Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Børneinddragelse - generelle betragtninger"

Transkript

1 Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge inddrages. Her beskrives kort en række af de forhold, som Børnerådet er særligt optaget af og opmærksomme på i inddragelsen af børn og unge. Inddragelse er respekt for barnets perspektiv Børn og unge er eksperter i eget liv, og hvis en indsats skal lykkes, må den tage udgangspunkt i barnet eller den unges egne erfaringer, perspektiver og ønsker. Derfor bør børne- og ungeinddragelse altid have høj prioritet og ikke mindst høj kvalitet i forbindelse med iværksættelse af konkrete foranstaltninger og initiativer overfor de enkelte børn, unge eller familier (som det også fremgår af både børnekonventionens artikel 12 og serviceloven 48). At lytte til børn og unge og give dem mulighed for at fortælle, hvordan en bestemt (livs)situation ser ud fra deres perspektiv er ikke kun med til at kvalificere vores voksne professionelles viden og handlinger. Det er også en måde at vise respekt for børn og unge og tage hensyn til deres integritet og værdighed hvilket netop er hensigten med børnekonventionens artikel 12, som beskriver barnets ret til at blive hørt. Synspunkter fra børn og unge kan ofte tilføje nye og relevante perspektiver og erfaringer i mange sammenhænge, og de bør altid overvejes i udviklingsprojekter, beslutningsprocesser, politikudvikling og i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning og evalueringer, når disse vedrører grupper af børn og unge og har betydning for deres liv og fremtid. Inddragelse skaber motivation, ejerskab og engagement og sikrer derved både bedre og mere langsigtede løsninger. Inddragelse af børn og unge kan i høj grad også være med til at styrke deres demokratiske forståelse, og derfor har det også et samfundsmæssigt sigte at inddrage børn og unge. Børnerådet arbejder systematisk med børneinddragelse på flest mulige fagområder og ved brug af flere forskellige metoder. Uanset emne, metode og målgruppe er Børnerådets udgangspunkt og tilgang altid at møde og respektere børn og unge som ligeværdige og aktive medspillere i eget liv. Inddragelse kan ske på mange niveauer Inddragelse af børn og unge kan have mange former og kan ske på forskellige niveauer afhængigt af, hvor initiativet kommer fra, hvad formålet med inddragelsen er, og ikke mindst hvilke forudsætninger de deltagende børn og unge har. Roger Harts deltagelsesstige demonstrerer dette hvert trin på stigen illustrerer en øget grad af medbestemmelse (og beslutningskompetence) for de deltagende børn og unge. I skemaet er desuden angivet, hvor Børnerådets aktiviteter ligger på Harts stige. 1

2 - 2 - Harts deltagelsesstige Grader af deltagelse Ikkedeltagelse Børneinitiativ, beslutninger i fællesskab mellem voksne og børn Børn tager initiativ, starter projekter og inviterer voksne. Børneinitiativ og beslutninger af børn Børn tager initiativ og har beslutningskompetence i projektet voksne står til deres rådighed. Vokseninitiativ, beslutninger i fællesskab mellem voksne og børn Voksne tager initiativ, men børn er med i alle faser og er med til at træffe beslutninger. Konsulteret og informeret Projekter designes og udføres af voksne, men børn er konsulteret, de har fuld indsigt i processen og deres synspunkter tages alvorlig. Udpeget og informeret Voksne inviterer børn til at medvirke i en bestemt anledning, informerer dem om hvorfor og på hvilke præmisser, hvorefter børnene selv beslutter, om de vil være med. Symbolsk deltagelse Børn bliver spurgt til deres synspunkter på et bestemt emne. De har ingen eller ringe mulighed for at påvirke måden, de kan udtrykke sig. Dekoration Børn deltager, men forstår ikke, hvad det drejer sig om. Manipulation Børn siger og gør det, som voksne foreslår/ fortæller dem. Eller voksne spørger børn og unge og bruger dele af børnenes udsagn, men giver ikke børnene en tilbagemelding på, hvilken indflydelse børnene har haft. Ekspertgrupper Workshops Børnehjemmesiden børneinfo.dk Panelundersøgelser Interviews Besøgsvirksomhed Det er ikke altid relevant eller muligt at arbejde med inddragelse på de højeste niveauer. Fx tager Børnerådet altid selv initiativ til en børneinddragende aktivitet, hvorfor aktiviteterne aldrig befinder sig på de to øverste trin på Harts deltagelsesstige. Men for at der er tale om reel inddragelse (eller deltagelse), er det afgørende, at de deltagende børn og unge: forstår formålet med projektet, er bekendt med, hvem der ønsker at inddrage dem og hvorfor, tildeles en meningsfuld opgave og deltager frivilligt på et informeret grundlag (se også samtykker nedenfor).

3 - 3 - Som det fremgår, laver Børnerådet børneinddragende aktiviteter på flere niveauer på stigen. Da det, som allerede nævnt, er Børnerådet, der tager initiativ til at inddrage børn og unge i rådets arbejde, vil rådet altid sætte rammerne, og er derfor særlig opmærksom på, hvilken effekt disse rammer har for børn og unges mulighed for at deltage. Børnerådet arbejder derfor med forskellige metoder til at inddrage børn og unge og er altid opmærksom på metodernes styrker og svagheder. Ofte vil rådet anvende metodetriangulering for at sikre et godt resultat, altså en kombination af flere forskellige metoder, som sammen kan afdække (og bruges til at tage handling på) samme problemstilling ud fra et børneperspektiv. Valg af metode Børnerådet anvender en række forskellige metoder til inddragelse af børn og unge beskrivelser af de forskellige metoder og konkrete eksempler findes i venstremenuen her på siden. I valget af metode tager rådet hensyn til den pågældende gruppe af børn og unge og så vidt muligt den enkeltes alder, modenhed, historik, aktuelle situation og til, hvad børnene kan og skal bidrage med. Børn og unge udtrykker sig forskelligt. Nogle børn er gode til at udtrykke sig verbalt, mens andre bedst kan udtrykke sig igennem kropssprog, leg eller i et kreativt univers. Børnerådet tilpasser så vidt muligt sin metode til gruppen af børn og unge og de enkelte deltagende børn og unge, der skal inddrages. Samtykker Det er helt essentielt, at børn og unge selv vælger at deltage i Børnerådets aktiviteter, og at de har et solidt grundlag at træffe deres beslutning ud fra. De skal med andre ord give et informeret samtykke til deltagelsen, men det behøver ikke at ske skriftligt. Børnerådet gør derfor meget ud af at fortælle om baggrunden for og formålet med projektet. Det er også vigtigt, at børnene og de unge forstår, hvad deltagelsen konkret indebærer, og hvilke konsekvenser, den evt. kan få såsom at blive citeret i en rapport, at blive inviteret til møde med en minister osv. Når de deltagende børn er under 15 år, sørger Børnerådet for, at deres forældre eller de, der har forældremyndigheden, giver skriftligt samtykke til, at barnet deltager dog ikke ved deltagelse i Børne- og Ungepanelet, hvor forældrene derimod giver passivt samtykke efter at være informeret af klasselæreren. Det vil sige, at de aktivt skal sige fra, hvis deres barn ikke må deltage. Årsagen til, at Børnerådet indhenter samtykker fra børn under 15 år, er overvejende etisk, idet det sker ud fra et ønske om ikke at sætte barnet i en loyalitetskonflikt, hvis barnets forælder eller værge skulle være imod barnets deltagelse. Juridisk set er barnets eller den unges eget samtykke dækkende. Når Børnerådet inddrager børn og unge via institutioner eller lignende, er det af stor betydning at stedets ledelse bakker op om børnenes deltagelse. Hvis en institution sætter sig imod, at grupper af børn og unge deltager i et Børnerådsprojekt, gøres der en særlig indsats for at afklare, hvad der ligger til grund herfor. Hvis beslutningen ikke hviler på pædagogisk faglige eller afgørende logistiske grunde, kan det give Børnerådet anledning til at undersøge stedets praksis nærmere, fx via kontakt til den tilsynsførende myndighed. Det vil altid være i Børnerådets interesse at synliggøre rådets arbejde med at inddrage børn og unge, men der kan være negative konsekvenser forbundet med at

4 - 4 - blive eksponeret i medierne. Børnerådet offentliggør derfor kun billeder, navne og citater fra børn og evt. forældre, der har givet samtykke, og når rådet vurderer, at barnet og forældrene i tilstrækkelig grad er stand til at reflektere over, hvilke konsekvenser en medieoptræden kan have. Om bekymring og underretninger Børnerådets medarbejdere er som andre professionelle, der arbejder med børn, underlagt den skærpede underretningspligt. Det betyder, at Børnerådet følger bestemmelserne i Servicelovens kapitel 27 og underretter relevante myndigheder, hvis det får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11 eller har været udsat for vold eller andre overgreb. I sådanne situationer gør Børnerådet meget ud af at inddrage eller orientere barnet eller den unge i beslutningen om en underretning. Det er vigtigt, at barnet som et minimum forstår, hvorfor det er nødvendigt med en underretning, og hvad det indebærer. Også hvis Børnerådet skulle vælge at lave en generel underretning på baggrund af fortællinger fra et eller flere børn, vil Børnerådet sikre sig, at de er grundigt informerede herom. Børnerådet har tillige en række interne retningslinjer for procedure, form og retorik i forbindelse med underretninger, da det er rådets erfaring, at det kan have meget stor betydning for den videre proces, hvordan en underretning helt konkret gribes an. De deltagende børn og unges udbytte Børnerådets arbejde med at inddrage børn og unge skal i videst muligt omfang styrke de børn og unge, der inddrages, uanset om det gælder skolebørn i Børne- og Ungepanelet, børnehavebørn i Mini-børnepanelet eller børn og unge, der deltager i Ekspertgrupper eller workshops. Derfor overvejer Børnerådet i planlægningen af de forskellige børneinddragende aktiviteter, hvordan børnenes deltagelse på forskellige måder kan styrke deres viden og handlekompetence. Det kan fx være ved at give en tilbagemelding på, hvordan deres perspektiver og erfaringer bliver taget imod og evt. anvendt. I forbindelse med undersøgelser i Børne- og Ungepanelet udarbejdes fx en særlig børnerapport med et udvalg af resultaterne, målrettet det klassetrin, som deltagerne i den aktuelle undersøgelse går i. Børnerapporten og evt. artikler fra dagspressen om undersøgelsen sendes ud til de deltagende klasser. Det er Børnerådets erfaring, at de børn og unge, der deltager i rådets inddragelsesaktiviteter, har meget positive oplevelser og selv får meget ud af at være med. Deres udbytter vil naturligvis være forskellige, afhængigt af deltagelsesformen men også af fx alder, livssituation, og hvad de har med sig i bagagen. Men fælles for alle de børn og unge, der deltager, er, at deres oplevelser og meninger og i nogle tilfælde også historier, ønsker og ideer bliver hørt og taget alvorligt. I forbindelse med ekspertgrupper og workshops får deltagerne samtidig en oplevelse af et fællesskab og en samhørighed med andre børn og unge i en lignende situation som dem selv. Dette giver en helt særlig dynamik blandt deltagerne og for nogle betyder det også, at de får et fornyet blik for deres egne handlemuligheder. Det er heller ikke ualmindeligt, at der på en workshop eller i forbindelse med ekspertgruppemøder knyttes bånd, som rækker ud over den tid,

5 - 5 - aktiviteten varer. For nogle af de børn og unge, der deltager, kan dette i sig selv have stor betydning. Børnerådet og børneperspektivet Børn har ikke bare ret til at blive inddraget og lyttet til, de har også en helt grundlæggende ret til beskyttelse. Nogle gange kolliderer disse to overordnede rettigheder, og her vil beskyttelseshensynet typisk sættes over retten til at blive hørt eller inddraget. I Børnerådets praksis, betyder det, at rådet lytter til børn og unges udsagn og anbefalinger, men ikke nødvendigvis følger dem. Fx kan Børnerådet anbefale at hæve aldersgrænsen for salg af spiritus til unge, på trods af, at et flertal af unge i en kvantitativ undersøgelse er uenige i dette. Det er med andre ord ikke sådan, at alt, hvad de børn og unge, som Børnerådet lytter til, kommer med af meninger og ideer, ukritisk videreformidles eller virkeliggøres. Men det afgørende er, at selv om Børnerådets synspunkter afviger fra de deltagende børn og unges perspektiver, underkendes børnenes bidrag og perspektiv ikke. Også i de tilfælde, hvor Børnerådet rent videreformidler børn og unges budskab, er det vigtigt for Børnerådet at gøre det klart for børnene og de unge, hvor langt rådets bemyndigelse rækker; rådet kan videreformidle børnenes perspektiver og anbefalinger og fx tage initiativer til møder med relevante parter, men fx ikke umiddelbart ændre lovgivning eller lokale praksisser. Intern inddragelsesstrategi I 2011 udarbejdede Børnerådet en intern inddragelsesstrategi for at systematisere, tydeliggøre og styrke sit arbejde med at inddrage børn og unge blandt rådet og sekretariatets medarbejdere. Strategien regulerer Børnerådets inddragelsesaktiviteter bl.a. ved at sikre, at alle i nystartede projekter overvejer, hvorvidt og hvordan børn skal inddrages og gives stemme og hvis ikke; så hvorfor. Formålet med en strategi er desuden at sikre, at alle projekter, hvor børn og unge bliver inddraget eller hørt, evalueres. Strategien ligger i direkte forlængelse af Børnerådets lovgrundlag. I bekendtgørelsen om et Børneråd står der således, at rådet som fortaler for børn skal gøre børns stemme tydelig i offentligheden og indsamle viden om børns forhold og vilkår ved hjælp af praksis, forskning og ved at inddrage børns synspunkter. Børnerådet har siden sin etablering inddraget børn og unges stemme i rådets arbejde. Men siden 2010 har metodeudvikling til børne- og ungeinddragelse været et særligt indsatsområde for rådet, og rådet har på den baggrund udviklet og afprøvet en række nye metoder, bl.a. Mini-børnepanelet og Ekspertgrupperne, som begge er detaljeret beskrevet i de respektive undersider her på hjemmesiden. Således har Børnerådet i dag en række veletablerede metoder, der giver rådet mulighed for at repræsentere børn og unges perspektiv i den offentlige debat. Og med udgangspunkt i den interne inddragelsesstrategi fortsætter Børnerådet udviklingen af metoder til inddragelse af flere og større grupper af børn og unge i Danmark. Har du spørgsmål eller ønsker du mere information om Børnerådets inddragelsesmetoder eller interne inddragelsesstrategi, kan du kontakte Trine Nyby på eller tlf.:

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE

Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE HVORFOR? BØRNEINDDRAGELSE: EN DEL AF EGMONT FONDENS DNA EGMONT FONDENS BØRNESYN: v Egmont Fonden ser børn som ligeværdige mennesker

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Konsultativ støtte til elever og skoler

Konsultativ støtte til elever og skoler Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

BEDRE BØRNEINDDRAGELSE

BEDRE BØRNEINDDRAGELSE UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 Session 1 BEDRE BØRNEINDDRAGELSE Jette Larsen, specialkonsulent og Mia Helleshøj, projektleder fra Børns Vilkår og Maria Madsen, socialrådgiver,

Læs mere

Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats

Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats Workshop ved Mary Fonden/Red Barnet konference Nej til mobning, ja til trivsel, september 2009. Rikke Kamstrup Knudsen, Stine Lindberg & Jan Kampmann,

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNEOG UNGEINDDRAGELSE

Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNEOG UNGEINDDRAGELSE Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNEOG UNGEINDDRAGELSE Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 HVORFOR? BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE: EN DEL AF EGMONT FONDENS DNA EGMONT FONDENS BØRNESYN:

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer

Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer Den såkaldte Overgrebspakke ( Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb ) blev

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Tilsyn med aflastning (SEL 84) 1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL)

Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL) Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL) Koncept 2017 1 Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger jf. servicelovens

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81

Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Ansøgning modtaget dato: Tilsynsførende: Ansøger: Navn: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.: E-mail: Tidligere

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE DELTAGERSTATERNE SKAL SIKRE ET BARN, DER ER I STAND TIL AT UDFORME SINE EGNE SYNSPUNKTER, RETTEN TIL FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FOR- HOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES

Læs mere

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET

Læs mere

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune En undersøgelse af forældres erfaringer omkring deres børns og skolers arbejde med ipads i undervisning og hjemme. Kommunerapport Indholdsfortegnelse Kommunerapport...

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Børn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent

Børn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent SAMARBEJDE OM SIKKERHED Roskilde Kommune Børn og Unge, Skole og Børn Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent August 2017 PRÆSENTATION AF OPLÆGET. Sikkerhedsplaner

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær 2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...

Læs mere

vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere