres i. Dette kan f.eks. gøres ved at opløse afgrænsningen mellem ude og inde, i stueetagen, så udemiljøet trækkes ind i bygningen og dermed inviterer interesserede indenfor. En bygning med brudte linjer, forskydninger og nicher.

23 Bygningen skal ikke introducere et nyt moderne materiale, men skal i sit materiale- og farvevalg tilpasse sig de omkringliggende bygninger, som besidder stor grad af variation i arkitektonisk udtryk og materialer. Bygningen må gerne udstråle markedsplads og råhed. Side: 22 / 26 Udearealer Drøftelserne i forbindelse med udearealerne har omhandlet følgende tre områder: Ankomstrummet ved hovedindgangen, Torvet/pladsen og (tag)terrasser/altaner Ankomstrummet ved hovedindgangen Ankomstrummet mod syd tænkes landskabeligt bearbejdet med trappe, ramper og plateauer, som vokser ind i bygningen. Forskellige former for opholds- og hænge-ud-steder og udstillingsmuligheder tænkes ind i området. Det er vigtigt at facaden ud mod arealet fremstår åben og inviterende. Torvet / pladsen Torvet tænkes som en grøn oase med forskellige opholds-/læringsrum, som byens borger kan benytte. Det grønne ses primært som træer og buske, der har til opgave at skabe sammenhæng. Inspirationsbillede: grøn oase i byrummet Det er vigtigt at, der i forbindelse med disponeringen af pladsen, ikke blokeres for forbindelsen mellem medborgerhuset og CBP, specielt fordi cafeen i medborgerhuset forventes benyttet i forbindelse med større arrangementer i CBP. Pladsen tænkes også benyttet ved større offentlige events. Projektgruppen har endvidere set stort potentiale i muligheden for at kunne samle brugere / borgere til fremvisning af film, live-tv og lignende på storskærm på pladsen.