Kulturen leve. - men hvordan?

Transkript

1 Kulturen leve - men hvordan?

2

3 KULTUREN LEVE... MEN HVORDAN? Et øsamfund i Stillehavet under fremmed pres Dykes 'Angiki Bellona Særudstilling på Etnografisk Samling, I Nationalmuseet, maj - juli 1978.

4 ForonJ Form~lct med denne udstilling er al vise de dybtgående forandringer der er sket mcu et traditiongbundet samfund i Oceanien, Øen Bellona, og som har gjort den til hv3d den er idag. Der har aldrig været en udslilling om Bellona før, hverken i SalomonØerne (hvortil den hører) eller andre stede~, så denne første udstilling er betydningsfuld. Udstillingens sigte er dels at give de besøgende - fortrinsvis danskere - visuel indsigt i de drastiske forandringer som er ved at gøre denne lille afsondrede ø vestli0t samfund, til en forenklet version af et og dels håber vi også at gøre tilskuerne interesserede i vores lille omtumlede Øverden, som forøvrigt er genstand for danske samfundsforskeres særlige opmærksomhed. Det skal dog siges, at det vigtigste ved udstillingen er at vi vil prøve at belyse Bellonas fremtid. Hvad skal der ske med dette folk, som i sin tid blindt har accepteret kristendo~nen uden at forestille sig de konsekvenser det ville medfør.:! :'0::' dr t åndelige liv p:. ø...,n? Hvad gemmer fremtiden for et folk der er blevet indfanget af cien vestlige kultur og er blevet ~l<svel' af dens vaner? Ikke enqang de samfundsforskere, der har studeret del aer er sket efter kristcndomrr.ens indførelse pil Bellona, lør' have e) menin(j om hvud,:ttlyerne pli længere sigt bliver af, at b(:l1()ncsi~r;'le nu i fyrre år' h3r været under kriste;'ldollunens indflydelse og dory stadig har bevaret tilknytningen til forfaderkulten og - til en vis grad - også til deres gamle religion. Den aktuelle Rituation er i hvert fald forvirret. De forandringer som jeg her har berørt skal der gøres nærmere rede for i det følgende. Som repræsentant for Bellonas folk vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for Nationalmuseet, der har sagt ja til at sætte denne udstilling op. Arrangørerne skylder også private samlere tak for velvilligt ~dlån af materiale. Endelig skal DANIDA takkes for gennem storslået t jælp til verdens forfordelte lande at have gjort det muligt for mig at komme til Danmark - ellers ville jeg kun have kendt Jeres land fra bøgerne: Dykes 'Angiki

5 Kort historisk rids Bellona er en polynesisk enklave i SalomonØgruppeh, der el10rs fortrinsvis er befolket af mennesker af melanesisk afstamning. Den ligger ca. 160 km syd for hovedøen Guadalcanal. Bellona er en hævet koral-atol, den måler 11,6 km i længden og ca. 3 km i bredden. Ved sidste folketælling havde den omkring 1000 indbyggere; dog bor omkring en trediedel uden for Øen - i 1I0niara (Salomonøernes hovedstad), på kostskoler, eller på andre øer. Det hedder sig at Bellona og den lidt større naboø Rennell blev 'fundet' i 1790 af europæiske opdagelsesrejsende. Men Øen havde ingen nævneværdig kontakt med omverdenen før hla~k-b~rdi"g perlo~en i slutningen af 1800-tallet, hvor nogle få bellonesere blev hvervet til slavearbejde på sukkerplantager i Queensland, Australien - en skæbne de delte med mange andre øboere i Stjllehavet. Det første forsøg på at kristne Rennell og Bellona fandt sted i 1910, hvor tre melanesiske missionærer fra South Scas Evangeltca~ Church (den dengang i Austra.lien hjcnunehørende "Evangeliske Kirke i Sydhavet") få dage efter deres ankomst til Rennell blev dræbt så det er vist ikke for stærkt at sige a.t d~tte forsøg mislykkedes. Herefter var der ingen kontakt med rnnverdenens officielle instanser før ca. tyve år senere, hvor (i 1933) den amerikanske Zaca p.kspeciition lagde til ved Bellona og blev en uge med livlig handel til følge: kattunlærred, Økser, knive, tobak, tæpper og meget mere udveksledes mod friske grønsager. Den fornyede menneskelige kontakt var i sig selv en historisk begivenhed, men af større betydning var det at Øboerne nu fik fremmede varer i deres besiddelse. Ganske få bellonesere havde tidligere hjembragt såda.nne ting fra sukkerrørsplantagerne i Queenslanct, men nu var belloneserne for alvor blevet konfronteret med den vestlige verdens materielle goder. Det efterlod en hunger efter disse ting hos Øboerne. Zaca ekspeditionen betød den første kontakt mellem et jomfrueligt samfund og en fremmed civilisation, en kontakt der førte til afskaffelsen af den oprindelige religion og dens værdier.

6 Det ga~le oy det nye I dette afsnit vil jeg i store træk belyse sider af det traditionelle samfund i forhold til mod~rniseringsprocessen- den proces der faktisk har gjort det af med det gamle samfund. Det skal understreges, at jeg ikke taler med eksperlviden. Jeg taler blot som er. cer selv er en del af disse forandringer. Min fremstilling er delvis baseret på Torben Monbergs aroejder (se litteraturliste) fre 1965 og Før den kristne gud blev indført bestod den bellonesiske gudpverden af ell gnlpp<?' overnaturlige væsner af begge køn (Monberg & Elbert 1965). D~ kvindelige guder blev ikke tilbedt, og hell r ikke alle de mandlige. Hver slægtslinje havde sin egen qud eller sine guder. Dog respekteredes alle guder og gudinder, tilbedfe eller utilbedte, som 9uddo~meJige væsner, og de var alle i. s and til at forgøre folk hvis man talte ondt om dem. Alt hvad mennesker kunne opnå rigdorrme sdsom en 3tor høst eller fangst, endog et nyt lille barn anci4s for at være gaver fra g~derne. Og modsat mente man at enhver ulykke var en forbandel~e fra quderne fordi. Man havde gjort n,'gcl g,.lt, nc'gl.!t u 'r ij<kc o0.hagede guderne. Kun gennem ofring af g~var og m~nqe ~~nnc)' an tilgivelse eller gunst kunne guderne forj;lil(;es. Disse tilstande blev bragt til en brat afslutning da den omvendte renn~lleser Moa i 1938 bragte kristendonunen til Bellona. Det år var i forvejen (:t kaotisk år for belloneserne; nogle af slægtsl~njerne lå i s~rid og syv ~enr.esker havde måttet lade livet. Der var stor uro p~ Øen, med en atmosfære af sorg, frygt og hævntørst som gjorde Delloneserne modtagelige for mis~ionærens påvirkning. Meget belujllgt bragte Moa budskab om fred og kærlighed. Endnu mere overbevisende virkede det at Moa knusle de to hellige 30rte sten, der var blevet bragt til Bellona af de første polynesiere. De to sten indeholdt Bellonas to stærkeste guder, og det Vilr meu rædsel belloneserne: så dem blive slået itu. De ventede at Moa faldt død om på stedet. Men inlet skete, og befolkningen var derfor overbevist om at den nye g~d i kraft var de gamle langt overlegen. Herefter blev den kristne gud deres.

7 Kunst Kunsten pi 8ellona er af en pæn kvalitet og har udviklet sig omkring to hinuværk: træarbejde og fletning. / 1ænd forarbejc.ede spyd, pile samt mange forskel li ge former for stridsl:øller. Kvlnder flettede kurve, m~tter, armbdnd o.s.v. ~en som så m~get andet håndens værk i dette samfund i hastig modernisering er disse urbejder blevet prostitueret på grund af deres pengeværdi: cræarbcjderne har nu fået mange mærkelige former, til kurvene er anvendt kunstige farvestoffer; det hele mangler originalitet, men turisterne ka<l lide det. Bopladser FØr kristendcmmens indførelse i 1938 boede bellcneserne i fan~ilip. bopladser langs hovedstien, der gik fra den ene ende af Øen til den anden (Monberg & Elbert 1965). Dette bosætningsmønster var en af de ting der nu blev ændret. De to nye kirkesamfund, Syvende Dags Adventisterne (SDA) og Sydhavets Evangeliske Kirke (SSEC), fik befolkningen til at flytte sammen i seks Jandsbyer. Be11on8 serne bor stadig 1. de seks landsbyer, og der er kommet en ny lanc:sby til med en kirke oprettet af baptist-missionen. Den gamle familieboplads bestod s~dvanligvis af et: eller flere huse (afhængig af om det var beboet af en kærne- eller storfanil10), og en eller to køkkenhytter af IOindre solid konstrukt i.on. HUSC:1C var tækket med sammensyede pandanusblade (se udstillingens husmoticl). Også væggene var lavet af pandunusblade, og gulvet. kunne ent:en være hævet over jordoverfladen eller ligge pi jorden. Den dag i da~ benyttes pandanus-blade til husbygning p& Oellona, men husene har fået en mere moderne udformning og har både møbler, køk!<.enuåstyr og -redskaber. Tagdækning med bølgeblik er blevet almindeligt, og hvis familien har rdd til det er boligen udstyret med en aluminiumsvandtank, der står ved siden af huset. De nye landsbyer idag har et kirkehus i midtell (normalt det største hus i byen), uden om hvilkel familieboligerne grupper~r sig.

8 Natucaløkonomi og pengeøkonorni Lige siden bellonesernes forfædre først kom til øen for 25 generationer siden har den eneste form for økonomi været naturaløkonomien. Man har ikke haft betalingsmidler som fx rede penge. Men i 1950erne nedsatte Salomonøernes regering et lokalråd på øen, og på samme tid oprettede øens to etablerede kirkesamfund hver sin skole for børn, og dette betød en ændring i øsamfundets økonomi. Lokalrådet opkrævede personskatter af de voksne bellonesere, som samtidig pludselig skulle til at betale skolepenge for deres børn. Og pengebehovet voksede efterhånden som lokalrådet beskattede alt hvad folk ejede - hunde indbefattet - og efterhånden som børnene voksede op og kom i højere skoler i Honiara eller andre steder i Salomonøerne. Det pengedirigerede samfund gav ikke belloneserne andre muligheder for at skaffe kontanter end at lade sig hyre som arbejdskraft på kopraplantager uden for øen. I tresserne ophørte efterspørgslen efter denne arbejdskraft, men de folk der havde været udenøs var mærket af den nye livsforrr.. Nogle følte at det var bedre at leve fra hånden og i munden på n planlage eller et andet sted hvor der var arbejde at få, der kunne godtgøres i penge. Det føltes nyt 09 spændende at spi.e industrielt forarbejdet mad, at gå i det san~~ t~j som den hvide mand og være hvor han færdedes. Idag er arbejdet på plantagerne forbi. Koprapriserne er i bund, skatter og skolepenge er skyhøje - og arbejdsgiverne vil have folk med en uddannelse. Kan minedrift skaffe penge til Bellona? Striden om minedrift på Bellona Det har vist sig at Bellona har en betydelig mængde fosfat i jorden - mellem syv og ni millioner tons. Om mineralet skal udvindes skal tre parter enes: landets regering, det fremmede mineselskab og Bellonas befolkning. Da den store opdagelse blev gjort i tresserne, viste en folkeafstemning på øen at flertallet var imod minedrift.

9 Tiden gik og meqet hændt0. En ny m~ningsmali~~ for et par ~r sicien afslørede, at flertallet Ønskede fosfatet udvundet - o~ d0l skulle være nu. Det ny (l~rtal men~r kort fortalt at jorden pi Dcllon~ er udpint gennem overdyrkning o~ anvendelse af fremmeae afgrøder, der har flet havedyrkerne til at opgive det traditionelle flytt~marksbrug - s6 hvorfor ikke sælge den til minedrift? Tilmed beskriver fortalerne for fosfatudvindingen i malende vendinger, hvorledes overflodssamfundet vil komme lil Ballona når minedriften går igang. Dette er temmelig urealistisk, og de mennesker der har disse falskp. forhlbninger må bringes til at tænke sig om igen. Minemodstanderne på Øen derimod hævder, at hvad flertallet end er utilfreds med, si bliver livet pi Bellona sværere hvis Øen bliver en fosfatmine. De to gru?per står stejlt over for hinanden og vil ikke vige fra nogen af deres synspunkter. Monberg, der i 1975 udspurgte et større antal af begge grupper; konkluderer "at de begge Ønsker et nyt Bellona med den nuværende kultur i behold, men med større forsyninger til rådighed både nf hjemmemarkeds- og vestlige produk~~r". Fremtiden Fremtiden for belloneserne, der nærer si blandede følelser ovel for deres situation og som står s~ usikkert mellem deres gamle kultt= og de nye påvirkninger, afhænger af to ting: hvad der sker i SRlomonØerne fremover, og om belloneserne som etnisk gruppe vil tilrettelægge deres fælles fremtid pi en fornuftig mide. Fremtidsudsigterne er ikke alt for lyse:

10 LI'l''I'EMTUR OM BELLONA Da~sksproqet litteratur Christiansen, Sofus. "Arealbenyttelsen i primitivt landbrug pi Bcllona. En foreløbig rapport." Gcografisk Tidøukrift, 1967, 66: Kuschel, Rolf. Matohenua. Livet i en polyncsisk landaby. Nationalmus~et Lamhert, S.M. Amerikansk Læge i Parudiaet. Nyt Nordisk Forlag, 1944, s Monberg, Torben. Andelsbevægelsen på 8ellona. Analyse af en fiasko. Jordens Fol~, 1965, l: Engelsksproget litteratur Dirket-Smith, Kaj. An EthnoLogical Sketch of Rcnncll Ialand. A?olyneuion rutlier in Melaneaia. Det Kongelige Danske Vidensknbern~s Stiskab. Historisk-filologiske Meddelelser, bind 35, nr. 4, i<øherd,a'jn, J.956. Chrl:;ti.<lnscn, Sofus. [jij/"ji:jt'/1,'r 0'7 ljrlz,}nu [::/,I'zd (lofuli1 ~;ik1:). Lallsu",g, an Culturc of Renn~ll and D~llona Islands: Volume V. T' c,at. i.onal Museum of Dcnmark, COljenhagen, Bl."c'rt, Sa:nucl ll. [JiC'tionc::ry af t.ne Lar'!Jun.ge af RenJleLl ';l>ld Bp.7.10na. Language and Culture of Rennell and Bellona Islands: Volume III, Part I. Thc National Museum af Denmark, Copenhagen, EJbert, S'lmuel Il. and To:-ben Monberg. From Ihe Two Canoes: Oral Tradi~ions of Rennell and Bellona IBland o Language and Culture uf Rennell and Bellona Islands: Volumc I. The Danish National Museum in CGoperation with the University of Hawaii Press. Honolulu and Copenhagen, Kuschel, Rolf. Animal Stories from Bellona IRland (Mungiki). Language and Culture of Rennell and Bellona Islands: Volume IV. The National Museum of nenmark, Copenhagen, Monberg, Torben. Thc Religion of Bellona Island. The ConeeptR af ~uperaaturalg. Language and Culture of Rennell and Bellona Island~. Volume II, Part I. The National Museum of Denmark, Co~enhagen, Konberg, Torb~n. Mobile in the Trad~ Wind. The reaetions of people on Bellona IDland towal't!,q a mining project. Working Papers, The National Museum of Denmark, l. Copenhagen, 1976.

11 Wo1ff, Torben (ed.). The Natura~ Hi~tory of 8ennetZ Island. Britisn Salomon IG~and8. Sclentific Results of the Danish Rennell Expedltlon, 1951 and the Britlsh Museum (Natura1 History) Expeditlon, Danish Science Press, Ltd., , Vol. 1-6.

12 MIN FORFAR OG MIG Min forfar stærk og opfindsom kendte sin verden, sit land, sit folk. Han stred for at overleve mellem de stærkeste og gjorde det godt. Når han døde - en naturlig død eller i kamp vidste han, afventede han med fatning, at han ville være guderne nærmere graven. Jeg kom ind i verden gennem ham fra guderne. Med min tapa om livet og spyd i hånd lærte jeg krigsråbet. Mine øjne fandt en fjende af fremmed herkomst, en puritaner. Han vrængede ad mit udseende og kaldte mig en vild, men Jeg bærer hans toj og læser hans bøger, for jeg er en synder. Jeg ville være som ham, for jeg var en hykler. Oykes 'Ang i ki Nationalmuseet