DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION"

Transkript

1 p:\gs\marts-2000\erhv--a-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: marts 2000 DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION AE vil som noget nyt følge og beskrive den erhvervsøkonomiske situation på et detaljeret brancheniveau. En af hovedkilderne til denne overvågning og beskrivelse er ætningsstatistikken. Vinderbrancherne indenfor de sidste to år tilhører særlig de videnstunge brancher og high tech brancherne, en række servicebranhcer samt bolig- og byggebranchen. Vækstsuccesserne indenfor de videnstunge brancher ligger særlig indenfor edb, medicin, tele samt forskning og udvikling. Indenfor serviceerhvervene er det bl.a. rengøring og forretningsservice samt udvalgte detail og engros handelsbrancher, der har klaret sig særlig godt. Endelig er ejendmæglervirksomhed, el-installationsvirksomhed samt snedkerivirksomhed med på Top 20 listen. Taberbrancherne ligger særlig indenfor kemisk industri, metalområdet og nærings- og nydelsesmiddelområdet. Indenfor kemisk industri er bl.a. fremstilling af brændselsprodukter og fremstilling af maling, sæbe og kosmetik, der har oplevet tilbagegang. På metalområdet er det særlig skibsværfter og fremstilling af husholdningsapparater, som har været hårdest ramt. Store dele af nærings- og nydelsesmiddelområdet har været i tilbagegang og her har særlig slagterier og specialforretninger med fødevarer samt drikkevareindustri og mejerier oplevet tilbagegang. Det vises i analysen, at udviklingen på hovedsektorer dækker over en meget forskelligartet udvikling indenfor undersektorerne. Omsætningsanalysen på det detaljerede sektorniveau giver derfor et langt mere nuanceret billede af den seneste økonomiske udvikling, end det der kan ses af de foreløbige nationalregnskabstal, som kun offentliggøres på hovedsektorer.

2 2 DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION AE vil som noget nyt følge og beskrive den erhvervsøkonomiske situation på et detaljeret brancheniveau. En af hovedkilderne til denne overvågning og beskrivelse er ætningsstatistikken. Fordelen ved at bruge denne statistik er, at den opgør ætningen på et meget detaljeret niveau (111 brancher) kun 4 måneder efter kvartalets udløb. Ulempen er, at ætning er et unøjagtigt mål for den økonomiske aktivitet i et erhverv. Væksten (i %) i ætningen vil dog som regel være en god indikator for væksten (i %) i bruttoværditilvæksten (i det følgende BVT-væksten) - og dermed den økonomiske aktivitet - i de enkelte erhverv, jf. appendiks 2. I appendiks 1 uddybes det, hvad ætningsstatistikken indeholder og hvordan den opgøres. I appendiks 2 forklares sammenhængen mellem ætning og BVT. Der vælges i analysen, at se på hvordan ætningen var i det senest offentliggjorte kvartal, som er 3. kvartal 1999, i forhold til ætningen i samme kvartal 2 år tidligere. Derved undgås det, at analyseresultaterne bliver påvirket af de "usædvanlige" kvartaler, der fulgte af konflikten i foråret Konflikten i foråret 1998 trak ætningstallene for 2. kvartal 1998 mærkbart ned og øgede tilsvarende ætningstallene for 3. kvartal 1998, hvor man forsøgte at indhente det tabte. Det skal understreges, at det i analysen er væksten i løbende priser, som måles. I det følgende afsnit I udpeges vinder- og taberbrancher indenfor de sidste to år. Herefter gennemgåes i afsnit II udviklingen på hoved- og underbrancher. 1 Ved at se på ætningsvæksten i samme kvartal i de to år undgås det, at analyseresultaterne påvirkes af de sæsonbetingede svingninger, der kan være i ætningstallene.

3 3 Taber- og vinderbrancher indenfor de sidste to år Tabel 1 Top 20 - brancher med størst vækst i samlet ætning Tidspunkt 97KV3-99KV Omsætningsvækst Andel af samlet BVT i Beskæftigelse økonomien Procent Procent 1000 Personer 1 Fremst. af edb-udstyr, el-motorer mv Godsbehandling, havne mv Glas- og keramisk industri Fremst. af landbrugsmaskiner Medicinalindustri Databehandlingsvirksomhed Telekommunikation Anden forretningsservice Fremst. af telemateriel mv Rengøringsvirksomhed Udlejning undtagen af fast ejendom Godstransport via jernbane Forskning og udvikling Fremst. af metal El-installationsvirksomhed Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Udgiver- og forlagsvirks. ekskl. da gblade Ejendmæglervirksomhed mv Detailh. fra øvrige specialforretninger mv Engrosh. m. maskiner, udstyr og tilbehør Gennemsnitsvækst for økonomien Anm.: Samlet ætning her defineret som mpligtig indenlandsk ætning plus eksportætning. Tabel 1 viser de 20 brancher, der har haft størst procentvis vækst i ætningen i indenfor de sidste 2 år. De videnstunge brancher og high tech brancherne ses at være blandt højvækstbrancherne. Her tænkes på fremstilling af edb-udstyr mv. og databehandling, medicinalindustri, telekommunikation og fremstilling af telemateriel, forretningsservice samt forskning og udvikling. Omsætningsvæksten indenfor edb-udstyr mv. og medicinalindustri er alene trukket af meget kraftig eksportvækst. Væksten indenfor databehandling og telekommunikation skyldes primært et voksende indenlandsk marked. Udvalgte servicebrancher har tillige oplevet særlig høj ætningsvækst. Det gælder godsbehandling og havne mv., rengøring, forlagsvirkomhed samt specialforretninger i detailhandelen og engroshandel

4 4 med maskiner mv. Med undtagelse af godsbehandling og havne mv. skyldes den høje ætningsvækst højere indenlandsk ætning. For rengøringssektorens vedkommende kan ca. 1/3 af væksten henføres til hjemmeservice, mens ca. 2/3 kan henføres til den del af rengøring, der fungerer på markedsvilkår. Bolig- og byggebranchen er også godt med på listen: ejendmæglervirksomhed samt tømrer-, bygningssnedkerivirksomhed og el-installationsvirksomhed. Dette skyldes alene gode indenlandske forhold, da branhcerne næsten udelukkende er rettet mod hjemmemarkedet. Den store ætningsvækst i ejendmæglervirksomhed skyldes sandsynligvis, den opadgående udvikling, der har kendetegnet boligmarkedet. Lidt overraskende har glas- og keramisk industri, samt fremstilling af landbrugsmaskiner og fremstilling af metal (kategorien indeholder bl.a. jern- og stålværker, fremstilling af diverse blandingsmetaller samt støbning af metalprodukter) også en oplevet en høj vækst. For glas- og keramisk industris vedkommende skyldes den flotte placering en eksportvækst på 67% kombineret med at hjemmemarkedsætningen steg med 27%. Omsætningsvæksten indenfor fremstilling af landbrugsmaskiner har alene været trukket af en meget kraftig vækst på hjemmemarkedet, mens væksten indenfor fremstilling af metal skyldes vækst i både ind- og udland.

5 5 Tabel 2. Bund 20 - brancher med størst fald i samlet ætning Tidspunkt 97KV3-99KV Vækst i samlet Andel af samlet Beskæftigelse i % i % 1000 personer 1 Mineralolieindustri mv Skibsværfter og bådebyggerier Fremst. af maling, sæbe, kosmetik mv Specialforretninger med fødevarer Fremst. af husholdningsapparater Drikkevareindustri Slagterier mv Reparation af husholdningsapparater mv Læder- og fodtøjsindustri Rådgivende ingeniører, arkitekter mv Mejerier og isfabrikker Engrosh. m. korn, foderstoffer, levende dyr mv Engrosh. m. nærings- og nydelsesmidler Fremst. af legetøj, guld- og sølvvarer mv Fremst. af håndværktøj, metalemballage mv Fremst. af maskiner til generelle formål Fremst. af byggematerialer af metal Godstransport via vognmænd Servicestationer Godstransport via skib Anm.: Samlet ætning her defineret som mpligtig indenlandsk ætning plus eksportætning. Tabel 2 viser de 20 brancher, der har haft størst procentvis fald i ætningen i indenfor de sidste to år. Der ses en klar overvægt af industribrancher i forhold til servicebrancher. Taberbranhcerne tilhører særligt dele af kemisk industri (mineralolieindustri mv. og fremstilling af maling, sæbe og kosmetik), metalområdet (skibsværfter og en række fremstillingserhverv) og nærings- og nydelsesmiddelområdet (fødevarer, slagteri, drikkevarer, mejeri). Indenfor kemisk industri har mineralolieindustri (dvs. fremstilling af koks, kul og kulgas samt raffinering af brændselsprodukter og rensevæsker) haft fald i ætningen som følge af en kraftig eksporttilbagegang, mens det for fremstilling af maling, sæbe og kosmetik skyldes skyldes kraftigt reduceret hjemmemarkedætning. Indenfor metalområdet har især skibsværfter, fremstilling af husholdningsapparater, håndværktøj, maskiner og metalbyggematerialer haft tilbagegang i ætningen. For metalområdet under ét opve-

6 6 jes dette dog af fremgangen indenfor videnstunge og high tech orienterede fremstillingserhverv, som fremstilling af edb-udstyr, medicinsk udstyr, telemateriel og landbrugsmaskiner. Nedgangen for skibsværfter, fremstilling af husholdningsapparater, maskiner, håndværktøj skyldes svigtende ætning i både ind- og udland. En stor del af nærings- og nydelsemiddelområdet har været i tilbagegang. For fødevarer, slagteri og mejeri skyldes det helt primært et svigtende hjemmemarked. For drikkevarer skyldes det både svigtende eksport- og hjemmemarked. Næringsmiddelområdet har desuden været kendetegnet ved faldende priser, hvilket i sig selv påvirker ætningsvæksten, som jo måles i løbende priser. Udviklingen indenfor hoved- og underbrancher Man kan ud fra Danmarks Statistiks foreløbige kvartalstal for BVT-væksten relativt hurtigt danne sig et overblik over den overordnede økonomiske udvikling indenfor 9 eller 15 hovedsektorer. De hovedsektorer man ser på dækker imidlertid ofte over en meget forskelligartet udvikling indenfor undersektorerne. Dette ses klart af analysen nedenfor. Tabel 3. Nærings- og nydlesesmiddelsektoren Tidspunkt 97KV3-99KV KV3 Nærings- og nydlesesmiddelsektor i alt Slagterier mv Mejerier og isfabrikker Bagerforretninger og brødudsalg Anden næringsmiddelindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Gennemsnitsvækst for økonomien Det ses af tabel 3, at nærings- og nydelsesmiddelsektoren under et har oplevet en klar tilbagegang. Omsætningen er således faldet med 6% i løbet af de sidste 2 år. Undtagelserne er bagerforretninger og brødudsalg samt tobaksindustrien, som har oplevet fremgang. Selv de brancher, der har klaret sig bedst, kan dog ikke måle sig med den gennemsnitlige stigning i ætningen for hele økonomien.

7 7 Tabel 4. Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 97KV3-99KV KV3 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri Gennemsnitsvækst for hele økonomien Tabel 4 viser, at tekstil-, beklædnings- og læderindustri har været en stagnerende branche. Dette gælder særlig læder- og fodtøjsindustrien, som har oplevet en tilbagegang på 9%. Denne tilbagegang skyldes dels en eksporttilbagegang på 10% og et fald i den indelandske ætnings på 6%. Tekstilog beklædningsindustrien, der ellers har oplevet stor produktions- og beskæftigelsestilbagegang de seneste ca. 20 år, ser ud til efterhånden at have stabiliseret sig. Tabel 5. Træ-, papir- og grafisk industri Tidspunkt 97KV3-99KV KV3 Træ-, papir- og grafisk industri Træindustri Papirindustri Udgiver- og forlagsvirks. ekskl. dagblade Trykkerier mv Gennemsnitsvækst for hele økonomien Tabel 5 viser, at træindustri (savværker, bygningstømmer- og træemballagefabrikker, men ikke møbelindustri o.l.) har haft nulvækst. Papirindustri (fremstilling af papir- og papvarer/emballage) har klaret sig som gennemsnittet for økonomien. Indenfor den grafiske industri har trykkeriet haft særdeles pæn vækst på 14%. Dette skyldes en meget kraftig eksportfremgang på 75% kombineret med et øget indenlandsk salg på 9%.

8 8 Tabel 6. Kemisk industri, plast-, sten- og glasindustri Tidspunkt 97KV3-99KV KV3 Kemisk industri, plast-, sten- og glasindustri Mineralolieindustri mv Fremst. af kemiske råstoffer Fremst. af maling, sæbe, kosmetik mv Medicinalindustri Gummi- og plastindustri Glas- og keramisk industri Tegl-, cement- og betonindustri mv Gennemsnitsvækst for hele økonomien Tabel 6 viser, at mineralolieindustri og fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv. har oplevet kraftig tilbagegang. For mineralolieindustri skyldes dette eksporttilbagegang, mens det for fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv. skyldes fald i den indenlandske ætning. Gummi- og plasticindustrien samt fremstilling af kemiske råstoffer har oplevet en beskeden vækst i ætningen. Væksten ligger dog under gennemsnittet for hele økonomien. Medicinalindustri og glas- og keramisk industri er absolutte vækstsuccesser. Medicinalindustriens fremgang er alene trukket af en kraftig eksportvækst, idet der har været et mærkbart fald i den indenlandske ætning. For glas- og keramisk industri skyldes vækstsuccessen både en vækst på eksportmarkedet (+67%) og på hjemmemarkedet (+27%). Under glas- og keramisk industri hører bl.a. fremstilling af glasuld og mineralske isolieringsmaterialer (Rockwoll), vinduesruder samt fremstilling af bordservice og andre husholdningsartikler af porcelæn, fajance mv.

9 9 Tabel 7. Jern- og metalindustri Tidspunkt 97KV3-99KV KV3 Jern- og metalindustri Fremst. af metal Fremst. af byggematerialer af metal Fremst. af håndværktøj, metalemballage mv Fremst. af skibsmotorer, kompressorer mv Fremst. af maskiner til generelle formål Fremst. af landbrugsmaskiner Fremst. af maskiner til industri mv Fremst. af husholdningsapparater Fremst. af edb-udstyr, el-motorer mv Fremst. af telemateriel mv Fremst. af medicinsk udstyr, instrumenter Skibsværfter og bådebyggerier Fremst. af transportmidler ekskl. skibe Gennemsnitsvækst for hele økonomien Tabel 7 viser, at jern- og metalindustrien under ét har klaret sig lidt bedre end resten af økonomien. Der er dog store forskelle indenfor sektoren. Især skibsværfter, men også fremstilling af husholdningsapparater har oplevet kraftig tilbagegang som følge af kraftig tilbagegang på både eksportmarkeder og hjemmemarkedet. Derimod har brancherne med fremstilling af landbrugsmaskiner, edb-udstyr, el-motorer mv., medicinsk udstyr og fremstilling af metal klaret sig bemærkelsesværdigt godt med vækst på mellem 17-41%. Omsætningsvæksten i landbrugsmaskiner har alene været trukket af en meget kraftig stigning i den indenlandske ætning, mens det for fremstilling af metal (kategorien indeholder bl.a. jern- og stålværker, fremstilling af diverse blandingsmetaller samt støbning af metalprodukter) skyldes vækst i både ind- og udland. Indenfor de succesfulde videnstunge og high tech fremstillingserhverv med edb-udstyr, medicinsk udstyr og telemateriel skyldes væksten alene eksportvækst, idet hjemmemarkedsætningen har været stagnerende eller faldende.

10 10 Tabel 8. Andre industrier Tidspunkt 97KV3-99KV KV3 Andre industrier Møbelindustri Fremst. af legetøj, guld- og sølvvarer mv Gennemsnitsvækst for hele økonomien Tabel 8 viser en tilbagegang indenfor fremstilling af legetoøj, guld- og sølvvarer mv. på 6%. Dette skyldes alene tilbagegang på eksportmarkederne, idet hjemmemarkedet har oplevet samme vækst som resten af økonomien. Møbelindustrien har derimod oplevet kraftig fremgang, der er næsten dobbelt så stor som resten af økonomien. Dette skyldes særlig fremgang på eksportmarkederne, men også en vis vækst på hjemmemarkedet. Tabel 9. Bygge- og anlægsvirksomhed Tidspunkt 97KV3-99KV3 1999KV3 Vækst i samlet Eksportkvote i % i % Bygge- og anlægsvirksomhed 10 3 Entreprenørvirksomhed 9 2 Murervirksomhed 5 0 El-installationsvirksomhed 16 7 VVS-virksomhed 5 2 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed 14 1 Maler- og glarmestervirksomhed 10 1 Anden bygge- og anlægsvirksomhed 10 4 Gennemsnitsvækst for hele økonomien 6 - Kilde: Egne beregninger på Omsætningstatistikken fra Danmarks Statistik. Af tabel 9 ses, at bygge- og anlægsvirksomhed under èt har klaret sig godt og at ingen underbranhcer har klaret sig direkte dårligt. Topscorerne er el-området og snedkerivirksomhed, mens VVS- og murerområdet har haft den laveste vækst. Da sektoren næsten udelukkende er rettet mod hjemmemarkedet kan væksten forklares med gode indenlandske forhold i perioden, bl.a. aktiviteten på boligmarkedet.

11 11 Tabel 10 Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Tidspunkt 97KV3-99KV KV3 Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Handel med biler, motorcykler mv Autoreparation Servicestationer Engrosh. m. korn, foderstoffer, levende dyr mv Engrosh. m. nærings- og nydelsesmidler Engrosh. m. tekstiler, husholdningsart. mv Engrosh. m. træ og byggematerialer mv Engrosh. m. øvrige råvarer og halvfabrikata Engrosh. m. maskiner, udstyr og tilbehør Agentur- og anden engroshandel Supermarkeder, kolonialhandel o.l Specialforretninger med fødevarer Varehuse og stormagasiner Apoteker, parfumerier og materialister mv Detailh. m. beklædning, fodtøj mv Detailh. m. boligudstyr, hushold.app. mv Detailh. fra øvrige specialforretninger mv Reparation af husholdningsapparater mv Hoteller mv Restauranter mv Gennemsnitsvækst for hele økonomien Tabel 10 viser, at sektoren handel, hotel og restaurationsvirksomhed under ét har klaret sig lidt dårligere end den øvrige økonomi. Det har været udvalgte underbrancher indenfor handel samt hotelbranchen og reparation, der været skyld i dette, idet restaurationsbranchen, varehuse samt visse specialhandelsbrancher har klaret sig godt, med ca. dobbelt så stor ætningsvækst som den øvrige økonomi. De brancher, der har oplevet direkte tilbagegang, har været engroshandel i relation til landbruget og specialforretninger med fødevarer, men også servicestationer og reparation af husholdningsapparater. Der er dog også brancher der har haft haft højere vækst end resten af økonomien. Det drejer sig om autobranchen, engroshandel med træ- og byggematerialer samt engroshandel med investeringsgoder. Derudover drejer det sig om detailhandel indenfor beklædning, fodtøj mv., varehuse og stormagasiner, apoteker, parfumerier og materialister samt øvrige specialforretninger.

12 12 Tabel 11. Transportvirksomhed og telekommunikation Tidspunkt 97KV3-99KV KV3 Transportvirksomhed og telekommunikation Godstransport via jernbane Godstransport via vogmænd Fragtvognmænd mv., rørtransport Godstransport via skib Godstransport via luftfart Godsbehandling, havne mv Telekommunikation Gennemsnitsvækst for hele økonomien Tabel 11 viser, at godstransport via jernbane og godsbehandling, havne mv. samt telekommunikation har haft særdeles høj vækst mellem de to år på 22%, 40% og 30%. Umiddelbart ser det ud til, at jernbanen har vundet markedsandele i forhold til vejtransporten. Men det er dog sandsynligt at en væsentlig del af udviklingen afspejler, at der er sket en integration i godsbranchen, således at godsbehandling og den egentlige transport varetages efterhånden af samme firma. Den kraftige vækst indenfor godsbehandling indikerer, at dette har været tilfældet. Væksten indenfor telekommunikation skyldes det stærkt voksende telemarked indenfor såvel teletjenesteydelser som telehardware.

13 13 Tabel 12. Forretningsservice og boligudlejning Tidspunkt 97KV3-99KV KV3 Forretningsservice og boligudlejning Udlejning af erhvervsejendomme mv Ejendmæglervirksomhed mv Udlejning undtagen af fast ejendom Databehandlingsvirksomhed Forskning og udvikling Advokatvirksomhed Revisions- og bogføringsvirksomhed Rådgivende ingeniører, arkitekter mv Reklame- og markedsføring Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice Gennemsnitsvækst for hele økonomien Tabel 12 viser, at forretningsserviceområderne revision/bogføring og reklame/markedsføring lige knap har kunnet følge trit med ætningsvæksten i den øvrige økonomi og at rådgivende ingeniører, arkitekter mv. har været i klar tilbagegang. Sidstnævnte skyldes tilbagegang på både eksport- og hjemmemarkedet. Også advokatvirksomhed ligger under gennemsnittet for hovedbranchen - om end højere end gennemsnittet for hele økonomien. Databehandlingsvirksomhed er en klar vækstsucces. Men også anden forretningsservice (bl.a. vikarbureauer og virksomhedsrådgivning), rengøringsvirksomhed, ejendmæglervirksomhed, forskning og udvikling er vækstsuccesser. Alle disse brancher er med på Top 20 listen i tabel 1. Afslutning Vinderbrancherne indenfor de sidste to år tilhører særlig de videnstunge brancher og high tech brancherne, en række servicebranhcer samt bolig- og byggebranchen. Vækstsuccesserne indenfor de videnstunge brancher ligger særlig indenfor edb, medicin, tele samt forskning og udvikling. Indenfor serviceerhvervene er det bl.a. rengøring og forretningsservice samt udvalgte detail og engros handelsbrancher, der har klaret sig særlig godt. Endelig har ejendmæglervirksomhed, el-installationsvirksomhed samt snedkerivirksomhed med på Top 20 listen.

14 14 Taberbrancherne ligger særlig indenfor kemisk industri, metalområdet og nærings- og nydelsesmiddelområdet. Indenfor kemisk industri er bl.a. fremstilling af brændselsprodukter og fremstilling af maling, sæbe og kosmetik, der har oplevet tilbagegang. På metalområdet er det særlig skibsværfter og fremstilling af husholdningsapparater, som har været hårdest ramt. Store dele af nærings- og nydelsesmiddelområdet har været i tilbagegang og her har særlig slagterier og specialforretninger med fødevarer samt drikkevareindustri og mejerier oplevet tilbagegang. Udviklingen indenfor hovedsektorer dækker ofte over en meget forskelligartet udvikling indenfor undersektorerne. Således har metalområdet 4 underbrancher, som er med på listen over Top 20 brancherne med størst den største ætningsvækst og 5 brancher på listen over Bund 20 brancherne med det største fald i ætningen. Hovedbranchen kemisk industri, plast-, sten- og glasindustri indeholder 2 underbranhcer på Top 20 og 2 på Bund 20. Og hovedbranchen handel, hotel og restaurationsvirksomhed indeholder 2 underbrancher på Top 20 og 5 på Bund 20. Omsætningsanalysen på det detaljerede sektorniveau giver derfor et langt mere nuanceret billede af den seneste økonomiske udvikling, end det der kan ses af de foreløbige nationalregnskabstal, som kun offentliggøres på hovedsektorer.

15 15 Appendiks 1 Hvad indeholder og hvordan opgøres ætningsstatistikken Omsætningsstatistikken fra Danmarks Statistik indeholder oplysninger om byerhvervenes indenlandske ætning, eksportsalg og erhvervenes køb af varer og tjenesteydelser. Landbrug, skovbrug og fiskeri er ikke inkluderet, da de ikke er byerhverv. Følgende erhverv er heller ikke (eller kun delvist) inkluderet i ætningsstatistikken: persontransport, finansvirksomhed, lægebehandling, undervisning og den offentlig sektors ydelser. Det skyldes, at disse erhverv har en meget begrænset mpligtig produktion/afsætning. Omsætningsstatistikken opgøres ud fra erhvervenes m-, afgifts- og toldoplysninger til told- og skattemyndighederne. Tallene er angivet ekskl. m, men inkl. told- og punktafgifter. Fordelen ved ætningsstatistikken er, at den offentliggøres hurtigt i forhold til registreringstidspunktet (kun ca. 4 måneders udgivelsestid), at den opgøres kvartalsvist og at den er meget detaljeret med 111 erhvervssektorer. Dette skal sammenlignes med, at Danmarks Statistik først offentliggør den økonomiske aktivitet målt ved bruttoværditilvæksten (BVT) med samme sektordetaljeringsgrad ca. 3½-5 år efter opgørelsestidspunktet. Hvis man kun vil se på aktiviteten hele økonomien under ét eller i nogle få aggregerede sektorer (9 eller 15 sektorer) kan Danmarks Statistiks foreløbige kvartalsopgørelse af BVT anvendes. Her er der kun 85 dages udgivelsestid. Erfaringsmæssigt er der dog relativt stor usikkerhed i de foreløbige tal i forhold til de endelige tal for værditilvæksten. 2 De endelige BVT-tal foreligger ca. 3½-5 år efter opgørelsestidspunktet. Tallene i ætningsstatikken er endelige 7 måneder efter opgørelsestidspunktet. 2 Erfaringer viser, at den gennemsnitlige revision (dvs. ændringen fra den først offentliggjorte til den endelige version) af realvæksten i forhold til samme kvartal året før, udgør ca. 0,6 procentpoint. Ved en gennemsnitlig årlig realvækst på fx 3% svarer det til 20%'s usikkerhed på tallene. Der er ikke er nogen systematisk tendens til at over- eller undervurdere vækstraten i den første offentliggørelse i forhold til den endelige opgørelse. Kilde: Danmarks Statistik.

16 16 Appendiks 2 Sammenhængen mellem ætning og BVT (bruttoværditilvækst) Erhvervenes ætning kan bruges som et mål eller indikator for den økonomiske aktivitet i samfundets mange sektorer. Det skyldes, at der er en sammenhæng mellem virksomhedernes ætning og bruttoværditilvæksten (som ofte bruges som mål for den økonomiske aktivitet). Som det vil fremgå af nedenstående kan ætningsvæksten i et erhverv i visse tilfælde være et meget unøjagtigt mål for værditilvæksten i det enkelte erhverv. Det er kun den mpligtige ætning som indgår i ætningsstatistikken. Det betyder, at en del af (eller næsten hele) aktiviteten i visse brancher ikke kan analyseres ud fra ætningsstatistikken., jf. appendix 1 for uddybning af hvilke brancher det drejer sig om. I grove træk gælder følgende sammenhæng mellem den mpligtige ætning og (den mpligtige del af) bruttoværditilvæksten for hver enkelt sektor. BVT (bruttoværditilvækst) i sektoren = Omsætning i sektoren - import fra udlandet til sektoren - input (køb) fra andre sektorer til sektoren - punktafgifter i sektoren + lagervækst i sektoren. Det ses at en ætningvækst i sektoren vil overvurdere BVT-væksten i sektoren, hvis importandelen, inputandelen fra andre sektorer eller punktafgiftandelen øges i sektoren. 3 Modsat vil en vækst i ætningen undervurdere BVT-væksten, hvis lagerandelen øges. Hvis disse andele er relativt konstant i den betragtede periode vil ætningsvæksten imidlertid være et temmelig præcist mål for BVT-væksten. Erfaringsmæssigt svinger lagerandelen væsentligt, særligt som følge af konjunkturerne. De øvrige andele (for import, input og punktafgifter) er som regel relativt konstante indenfor en kortere periode (1-2 år). Da ikke al ætning er mpligtig og da sammenhængen mellem mpligtig ætning og BVT er som ovenfor skitseret, giver det ikke mening at bruge ætningsniveaet som udtryk for BVT-niveauet i sektoren. Derimod kan den procentvise stigning/fald i ætningen ofte formodes at ligge tæt på den procentvise stigning/fald i BVT. Sammenfattende konkluderes det, at ætningsvæksten i en sektor generelt er en rimelig god indikator for BVT-væksten i sektoren. Indikatoren bør dog tages med ovennævnte forbehold, hvis de omtalte andele har ændret i den periode man analyserer. Typisk vil det være lagerandelen, som kan være ændret væsentligt som følge af en konjunkturændring. 3 Med importandel menes her import til sektoren som andel af ætningen i sektoren. På tilsvarende vis er inputandelen, punktafgiftsandel og lagerandel i sektoren defineret som variablens andel af ætningen i sektoren.

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION MARTS

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION MARTS i:\marts-2001\ervh-a-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen 19. marts 2001 DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION MARTS 2001 En analyse af udviklingen i værditilvæksten på detaljeret brancheniveau illustrerer først

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER 6. februar 2007 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER Der har været fremgang i dansk økonomi de sidste små tre år, hvilket har medført en rekordhøj beskæftigelse. Samlet set

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2001:19 22. november 2001 Generel firmastatistik 1999 Den generelle firmastatistik 1999 er den første statistik, der belyser samtlige reelt aktive firmaer i det danske erhvervsliv.

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2009:4 6. august 2009 Generel firmastatistik 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I 2007 var der mere end 305.000 reelt aktive firmaer. Det er 7.000

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Ændret erhvervsstruktur Den danske erhvervsstruktur har undergået en meget kraftig udvikling i løbet af de seneste årtier.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV 23. marts 2004 Af Martin Windelin direkte tlf.: 33 55 77 20 BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV Det økonomiske tilbageslag, som satte ind for ca. to år siden, har kostet omkring 47.000 arbejdspladser.

Læs mere

Industri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2007 Industri 289

Industri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2007 Industri 289 Industri 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industrien skaber en femtedel af samfundets værditilvækst Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling Industristatistik 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industrien skaber en femtedel af samfundets værditilvækst Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale

Læs mere

OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE

OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE 4. januar 2008 af Louise Hansen, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsen er buldret i vejret siden

Læs mere

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Side 1 af 5 Indtjeningen Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Datagrundlag Kilder Kilde til afkastningsgraden er Købmandstandens Oplysningsbureau

Læs mere

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Siden starten af 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015 er beskæftigelsen opgjort

Læs mere

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice Efter en længere periode med faldende beskæftigelse vendte beskæftigelsesudviklingen i starten af 2013. Siden da er lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET

TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET i:\december 99\tab-vinder-hh.doc Af Henrik Hofman RESUMÈ 3. januar 2000 TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET Under opsvinget i 1990 erne er jobbene hovedsageligt skabt i servicesektoren. Det er de

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

LønStatistik 2. kvartal 2009

LønStatistik 2. kvartal 2009 Statistik-Nyt. kvartal 9. november 9 LønStatistik. kvartal 9 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 79 København V Telefon: 9 Redaktion: Fini Beilin Stærkt aftagende lønudvikling - fra,

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher 25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Økonomisk Analyse. Branchernes produktivitet

Økonomisk Analyse. Branchernes produktivitet Økonomisk Analyse Branchernes produktivitet NR. 1 17. marts 2011 ØKONOMISK ANALYSE2 2 Branchernes produktivitet Denne analyse sætter fokus på de lavproduktive brancher. 45 pct. af det samlede antal arbejdstimer

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de

Læs mere

KVALITETEN AF DANSK EKSPORT

KVALITETEN AF DANSK EKSPORT i:\december 99\kvalitet-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 December 1999 RESUMÉ KVALITETEN AF DANSK EKSPORT På langt sigt er det uholdbart udelukkende at fokusere på lønudviklingen og

Læs mere

Fremstillingsvirksomhed

Fremstillingsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Kapitel 12 27-02-02 NW-N 1 Fremstillingssektor Industri- og håndværksproduktion +offentlige værker+bygge- og anlæg = sekundære erhverv Manufacturing 17% af BVT 17% af beskæftigelsen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 FRAVÆRSSTATISTIK sstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET et på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100 DI Handels konjunkturanalyse September 8 Handel i tal Omsætning Engroshandlens omsætning er steget med 1/3 i løbet af de seneste 3 år. Alene inden for sidste år, er omsætningen i engroshandel steget med

Læs mere

Brancheanalyse forår 2011: Fremgang i forskellige tempi

Brancheanalyse forår 2011: Fremgang i forskellige tempi Den 7. juni Brancheanalyse forår : Fremgang i forskellige tempi Af økonomisk konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk Aktiviteten er stigende i de fleste kroge af erhvervslivet. Der er dog store forskelle

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Metodebilag. Side. Analysens datakvalitet... 1

Metodebilag. Side. Analysens datakvalitet... 1 Metodebilag Side Analysens datakvalitet... 1 Undersøgelsens målgruppe og metode... 1 Dataindsamlingen... 3 Deltagelse og frafaldsanalyse... 4 Repræsentativitet... 5 Analysens datakvalitet I dette afsnit

Læs mere

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003 25. juni 2003 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 7720 Resumé: DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003 Som noget nyt vil AE analysere den aktuelle beskæftigelsessituation på detaljeret brancheniveau.

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Dokument

Læs mere

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik -

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik - Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse

Læs mere

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- 27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Private serviceerhverv

Private serviceerhverv Private serviceerhverv Kap 14 Serviceerhverv 40% af BVT ikke materiel produktion: produktet kan ikke lagres produkterne er i tilknytning til produktion handel og transport ydermere: flytning og afmåling

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Væksten lader vente på sig i de private byerhverv

Væksten lader vente på sig i de private byerhverv ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Væksten lader vente på sig i de private byerhverv År 2015 har for de private byerhverv generelt været en pose blandede bolsjer. Produktionen har samlet set stået stille,

Læs mere

Omkring hver 20. af de ansatte i industrien er nyansatte

Omkring hver 20. af de ansatte i industrien er nyansatte Omkring hver 20. af de ansatte i industrien er nyansatte AE har i samarbejde med Dansk Metal undersøgt jobomsætningen fordelt på brancher på det danske arbejdsmarked. Tal fra e-indkomstregistret viser,

Læs mere

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og

Læs mere

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 1. FEBRUAR 216 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 UÆNDRET UDVIKLING I LØNOMKOSTNINGERNE PÅ DA-OMRÅDET Fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21 steg lønomkostningerne inklusive lønreguleringer, er i pensionsbidrag,

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2010:3 9. september 2010 Generel firmastatistik 2008 Resumé: I 2008 var der 311.518 reelt aktive firmaer. Det er 6.000 flere end året før en stigning

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Mange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen

Mange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen Mange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen I de danske virksomheder er der i gennemsnit ansat to personer pr. i løbet af et år. I hotel- og restaurationsbranchen er der ansat

Læs mere

StrukturStatistik 2010

StrukturStatistik 2010 StrukturStatistik 2010 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon: 33 38 90 00 Redaktion: Fini Beilin Detaljeret lønstatistik for året 2010 Dette nyhedsbrev sammenfatter

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170 Erhverv - A.11 166 Erhverv Industry Nr. (No.) Side (Page) Erhverv (tekst) Industry (text) 167 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere