HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?"

Transkript

1 KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes. Hvor er røgen forsvundet hen? Noget af røgen bliver i lokalet, mens andet bliver trukket ned i lungerne af rygeren og andre i lokalet, når de trækker vejret. Du kan i dette kapitel læse om, hvad der sker med røgen, der bliver i lokalet, og med røgen der kommer ned i lungerne og videre rundt i kroppen. Vi ser også nærmere på gassen kulilte, der er en stor del af røgen. 38

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 39

3 Kapitel 4: Ordforklaring (*) Passiv ryger: En person der ikke selv ryger, men som bliver udsat for andres tobaksrøg. Inhalere: At trække røg gennem luftvejene ned i lungerne. Massefylde: Vægten af et stof i et bestemt rumfang. Angives som g/cm 3 ved fast stof og g/liter ved gasser. Atmosfærisk luft: Den luft, som omgiver os her på jorden. Koncentration: Mængden af et stof i en blanding af andre stoffer. Jo større mængde der er af et stof i en blanding, desto mere koncentreret er blandingen. Kubikmeter: Volumen eller rumfanget af en retvinklet kasse, hvor hver side er 1 m. 1 kubikmeter = 1 m 3. Tyngdekraft: Den kraft som alle legemer (ting) trækker i hinanden med. Jorden trækker for eksempel alle ting nedad. Røg i lokalet I lokaler, hvor der ryges, indeholder luften røg fra den glødende cigaret, men også fra udåndingsluften fra rygeren. Det er de to kilder af røg, man indånder som passiv ryger*. Rygeren selv indånder derudover røgen, som dannes ved inhalering* af en cigaret. Røg består dels af gasser og dels af partikler. Det er de større partikler, der kan ses i lokalet, mens både partiklerne og gasserne kan lugtes. I det følgende kan du læse om, hvad der sker med røgen i et lokale, hvordan gasserne og partiklerne bevæger sig, og hvor de forsvinder hen. Gasser Når gasserne fra cigarettens røg kommer ud i lokalet, vil de meget hurtigt fordele sig jævnt i hele lokalet. Nogle gasser stiger til vejrs, mens andre gasser søger mod gulvet. Det er gassernes vægt eller rettere massefylden*, set i forhold til den atmosfæriske lufts* massefylde, der bestemmer, om gasserne stiger til vejrs, lægger sig ved gulvet eller forbliver fordelt jævnt i den atmosfæriske luft (figur 4.1). Atmosfærisk lufts massefylde er 1,29 g/liter (forsøg 4.1). Forskellige gasser N 2 (Nitrogen/Kvælstof) N 2 O (Dinitrogenoxid) NH 3 (Ammoniak) CH 3 CH 3 (Acetone/Propanon) (Carbondioxid/kuldioxid) (Carbonmonoxid/ Kulilte) CH 3 CH 2 Cl (Chlorethan/Vinylchlorid) C 6 H 6 (Benzen) Massefylden 1,25 g/liter 1,98 g/liter 0,77 g/liter 2,00 g/liter 1,98 g/liter 1,25 g/mol 2,20 g/liter 2,80 g/liter Figur 4.1. Massefylden for nogle af de gasser, der udvikles ved forbrændingen af tobak. Hvor længe gasserne bliver i rummet afhænger af, hvor stor luftudskiftning der er, og dermed hvor tæt rummet er (opgave 4.1). Partikler Når en ryger tænder en cigaret, vil den maximale koncentration* af partikler i lokalets luft opnås allerede efter 15 minutter. Det vil sige, at der er et maksimum for, hvor mange partikler der kan være per kubikmeter* luft. Men der kan sagtens være flere partikler end dette maksimum i lokalet. Det hænger sammen med, at partiklerne løbende bliver afsat i møbler, gulvtæpper, gardiner, loftet, vægge, og især i støv, og det betyder så, at partiklerne ikke længere kan måles i luften. 40

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Når der ikke længere ryges i lokalet, så falder koncentrationen af partikler i lokalets luft. Generelt falder koncentrationen af partikler i et lokale på grund af fire faktorer: 1. Koagulering: Partiklerne smelter sammen til større partikler. Dette gælder især de meget små partikler. 2. Diffusion: De meget små partikler bevæger sig fra områder med større koncentrationer til områder i lokalet med mindre koncentrationer (figur 4.2). Ved bevægelsen rundt i lokalet vil en del af partiklerne ramme genstande, som for eksempel møbler og støv, og blive afsat der. 3. Tyngdekraft: Partiklerne trækkes ned mod gulvet på grund af tyngdekraften*. Der vil blive trukket mest i de største partikler, som hurtigst falder ned. Opgave/forsøg Forsøg 4.1: Undersøg luftens massefylde set i forhold til gasser i tobaksrøgen. Opgave 4.1: Beregn koncentrationen af kulilte i et lokale med storrygere.? 4. Ventilation: Hvis der er ventilation i lokalet, øger det partiklernes hastighed, og dermed chancen for at de rammer noget og bliver afsat. Samtidig vil der blive tilført luft, så der sker en fortynding af partikelkoncentrationen. Tilsat røg Diffusion Figur 4.2. Diffusion af et stof (røde prikker), der tilsættes et andet stof (blå prikker). Forestil dig, at stoffet er røgpartikler (røde prikker) i et lokales luft (blå prikker). Røgen fordelt i hele lokalet Koncentrationen af partikler fra tobaksrøg i et lokale falder især på grund af ventilation og diffusion. Koagulering har derimod næsten ingen effekt, og tyngdekraftafsætningen har slet ingen effekt på de små partikler, der findes i tobaksrøgen (figur 4.3). Tobakslugt efter cigaretten er slukket Der kan stadig måles røgpartikler i luften 6 timer efter, at der er blevet røget i et lokale. Men røgen og gasserne kan lugtes i meget længere tid. Røgen kan lugtes i flere dage i et lokale, hvor der har været røget, og helt op til år efter der sidst har været røget i et lokale, hvor der er blevet røget meget. Det skyldes, at der bliver hvirvlet partikler fra støv, møbler, tapet og lignende op i luften. Samtidig fordamper stoffer fra partiklerne, hvorved de bliver til gasser og kan lugtes. 41

5 Kapitel 4: Ordforklaring (*) Molekyle: Stoffer, som indeholder flere atomer, der holdes sammen af kemiske bindinger. Toksisk/ toksin: Et giftstof, der kan medføre skader i levende organismer. Mutagen: Et stof, der kan ændre på organismers DNA (arvemasse). Membran/cellemembran: Celler er afgrænset mod deres omgivelser med en cellemembran. Ion: Et positivt eller negativt elektrisk ladet atom. Vandopløselig: Når et stof let opløses i vand. Fedtopløselig: Når et stof let opløses i fedtlignende stoffer, men ikke så let opløses i vand. Ændring i koncentration 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Tyngdekraft 5000 Tid i sekunder Figur 4.3. I figuren ses de fire afsætningsmekanismer og deres evne til at reducere koncentrationen af partikler. Afsætningsmekanismerne er tyngdekraft, koagulation, diffusion og ventilation (her en lav ventilation på 0,03 m 3 /sekund). Tyngdekraften og koagulationseffekten har ikke nogen væsentlig betydning for afsætningen. Derimod har ventilation og diffusion stor betydning for afsætningen og fjernelse af partiklerne. Røg i lokaler hvor der ikke ryges Koagulation Diffusion Ventillation Partikler er i stand til at bevæge sig mellem lokaler. Tobaksrøg er derfor i stand til at forurene lokaler, hvor der ellers ikke ryges. Partikler diffunderer mellem to lokaler med en forsinkelse, hvormed røgpartikelkoncentrationen i et ikkerygelokale først når sit maksimum noget tid efter rygningens ophør. Hvis der en åben dør imellem de to lokaler, så vil der stort set være lige mange partikler i det rum, der ryges i, og i det der ikke ryges i. Jo flere barrierer i form af døre, gulve og vægge der er, jo lavere vil koncentrationen af partikler være i det lokale, hvor der ikke ryges. Gasserne og partiklerne optages forskelligt Når du trækker vejret i et lokale, hvor der bliver røget, indeholder luften partikler og gasser fra tobaksrøgen. Rygeren selv får mest røg ned i lungerne, men passive rygere får også røg ned i lungerne. I det følgende kan du læse, hvad der sker med gasserne og partiklerne fra røgen, efter de bliver indåndet. 42

