Behandling af CML for patienter og pårørende. The European LeukemiaNet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af CML for patienter og pårørende. The European LeukemiaNet"

Transkript

1 Behandling af CML for patienter og pårørende The European LeukemiaNet 1

2 Indhold Forord... 3 CML behandling i dag... 4 Mål for CML behandling... 6 Risikoscore på diagnosetidspunktet... 6 Milepæle i behandlilngen... 7 Definitioner af respons... 7 Responsniveau og advarselstegn ved første linje behandling... 9 Responsniveau og advarselstegn ved anden linje behandling Behandling i kronisk fase Behandling i accelereret fase Afbrydelse af behandling Bivirkningsprofil Vær en aktiv patient Overvejelser og gode råd Overvejer du en CML patientstøttegruppe? Efterskrift

3 Forord Kronisk myeloid leukæmi (CML) er en sygdom i blod og knoglemarv, der skyldes en fejl i blodets stamceller. Blodets stamceller findes i knoglemarvens bloddannende væv, og fra disse celler kan der udvikles hvide og røde blodlegemer samt blodplader. Ved CML er en erhvervet genetisk ændring i stamcellerne årsag til overproduktion af en bestemt type hvide blodlegemer, der bevæger sig fra knoglemarven og over i blodbanen. Med tiden erstatter de abnorme hvide blodlegemer de normale hvide blodlegemer i knoglemarven og hæmmer dannelsen af nye blodlegemer og -plader. I takt med at sygdommen forværres, falder antallet af normale celler i knoglemarv og blod. I sygdommens faser forekommer der en overproduktion af umodne leukæmiceller, såkaldte blastceller. I CML celler er en del af kromosom 22 udskiftet med en del af kromosom 9. Det fører til dannelsen af det såkaldte. Som en konsekvens heraf slutter genet ABL, der normalt findes på kromosom 9, sig til BCR genet, der findes på kromosom 22. Ved fusionen af generne BCR og ABL dannes et abnormt gen, der udløser en forhøjet og uhæmmet tyrosinkinase-aktivitet. Dette medfører en stigning i antallet af hvide blodlegemer. Behandling med målrettet hæmning af tyrosin-kinase-aktivitet af BCR-ABL genet har revolutioneret CMLbehandlingen de seneste 15 år. The European LeukemiaNet (ELN), der er et forskningsbaseret netværk af eksperter, finansieret af Den Europæiske Union, kom med anbefalinger om behandling i 2006, 2009 og igen i Disse retningslinjer er baseret på konsensus blandt 32 CML eksperter verden over og er udarbejdet på baggrund af de på daværende tidspunkt tilgængelige videnskabelige data. Anbefalingerne for CML behandling kan være vanskelige at forstå. Derfor er de bearbejdet til et mere jordnært sprog, og målet er at give CML patienter en forenklet sammenfatning af retningslinjerne opdateringen af ELN anbefalingerne afspejler, at der er kommet nye lægemidler til behandling af CML. Derudover er der nye parametre til vurdering af behandlingseffekten, ligesom betydningen af diagnostiske r også er inkluderet. Vi håber, at denne sammenfatning kan være et nyttigt redskab i dialogen med lægen eksempelvis ved at medbringe anbefalingerne til næste kontrol. Sammenfatningen er udarbejdet af nedenstående arbejdsgruppe: Jan Geissler (formand for arbejdsgruppen), CML Advocates Network / LeukaNET, Tyskland Felice Bombaci, Gruppo AIL Pazienti LMC, Italien Mina Daban, LMC FRANCE, Frankrig Euzebiusz Dziwinski, Nationwide Association for CML Patients Aid, Polen Tony Gavin, Leukaemia CARE, Storbritannien Jana Pelouchová, Diagnóza CML, Tjekkiet Giora Sharf, CML Advocates Network / Israeli CML Patient s Organisation, Israel Jan de Jong, Stichting Hematon, Holland Sammenfatningen er gennemgået af følgende eksperter: Professor Gianantonio Rosti, St Orsola Universitetshospital, Bologna, Italien Professor Francois-Xavier Mahon, Universitetet i Bordeaux, Frankrig Professor Guiseppe Saglio, Universitetet I Torino, Italien Professor Gert J. Ossenkoppele, VU University Medical Center Amsterdam, Holland Professor Pia Raanani, Rabin Medical Center, Petach Tikva, Israel Anbefalingerne tilhører CML Advocates Network og er tilgængelige på flere sprog på: 3

4 CML behandling i dag Kronisk myeloid leukæmi (CML) var tidligere en livstruende sygdom, men i dag kan de fleste patienter heldigvis behandles. Siden godkendelsen af lægemidlet imatinib i 2001 er der sket betydelige fremskridt. Således overlever patienterne ikke blot sygdommen på længere sigt, men opnår også en god livskvalitet. Det skal dog bemærkes, at enkelte patienters behandling adskiller sig fra ELN anbefalingerne. Det kan skyldes den enkeltes diagnose og helbredstilstand. Denne sammenfatning kan bruges som udgangspunkt for dialog med lægen - eksempelvis hvis behandlingen ikke følger ELN anbefalingerne. Medicinsk behandling ved CML ordineres i en bestemt rækkefølge og er defineret som første linje, anden linje og tredje linje behandling. Som patient vil man sandsynligvis få tilbudt en såkaldt BCR- ABL hæmmer. BCR-ABL hæmmere kaldes også protein kinase hæmmere eller TKI'er. Disse lægemidler blokerer aktiviteten af BCR-ABL - det gen, der forårsager CML. Behandlingen gives vedvarende og kan holde sygdommen under kontrol på et minimalt niveau, men det er uvist, om behandlingen i enkelte tilfælde er helbredende. De seneste år har CML patienter nydt godt af bedre behandlingsmuligheder, hvilket inkluderer nedenstående lægemidler: 1. Imatinib (Glivec ) 2. Dasatinib (Sprycel ) 3. Nilotinib (Tasigna ) 4. Bosutinib (Bosulif ) 5. Ponatinib (Iclusig ) 1. Imatinib Imatinib var den første BCR-ABL protein kinase hæmmer til behandling af CML. De fleste patienter responderer godt på behandlingen, og 92-97% er i live efter fem år. Der er imidlertid patienter, der ikke har tilstrækkelig effekt. De betegnes som resistente. Andre kan ikke tåle lægemidlet - de betegnes som intolerante. De fleste resistente eller intolerante patienter tilbydes andre proteinkinasehæmmere. Imatinib bruges generelt som første linje behandling, og kan i særlige tilfælde anvendes som anden eller endda tredje linje behandling. Den typiske dosis er 400 mg dagligt, men andre doser er også anvendt med succes. 2. Dasatinib eller nilotinib Lægen kan ordinere en anden BCR-ABL protein kinase hæmmer - enten dasatinib eller nilotinib, der ofte omtales som andengenerations protein kinase hæmmere. Årsagen vil oftest være, at patienterne har resistens eller intolerance (se ovenfor). Leukæmiceller kan ændre sig biologisk gennem mutation, hvilket gør dem resistente over for behandlingen. Nogle resistente celler responderer ikke godt på dasatinib og/eller nilotinib. I nogle lande anvendes Dasatinib og nilotinib også som første linje behandling i stedet for imatinib. De første resultater af kliniske r, der er gennemført blandt patienter i første linje behandling med disse lægemidler, tyder på, at der kan opnås hurtigere og bedre respons end med imatinib. Valg af lægemiddel kan afhænge af bivirkningsprofilen ved medicinsk behandling, eller af resistens som følge af mutationer, samt andre sygdomme. Dasatinib eller nilotinib kan anvendes som anden linje behandling ved resistens overfor imatinib, eller hvis imanitib ikke tolereres. I særlige tilfælde kan dasatinib eller nilotinib også bruges som tredje linje behandling. 4

5 3. Bosutinib Ved utilstrækkelig effekt, resistens eller intolerance ved en eller flere af de ovennævnte BCR-ABL protein kinase hæmmere, kan du blive tilbudt bosutinib (en andengenerations protein kinase hæmmer). Bosutinib kan ordineres som anden linje behandling, når imatinib, nilotinib og dasatinib ikke er hensigtsmæssige muligheder. 4. Ponatinib Ponatinib er en anden generations kinase hæmmer. Ponatinib kan vælges som tredje linje behandling. Helt specifikt kan en genetisk mutation kaldet T315I forårsage resistens over for alle andre lægemidler med undtagelse af ponatinib. Har du hjertesygdom, vurderer lægen, om behandling med ponatinib er hensigtsmæssigt. 5. Transplantation af stamceller Hvis ingen af ovenstående lægemidler virker tilfredsstillende, kan stamcelletransplantation være en mulighed for CML patienter i den kroniske fase, der har udviklet resistens eller ikke tåler andengenerations protein kinase hæmmere. For CML patienter i accelereret fase er stamcelletransplantation en mulighed, når der ikke er optimal respons på den hidtidige behandling. Patienter i såkaldt blastfase bør kun gennemgå en stamcelletransplantation, hvis tilstanden inden transplantationen kan bedres med intensiv behandling. Transplantation af stamceller indebærer, at man får raske stamceller fra en donor - det kaldes allogen stamcelletransplantation. De nye stamceller kan hjælpe organismen med at producere tilstrækkelig med raske røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Hvis transplantationen er vellykket, kan sygdommen helbredes. En transplantation kan imidlertid også medføre alvorlige komplikationer og i værste fald død. Derfor anvendes transplantation ikke som første behandlingsmulighed. Der findes endnu ikke tilstrækkelig dokumentation for brugen af protein kinase hæmmere før og/eller efter stamcelletransplantation til CML patienter. Der behandles med protein kinase hæmmere før og/eller efter stamcelletransplantation, når det vurderes, at risikoen for tilbagefald er høj. 6. Interferon alfa Inden imatinib blev introduceret for 15 år siden, var interferon alfa den foretrukne medicinske behandling, hvis stamcelletransplantation ikke var en mulighed. Interferon alfa forårsager celledød i CML celler. Når det gives som enkeltstofbehandling i høje doser, opnås kun god respons hos få patienter. Desuden er bivirkninger almindeligt forekommende ved de høje doser, der kræves for enkeltstofbehandling. Protein kinase hæmmere bør ikke anvendes af gravide, da de kan skade det ufødte barn. Derfor kan interferon alfa være hensigtsmæssigt, indtil barnet er født. 7. Hydroxyurea Hydroxyurea kan anvendes i en kortere periode, inden behandling med protein kinase hæmmere påbegyndes. For eksempel indtil diagnosen CML er bekræftet, eller når blodværdierne er meget høje på diagnosetidspunktet. Hydroxyurea mindsker antallet af hvide blodlegemer. 5

6 Mål for CML behandling Personer med CML reagerer forskelligt på behandlingen. Der kan opstilles generelle mål og delmål, som kan vise, om medicinen virker efter hensigten. Dette kunne være: Blodværdier normaliseres (hæmatologisk respons). Eliminering eller reduktion af antal leukæmiceller. Det vurderes ved, at celler med Philadelphia-kromosomet forsvinder (komplet cytogenetisk respons) eller ved fald i BCR- ABL niveauet (forskellige grader af molekylært respons). Behandlingsmålene kan ændre sig over tid baseret på patientens aktuelle tilstand ved diagnosen, patientens alder, forekomst af bivirkninger, hvordan man reagerer på behandlingen samt den generelle helbredstilstand. Gennem hele behandlingsforløbet vil lægen tage blod- og knoglemarvsprøver. Herved kan det bedre vurderes, om behandlingsmålene nås. Nedenstående tabeller kan være en hjælp til at forstå prøveresultater og valget af behandling. Risikoscore på diagnosetidspunktet Adskillige karakteristika såsom alder, milt-størrelse eller specifikke niveauer af blodlegemerne kan have indflydelse på, hvordan man reagerer på behandling med protein kinase hæmmere. Disse karakteristika, kaldet baseline prognostiske faktorer, skal vurderes, inden behandlingen påbegyndes. Værdierne bruges til at beregne den såkaldte relative risikoscore. Scoren kan give viden om prognosen. Vurdering af risikoen hjælper til at vælge den rette behandling. Der findes tre prognostiske systemer til at beregne din risikoscore: Sokal, Hasford og EUTOS. De anses for at være ligeværdige. Andre faktorer kan på tidspunktet for diagnosen tyde på en mindre gunstig prognose. Eksempelvis yderligere kromosomale forandringer i celler med Philadelphia-kromosomet, såsom trisomi 8 og 19. 6

7 Milepæle i behandlingen Definitioner af respons Respons beskriver, hvordan behandlingen indvirker på sygdommen. Optimal respons betyder, at behandlingen sandsynligvis vil medføre, at patienten lever lige så længe som den øvrige befolkning generelt. Der er ikke tegn på, at behandlingen bør ændres. Svigt betyder, at en bestemt behandling ikke virker på længere sigt. Derfor bør behandlingen ændres. Advarsler er tegn på, at behandlingen ikke virker fuldt ud som ønsket. Lægen kan bruge disse advarselstegn til at beslutte, om patienten vil have bedre gavn af anden behandling. Målsætningen for CML behandling er at opnå remission. Remission defineret ved: Komplet hæmatologisk respons (CHR) Blodværdierne er normaliseret, og der kan ikke længere påvises umodne hvide blodlegemer. Desuden har milten igen normal størrelse - hvis den har været forstørret. Komplet cytogenetisk respons (CCyR) - Der er ingen celler med Philadelphiakromosomet ved en cytogenetisk af knoglemarvsceller. Major molekylært respons (MMR) - PCR (en blodprøve, der gør det muligt at påvise og måle meget små mængder af bestemte dele af et gen) kan stadig påvise BCR-ABL genforandringer, men på et lavt niveau (BCR-ABL-niveauer under 0,1%). Dette vurderes som et fint respons. Dybt molekylært respons (MR4 eller MR4.5) - PCR-testen kan stadig påvise CML, men på et niveau, der er så lavt, at det er tæt på grænsen for, hvad der er muligt at måle (BCR-ABL niveauer under 0,01% for MR4 og under 0,0032% for MR4.5). Ikke målbar molekylær sygdom - PCR-testen kan ikke påvise BCR-ABL genforandringer i blod eller knoglemarv. Imidlertid kan de fleste med CML stadig have en lille mængde af BCR-ABL-genet, som dog ikke er målbar. I modsætning til andre kræftpatienter er CML patienter ikke helbredt, når de er i remission, og med den nuværende viden kan det generelt ikke anbefales at stoppe behandlingen. Der er dog enkelte undtagelser. Selv hvis der ikke kan påvises CML i cellerne, kan sygdommen resultere i et tilbagefald. Gennem forløbet vil sygdom og behandling løbende blive kontrolleret. Af tabel 1 fremgår sresultaterne, hvis sygdommen er i remission, og hvor ofte der bør testes. Kontrollen kan udføres ved hjælp af en molekylær og/eller cytogenetisk test. 7

8 Tabel 1 Komplet hæmatologisk respons (CHR) Cytogenetisk respons (CyR) Ingen Minimal Mindre Partiel (PCyR) Komplet (CCyR)* Molekylært respons (MR) Major (MR) Dyb molekylær remission MR 4.0 Remission Antal blodplader < 450,000/µl Hvide blodlegemer < 10,000/µl Differential tælling uden forekomst af umodne granulocytter og mindre end 5% basofile granulocytter Milten ikke forstørret >95% celler med Philadelphia kromosom 66-95% af celler med 36-65% af celler med 1-35% af celler med Ingen celler med Philadelphia kromosom (mindst 20 celler undersøgt) 0,1% BCR-ABL på en international skala Enten målelig sygdom med < 0,01% BCR-ABL eller ikke målelig sygdom med > ABL genkopier i en prøve Undersøgelse Blodprøve ved diagnosticering. Herefter hver 15. dag indtil komplet hæmatologisk respons Test minimum hver tredje måned eller efter behov Cytogenetisk af knoglemarv ved diagnosticering samt efter tre, seks og 12 måneder indtil komplet cytogenetisk respons. Efter 12 måneder, hvis molekylært respons er opnået ved molekylær, er cytogenetisk af knoglemarv I tilfælde af mistanke om tilbagefald gentages alle cytogenetiske og molekylære r - ofte hver måned Ved behandlingssvigt eller forværring til accelereret fase eller blastkrise skal cytogenetisk af knoglemarvsceller samt molekylær (PCR) og mutationsanalyse foretages Molekylær (PCR): Hver tredje måned indtil MMR (BCR-ABL 0,1%) er bekræftet. Derefter mindst hver tredje til sjette måned MR 4.5 Enten målelig sygdom med <0,0032% BCR-ABL eller ikke målelig sygdom med > ABL genkopier i en prøve Ikke muligt at måle Mutations analyse Der kan ikke påvises BCR-ABL gener i blodet ved PCR Ingen påviste mutationer Mutations analyse ved Sanger sekventering (en specifik teknik til påvisning af mutationer) anbefales ved forværring, behandlingssvigt eller mistanke om tilbagefald : mindre end eller lig med; >: mere end: < mindre end. *Dette kan også påvises ved Fluorescence In Situ Hybridization (FISH) en anden metode til at påvise i blodlegemer. 8

9 Responsniveau og advarselstegn ved første linje behandling Læs tabel 2 og se definitionerne på behandlingsmålene, hvis du er i den kroniske fase af CML og behandles med imatinib (400 mg dagligt) eller dasatinib (100 mg dagligt) eller nilotinib (300 mg to gange dagligt) som første tyrosin kinase hæmmer behandling efter diagnosen er stillet. Tabel 2. Tidspunkt Optimalt respons Advarselstegn Svigt af behandling Ved diagnose Høj risiko ved Sokal/EUTOS/ Hasford score, samt større kromosomforandringer i celler med Philadelphia kromosom* Efter tre måneder Efter seks måneder Efter 12 måneder BCR-ABL 10% ved PCR test, og/eller celler med Philadelphia kromosom 35% ved cytogenetistk BCR-ABL <1% ved PCR test, og/eller celler med Philadelphia kromosom i cytogentisk BCR-ABL 0,1% i PCR BCR-ABL >10% ved PCR, og eller 36-95% celler med ved cytogenetisk BCR-ABL 1-10% ved PCR, og/eller 1-35% celler med ved cytogenetisk BCR-ABL 0,1-1% ved PCR Ikke komplet hæmatologisk respons, og/eller >95% celler med Philadelfia kromosom i cytogenetisk BCR-ABL >10% ved PCR-, og/eller >35% celler med Philadelphia kromosom ved cytogenetisk BCR-ABL >1% ved PCR- og/eller mindst én celle med Philadelphia kromosom ved cytogenetisk Senere i forløbet BCR-ABL 0,1% i PCR test Yderligere større kromosomændringer i celler, som ikke har (eksempelvis abnorme forandringer i kromosom 7 uden ændringer i kromosom 9 og 22). Tab af komplet hæmatologisk respons, komplet cytogenetisk respons eller MMR Mutationer Yderligere større kromosomforandrin ger i celler med Philadelphia kromosom * Celler med benævnes også Ph positive celler eller Ph+ celler; Celler uden kaldes også for Ph negative celler eller Ph- celler. ** Tab af MMR skal bekræftes i to efterfølgende molekylære r, hver med et BCR- ABL niveau > 0,1%. 9

10 Responsniveau og advarselstegn ved anden linje behandling Af tabel 3 fremgår definitioner for behandlingsmål for dasatinib, nilotinib, bosutinib eller ponatinib som anden linje behandling. Disse definitioner baseres hovedsagelig på data for nilotinib og dasatinib. Tabel 3. Tidspunkt Optimalt respons Advarselstegn Svigt af behandling Ved behandlingens påbegyndelse Tab af komplet hæmatologisk respons, eller tab af komplet cytogenetisk respons ved behandling med første linie tyrosin kinase hæmmere, eller høj risiko vurderet ved Sokal/EUTOS/Hasford score Efter tre måneder BCR-ABL 10% ved PCR-, og/eller 65% celler med Philadelphia kromosom ved cytogenetisk BCR-ABL >10% ved PCR, og/eller 66-95% af cellerne med ved cytogenetisk test Ikke fuldstændigt hæmatologisk respons eller >95% celler med ved cytogenetisk test, eller nye mutationer Efter seks måneder BCR-ABL 10% ved PCR-, og/eller <35% celler med Philadelphia kromosom ved cytogenetisk 35-65% af cellerne har ved cytogenetisk test BCR-ABL >10% ved PCR- og/eller >65% celler med ved cytogenetisk og/eller nye mutationer Efter 12 måneder Senere i forløbet BCR-ABL <1% ved PCR-, og/eller ingen celler med Philadelphia kromosom ved cytogenetisk BCR-ABL 0,1% ved PCR- BCR-ABL 1-10% ved PCR og/eller 1-35% af celler med ved cytogenetisk test Yderligere større kromosomforandringer i celler, som ikke har (eksempelvis abnormitet i kromosom 7) eller BCR- ABL >0,1% ved PCR BCR-ABL >10% ved PCR-r og/eller >35% celler med ved cytogenetisk test og/eller nye mutaioner Tab af komplet hæmatologisk respons Tab af komplet/partielt cytogenetisk respons Nye mutationer Tab af MMR * Yderligere større kromosomforandringer i celler med Philadelphia kromosom * Tab af MMR (Major Molekylær respons) skal bekræftes i to efterfølgende molekylære r, hvoraf én skal vise BCR-ABL niveau >0,1%. 10

11 Behandling i kronisk fase Af tabel 4 fremgår mulighederne for første, anden og tredje linje behandling, herunder stamcelletransplantation. Valg af behandling afhænger af sygdomskarakteristika, vurdering af patientens helbredstilstand, typiske bivirkninger for hvert lægemiddel samt og andre faktorer. Tabel 4. Behandlingslinjer Hvilke patienter? Hvilken behandling? Første linje Alle patienter Imatinib (400 mg én gang daglig) Bestemmelse af patientens HLA vævstype*. Søskende bør kun undersøges, hvis der er mistanke om høj-risiko sygdom (høj risiko, yderligere kromosomforandringer i celler med Philadelphia kromosom Anden linje (efter imatinib) Patienter med intolerance eller resistens Ved intolerance: Skift til anden tyrosin kinase hæmmer godkendt til første linie behandling i standarddosis. Ved resistente patienter: En højere dosis (imatinib 400 mg to gange dagligt, nilotinib 400 mg to gange dagligt, dasatinib 70 mg to gange dagligt eller 140 mg en gang dagligt), hensyntagen til eventuelle mutationer, bivirkninger ved tidligere behandling, og sekundær sygdom. Skift af lægemiddel er at foretrække frem for øget dosis af imatinib. Anden linje (efter imatinib) Patienter med behandlingssvigt Dasatinib, nilotinib, bosutinib (500 mg en gang dagligt) Bestemmelse af HLA-vævstype hos patienter og slægtninge. Tredje linje (efter to tyrosin kinase hæmmere) Patienter med behandlingssvigt og/eller intolerante overfor to tyrosin kinase hæmmere Alle øvrige tyrosin kinase hæmmere. Hvis det er muligt, anbefales stamcelletransplantation Alle linjer Patienter med T315I mutation Ponatinib. Bestemmelse af HLA-type hos patienter og slægtninge. Overvej stamcelletransplantation. * Ved stamcelletransplantation skal donoren have samme HLA vævstype som modtageren 11

12 Behandling i accelereret fase Af tabel 5 fremgår behandlingsmuligheder ved CML i accelereret fase eller blastkrise. Tabel 5. Accelereret fase og blastkrise Hvilke patienter? Hvilken behandling? Accelereret fase og blastkrise - nyligt diagnosticerede Patienter der aldrig har været behandlet med en BCR- ABL hæmmer Imatinib (400 mg to gange dagligt), dasatinib (70 mg to gange dagligt) eller 140 mg (én gang dagligt) Stamcelletransplantation til alle i blastkrise eller accelereret fase, som ikke har opnået optimalt respons Kemoterapi kan være nødvendigt inden stamcelletransplantation Accelereret fase og blastkrise - som progression fra kronisk fase Patienter, der tidligere har været behandlet med en BCR-ABL hæmmer, men hvor sygdommen er progredieret Alle tyrosin kinase hæmmere, der ikke har været anvendt inden progression (ponatinib i tilfælde af T315I mutation), med/uden samtidig kemoterapi, eventuelt efterfulgt af stamcelletransplantation Allogen stamcelletransplantation anbefales ikke i ukontrolleret resistent blastkrise. Her kan kemoterapi og/eller palliativ behandling være mere egnet. Afbrydelse af behandling The European LeukemiaNet (ELN) anbefaler, at patienter med CML, der responderer optimalt på behandlingen, fortsætter med den ordinerede dosis på ubestemt tid. Der foregår for tiden flere videnskabelige forsøg, der prøver at afklare, om og hvordan patienter i nogle tilfælde kan afbryde behandling. Dette betegnes behandlingsfri remission. Der er endnu ikke videnskabeligt grundlag for at anbefale patienter at afbryde behandlingen. Som noget nyt afprøves imatinib som on and off-behandling, hvilket vil sige, at perioder med behandling erstattes af behandlingsfri perioder. Ophør af behandlingen kan i enkelte tilfælde overvejes hos patienter, hvis specielle omstændigheder taler herfor. Ophør af behandlingen er af særlig betydning for kvinder, der ønsker at få børn, da behandling med tyrosin kinase hæmmere frarådes under graviditet på grund af risiko for fosterskade. 12

13 Bivirkningsprofil Lægemidler har forskellig bivirkningsprofil. Dette gælder også tyrosin kinase hæmmere. Lægen vil tage højde for dette ved valg af behandling, ligesom lægen vil vurdere patientens CML sygdom og generelle helbredstilstand. Bivirkninger ved tyrosin kinase hæmmere kan inddeles i tre grupper: 1. Den første gruppe omfatter væsentlige bivirkninger, som typisk forekommer i den første fase af behandlingen. Disse bivirkninger gør, at man måske er nødt til at afbryde behandlingen eller reducere dosis midlertidig. Én ud af ti patienter er nødt til at afbryde behandlingen permanent. 2. Den anden gruppe omfatter mindre bivirkninger, som forekommer tidligt i behandlingsforløbet - og ikke nødvendigvis forsvinder igen. Disse bivirkninger kan forringe livskvaliteten og kan være årsag til at patienterne ikke tager medicinen som ordineret, hvilket er den væsentligste årsag til behandlingssvigt. Mange af bivirkningerne er almindeligt forekommende ved alle tyrosin kinase hæmmere, men med forskel i hyppighed og sværhedsgrad. Det kan således være en fordel for nogle at skifte fra én tyrosin kinase hæmmer til en anden. 3. Den tredje gruppe omfatter komplikationer, der opstår sent i forløbet, og som på længere sigt kan påvirke hjerte og blodkar, vejrtrækning samt organer som lever og bugspytkirtel, samt immunforsvar og stofskifte. Alle tyrosin kinase hæmmere kan påvirke hjertet og skal anvendes med forsigtighed hos patienter med dårligt hjerte. Du bør derfor informere lægen, hvis du tidligere har haft hjerteproblemer. Behandling med nilotinib kan medføre sygdomme i blodkar, mens dasatinib kan påvirke lungerog lungehinder. Da ELN-anbefalingerne udkom i 2013, var der kun begrænset viden om bivirkninger ved bosutinib- og ponatinib behandling. Bivirkninger på længere sigt samt forekomst af komplikationer er endnu ikke fuldt ud belyst. Alle patienter bør derfor følges kontinuerligt under behandlingen. 13

14 Vær en aktiv patient Overvejelser og gode råd Anbefalingerne fra The European LeukemiaNet kan ikke erstatte lægens anbefalinger, men er et supplement til bedre forståelse af CML behandling. 1. Kend dine behandlingsmål. Skriv noter om behandlingsforløb og r. 2. Spring ikke dine regelmæssige kontroller over. CML er en livstruende sygdom, hvis den ikke er under kontrol. 3. Forekomst af bivirkninger? Skriv eventuelle bivirkninger ned og fortæl lægen om dem ved næste konsultation. Lægen kan hjælpe dig med at håndtere bivirkningerne. 4. Deltag i kliniske studier. Det er ikke blot en fordel for dig, men også for fremtidige CML patienter. 5. Behandlingen skal have tid til at virke. Et eventuelt skift til ny behandling skal baseres på solide videnskabelige data. Hvis testresultaterne giver et uklart billede af din situation, kan det være fornuftigt at blive undersøgt igen. 6. Et lægemiddel virker kun, hvis man tager det. Vær sikker på at du tager medicinen, som ordineret. Der er videnskabelig dokumentation for, at behandlingen svækkes, hvis man ikke tager medicinen som foreskrevet. Ved bekymringer er det vigtigt at tale med lægen, hvis du overvejer at ophøre eller springe en behandling over. 7. Få støtte og del erfaringerne. Få kontakt til andre, der lever med CML og med støttegrupper for CML patienter. Der er støttegrupper for CML patienter i mere end 70 lande. Du kan se en liste med støttegrupper verden over via websitet for CML Advocates Network: 8. Fortæl familie og venner, hvordan de kan hjælpe. Overvej at tage et familiemedlem eller en ven med, når du skal til. Det kan være en hjælp i forhold til at huske lægens budskaber. Husk du behøver ikke være alene om din sygdom. Overvejer du en CML patientstøttegruppe? Patientstøttegrupper kan hjælpe dig med at komme i kontakt med andre, der har CML, lære mere om sygdommen, udveksle erfaringer eller til at få kontakt til en erfaren læge med henblik på en ny vurdering (second opinion). Gennem CML Advocates Network gruppeoversigt kan du se, om der er en støttegruppe, hvor du bor: 14

15 Efterskrift Anbefalingerne fra The European LeukemiaNet er et referat fra CML Advocates Network og baseret på artiklen European LeukemiaNet recommendations for the management of chronic myeloid leukemia: Den blev publiceret i det medicinske tidsskrift Blood i 2013 (Baccarani M, et al: Blood, 2013; Vol. 122: ). Ansvaret for det redaktionelle indhold påhviler CML Advocates Network ( Leukemia Patient Advocates Foundation, Münzgraben 6, 3000 Bern, Schweitz. Projektledelse, oversættelse og tryk financieres gennem en fri uddannelsesfond fra Bristol-Myers Squibb til the CML Advocates Network. Version: 19 Sep 2014 (v3.4/2014) 15

Behandling af CML for patienter og pårørende 1

Behandling af CML for patienter og pårørende 1 Behandling af CML for patienter og pårørende 1 Et tilpasset referat af the European LeukemiaNets anbefalinger (2013) for behandling af kronisk myeloid leukæmi. Indhold Forord... 2 CML behandling i dag...

Læs mere

Forslaget behandles i skriftlig procedure, og Kommissionen har oplyst, at medlemsstaternes. i hænde senest den 12. november 2007.

Forslaget behandles i skriftlig procedure, og Kommissionen har oplyst, at medlemsstaternes. i hænde senest den 12. november 2007. Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 47 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 42 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 42 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 42 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet til sjældne sygdomme

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger om signaler

Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger om signaler 25 February 2016 EMA/PRAC/137777/2016 Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger om signaler Vedtaget 8.-11. februar 2016 PRAC Ordlyden

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling med tyrosinkinaseinhibitorer (TKI) ved kronisk myeloid leukæmi (CML)

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling med tyrosinkinaseinhibitorer (TKI) ved kronisk myeloid leukæmi (CML) Behandlingsvejledning for medicinsk behandling med tyrosinkinaseinhibitorer (TKI) ved kronisk Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Kronisk myeloid leukæmi ( CML)

Kronisk myeloid leukæmi ( CML) Titel: Formål: Fremgangsmåde: Kronisk myeloid leukæmi ( CML) Vejledning i diagnosticering og behandling af kronisk myeloid leukæmi PRIMÆR UDREDNING Sygdommen debuterer ofte subklinisk med kun lette almensymptomer.

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Klinisk Database Årsrapport 2011 Styregruppens medlemmer Hans Carl Hasselbalch, Roskilde Sygehus - formand Christen Lykkegaard Andersen, Roskilde

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Biomarkører (Biomarkers)

Biomarkører (Biomarkers) https://www.eupati.eu Biomarkører (Biomarkers) Introduktion En biologisk markør er et pålideligt målepunkt, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom. For eksempel om der er

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH Forsøgets titel: Dansk Studie af Lav-Dosis Interferon Alpha vs Hydroxyurea i Behandlingen af Ph- Negative Kroniske Myeloide Neoplasier

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

CML. CML kort fortalt. En glædelig udvikling. Bevægende og nyttig temadag om CML. Interview med Ole Weis Bjerrum. Patienthistorier.

CML. CML kort fortalt. En glædelig udvikling. Bevægende og nyttig temadag om CML. Interview med Ole Weis Bjerrum. Patienthistorier. Oktober 2015 CML CML kort fortalt En glædelig udvikling Bevægende og nyttig temadag om CML Interview med Ole Weis Bjerrum Patienthistorier Ordliste CML og graviditet Medicinsk behandling af CML Vi er noget

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:

Læs mere

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Revlimid, kan du læse indlægssedlen eller kontakte din læge eller dit apotek.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Revlimid, kan du læse indlægssedlen eller kontakte din læge eller dit apotek. EMA/113870/2017 EMEA/H/C/000717 EPAR sammendrag for offentligheden lenalidomid Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

CML. CML kort fortalt. En glædelig udvikling. Bevægende og nyttig temadag om CML. Interview med Ole Weis Bjerrum. Patienthistorier.

CML. CML kort fortalt. En glædelig udvikling. Bevægende og nyttig temadag om CML. Interview med Ole Weis Bjerrum. Patienthistorier. Oktober 2015 CML CML kort fortalt En glædelig udvikling Bevægende og nyttig temadag om CML Interview med Ole Weis Bjerrum Patienthistorier Ordliste CML og graviditet Medicinsk behandling af CML Vi er noget

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling 4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Autoimmunitet ved knoglemarvssvigt Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af læge, ph.d.

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Registreringsvejledning: Myeloproliferative sygdomme (MPN) og Myelodysplasi (MDS) Hvilke personer skal registreres?: Alle patienter som diagnosticeres med en myeloproliferativ sygdom eller myelodysplasi

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter

Læs mere

8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne

8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Dato: 09-02-2018 8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Nationalt Genom Center har via bestyrelsen for Personlig Medicin indsamlet en række anonymiserede eksempler på anvendelsen

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. med enten Rituximab eller Peg-Intron hos ældre patienter med Mantelcelle lymfom 1 Patient-Information

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

Siden 2006 har godt danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca amerikanere.

Siden 2006 har godt danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca amerikanere. Siden 2006 har godt 1.250 danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca. 3.600 amerikanere. Deltagerne er blevet udvalgt fra familier, hvor mange har opnået en

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om forlængelse - livstruende og alvorlig sygdom

Ankestyrelsens principafgørelse om forlængelse - livstruende og alvorlig sygdom KEN nr 10017 af 14/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-3312-24409 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Fagudvalget har udarbejdet lægemiddelvejledninger, for hvert af de tre stoffer.

Fagudvalget har udarbejdet lægemiddelvejledninger, for hvert af de tre stoffer. Baggrundsnotat med behandlingsvejledning vedrørende første linje behandling af nydiagnosticerede patienter med kronisk myeloid leukæmi (CML) i kronisk fase med tyrosinkinaseinhibitorer (TKI) Fagudvalg

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense) Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere

Læs mere

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg Hæmatologisk Afdeling Odense Universitetshospital Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg Forebyggende antibiotika til patienter med myelomatose Protokoltitel: SUTRICA Et klinisk prospektivt, randomiseret,

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

CML. Bevar håbet Temadag om CML Kronisk myeloid leukæmi (CML) Medicinsk behandling af CML og ordliste Man er nødt til at være optimist efter sådan en

CML. Bevar håbet Temadag om CML Kronisk myeloid leukæmi (CML) Medicinsk behandling af CML og ordliste Man er nødt til at være optimist efter sådan en December 2016 CML Bevar håbet Temadag om CML Kronisk myeloid leukæmi (CML) Medicinsk behandling af CML og ordliste Man er nødt til at være optimist efter sådan en omgang Følgevirkninger af sygdom og behandling

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

CML stemmer - april 2012

CML stemmer - april 2012 CML stemmer - april 2012 Medlemmer i LyLe med CML fik følgende spørgsmål: Hvilket årstal fik du din diagnose på CML? Hvilken behandling/medicin har du fået? Hvordan har behandlingen virket på dig? Har

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

akut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer

akut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer akut lymfoblastær leukæmi i akut lymfoblastær leukæmi 3 Årsagen til sygdommen er ikke kendt. Kraftig radioaktiv bestråling (Hiroshima, Tjernobyl) kan fremkalde leukæmi, men ellers er ydre påvirkninger

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

RUTINE HJERTESCANNING

RUTINE HJERTESCANNING DELTAGERINFORMATION RUTINE HJERTESCANNING OG BIOBANK HOS NYFØDTE Tilbud til alle, der fødes i København indtil april 2018 Vi vil spørge, om du vil give tilsagn til, at dit barn kan deltage i et videnskabeligt

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere