4. Nanopartiklers potentielle helbredseffekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Nanopartiklers potentielle helbredseffekter"

Transkript

1 4. Nanopartiklers potentielle helbredseffekter De største eksponeringsrisici for nanopartikler i arbejdsmiljøet opstår ved indånding af luftbårne nanopartikler og aerosoler. Dette afsnit fokuserer derfor på helbredseffekter, som kan optræde efter indånding af partikler. Der kan dels være tale om effekter i lungerne dels i resten af kroppen ved spredning fra lungerne. Figur 4.1: Nanopartiklers mulige transport og effekter i kroppen nervebaner inhalation deponering i luftveje blodbanen? foster CNS-effekter interstitium dysfunction i blodkar lungeinflammation DNA-skade systemisk inflammation ophobning i andre indre organer immunologisk aktivering i organer hjertekar effekter Figur 4.1 viser den mulige partikeltransport (optrukne linje) og indirekte effektkaskade (stiplede linjer) via biologiske signalstoffer efter respiratorisk eksponering og deponering af nanopartikler i luftvejene. Partikeltransporten kan ske via penetration af cellevægge (translokation) og transport langs blod og nervebaner. Dyreforsøg har vist, at nanopartikler kan optages i blodbanen og herfra føres videre til celler, organer og nervesystemet (10). Mekanismerne, der styrer disse processer, afhænger af partikelstørrelse, og nanopartikler kan lettere optages end større partikler (10). I den forbindelse kan det pointeres, at uopløselige og svagt opløselige nanopartikler kræver opmærksomhed i arbejdsmiljøsammenhænge. Når en opløselig nanoopartikel trænger ind i kroppen, vil den opløses og opføre sig som almindelige opløselige stoffer (31). Uopløselige stoffer derimod vil bevare deres særlige nanostruktur, når de trænger ind i kroppen (31), og det er derfor denne type nanopartikler, der kan udvise sundhedsskadelige effekter. Kroppens forsvarsmekanismer Der er en række forsvarsmekanismer i luftvejene, som holder slimhinderne fri for partikler og andet fremmed materiale. I svælg og bronkier fungerer et rensningsanlæg; det såkaldte mukuciliære system. Det mukuciliære system virker ved at opfange partikler i slimlaget og transportere dem op til svælget, hvorfra de synkes. Det mukuciliære system er et hurtigt og effektivt rensningssystem. Hvis partiklerne kommer længere ned i alveolerne er fjernelsen af partikler meget langsommere. Dette skyldes, at alveolerne benytter sig af andre forsvarsmekanismer. I alveolerne fjernes partikler sædvanligvis af makrofager (cellens skraldemænd). Makrofagerne kan optage partiklerne ved fagocytose. Derefter fjernes partikler fra lungerne ved, at makrofagerne krydser lungeepithelet eller ved, at partiklerne opløses i makrofagerne efter optag. 19

2 Partikler kan være fanget i lungerne i meget lang tid. De kan være koncentreret i bestemte områder af lungen og her føre til en omdannelse af lungevæv til bindevæv. Denne proces kaldes fibrose. Enkelte studier tyder på, at nanopartikler i begrænset omfang også kan krydse lungeepithelet ved andre mekanismer. Herved kan de havne i blodbanen (translokation) og føres med blodet rundt til andre organer (10). Nanopartikler kan have de samme dimensioner som biologiske molekyler og kan interagere med disse. Nanopartikler kan i visse tilfælde bevæge sig fra lungerne til blodbanen. Herefter kan de transporteres til andre organer som fx lever og hjerte. Inflammation Langvarig inflammation disponerer patienter for udvikling af kræft. Det ses hos patienter med autoimmune sygdomme, infektionssygdomme og ved kemisk/mekanisk irritation. Partikelinduceret lungeinflammation kan også være forbundet med udvikling af andre luftvejslidelser såsom kronisk obstruktiv lungesygdom (en effekt lig rygerlunger) og astma. Studier i rotter har vist, at nanopartikler resulterer i øget inflammatorisk respons sammenlignet med større partikler med den samme kemiske sammensætning. Astma, kronisk obstruktiv lungesygdom og lungekræft er lungesygdomme, som mennesker har øget risiko for at udvikle, når de indånder partikelholdig luft. Kræft Antallet af undersøgelser af kræftforekomst hos mennesker efter eksponering for industrielt fremstillede nanopartikler er meget begrænset. Den viden, man har om effekter på mennesker, stammer primært fra befolkningsundersøgelser. Her har man set på forekomsten af lunge- og hjerte-karsygdomme og relateret forekomsterne til eksponeringen for atmosfærisk luftforurening, primært bestående af ultrafine partikler fra forbrændingsprocesser (fx dieseludstødningspartikler). Sodpartikler indeholder typisk delvist uforbrændte tjærestoffer, som forventes at spille en vigtig rolle i kræftudviklingen ved udsættelse for luftforurening. Der findes en række studier, hvor man har undersøgt forekomsten af lungekræft blandt ansatte i brancher, hvor der foregår eksponering for karbon black og titaniumdioxid. Disse studier har dog ikke kunnet påvise en øget forekomst af lungekræft hos de ansatte. Det er opgjort, at ca. 9 % af alle lungekræfttilfælde i verden i år 2000 kunne tilskrives eksponeringer i arbejdsmiljøet (4; 5). Disse tilfælde er især associeret med eksponering for krystalinsk silica, kulstøv og asbest. Hvis man indånder partikler, kan det give lungekræft på to forskellige måder. Den ene er, at partiklerne forvolder skade ved at reagere direkte med DNA. Den anden skyldes, at der opstår en betændelsesreaktion i lungerne efter indånding af partikler. Betændelsestilstanden er karakteriseret ved, at specielle hvide blodlegemer (neutrofile celler) tiltrækkes til lungerne. Ved betændelsesreaktionen udskiller neutrofile celler reaktive iltforbindelser, som kan give skader på DNA. 20

3 Effekter i hjerte-karsystemet Luftforurening er anerkendt som en vigtig risikofaktor for hjerte-karsygdom i bysamfund. Nanopartikler fra forbrændingsprocesser øger risikoen for hjerte-karsygdomme og slagtilfælde. Mekanismerne for partikelrelaterede sygdomme i hjerte-karsystemet er endnu ikke endelig afklaret. De foreslåede hypoteser er, at den partikelinducerede lungeinflammation fører til systemiske effekter. Enten direkte ved translokation fra lungerne eller indirekte via frigørelse af forskellige mediatorer. Der er en meget begrænset viden om syntetiske nanopartiklers effekter på hjertekarsystemet. På baggrund af enkelte studier samt eksisterende viden fra studier af forbrændingspartikler vurderes det at være sandsynligt, at fremstillede nanopartikler kan have potentiale til at forårsage effekter på hjerte-karsystemet. Udsættelse for partikelholdig luft øger risikoen for at udvikle visse sygdomme i hjerte-kar systemet. Åreforkalkning er et eksempel på en sygdom i blodkarrene, hvis forekomst øges ved partikeleksponering. Åreforkalkning er en kendt risikofaktor for slagtilfælde og hjertetilfælde. Effekter i centralnervesystemet (CNS) Nanopartikler kan nå hjernen fra lungerne via to forskellige mekanismer: 1) transport langs nervebaner fra det olfaktoriske epitel altså lugtesansen, 2) optag gennem blod-hjerne barrieren efter translokation fra lungen til blodbanen. CNS-effekter er velkendte fra tungmetal eksponeringer (fx mangan og bly), men det er stadig uklart, om nanopartikler generelt skulle kunne forårsage uønskede CNS-effekter. Fysisk-kemiske faktorer af betydning for partiklers toksicitet Når man vurderer nanopartiklers risici og helbredseffekter, tages en række parametre i brug. Det skyldes, at mange traditionelle metoder og vurderingsværktøjer, som baserer sig alene på koncentration (dosis/respons), ikke er anvendelige og/eller praktisk mulige at anvende på mange nanopartikler. Nedenfor er en liste over de mest anerkendte fysisk-kemiske risikofaktorer, man kan anvende til at vurdere et givent nanopartikulært pulver. Størrelse Nanopartiklers størrelse bevirker, at de ofte besidder andre egenskaber end det samme stof i en større partikler (32). Det er netop disse egenskaber, der giver nanopartikler et væld af nye anvendelsesmuligheder, som også giver anledning til potentielle sundhedseffekter (10). Når man i arbejdsmiljøsammenhænge taler om nanopartikler, bruges begrebet typisk om en kombination af størrelse og funktionalitet. De særlige egenskaber, der adskiller nanopartikler fra større partikler, vil typisk (men ikke kun) forekomme i størrelsesordenen 1-300nm. Det specifikke overfladeareal er større på nanopartikler end større partikler. Det er med til at skabe specielle reaktive egenskaber i overfladen, fordi relativt store andele af partiklens atomer sidder i overfladen. Det er formentlig en af forklaringerne på, at en række nanopartikler er mere toksiske end større partikler af samme materiale, når toksiciteten gøres op på massebasis. 21

4 Det specifikke overfladeareal af nanopartikler er en meget vigtig parameter for, hvordan partiklerne opfører sig i arbejdsmiljøet og for deres giftighed. Overfladearealet bruges derfor som en central indikatorer for risikovurdering af partiklerne. Kemisk sammensætning Et materiales kemiske sammensætning er af betydning for de toksiske egenskaber. Desuden kan kemiske overflademodificeringer enten øge eller mindske et materiales toksiske egenskaber. Form Det er sandsynligt, at formen af nanopartikler er af betydning for toksicitet. Der er dog generelt meget begrænset viden på dette område. Man ved dog, at der kan være øget risiko for udvikling af lungesygdomme efter udsættelse for uopløselige (svagt opløselige) lange fibre. Der er mistanke om, at dette også gælder for lange fiberformige nanopartikler. Dette er omtalt senere i eksemplet om karbon nanorør. Opløselighed/biopersistens Uopløselige nanopartikler kan udgøre et større helbredsproblem end opløselige partikler, fordi de kan opholde sig i kroppen over længere tid. De uopløselige partikler kan føre til kronisk inflammation i lungerne. Ved inflammation frigøres reaktive forbindelser, som kan føre til udvikling af kræft. Uopløselige nanopartikler forventes at udgøre et større helbredsproblem end opløselige nanopartikler, fordi uopløselige partikler kan opholde sig i kroppen over længere tid. Opløselige nanopartikler bestående af toksiske stoffer vil også være et problem, men de vil opføre sig mere som kendte vandopløselige kemikalier. Krystalfase Silica (SiO 2 ) er et eksempel på et stof, hvor krystalfasen er af stor betydning for toksiciteten. SiO 2 findes på flere forskellige krystallinske og amorfe faser. Indånding af krystallinsk silica (kvarts) kan føre til udviklingen af silikose, bronkitis og lungekræft. Disse skadelige sundhedseffekter ses ikke ved udsættelse for amorft silica. Overflademodificering af partikler Overflademodificering er vigtig at medtage i risikovurderingen af nanopartikler, da det påvirker mange forskellige egenskaber i partiklen. Egenskaberne inkluderer blandt andet kemisk reaktivitet og opløselighed i vand og fedt. Nanopartiklers toksicitet er afhængig af overflademodificeringen (10; 33). Nanopartiklers evne til at trænge ind i kroppen og opkoncentreres i levende organismer er i vid udstrækning afhængig af deres overfladekemi og overfladens modificeringer (10). 22

5 Figur 4.2: Kemisk overfladefunktionalisering Partikelkerne Kemisk overflademodificering Også nanopartiklers opførsel i kroppen er afhængig af overflademodificeringen. Eksempelvis kan overflademodificeringen af nanopartikler være afgørende for, hvilke organer de potentielt ophobes i (2), samt i hvilket omfang de kan trænge ind i enkelte celler (10). Det kan også have betydning for om et nanopartikler kan trænge forbi naturlige barrierer og forsvarsmekanismer i kroppen - fx mellem blodbanen og hjernen (2). Industrielt fremstillede nanopartikler er i stort omfang kemisk overflademodificeret og sammensætningen heraf kan variere meget alt efter anvendelsesformål. Enhver modificering af nanopartiklers overflade vil påvirke deres toksicitet (33). Hvordan vurderer vi sundhedsrisiciene i praksis? Alle nye nanopartikler, der indføres i produktionen eller på laboratoriet, bør vurderes enkeltvis for mulige sundhedsrisici. Det vil være relevant at søge svar på følgende spørgsmål: Hvad er det for et specifikt materiale, der håndteres? Er der tale om et nyt (nano)materiale eller et kendt materiale? Hvilke eventuelle toksikologiske egenskaber har det? Under hvilke betingelser og mængder vil man acceptere eksponering? Normalt bruges sikkerhedsdatabladet som reference for dette arbejde, og data fra sikkerhedsdatabladet vil ofte være den eneste lettilgængelige information i hænde. Ny forskning (se eksempelvis (20)) har dog sat spørgsmålstegn ved anvendeligheden af de målemetoder (ex. dosisrespons) og klassificeringsprincipper (ex. tonnagekrav og indholdsprocent), der ligger til grund for sikkerhedsdatabladet. Udfordringer for vurderingen af nanopartikler og den aktuelle regulering på området er uddybet i kapitel 2 og 3, der også giver bud på relevante data til at supplere sikkerhedsdatabladet. Visse af disse data kan fremskaffes via kemikaliedatabaser (fx ESIS (34)) eller ved at kontakte leverandøren 23

6 af produktet. Andre kan findes ved fysisk/kemisk karakterisering i laboratoriet (internt eller eksternt). Supplerende data til sikkerhedsdatabladet kan være nødvendige for at lave en risikovurdering. Visse af disse data kan fremskaffes via kemikaliedatabaser eller ved at kontakte leverandøren af materiale/produktet. Andre kan findes ved fysisk/kemisk karakterisering i laboratoriet (internt eller eksternt). Som hjælp til at besvare ovenstående spørgsmål er der i tillæg til indeværende katalog udviklet et evalueringsværktøj (NanoSafer), som kan bruges til at evaluere risikoen ved specifikke materialer og processer. NanoSafer giver samtidig en indikation af, hvilket sikkerhedsniveau man bør sigte efter i det forebyggende arbejde (se nærmere beskrivelse i kapitel 8) Partikeleksempel - Titaniumdioxid Titaniumdioxid er blevet produceret kommercielt siden 1923 og udgør i dag på volumenbasis næsten 70 % af den totale produktion af pigmenter. Titaniumdioxid (TiO 2 ) anvendes som hvidt pigment i en lang række industrielle produkter som maling, plastik, papir, fødevarer og tandpasta. Desuden anvendes titaniumdioxid i kosmetik og hudplejeprodukter. Herunder solcremer, hvor TiO 2 beskytter huden mod UV lys. Siden 1960 erne er titaniumdioxid blevet overflademodificeret med andre materialer, som f.eks. silica og aluminium til forskellige kommercielle anvendelser. Der er foretaget rigtig mange undersøgelser af titaniumdioxids effekter. Dette skyldes, dels at titaniumdioxid tidligere blev inkluderet i studier som negativ kontrol (typisk sammen med kvarts), og dels at titaniumdioxid er blevet anvendt i så stort omfang i mange forskellige forbrugerprodukter. De fleste studier har fokuseret på titaniumdioxids lungeeffekter. Rotter, som bliver udsat for høje koncentrationer af titaniumdioxid, udvikler lungekræft. Undersøgelser af arbejdere eksponeret for titaniumdioxid i pigmentstørrelse har dog ikke påvist en sammenhæng mellem erhvervsmæssig eksponering for titaniumdioxid og øget risiko for lungekræft. På grund af titaniumdioxids anvendelse i solcremer og kosmetik er eksponering og optag gennem huden blevet undersøgt i enkelte studier. De få tilgængelige studier tyder på, at optag af titaniumdioxid gennem (rask) hud er minimal. Dog kunne man forestille sig, at situationen ville være anderledes ved hudsygdomme/ødelagt hud. Dette er dog ikke systematisk undersøgt. Titaniumdioxid anvendes i en række fødevarer, medicin og tandpasta og eksponering gennemmavetarmkanalen er også undersøgt. I et nyt litteraturstudie af titaniumdioxids toksiske effekter blev der blot identificeret et enkelt studie af konsekvenserne af udsættelse for titaniumdioxid via mave-tarm kanalen. Studiet viste, at partiklerne i mus kunne transporteres gennem mave-tarm slimhinden til blodet og herefter via blodet videreføres til andre organer ved en meget høj eksponering for titaniumdioxid partikler i nanostørrelse. Når man ser på de fysisk-kemiske egenskaber, som er afgørende for titaniumdioxids toksiske effekter, viser studierne gennemgående, at partikelstørrelse (og dermed overfladeareal) er af stor betydning for titaniumdioxids toksicitet. En lang række undersøgelser har vist, at 24

7 partikeltoksiciteten øges med faldende partikelstørrelse/stigende overfladeareal. Der er dog også en række andre fysisk-kemiske faktorer som påvirker toksiciteten. Det drejer sig fx om forhold som aggregering, krystalstruktur og overflademodifikation. Den amerikanske arbejdsmiljøstyrelse (NIOSH) har i et forslag anbefalet, at der sættes forskellige grænseværdier for titaniumdioxidpartikler i nanostørrelse og pigmentstørrelse. NIOSH har foreslået grænseværdier på henholdsvis 1,5 mg/m 3 for fine titaniumdioxidpartikler og 0,1 mg/m 3 for ultrafine partikler (tidsvægtede gennemsnit i op til 8 timer per dag ved en 40 timers arbejdsuge). Partikeleksempel - Carbon black Carbon black er et eksempel på en nanopartikel, som består af kulstof. Carbon black bruges i meget store mængder i industrien, hvor det anvendes som sort pigment i trykfarver og til at forstærke gummiprodukter. Carbon black fremstilles ved en kontrolleret gas-fase pyrolyse og delvis forbrænding af hydrokarboner (kulbrinter). Carbon black partikler er karakteriseret ved at have et stort specifikt overfladeareal. Desuden kan carbon black partikler i mindre grad have forskellige kemikalier som fx polyaromatiske hydrokarboner og metaller adsorberet til overfladen. Dette er i kontrast til dieseludstødningspartikler, som har betydelige mængder af kemikalier i overfladen. Der er foretaget mange undersøgelser af carbon blacks toksiske effekter. Særlig carbon black typen Printex 90 er undersøgt i en lang række studier, da den både anvendes som referencepartikel mellem forskellige studier og som model for en partikeltype (næsten) uden adhærerede organiske forbindelser. Kulstof findes i stort set alt organisk materiale, og normalt betragter vi ikke kulstof som toksisk. Hvis kulpartiklerne er små, kan de imidlertid føre til sygdomme som blandt andet lungekræft, hvis de indåndes. Det er ansatte i produktionen af carbon black samt i trykkeribranchen, der er særligt udsatte for at blive påvirket af carbon black. WHOs kræftforskningsinstitut IARC har klassificeret carbon black som muligvis kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2B). Baggrunden for denne klassificering er, at rotter, som eksponeres for carbon black, har forhøjet forekomst af lungekræft. Undersøgelser af arbejdere beskæftiget i carbon black produktion og gummiindustrien giver dog ikke nogen entydig sammenhæng mellem eksponering for carbon black og udvikling af lungekræft. Carbon black er, som titanium dioxid, blevet undersøgt for inflammationsfremmende egenskaber. Studier, hvor gnavere er blevet eksponeret for carbon black i nanostørrelse, har da også analogt til titaniumdioxid vist, at dette giver større inflammation end en tilsvarende masse af større partikler af samme materiale. Partikeleksempel - Karbon nanorør Karbon nanorør er et andet eksempel på et kulstofbaseret produkt. Karbon nanorør er et meget let materiale og er alligevel meget stærkere end stål. Karbon nanorør er således et af de mest lovende nye nanopartikler på markedet. Man kan derfor forvente, at det i fremtiden vil blive anvendt i produkter, hvor man ønsker et let og stærkt materiale. Karbon nanorør anvendes allerede nogle steder indenfor batteriteknologi og elektronik, da materialet er bedre til at lede strøm end kobber og tilmed kan fungere som halvleder. Karbon nanorør (carbon nanotubes, CNT) findes i mange udgaver. Overordnet set kan de deles op i enkelt-væggede (single walled karbon nanorør, SWCNT) og flervæggede karbon nanorør (multi 25

8 walled karbon nanorør, MWCNT). SWCNT består af et enkelt grafenlag, som principielt er rullet op som en cylinder, mens MWCNT består af adskillige af disse cylindre pakket lagdelt inden i hinanden (se figur 8). Karbon nanorør kan være mange mikrometer i længde og kaldes typisk for lange, hvis de er længere end 15/20 µm. Der findes adskillelige deriviater af CNT samt variationer af strukturen. En nyere type CNT kaldes nanobuds og er kulstof nanorør med udvækster af fullerener (fx C-60) Figur 4.3: Grafen og karbon nanorør Billederne viser, hvordan et net af kulstof (grafen) rulles og danner et enkeltvægs kulstof nanorør Kilde: Wikimedia Commons Karbon nanorørs fiberlignende struktur har en form, som er sammenlignelig med asbestfibre. Anvendelsen af asbest som flammehæmmende og isolerende byggemateriale havde sit højdepunkt i efterkrigstiden. Det viste sig imidlertid, at arbejdere udsat for de lange, tynde asbestfibre havde en øget forekomst af den ellers meget sjældne lungekræftform (mesotheliom). På den baggrund blev anvendelse af asbest forbudt i Danmark i Med asbest i tankerne har forskere og myndigheder i både ind- og udland været meget opmærksomme på eventuelle sundhedsskadelige effekter forbundet med industriel anvendelse af karbon nanorør. Fordi anvendelsen af karbon nanorør er i sin startfase, findes ingen undersøgelser af karbon nanorørs sundhedseffekter effekter hos mennesker. For at undgå en eventuel ny asbestlignende sag har der igennem de seneste 5-6 år været en intensiv forskning i karbon nanorørs effekter på cellekulturer og dyr (primært gnavere). Celleforsøgene har generelt kun vist svage effekter af karbon nanorør i modsætning til mange af de forsøg, hvor mus er blevet udsat for karbon nanorør i lungerne eller maven. Her opstod der i de fleste tilfælde opstod små knuder af celler (granulomaer), fortykkelse af lungevæggen samt arvæv i lungerne hos musene i løbet af nogle uger. Disse lungeskader kan sammenlignes med tidlige skader efter indånding af asbest i mus. Flere udenlandske forskergrupper er lige nu i gang med at undersøge langtidseffekter af karbon nanorør, og resultaterne antyder, at visse typer af karbon nanorør potentielt kan være lige så sundhedsskadelige som asbest. For få år siden blev resultaterne fra det første langtidsstudie om eksponering af mus med karbon nanorør publiceret (35). Studiet blev gennemført af japanske forskere. Det viste, at karbon nanorør under de givne betingelser kan forårsage bughindekræft. Studiet blev dog kritiseret ret for at anvende genmodificerede mus, og at musene blev eksponeret for meget høje doser af karbon nanorør. I et 26

9 nyere studie har forskerne taget højde for kritikken ved at eksponere vildtype (ikke gensplejsede) rotter for en 120 gange lavere dosis (36). Partiklerne blev deponeret i pungen på rotterne, hvorfra der er direkte adgang til bughulen. Partiklerne spredte sig fra pungen ud i bughulen, hvor der blev observeret flere kræftknuder i løbet af den 1 år lange forsøgsperiode. Flere af dyrene udviklede også såkaldte dattersvulster i hjertets yderste cellelag eller i hjertesækken. De japanske undersøgelser er kun indledende forsøg på at karakterisere faren ved karbon nanorør, og det er endnu for tidligt at udtale sig om kræftrisikoen for mennesker. Effekterne minder om dem, asbestfibre forårsager ved indånding. Der er derfor grund til at være ekstra opmærksom, hvis man skal arbejde med karbon nanorør. På grund af den stigende anvendelse af karbon nanorør er potentialet for en bred eksponering stort. Erhvervsmæssig eksponering for karbon nanorør i produktion og forskning må betragtes som den mest betydningsfulde. Man kan dog også på sigt forestille sig, at den generelle befolkning kan blive udsat for nanorør ved frigivelse fra produkter indeholdende karbon nanorør. På nuværende tidspunkt er der meget begrænset viden om aktuelle eksponeringsniveauer. På trods heraf peger de få eksisterende undersøgelser på, at indånding af luftbårne karbon nanorør er et potentielt arbejdsmiljøproblem. Et studie har rapporteret luftbårne niveauer af respirable SWCNT partikler på op til 53 µg/m 3 (37). Et nyere studie rapporterer om peak-niveauer op til 400 µg/m 3 i et forskningslaboratorium (38). Enkelte producenter af karbon nanorør har fastsat grænseværdier for deres egne produkter. Fx har producenten af Baytubes fastsat grænseværdien til 0.05 mg/m 3 (39). 27

Nanopartikler i arbejdsmiljøet. Viden og inspiration om håndtering af nanomaterialer

Nanopartikler i arbejdsmiljøet. Viden og inspiration om håndtering af nanomaterialer Nanopartikler i arbejdsmiljøet Viden og inspiration om håndtering af nanomaterialer Udarbejdet af: Henrik Vejen Kristensen Svend Brun Hansen Gitte Rasmussen Holm Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv

Læs mere

3. Eksponering i arbejdsmiljøet

3. Eksponering i arbejdsmiljøet 3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.

Læs mere

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng

Læs mere

Luftbårne nanopartikler i arbejdsmiljøet

Luftbårne nanopartikler i arbejdsmiljøet Luftbårne nanopartikler i arbejdsmiljøet Viden og inspiration om håndtering af nanomaterialer Kolofon Udarbejdet af: Henrik Vejen Kristensen Svend Brun Hansen Gitte Rasmussen Holm Teknologisk Institut,

Læs mere

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2)

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2) Forord Nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som miljø, bio-pharma, energi og katalyse, optik, elektronik, IKT, byggeri, plast,

Læs mere

Nano i arbejdsmiljøet

Nano i arbejdsmiljøet Nano i arbejdsmiljøet Nanomaterialer findes på mange arbejdspladser i Danmark, og det har øget opmærksomheden på nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Med denne pjece ønsker 3F at informere om nano i arbejdsmiljøet.

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT NANOTEKNOLOGI OG ARBEJDSMILJØ Henrik Vejen Kristensen Center for Arbejdsliv hvk@teknologisk.dk +45 7220 2636 NANOPARTIKLER I ARBEJDSMILJØ Baggrundsviden Nanopartikler

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme

Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme P r æ s e n t a t i Sarah Søs Poulsen Post Doc, spo@nrcwe.dk 25/10-2018 Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme Gå-hjem-møde om fornyet fokus på det kemiske arbejdsmiljø Oversigt Luftforurening

Læs mere

Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering af titandioxid (TiO2).

Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering af titandioxid (TiO2). 31. oktober 2017 One pager om TiO 2-sagen forud for CARACAL-mødet d. 15.-16. november 2017 Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering

Læs mere

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Fornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø

Fornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø P r æ s e n t a t i Lars Andrup forskningschef 25. Oktober 2018 Fornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø Forskning & Forebyggelse De næste 14 minutter Opvarmning Hvorfor er forskning og undersøgelser vigtige?

Læs mere

Arbejde med nanomaterialer

Arbejde med nanomaterialer Arbejde med nanomaterialer De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer. Vejledningen handler om en række af de krav, der stilles til

Læs mere

Nanosikkerhed. Sarah Søs Poulsen, Cand. Scient, Ph.D. Post Doc, Dansk Center for Nanosikkerhed

Nanosikkerhed. Sarah Søs Poulsen, Cand. Scient, Ph.D. Post Doc, Dansk Center for Nanosikkerhed Nanosikkerhed Sarah Søs Poulsen, Cand. Scient, Ph.D. Post Doc, Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Hører under Beskæftigelsesministeriet Nanosikkerhed som strategisk

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) 1. Resume Stoffet 2,5-di-tert-butylhydroquinon (på Listen over

Læs mere

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Centerets bidrag til bedre viden om TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel Indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Miljøsanering. Riv ned med ren samvittighed. Miljø A/S. Miljøsanering & jordforurening

Miljøsanering. Riv ned med ren samvittighed. Miljø A/S. Miljøsanering & jordforurening Miljøsanering Riv ned med ren samvittighed Miljø A/S Miljøsanering & jordforurening Miljøsanering Vi er certificeret inden for miljøsanering og fjerner alle miljø- og sundhedsskadelige stoffer sikkert

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening 5-10 % af alle danskere dør af

Læs mere

Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Professor Steffen Loft, Københavns Universitet

Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Professor Steffen Loft, Københavns Universitet Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Professor Steffen Loft, Københavns Universitet Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Hvad ved vi om risici for miljø og sundhed, når det gælder nanoteknologi?

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Afrapportering fra Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe om nanomaterialer og arbejdsmiljø

Læs mere

5. Regulering og lovgivning

5. Regulering og lovgivning 5. Regulering og lovgivning Sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen bør altid tage udgangspunkt i eksisterende lovgivning og vejledninger med hjemmel heri. Lovgivning relevant for nanopartikler findes på

Læs mere

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering.

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering. ISO 16890 En guide til den nye standard for luftfiltrering. Leadership in Filtration ISO 16890 Den nye standard for klassificering af luftfiltre. Partikler findes i mange forskellige størrelser mange af

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer Anders Brostrøm Bluhme Nano Tema Møde 01-12-2016 Indhold Hvorfor regulere partikler? Udfordringer ved måling og regulering af partikler Nuværende reguleringer Opsamling

Læs mere

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer på danske arbejdspladser hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer EU Forslag til en definition et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale,

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Funktionen Efter utallige forsøg er det nu lykkedes i en speciel proces, at coate og forsegle Led-hygiejne lampen med titanoxid og nanopartikler. Den coatede overflade

Læs mere

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?

Læs mere

Nanoteknologi Effekter i Arbejdsmiljøet

Nanoteknologi Effekter i Arbejdsmiljøet Nanoteknologi Effekter i Arbejdsmiljøet Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor (RUC) Ulla Vogel UBV@arbejdsmiljoforskning.dk Gruppen for Nanotoksikologi & Arbejdshygiejne Det Nationale

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.

Læs mere

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Klassisk Arbejdsmiljø

Klassisk Arbejdsmiljø Klassisk Arbejdsmiljø Forum nr. 1 28. NOVEMBER 2017 Hvor er vi henne i industrien Set fra min stol: 30 år i BST og variationer af det der nu er Niras. Eksponeringer, støj røg og møj: Opløsningsmidler:

Læs mere

Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer

Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer i produktionen At-intern instruks IN-9-4 Arbejdsmiljøemne: Kemi, støv og biologi Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. oktober 2014 1.

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

Læs mere

det økologiske råd Nanopartikler, miljø og sundhed

det økologiske råd Nanopartikler, miljø og sundhed det økologiske råd Nanopartikler, miljø og sundhed Indholdsfortegnelse 1 Hvad er nanomaterialer 4 1.1 Hvad betyder nano 1.2 Fysiske og kemiske egenskaber af nanopartikler 1.3 Anvendelsesområder og produkter

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse

Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening og arbejdsmiljø 8-10

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,

Læs mere

Nanopartiklers toksikologi er det farligt at indånde nanopartikler?

Nanopartiklers toksikologi er det farligt at indånde nanopartikler? Nanopartiklers toksikologi er det farligt at indånde nanopartikler? Ulla Vogel ubv@nrcwe.dk Dansk Center for Nanosikkerhed Udsættelse for nanopartikler I arbejdsmiljøet Som forbruger Ydre miljø Eksponeringsveje

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Sikkerhedsdatablad <0,5 70-100 <2 <2 <1 2 231-153-3 231-157-5 231-159-6 231-171-1

Sikkerhedsdatablad <0,5 70-100 <2 <2 <1 2 231-153-3 231-157-5 231-159-6 231-171-1 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Udarbejdet den: 22072009 / ABB Erstatter den: 07062007 Anvendelse: Metallegering til fabrikation

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør:

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør: 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke omfattet Anvendelse: Insekticid Emballage: 8 kg plastiktønde Leverandør: Schering-Plough Animal Health Hvedemarken 12 3520 Farum

Læs mere

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup. Aluminium Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.com Indhold Aluminiums giftighed - speciering - biotilgængelighed

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

Etiske overvejelser bag anvendelsen af kulstofnanomaterialer i Danmark

Etiske overvejelser bag anvendelsen af kulstofnanomaterialer i Danmark Etiske overvejelser bag anvendelsen af kulstofnanomaterialer i Danmark Gruppe 5 Joachim Wittrup Højris Jensen, Mikkel Sakse Bennetsen & Theodor Kier Vejleder Amalie Thit Jensen Hus 18 Naturvidenskabelig

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 231-096-4 231-105-1 231-107-2 231-111-4

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 231-096-4 231-105-1 231-107-2 231-111-4 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/produktet og af selskabet/virksomheden PRnummer: Revideret den: 07062007 / ABB Anvendelse: Metallegering til fabrikation 2. Fareidentifikation Leverandør:

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Revision: 11/01/2010 SIKKERHEDSDATABLAD

Revision: 11/01/2010 SIKKERHEDSDATABLAD SIKKERHEDSDATABLAD 1 Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden Produktnavn: Datablad nummer: 630384 2. 0. 1 Anvendelse af stoffer eller præparatet: Polymer reparations system Produktkode:

Læs mere

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering Webinar for ledende registranter Kemikaliesikkerhedsvurdering/ kemikaliesikkerhedsrapport (I) Del 2 Farevurdering PBT-vurdering 9. marts 2010 George Fotakis, ECHA Rammerne for kemikaliesikkerhedsvurderingen

Læs mere

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr Nanomaterialer i medicinsk udstyr Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr 03-09-2014 Lovgivning for medicinsk udstyr Rådets Direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr og Rådets

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

SNEHOLT & NILSEN A/S

SNEHOLT & NILSEN A/S EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1

Læs mere

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Kokmose 8

Sikkerhedsdatablad. Kokmose 8 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Leverandør: Revision: 10012008 / ABB UDDEHOLM A/S Kokmose 8 Anvendelse: Metallegering til fabrikation

Læs mere

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu

Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Hvad er nano? Nanoteknologi er videnskab, teknik og teknologi udført i nanostørrelse (ca. 1 til 100 nanometer) Nano kan referere til teknologier, materialer,

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries Om hårfarve Information om hårfarver København den 9. november 2010 En stor del af den danske befolkning farver hår, og det er en kendsgerning, at hårfarve har været anvendt i mange år til at ændre udseende,

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. SDB Udarbejdet: 2009-06-02 Internt nr.: nr. 2 Erstatter tidligere SDB: 2007-01-03 70161-44-3 0,05 R36/43

Sikkerhedsdatablad. SDB Udarbejdet: 2009-06-02 Internt nr.: nr. 2 Erstatter tidligere SDB: 2007-01-03 70161-44-3 0,05 R36/43 Udarbejdet: 2009-06-02 Internt nr.: nr. 2 Erstatter tidligere : 2007-01-03 1. Navnet på produktet og virksomheden X Godkendt for brug Handelsnavn Mac 976 Gulvpolish Grund Produkttype Gulvpolish Leverandør

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Kapitel 1. Formål og anvendelsesområde

Kapitel 1. Formål og anvendelsesområde Udkast til Bekendtgørelse om register over blandinger og varer, der indeholder eller frigiver nanomaterialer samt producenter og importørers indberetningspligt til registeret 1) I medfør af 42, stk. 1,

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Nanoteknologi til Søs

Nanoteknologi til Søs Nanoteknologi til Søs Nanoteknologi, nanopartikler, relevans for det marine område og potentielle arbejdsmiljø risici? Keld Alstrup Jensen Seniorforsker (cand.scient., Ph.D.) Forskningsgruppen Nanotoksikologi

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Produktnavn: Anvendelse: Leverandør: Bioaske (slamaske) Indgår som råmateriale i produktion af beton

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte

Læs mere

Markedssituationen i nedrivningsbranchen

Markedssituationen i nedrivningsbranchen Netværksdag om selektiv nedrivning onsdag den 3. april 2013 Markedssituationen i nedrivningsbranchen Rigtig mange offentlige myndigheder og bygherre, samt private aktører, herunder bygherrer, entreprenører

Læs mere

Screeningsrapport. Dato: 04/ Rev. dato: Sag: Init.: FL. Rosengården 1-5 Gartnervang Roskilde Att.

Screeningsrapport. Dato: 04/ Rev. dato: Sag: Init.: FL. Rosengården 1-5 Gartnervang Roskilde Att. Rosengården 1-5 Gartnervang 10 4000 Roskilde Att.: Jan Hansen Dato: 04/03-2016 Rev. dato: Sag: 157421 Init.: FL Screeningsrapport Screening for PCB, bly og asbest i bygningsmaterialer Adresse: Rosengården

Læs mere

Sikkerhedsdatablad 2 231-159-6 231-171-1

Sikkerhedsdatablad 2 231-159-6 231-171-1 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Udarbejdet den: 07009 / ABB Erstatter den: 0706007 Anvendelse: Metallegering til fabrikation Leverandør:

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere