Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven

Transkript

1 Falcks bemærkninger til de økonomiske beregninger for en evt. kommunal hjemtagning af brandslukningsopgaven 1. Resume. Falck vil hermed som bidrag til debatten om Faxe Kommunes beredskabs fremtid kommentere det fremlagte oplæg og især de økonomiske beregninger. Vores kommentarer går dels på prisen for det nuværende beredskab, som Falck og Faxe Kommune har aftale om, og dels på beregningerne for den kommunale løsning. Det er Falcks konklusion, at der ikke er en økonomisk fordel for kommunen ved at etablere et kommunalt beredskab. I bedste fald er priserne for beredskabet i Faxe kommune sammenfaldende, men Falcks beregninger tyder på, at et kommunalt beredskab vil være lidt dyrere. Kommunal hjemtagning indebærer oveni dette en øget risiko for kommunen. 2. Indstillingen og notatet fra Riskplan På Faxe kommunes beredskabskommissionsmøde den 26. januar 2009blev den fremtidige udførelse af brandsluknings- og redningsopgaven behandlet som pkt. 4, hvor Faxe Brandvæsen indstillede, at opgaven hjemtages. Grundlaget for indstillingen var bl.a. et notat fra konsulentfirmaet Riskplan om undersøgelse af mulighederne for løsning af brandsluknings- og redningsopgaven i Faxe Kommune af 20. januar Det er forudsætninger i denne indstilling + notatet, som Falck vil kommentere. 3. Den nuværende aftale med Falck 3.1 Prisstigningen fra 2008 til 2009 Kommunens betaling for brandslukningsopgaven i henhold til den nye brandslukningsaftale mellem Faxe Kommune og Falck er ganske rigtigt steget pr. 1. januar Men det er ikke korrekt, når det i notatet fra Riskplan hedder, at den årlige betaling til Falck stiger fra 3,87 mio. kr. til 4,75 mio. kr. ved uændrede forhold. De kr. 3,87 mio. er angivet i 2008 priser, og ved sammenligning med den endelige underskrevne aftale er det samlede vederlag for den nye kontrakt angivet til 4,46 mio. kr., så den korrekte difference er på kr. (2008 priser). Der er naturligvis reelle begrundelser for stigningen: 1. Ændring pga. udrykningssammensætningen i henhold til den risikobaserede dimensionering. Førhen er der blevet rykket ud i henhold til den tidligere aftale mellem Falck og KL, i Faxe kommune har det betydet en udrykning med 1+6 mand samt 1+3 mand til reduceret udrykninger, den gennemsnitlige udrykning har således været under 7 mand. I den risikobaserede dimensionering er der langt op til et øget samarbejde mellem stationerne, dette betyder at en gennemsnitlig udrykning vil være på lidt over 7 mand, når der er taget højde for at der ydes hjælp fra andre kommuner, støttepunkter, beredskabscentre mv, ca. 2-4 gange årligt. For både Falck og kommunen vil dette derfor betyde en prisstigning. 2. Faxe Kommune har tidligere fået en billigere prisberegning ud fra de gamle standardaftaler. Det er der ikke dækning for i de faktiske omkostninger til drift af brandvæsenet. 3. I modsat retning går en reduktion for helårlig forudbetaling. Ad 1+2: Aftalen er udarbejdet efter den ny rammeaftale indgået mellem KL og Falck. Tidligere har slukningsområder med samme indbyggertal været prissat ens efter de standard vederlag, som indgik i de tidligere standardaftaler mellem KL og Falck. Det har betydet, at det har været underordnet, om kommunen har haft lidt eller meget industri, tæt eller spredt bebyggelse, stører veje / motorveje osv. 1

2 Vederlaget blev dengang sat efter gennemsnittet, dvs. at kommuner med få udrykninger pr. indbygger har betalt til kommuner med mange udrykninger. Standard vederlagene går mange år tilbage, og de forhold, som var gældende, da disse priser blev beregnet, har ændret sig. F.eks. er det nu nødvendigt at ansætte flere brandmænd for at sikre, at udrykningstiderne overholdes. Årsagen er bl.a., at flere pendler til storbyerne på arbejde, og derfor kommer der til at mangler mandskab i dagtiden. Efter indførelsen af den risikobaserede dimensionering (RBD) har KL og Falck indgået en ny standard aftale, hvor priserne beregnes efter de faktiske forhold i det enkelte beredskab. Aftaler der indgås mellem kommunerne og Falck vedrørende brandslukning indgås derfor ikke efter en standard model længere, men efter den enkelte kommunes risikobaserede dimensionering. Der er dermed væsentlige ændringer i kontraktgrundlaget, og det er derfor ikke dækkende, når det af materialet til beredskabskommissionsmødet fremgår, at der ikke er sket ændringer i forhold til det eksisterende beredskab. 3.2 Øvrige ændringer af beredskabet Udover ændringer i udrykningssammensætningen fremgår der ændringer af køretøjs sammensætningen i RBD. I oplæggene til beredskabskommissionsmødet fremgår det, at Falck vil kunne tilbyde den reviderede køretøjs sammensætning for et årligt vederlag på kr. 5,7 mio. Vederlaget sammenlignes med Falcks vederlag i 2008 priser. Vi formoder derfor, at de kr. 5,7 mio. også er angivet i 2008 prisniveau, hvilket svarer til ca. kr. 5,97 mio. i 2009 priser. Falck vurderer, at de 5,7 mio. kr. i 2008 priser er fremkommet ud fra et Falck-oplæg Revideret kalkulation Her tyder det på, at prisen er beregnet ud fra, at der skal indsættes følgende materiel: Station Faxe Automobilsprøjte oppakket som 16/8 NY Tankautomobilsprøjte oppakket som 16/8 samt med frigørelses udstyr m l. vandtank. NY Vandtankvogn ca l. vandtank eksisterende 18 m påhængsstige eksisterende Redningsbåd i henhold til bar-vejledningen inkl. uddannelse NY Redningsvogn mellemsvær NY Station Haslev Automobilsprøjte oppakket som 16/8 eksisterende Tankautomobilsprøjte oppakket som 16/8 med frigørelses udstyr m l. vandtank. NY Vandtankvogn ca l. vandtank eksisterende 18 m påhængsstige eksisterende Redningsvogn mellemsvær NY I notatet fra konsulentfirmaet Riskplan om undersøgelse af mulighederne for løsning af brandslukningsog redningsopgaven i Faxe Kommune af 20. januar 2009 har man skitseret en anden kommunal løsning. Derfor mener Falck ikke, at der lægges op til en løsning med 2 sæt frigørelsesmateriel på hver station. Det får den konsekvens, at prisen for Falck-modellen falder til ca. 5,45 mio. kr. (2009 priser). Dette forudsætter, at den eksisterende automobilsprøjte i Faxe kan genanvendes. For god ordens skyld skal her tilføjes, at Falcks pris er et overslag. Den endelige pris afhænger af specifikationerne på køretøjerne. Der kan f.eks. som alternativ til ovenstående tankautomobilsprøjter tilbydes to kabinevandtankvogn med ca l. vandtank og 8/8 oppakning mod en samlet årlig besparelse på kr (2009 priser). Besparelsen afhænger fortsat af den endelige oppakning, opbygning mv. Vedrørende afskrivningsperioden er brandkøretøjer som udgangspunkt afskrevet over 15 år. Båd og udstyr er afskrevet over en kortere periode, da det ikke kan forventes at kunne holde i 15 år. Falck vil endvidere gøre opmærksom på, at Falck-modellen ikke binder kommunen til at bevare køretøjerne i en 15 årig periode. Kommunen kan forhandle med Falck om at få udskiftet et køretøj tidligere. Såfremt kommunen vælger den kommunale løsning og køber eller leaser køretøjerne, vil 2

3 kommunen formentlig selv skulle afhænde køretøjet og investere i et nyt, såfremt det ønskes udskiftet, inden afskrivningsperioden er ophørt. Faxe Kommune har benyttet sig af den mulighed i forbindelse med udfasningen af den tidligere lift. Falck kan også lave et alternativt tilbud, hvis kommunen binder sig til køretøjerne i hele afskrivningsperioden. Tilbage står med dette nye udgangspunkt for Falcks pris fortsat en væsentlig prisforskel til beredskabsafdelingens og Riskplans beregninger. Derfor vil vi gennemgå deres forudsætninger. 4. De økonomiske beregninger for et kommunalt beredskab 4.1 Investeringer Af materialet til beredskabskommissionsmødet den 26. januar 2009 fremgår det, hvilke investeringer samt løbende udgifter der er afsat til beredskabet. Investeringssummerne på køretøjer, bygninger samt udkaldsanlæg afhænger af det ønskede materiel mv. Det kan Falck derfor ikke kommentere, udover en generel bemærkning om, at der er mange muligheder for på markedet for brandkøretøjer at få leveret forskellig kvalitet. Investeringssummen på tanksprøjten er dog billigere end en almindelig sprøjte. Falcks erfaring er den modsatte: en tanksprøjte er dyrere end en almindelig sprøjte, da det er en større opbygning og et større chassis. Ligeledes er frigørelsesværktøj meget dyrt, hvis det er meningen, at kommunen vil oppakke dette udstyr på automobilsprøjten. Vi vil til gengæld stille spørgsmålstegn ved afskrivningsperioderne. Afskrivningsperioden er ikke differentieret for køretøjer, båd og materiel. Det er Falcks erfaring, at f.eks. oppakning ikke har den samme holdbarhed som køretøj og opbygning. Hvad angår bygninger og udkaldeanlæg, er anlægsudgiften hertil ikke forrentet og afskrevet og dermed heller ikke indlagt i den årlige omkostning. Det er en forudsætning for at kunne sammenligne den kommunale løsning med en Falck løsning. De bygningsansvarlige hos Falck har vurderet, at en normal husleje for et byggeri i den anførte størrelse vil andrager ca kr. pr. bygning pr. måned, hvilket i alt svarer til kr årligt. Et andet alternativ er at anvende de årlige afskrivninger + forretning. Såfremt der kalkuleres med en rente på 5% og en afskrivningsperiode på 25 år, udgør de årlige afskrivninger kr. De to metoder giver således samme niveau for huslejen (2009 priser). Udover garagefaciliteterne er der ikke indregnet omkostninger til andre bygningsfaciliteter, som brandmandskabet skal anvende, i huslejen/afskrivningerne. Det vedrører adgangen til fælles arealer herunder servicearealer, som normalt er meget dyrere pr. m2 end garagearealer. Hvis kommunen lavede et kontrolbud, skal disse fælles arealer indregnes med en forholdsmæssig andel. Dette gælder uanset, om man kan dele disse fælles faciliteter med andre kommunale afdelinger. Det fremgår direkte af ministeriets bindende regler for opgørelse af kommunale kontrolbud. Endelig er der afskrivningen af de kr til udkaldeanlæg, samt løbende driftsomkostninger hertil. Investeringen på kr. bør også omregnes til en årlig omkostning over en rimelig (kort) afskrivningsperiode. 4.2 Drift I materialet er regnet med følgende til drift af stationen samt øvrigt materiel: 1. Drift køretøjer, slangevask, diverse udstyr mv. kr Drift bygninger vand, el, varme og rengøring kr I alt drift af station kr

4 Ad 1: Drift af køretøjer og trailere samt alle brandrelaterede opgaver er angivet til kr. om året. Dette beløb er langt lavere end, hvad der svarer til Falcks erfaringer. Driftsomkostningerne ligger normalt omkring kr i alt for to stationer som Faxe og Haslev. Driftsomkostningerne skal bl.a. dække følgende: Brug af brandslukningsmateriel, skum, fyldning af flasker, vask af masker mv. Udskiftning/reparation af defekt oppakning Udskiftning/reparation af defekt køretøjer mv. Årlige syn af køretøjer samt klargøring hertil Årlig eftersyn af oppakning her tænkes specielt på klippeværktøjet til redningsopgaver, som er meget omkostningstungt Leje af lånekøretøjer i forbindelse med syn/reparationer Forsikringer Ugentlige eftersyn/tjek af køretøjer Brændstof samt andre forbrugsmaterialer Ad 2: Falcks bygningsansvarlige er ud fra egne erfaringer samt middelværdierne i V&S byggedata 2009 kommet frem til, at driftsudgifterne til vand, el, varme og rengøring af de to garager med plads til køretøjerne andrager kr ekskl. (2009 priser). Dertil kommer ejendomsskatter. Ejendomsskatterne indgår i Falcks pris og skal derfor også medregnes i det kommunale alternativ, når man vil sammenligne. Her udover skal der som nævnt stilles fælles arealer med badefaciliteter, skolestuer, opholdsrum og omklædning til rådighed for mandskabet, hvilket øger forbruget. Brandmandskab Mandskabsomkostningerne er beregnet udfra den kommunale overenskomst, så Falck har ingen mulighed for at vurdere omkostningerne hertil. Omkostningerne til uddannelse kan dog vise sig at være i underkanten. Falcks erfaring er, at ved leverandørskift - uanset om det er fra kommunal beredskab til Falck beredskab eller omvendt - vil noget af mandskabet stoppe. Der bør derfor påregnes øgede uddannelsesomkostninger i hvert fald de første år Administration og ledelse I den kommunale løsning er udgiften til administration og ledelse sat til kr. til dækning af ansættelse af en beredskabsinspektør. Det er mindre end, hvad Falck har beregnet. Vi har kr. til den decentrale ledelse på stationerne og kr. til en andel af Falcks centrale administration (2009 priser). Vi finder det højst tvivlsomt, hvis man i den kommunale løsning ikke indregner nogen andel af den centrale administration. Falck er bekendt med, at det er fast praksis at gøre det på andre kommunale serviceområder, hvor der er behov for at fastsætte omkostningsægte priser. Det gælder f.eks. frit valgs priser, pladser på sociale institutioner m.v. Falck vurderer de kommunale omkostninger hertil til at ligge imellem og kr. for den kommunale løsning. 4.4 Andet I det fremlagte materiale tyder det ikke på, at der er taget højde for køb af radioer, herunder vognradio, udkaldsradioer, skadestedsradioer, røgdykkerradioer mv. Det skyldes formodentligt, at oplægget tager udgangspunkt i, at overgangen sker i forbindelse med indførelsen af SINE, og at omkostningerne hertil vil være de samme. Det er imidlertid i sammenligningen af de to alternativer ikke tilfældet. Falcks vederlag for de nuværende radioer reduceres nemlig ved indførelsen af SINE i Faxe Kommunes aftale. Det vil betyde en årlig reduktion i 2009 priser på ca kr. (2009 priser). Falck-aftalens samlede vederlag bliver herefter på 5,4 mio. kr. før indregning af omkostninger til SINE (2009 priser). Det er anført, at der er en indtjening på kr. på ABA- og AIA-alarmer. Det kan oplyses, at Falck kalkulerer med en indtægt på private ABA-alarmer på ca kr. årligt. Heraf får kommunen en reduktion i deres pris svarende til 75 pct. af de kr. De resterende 25 pct. dækker de løbende 4

5 mandskabsomkostninger på vagtcentralen m.v. Falck overvåger de offentlige alarmer vederlagsfrit. Det kunne tyde på, at der også er indregnet indtægter fra offentlige alarmer i den kommunale models økonomi. Hvis det er en korrekt antagelse, vil en mindre del af forbedringen af beredskabets økonomi blive båret af andre kommunale institutioner. Vi kender ikke størrelsen heraf, men vurderer det til mindst kr. og muligvis en del mere. Indtægter på ydelser, der på nuværende tidspunkt ikke er en del af brandslukningsaftalen, bør derfor heller ikke tages i betragtning, når den kommunale pris sammenlignes med Falcks pris. 5. Konklusion Falck tror kort sagt ikke, at beregningerne bag den kommunale hjemtagning holder. Falck mener således at den kommunale omkostningsopgørelse skal tilpasses på følgende måde (2009 priser): Aktiv Årlig udgift Ved leasing 15 år Ved leasing 10 år Drift, forbrug og vedligehold af bygninger * Husleje/afskrivning * Leasing af køretøjer Drift og vedligehold af køretøjer mv. * Operativt mandskab Administration og ledelse af operativt beredskab samt bidrag til central administration* Indtægter fra ABA- og AIA-alarmer * I alt Afskrivning og drift af udkaldeanlægget Husleje og drift af mandskabsfaciliteter Ejendosmsskatter til nybyggeri Yderligere meromkostninger til ABA-alarmer for kommunale institutioner *Priserne er revideret i forhold til oplægget fra Riskplan De 5,45 mio. kr. skal sammenlignes med Falcks vederlag på kr. 5,40 mio. jf. pkt Det fremgår således af ovenstående, at en Falck løsning vil være billigere, når de sidste tilpasninger i prisen bliver 5

6 lavet. Det gøres dog for god orden opmærksom på, at Falck naturligvis ikke kender alle forudsætningerne for den beregning, som beredskabsafdelingen og Riskplan har lavet. Vi uddyber gerne vores synspunkter i et møde. Med venlig hilsen Jens Broggard Kontraktchef 6