Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i nanoscience. Bacheloruddannelsen i nanoscience (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. redigerede udgave, januar Akkrediteringsrådet 26. marts 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 12. marts 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i nanoscience Bachelor of Science (BSc) in Nanoscience Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Matematik A - Fysik B og Kemi B eller - Fysik B og Bioteknologi A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8290 AUDD 8290 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2016 jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i nanoscience Aarhus Universitet Turnusakkreditering, forår

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for det naturvidenskabelige hovedområde Forskning inden for nanovidenskab Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det nanovidenskabe fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience består af: Kernefaglig ekspert: Professor i fysik, Bjørn Torger Stokke, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet. Aftagerrepræsentant: Administrerende direktør, Torsten Freltoft, Sophion Bioscience A/S. Studerende: stud.scient., Svend Høstgaard Bang Henriksen, nanoteknologi, Aalborg universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget Den 28. september Akkrediteringspanelets besøg på universitetet Den 5. november Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet Den 18. januar Høringssvar modtaget Universitetet har den 2. februar 2010 tilkendegivet ikke at have nogen bemærkninger til akkrediteringsrapporten. Sagsbehandling afsluttet 19. februar Bemærkninger Den 30. oktober 2009 er der indsendt supplerende oplysninger vedr.: Sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og uddannelsens kompetenceprofil (bachelor og kandidat) De studerendes opnåelse af viden om fagområdets teori og metode (bachelor og kandidat) Uddannelsens struktur og adgangskrav (kandidat) De valgte pædagogisk og didaktiske metoders understøttelse af uddannelsens kompetenceprofil (bachelor og kandidat) De valgte prøveformers understøttelse af uddannelsens kompetenceprofil (bachelor og kandidat) Den 9. november 2009 har universitetet indsendt den på besøget foreviste præsentation af uddannelsen. Denne dokumentation har særlig betydning i forhold til akkrediteringspanelet vurdering af kriterium 2. 5

9 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i nanoscience til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i nanoscience at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i nanoscience til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i nanoscience at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 6

10 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 7

11 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Bachelor- og kandidatuddannelsen udbydes begge i Aarhus. Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk. Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde. Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 42 studerende. Kandidatuddannelsen: 31 studerende. Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 133 studerende. Kandidatuddannelsen: 83 studerende. Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 32. Kandidatuddannelsen: 8. Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: Ikke angivet. Kandidatuddannelsen: Ikke angivet. 8

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget Bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Bacheloren har kendskab til nanoscience bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for nanoscience Bacheren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling. (Bilag 6, s.2) 9

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidaten behersker nanoscience bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for nanoscience Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten har forståelse for og indsigt i sammenhængen mellem nanoscience og andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om samspil mellem nanoscience og det omgivende samfund. (Bilag 7, s. 2) 10

14 Bacheloruddannelsens struktur (Bilag 6, s. 4) 11

15 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen er opbygget af kandidatkurser inden for nanoscience inklusiv et speciale på 30 eller 60 ECTS. Specialet afslutter uddannelsen. Kandidatprogrammet sammensættes individuelt under vejledning. Ved sammensætningen af kandidatprogrammet tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil og det sikres, at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en kandidatuddannelse. Studieprogrammet for uddannelsen skal udgøre et samlet hele og skal opfylde følgende: Programmet skal indeholde videregående studieelementer af et omfang på mindst 90 ECTS inden for en af uddannelsens tre specialiseringer: Fysik, Kemi eller Molekylærbiologi, inklusiv speciale. Programmet skal indeholde et Studenterkollokvium på 5 ECTS. Studenterkollokviet kan bygge på bachelorprojektet. Hvis dette er tilfældet er omfanget 0 ECTS. Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS for teoretiske specialer og op til 60 ECTS for eksperimentelle specialer. (Bilag 7, s. 4) Kandidatuddannelsen i nanoscience har, i henhold til studieordningen, tre specialiseringsretninger: Nanokemi, Nanofysik og Molekylærbiologi. Nedenfor angives typiske kombinationer af fag på kandidatuddannelsen jf. ansøgningens s. 10f: Retning nanokemi: Organisk nanokemi Organisk syntese (10 ECTS) Organisk overfladekemi (10 ECTS) Studenterkollokvium (5 ECTS) Biomodellering (5 ECTS) Organisk polymere (10 ECTS) Bioorganisk kemi (5 ECTS) Nanokarakterisering (5 ECTS) Aktuel nanoscience (5 ECTS) Innovation and Entrepeneurship (5 ECTS) Eksperimentelt speciale (60 ECTS) Retning nanofysik: Materiale fysik/kemi Laserkemi og optik (5 ECTS) Faststof NMR i kemi og materialeteknologi (10 ECTS) Fysisk kemi for bløde materialer (10 ECTS) Studenterkollokvium(5 ECTS) Eksperimentel materialekemi (5 ECTS) Halvlederfysik (5 ECTS) Nanokarakterisering (5 ECTS) Aktuel Nanoscience (5 ECTS) Innovation and Entrepeneurship (5 ECTS) Overfladefysik (5 ECTS) Eksperimentelt speciale (60 ECTS) Retning nanofysik: Bløde-/biomaterialers fysiske egenskaber Fysisk kemi for bløde materialer(10 ECTS) Proteiners struktur og funktion (10 ECTS) Studenterkollokvium (5 ECTS) Biomodellering (5 ECTS) Protein biofysik (10 ECTS) Bløde materialers statistiske mekanik (5 ECTS) Nanokarakterisering (5 ECTS) Aktuel nanoscience (5 ECTS) Innovation and Entrepeneurship (5 ECTS) Eksperimentelt speciale (60 ECTS) Retning molekylærbiologi: Strukturel molekylærbiologi Proteiners struktur og funktion (10 ECTS) Videregående organisk kemi (10 ECTS) Studenterkollokvium (5 ECTS) Proteomanalyse (10 ECTS) Proteinkrystallografi 1 (5 ECTS) Proteinkrystallografi 2 (5 ECTS) Nanokarakterisering (5 ECTS) Aktuel nanoscience (5 ECTS) Innovation and Entrepeneurship (5 ECTS) Eksperimentelt speciale (60 ECTS) Retning molekylærbiologi: Nanomedicin mrna biogenese og metabolisme (5 ECTS) Studenterkollokvium (5 ECTS) Molekylær cellebiologi (10 ECTS) RNomics (5 ECTS) Stamcelleterapi (5 ECTS) Enzymologi og makromolekylær kinetik (10 ECTS) Human farmakologi (5 ECTS) Nanokarakterisering (5 ECTS) Molekylær retrovirologi (5 ECTS) Innovation and Entrepeneurship (5 ECTS) Speciale (60 ECTS) 12

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets dialog omfatter såvel aftagerpanel, aftagere og dimittender/alumner. Vurderingen bygger på, at der for det Interdisciplinære Nanoscience Center ved Aarhus Universitet, inano - er nedsat en bestyrelse, som ifølge universitetet fungerer som aftagerpanel samt at universitetet gennemfører systematiske dimittendundersøgelser. Akkrediteringspanelet bemærker samlet set, at dialogen generelt såvel med aftagere og dimittender i særlig grad karakteriseres ved den pionerånd som kendetegner miljøet omkring inano. Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge universitetet fungerer bestyrelsen som aftagerpanel for uddannelserne. Bestyrelsen havde i 2008 følgende medlemmer: Hans Jørgen Pedersen (formand), direktør, Danfoss Bionics A/S Charlotte H. Poulsen, leder af enzymudviklingsafdelingen, Danisco A/S Ole Jensen, direktør, NanoNord A/S Bjerne Clausen, direktør, Haldor Topsøe A/S Ove Poulsen, rektor, Ingeniørhøjskolen i Århus Erik Meineche Schmidt, dekan, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Søren Mogensen, dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Frede Blaabjerg, dekan, Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet (Dokumentationsrapport, s. 3) I tillæg hertil sidder også Heins Kart Pedersen, Manager of Sensor Division i Grundfos A/S med i bestyrelsen, jf. bilag 1. Akkrediteringspanelet vurderer, at bestyrelsens sammensætning er relevant i forhold til bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience i regi af aftagerpanel og bemærker i den henseende at flere af medlemmerne er velkendte erhvervsprofiler og repræsentanter for det nanoteknologiske erhvervsfelt. Akkrediteringspanelet vurderer at dialogen med aftagere er etableret i form af den nedsatte bestyrelse og at dialogen er løbende. Således fremgår det at inanos bestyrelse har været en aktiv samarbejdspartner i forbindelse med etablering og opstart af uddannelserne i nanoscience og deltager løbende i diskussionen omkring udviklingen af uddannelserne. Dette sker dels på de halvårlige bestyrelsesmøder, hvor uddannelserne er et generelt punkt på dagsordenen. (Dokumentationsrapport, s. 4) 13

17 Akkrediteringspanelet vurderer at resultaterne af dialogen mellem universitetet og aftagerne i nogen grad anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Universitetet har således i sin dokumentationsrapport angivet at Som et konkret eksempel på bestyrelsens samspil med uddannelserne kan nævnes, at opbygningen af kandidatuddannelsen med tre specialiseringsretninger er et direkte resultat af diskussioner i bestyrelsen. (Dokumentationsrapport, s. 4) Dette blev endvidere bekræftet på mødet med universitetet, hvor der blev givet udtryk for at universitetet i forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelse fremsendte kassogrammerne over uddannelsen til aftagerpanelet og at resultatet heraf blev uddannelsens tre nuværende specialiseringer. Det havde således industrien haft et eksplicit ønske om minimum 30 ECTS specialiseringer på kandidatuddannelsen, for at minimere omfanget af re-education hos de færdige dimittender. (Mødet den 5. november 2009) Akkrediteringspanelet bemærker, at der ved Det Naturvidenskabelige Fakultet nedsættes et aftagerpanel i henhold til Universitetslovens 13a (LBK nr af 7. december 2007) (bilag 2). Med panelet ønsker fakultetet en dialogpartner med velfunderet indsigt i erhvervsliv og arbejdsmarked. For at opnå dette skal aftagerpanelets medlemmer være personer, der er centralt placeret i virksomheder og organisationer og centrale i forhold til de fagområder, hvor fakultetets kandidater finder beskæftigelse. De aftagerområder, inden for hvilke medlemmerne bliver udpeget er: Energi og miljø It og tele Medicinal og kemisk industri Anden industri Rådgivning Finans og forsikring Gymnasiale uddannelser Aftagerpanelet vil inden for uddannelsesområdet, ved halvårlige møder med dekanen, studielederne og fakultetets øvrige ledelse, diskutere centrale spørgsmål i relation til kvalitetssikring og udvikling af fakultetets uddannelsesportefølje samt spørgsmål i relation til fakultetets overordnede strategi for uddannelse og talentudvikling. Spørgsmål, der er specifikke for den enkelte uddannelse, behandles primært af de medlemmer af aftagerpanelet, der repræsenterer de primære aftagere af de pågældende kandidater. (Dokumentationsrapport, s. 4) Universitetet bekræftede på mødet at fakultetet er ved at etablere et aftagerpanel og at man forventer det første møde primo (Mødet den 5. november 2009) Akkrediteringspanelet bemærker dog at det er uklart, hvordan det institutionelle og fakultære aftagerpanel konkret skal supplere hinanden. Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Af mødet med universitetet fremgik det, at universitetet i særlig grad gør brug af det opbyggede netværk af folk ude på virksomhederne for eksempel til hjælp i forhold til at skaffe job for de studerende, der på den måde kan hjælpes på vej. (Mødet den 5. november 2009) Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen 14

18 Aarhus Universitetet gennemfører årligt kvantitative spørgeskemaundersøgelser af kandidater med henholdsvis et og fem års kandidatalder. Her spørges blandt andet til sammenhængen mellem kompetencer, færdigheder og viden som kandidaten har opnået gennem uddannelsen og de krav, som stilles til kandidaten på jobmarkedet. Universitetet udfærdiger årlige rapporter og informationerne ifølge universitetet blandt andet i forbindelse med vurderingen af om uddannelserne opfylder de læringsmål og den kompetenceprofil der er fastsat i studieordningen. (Dokumentationsrapport, s. 4f) På mødet fremgik det endvidere, at man følger dimittender gennem en særligt oprettet Facebook-profil. (Mødet den 5. november 2009) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har en løbende og systematisk dialog med alumner og dimittender, men at universitetet på ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret at det systematisk anvender inputs fra de kvantitative spørgeskemaundersøgelser i forhold til bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience. Dog bemærker akkrediteringspanelet, at universitetet på mødet gav udtryk for at arbejde mod en højere grad at systematik i forhold til eksempelvis dimittendundersøgelserne. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 1: Annual Report Bilag 2: Aftagerpanel ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Bilag 3: Erhvervsvejledningsudvalget- beskæftigelsesrapport 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Bilag 4: Erhvervsvejledningsudvalget- beskæftigelsesrapport 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet. 15

19 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at 70 ud af 72 færdiguddannede bachelorer på årgangene ifølge universitetet, er forsat på en kandidatuddannelse ved fakultetet. (Dokumentationsrapport, s. 6). Ligeledes viser tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, at gennemsnit procent af bachelorer fra perioden inden for matematik/kemi/fysik/datalog fra Aarhus Universitet fortsatte videre på en kandidatuddannelse, mens 0 12 procent igennem snit var i beskæftigelse. (Bilag 5) Gælder kun for kandidatuddannelsen Ifølge universitetet er kandidatuddannelse i nanoscience relativ ny med sit første optag i Den første dimittend er fra 2007 efterfulgt af 8 andre i (dokumentationsrapport, s. 6) I præsentationsmaterialet, som blev forelagt akkrediteringspanelet på besøget redegør universitetet på enkelt students niveauet for dimittendernes videre ansættelse. Således har 2 af de studerende fra årgang 2005 (hold 1) fundet beskæftigelse i henholdsvis nanoteknologi virksomheden NIL Technology og som gymnasielærer. 8 studerende er fortsat på en phd i nanoscience og én som Erhvervs-phd hos Lundbeck. (Mødet med universitetet den 5. november 2009) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse på mødet at de nuværende dimittender finder relevant beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Således fremgår det af tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, at der gennemsnitlig var 10,5 procent af de naturvidenskabelige dimittender, der fortsatte videre på en phd i perioden 2004 til ( Akkrediteringspanelet bemærker dog at det er uklart, hvorvidt de 8 dimittender i 2008 tilhører hold 1 eller 2 og således at der er en diskrepans mellem universitetet redegørelse i dokumentationsrapporten s. 6 og universitetets redegørelse på mødet den 5. november Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 2 vurderes tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 2 vurderes tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 6. Bilag 5: Nyuddannedes aktivitet 4 19 måneder efter fuldførelse, Universitets- og Bygningsstyrelsen. Supplerende oplysninger ang. dimittendernes ansættelse, fremlagt på besøget og eftersendt den 9. november

20 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, dækkes af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er tilknyttet. Således fremgår det af universitetets dokumentationsrapport tabel 1 s. 8-9 at fagelementerne på uddannelsen alle undervises af forskere inden for enten biologi/mikrobiologi, fysik eller kemi afhæng af fagelementets konkrete indhold. Dog med udtagelse af fagelementet nanoteknologiens videnskabsteori som undervises af forskere fra institut for videnskabsstudier. Akkrediteringspanelet bemærker således, at også fagelementet nanoteknologiensvidenskabsteori er sikret en relevant forskningsforankring ved Institut for videnskabsstudier. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, dækkes af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er tilknyttet. Vurderingen bygger på universitetets oversigt i tabel 2 s. 12, som viser sammenhængen mellem de udbudte fagelementer sorteret efter retningerne organisk kemi, materiale fysik og kemi, nanomedicin, bløde/biomaterialers fysiske egenskaber og strukturel molekylærbiologi. Af tabel 2 fremgår det, at alle fagelementer afhængig af indhold undervises af forskere, hvis forskningsområde ligger indenfor enten kemi, fysik, biologi eller molekylærbiologi. Endvidere fremgik det af mødet med universitetet, at fagelementet Innovation and Entrepeneurship sikres forskningsforankret ved at blive undervist i samarbejde med af forskere fra Aarhus Business School. Akkrediteringspanelet bemærker at universitetet aktivt foretager fravalg i forhold til udbuddet af separate kursustilbud i forhold til de til rådighed værende relevante forskningskompetencer. Således er eksempelvis det nanoelektroniske fagområde ikke fremmet med separate kursustilbud. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen I de supplerende oplysninger indsendt af universitetet den 30. oktober 2009 angives eksempler på, hvordan de aktive adfærdsverber, der anvendes ved beskrivelse af læringsmål for de enkelte studieelementer kobler sig til et specifikt SOLO-niveau og elementerne i uddannelsens overordnede kompetenceprofil fordelt på 17

21 henholdsvis viden, færdigheder og kompetencer. Af disse eksempler fremgår det blandt andet, at adfærdsverbet beskrive er koblet til SOLO-niveauet 2-3 og kompetenceprofilelementet Bacheloren har kendskab til nanoscience bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for nanoscience. På mødet med universitetet gav underviserne indtryk af at ekspliciteringen af læringsmålene for de enkelte kurser udmøntet med udgangspunkt i universitetets arbejde omkring brugen af SOLO taksonomien i nogen grad anvendes som et styreredskab i forhold til blandt andet at hjælpe de studerende med at orientere sig i det enkelte fagelements indhold og forventede læringsudbytte. Der blev endvidere givet udtryk for at læringsmålene i nogen grad blev anvendt til en slags progressionssikring til eksempelvis at finde relevante artikler til brug for undervisningen på bachelorkurserne. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at universitetet systematisk med udgangspunkt i SOLO- taksonomien sikrer at bacheloruddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Endvidere er det akkrediteringspanelets vurdering at også lærerniveauet operationelt er opmærksomt på de enkelte fagelementers brug af læringsmål. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ifølge universitetet sammensættes studieprogrammet for den enkelte studerende på kandidatuddannelsen individuelt og under vejledning. Dette sikrer, at der kan tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil, samtidig med at den faglige progression i programmet opfylder de krav til læringsudbytte og kompetencetilegnelse, der stilles til uddannelsen. Endvidere sikrer proceduren, at alle formelle krav til uddannelsen er opfyldt. Den endelige godkendelse af den enkelte studerendes studieprogram foretages af studielederen. (Dokumentationsrapport, s. 9) Endvidere angiver universitetet, at det fremgår de overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer, af studieordningen og opfyldes gennem den kumulerede sum af viden, færdigheder og kompetencer, som de enkelte studieelementer/kurser i den studerendes uddannelsesprogram bidrager med. (Dokumentationsrapport, s. 17) I de supplerende oplysninger indsendt af universitetet den 30. oktober 2009 angives eksempler på, hvordan specifikke læringsmål for de enkelte specialiseringer, nanokemi, nanofysik og molekylærbiologi kobles til elementerne i uddannelsens overordnede kompetenceprofil fordelt på henholdsvis viden, færdigheder og kompetencer. Af disse eksempler fremgår det blandt andet, at kompetenceelementet Kandidaten behersker nanoscience bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for nanoscience blandt andet sikres ved at følgende læringsmål indgår i fagelementerne i specialiseringen nanokemi: Analysere, kritisk diskutere og perspektivere en faglig problemstilling Anvende teorierne bag teknikker til at forstå eksperimentelle teknikker Beskrive en række analytiske metoder relevante for nanoteknologi Akkrediteringspanelet vurderer, med udgangspunkt i de angivne typiske studieforløb, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål og at universitetet systematisk arbejder med at sikre sammenhæng mellem de enkelte fagelementers læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. 18

22 Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det på baggrund af bilag 7A- C er uklart, i hvilket omfang uddannelsen fagelementer understøtter kompetenceelementetet Kandidaten har forståelse for og indsigt i sammenhæng mellem nanoscience og andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om samspil mellem nanoscience og det omgivende samfund. Således fremgik det af mødet med uddannelsens ledelse, at særligt fagelementerne nanoteknologiens videnskabsteori og nanotoksikologi understøttede dette kompetenceelement. Akkrediteringspanelet konstaterer imidlertid, at nanoteknologiens videnskab alene udbydes på bacheloruddannelsen og at fagelementet nanotoksikologi jf. universitetets hjemmeside er et phd kursus. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Således anfører universitetet, blandt andet at det enkelte studieelement som udgangspunkt er opbygget omkring et konkret emne og teorikompleks som for eksempel fagelementerne uorganisk kemi, Elektromagnetisme, Molekylær struktur, Proteomanalyse. Ifølge universitetet sikre endvidere det konkrete faglige fokus på teorielementer, sammen med de krav til kursussammensætning, der defineres af studieordningerne (bilag 6, 6A, 7 og 7A-C), at de studerendes program indeholder den relevante indføring i fagområdets videnskabelige teorier, metoder (herunder forskningsmetoder) og praksis. (Supplerende oplysninger af 30. oktober 2009) Endvidere opbygges og trænes de studerende ifølge universitetet i anvendelsesorienterede færdigheder i anvendelse af de indlærte teorier og metoder i det enkelte kursus gennem øvelser. For det enkelte bachelorkursus er der typisk mindst 4 ugentlige øvelsestimer, hvor de studerende, under vejledning, arbejder med færdighedsfremmende undervisningselementer. Dette kan være i form af eksperimentelle øvelser, opgaveløsning, diskussion af videnskabelige artikler, aflevering af obligatoriske opgaver/hjemmeopgaver og mundtlige studenteroplæg. (Supplerende oplysninger, s. 10) På mødet med de studerende blev der ydermere givet udtryk for, at mange af grundfagene herunder, eksperiementel nanoprojekt, bionanoteknologi og eksperimentel molekylærbiologi alle har tilknyttet laboratoriekurser, hvor de studerende oplever i særlig grad at træne brugen af fagområdets metoder. Ligeledes tilkendegav de studerende at de allerede på første år oplevede en indledende kontakt til forskningsmiljøet bag uddannelsen særlig gennem det projekt som udarbejdes i forbindelse med kurset intro til nanoteknologi i samarbejde med en forsker. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Således har kandidatuddannelsen ifølge universitetet et større fokus et mere komplekst læringsudbytte, herunder evne til at vurdere, evaluere og kritisere teorier og metoder, afspejles i læringsmålene inden for viden, hvor SOLO kategori 4+5 kan optræde mere frekvent end på bacheloruddannelsen. (Supplerende oplysninger s. 10). på For eksempel er der for det afsluttende speciale opstillet følgende læringsmål: Den studerende forventes at kunne 1. på videnskabeligt grundlag identificere, afgrænse og formulere en faglig problemstilling, 2. definere og opstille testbare hypoteser inden for fagets emneområde, 3. selvstændigt planlægge og under anvendelse af fagets videnskabelige metode gennemføre et større fagligt projekt, 19

23 4. analysere, kritisk diskutere og perspektivere en faglig problemstilling, 5. vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur inden for et afgrænset emneområde, 6. formidle videnskabelige resultater objektivt og koncist til et videnskabeligt forum. Ifølge universitetet sætter specialet således stor fokus på fagets teori og metode, herunder forskningsmetode (fx. læringsmål 2), og de krav der stilles gennem det krævede SOLO-niveau er høje. (Supplerende oplysninger, s. 10f) På baggrund af ovenstående er det akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer forstået som erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabeligt udviklede metoder og teorier samt færdigheder i at anvende dem til at løse en faglig problemstilling inden for uddannelsens område. Således er læringsmålene for fagelementerne i kandidatuddannelsen herunder specialet karakteriseret ved krav til abstraktion og selvstændighed. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at uddannelsen kendetegnes ved en stor interaktion med det bagvedliggende videnskabelige miljø. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 3 vurderes tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 3 vurderes tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Supplerende dokumentation ang. sammenhængen mellem de enkelte fagelementers læringsmål og uddannelsens samlede kompetenceprofil samt fagområdets teori og metode - fremsendt den 30. oktober Bilag 7A: Kursusbeskrivelser for kandidatuddannelsen specialisering i nanofysik Bilag 7B: Kursusbeskrivelser for kandidatuddannelsen specialisering i nanokemi Bilag 7C: Kursusbeskrivelser for kandidatuddannelsen specialisering i molekylærbiologi 20

24 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af universitetets dokumentationsrapport, at der ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er ét bachelorstudienævn, der dækker fakultetets 13 akademiske bacheloruddannelser, og ét kandidatstudienævn, der dækker fakultetets 17 akademiske kandidatuddannelser. Ifølge universitetet er de indvalgte VIP er i studienævne alle aktive forskere og aktive undervisere. Endvidere er der ved inano centeret og ved fakultetets institutter nedsat fagspecifikke undervisningsudvalg. Undervisningsudvalget for nanoscience-uddannelserne er udpeget af lederen ved inano og er sammensat med VIP er tilknyttet centeret. VIP medlemmerne er alle aktive forskere og undervisere med en forskningsprofil inden for uddannelsernes overordnede emneområde og er forankret i forskningsmiljøet omkring inano. (Dokumentationsrapport, s. 19) På baggrund af CV erne i Bilag 8 samt universitetets redegørelse ovenfor vurderer akkrediteringspanelet, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er, og at de er placeret centralt i de relevante forskningsmiljøer på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP er og studerende, sandsynliggør at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Således anfører universitetet, at der på uddannelsen pr. 1/10 i årene 2006, 2007 og 2008 indskrevet henholdsvis 160, 152 og 133 studerende, hvilket i forhold til antallet af VIP er der underviser på uddannelsen giver et VIP/studerende forhold på mellem 0,32 og 0,38. (Dokumentationsrapport, s. 21) Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP er og studerende, sandsynliggør at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Således var der i 2006 til 2008 henholdsvis 41, 71 og 83 indskrevne. Ifølge universitetet giver det for årene en VIP/STUD ratio på mellem 0,15 og 0,32 (eksklusiv specielvejledningen). (Dokumentationsrapport, s. 21) VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har opgjort følgende VIP/DVIP ratio for uddannelsen som ifølge universitetet er sammenlignelig med den af ACE Denmark angivne ratio for hovedområdet som helhed (6,4-6,9) og VIP andelen af undervisningen udgør tæt på 90 % af den samlede undervisning. (Dokumentationsrapport, s. 20) 21

25 Akkrediteringspanelet vurderer, på den baggrund at en væsentlig andel af underviserne på uddannelsen er VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet anfører, at da studieprogrammerne på kandidatuddannelsen er individuelt sammensat, er det ikke muligt at lave en entydig skabelon for VIP/DVIP fordelingen. Et kandidatstudieprogram omfatter typisk 9-10 kurser og dermed undervisningstimer. De kursusansvarlige på kurser under kandidatuddannelsen i nanoscience er VIP ansatte tilknyttet inano, ligesom forelæsningerne varetages af VIP ansatte. En mindre del af øvelsesundervisningen varetages af DVIP, men omfanget vil være mindre end på bacheloruddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 20) Derudover afsluttes kandidatuddannelsen jf. universitetet typisk med et eksperimentelt speciale (60 ECTS). Specialet gennemføres under individuel vejledning af en VIP ansat tilknyttet inano centeret inden for det specifikke forskningsfelt, der er relevant for specialet. Der er tale om 1:1 vejledning og vejledningen vil have et omfang på ca. 100 kontakttimer for et eksperimentelt speciale. (Dokumentationsrapport, s. 20) Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynligt, at en væsentlig andel af uddannelsens underviserne VIP er, men at det på baggrund af universitetets opgørelse er uklart, hvilken fordeling de studerende reelt oplever mellem VIP ere og DVIP ere i deres undervisning. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer forskningsbaseringen på de kurser, fag og projekter mv., hvor undervisningen ikke varetages af aktive forskere (VIP er) ved at lade de kursusansvarlige supervisere eventuelle DVIP ere. Således anfører universitetet, at Generelt gælder, at alle forelæsninger på kurserne varetages af VIP er. Hvis undervisningen ved de teoretiske eller praktiske øvelser varetages af DVIP, sker dette under supervision af den kursusansvarlige underviser. I disse tilfælde afholder den ansvarlige underviser typisk ugentlige planlægningsmøder med DVIP, hvor det materiale, der skal doceres ved øvelserne, gennemgås og hvor de faglige og undervisningsmæssige fokuspunkter koordineres. (Dokumentationsrapport, s. 20) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 4 vurderes at være tilfredsstillede opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 4 vurderes at være tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 8: CV for VIP medlemmer af undervisningsudvalget for nanoscience, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 22

26 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at forskningsmiljøet ved inano består af 115 videnskabelige medarbejdere som er tilknyttet det virtuelle institut. Heraf er 60 fastansatte professorer og lektorer/adjunkter samt 55 post. docs. Af medarbejderne er omkring halvdelen udlændinge. Hovedparten af inano centeret medarbejder er samtidig tilknyttet et af fakultets institutter, primært Institut for Fysik og Astronomi, Kemisk Institut, Molekylærbiologisk Institut samt Biologisk Institut. Herudover er 135 ph.d. studerende indskrevet ved inanos forskningsskole (Dokumentationsrapport, s. 22). Centeret kendetegnes endvidere af følgende seks forskningsområder: Functional Nano-materials Nano-Energy-materials NanoMedicine Self-assembled molecular nano-structures NanoFood Nano-electronics and and nanophotonics (Eftersendt materiale af 9. november 2009). Ifølge universitetet har forskerne tilknyttet til inano en stærk forskningsprofil på højt internationalt niveau, hvilket afspejles i en omfattende publikationsliste for perioden med 640 peer-reviewed publikationer, heraf flere i absolutte top-tidsskrifter som Science og Nature (bilag 12). På bevillingssiden blev forskningsaktiviteter for 55, 140 og 66 millioner finansieret ved eksterne bevillinger i 2006, 2007 og 2008, henholdsvis (bilag 1 og bilag 13). Hovedparten af midlerne er hjembragt fra nationale og internationale fonde og forskningsråd i konkurrence. Endvidere har en række medarbejdere ved inano modtaget priser og andre udmærkelser for deres fremragende forskning og relaterede aktiviteter. I 2007/08 således: Flemming Besenbacher er udnævnt til Honorary Fellow af the Chinese Chemical Society og har modtaget prisen Bird, Stewart, Lightfoot Lectureship Award Hans Jakob Askou, Siemens Award Jan Skov Pedersen, Carsbergs s Chemistry Prize Kurt V. Gothelf, The Knud Lind Lartsen Prize Leif Østergaard, EliteForsk Awards Poul Nissen, EliteForsk Award Rasmus Neergaard Jakobsen, Siemens Award (Dokumentationsrapport, s. 22). 23

27 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af den i bilag 12 vedlagte publikationsliste, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en meget høj publiceringsintensitet i relevante internationale anerkendte tidsskrifter herunder blandt andet tidsskriftet Nature med 12 artikler. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere positivt, at forskningsmiljøet har en særlig høj tilførsel af eksterne midler. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at forskningen ved inano i særlig grad har tværfaglig karakter, idet de enkelte forskningsgrupper arbejder tværfagligt inden for fagområderne fysik, kemi og molekylærbiologi. Dermed sikres en solid deling af information mellem de enkelte faggrupper og understøtter dermed i særlig grad uddannelsens tværfaglige sigte. Endvidere vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet deltager aktivt i internationalt samarbejde. Således fremgår det blandt andet af universitetets dokumentationsrapport, at 89 procent af de 640 peerreviewed publikationer i perioden havde en international forfatterkreds. (Dokumentationsrapport, s. 23) Derudover anfører universitetet, at der i perioden har været en lang række gæsteforelæsere/foredragsholdere, hvoraf 61 har arbejdet ved centeret i kortere eller længere periode. Ydermere tæller listen af institutionelle samarbejdspartnere, for 2008 alene 207 institutioner og universitetet lister 25 forskningstidsskrifter, hvor centeret deltager som medlem af editorial boards. I tillæg hertil nævner universitetet at VIP erne ved inano løbende deltager i ad hoc referee opgaver for en lang række tidsskrifter og at inano ofte vært for eller arrangør af internationale og nationale symposier og workshops. I blev således afholdt henholdsvis 5, 8 og 11 sådanne arrangementer. (Dokumentationsrapport, s. 24) På mødet med underviserne blev der givet udtryk for at der på flere fagelementer eksplicit blev gjort brug af forskningsmiljøet mulighed for at give de studerende gæsteforelæsninger. Således anvendes disse i særlig grad til at perspektivere undervisningen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 5 vurderes at være tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 5 vurderes at være tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 11: Gæsteforelæsere og gæsteforskere , inano, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Bilag 12: Publikationsliste , inano, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Bilag 13: Oversigt over bevillinger/fondsaktiviteter ved inano, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Bilag 14: Samarbejdspartnere, nationalt og internationalt, inano, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 24

28 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Ifølge universitetet er uddannelsens struktur opbygget om følgende ramme: Obligatoriske kerneelementer inden for nanoscience udgør 130 ECTS, herunder et bachelorprojekt inden for nanoscience af et omfang på 10 ECTS. Valgfri studieelementer inden for nanoscience indgår i et omfang af 20 ECTS, samt støttefag af et omfang på 30 ECTS. (Dokumentationsrapport, s. 25). Kurserne på de første kvarter tager fagligt udgangspunkt i de gymnasiale forudsætninger der kræves for optagelse på kurset. På disse tidlige kurser indarbejdes den grundlæggende viden om fagområdet. Disse følges op senere i studie med mere avancerede og læringsmæssigt mere udfordrende kurser. For kurser placeret inden for samme kvarter tilstræbes at sikre en vis faglig eller forudsætningsmæssig sammenhæng, fx. Calculus 1 og Indledende mekanik. En fuldstændig horisontal faglig sammenhæng er dog ikke mulig. Dette skyldes at en række basale - og delvist uafhængige -faglige områder inden for den tværfaglige ramme nanoscience udgør, nødvendigvis må præsenteres tidligt i studiet for at den senere vertikale, faglige progression kan etableres. (Dokumentationsrapport, s. 26). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af uddannelsens indhold og opbygning angivet i figur 2, dokumentationsrapportens s. 25 samt akkrediteringsrapportens s. 11, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester og i mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Således indeholder uddannelsen såvel fysiske, kemiske og biologiske redskabsfag samt en række fagelementer, hvor indholdet fra redskabsfagene kobles sammen og perspektiveres. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det er uklart, hvordan placeringen af fagelementet Fourieranalyse på tredje år tager højde for indholdet i dette fagelement er forudsætninger for området kvantemekanik. Ligeledes er det uklart, hvordan placeringen af eksperimentelt nanoprojekt tager højde for de studerendes mulighed for at anvende deres færdigheder i statistik og databehandling, idet dette fagelement er placeret på det efterfølgende undervisningskvarter. Akkrediteringspanelet noterer sig imidlertid at de studerende på mødet tilkendegav at opleve en naturlig sammenhæng i uddannelsen generelt og anerkender udfordringen i at balancere udbuddet af fagelementer mellem et rent progressionsmæssigt argument frem for et mere motiverende argument.

29 Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Således introduceres de studerende via basale redskabsfag til såvel det fysiske, kemiske og biologiske område gennem fagelementer i blandt andet elektromagnetisme, termodynamik samt organisk og uorganisk kemi. Ligeledes indeholder uddannelsens første semester to fagelementer som arbejder med de studerendes færdighedstræning i matematik. Derved vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens indhold på de indledende semester er tilpasset adgangskravet Matematik A, Fysik B og Kemi B eller Bioteknologi A. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold og opbygning, angivet ved typiske studieforløb på s. 10 og 11 i dokumentationsrapporten, understøtter uddannelsens kompetenceprofil, at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester og i mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Vurderingen bygger på, at universitetet har en procedure, som sikrer progression i de studerendes sammensætning af fagelementer på kandidatuddannelsen. Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at Kandidatprogrammet for den enkelte studerende er sammensat af kurser, der vælges fra uddannelsens pulje af videregående, valgfrie moduler. Disse er beskrevet i kursuskataloget, der er en del af studieordningen. Programmet skal godkendes af undervisningsudvalgsformand og studieleder inden kandidatuddannelsen påbegyndes, og er herefter obligatorisk for den studerende. (Dokumentationsrapport, s. 27). På mødet med de studerende blev der tilkendegivet, at undervisningsudvalgsformanden sammen med studievejlederen på slutningen af bacheloruddannelsens tredje år holder oplæg for de studerende om deres mulighed for valg og sammensætning af fagelementer på kandidatuddannelsen. Her præsenteres de studerende særligt for de typiske studieforløb. Derudover inviteres den studerende til en samtale med undervisningsudvalgsformanden på afslutningen af 3 år. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at uddannelsens tværfaglige karakter giver en udfordring i forhold til at sikre de studerende vejledning i forbindelse med valg af fagelementer på kandidatuddannelsen. Ligeledes tilkendegav de studerende, at det aktuelle kursusudbud kun i nogen grad gav mulighed for at sammensætte 60 ECTS inden for én af uddannelsens tre specialiseringer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Således gav de studerende på mødet udtryk for, en klar sammenhæng mellem bacheloruddannelsen i nanoscience og kandidatuddannelsen og progressionen imellem de to uddannelsesniveauer. Endvidere fremgår det af dokumentationsrapporten, at der Ved opbygning af uddannelsens kursuscurriculum tages udgangspunkt i de forudsætninger og kompetencer den studerende har opnået gennem den adgangsgivende bacheloruddannelse. Det sikres samtidig, at programmet indeholder kurser, der kan sikre den nødvendige progression og faglige bredde i den enkelte studerendes studieprogram. For det enkelte videregående kursus vil forudsætningskravene fremgå af kursusbeskrivelsen. Kurserne og curriculum godkendes som en del af studieordningen af studienævn og dekan. (Dokumentationsrapport, s. 27). Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at frafaldet i perioden 2006 til 2008 er opgjort til henholdsvis 37, 40 og 39 procent. Akkrediteringspanelet bemærker at frafaldet overordnet set er sammenligneligt med hovedområdet på henholdsvis 37 og 36 procent for 2006 og 2007 og ligger konstant omkring de 40 procent. Akkrediteringspanelet noterer ligeledes, at førsteårsfrafaldet i samme periode er henholdsvis 25, 21 og 39 procent og således er steget markant fra 2007 til Akkrediteringspanelet bemærker, at førsteårsfrafaldet på uddannelsen i 2006 og 2007 ikke markant overstiger landsgennemsnittet på 18 procent for hovedområdet. 26

30 I forbindelse med sidstnævnte anfører universitetet, at Årsagen til det store 1. års frafald i 2008 (dvs. for 2007 årgangen) er uklart og hvorvidt det er et landsdækkende fænomen vides ikke. Dog skal bemærkes at optagelseskravene på mange uddannelser blev ændret i forbindelse med 2008 optaget, hvilket kan have betydet en mulighed for studieskift til en uddannelse der tidligere har krævet en meget høj karakterkvotient, men hvor adgangskvotienten grundet skærpede adgangskrav er faldet i (Dokumentationsrapport, s. 28). Ifølge universitetet har fakultetet endvidere i sin strategi for uddannelsesudvikling gennem de seneste år haft fokus på gennemførelse og frafald. Dette har konkret givet sig udslag i en studiereform, der blev initieret i 2003 og endeligt gennemført i Universitetet nævner i den forbindelse en række tiltag: at styrke af den faglige integration på studiet ved at knytte de studerende tættere til de faglige miljøer. at lette overgangen fra gymnasieskolen ved: at docere stoffet i mindre og derved mere overskuelige forløb. at reducere abstraktionsniveauet i studiernes første kurser for bedre at matche de studerendes forudsætninger fra gymnasieskolen. at øge de studerendes faglige fokusering og styrke. Konkret nævner universitetet følgende tiltag; reduktionen i antallet af studieindgange til bacheloruddannelserne, inddeling af undervisningsåret i 4 kvarterer, fastsættelsen af kursusstørrelsen til 5 ECTS samt den konkret organisering af første kvarter med henblik på at lette overgangen fra gymnasium til universitet. For bacheloruddannelsen i nanoscience betyder dette at første kvarter består af et indledende kursus inden for fysik, et indledende kursus inden for kemi samt et indledende kursus inden for matematik. Ligeledes er der i forbindelse med det indledende matematikkursus endvidere etableret et matematiklaboratorium, der har karakter af en studiecafe, hvor de studerende kan komme og få hjælp hos tre undervisere, der på skift er tilstede 2 timer hver eftermiddag. (Dokumentationsrapport, s. 29). Akkrediteringspanelet vurderer at frafaldet på uddannelsens første år og for uddannelsen samlet set er højt og at effekten af fakultets tiltag endnu er uklar. Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at uddannelsen har et eksplicit fokus på de studerende på første år ved for eksempel at føre selvstændige registreringer af de studerendes studieaktivitet, tage kontakt til udeblivende studerende via sms samt gennemføre personlige opfølgningssamtaler på mindre aktive studerende. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet noterer at frafaldet på uddannelsen i perioden er angivet til henholdsvis 0, 0 og 7 procent. Akkrediteringspanelet bemærker, at dette er markant lavere end for det naturvidenskabelige hovedområde generelt. Studieprogression Gælder kun for bacheloruddannelsen Ifølge dokumentationsrapporten s. 28 er studieprogressionen opgjort samlet for bachelor- og kandidatuddannelsen til henholdsvis 0,15, 0,16 og 0,21 for perioden 2006 til Akkrediteringspanelet noterer, at dette er væsentligt under landsgennemsnittet for det naturvidenskabelige hovedområde på henholdsvis 0,7, 0,7 og 0,69 i

31 Akkrediteringspanelet noterer dog at antallet af studerende der gennemfører uddannelsen på normeret tid er steget fra 9 procent i 2006 til 36 procent i 2008, mens antallet af studerende som gennemfører uddannelsen på normeret tid plus ét år ligger konstant omkring de 50 procent i perioden. (Bilag 15) Akkrediteringspanelet vurderer at studieprogressionen er markant lavere end på hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at fakultet har en strategi og på baggrund af denne har iværksat tiltag, men vurderer samtidig at effekten af disse er endnu uklar. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at studieprogressionen som angivet ovenfor også for kandidatuddannelsen er markant lavere end hovedområdet. Ligeledes noterer akkrediteringspanelet, at kun 7 procent af kandidaterne i 2008 har gennemført på normeret tid. Dog bemærkes det, at 40 procent af kandidaterne i 2008 gennemførte uddannelsen på normeret tid plus eet år og at dette var en stigning fra året før på 400 procent. Ifølge universitetet, er gennemførselstiden lavere end for hovedområdet generelt, hvilket bl.a. skyldes at en del af de kandidatstuderende er fortsat på en forskeruddannelse efter 4+4 modellen (dvs. phd-studiet påbegyndes på kandidatuddannelsens andet studieår), og derfor endnu ikke er dimitteret. (Dokumentationsrapport, s. 28) Inddragelse af praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge universitetet er der ingen studieordningsformaliserede samarbejder med praksisfeltet omkring kurser og andre studieelementer, men det er dog således, at bachelor- og specielt specialeprojekter ofte gennemføres i samspil med praksisfeltet. Kontakten mellem den studerende og en virksomhed etableres typisk gennem VIP er tilknyttet inano. (Dokumentationsrapport, s. 30). Af mødet med uddannelsernes undervisere blev der givet udtryk for, at flere fagelementer eksplicit anvender gæsteforelæsere til at perspektivere undervisningen. Som eksempel nævnes fagelementet Innovation and Entrepeneurship. Endvidere gav de studerende udtryk for at såvel bachelorprojekter som specialer skrives i relation til det relevante praksisfelt. Akkrediteringspanelet vurderer således at uddannelsernes inddragelse af praksis i understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Internationalt studiemiljø Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Således anfører universitetet, dels at de studerende har mulighed for at inkludere et studieophold i udlandet i deres studieprogram, og dels gennem optag af internationale studerende som gæsteeller degree-seeking -studerende, der kan give det hjemlige studiemiljø en international dimension. Det sidste dog kun på kandidatniveau, hvor hele uddannelsen udbydes på engelsk. (Dokumentationsrapport, s. 30). Endvidere har universitetet sikret de studerende fleksible procedure for godkendelse af fagelementer taget på udenlandske universiteter. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der er etableret en simpel procedure for forhåndsgodkendelse af merit for ophold ved et udenlandsk universitet Ændringer i det forhåndsgodkendte program kan ske på ethvert tidspunkt, den studerende måtte ønske det. Ofte vil det være en nødvendighed sent i forløbet, når den studerende er ankommet til det udenlandske universitet, f.eks. fordi et forhåndsgodkendt kursus ikke udbydes som forventet eller aflyses. I sådanne tilfælde kan ny forhåndsgodkendelse opnås gennem e post korrespondance med den ansvarlige undervisningsudvalgsformand/studieleder. (Dokumentationsrapporten, s. 30f) 28

32 Desuden er der på både institut-, fakultets- og universitetsniveau internationale koordinatorer, der arbejder med etableringen af formaliserede samarbejder omkring uddannelse med udenlandske universiteter samt vejledning af studerende i forbindelse med planlægning og realisering af udveksling. (Dokumentationsrapporten, s. 31f.). Ifølge universitetet har to nanoscience studerende i 2008 været på ophold i udlandet og to udenlandske studerende har været meritstuderende på faget. Disse tal inkluderer ikke studerende, der under deres speciale gennemfører dele af projektet i udlandet (Dokumentationsrapport, s. 31). På mødet med universitetet gav de studerende udtryk for, at de aktivt i november måned på bacheloruddannelsens tredje år kontaktes med henblik på at få et overblik over deres muligheder for at tage udlandsophold. Akkrediteringspanelet bemærker således at særligt kandidatuddannelsen giver de studerende mulighed for at tage ophold på udenlandske institutioner. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Kriterium 6 vurderes at være tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Kriterium 6 vurderes at være tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Studieordning for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Bilag 7: Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Bilag 15: Studiemæssige nøgletal vedr. akkreditering, Aarhus Universitet. Supplerende oplysninger vedr. uddannelsernes struktur og adgangskrav. Bilag 6A: Kursusbeskrivelser for bacheloruddannelsen. Bilag 7A: Kursusbeskrivelser for kandidatuddannelsen specialisering i nanofysik. Bilag 7B: Kursusbeskrivelser for kandidatuddannelsen specialisering i nanokemi. Bilag 7C: Kursusbeskrivelser for kandidatuddannelsen specialisering i molekylærbiologi. 29

33 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de i bilag 6A 7C fremsendte kursusbeskrivelser, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsernes kompetenceprofiler. Således fremgår det af kursusbeskrivelserne at der anvendes en variation af forelæsninger, holdundervisning, teoretiske- og laboratorieøvelser. Akkrediteringspanelet bemærker dog at universitetet i sin dokumentationsrapport ikke eksplicit beskriver brugen af laboratorieøvelser. Endvidere vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har en procedure for at sikre overensstemmelse mellem undervisningsform og læringsmålene for det enkelte fagelement. Således foretages, ifølge universitetet, det konkrete valg af undervisningsform, evalueringsform og didaktisk metode for det enkelte kursus/studieelement tages af den enkelte underviser/undervisningsteam, men skal godkendes af studienævnet som en del af den samlede godkendelse af studieordningen (se målepunkt ). Ved godkendelsen sikres dels alignment på kursusniveau dels overensstemmelse og sammenhæng mellem læringsmål på kursusniveau og kompetenceprofil på uddannelsesniveau. (Dokumentationsrapport, s. 32). Prøveformer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Variationen mellem eksamensformerne fremgår ifølge universitetet af følgende skematiske oversigt. Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte prøveformer understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Således fremgår det af dokumentationsrapporten at der er en tilfredsstillende variation i anvendelsen af prøveformer og at prøveformerne på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen er i overensstemmelse med uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Således anvendes der i højere grad skriftlige prøver på bacheloruddannelsen i overensstemmelse med uddannelsen større fokus på færdighedstræning, mens der på kandidatuddannelsen anvendes flere mundtlige prøver i overensstemmelse med uddannelsens større fokus på selvstændighed og abstraktion. 30