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Gasser Når gasserne indåndes og kommer ned i lungerne, er der fire forskellige forhold, der har betydning for, hvor meget af gassen der optages i lungerne, og hvor meget af gassen der kommer videre rundt i kroppen. De fire forhold er: 1. Koncentration: Koncentrationen af gas i luften har stor betydning for, hvor meget af gassen der optages i lungerne. Ved store koncentrationer af gasser i luften bliver lungernes overflade bombarderet af molekylerne* i gassen. Dermed er der større risiko for, at gassen afsættes på lungernes overflade eller, at den kommer over i væsken i lungerne, og dermed kan optages i vævet og blodet. Her kan molekylerne i gassen begynde at volde skade. Enten ved den direkte fysiske påvirkning som for eksempel ætsning eller ved en toksisk* eller mutagen* påvirkning, der ødelægger organismer på anden vis. 2. Størrelse: Jo større gasmolekylerne er, desto sværere er det for dem at komme gennem vævet eller cellernes membran*. De mindste gasmolekyler er derfor dem, vi lettest optager (figur 4.4). 3. Ladning: Hvis gasmolekylerne er elektrisk ladede (ioner*), har de sværere ved at trænge ind i blodbanerne end gasmolekyler, der ikke er ladede. 4. Vandopløselighed*: Gasser der let opløses i vand optages bedst i lungerne. Hvis gassen derimod er fedtopløselig*, er den sværere at optage. Det skyldes, at vandopløselige gasser kan opløses direkte i lungevæsken og herefter overføres til blodet. Iltrigt blod Iltfattigt O2 Figur 4.4. Her ses hvordan optagelsen af oxygen ( ) til blodbanen foregår, og hvordan der afgives kuldioxid ( ) fra blodbanen i lungernes alveoler. Kulilten () og større partikler fra røgen blokerer denne proces. Store molekyler 43

7 Kapitel 4: Ordforklaring (*) Bronkierne: Se kapitel 3, figur 3.2. Slimkirtler: En samling af celler, som udskiller slim. Ultrafine partikler: Partikler, som er mindre end 0,1µm i diameter. Alveolerne: Se kapitel 3, figur 3.2. Kulilte, carbonmonooxid, : En klar og lugtfri gas. Gassen kan forgifte eller kvæle ved indånding. Partikler Udover gasser indeholder røgen også partikler. Partiklerne er større end gasmolekylerne, og blandt andet derfor er deres vej fra lokalet ned til lungerne anderledes end gassernes. Næsehule Mundhule Svælg Luftrør Lunger Hovedbronkier Figur 4.5. Her ses et menneskes luftveje. Når vi trækker vejret starter luftens vej ved læberne og næseborene og fortsætter gennem næsehulen og mundhulen. Herfra går luftens vej til svælget og videre gennem struben, hvor den løber forbi strubelåget mellem stemmelæberne og ned i luftrøret, som deles i de to hovedbronkier. Partiklerne opfanges ned gennem luftvejene efter et bestemt mønster, der afhænger af partiklernes størrelse (se figur 4.5 for luftvejene). Større partikler opfanges i de første strittende hår i næsen, i slimlaget i næsen og i slimlaget i svælget. I luftrøret og bronkierne* bliver de lidt mindre partikler opfanget i slimlaget, som dannes af slimkirtler* i vævet i luftrøret og bronkierne. Herfra bliver partiklerne transporteret op i munden ved fimrehårenes bevægelser og videre herfra til maven, tarmene og ud via afføringen (figur 4.6). De ultrafine* partikler afsættes helt ude i de yderste dele af lungesystemet og dermed i alveolerne*. Her er luftstrømmene langsommere end i luftrøret og bronkierne, så de ultrafine partikler har tid til at blive afsat. Herfra vil partiklerne kunne blive fjernet ved hjælp af makrofager (se kapitel 3, figur 3.3). 44

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 100 Afsat i lungesystemet 80 % -afsætning Område med afsættelse i alveoler Område med afsættelse i luftrør og bronchier Område med afsættelse i næse og svælg 0 0,01 0,1 1, Partikelstørrelse (diameter,µm) Figur 4.6. På figuren kan man se, hvor røgpartiklerne bliver afsat i lungesystemets forskellige områder set i forhold til størrelsen af partiklerne. Y-aksen angiver hvor stor en andel, der bliver afsat af de pågældende partikler. Arealet over kurven angiver mængden af partikler, der bliver udåndet igen. X-aksen angiver partiklernes størrelse. De største partikler afsættes i næse og svælg. De fine og små partikler bliver afsat i luftrøret og bronkierne, mens de ultrafine og mest helbredsskadelige bliver afsat i alveolerne. Nogle af de ultrafine partikler er så små, at de kan vandre direkte fra luften i lungerne over i blodbanen uden hjælp fra makrofagerne. Man kan derfor måle de ultrafine partikler fra tobaksrøgen i rygeres og i passive rygeres blod. Ultrafine partikler kan også optages direkte i mund og svælg og vandre med nervebanerne op til hjernen. Viden om de ultrafine partikler er ret ny, og man ved endnu ikke præcist, hvilke skader partiklerne kan forårsage i blodet og i hjernen. Kulilte en væsentlig del af røgen Kulilte* () er en af de gasser, der findes mest af i tobaksrøgen. Kulilte nedsætter kondien, da kulilte blokerer for optagelsen af oxygen ( ). Du kan i dette afsnit læse om, hvordan kulilten dannes, og hvordan den påvirker rygernes kondition. Hvordan dannes kulilte? Når rygeren suger på cigaretten, tilføres der oxygen ( ). Det øger forbrændingen af tobakken. En stor del af tobakken vil forbrænde til carbondioxid ( ) og kulilte (). Hvor meget og der dannes, det afhænger af temperaturen, og hvor meget der er til stede. 45

9 Kapitel 4: Ordforklaring (*) Hæmoglobin: Et rødt stof i blodet, der binder oxygen og transporterer det ud til kroppens celler. Celle: Den mindste enhed af liv. Populært sagt kan man kalde celler de byggeklodser, som planter, dyr og mennesker er bygget af. Jo mere der er til stede ved forbrændingen, jo mindre dannes der. Men samtidig har øget temperatur den modsatte effekt. Når temperaturen overstiger 500 o C, dannes der mere og mindre. Denne balance kan beskrives ved nedenstående kemiske ligevægt: 2 (g) + (g) 2 (g) + energi (varme) Hvis tilførslen af øges, så vil ligevægten mellem og forskydes mod højre, så der dannes mere. Samtidig vil en højere temperatur forskyde ligevægten mod venstre, så der dannes mere. Temperaturen i cigaretgløden ( o C) ligger i det område, hvor der dannes meget (figur 4.7). EPO: Et hormon, som fremmer dannelsen af røde blodlegemer. Inden for visse sportsgrene anvendes epo, så sportsudøverne får en bedre iltoptagelsen. Grænseværdi: Er en værdi for, hvor meget der højst må være af for eksempel giftige stoffer i et lokale. Ppm (parts per million): Måleenhed, der angiver andele pr. million. Det er et mål, man bruger for koncentrationen af et stof. Volumen % Glødezonens normale temperaturområde Figur 4.7. Her illustreres ligevægten mellem dannelse af kulilte () og kuldioxid ( ) i forhold til temperaturen. Ud af x-aksen aflæses temperatur, og ud af y-aksen aflæses volumenprocenten af og t( C) En rygers kondi Kondition er i høj grad afhængig af kroppens evne til at forsyne muskelcellerne med oxygen. Oxygen ( ) er nemlig nødvendig for, at musklerne kan forbrænde energistoffer, såsom kulhydrater og fedt, så de bliver til energi. Oxygen, der er optaget gennem lungerne, bliver transporteret rundt i kroppen bundet til blodets hæmoglobin*. Oxygen afleveres til kroppens celler*, så de kan gennemføre deres forbrænding af energistoffer og dermed danne energi. Jo mere oxygen der kan komme rundt til kroppens celler, jo bedre kan ens kondi blive. Når man ryger og dermed indånder kulilte (), så binder kulilten sig til blodets hæmoglobin og blokerer derfor for oxygens optagelse. Kulilte binder sig 210 gange bedre end oxygen til blodets hæmoglobin (forsøg 4.2). Hvis man ryger 30 cigaretter om dagen, kan det resultere i, at 10 % af hæmoglobinet er optaget af kulilte, og ens kondi er blevet nedsat med det tilsvarende. Det svarer til, at en cykelrytter, der er ryger, kan øge sin gennemsnitshastighed fra 30 km/t til

10 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse km/t, hvis han eller hun stopper med at ryge. Den forbedring af præstationen svarer til den forbedring, der ses hos cykelryttere, som tager EPO*. EPO hæver nemlig blodets normale mængde af hæmoglobin. Kulilte i udåndingsluften Udåndingsluften fra rygere indeholder kulilte (). Kulilte bliver kun langsomt udskilt fra kroppen, fordi det sidder så godt fast på hæmoglobin (forsøg 4.3). Derfor kan man let måle kulilte i en rygers udåndingsluft, selv efter at vedkommende ikke har røget i flere timer. Kulilte kan faktisk måles i op til et døgn efter, at den sidste cigaret er røget. I udåndingsluften hos storrygere kan man måle koncentrationer af kulilte, der er større end den hygiejniske grænseværdi* på 25 ppm*. Det vil sige, at storrygere udånder luft med en højere koncentration af kulilte, end der er lovligt at have i luften på en arbejdsplads. Opgave/forsøg Forsøg 4.2. Kulilte i blodet. Forsøg 4.3: Beregn kulilte i udåndingsluften hos rygere og ikkerygere.? 47

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGES VEJ RUDT I KROPPE 26 www.opirøg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje

BASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse GÅ OP I

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

3. Eksponering i arbejdsmiljøet

3. Eksponering i arbejdsmiljøet 3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 17 Hvad skal du bl.a. være opmærksom på, ved landing på en plads med en markant bredere bane, end du er vant til?

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts

Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts Lærervejledning til teksthæftet Hvad gør cigaretten? Et biologimateriale om røg, livsstil og de nøgne facts 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Materialet er udarbejdet til undervisningen i biologi på

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvem bestemmer dine valg? HVEM BESTEMMER DINE VALG? Dette tema handler om, hvordan vores valg nemt kan påvirkes

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

NyCigaret.dk. NyCigaret er resultatet af mange års forskning og udvikling af produktet.

NyCigaret.dk. NyCigaret er resultatet af mange års forskning og udvikling af produktet. NyCigaret.dk Med NyCigaret bliver du FRI for : Røg : Lugt : Tjære : Kulilte: Askebægre : Dårlig ånde : Lightere Ryg NyCigaret hvor du vil NyCigaret simulerer røg. NyCigaret kan man ikke kæderyge på NyCigaret

Læs mere

Tillykke med dit fravalg af almindelig rygning, og velkommen til simuleret rygning, en lugtfri anderledes måde at ryge på.

Tillykke med dit fravalg af almindelig rygning, og velkommen til simuleret rygning, en lugtfri anderledes måde at ryge på. NyCigaret.dk Med NyCigaret bliver du FRI for : Røg : Lugt : Tjære : Kulilte: Askebægre : Dårlig ånde : Lightere Ryg NyCigaret hvor du vil NyCigaret simulerer røg, ved at omdanne luft til damp NyCigaret

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Pep-fløjte/ Pep-maske

Pep-fløjte/ Pep-maske Til patienter og pårørende Pep-fløjte/ Pep-maske Information og øvelser Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Kontakt Udleveret til: Dato: Udleveret af: Tlf.: 2 Formål med behandling

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak, der ikke får næringsstoffer

Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak, der ikke får næringsstoffer Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak, der ikke får næringsstoffer Forsøg 1.1 Fag: biologi Formål At få en forståelse for, at der er forskel på natur- og kunstgødning

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

ø1: Registrering af fremmøde Forløb:

ø1: Registrering af fremmøde Forløb: ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning

Leverandørbrugsanvisning 1. Identifikation af Stoffet/materialet og leverandøren Varenavn: Chok Fluespray Reg. Nr.: 25-11 Leverandør: Tanaco Danmark A/S, Glentevej 11 DK 6705 Esbjerg ø, Tlf.: 75 144800 Fax: 75 143184 Udarbejdet

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme Patientinformation Iltbehandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i

Læs mere

Kunstig lungemodel kan sikkerhedsteste spraymidler

Kunstig lungemodel kan sikkerhedsteste spraymidler Kunstig lungemodel kan sikkerhedsteste spraymidler Udarbejdet af Aiko Sho Nielsen (freelancejournalist og gymnasielærer i biologi) for Danmarks 3R- Center (copyright) På Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt

Læs mere

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse

GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning: GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse GÅ OP

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Partikler fra tobaksrøg

Partikler fra tobaksrøg Partikler fra tobaksrøg Et litteraturstudie Mads Bengtsen, Michael Nørgaard, Nina Lei og Per Kim Nielsen Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning Partikler fra tobaksrøg Et litteraturstudie Mads

Læs mere

Viden om el-kirurgi. El-kirurgi. Side 1. viden gør en forskel. El kirurgi eller diatermi består af et apparat og nogle kabler med elektroder.

Viden om el-kirurgi. El-kirurgi. Side 1. viden gør en forskel. El kirurgi eller diatermi består af et apparat og nogle kabler med elektroder. Side 1 El-kirurgi El kirurgi eller diatermi består af et apparat og nogle kabler med elektroder. Apparatet kan sammenlignes med et batteri og for at få strømmen igennem, må der etableres et kredsløb. Ligesom

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere