Dilemmaer i heroin behandling
|
|
- Finn Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 heroin personalets erfaringer Dilemmaer i heroin behandling En beskrivelse af nogle af de områder og dilemmaer, hvor heroinbehandlingen bliver svær. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK Da Folketinget i 2008 vedtog, at behandling med lægeordineret heroin også skulle være en behandlingsmulighed for danske stofbrugere, var det ikke kun brugerne, der stod over for en ny behandling. Også det personale, der blev ansat på klinikkerne, stod over for en ny slags behandling. Heroinbehandlingen introducerede dels nogle nye problemer, og dels satte den nogle gamle, kendte dilemmaer inden for misbrugsbehandling på spidsen, såsom rusvirkning af substitutionsmedicin, injektion, når venerne ikke kan mere, om sygeplejersker altid skal afstå fra at føre sprøjten, og hvad behandling egentlig er for en størrelse. At kokse En stor del af de brugere, som søger behandling med lægeordineret heroin, gør det bl.a., fordi de ønsker at få en rus - de ønsker at blive påvirkede. En del af dem har taget illegale opioider (og andre stoffer) ved siden af deres metadonbehandling netop for at opleve rusen, som de ikke syntes, de fik med metadon. Som en bruger forklarer: Nu er jeg jo ikke sådan et menneske, der går rundt i verden bare for at være rask. Jeg vil også gerne være skæv bare engang imellem. En anden bruger siger: Det er jo rusen, som vi gerne vil have ellers er der jo ingen grund til at tage det. På grund af heroinens hurtigvirkende farmakologiske effekt kombineret med, at stoffet injiceres, vil de fleste brugere efter indtagelsen af stoffet opleve at blive påvirkede af heroinen i en kort periode. For nogle vil denne påvirkethed også kunne strække sig ud over den første fase, bl.a. hvis de har taget noget andet (f.eks. benzodiazepiner eller hash), eller hvis de i forvejen er trætte. Denne effekt er anderledes end ved metadon, som er et mere langsomt virkende præparat, der oftest ikke indtages ved injektion i behandlingssammenhænge, og hvor forhandlinger af dosis sker med henblik på, at når denne er korrekt justeret, burde brugerne ikke fremstå påvirkede. Introduktionen af lægeordineret heroin har dermed introduceret et nyt dilemma for det behandlingsansvarlige personale: Hvordan skal man håndtere, at brugerne selv ønsker og oftest vil blive påvirket af den substitutionsbehandling, som de modtager i heroinklinikkerne? Princippet for substitutionsbehandling har fra udgangspunktet været, at man ved at give stofbrugere et præparat, der substituerede eller erstattede deres misbrugsstof, kunne forebygge, at de fik abstinenser, og at abstinenserne ville lede til fornyet stofindtag. Oprindeligt var substitutionsmedicinen for heroinafhængighed udelukkende metadon. Senere er dette stof blevet suppleret med buprenorphin. Det har dog aldrig været meningen, at substitutionsmedicinen også skulle erstatte den rus, som var en del af stofbrugerens oprindelige rationale for at tage stoffet. Substitutionsbe- handling blev givet med henblik på at fjerne abstinenser ikke at give misbrugerne den attråværdige effekt. I behandlingsinstitutionerne er denne tilgang til rusen i det store hele blevet praktiseret ved, at brugere, der fremtræder påvirkede, er blevet sendt hjem, og ved gentagelsestilfælde er substitutionsmedicindosis og evt. sidemisbrug blevet drøftet med brugeren. Hjemsendel- 4
2 Data til denne artikel er indsamlet gennem et feltarbejde udført af den ene af artiklens forfattere (KSJ) i forbindelsen med opstarten og det første godt halvandet års drift af behandlingen med lægeordineret heroin i Danmark, samt ved interview udført af begge forfattere. De behandlere, der har deltaget i undersøgelsen, er alle ansat på heroinklinikkerne i Danmark (Århus, Esbjerg, Odense, Hvidovre og København) og fordeler sig på følgende faggrupper: socialrådgivere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger. se er også blevet begrundet med en henvisning til, at andre brugere i behandling ville blive misundelige på den rus, som den påvirkede bruger oplevede, og at denne misundelse kunne lede til et fornyet misbrug hos andre brugere. At opnå påvirkethed har ikke tidligere været acceptabelt i forbindelse med substitutionsbehandling. Fordi heroin er mere hurtigvirkende end metadonen, har introduktionen af heroin udfordret denne tilgang til substitutionsbehandling: Nu bliver brugerne for det meste synligt påvirkede (skæve) af den substitutionsmedicin, som man giver dem - i hvert fald i noget tid efter injektionen. Denne udfordring har også betydet, at personalet ikke i samme omfang kan trække på erfaringer og beskrivelser samt sanktio- ner fra metadonbehandlingen. Og nogle af disse principper har derfor skullet omdefineres i praksis, så de er kommet mere i tråd med heroinbehandlingens praktiske udførsel. Rent konkret har det betydet, at man i alle klinikkerne har indrettet faciliteter, hvor man kan observere brugerne efter indtagelsen. I klinikkerne i Århus, Esbjerg, Odense og Hvidovre, hvor heroinklinikken er etableret i forbindelse med eksisterende metadonudleveringstilbud, har man indrettet et observationsrum, hvor brugerne opholder sig efter injektionen, indtil en sygeplejerske vurderer, at de nu ikke er meget påvirkede længere. I København foregår denne observation i en sofa placeret lige uden for injektionsrummet for de meget påvirkede brugere eller i cafeen for de mindre påvirkede. Heroinbehandlingen har også medført mere systematiske overvågninger af brugerne, mens de er påvirkede, og en øget brug af forskellige tekniske hjælpemidler f.eks. en saturationsmåler, som kan sættes på brugerens finger, og som måler iltmætning i blodet og derigennem fortæller, hvorvidt brugeren trækker vejret godt nok. På trods af disse konkrete foranstaltninger står personalet stadig med det mere grundlæggende spørgsmål, om hvor stor en grad af påvirkethed, der er acceptabel i en behandlingsmæssig sammenhæng, samt hvornår denne påvirkethed bliver så stor, at den bliver livstruende for brugerne. I en evaluering af et injektionsrum i Oslo peger evaluatorerne på, at noget af det, som personalet fandt belastende ved arbejdet, var, at brugerne potentielt kunne dø af de aktiviteter, som injektionsrummet var etableret til at kunne rumme. På tilsvarende vis beskriver noget af personalet på heroinklinikkerne, at de brugere, der bliver meget påvirkede, aktiverer en bekymring hos personalet. Selv om erfaringen og litteraturen tilsiger, at frygten er ganske ubegrundet, og selv om man - om uheldet skulle være ude - har såvel modgift, faglighed, lægeassistance og diverse genoplivningsmetoder at ty til, så er der bestandigt brug for skærpet opmærksomhed og stor agtpågivenhed for, at det ikke netop denne gang ender med en overdosis. I den forstand er bekymringen nærmest et nødvendigt arbejdsredskab. Bekymringen for, om det denne gang er for meget, kommer også, fordi personalet ved, at ingen dage er ganske ens for brugerne, og fordi samarbejdet mellem personale og bruger ikke altid fungerer lige optimalt. Personalet spørger til brugerens tilstand inden udleveringen af heroinen, men det er ikke altid, at brugerne fortæller om, hvad de Stof 18 5
3 evt. har taget, inden de mødte på klinikken. Personalet er klar over, at en del af brugerne har sidemisbrug, som det er svært at gøre noget ved. Den ene dag tåler brugerne bedre den udleverede heroin end den anden dag, hvor de ikke gør det det afhænger af, hvor meget den enkelte bruger tager ved siden af, og hvordan den enkelte brugers dag ser ud. Som en sygeplejerske sagde: På den dårlige dag, så kan det jo være mig, der udleverer den dosis, de rent faktisk går hen og dør af. Denne bekymring findes også, fordi brugerne trods alt ikke er til stede i klinikken hele tiden. Mange af brugerne har kun få sociale relationer ud over andre stofbrugere, som vil være dem, de opsøger efter lukketid, og hvor der måske lægges yderligere stoffer til det kvantum, der er indtaget i klinikken. Set i det lys er det måske ikke så underligt, at personalet kan opleve rusen som noget, der er i modsætning til behandling; at rusen har potentialet til at lede mod død, hvor behandling gerne skulle lede mod (et bedre) liv. Så et grundlæggende dilemma, som personalet oplever ved heroinbehandlingen, er på den ene side brugernes ønske om at kokse og på den anden side en professionel bekymring for, hvorvidt brugerne overdoserer i forbindelse med den behandling, som de modtager i klinikkerne. Injektion i lysken Noget af det, som har været kendetegnende ved etableringen af heroinklinikkerne, er de mange regler og procedurer, der er for behandlingen. Brugerne skal f.eks. observeres inden indtagelse, under indtagelsen og efterfølgende; heroinen må ikke tages med hjem, den kan kun indtages som injektion, og det skal aftales med lægen, hvor der injiceres henne. De mange regler til trods er der dog en række spørgsmål, som diskuteres og forhandles både internt blandt personalet og i relationen mellem personale og brugere. Et af disse er spørgsmålet om, hvorvidt brugerne må injicere sig i lysken. På klinikkerne i Århus, Odense og Esbjerg er det ikke tilladt brugerne at injicere sig i lysken. På klinikkerne i København og Hvidovre får brugerne lov til det, men opfordres til at finde andre steder. På de klinikker, hvor det er forbudt, er denne beslutning truffet med henvisning til, at injektion i lysken er mere risikofyldt end injektioner andre steder. Dels fordi vene, arterie og nerve ligger meget tæt på hinanden i lysken, og man derfor risikerer at injicere i f.eks. arterien med en pulsblødning som resultat. Dels fordi mange brugere, der injicerer i lysken, gør det via en fistel en slags kanal eller hul ind til venen som det er meget vanskeligt at desinficere, og dermed udgør lyskeinjektioner en større risiko for infektioner. For en del brugere er venen i lysken den eneste mulighed, de har for at injicere i en vene, da de øvrige tilgængelige vener er ødelagt efter mange års injektionsmisbrug. Forbuddet mod injektion i lysken kan dermed også tjene til at skubbe brugerne over mod injektion i muskulaturen, som opfattes som min- dre skadelig og måske også mere stabiliserende, da man dels mindsker den umiddelbare effekt suset fra den intravenøse injektion og dels fjerner den lystfølelse, der for nogle brugere er forbundet med selve penetrationen af årerne. De steder, hvor lyskeinjektion er tilladt, er dette besluttet med henvisning til, at en del brugere har tilkendegivet, at det umiddelbare sus, som de får ved injektion i en vene, er en af de primære attraktioner ved heroinen. Kan de ikke få lov til at injicere i lysken, så ønsker de slet ikke heroinbehandling. Alternativet til at tillade lyskeinjektion i klinikkerne er i denne optik, at brugerne i stedet vil fortsætte med at injicere (illegale) stoffer i lysken uden for klinikken, og så er det bedre, at de gør det under overvågning af personale, der kan hjælpe, hvis injektionen går galt. Det dilemma, som spørgsmålet om injektion i lysken rejser, handler til dels om, hvilke sundheds-risikable praksisser, der kan godtages i en behandlingsmæssig sammenhæng? Og hvor langt brugernes selvbestemmelsesret rækker i en sådan sammenhæng? Det rejser også spørgsmålet om, i hvilket omfang man som 6
4 Hvad er behandling? De ovenstående temaer peger hen på mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er behandling? Hvad er formålet med behandling? Og dermed aktiveres det komplekse begreb omkring skadesreduktion også, da der ved substitutionsbehandling snarere end stoffrihed oftest vil være tale om graduerede og sammensatte behandlingsmål. I et perspektiv er det vel god bebehandlingspersonale er ansvarlig for de handlinger, som brugerne formentlig vil foretage sig uden for behandlingsinstitutionen som resultat af begrænsninger sat i behandlingsinstitutionen? Hvem skal føre sprøjten? En anden grænse, som for nogle brugere virker mærkelig, er beslutningen om, at personalet på klinikkerne ikke må hjælpe med at gennemføre selve injektionen: Brugerne skal være i stand til at injicere selv. Hovedparten af brugerne klarer også dette uden de store problemer, men nogle af de brugere, som injicerer i venerne, oplever på et tidspunkt problemer med at finde en vene, der kan modtage injektionen. Personalet kan hjælpe brugerne med at finde egnede vener, hvordan sprøjten bedst placeres, samt løsne evt. staseslange. Men den egentlige injektion skal brugerne selv kunne gennemføre. Hos brugerne leder dette nogle gange til en undren over, hvorfor grænsen er trukket netop der. De kan ikke forstå, hvorfor de ikke kan få hjælp til at gennemføre hele behandlingen, når der nu er sygepleje- handling, at brugerne tilbringer en stor del af deres dag med at sidde fredeligt i et hjørne af klinikken og nyde deres rus eller falde i søvn. De foretager sig hverken ting, der belaster deres helbred eller kriminalitetsstatistikken ved dette fravær af aktivitet. En af grundende til, at det dog kan være svært at se påvirkethed som en integreret del i behandling, er, at man generelt er vant til, at behandling kræver en indsats. Forbedringerne kan ikke bare komme snigende ind på brugerne de skal være engagerede i det. Et personalemedlem sagde på et tidspunkt til et møde: Ja, ja det er fint nok, at de er her og har det godt, men de må også gerne gøre noget for at få det bedre. Skal man stille spørgsmålet på en provokerende måde, så kan man spørge, om behandling er noget, man kan komme let til, noget som tilmed kan inkludere nydelse, eller skal det helst koste blod, sved og tårer? De ovenfor skitserede dilemmaer rejser også spørgsmålet om, hvor langt man kan sammenligne substitutionsmedicin med andre slags medicinsk behandling? For nogle stofbrugere og behandlere har det været en strategi at forskubbe opfattelsen af stofbrug og behandling over imod en mere medicinsk forståelse frem for en mere psykosocial tilgang. Det har givet mulighed for at tale om patientrettigheder, behandlingsgaranti og medicin (frem for stof), idet man benytter den medicinske betegnelse for heroin, diacetylmorfin. Behandling med lægeordineret heroin kan på mange måder ses som en meget tydelig repræsentant for denne medikaliserende tendens f.eks. omtales stofbrugere som patienter i Sundhedsstyrelsens vejledning. Ovenstående dilemmaer peger på, at selv om man kan tale om medikalisering af stofmisbrugsbehandling i forbindelse med heroinbehandlingen, så er der også grænser for, hvor langt denne forståelse giver mening for personalet. Der er fortfagligt personale tilstede. De siger, at det vel også ville være mærkeligt, hvis man på et hospital bad patienterne om selv at injicere sig med den medicin, som en læge havde ordineret, og en sygeplejerske havde gjort klar. De undrer sig over, hvorfor injektionen skal gennemføres af nogle, der ikke er så gode til det (dem selv), når der er uddannet personale (sygeplejerskerne) til stede. Hos personalet afføder dette emne forskellige reaktioner. Nogle sygeplejersker undrer sig ligesom brugerne over, hvorfor grænsen er trukket netop der, og går meget langt i deres forsøg på at hjælpe brugerne med at gennemføre injektionen. Det kan skabe en frustration hos sygeplejerskerne, når brugerne i deres forsøg på at ramme en rigtig vene i stedet rammer ved siden af og derfor går fra injektionsrummet med store buler og med en frustration over ikke at have ramt rigtigt. Hos andre sygeplejersker formentlig flertallet er det helt centralt, at det er brugerne selv, der fører sprøjten. Det dilemma, som personalet står med her, handler om, at personalet besidder nogle tekniske kompetencer, der kan gøre behandlingen lettere og bedre (færre mislykkede injektioner), men som de ikke kan bruge fuldt ud. Det er et dilemma, som kan skabe en del frustration hos brugere, der oplever grænsen som arbitrær og vilkårlig, og som også fastholder brugeren i rollen som stik-narkoman frem for at være en egentlig patient, der modtager behandling. Stof 18 7
5 sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin er fortsat også et stof, som er bærer af en lang række betydninger, der ikke har så meget med behandling at gøre, og som derfor er omfattet af mange regler og kontrolelementer. En sidste udfordring, som også har optaget personalet i klinikkerne, har været relationen mellem heroinen på den ene side og den sociale behandling på den anden side. Denne udfordring behandles i den følgende artikel i dette nummer af STOF og er derfor ikke medtaget i ovenstående diskussion. At arbejdet med heroinbehandling er dilemmafyldt er formentlig ikke overraskende der er trods alt tale om et nyt præparat og et nyt setup for substitutionsbehandling. Når man beskæftiger sig med en ny behandling, der både har potentiale til at redde liv og til at patienter kan overdosere, hvis man ikke udviser stor agtpågivenhed, er det ikke underligt, at der foregår diskussioner og refleksioner om de praksisser, som man udfører. LITTERATUR Johansen, Katrine Schepelern: Organiseringen af heroinbehandlingen i Danmark. I: STOF nr. 16, s A. Johansen, Katrine Schepelern: Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater. I: STOF nr. 16, s B. Olsen, Hilgun og Astrid Skretting: Hva nå? Evaluering av prøveordning med sprøyterom. Statens Institut for Rusmiddelforskning. Rapport nr. 7/2007. Oslo Sundhedsstyrelsen: Vejledning om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed. Sundhedsstyrelsen. København alle illustrationer i denne artikel: L7 udført efter originalfotos af Ulrik Holmstrup Social behandling og heroin Myndigheder, brugere, behandlere og presse har det med at fokusere på stoffet heroin. Den ledsagende sociale behandling ser imidlertid ud til at rumme såvel udfordringer som muligheder. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK I forbindelse med beslutningen om at tilbyde misbrugsbehandling med lægeordineret heroin til en udvalgt gruppe af danske stofbrugere foretog Statens Institut for Folkesundhed en litteraturgennemgang af de udenlandske undersøgelser på området. Et af de spørgsmål, som denne gennemgang ikke besvarer særligt klart, er spørgsmålet: Hvilken relation er der mellem heroinen (medicinen) og den sociale behandling? Litteraturgennemgangen viser, at stofbrugere i heroinbehandling får det bedre end stofbrugere i metadonbehandling, men svarer ikke på, om det skyldes heroinen i sig selv, den sociale behandling, som brugerne modtager, når de møder op for at få deres heroin, eller om heroinbehandlingen er så krævende, at brugerne ikke har mulighed for meget andet end at passe behandlingen? I forbindelse med afrapporteringen af de hollandske og tyske heroinforsøg antydes der et svar, idet der peges på, at den bedre effekt af heroinbehandlingen ikke entydigt [kan] tilskrives heroinens farmakologiske effekter. Der er dog ikke nogen steder blevet kontrolleret for den sociale behandling dvs. man har ikke haft grupper, hvor man kun tilbød heroin uden social behandling. Situationen i Danmark I Sundhedsstyrelsens vejledning om behandlingen med lægeordineret heroin er det et krav, at der i tilknytning til behandlingen med heroin også tilbydes social misbrugsbehandling. I vejledningen henvises der til, at kommunerne har ansva- stof 8
Dilemmaer i heroinbehandling
STOF nr. 18, 2011 Dilemmaer i heroinbehandling - En beskrivelse af nogle af de områder og dilemmaer, hvor heroinbehandlingen bliver svær. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK Da Folketinget i
Læs mereKATRINE SCHEPELERN JOHANSEN
sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin
Læs mereAF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN
heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen
Læs mereSocial behandling og heroin
STOF nr. 18, 2011 Social behandling og heroin - Myndigheder, brugere, behandlere og offentligheden har det med at fokusere på stoffet heroin. Den ledsagende sociale behandling ser imidlertid ud til at
Læs mereNår det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark
Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?
Læs mereLAR-KONFERANSEN OKTOBER HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan
LAR-KONFERANSEN 18.-19. OKTOBER 2018 HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan Inge Birkemose Special læge i almen medicin Behandlingsansvarlig overlæge, Heroinklinikken Odense 2010-2017
Læs mereOrganiseringen af heroinbehandlingen
heroin Organiseringen af heroinbehandlingen i Danmark Hvordan fungerer så de nye heroinklinikker? De er ikke ens. AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN I foråret 2010 blev der etableret tre klinikker til misbrugsbehandling
Læs mereOrganiseringen af heroinbehandlingen i Danmark
STOF nr. 16, 2010 Organiseringen af heroinbehandlingen i Danmark Hvordan fungerer så de nye heroinklinikker? De er ikke ens. AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN I foråret 2010 blev der etableret tre klinikker
Læs mereAarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.
Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget
Læs mereMellem eufori og behandling
Mellem eufori og behandling et kvalitativt indblik i behandlingen på heroinklinikken Valmuen Når heroin på samme tid er både medicin og rusmiddel giver det nogle dilemmaer i behandlingen for både personale
Læs mereMellem eufori og behandling - et kvalitativt indblik i behandlingen på heroinklinikken Valmuen
STOF nr. 22, 2013 Mellem eufori og behandling - et kvalitativt indblik i behandlingen på heroinklinikken Valmuen - Når heroin på samme tid er både medicin og rusmiddel giver det nogle dilemmaer i behandlingen
Læs mereLille doktor hvad nu?
Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin
Læs mereIHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI)
Fællesindhold for indberetning til Sundhedsstyrelsens database for injicerbar heroin og metadon 2010 IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning
Læs mereSpørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet
Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5
Læs mereInternt notatark. Emne: Heroinklinik i Kolding
Internt notatark Emne: Heroinklinik i Kolding Baggrund og lovgivning Som følge af Folketingets beslutning om, at der i Danmark skal være mulighed for at behandle visse stofmisbrugere med diacetylmorphin
Læs mereReferat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015
23-02-2015 Sagsnr. 2014-0051152 Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015 Dokumentnr. 2014-0051152-7 Dato: 20.2.2015 Tid: 10.10-11.00
Læs mereHEROINBEHANDLING I DANMARK
HEROINBEHANDLING I DANMARK - en undersøgelse af brugere og behandling KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN KABS VIDEN HEROINBEHANDLING I DANMARK - en undersøgelse af brugere og behandling Katrine Schepelern Johansen
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereOpiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU
Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS
Læs mereSundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013
Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Anya Manghezi Sektionsleder Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed Odense d. 30. januar 2013 Den lægelige
Læs mereStatusrapport for perioden 2009-2011. Evaluering af ordning med
Statusrapport for perioden 2009-2011 2012 Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere e Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereHvorfor omstille fra metadon til buprenorphin
Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Individuelle/individ hensyn Bivirkninger af metadon Hurtig omsætning Lægemiddel interaktioner Brugeren føler sig aldrig rask Generelle (individ-system-samfund)
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen
RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder
Læs mereMens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015
Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor
Læs mereSmertebehandling til opioidafhængige
Smertebehandling til opioidafhængige Nina Brünés, faglig konsulent for socialsygeplejerskerne, maj 2018 Smerte er, hvad patienten siger det er - hvorfor er smertebehandlingen så vanskelig og kompliceret,
Læs mereEvaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere 2010 2012
EVALUERING AF ORDNING MED LÆGEORDINERET HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2010 2012 2013 2010 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs merenarkomaner. Forud for vedtagelsen af lovgrundlaget for Behandlingen med lægeordineret heroin havde der været en årelang politisk og faglig debat.
Hvad har vi opnået med lægeordineret heroin? Hvordan ser behandlingen med lægeordineret heroin ud set fra en læges synspunkt? Vel at mærke en læge, der har været med på området, lige siden de første skridt
Læs merePsykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug
Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,
Læs mereUDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: PSYKMED Sagsbeh.: SUMLPE Sags nr.: 1302301 Dok. nr.: 1825785 Dato: 19. november 2015 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereBilag 1: Kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum, Aarhus Kommune, februar 2013
Bilag 1: Kvalitetsstandard for stofindtagelsesrum, Aarhus Kommune, februar 2013 Denne kvalitetsstandard er udarbejdet ved planlægning af stofindtagelsesrum i Aarhus Kommune og beskriver de overordnede
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mereTak for et informativt og givtigt møde, som vi holdt mandag den 9. juli 2012 på Valmuen.
Socialforvaltningen Direktør Til Brugerne i Valmuen Specialinstitutionen for heroinbehandling Tomsgårdsvej 17-19 2400 København NV Kære Brugere i Valmuen Tak for et informativt og givtigt møde, som vi
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereKABS Takstkatalog 2016
KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet
Læs mereEvaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere
Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere Oktober 2012 Kathrine Bang Laursen & Ane Feldskov Resumé og hovedkonklusioner
Læs mereSocialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014
Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region
Læs mereDet er en lægelig opgave at tage stilling til behovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed.
Gadejuristen Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C 17. oktober 2011 j.nr. 7-207-21-3/1/HPE Svar på henvendelse om fænomenerne erstatningsdoser og udligningsordning Sundhedsstyrelsen har modtaget Deres
Læs mereUdtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum
Indstilling Til Aarhus Byråd Via Magistraten Den 31. maj 2013 1. Resume På baggrund af byrådsbeslutning om etablering af stofindtagelsesrum i Aarhus skal der tages stilling til placering og drift. Forvaltningen
Læs mereIndstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereHEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform
HEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform 2012 Heroinbehandling alternativer til injektion som administrationsform Sundhedsstyrelsen, 2012. Udgivelsen kan frit gengives med tydelig
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereDobbeltdiagnoser. til mennesker med en dobbeltdiagnose.
pårørende Dobbeltdiagnoser Pårørende til brugere i dobbeltdiagnose -behandling Pårørende kan tilføre behandlingen nye dimensioner - men man skal være klar over, at det også kræver ressourcer hos såvel
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug
Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5
Læs mereSå lad os komme i gang!
Så lad os komme i gang! Meningen med at give opiatafhængige adgang til lægeordineret heroin bør primært være at give dem en ny mulighed for at leve et liv med mere livskvalitet og ikke blot en kostbar,
Læs mereDe overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE
STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden
Læs mereORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE
ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2007 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Heroin; Stofmisbrugere
Læs mereSygdommens rum. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund
Sygdommens rum Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 18, 2013 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 18: Sygdommens rum 2013 forfatterne og udgiverne. Redaktion: Mette Bech Risør (ansv.),
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereHASTER. Fredag d. 8. maj 2015. Kære socialudvalgsmedlemmer og socialborgmester
HASTER Fredag d. 8. maj 2015 Kære socialudvalgsmedlemmer og socialborgmester BrugerForeningen, Brugernes Akademi og Gadejuristen beder jer hermed omgående skride ind over for forvaltningens nye kontroltiltag
Læs mereMisbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013
Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og
Læs mereMIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin
MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereKvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar
Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereAnmeldt tilsyn i Valmuen, Københavns Kommune
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn i Valmuen, Københavns Kommune Onsdag den 17. oktober 2012 fra kl. 10.00 og tilsyn med medicinhåndteringen torsdag den 29. november 2012 fra kl. 8.00 Indledning Vi har på vegne
Læs mereEvaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Læs mereDen lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne
Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne STOFMISBRUG 2020 status og fremtid for behandlingen 200313 Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed, SDU Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -
ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration
Læs mereNotat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1997
Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling
Læs mereSundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn
Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn Formålet med embedslægernes tilsyn med plejehjem er at medvirke til at sikre den sundhedsfaglige indsats over for de svage ældre i plejehjem. For at opnå
Læs mereSundhedsstyrelsens evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofbrugere er vedlagt som bilag.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Notat om Valmuen På Socialudvalgets møde den 17. maj 2017 bestilte udvalget følgende under behandlingen af punkt 9 Ny
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereP.t. er styrelsens mål, at 50 % af patienterne i substitutionsbehandling
Metadon & Buprenorphin Begge præparater blev udviklet i midten af 60 erne, men indtil for ca. 10 år siden var metadon så godt som ene-præprarat i substitutionsbehandlingen i Danmark. Rationalet var at
Læs mereDobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri
Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10
Læs merePatienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet
Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 50
Resumé Dette Bachelorprojekt omhandler Danmarks heroinbehandling og dens socialfaglige indsatser. Heroinbehandlingen er et frivilligt behandlingstilbud, for personer med et heroinmisbrug. Behandlingen
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereAARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl
AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse
Læs merePårørende til brugere i dobbeltdiagnosebehandling
STOF nr. 12, 2008 Pårørende til brugere i dobbeltdiagnosebehandling Pårørende kan tilføre behandlingen nye dimensioner - men man skal være klar over, at det også kræver ressourcer hos såvel behandlerne
Læs mereUnder skift til dosis pakket medicin er der ordineret 100 ug eltroxin i stedet for 50 ug i dosispakket. Fejlen blev opdaget ved skæve blodprøver.
Årsrapport 2017 Tendenser i 2017 I 2017 er der i alt rapporteret 1229 antal hændelser fra/om almen praksis og lægevagten. Der er sket en stigning i antal alvorlige hændelser. Det betyder dog ikke nødvendigvis,
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 88 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 67% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereAd punkt 2.2 Cellerne
1/6 Den 27. december 2007 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 2. oktober 2007 af Arresthuset i Ringkøbing. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. om nærmere angivne forhold. Jeg modtog
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst
Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration
Læs mereVIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på
VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs mereTemadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk
Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik Temadage November 2008 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Jyllandsposten: Forældre frygter for deres børns liv. JP
Læs mereSkadesreduktion Er det blevet stuerent?
Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2015-16 Fremsat den 28. januar 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde) Forslag til Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse
Læs mereOversigt over embedslægetilsynets konklusioner og krav til de enkelte plejecentre 2014
Plejecenter Konklusion Krav Søkilde Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for Næste tilsyn vil, hvis der modtages en fyldestgørende handleplan og skriftlig oplysning
Læs meresagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS
Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1998
Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet
Læs mere48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister
Læs merePsykiatri og Social Administrationen. Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel
Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Oplæg til drøftelse af sundhedsopgaven på det sociale område På
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereFyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige
Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats
Læs mereFølgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om ansvarsfordeling for psykiatri, alkohol- og misbrugsbehandling mellem kommuner og regioner På socialudvalgsmødet d. 18. maj 2016 blev Socialforvaltningen
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereServicedeklaration (kvalitetsstandart)for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune jf. 101 i Lov om social service.
Servicedeklaration (kvalitetsstandart)for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune jf. 101 i Lov om social service. Definition af servicedeklaration: En servicedeklaration/kvalitetsstandart er
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs mere