Kloner og sensationer

Transkript

1 Kloner og sensationer - Massemediernes konstruktion af forskning som risiko eller fare Paper indleveret til 15 th Nordic Conference on Media and Communication Research Reykjavik, august 2001 Maja Horst, mh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen i København Blågårdsgade 23B DK-2200 København N Abstract Danske massemediers dækning af genteknologisk forskning bliver ofte kritiseret for at være mere præget af sensationsmageri end seriøs faglig formidling. Paperet nuancerer denne hypotese om tabloidisering ved hjælp af et case-studium af fire danske avisers dækning af en sensationel begivenhed i januar 1998 en amerikansk forskers udmelding om snarlig kloning af et menneske. Med udgangspunkt i en kvalitativ indholdsanalyse undersøges det, hvordan de fire dagblade skaber mening i historien og fortolker dens betydning ved at translatere den på forskellige måder. Jo mere disse translationer lægger vægt på nyhedskriterierne sensation og identifikation, jo mere kan man tale om tabloidisering. Analysen af de fire dagblade viser, at det traditionelle skel mellem seriøs presse og tabloidpresse er vanskeligt at opretholde, idet dækningen i den intellektuelle specialavis Information på mange måder fremstår som lige så sensationel som dækningen i tabloidavisen Ekstra Bladet. Fælles for de to aviser er et systemkritisk fortolkningsperspektiv, der problematiserer forskningens autoritet og rationale. I dette perspektiv fortolkes genteknologisk forskning som en fare, der ligger uden for kontrol og som ultimativt set truer det gode liv. Dette fortolkningsperspektiv står i kontrast til et andet grundlæggende perspektiv som primært anlægges i to store omnibusaviser. Her fortolkes samfund og forskning som noget, der besidder en grundlæggende orden og forskningen forstås i risikoens modus. Misbrug af genteknologisk viden er noget man rationelt kan forsøge at forhindre, men det er en risiko man må løbe, når man vil nyde godt af forskningens fordele. 1

2 Indledning Anvendelsen af genteknologi i sundhedsvæsenet er et område, der i løbet af de sidste årtier har været præget af offentlige kontroverser i Danmark. Fra begyndelsen af 80erne var det især mulighederne for fosterdiagnostik og reagensglasbefrugtning, der skabte slagkraftige billeder om designerbabies og moderne racehygiejne. Siden gav lanceringen af genomkortlægningen, kloningen af Dolly og spørgsmålet om patentering af humane gener anledning til voldsomme kontroverser. Der er ikke enighed om, hvad der skal gælde for sand og væsentlig viden, eller hvordan denne viden skal fortolkes og vurderes. Jeg deltager i en forskningsgruppe, hvis overordnede perspektiv er at studere udviklingen af genteknologi i sundhedsvæsenet som en social formningsproces. 1 Det er en central antagelse i dette perspektiv, at den tekniske udvikling af forskningsbaserede innovationer - fx udviklingen af prædiktive genetiske tests til voksne - ikke kan iagttages uafhængigt af de offentlige kontroverser om forskningens anvendelse. Kontroverserne former nogle rammer for, hvilke teknologier der kan accepteres og hvilke der forkastes som ufornuftige eller uetiske. Men omvendt aktualiserer kontroverserne også eksisterende (historisk formede) rammer for acceptabilitet, hver gang de bryder ud som manifeste kontroverser. Studiet af kontroverserne om genteknologi i sundhedsvæsenet er derfor et bidrag til forståelsen af mulighedsbetingelser for udviklingen af ny teknologi, idet de både afspejler og former rammerne for hvilke teknologier, der kan accepteres og hvilke der forkastes. Massemedier udgør den primære arena for kontroverserne. I den forbindelse rejses der i den danske debat ofte kritik af, at dækningen af forskning og genteknologi i højere grad er præget af sensationsmageri end seriøs faglig formidling. Kritikken kommer primært fra forskere, men også blandt journalister kan der spores irritation over en overfladisk og usaglig videnskabsjournalistik. Denne kritik falder i tråd med begrebet tabloidisering, som jeg her vil anvende om det forhold, at den seriøse presse i stigende grad lader sig styre af nyhedskriterierne sensation og identifikation frem for væsentlighed og aktualitet. Jeg vil i dette paper diskutere denne hypotese om tabloidisering ved at tage udgangspunkt i fire forskellige danske avisers dækning af en sensationel begivenhed - nærmere bestemt en amerikansk forskers udmelding om, at han snarligt ville udføre en reproduktiv kloning af et menneske. Der er tale om en case-analyse som tjener til illustration af nogle af de sammenhænge, jeg undersøger i større målestok i mit phd.projekt. Casen er valgt fordi forskerens udmelding blev præsenteret som en åbenbar sensation. Samtidig er udmeldingen om kloning en af de enkeltbegivenheder, der målt med antallet af artikler har fået allerstørst dækning i en tre-årig 1 Koch og Stemerding, Perspektivet er inspireret af STS-forskningen og i særdeleshed af Bruno Latour. Det er karakteriseret ved ikke apriori at tildele hverken naturen eller det sociale primat som en årsagsforklaring. Når en teknologi vinder indpas i et samfund er der tale om en gensidig proces, hvor både teknologien og dens omgivelser former hinanden i processen. 2

3 periode frem til sommeren Således påkaldte den sig tilsyneladende større opmærksomhed end fx udmeldingen om at den humane genomkortlægning var afsluttet. Det interessante ved denne sensationelle case er, at man kan stille meget store spørgsmålstegn ved, om der var nogen som helst aktuel realitet bag udmeldingen. Forskeren, Richard Seed, var efter alt at dømme en videnskabelig outsider, der slet ikke havde ressourcerne til at gennemføre sin plan. Det var de fleste medier klar over, og det fremgår således også af de første sensationelle rapporter om udmeldingen, at der var tale om et højst tvivlsomt projekt. Altså tilsyneladende en bekræftelse af hypotesen om tabloidisering i og med at også seriøse dagblade tildelte den meget stor opmærksomhed. Man kan vælge at betragte denne tabloidisering som et problem for demokratiet og borgernes mulighed for at følge med i kompliceret ny forskning. Det er imidlertid ikke dette perspektiv jeg vil forfølge i det følgende. I stedet vil jeg interessere mig for, hvordan denne tilsyneladende tomme begivenhed kan opnå så stor opmærksomhed og status af sensation. Derfor vil jeg fokusere på, hvordan de fire undersøgte dagblade faktisk skaber mening i historien. Men jeg spørger ikke til om medierne gav en rigtig eller forkert fremstilling eller om de fokuserer for meget på sensationelle aspekter. I stedet undersøger jeg, hvordan medierne skaber mening omkring Seeds udmelding, hvilke fortolkningsrammer de placerer den i, og hvilke generelle forestillinger om genteknologisk forskning der sættes i spil med Seeds udmelding som anledning. Jeg er her inspireret af den franske videnskabssociolog Bruno Latours begreb om stærkere og svagere netværk. Når Seeds udmelding kan give anledning til så meget opmærksomhed, så kan man vælge at opfatte den som en produktiv begivenhed, på den måde at den kan sættes i spil i mange sammenhænge og skabe nye anledninger for handling. Det er med andre ord en magtfuld udmelding fordi den sætter meget nyt i spil. I Latours forståelse knyttes disse netværk i høj grad sammen af processerne association og translation. Translationer betegner her sammenkædende processer, hvor en begivenhed bliver relevant i en ny sammenhæng ved at den tilskrives ny mening eller ændret betydning i en eller anden form for oversættelsesproces fx gennem metaforer eller ved tildeling af symbolsk værdi. Associationer betegner sammenkædende processer, hvor en begivenhed knyttes sammen med en anden ved overførsel eller synliggørelse af autoritet fx ved forskersamfunds afgørelse af god og dårlig videnskabelig praksis. 3 2 Jeg har i forbindelse med mit projekt indsamlet alle avisartikler om anvendelsen af genteknologi i forbindelse med menneskelig sundhed og sygdom (dog undtaget genteknologi og fødevarer) i en periode på 3 år frem til 1. august 2000 (i alt er der tale om 896 artikler). 3 Latour har udviklet disse begreber i forbindelse med skabelsen af videnskabelige fakta, Latour For anvendelsen i forbindelse med videnskabsjournalistikken se også Lund,

4 Dansk chok over plan om klonbaby 4 Den 7. januar 1998 bragte Danmarks Radios morgennyheder den første sensationelle historie om en amerikansk videnskabsmand, Richard Seed, der havde meddelt at han nu var klar til at klone mennesker med henblik på at fremstille børn til infertile par. Nyheden gav genklang i de fleste danske medier i løbet af de næste dage. Det følgende er en analyse af alle artikler, der i perioden 7/1 til 7/ omtaler menneskekloning i fire landsdækkende dagblade i alt 54 artikler 5. Jeg har i første omgang valgt at analysere historien som et eksempel på det, man kunne kalde en højprofileret seriel risikohistorie. 6 Højprofileret, fordi den opnår dækning i både TV, radio og landsdækkende dagblade, samtidig med at den behandles på lederplads i de fleste aviser. Begrebet seriel betegner en historie, som udvikler sig over flere dage, hvor én dags historie udgør en baggrund for næste dags artikler. Endelig betegner begrebet risikohistorie, at jeg har valgt en bestemt type iagttagelse af de 54 artikler om human kloning, nemlig et perspektiv, der ser artiklerne som dele af en samlet overordnet fortælling om risiko. Jeg skal understrege, at jeg ikke beskæftiger mig med om kloning af mennesker objektivt set kan betegnes som en risiko, og om denne risiko objektivt set er reel. I stedet handler analysen om hvordan massemedier kommunikerer om risici - hvordan potentielle ulykker beskrives og kommunikeres som et spørgsmål om risiko. Der er tale om at forstå risiko som et bestemt iattagerperspektiv som blandt andet massemedier anlægger, dvs en bestemt måde at forstå og beskrive verden. For yderligere at understrege, at der er tale om en bestemt iscenesættelse, som følger nogle fortællemæssige strukturer kalder jeg i det følgende dette iagttagerpespektiv for massemediernes risikodramaturgi. 7 Den 8. og 9. januar, dvs. de første par dage efter historien brød igennem i de elektroniske medier, består avisernes dækning primært af sensationshistorier om begivenheden, samt artikler med danske og udenlandske reaktioner. Begivenheden er dog ikke slået helt stort op på forsiden, sandsynligvis fordi den jo har gået i de elektroniske medier hele dagen forinden. Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste avisers redaktionelle dækning (undtagen Ekstra Bladets) også indeholder en vinkel om Seeds manglende troværdighed og dermed på en måde tager brodden af sensationen. Alligevel dækkes begivenheden som en risiko, danske læsere bør forholde sig til. For selvom den umiddelbart virker som en eksotisk nyhed fra det store 4 Overskrift i dagbladet Politiken 8. januar Der er tale om to store omnibusaviser, den socialliberale Politiken og den konservativ-liberale Jyllandsposten, samt tabloidavisen Ekstra Bladet og den intellektuelle specialavis Information. Disse dagblade er valgt fordi de dækker et bredt spektrum af landsdækkende dagblade i forhold til hypotesen om tabloidisering og fordi de har været lettest at få elektronisk adgang til. 6 Begrebsanvendelsen stammer fra Horst & Lolk Denne udlægning er inspireret af et Luhmanniansk risikobegreb og en forståelse af massemediedramaturgi inspireret af Lund Begrebet om massemediernes risikodramaturgi er udviklet og beskrevet i Lolk & Horst

5 udland, så er det ikke længere væk, end at det også kan virke som en trussel mod vores eget hjemlige gode liv : Blandt danske forskere og politikere er der vrede og bestyrtelse over den amerikanke forsker Richard Seeds plan om at begynde eksperimenter med menneskekloning. At forsøge at lave klon-babyer er tåbeligt og perverst udbryder genforsker ved Embryoteknisk Center i Foulum, Peter Holm, der selv arbejder med kloning. ( ) Richard Seeds planer om klon-babyer beviser for mange påstanden om, at hvad der synes muligt, vil visse forskere også forsøge, selv om flertallet er imod. Socialdemokratiets politiske ordfører Torben Lund: - De amerikanske forskere har nu leveret dokumentation for, at der opstår en uacceptabel og uetisk glidebane, når udelukkende den enkelte forskers moral og økonomiske interesser bestemmer udviklingen. Den udvikling skal stoppes. 8 Kloning af mennesker bliver på denne måde italesat som en potentiel ulykke, der helst skal undgås, og Richard Seed omtales i rollen som skurken, som man må mobilisere kræfter for at bekæmpe. Det ligger således lige for at portrættere Seed som den stereotype gale og geniale videnskabsmand, der uden skrupler laver farlige videnskabelige forsøg, som udgør en risiko for hele det øvrige samfund. I løbet af næste dag har flere aviser dog fat i det, man med Latours begreber kunne kalde en associeret historie. Den handler om, at Europarådet har udarbejdet en deklaration med et forbud mod menneskekloning, som skal underskrives en af de følgende dage. Det er en historie, som formentlig ikke havde fået så meget opmærksomhed, hvis den ikke havde passet lige ind i sensationshistorien om Richard Seed. Til gengæld betyder historien om Europarådsdeklarationen, at der skabes en umiddelbar afslutning eller forløsning af den skræmmende nyhed om Seeds planer: Frankenstein skal forblive et filmmonster, og den amerikanske kloningsekspert fra Chicago, Richard Seed, skal stoppes for enhver pris. Europarådet vil gå foran og kræve et verdensomspændende forbud mod kopiering af de menneskelige gener. I aftes i Paris underskrev 19 af rådets 40 medlemslande en konvention, der gør det strafbart for videnskabsmænd og laboratorier at foretage menneskekloning 9 Med nyheden om Europa til kamp mod kloning indfries nemlig det man kan kalde risikohistoriernes indbyggede løsningstvang. 10 Risikohistoriernes løsningstvang ligger i den 8 Politiken, 8. januar 1998: Dansk chok over plan om klonbaby. 9 Jyllandsposten, 13. januar 1998: Europa til kamp mod kloning. 10 Horst & Lolk,

6 iagttagelse, at en massemedieret fortælling om risiko vil have en egendynamik, hvor det dramaturgiske mål for historien er at nå frem til en form for løsning. En afslutning, hvorefter roen er genoprettet og læseren kan sove trygt om natten, fordi der er orden i sagerne. Appliceret på kloningshistorien sker der dramaturgisk det, at det risikable rum, som vi efterlades i med historien om at forskere nu vil klone mennesker, betvinges med den sikkerhedsskabende nyhed om, at nu har Europa vedtaget regler mod kloning. Ved at associere skabes der altså en foreløbig closure 11 af problematikken omkring kloning. Nye translationer Historien stopper imidlertid ikke her. Tilsyneladende er forestillingen om at forskere kunne finde på at klone mennesker så sensationel eller pirrende, at den ikke bare forsvinder med det samme. Efter de første par dage med regulære nyhedshistorier antager dækningen dog mere karakter af forskellige former for translationer. Det bliver her tydeligt, hvordan man kan vælge at anskue Seeds udmelding som en produktiv anledning, der aktiverer generelle massemediale fortolkningsrammer for fortællinger om genteknologisk forskning og dens placering i samfundet. For disse artikler er jo udtryk for, at Seeds udmelding ikke bare bliver afvist. I stedet giver den anledning til en række forskelligartede translationer, hvor begivenheden på forskellige måder indplaceres i en større sammenhæng. Min anvendelse af begrebet translation er under udvikling, men det væsentlige i denne sammenhæng er at translationer som minimum kan foregå på to forskelligartede måder. Dels kan begivenhedens betydning som objekt translateres, dvs. at en artikel kan være forskellig fra andre ved den måde hvorpå Seeds udmelding fortolkes som begivenhed i forhold til andre begivenheder. Dels kan artiklerne anvende nye fortællemåder og på den måde adskille sig fra hinanden ved at fremstille forståelsen af begivenheden på forskellige måder. Jeg har på denne baggrund uddestilleret fire forskellige translationstyper i den dramaturgiske iscenesættelse af kloningshistorien. Nedenfor forsøger jeg at beskrive dem som rene former. Der er tale om idealtypiske kategorier, således er det ikke alle artikler, der entydigt lader sig placere i en af kategorierne. Men der er på den anden side tydelige mønstre, der retfærdiggør, at man kan tale om at artiklerne overordnet lader sig gruppere i disse kategorier. 12 En del artikler handler om at afdække, hvor langt videnskaben egentlig er nået på kloningsområdet, mens andre handler om at afdække hvilke tiltag og muligheder for politisk regulering af forskningen der findes i forskellige sammenhænge. Man kan kalde disse to typer af artikler for henholdsvis faglighedsredegørelsen og reguleringsafklaringen. Fælles for de to translationer er, at de forsøger at skabe et overblik over problemer og muligheder og dermed 11 Begrebet closure anvendes her i overensstemmelse med litteraturen om forskningsbaserede kontroverser, se fx Brante 1990 og Brante & Elzinga Her er det dog på sin plads at indrømme, at analyseenheden artikel egentlig ikke er den mest frugtbare i studiet af translationer eftersom der sagtens kan bringes flere typer af translationer i spil i en enkelt artikel. 6

7 tilvejebringe et sagligt fortolkningsgrundlag for læserens bedømmelse af risici og muligheder i Seeds udmelding. Faglighedsredegørelsen ligger tæt op af en traditionel forståelse af formålet med faglig formidling som et forsøg på at oplyse lægmænd om forskningens aktuelle stade, fremskridt og risici. Samtidig er det karakteristisk, at fortællemåden lægger sig op ad en videnskabelig rationalitet ved fx at lade videnskabelige autoriteter udtale sig og ved at fastslå videnskabelige fakta som udgangspunkt for vurderingerne. Selv hvis kloning af et menneske skulle lykkes, vil der aldrig blive tale om en helt identisk kopi. Klonede man f.eks. Elvis, ville klonen ikke blive en ny Elvis. Flere ting spiller nemlig ind: Dels vil forholdene i livmoderen under fosterudviklingen være forskellige, dels vil der være kommet nye genetiske komponenter til (mitokondrierne fra ægcellen indeholder deres eget DNA og skønnes at bidrage med 0-10 pct af de arvede egenskaber), og dels vil opvækstforholdene være anderledes for kopien. 13 Hvor faglighedsredegørelsen handler om, hvor vidt man kan klone mennesker, handler reguleringsafklaringen om hvorvidt man må: Hvordan er reguleringen i andre lande og hvilke reguleringsmæssige muligheder har samfundet for at forhindre, at forskere en dag kloner mennesker? I reguleringsafklaringen bliver der ikke taget stilling til den videnskabelige sandhed i Seeds udmelding, men i stedet skabt en ramme for vurdering af fordele og ulemper ved forskellige typer af regulering. Fortællemæssigt bygger også denne translation på at lade autoriteter etablere fakta, men i stedet for videnskabelige sandheder er der tale om praktiske problemløsninger, som vurderes pragmatisk på baggrund af gode grunde. Briterne bevarer muligheden for menneskekloning. Et videnskabeligt udvalg skal redegøre for de formodede fordele i løbet af i år. Og forsøg med menneskelig kloning kan blive mulig i Storbritannien fra ( ) Britiske ministre har ligesom præsident Bill Clinton i USA reageret på det seneste års gennembrud i kloningen af fåret Dolly i Skotland med dyb skepsis overfor tanken om menneskelig kloning. Men briterne har ikke afslået enhver mulighed for menneskelige klonings-eksperimenter, så længe de har til hensigt at afhjælpe alvorlige arvelige sygdomme. 14 Ved siden af disse to translationstyper findes der også to andre det jeg vælger at kalde symptomfortællingen og eksistensdebatten. Disse to typer er væsentlig mere direkte normative end de to foregående. Her er det implicitte formål ikke at tilvejebringe et sagligt grundlag for stillingtagen, men i stedet at diskutere værdier. Disse translationer er da også 13 Politiken, 18. januar 1998: Laboratoriet vrimler med får. 14 Jyllandsposten, 12. januar 1998: Briterne fastholder mulighed for kloning. 7

8 langt hyppigere i debatindlæg end i redaktionelle artikler, men forekommer også i forbindelse med fx interviews (ligesom både faglighedsredegørelsen og reguleringsafklaringen findes i debatindlæg). Symptomfortællingen ser Seeds udmelding som et symptom på en bestemt samfundsudvikling, hvor forskningen er løbet af sporet og hvor det ikke er afgørende om Seed kan eller ikke kan klone mennesker, for der vil med al sandsynlighed komme andre videnskabsmænd efter ham, som på et tidspunkt gør det. I symptomfortællingen fortolkes selve forskningen som et problem, fordi det ligger i dens natur at bryde grænser. Fordi forskning ikke styres af de samme værdier som resten af samfundet kan det blive en trussel mod selvsamme samfund. Fortællemæssigt er symptomfortællingen derfor også primært konstrueret som en fortælling med helte og skurke, ligesom den risikable nutid spændes op mellem en uskyldig uberørt fortid og en truet fremtid. Hvad nu hvis der over for kloning af mennesker, dette seneste eksempel på naturvidenskabens stræben efter at opfinde, kortlægge og beherske Gud og alting, kun findes accepten eller modstanden? I så fald gør jeg modstand. Allerførst af de indlysende sociale årsager, når ikke blot pæne mænd på Panuminstituttet, men når også galningene i fjerne og eksotiske laboratorier får mulighed for at reproducere sig til en hær af nye Hitlere. I den situation vil end ikke en hær af Mother Teresaer være beskyttelse nok. 15 Mens symptomfortællingen primært anskuer kloning som symptom på en samfundsudvikling ser eksistensdebatten kloning som anledning til at diskutere eksistentielle spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, fx om kloner vil være at ligne med original og kopi eller med to enæggede tvillinger. Fortællemæssigt er der tale om at sætte grundlæggende eksistentielle vilkår til debat og fremføre mere eller mindre (lomme)filosofiske argumenter for henholdsvis det ene og det andet synspunkt. Fx bruges argumentationsfiguren gendrivelse flere steder ved at skribenten fremfører påstande, som derefter tilbagevises: Lad os trække alle skrækvisionerne og sciencefiktionscenarierne bort og ganske jordnært konstatere, at et klonet menneske vil være en enægget tvilling med måske en generations forsinkelse. Hverken mere eller mindre. Derfor kan vi indledningsvis se bort fra frygten for galninge, der vil skabe hele hære af diktator-kloner, egocentrikere, der vil skabe sig genetisk korrekte menneskelige reservedelslagre, og excentrikere, der bare gerne vil se sig selv kopieret Politiken, 18. januar 1998: Mennesket i maskinen. 16 Jyllandspostens leder, 11. januar 1998: Kopimennesker. 8

9 Ser man nærmere på avisernes redaktionelle prioritering af disse translationstyper fremgår det som nævnt, at debatindlæg primært anvender symptomfortællingen og eksistensdebatten, men også de to andre typer kan anvendes typisk af aktører, der direkte eller indirekte ønsker at sætte kloningsspørgsmålet i det rette perspektiv. Omvendt anvender redaktionelle artikler primært faglighedsredegørelsen og reguleringsafklaringen som translationstype, men bruger også de to andre former. Gennemgående er alle artikler primært negativt indstillede overfor menneskekloning. Men i faglighedsredegørelsen indsættes der flere skel, blandt andet mellem reproduktiv og terapeutisk kloning, og mens den første anvendelse afvises, er tonen langt mere positiv, når det gælder terapeutisk kloning. Faglighedsredegørelsen fremstår derfor som den translationstype, der trods skepsis overfor Seeds udmelding alligevel er den mest positive overfor genteknologisk forskning i almindelighed. Derimod står symptombeskrivelsen som den type, der oftest anvendes til at skildre en grundlæggende kritik af genforskningen, idet rationalet bag forskningen vendes om, og forskningen gøres til en trussel i sig selv. Reguleringsafklaringen og eksistensdebatten kan farves mere eller mindre kritisk, men det er karakteristisk at eksistensdebatten ofte benytter sig af satire og derved skaber den en ironisk distance til spørgsmålet om forskningens rolle i samfundet: Men hvorfor nu ikke glæde sig over dette nye kvantespring i videnskabens udvikling? Jeg vil også klones! Det er dælme besværligt bare at være mig. Jeg skal klare det hele: passe mit arbejde, gøre rent, lave mad, opdrage ungerne og være en god elsker. ( ) Hvis jeg havde et par klonede kopier af mig selv, ville mit liv blive rent paradisisk. 17 Vender vi tilbage til spørgsmålet om tabloidisering kan man sige, at alle fire translationstyper kan farves i retning af at lægge større vægt på identifikation og sensation end på væsentlighed og aktualitet, men det er væsentlig mere oplagt for symptombeskrivelsen og eksistensdebatten. Både faglighedsredegørelsen og reguleringsafklaringen etablerer en forståelse af, at de fremdrager væsentlige aspekter med henblik på en rationel stillingtagen til et aktuelt problem. Så i udgangspunktet er det ikke den type translationer, der bidrager mest til et ryk mod stigende tabloidisering. Fire forskellige dagblade Som nævnt er de fire valgte dagblade forskellige på den måde at der er valgt to omnibusaviser, den socialliberale Politiken og den konservativt-liberale Jyllandsposten, samt den intellektuelle og systemkritiske specialavis Information og tabloidavisen Ekstra Bladet. Udgangshypotesen for spørgsmålet om tabloidisering er at Ekstra Bladet vil skille sig ud som 17 Læserbrev i Politiken, 16. januar 1998: Jeg vil også have en klon. 9

10 et dagblad, der i høj grad lægger vægt på sensation og identifikation, mens de øvrige tre aviser primært vil anvende nyhedskriterierne væsentlighed og aktualitet. En sammenligning viser også ret store forskelle i, hvordan de fire medier prioriterede mellem de fire translationstyper og hvordan de konkret udfyldte dem. Overordnet viser det sig, at de store omnibusaviser Politiken og Jyllandsposten skriver langt de fleste artikler (henholdsvis 21 og 20), samtidig med at de holder historien kørende i længst tid. De øvrige to specialaviser dækker begivenheden mindre og samtidig i kortere tid (Information: 8 artikler og Ekstra Bladet 5 artikler). Endvidere bringer Ekstra Bladet og Jyllandsposten den største andel debatstof (henholdsvis tre og to femtedele af artiklerne er debatindlæg), mens de to øvrige kun har en fjerdedel eller færre debatartikler. Efter de første dages sensationshistorie anvender Politiken primært faglighedsredegørelsen som translationstype. Det vil sige, at de bruger kloningsbegivenheden til at tematisere forskningens faglige udvikling hvor er man og hvad kan man. Generelt er indtrykket i disse artikler afhængigt af, hvilken teknologi der sættes i centrum. Reproduktiv kloning fremstilles som forkert, men også som væsentlig mere usandsynlig end en mere positiv anvendelse af kloningsteknikker til fremstilling af medicin og transplantationsorganer. Men Politiken anvender også symptomfortællingen det sker i særdeleshed i debatindlæg og redaktionelle kommentarer. Det samlende billede bliver en dualistisk fremtilling af en genteknologisk forskning, der rummer mange muligheder, men også risici. Derfor bør man som læser være på vagt, men det er væsentligt, at man sætter sig ind i forskningen på dens egne præmisser. Man kunne også sige at Politiken fremstiller en bekymret faglig formidling. Man accepterer grundlæggende forskningens videnskabeligt-rationelle paradigme, men forbeholder sig retten til at være bekymret over om forskningen nu egentlig repræsenterer et fremskridt. På den måde afspejler Politiken dilemmaet for en teknologikritik, der ikke vil kritiseres for at være teknologifjendsk: Hvordan skal man både acceptere forskningens grundlæggende rationale og samtidig forholde sig kritisk til den? Jyllandsposten anvender derimod primært reguleringsafklaringen som translation og bruger dermed primært begivenheden til at tematisere muligheder for at regulere forskning med henblik på at sætte konkrete grænser budskabet bliver overvejende positivt, idet der netop fokuseres på den tilstedeværende mulighed for faktisk at sætte grænser. Et gennemgående tema i disse artikler er spørgsmålet om, hvordan man udformer en regulering, så man på den ene side tillader den ønskede forskning (anvendelsen af terapeutisk kloning til fx fremstilling af medicin) og på den anden side undgår den uønskede forskning (reproduktiv kloning og dermed indgriben i menneskers afkom). Vinklen på denne problemstilling er pragmatisk: hvordan udformes denne regulering mest hensigtsmæssigt. Herunder diskuteres blandt andet om national lovgivning er tilstrækkelig, og om professionel selv-regulering (i form af disciplinering frem for forbud) eller politisk lovgivning er bedst og/eller tilstrækkeligt. Jyllandsposten bringer stort set ikke symptombeskrivelser, men dog et par eksistensdebatter, 10

11 fx en af Jyllandspostens sjældne ledere på det genteknologiske område, der argumenterer for, at en klon primært er at sammenligne med en enægget tvilling altså noget højst genkendeligt og dermed ikke farligt. Dermed afdramatiseres begivenheden selvom vi ikke kan lide reproduktiv kloning, så er det ikke noget, der fundamentalt ændrer ved menneskelige (og sociale) vilkår. Informations artikler dækker primært begivenheden gennem notitser, der handler om reaktioner fra udland, men også gennem debatindlæg, der anvender symptombeskrivelse eller eksistensdebat. Ser man på Informations dækning er der en forholdsvis stor fokusering på sensationsaspektet 18. Der er næsten ingen problematisering af, om Seed rent faktisk er i stand til at klone mennesker. Når det undtagelsesvist handler om, hvor langt genteknologisk forskning er kommet understreges de mest vidtrækkende aspekter. Seeds udmelding tematiseres således sammen med andre videnskabelige udmeldinger om, at man vil kunne fremstille organsække, dvs. fostre der ikke udvikler hoved og lemmer. Desuden beskrives det i en artikel om en anden forskers (en international, men oprindelig dansk forsker) holdning til kloning, hvordan menneskekloning rent teoretisk allerede kunne være sket i forbindelse med andre forsøg. Det samlede indtryk er, at menneskelig kloning er nært forestående både som middel til reproduktion og fremstilling af organsække, der kan bruges som donorer. Det interessante ved denne sensationsfiksering er, at den kobles tæt med faglig formidlig. Hvis man som læser således ikke ved noget om genteknologisk forskning, så virker Informations beskrivelse som en redegørelse for, hvor forskningen aktuelt befinder sig. Samtidig kobles sensationsfikseringen dog med en generel teknologikritik i gennem translationerne symptomfortælling og eksistensdebat. Til forskel fra Politikens dækning er der her ikke forsøg på at lade teknologikritikken tage udgangspunkt i den videnskabelige rationalitet. Tværtimod etableres der et normativt standpunkt udenfor videnskabens rationalitet, hvorfra teknologikritikken kan blive langt mere absolut end tilfældet er i Politiken. Også dækningen i Ekstra Bladet lægger vægt på de sensationelle aspekter af Seeds udmelding og anvender udelukkende symptomfortælling og eksistensdebat. Ekstra Bladet markerer sig ved slet ikke at tematisere Seed som en videnskabelig outsider i stedet fremstilles han som en repræsentant for forskningen generelt. I Ekstra Bladets dækning er der ingen forsøg på formidling af en videnskabelig rationalitet eller afklaring af effektive former for regulering. Tværtimod forholder avisen sig fatalistisk til spørgsmålet om regulering af forskning. Der ironiseres over forskningen og den videnskabelige rationalitet afvises fundamentalt, men der er ingen tematisering af muligheder for aktivt at gribe ind over for den: Forskningen er på vildspor og det eneste vi kan gøre er at grine af den. 18 Jeg skal her understrege, at jeg ikke anvender sensationsbegrebet med en negativ ladning. Jeg ser det som en fortolkningsramme på linje med fx faglighed. Der er således tale om forskellige kriterier for hvordan en nyhed kan vinkles for at gøre den til en god historie. 11

12 Vi vil le ad ham. Alene fordi manden hedder Seed, der betyder frø eller sæd. Det er forfængelighedens og hovmodets sæd, han sår. Men den gale Seed tager jo bare konsekvensen af en videnskabelig og samfundsmæssig udvikling, der uundgåeligt vil føre til fagre nye verden. 19 Man kan sige, at Ekstra Bladet på denne måde repræsenterer en moddiskurs mod videnskaben. En moddiskurs, der ligesom på Information formuleres fra et punkt udenfor videnskabens rationalitet. Men Ekstra Bladet taler fra en lægmands position, som ikke forsøger at forstå forskningen endsige kritisere eller regulere den på dens egne præmisser. Ekstra Bladet taler direkte imod forskning, og giver ikke i modsætning til de øvrige aviser (også Information) indtryk af at forsøge at dække begivenheden fra en forskningsmæssig synsvinkel. 20 Både Information og Ekstra Bladet tager afstand fra forskningen som en del af et etableret system de ikke sympatiserer med, men afstanden er større i Ekstra Bladet. Sammenfattende må man dog konkludere, at den intellektuelle specialavis Information på mange punkter virker lige så sensationspræget som tabloidavisen Ekstra Bladet, selvom dækningen fremstår i en mere fagligt/intellektuel sprogdragt. Men også den socialliberale omnibusavis Politiken bærer præg af tabloidisering især hvis man ser på debatindlæggene. Jyllandsposten fremstår som den avis, der har det færreste antal sensationsprægede translationer. I stedet forsøger avisen at fastholde et pragmatisk og afdramatiserende perspektiv på begivenheden. Skulle man rangordne aviserne på et kontinuum ser det således ud: Grad af tabloidisering Jyllandsposten Politiken Information, EB Forskellen på Information og Ekstra Bladet er dels af retorisk art, hvor Information som sagt benytter en væsentlig mere logos-præget retorik. Men der er også forskel på deres engagement i problemstillingen på den måde, at Ekstra Bladet fremstår langt mere fatalistisk end Information. Til gengæld kan man måske karakterisere Politiken og Information som fælles om en idealistisk tilgang til problemerne i modsætning til Jyllandspostens meget pragmatiske tilgang. 19 Ekstra Bladets leder, 9. januar 1998: Fåret, mennesket og biskoppen. 20 Det ses også af, at retorikken i de øvrige aviser både anvender logos- og følelsesappeller, mens den i Ekstra Bladet i høj grad er bundet op på følelsesappeller (etos og patos). 12

13 Forskning som risiko eller fare På baggrunden af læsningen af de fire dagblades dækning af kloningshistorien er forskellige grader af tabloidisering dog ikke den grundlæggende analytiske pointe. Jeg vil hævde, at der til grund for de forskellige translationer ligger nogle forskellige samfundsopfattelser. Det er disse grundlæggende samfundsopfattelser, som giver anledning til at aviserne anvender forskellige fortolkningsperspektiver. Jeg er her primært inspireret af Mary Douglas fire forskellige thought styles, men også af Michael Mulkay, der i en analyse af den engelske debat om forsøg med fostre taler om to forskellige fortolkningspakker af håb og frygt. 21 Jeg har foreløbig valgt at skelne mellem to forskellige grundopfattelser af samfundssystemet henholdsvis en systembevarende og en systemkritisk. I det systembevarende perspektiv forstås samfundssystemet positivt, samtidig med at samfundet opfattes som noget, der grundlæggende set er styrbart og muligt at kontrollere med henblik på at opnå en fornuftig og effektiv samfundsudvikling. Derimod forstår det systemkritiske perspektiv basalt set samfundssystemet som problematisk, dels fordi det opfattes som moralsk forkert og dels fordi systemets autoritet ikke anerkendes. Endvidere er det kendetegnende for det systemkritiske perspektiv at det opfatter samfundsudviklingen som noget der forløber uden en overordnet fornuftig logik. Selvom det måske kan lade sig gøre at skabe midlertidig orden i et afgrænset område, så er denne orden altid truet og kan når som helst bryde sammen som følge af en ustyrlig og uhensigtsmæssig udvikling. Disse to perspektiver italesætter forskning og dens rolle i samfundet på to forskellige måder. I det systembevarende perspektiv italesættes genteknologisk forskning som en fordel, fordi den trods alt giver os effektive redskaber til at kontrollere naturen. Det systemkritiske perspektiv italesætter derimod genteknologisk forskning som noget, der medfører uønskede og uoverskuelige konsekvenser for individ og samfund. Enten fordi den indskriver sig i det problematiske samfundssystem eller også fordi den ligesom alt andet vokser uden nogen egentlig form for kontrol og sikring af en overordnet fornuft. De to grundlæggende fortolkningsperspektiver kan i den konkrete konstruktion af en avisartikel anvendes som vinkel på begivenheden. Der er ikke nogen nødvendig kobling mellem anvendelsen af bestemte af de ovennænte translationstyper og anlæggelsen af enten et systembevarende eller systemkritisk perspektiv, men der er dog koblinger, der er mere sandsynlige end andre. Således optræder det systembevarende perspektiv hyppigt i sammenhæng med faglighedsredegørelsen og reguleringsafklaringen, mens de to øvrige translationstyper hyppigst optræder i sammenhæng med symptomfortællingen og eksistensdebatten. Når det er interessant at inddrage disse to perspektiver er det fordi de sætter rammerne for to forskellige fortolkninger af spørgsmålet om menneskelig kloning som henholdsvis en risiko 21 Douglas 1996 og Mulkay

14 og en fare. Det risikobegreb, som her inddrages er Luhmanniansk og bygger på en iagttagerbundet skelnen mellem risiko og fare. 22 Risiko betegner her et perspektiv som betragter en potentiel ulykke, som noget iagttageren har mulighed for at behandle rationelt og evt. tage forholdsregler imod. Derimod betegner fare det perspektiv, hvor iagttageren er uden mulighed for selv at tage forholdsregler og ulykkens eventuelle indtræffen er at sammenligne med skæbnens tilfældige sammentræf. I det systembevarende perspektiv skildres forskning som en aktivitet, der grundlæggende er i overensstemmelse med det øvrige samfund. Problemet er således ikke forskning generelt, men konkret misbrug af forskningsbaseret viden. Men det er på den anden side en konkret risiko ved forskning, som man må tage med, når man vil nyde godt af de goder som forskningen også frembringer. Dette skal forstås på samme måde som at trafikdræbte er en risiko vi løber, fordi fordelen ved biltrafik trods alt opfattes som større end ulemperne i form af ulykker og drab. På samme måde er forskning i dette perspektiv grundlæggende et gode, men den rummer dog risici, fx risikoen for, at en ikke-ansvarlig forsker vil misbruge forskningsbaseret viden til fx at fremstille menneskelige kloner. Det væsentlige er, at det er en risiko man kan forholde sig til, idet man på forskellige måder kan gribe ind for at forebygge, at den potentielle ulykke (misbruget af viden) forekommer. Midlerne til denne indgriben kan være flere. Der kan fokuseres på mulighederne for at skabe en professionel selv-regulering i form af fagligt-professionelle etiske standarder for god forskning og fordømmelser af forskere, der ikke opfører sig ansvarligt, dvs. lever op til disse standarder. Et andet middel kan være en pragmatisk og instrumentelt begrundet konkret politisk regulering, der forhindrer bestemte anvendelser af forskning. I så fald bliver udformningen af et forbud tilsyneladende den samme som i det systemkritiske perspektiv nedenfor. Men forskellen er, at i det systembevarende perspektiv ses forbudet ikke som en absolut afgrænsning af forskning, men som en pragmatisk løsning der skal være hensigtsmæssig, så den ikke forhindrer ansvarlig forskning, der kan give os positive resultater. Tankegangen er således, at man må vurdere forskning instrumentelt for at undersøge, om den fører til noget positivt eller noget negativt, og dernæst må man vedtage en regulering, der så præcist som muligt rammer grænsen mellem de to. I det systemkritiske perspektiv skildres forskningen derimod som et problem i sig selv, der udgør en trussel mod det gode liv, fordi den forløber efter normer, som ikke er i overensstemmelse med det ønskværdige. Enten fordi den er en del af det etablerede samfundssystem og følger systemets regler eller også fordi den er ustyrlig og forløber efter sine egne uønskede normer. Dette perspektiv skelner ikke mellem forskellige former for forskning eller forskellige anvendelsesmuligheder af kloning, således at noget kan accepteres, mens andet må forkastes. Modstanden mod kloning kan ikke gradbøjes, for der er ikke nogle former for kloning, der er mere acceptable end andre. Hvis et menneske klones er det 22 Luhmann,

15 uopretteligt og forfærdeligt. Det fremhæves som nævnt ofte, at forskerne er tæt på rent praktisk at kunne klone, dvs. det er kun et spørgsmål om tid, før menneskekloningen er en realitet. Menneskekloning fremstilles dermed som en næsten uundgåelig ulykke. Og forskning skildres som en aktivitet, der ikke er risikabel, men farlig. Forskningen kan nemlig ikke styres og kontrolleres fordi den forløber efter andre regler end de ønskværdige. Modstanden mod forskning formuleres dermed som forbud. Men forbudet har ikke karakter af en pragmatisk grænse for den gode og den dårlige forskning indenfor systemets egen logik. Tværtimod må modstanden være absolut og selve forskningens rationale skal ændres. Man kan med dette skel beskrive en overordnet forskel mellem de to systembevarende omnibusaviser Jyllandsposten og Politiken på den ene side og de systemkritiske aviser Information og Ekstra Bladet på den anden side. Man kan sige at Jyllandsposten og Politiken hver tager udgangspunkt i at det eksisterende samfund besidder en hvis orden hvor Jyllandsposten forlader sig på at samfundet i sidste ende baserer sig på en naturens orden, så sværger Politiken derimod til en fornuftens orden. Begge resulterer dog i en tiltro til, at samfundet i sidste ende lader sig bevare som en godt fællesskab. Genteknologisk forskning bliver i begge disse aviser primært skildret som en risiko. Selvom den rummer muligheden for forskellige former for misbrug, opfattes den i det store og hele som et fremskridt, ligesom det grundlæggende rationale bag forskningen anerkendes. Derimod har Ekstra Bladet og Information begge udgangspunkt i en afstandtagen til det eksisterende system. Hos Ekstra Bladet har det karakter af et opgør med borgerskabets system ( OverDanmark ) og tagen parti for den lille mand mod systemet. Hos Information er der derimod tale om opgør med det kapitalistiske system og borgerlige autoriteter til fordel for en intellektualiseret drøm om mere oprigtige fællesskaber. Man kan sige at Information, der startede som modstandsavis under anden verdenskrig stadig er bundet op af en krigens logik, hvor besættelsesmagten ikke længere er tyskerne, men selve det borgerligt-kapitalistiske system, der konstant truer med at kolonisere det ægte fælleskab. Genteknologisk forskning bliver i disse aviser primært forstået som en fare, der udgør en trussel mod det gode liv, og forskningen lader sig ikke umiddelbart kontrollere, fordi muligheden for styring og kontrol ligger i et system, hvis autoritet aviserne problematiserer. Samtidig med dette skel mellem forskning som henholdsvis risiko og fare gør der sig også en anden forskel gældende mellem de fire aviser. Det er en forskel i opfattelsen af forandringsmuligheder. Jyllandsposten markerer sig her som den avis, der med sin pragmatisme og afdramatisering fremstiller en høj grad af tro på systemets robusthed. Der skal mere end en enkelt klon til at forandre menneskeheden og dermed også mere end en enkelt amerikansk forsker til at vippe det gode samfund af pinden. I modsætning til det fremstiller Politiken muligheden for en klon, som noget der rummer en stor forandring for menneskeheden. I Politikens fremstilling er systemet således langt mere skrøbeligt eller ustabilt og den samfundsmæssige orden kan lettere bringes ud af ligevægt. Det bliver således 15

16 af større vigtighed for Politiken at der træffes de rigtige forholdsregler overfor forskningen for at opretholde en fornuftens orden skal den aktivt holdes ved lige. Information har opfattelsen af skrøbelighed til fælles med Politiken. Systemets handlinger truer med kolonisering og denne trussel må konstant bekæmpes. Til forskel fra Politiken er det ikke systemets orden der trues, men det gode fællesskab. Til gengæld deler Information Politikens betoning af nødvendigheden af at træffe de rigtige forholdsregler. Handling er også for Information af største vigtighed. Det er det derimod ikke for Ekstra Bladet. Ekstra Bladets fatalisme efterlader læseren med et billede af et samfundssystem, der godt nok er meget problematisk, men til gengæld meget robust. Fatalismen fører i Ekstra Bladets udlægning til en fokusering på tilværelsens absurditet: Verden er af lave, men det har den sådan set altid været, og vi har vænnet os til det og forventer ingen forandring. Sammenholder man skellet mellem forskning som henholdsvis risiko og fare med opfattelsen af forandringsmuligheder får man et firefelt, der ser således ud: Risiko Fare Robusthed JP Ekstra Bladet Skrøbelighed Politiken Information Ved at flytte fokus fra graden af tabloidisering til avisernes grundlæggende samfundsfortolkning får man en uddybning af forskelle og ligheder mellem de analyserede dagblade. 23 Formålet med dette paper har netop ikke været at udpege nogle dagblade som mindre seriøse og mere præget af tabloidisering end andre. Tabloidisering er i mit perspektiv ikke en uønsket modpol til seriøs videnskabsjournalistik, men i stedet en type fortolkningsramme, der på nogle punkter adskiller sig markant fra seriøs videnskabsjournalistik. Men også den seriøse videnskabsjournalistik må her opfattes som en fortolkningsramme, der fremhæver nogle aspekter af virkeligheden og ser bort fra andre. 23 Sådan som de fire dagblade er karakteriseret her har de en ikke uinteressant lighed med Mary Douglas fire thought styles. 16

17 Litteratur Brante T, 1990: Kontroversstudier ett forskningsprogram, del 2. I VEST 1990, nr. 4:3-17. Brante T & Elzinga A, 1988: Kontroversstudier, förslag till ett forskningsprogram. I VEST 1988, nr. 5-6: Douglas M, 1996: Thought Styles. London, Sage. Eide M & Hernes G, 1987: Død og Pine - om massmedia og helsepolitikk. Oslo, FAFO. Koch L & Stemerding D, 1994: The sociology of entrenchment: A cystic fibrosis test for everyone? I Social Science of Medicine vol.39(9)p Latour B, 1987: Science in Action. Cambridge: Harvard University Press. Lund AB, 1997: Smitsomme sygdomme i dansk journalistik. København, Munksgaard. Lund AB & Horst M, 1999: Den offentlige debat Mål, Middel eller Mantra? København, Fremad. Mulkay M, 1993: The Rhetorics of Hope and Fear in the great embryo debate. I Social Studies of Science 1993,vol.23(4) Perelman C & Olbredhts-Tyteca L, 1969: The new Rhetoric. London: University of Notre Dame Press. Luhmann N, 1990: Risiko und Gefahr Her efter dansk oversættelse fra 1997: Risiko og fare København, Gyldendal. Lolk M & Horst M, 2001: Den nødvendige overreaktion en fortælling om tillid og risiko i et medieperspektiv. I Bordum A & Wenneberg SB: Det handler om tillid. København: Samfundslitteratur. Horst M & Lolk M, 2000: Formidling af risiko. I Lund AB: Først med det sidste en nyhedsuge i Danmark. Århus: Ajour. Pedersen OK & Horst M, 2000: Dialogjournalistikken. I Pedersen mfl.: Politisk journalistik. Århus: Ajour. 17