TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
|
|
- Karl Justesen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015
2 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Horsens, Ikast-Brande, Kolding, Odense, Randers, Aalborg og Aarhus Kommuner. Projektleder: Pablo Celis, Aarhus Kommune Følgegruppe: Brian Høj, Aalborg Kommune Gorm Baagøe Andersen, Kolding Kommune Malene Kofod Nielsen, COWI A/S Undersøgelsen er finansieret af Statens pulje for mere cykeltrafik. Cykelandel på side 4 er baseret på DTU s turvaneundersøgelse. Indbyggertal og forbrug på side 4 og 5 er baseret på Danmarks Statistik. 2 Cykling og detailhandel
3 DER ER PENGE I CYKLISTER Cyklister bidrager væsentligt til omsætningen i handelslivet. Hvordan hænger handelsliv og vores valg af transportmiddel sammen? Det er omdrejningspunktet for denne pjece, der beskriver de vigtigste resultater af en analyse, som Aarhus Kommune har modtaget støtte fra cykelpuljen til at gennemføre. Ud over Aarhus har også Aalborg, Randers, Ikast-Brande, Horsens, Kolding og Odense kommuner bidraget med data til undersøgelsen. Analysens centrale resultater: I de store byer bidrager cyklister og gående med halvdelen af forbruget og i de mindre med en fjerdedel. Cyklen er det foretrukne transportvalg i centrum af de store byer. En cyklist omsætter i gennemsnit 410 kr. pr. tur mod 644 kr. pr. tur for en bilist. I centrum af de større byer er tallene 500 kr. pr. tur for en cyklist og 734 kr. for en bilist. Cyklister besøger flere steder i byen pr. tur end bilister. Cyklister genererer byliv og omsætning Cyklende og gående bidrager aktivt til et spændende byliv i byerne ved at bevæge sig rundt i byen i et lavere tempo og med en større nærhed til de øvrige brugere af byen. Med denne undersøgelse er det nu påvist, at de også bidrager væsentligt til handelslivet. Undersøgelsen viser, at cyklister og gående står for halvdelen af omsætningen i centrum af de seks største af de byer, der er med i undersøgelsen. Samme tendens gør sig i øvrigt gældende i en tilsvarende undersøgelse lavet i København. For de øvrige mindre og mellemstore byer udgør omsætningen fra cyklister og gående næsten en fjerdedel. Cyklister besøger generelt flere forskellige af byernes tilbud, når de er ude at handle, end bilister. Cyklister og gående genererer både liv i byens butikker og i de andre byfunktioner som caféer, frisører, biograf mv. Stort uforløst potentiale Hovedårsagen til ikke at cykle er afstanden. Samtidig viser undersøgelsen at kun 21 % af bilisterne har over 2 km til de nærmeste butikker. Det kalder både på at fastholde indkøbsmulighederne nær bopælen og på en mere generel indsats, så bilisterne ser det som en god mulighed at cykle på de korte ture. Brugerne af byerne lægger stor vægt på, at det er nemmere at parkere centralt på sin cykel end i bil. Vi håber at vi med denne undersøgelse kan bidrage til mere nuancerede overvejelser om, hvordan byernes indretning kan understøtte brug af forskellige transportformer. Pablo Celis, projektleder, Aarhus Kommune Cykling og detailhandel 3
4 UNDERSØGELSE MED BREDDE Undersøgelsen omfatter syv kommuner, der dækker et bredt spektrum af by- og områdetyper i Jylland og på Fyn. 20 lokaliteter dækker de centrale bymidter i seks af de ti største byer i Danmark. Herudover omfatter by- og områdertyperne tre storcentre med regional betydning, fire hovedbyer samt en række bydelscentre og forstadsbyer. Indbyggertallet og oplandet til de forskellige områder er meget varieret. Handelsområderne har forskellige typer af bilparkering, en meget forskellig trafikstruktur samt forskellige forhold af bilejerskab og trafikmængder. Byområderne tilbyder forskellige former for handelsliv og byfunktioner, der er afhængig af placering og størrelse. Undersøgelsen er designet med en bredde og et omfang, så resultaterne kan benyttes i byer med samme størrelse og funktion. Til pjecen knytter sig faktaark, der præsenterer de vigtigste resultater for 5 forskellige typer af byer. Resultaterne understøtter en tilsvarende undersøgelse i Københavnsområdet. Derved er det nu muligt at få oplysninger om forskellige typer af transportbrugere angående brug af byens funktioner i form af handel, oplevelser, service mm. i hele landet. 4 Cykling og detailhandel
5 Dagligvarer Udvalgsvarer Oplevelser og service I alt Hovedstaden Sjælland Sådan har vi spurgt personer har gennemført et stopinterview ved brug af Ipad. Interviewene er gennemført i handelsområder 20 forskellige steder på hverdage og lørdage i sammenlagt 275 timer personer i de syv kommuner har gennemført et webbaseret spørgeskema. Undersøgelsen blev annonceret på kommunernes facebooksider og hjemmesider, gennem cityforeninger, uddeling af flyers i byrummet, direct mail m.v. Syddanmark Midtjylland Nordjylland Årligt forbrug pr. person til dagligvarer, udvalgsvarer (fx tøj, sko, isenkram, elektronik), samt oplevelser og service (fx restaurant, museum, tandlæge, frisør) Forbruget er ca. 20 % lavere i provinsen end i hovedstaden. Størst er forskellen på forbrug til oplevelser og service. Spørgsmålene omhandlede transportvane generelt og på seneste tur hvor der havde været forbrugt penge til enten indkøb, oplevelser eller serviceydelser. Det konkrete forbrug samt antal af besøgte funktioner på turen samt baggrund for valg af transportmiddel indgik også. FAKTA OM UNDERSØGELSEN 7 deltagende kommuner 20 forskellige byer/ byområder besvarelser Gennemført i april 2015 Svarfordelingen af indsamlet data ved brug af stopinterview og internetbaseret spørgeskemaer. Typer af områder. Cykling og detailhandel 5
6 6 Cykling og detailhandel
7 FORBRUG Cyklister og gående står for 50 % af omsætningen i de store byers centrum og ca. 25 % i de små og mellemstore byer. Måles forbruget på den enkelte tur, er bilisternes forbrug størst. Ses forbruget i forhold til de forskellige måder at transportere sig på samt de forskellige typer af handelsområder, er der imidlertid markante forskelle. I centrum af de store byer er cyklister og bilister næsten lige store forbrugere, mens bilisterne til gengæld stort set står for hele omsætningen i storcentrene. Bilisters brug af byen er koncentreret omkring detailhandel, mens køb af oplevelser og personlig pleje i højere grad sker på cykel eller med den offentlige transport. Undersøgelsen viser, at cyklisterne bruger byen mere bredt. Omsætning fordelt på områdetyper. Gennemsnitlig forbrug pr. indkøbstur fordelt på transporttype og forbrugstype. Cykling og detailhandel 7
8 CYKLISTER BESØGER FLERE STEDER PR. TUR Cyklister er på grund af lavere tempo og større nærhed til byens oplevelser, særligt i de centrale områder, i høj grad med til at skabe byliv. Mange besøger kun ét sted på turen. Cyklister besøger dog i gennemsnit lidt flere butikker eller andre byfunktioner pr. tur end bilister og gående og bruger dermed byen mere varieret. I bymidterne besøger mere end hver femte cyklist tre steder eller mere på én tur og bevæger sig derfor meget rundt (med steder forstås både butikker i traditionel forstand samt cafébesøg, biograf, frisør o.l.). Cyklisten har en større frihed ved at have valget mellem at have transportmidlet med sig rundt ved flere stop i byen eller at sætte cyklen og fortsætte byturen til fods. Antal butikker og andre byfunktioner, hvor der er brugt penge på én tur. Antal butikker og andre byfunktioner, hvor cyklister har brugt penge i forskellige områder på én tur. 8 Cykling og detailhandel
9 CYKLEN ER DET FORETRUKNE VALG I CENTRUM AF DE STORE BYER I centrum af de store byer er cyklen det foretrukne valg til indkøb og anden brug af byens service- og kulturtilbud. Også i bydele i tilknytning til en større by har cyklen godt fat i borgerne med 30 % af forbrugerne på cykel. Til storcentre udgør bilisterne 87 % af forbrugerne, mens de cyklende nærmest ikke kan ses i statistikken. I de selvstændigt beliggende byer forstadsbyer, hovedbyer og stationsbyer cykler knap en fjerdedel. Her er afstandene til handelsområderne ellers i cykelafstand, men det er samtidig i områder med god mulighed for parkering af bilen og meget lidt trængsel på vejnettet. Andel Cykel Bil Gående Offentlig transport Centrum i de større byer 37% 30% 24% 10% Storcentre 2% 87% 2% 8% Bydel i en større by 30% 51% 17% 1% Hoved- og stationsbyer 23% 63% 13% 1% Forstadsbyer 22% 64% 13% 1% I alt 24% 56% 15% 6% Transport til steder med handel, service og oplevelser ift. bytyper. Cykling og detailhandel 9
10 HANDELSOMRÅDERNE ER I CYKELAFSTAND Forbrugerne transporterer sig generelt over kort afstand til centrum i de større byer. Kun 21 % af bilisterne havde over 2 km til det nærmeste handelsområde. Selvom en stor andel af de, der handler har under 2 km til den nærmeste butik, er der en stor del, der vælger at tage bilen. 33 % valgte bilen på den seneste tur selvom den var under 2 km. Andre valgte at handle mv. et andet sted end i det nærmeste handelsområde. Fx kører nogle længere efter en bestemt butikskæde eller kører længere for at kunne kombinerer flere forskellige ærinder. 75 % af forbrugerne i bydelscentre og forstadsbyer havde under 2 km til det første sted de brugte penge. Storcentre og hovedog stationsbyer har derimod et større opland og dermed færre muligheder for at påvirke transportadfærden. På afstande under 500 m til nærmeste butik fra bopælen vælges cykel eller gang primært, mens bilen bruges i mere udpræget grad på afstande over 500 m og udgør langt den største del på afstande over 2 km til nærmeste handelsområde. Andel Bil Cykel Gående Offentlig transport meter 7% 15% 22% 12% meter 16% 30% 32% 22% 500 meter - 2 km 56% 51% 43% 51% 2-5 km 14% 4% 3% 10% mere end 5 km 7% 0% 0% 5% I alt 100% 100% 100% 100% Afstand til nærmeste handelsområde fra bopælen fordelt på transportmidler. Afstand til første butik, hvor der er brugt penge. 10 Cykling og detailhandel
11 HVORFOR IKKE CYKLE? Årsagen til at fravælge cyklen i.f.m. indkøb og anden brug af byens funktioner er vigtig i forhold til en eventuel indsats for at få flere til at vælge cyklen. Forbrugerne er derfor spurgt om at angive de vigtigste årsager. Afstanden var for lang Skulle transportere mange ting Skulle transportere tunge ting Det var i forbindelse med andre gøremål hvor jeg ikke var på cykel Jeg havde ikke lyst til at cykle Andet Vejret Ikke nogen speciel årsag Ruten er for farlig Der mangler cykelstier Min cykel er ikke i god nok stand Jeg er utryg ved at cykle med varer på cyklen Jeg er ikke tryg ved at lade cyklen stå i området Det er svært at finde et sted at parkere cyklen 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Årsager til ikke at vælge cyklen for personer, som har cykel til rådighed, men benytter sig af bil til pågældende tur. Er 2 km for langt at cykle ifm. indkøb og anden brug af byen? Kun 14 % af bilisterne har mere end 2 km til nærmeste butik, men alligevel er afstand den væsentligste årsag til at fravælge cyklen. Behovet for at transportere varer er også en vigtig grund til at fravælge cyklen kan nye typer af cykeltasker eller muligheder for at låne cykeltrailer ændre på det? Forbrugerne finder det væsentligt at det er nemmere at parkere sin cykel end sin bil i byerne. Det er dog ikke en afgørende parameter, at der nødvendigvis er frie pladser i cykelstativerne. De mener derfor det er vigtigere at de trygt kan lade cyklen stå, der hvor cyklen skal parkeres end at der er et frit stativ. Selvom kun få angiver usikre trafikforhold som afgørende for at fravælge cyklen er det dog et af de forhold de angiver som det vigtigste når de bliver bedt om at prioritere forskellige indsatser. Cykling og detailhandel 11
12
CYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Transportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Byplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Interviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark
Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Kendte til Lokaludvalget i forvejen
Samlet data fra bydelsplanundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 2.-24. januar 217 (5 dage). Spørgeskemaet er blevet sendt ud på
Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter
Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse
Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod
Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
CYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Cykelparkering i Aalborg
Cykelparkering i Aalborg Cykelturen foregår fra dør til dør! En ny strategi og designmanual skaber et godt grundlag. Carsten Krogh, Aalborg Kommune Malene Kofod Nielsen, COWI Hvor er Aalborg Cykelby Ture
Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.
Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning
Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI
Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele
Temamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Udvikling af de udfordrede bymidter
Udvikling af de udfordrede bymidter Kristian Løbner Kristian Bransager By- og Trafikplanlægning 1 Hvad vil vi argumentere for? Bymidterne er udfordret det er en realitet. Et godt butiksliv er helt afgørende
Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Handel og cykler Baggrund Generelle tendenser for detailhandelen Sammenhænge mellem transport og indkøbsadfærd
Handel og cykler Af rådgiver i transportadfærd, civilingeniør Thomas Krag Wilhelm Marstrands Gade 11, DK-2100 København Ø Tlf +45 35 42 86 24, e-mail tk@thomaskrag.com Baggrund Ofte er der en konflikt
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Konkurser og jobtab 2013
14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,
Trafik og erhverv i danske bymidter - hovedtendenser i samspillet
Trafik og erhverv i danske bymidter - hovedtendenser i samspillet Projektleder Frank Studstrup, COWI Rådgivende Ingeniører AS 1 Introduktion Transportrådet og Miljøstyrelsen igangsatte i 1994 forskningsprojektet
UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)
#$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222
Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Hverdagsmobilitet indkøb og fritid -- // --
BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Hverdagsmobilitet indkøb og fritid -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Business Region Aarhus Kun hver fjerde tur er til arbejde... 3 Hverdagens mobilitet...
Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.
Thomas Sick Nielsen, Vejdirektoratet (tasn@vd.dk) Hans Skov-Petersen, Inst. For Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, KU Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af
Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE
Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen
TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Trafikken bliver værre og værre
Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016
VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN
Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Trafikken, ven og fjende
Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan
Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011
Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der
Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Bystruktur og cykling
Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk
Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning
Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres
Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013
Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme
Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Cykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Alm. Brand Stop cykeltyven
Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:
Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Det er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Cykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST
Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte
Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel
HVALSØ BYTORV 26.10.2012 Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A Baggrund - intentioner Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden. Dette
Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281
18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231
Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Randers Cykelby COWI A/S
Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus
Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)
ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde
Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016
Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed
E-handel runder 80 mia. kr. i 2014
3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER
HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes
243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.
Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med
Strategi for by- og Handelslivet. Værløse Bymidte
Strategi for by- og Handelslivet Værløse Bymidte By- og Handelslivet Værløse Bymidte introduktion s. 2-3 opgaven fakta og statistik s. 4-12 området tilgængelighed tilgængelighed - åbningstider opland demografi
Grøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Cykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Borgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Pendlerplan for Teknisk Forvaltning
Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi
Jobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg
Ringe d. 06.11.2009 Faglig evaluering af eksempelprojektet: Detailhandel- og bymidtestrategier i Faaborg Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Cowi og Task Force Faaborg.
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Cyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
PENDLINGENS SOCIALE GEOGRAFI A N N E V I N GAARD OLESEN T R A F I K F ORSKNINGSGRUPPEN V E D A A L B ORG U N I V E R S I T ET
PENDLINGENS SOCIALE GEOGRAFI A N N E V I N GAARD OLESEN T R A F I K F ORSKNINGSGRUPPEN V E D A A L B ORG U N I V E R S I T ET TAK TIL KRAKFONDEN for økonomisk støtte Samarbejde med: Erik Kjems, Kristian
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING