Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR"

Transkript

1 Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med eksamensnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver, 6 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn tre årsager til.) skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen, tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linjer til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linjer. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet. Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! I alt 170 points 1

2 Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, fredag den 9. oktober Eksaminandens eksamensnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden? JA NEJ Opgave A B C nr

3 Multiple choice: 1. Hyppigste maligne tumor i prostata er (side 338): a. Adenokarcinom b. Planocellulært karcinom c. Papillært karcinom 2. Ved kronisk pyelonefritis ses hyppigt (side ): a. Eosinofile granulocytter b. Granulomer c. Fibrose 3. Hvordan ser man, om et forsøg er udført uden bias (artikel): a. Ved kontrol af metoderne b. Ved kontrol af medforfatternes troværdighed c. Ved at gentage forsøget og få de samme eller lignende resultater 4. Hvad er en probe i stereologiske undersøgelser (artikel): a. Det aktuelle vævssnit, der undersøges b. Et mønster af punkter eller streger ( grid ) som fungerer som tælleværktøj (korrekt) c. Det computerprogram, der anvendes til analyse af snittene 5. Stereologi udleder 3D informationer ud fra 2D snit vha (artikel): a. Korrekt sampling, stereologiske prober og geometri b. Antagelser om strukturens form, størrelse og lejring c. Computerbaseret 3D simulering 6. Hvilken forandring ses ved hyperplasi (side 19): a. Øget cellestørrelse b. Øget celletal c. Øgning i både celletal og cellestørrelse 3

4 7. Hvilken forandring ses ved atrofi (side 19): a. Skrumpning af celler b. Øget cellestørrelse c. En celletype ændres til en anden celletype 8. Hvor ses ofte planocellelulær metaplasi (side 20): a. Distale esophagus b. Endometriet c. Cervix uteri 9. Når der ved inflammation ses mange plasmaceller, er der tale om (side 95): a. Kronisk inflammation b. Akut inflammation c. Granulomatøs inflammation 10. Ved hvilken sygdom ses oftest granulomer (side 100): a. Collitis ulcerosa b. Sarkoidose c. Hepatitis 11. Hvilken forandring ses ved opheling af et akut myokardieinfarkt (side 103): a. Regeneration af hjertemuskelcellerne b. Apoptose af hjertemuskelcellerne c. Fibrose 12. Det hyppigste form for hudkræft er (side 628): a. Basocellulært karcinom b. Planocellulært karcinom c. Malignt melanom 13. Hvad er årsagen til udvikling af et bæraneurisme (side 157): a. Kongenit defekt i karvæggen b. Aterosklerose c. Inflammation i karvæggen 4

5 14. Hvad ses i et aterosklerotisk plaque (side 151): a. Mastceller b. Makrofager c. Plasmaceller 15. Asbesteksponering er en væsentlig risikofaktor for (side 205): a. Mesoteliom b. Planocellulært karcinom c. Teratom 16. Et klassisk eksempel på en ikke- malign tumor i lungen kunne være (side 201): a. Lymfom b. Leiomyom c. Hamartom 17. Den primære opdeling af lungekarcinomer er mellem (side 202): a. Adenokarcinom og storcellet karcinom b. Småcellet karcinom og ikke- småcellet karcinom c. Småcellet og storcellet karcinom 18. Bakterier og virus er klassiske årsager til henholdsvis (side ): a. Bronkopneumoni og lobær pneumoni b. Interstiel pneumoni og interstitiel fibrose. c. Bronkopneumoni og interstitiel pneumoni 19. Et klassisk eksempel på en malign knogletumor hos børn kunne være (side noter): a. Osteosarkom b. Kondrosarkom c. Osteokondrom 20. Hvilken af følgende tumorer har længe været karakteriseret ved en særligt klassisk translokation (side noter): a. Ewings sarkom b. Glioblastom c. Planocellulært karcinom 5

6 21. Ved osteomyelitis forstås (side 533): a. Tumordannende ansamlinger af monoklonale plasmaceller b. Betændelse i knogle og knoglemarv c. Metastatisk sygdom i knogle og knoglemarv 22. En form for degenerativ lidelse i knogle med nedsat knoglemasse (osteopeni) og arkitektoniske forstyrrelser kaldes (side 534): a. Osteoporose b. Osteomalaci c. Osteopetrose. 23. Hvilken af følgende faktorer er associeret med en øget risiko for brystkræft (side 419): a. Sen debut af menstruation (menarche) b. Børnefødsler c. Høj alder ved første fødsel års overlevelsen for brystkræft er (side 423): a. 75% b. 60% c. 45% 25. Hyppigste histologiske type af brystkræft er: a. Invasivt lobulært karcinom b. Invasivt duktalt karcinom c. Tubulært karcinom 6

7 Kortsvaropgaver: 26. Kortsvaropgave - CNS (i alt 21 point) 26.1 Definer begrebet apopleksi (side 697, 2 point): Svar: En sygdom med hurtig udvikling af fokal eller global cerebral dysfunktion af formodet vaskulær oprindelse med symptomer som varer mere end 24 timer Nævn 3 årsager til apopleksi, på hvilken baggrund de opstår (patogenese) og angiv deres andel af samtlige tilfælde i procent (side , 9 point): Årsag 1: Patogenese: Andel i procent (hyppighed): Infarkt. Aterosklerose med trombeudvikling eller fx emboli fra mural trombe i hjerte opstået i forbindelse med AMI. 85 % (acceptabel svar fra %). Årsag 2: Patogenese: Andel i procent (hyppighed): Hjerneblødning. Hypertensive karforandringer (mikroaneurismer). 10 % (acceptabel svar fra %). Årsag 3: Patogenese: Andel i procent (hyppighed): Subaraknoidal blødning. Ruptur af et aneurisme på circulus Willise forårsaget at en medfødt defekt i karvæggens media. 5 % (acceptabel svar fra 2 10 %) Nævn 4 principielle måder, hvorpå inflammation kan sprede sig til CNS og giv et eksempel på hver af disse (side 684, 8 point): Måde 1: Klinisk eksempel: Hæmatogen. Som led i septisk eller spetisk emboli fra etablerede infektioner andre steder i kroppen som fx bakteriel endokarditis. Måde 2: Klinisk eksempel: Direkte spredning. Spredning fra infektiøse foci i bihuler eller mellemøre. 7

8 Måde 3: Klinisk eksempel: Direkte implantation I forbindelse med kraniefrakturer eller iatrogent, fx i forbindelse med lumbalpunktur. Måde 4: Klinisk eksempel: Langs nerver. Som led i virusinfektioner som herpes simplex, herpes zoster og rabies Hvad hedder den dominerende betændelsescelle ved henholdsvis bakteriel og viral meningitis? (side 685, 2 point): Betændelsesceller ved bakteriel meningitis: Neutrofile granulocytter. Betændelsesceller ved viral meningitis: Lymfocytter. 27. Kortsvarsopgave - livmoderhalskræft (i alt 19 point): Forskellige vira kan inducere cancer blandt andet gennem inaktivering af væksthæmmere (tumorsuppressorgener) Redegør for mekanismen, hvorved højrisiko HPV typer inaktiverer produkterne fra tumorsuppressor- generne p53 og Rb (side 362, 3 point): Svar: Idet HPV- genomet integreres i værtscellen udtrykkes kapsidproteinerne E6 og E7, som danner komplekser med de to tumorsuppressorgeners produkter Hvilken immunhistokemisk markør kan anvendes til at vurdere, om et planocellulært karcinom er HPV- induceret (2 point): Svar: P16 8

9 Trods indførelse af screening udvikler knap 400 danske kvinder årligt livmoderhalskræft Angiv 4 mulige årsager til den høje incidens af livmoderhalskræft trods tilbud om screening (side 366, 4 point). Årsag 1: Årsag 2: Årsag 3: Årsag 4: 1/3 af de inviterede kvinder tager ikke imod tilbuddet om screening. Manglende opfølgning på abnormt prøvesvar. Falsk negative svar. Udvikling af intervalkarcinom Nævn de to hyppigste histologiske typer af livmoderhalskræft (side 364, 2 point): Histologisk type 1: Histologisk type 2: Planocellulært karcinom. Adenokarcinom Nævn 2 symptomer på livmoderhalskræft (side 367, 2 point) Symptom 1: Symptom 2: Ingen symptomer / pletblødning i relation til samleje. Spontan blødning Nævn den væsentligste (mest pålidelige) prognostiske faktor ved livmoderhalskræft (side 366, 2 point): Prognostisk faktor: Tumorstadiet. 9

10 27.6 Molekylær HPV- analyse (PCR baseret) er en meget sensitiv metoder til påvisning af HPV. Hvorfor anvendes denne metode i forbindelse med rutinescreening kun til kvinder efter 60 års alderen (noter, 2 point): Svar: Metoden vil føre til alt for mange falsk positive svar hos yngre kvinder, da de ofte bliver udsat for HPV infektion (flere og skiftende partnere). De fleste af disse smittede kvinder vil selv cleare infektionen og vil således ikke være i risiko for at udvikle dysplasi og senere karcinom HPV af genotyperne 6 og 11 kan give anledning til andre genitale forandringer hvilken (side 358, 2 point): Svar: Kondylom. 28. Kortsvarsopgave - onkogener og kom med kliniske eksempler (i alt 31 point) Definer begrebet onkogen (artikel, 4 point) Definition: Onkogeners normale funktionel i den humane celle er at regulere cellevækst og differentiering. Ved genetiske ændringer i okogener kan der ses konstant aktivering af proliferationssignaler medførende øget cellevækst og nedsat differentiering. HER2, KRAS, BRAF og MYC er eksempler på onkogener Nævn 3 måder hvorpå der i kræftcellen kan opnås en konstant aktivering eller produktion af de proteiner onkogenerne koder for (side 54, artikel, 3 point): Måde 1: Måde 2: Måde 3: Aktiverende punktmutation. Gen amplifikation. Translokation onkogenet fusionerer med et andet gen med en aktiv promotorregion. 10

11 28.3 For hver af de følgende 3 onkogener (KRAS, HER2, BRAF) angiv følgende (side 250, 409 og 636, 24 point). KRAS Ved hvilke hyppig kræftsygdom foretages rutinemæssigt KRAS analyse med henblik på målrettet behandling: Colonrectal cancer. Hvilken forandring i KRAS genet leder man efter: Punkmutationer. Ved hvilke metode foretages den analyse i rutinemæssige sammenhæng: PCR evt. NGS. Hvilken klinisk konsekvens har en påvist ændring i KRAS genet: Hvis KRAS er muteret skal patienten ikke tilbydes behandling med EGFR- inhibitorer. HER2 Ved hvilke hyppig kræftsygdom foretages rutinemæssigt HER2 analyse med henblik på målrettet behandling: Bryst kræft. Hvilken forandring i HER2 genet leder man efter: Amplifikation. Ved hvilke metode foretages den analyse i rutinemæssige sammenhæng: En kombination af immunohistokemi og ISH. Hvilken klinisk konsekvens har en påvist ændring i HER2 genet: Patienten kan tilbydes behandling med Herceptin. BRAF Ved hvilke hyppig kræftsygdom foretages BRAF analyse på patienter med henblik på målrettet behandling: Malignt melanom. Hvilken forandring i BRAF genet leder man efter: Punktmutation. 11

12 Ved hvilke metode foretages den analyse i rutinemæssige sammenhæng: PCR evt. NGS Hvilken klinisk konsekvens har en påvist ændring i HER2 genet: Patienten kan tilbydes en BRAF hæmmer. 29. Kortsvarsopgave Diabetes (i alt 16 point) 29.1 Hvad er de typiske symptomer ved diabetes 1 og 2 (side 717, 4 point): Symptomer diabetes type 1: Symptomer diabetes type 2: Øget tørst og polyuri (træthed, forbigående sløret syn, furunkler omkring legemsåbningerne). Ukarakteristiske og gradvis indsættende (træthed, synsforstyrrelser). Ofte stilles diagnosen først efter udvikling af sendiabetiske komplikationer Angive mulige årsager til type 1 og type 2 diabetes (side 719, 4 point): Årsager til diabetes type 1: Årsager til diabetes type 2: Autoimmune mekanismer, muligvis initieret af en virus infektion. Livsstilssygdom, der opstår, når genetisk disponerede individer bliver overvægte og fysisk inaktive Angiv 6 komplikationer / ledsagefænomener til diabetes (side 721, 6 point): Komplikation / ledsagefænomen 1: Hypertension. Komplikation / ledsagefænomen 2: Kardiovaskulær sygdom. 12

13 Komplikation / ledsagefænomen 3: Nefropati. Komplikation / ledsagefænomen 4: Pyelonefritis (øget infektionstilbøjelighed) Komplikation / ledsagefænomen 5: Komplikation / ledsagefænomen 6: Sår på tæer og fødder (neuropati eller iskæmi eller en kombination heraf). Retinopati Hvordan behandles type 1 og type 2 diabetes (side 719, 2 point): Behandling diabetes type 1: Insulin. Behandling diabetes type 2: Diæt/vægttab evt. tillige orale antidiabetika. 30. Kortssvarsopgaver metastaser (i alt 6 point) Nævn de tre metastaseringsveje / måder for maligne tumorer og kom med et klinisk eksempel for hver (side 75, 6 point): Metataseringsvej / måde 1: Lymfogent Klinisk eksempel 1: Karcinomer med spredning til regionale lymfeknuder (fx brystkræft). Metataseringsvej / måde 2: Hæmatogent 13

14 Klinisk eksempel 2: Sarkomer med spredning til lungerne. (fx osteosarkom). Metataseringsvej / måde 3: Over serøse hulheder (kanalikulært). Klinisk eksempel 3: Ovariecancer. 31. Kortsvarsopgaver heling (i alt 3 point) Nævn 3 vigtige forudsætninger for at heling kan foregå ved resolution (side 102, 3 point) Forudsætning 1: Forudsætning 2: Hurtig og komplet fjernelse af årsagen til inflammationen (Hurtig og komplet fjernelse af eksudatet). Begrænset vævsbeskadigelse og celledød. Forudsætning 3: At vævet har en regeneratorisk kapacitet (labile eller stabile celler). 32. Kortsvaropgaver prøvetyper (i alt 4 point) 32.1 Cytologiske prøver kan inddeles i to hovedtyper. Angiv hvilke og kom med et klinisk eksempel for hver (side 102, 4 point): Cytologisk prøvetype 1: Klinisk eksempel 1: Finnålsaspiration. Finnålsaspirat fra knude i brystet. Cytologiske prøvetype 2: Klinisk eksempel 2: Eksfoliativ. Skrap fra livmoderhalsen. 14

15 33. Billedopgave - arteria temporalis (i alt 11 point). På billederne ses tværsnit af arteria temporalis med svær fortykkelse af væggen p.g.a. et særligt cellulært infiltrat Nævn de celletyper (med særlig vægt på dem linjerne peger på), der indgår i infiltratet og hvilken type reaktion, der er tale om, samt navnet på aktuelle sygdom (side virt. mikr. diagnoseliste, 6 point). Celletype 1: Celletype 2: Celletype 3: Inflammations type: Epitelioide makrofager. Kæmpeceller. Lymfocytter. Granulomatøs inflammation 15

16 Sygdommesn navn: Arteritis temporalis eller kæmpecellearteritis Angiv 3 andre sygdomme f.eks. i lunger og colon, der kan indeholde cellulære infiltrater, der minder om aktuelle (side 100, 198 og 231, 3 point): Sygdom 1: Sygdom 2: Sygdom 3: Tuberkulose. Sarkoidose. Mb. Crohn Hvis der i stedet havde været tale om en allergisk reaktion eller reaktion på parasitter/orme, hvilke celler ville da klassisk have været til stede (side 95, 1 point): Celletype: Eosinofile granulocytter Havde der været tale om septisk inflammation (som ved bakteriel infektion i karvæggen), hvilke celler ville da have været dominerende (side 95, 1 point) Celletype: Neutrofile granulocytter. 16

17 Eksamensnummer: 34. Billedopgave lever (i alt 18 point) Ovenfor ses snit af leveren fra en 69 årig patient med hjerteproblemer Beskriv hvad forandringerne på billederne repræsenterer, og forklar hvordan de kan hænge sammen med hjerteproblemer (side 130, 5 point). Svar: Ophobning af erytrocytter centrilobulært som udtryk for stase sekundært til øget tryk i vena cava p.g.a. højresidig hjerteinsufficiens. Denne patient havde haft akut myokardie infarkt (AMI) flere gange og været indlagt for lungeødem Beskriv sammenhængen mellem AMI og lungeødem (side , 191, 4 point). Svar: 17

18 Ved infarkt i venstre hjerteventrikel kan venstresidig hjerteinsufficiens give øget tryk i pulmonalvener, venoler og kapillærer medførende transudation til alveolerne Nævn 4 ætiologiske faktorer eller risikofaktorer for udvikling aterosklerose og dermed risiko for udvilking af AMI (side 173, 4 point). Risikofaktor 1: Risikofaktor 2: Risikofaktor 3: Riskikofaktor 4: Hyperlipidæmi (dyslipidæmi). Diabetes. Hypertension. Rygning, (fedme, kost, manglende motion, alkohol, arvelighed) Nævn 5 komplikationer til AMI ud over lunge og lever problemer (side 177, 5 point). Komplikation 1: Død. Komplikation 2: Arytmi. Komplikation 3: Ruptur med tamponade. Komplikation 4: Ruptur med klapinsufficiens (papillærmuskel ruptur). Komplikation 5: Perikarditis. (Aneurismedannelse, muraltromber). 18

19 35. Billedopgave blære (i alt 16 point) Billederne er fra blæren med slimhinden til højre og resten af væggen til venstre. På det største billede ses forandring af slimhinden med talrige fingeragtige udposninger i lumen Hvad kaldes denne vækstform og hvad kaldes en benign tumor i blæren, udgået fra epitelet, med denne vækstform (side 36-37, 3 point). Vækstform: Papillomatøs vækst. Benign tumor i blæren med denne vækstform: Urotelialt papillom. På det lille indsatte billede ses forstørrelse af et område, hvor tumor viser sig at være malign. 19

20 35.2. Hvad skal til for at en sådan blæretumor opfattes som malign og hvad kaldes den da (side 36, 70-75, 3 point): Krav / tegn: Navn: Gennembrud af basalmembran Urotelialt karcinom Hvad ville være et krav for malignitet, hvis der havde været tale om epitelial tumor i colon og hvad skulle den kaldes (side 70, 3 point): Krav / tegn: Navn: Gennembrud af lamina muscularis mucosa. Adenokarcinom Ved bl.a. mamma og prostata bruges tit et tredje tegn på malignitet hvilket (side , 2 point). Tredje tegn: Mangel på basalceller Angiv om blæretumorer i DK er sjældne (<100 pr. år), mellemhyppige ( pr. år) eller hyppige (>1000 pr. år) og nævn 4 andre kræftsygdomme i samme kategori af hyppighed (side 203, 248, 333, 337, 419, 636, 5 point): Forekomst af blæretumor: Hyppig. Kræftsygdom 1: Mamma. Kræftsygdom 2: Colon. Kræftsygdom 3: Prostata. 20

21 Kræftsygdom 4: Lunge. (melanom). 21

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013 Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Re-eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 23. januar 2017

Re-eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 23. januar 2017 Re-eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 23. januar 2017 Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (2016) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Opgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Opgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Opgavesæt/kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 3. juni 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016 Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 19. december 2016 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016

REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016 REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 21. januar 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

Re-eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 23. januar 2017

Re-eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 23. januar 2017 Re-eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 23. januar 2017 Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012

Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Uge 47 Forelæsning Fredag den 23/11 Sted Bygning 1232 Kl. 09.15-10.00 Kl. 10.15-11.00 Kl. 11.15-12.00 Kl. 11.00-12.30 Kl. 13.00-14.30

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj semester, odontologi

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj semester, odontologi Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes)

Læs mere

Studieplan Sygdomsdomslære

Studieplan Sygdomsdomslære Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1

Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1 Patologi undervisning forår 2015 TANDLÆGESTUDERENDE Uge 6 Tid Mandag 02022015 Tirsdag 03022015 Onsdag 04022015 Torsdag 05022015 Fredag 06022015 Kl. 12.15 13.00 1. Forelæsning: Orientering om undervisningen

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Kodevejledning for cervixcancer

Kodevejledning for cervixcancer Kodevejledning for cervixcancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 19. december 2016 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Kodevejledning for vulvacancer

Kodevejledning for vulvacancer Kodevejledning for vulvacancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske diagnoser

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE

Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE Patologisk Institut, bygning 18,. Uge 5 Tid Mandag 01022016 Tirsdag 02022016 Onsdag 03022016 Torsdag 04022016 Fredag 05022016 Kl. 12.15 13.00 1. Forelæsning:

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og

Læs mere

KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN

KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN De overordnede kompetencer i målbeskrivelsen danner basis for kompetencelisten, hvor der findes en detaljeret beskrivelse af den viden, de færdigheder og holdninger,

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede

Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede 3 Infarctus recens myocardii 4 Infarctus subrecens myocardii (i opheling) 5 Fibrosis myocardii Akut myocardieinfarkt,friskt. Snit af myocardium, bestående af tætliggende

Læs mere