Trafikken før og efter Øresundsbron

Transkript

1 Trafikken før og efter Øresundsbron Rapport nr

2 Trafikken før og efter Øresundsbron Rapport nr

3 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: Titel: Trafikken før og efter Øresundsbron Rapport nr: 230 Dato: September 2001 Foto: Oplag: Tryk: Udgiver: Copyright: Miklos Szabo (forside), Bent Jacobsen og Allan Christensen stk. Schultz Grafisk Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Vejdirektoratet ISSN nr.: (elektronisk udgave) ISBN-nr.: (elektronisk udgave) Rapporten kan bestilles ved henvendelse til Vejdirektoratets internet boghandel: boghandel@vd.dk eller på telefon:

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Sammenfatning Summary Indledning Resultater Vejtrafikken Årsdøgntrafik før og efter åbning Trafikken i juli måned Færgetrafikken Togtrafikken Lokale forhold Konklusioner Vejtrafikken Sæsonvariation Øresundstrafikken Bornholmstrafikken Appendiks, Metodebeskrivelse Bilag Bilag 1 Placering af tællesteder og tælleresultater Bilag 2 Trafikken før/efter på Øresundsmotorvejens ramper

5 4

6 1. Forord For at vurdere hvordan Øresundsbron har påvirket vejtrafikken på den danske side af Øresund er der indsamlet oplysninger om vejtrafikken før og efter åbningen af Øresundsbron. Desuden er der indsamlet oplysninger om færge- og togtrafikken på tværs af Øresund og på færgeruterne Rønne - København og Rønne - Ystad. Denne rapport dokumenterer de fremkomne resultater af undersøgelsen. Rapporten er udarbejdet af Øresundsbro Konsortiet, Vejdirektoratet og Sund & Bælt A/S i samarbejde med Visionær Planlægning ApS. Data til undersøgelsen er leveret af: Scandlines, BornholmsTrafikken, Sundbusserne A/S, HH-ferries, DSB, Frederiksborg Amt, Vestsjællands Amt, Tårnby Kommune, Københavns Kommune, Københavns Amt, Sund & Bælt A/S, Vejdirektoratet, Øresundsbro Konsortiet og Danmarks Statistik. Arbejdet er fulgt i en projektgruppe bestående af repræsentanter fra: Københavns Amt Københavns Kommune Tårnby Kommune Vejdirektoratet Visionær Planlægning ApS 5

7 2. Sammenfatning For at undersøge hvordan trafikken fra Øresundsbron påvirker vej-, færge- og togtrafikken i Københavnsområdet, er der foretaget en række tællinger før og efter broens åbning. Der er talt på vejnettet i Hovedstadsområdet samt flere steder på det øvrige Sjælland, Lolland og Falster. Der er ligeledes indhentet oplysninger om færgetrafik og togtrafik før og efter broens åbning. Det viser sig, at den vejtrafik, der genereres af Øresundsbron, overvejende belaster Øresundsmotorvejen og Amagermotorvejen. Trafikken påvirker det lokale københavnske vejnet i mindre grad og det er langt overvejende lokaltrafik, der belaster den del af vejnettet, der ligger mellem Øresundsmotorvejen og Københavns centrum. Udenfor sommerferieperioden kører der ca biler pr. døgn over Øresundsbron. Heraf vurderes de biler at være flyttet fra færgeruterne mellem Helsingør og Helsingborg, mens der er genereret ny trafik på ca biler pr. døgn. Trafikken på Flynderborgvej og Kongevejen, gennem Helsingør by, er reduceret med biler i døgnet målt som årsdøgntrafik. Ligeledes ses det, at trafikintensiteten er reduceret på Helsingørmotorvejen. Udenfor Hovedstadsområdet kan der ikke vises en klar effekt af Øresundsbrons åbning. Trafikken over broen er i høj grad præget af sæsonvariation, således at julidøgntrafikken er mere end det dobbelte af årsdøgntrafikken. Trafikken udgøres således i udpræget grad af ferie- og fritidstrafik. Dette bevirker endvidere, at en større del af trafikken på Kalvebod Brygge og Englandsvej er afledt af Øresundsbron i juli måned i forhold til resten af året. En stor del af persontrafikken fra færgerne mellem København/Kastrup og Malmø Limhamn har skiftet til togforbindelsen. Der transporteres udenfor sommerperioden togpassagerer på tværs af Øresund pr. døgn. Det samlede antal færgepassagerer mellem København/Kastrup og Malmø/ Limhamn er faldet ca. 75%, mens passagertallet på København Landskrona er halveret. Antallet af færgepassagerer mellem Helsingør og Helsingborg er faldet med ca. 27%. Før broens åbning var den samlede persontransport på tværs af Øresund, inklusiv færge-, tog- og bilpassagerer, steget med ca. 4,5% i første halvår af 2000 i forhold til første halvår af Efter broens åbning er persontransporten steget med 43% for perioden juli oktober i 2000 i forhold til samme periode i Øresundsbron har således betydet en markant udvikling i transporten på tværs af Øresund. Der er ligeledes sket en ændring af rejsemønsteret til Rønne. Der er således flyttet en del trafik fra København Rønne færgerne til ruten mellem Ystad og Rønne. 6

8 3. Summary The Øresund Bridge, Øresundsbron in daily terms, opened 1 July 2000, and for the first time ever it is possible to cross the Øresund on a fixed link. The Øresund has for ages separated Denmark and Sweden. To evaluate the effect of the traffic on the Bridge, data from roads, ferries and trains was collected before and after the opening. The traffic generated by the Øresundsbron is mainly concentrated on the motorway connecting Sjælland and the bridge. It is estimated that the traffic from the bridge has no significant effect on the local traffic in Copenhagen. The number of train passengers traveling across Øresundsbron is ,000 per day. In July 1999, before the opening of the Øresundsbron, the total number of passengers crossing the Øresund was about 100,000. After the opening of Øresundsbron in July 2000, the number raised to 140,000. The Øresundsbron also reduces the use of the ferry connection between Copenhagen and Rønne. Part of this traffic is now going via the Øresundsbron and by ferry from Ystad. Of the 6,500 vehicles crossing the bridge every day outside the summer season it is assumed that 2,500 would have used the ferries between Helsingør and Helsingborg. The remaining 4,000 vehicles are assumed to be new traffic generated by Øresundsbron. As a result of the bridge, 2,100 2,400 vehicles per day reduce the traffic through Helsingør city caused by the ferries to Helsingborg. The Øresundsbron has had no significant effect on the traffic outside the Greater Copenhagen Area. Amager Øresund Motorway The daily traffic on the bridge has more than doubled in July compared to the Annual Average Daily Traffic (AADT). The number of passengers on the ferries between Copenhagen and Malmø is reduced by 75%. Between Copenhagen and Landskrona the reduction is about 50%, and approximately 27% between Helsingør and Helsingborg. 7

9 4. Indledning Øresundsregionen omfatter Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm samt Skåne. Der er mere end 3,5 mio. indbyggere i regionen. Med regionens centrale placering i Nordeuropa og massive investeringer i infrastruktur tilbyder regionen effektiv og let tilgængelighed til resten af Europa. Med åbningen af den faste forbindelse den 1. juli 2000 mellem København i Danmark og Malmø i det sydlige Sverige er Øresundsregionen en realitet. Øresundsregionen er et trafikalt knudepunkt for trafikken mellem det europæiske kontinent og Skandinavien. Københavns Lufthavn i Kastrup fungerer som et centralt knudepunkt for den nordeuropæiske flytrafik med destinationer til hele verden. Fra Københavns Lufthavn er der direkte flyforbindelser til i alt 125 lufthavne verden over. Københavns Lufthavn, Terminal 3 Øresundsregionens placering ved indsejlingen til Østersøen giver regionen en attraktiv placering for søtransport. For at styrke og udvikle regionens havnefaciliteter har Københavns og Malmøs havne stiftet et fælles selskab, Copenhagen Malmö Port (CM Port). Infrastrukturen i regionen er veludbygget. Med Øresundsbron er der skabt helt nye muligheder for samfærdsel på tværs af Øresund for både borgere og virksomheder. For virksomhederne giver broen mulighed for effektivisering i transport og logistik. Ørestaden tæt på Københavns city og lufthavnen og Brostaden i Malmø giver mulighed for bynær lokalisering for virksomheder. I København anlægges en ny Metro gennem de centrale byområder til Ørestaden. Det forventes endvidere, at der vedtages en udbygning af metroen ud til lufthavnen. Den kommende Metro For borgerne tilbyder broen og et integreret kollektivt trafiksystem mulighed for hyppig og hurtig transport på tværs af sundet med tre tog i timen i hver retning og lokal tilslutling til de øvrige regionale og landsdækkende kollektive trafiksystemer. Denne rapport belyser Øresundsbrons indflydelse på mængden og fordelingen af trafikken på det overordnede vejnet på den danske del af Øresundsregionen, herunder selve Øresundsbron og færgetrafikken på tværs af Øresund, mellem København og Rønne, samt mellem Ystad og Rønne. Det er gjort ved at indhente oplysninger om vej-, færge-, og togtrafik. Der er taget udgangspunkt i trafiktællinger, foretaget før og efter åbningen, af de respektive vejmyndigheder. Desuden har rederierne og DSB givet oplysninger om passagertal. 8

10 5. Resultater I dette afsnit gennemgås resultaterne af før- og eftertællingerne for vejtrafikken på den danske side, trafikken på tværs af Øresund, både i størrelse og transportmiddelvalg, samt bornholmstrafikken. 5.1 Vejtrafikken På bilag 1 er de opregnede resultater vist. Trafikken på selve broen er blevet talt permanent, d.v.s. der er talt samtlige dage siden åbningen 1. juli Antallet af motorkøretøjer (personbiler, lastvogne, busser og motorcykler), der benyttede Øresundsbron, fremgår af figur 1, hvor man kan se udviklingen fra broens åbning den 1. juli 2000 til 31. december Tallene i figur 1 er beregnet som hele ugens trafik divideret med 7, svarende til ugedøgntrafikken for de enkelte uger. Antal motorkøretøjer over Øresundsbron pr. døgn Uge nr. Figur 1. Ugedøgntrafik på Øresundsbron. Af figur 1 fremgår det, at trafikken over broen steg fra ca den første uge til knap tre uger efter åbningen (uge 29 og 30). Herefter faldt trafikken markant og havde i september og første halvdel af oktober stabiliseret sig på et niveau svarende til ca I uge 42 og 44 steg trafikken en smule til ca Efter uge 44 stabiliserede trafikniveauet sig. I løbet af ugen varierer trafikken over broen fra det laveste niveau på søndage til det højeste niveau fredage og lørdage. Som gennemsnit for hele 2000 kører der ca. 29% mere trafik lørdage og fredage, end der kører om søndagen. 9

11 5.1.1 Årsdøgntrafik før og efter åbning Trafikken til og fra Øresundsbron har naturligvis indflydelse på trafikbelastningen af Øresundsmotorvejen. Resultaterne fra de opregnede trafiktal på Øresundsmotorvejen er vist på figur 2. Tællingerne er opregnet til årsdøgntrafik for perioden 1/1 31/6 og for perioden 1/ 7-31/ , svarende til henholdsvis før og efter broens åbning. Det bemærkes, at tallet øst for tilslutningsanlægget ved Amager Strandvej svarer til trafikken på Øresundsbron. Alle tallene er afrundede. Det fremgår, at der er beregnet en årsdøgntrafik svarende til et helt år 2000 på for begge retninger tilsammen på Øresundsbron. I modsætning til ugedøgntrafik, der er et udtryk for gennemsnitstrafikken uge for uge, er årsdøgntrafik et udtryk for gennemsnitstrafikken for samtlige dage i løbet af året. Ugedøgntrafik kan derfor variere fra uge til uge, mens årsdøgntrafik kan variere fra år til år. Herunder gennemgås de overordnede resultater, der viser en vis variation mellem før- og eftertællinger. På bilag 2 er resultaterne for ramperne ligeledes vist. Som forventet påvirker trafikken til og fra Øresundsbron trafikken på hele Øresundsmotorvejen. Således varierer differencen på før- og eftertallene fra 6.700, mellem tilslutningsanlæggene ved Amager Strandvej og Lufthavn V, til mellem Center Boulevard og Amagermotorvejen. Mellem Lufthavn V og Englandsvej er differencen 5.200, og mellem Englandsvej og Center Boulevard er den På tilkørselsrampen fra Englandsvej mod øst kørte der 400 flere biler efter broens åbning; på frakørslen mod Lufthavn V kørte der 300 færre biler, og på tilkørslen fra Lufthavn V kørte der 800 færre biler efter broens åbning. På frakørslen mod København C via Amagermotorvejen og på tilkørslen fra København C mod øst er der sket stigninger på henholdsvis 900 og 800 biler. På de øvrige til- og frakørselsramper på Øresundsmotorvejen er der sket forholdsvis små ændringer mellem før- og eftertællingerne. De opregnede tal for det øvrige vejnet i Københavns og Tårnbys Kommuner er vist på figur 3. Figur 2. Årsdøgntrafik på Øresundsmotorvejen før og efter broens åbning samt difference. 10

12 Figur 3. Årsdøgntrafik på en del af vejnettet i København og Tårnby før og efter broens åbning samt difference. Førtallene på Amager Landevej (ID 20 og 30) samt på Irlandsvej (ID 22) er beregnet ud fra tællinger udført i Disse tællinger er opregnet til 2000-tal på baggrund af udviklingen i samme periode på Kastrupvej (ID 19) og Amagerbrogade (ID 21), der ligger i umiddelbar nærhed. Det ses, at trafikken over Kalvebod Bro er steget med biler, mens den over Knippelsbro og Langebro er steget med tilsammen På Sjællandsbroen vurderes det, at der er sket en stigning på mellem og 3.400, svarende til resultaterne af tællingerne umiddelbart syd for Sjællandsbroen. Resultaterne for de øvrige tællinger i området viser ingen entydig sammenhæng med trafikken på Øresundsbron. Sjællandsbroen 11

13 Figur 4. Årsdøgntrafik på en del af vejnettet i Hovedstadsområdet før og efter broens åbning samt difference. Det ses, at trafikken på Flynderborgvej og Kongevejen i Helsingør er faldet med henholdsvis og køretøjer. Differencen på før- og eftertallene på Helsingørmotorvejen og på Motorringvejen, nord for Holbækmotorvejen, har samme tendens, men faldet er ikke så kraftigt. De fleste tællinger på de øvrige tællestationer i Hovedstadsområdet viser en stigning i trafikken efter broens åbning. Det er særlig udtalt på Amagermotorvejen, øst for tilslutningen til Køge Bugt Motorvejen, med en stigning på og på Køge Bugt Motorvejen med

14 Figur 5. Årsdøgntrafik på en del af vejnettet udenfor Hovedstadsområdet før og efter broens åbning samt difference Trafikken i juli måned På det øvrige vejnet udenfor Hovedstadsområdet er der sket mindre stigninger. De forholdsmæssige største stigninger er sket ved Rødby og Farøbroen, mens de største absolutte stigninger er sket ved Storebæltsbroen og Farøbroen. Disse ændringer kan dog være påvirket af lokale forhold og kan derfor ikke udelukkende tilskrives Øresundsbron. Figur 1 viser en meget stor variation i trafikintensiteten over Øresundsbron i løbet af det første halve år efter åbningen. I ugerne i juli måned var der således op til tre gange flere biler pr. døgn i forhold til ugerne i oktober - december. Figur 6 viser julidøgntrafikken for 1999 og 2000 på udvalgte veje i København. Julidøgntrafikken beregnes som hele juli måneds trafik divideret med

15 Figur 6. Julidøgntrafik på udvalgte veje i København i 1999 og 2000 samt difference. Sammenlignet med en årsdøgntrafik på biler på Øresundsbron, er der meget stor trafik i juli måned. Julidøgntrafikken svarer til, at der kører biler over broen pr. døgn, mere end dobbelt så mange som årsdøgntrafikken. På Øresundsmotorvejen vest for Englandsvej er der sket en stigning i julidøgntrafikken på ca biler, svarende til 41%. På Englandsvej, nord for Øresundsmotorvejen, er der sket en stigning i julidøgntrafikken på ca biler, svarende til ca. 10%. På Kalvebod Brygge er der sket en meget stor stigning i julitrafikken fra 1999 til Mens årsdøgntrafikken på Kalvebod Brygge kun er steget med biler efter broens åbning (fig. 3), er julidøgntrafikken steget med ca biler fra 1999 til 2000, svarende til 37%. På H.C. Andersens Boulevard ses det, at julidøgntrafikken er steget med ca biler, svarende til 9% fra 1999 til På figur 7 vises julidøgntrafikken for 1999 og 2000 på udvalgte veje i Storkøbenhavn. På Amagermotorvejen øst for tilslutningen til Køge Bugt Motorvejen er der sket en stigning i julidøgntrafikken på 9.200, svarende til 16%. På de øvrige veje i København og omegn er der sket mindre stigninger i julidøgntrafikken, men ligesom for årsdøgntrafikken er der sket fald på Helsingørmotorvejen og stigning på Køge Bugt Motorvejen. 14

16 Figur 7. Julidøgntrafik på udvalgte overordnede veje i Storkøbenhavn i 1999 og i Færgetrafikken Samtlige rederier, der har færgeruter mellem den sjællandske og skånske Øresundskyst, har oplyst passagertal. De to ruter, der endvidere medfører køretøjer, har desuden givet oplysninger om antallet opdelt på personbiler, busser og lastbiler. Trafikken mellem København og Rønne og mellem Ystad og Rønne er ligeledes blevet oplyst, inkl. køretøjernes art og antal. De månedlige passagertal, der er oplyst fra Danmarks Statistik, er omregnet til månedsdøgntrafik ved at dividere med antallet af dage de pågældende måneder. Herved kan der bedre foretages sammenligninger med de øvrige tal. Helsingør-Helsingborg overfarten Flyvebådene København-Malmø 15

17 Det ses, at Øresundsbrons åbning påvirker færgetrafikken over Øresund ganske meget. Det gælder især færgetrafikken mellem København og Malmø, hvor ruten Kastrup - Malmø er lukket. Figur 9 viser de enkelte ruters passagertal som ugedøgntrafik for de uger, der er talt henholdsvis før og efter åbningen af Øresundsbron. Passagertallet mellem København/Kastrup og Malmø er således faldet ca. 75%, mens passagertallet på København Landskrona er halveret. På ruterne mellem Helsingør og Helsingborg er antallet af passagerer faldet ca. 27%. Efter broens åbning er der indsat færger mellem København og Helsingborg. Passagertallet ligger på ca. 700 i ugedøgnstrafik, som gennemsnit for ugerne 36, 37, 43 og 44. Figur 10 viser den samlede biltrafik på tværs af Øresund med færgerne og på Øresundsbron. Tallene inkluderer personbiler, motorcykler, busser og lastbiler. Sæsonvariation for persontrafik med færger på tværs af Øresund Passagerer/døgn Figur 8. Persontrafik med færger på tværs af Øresund vist som måneddøgntrafik, inkl. passagerer med motorkøretøjer. Måned Antal færgepassagerer pr. døgn på tværs af Øresund København - Helsingborg Kastrup - Malmø København - Landskrona København - Malmø Helsingør - Helsingborg Uge 19 Uge 21 Uge 36 Uge 37 Uge 43 Uge 44 Figur 9. Landgangspassagerer på tværs af Øresund vist som ugedøgntrafik. 16

18 Antal motorkøretøjer pr. døgn på tværs af Øresund Øresundsbron Helsingør - Helsingborg Uge 19 Uge 21 Uge 36 Uge 37 Uge 43 Uge 44 Figur 10. Samlet biltrafik over Øresund, vist som ugedøgntrafik. Den samlede biltrafik over Øresund er steget fra ca i ugerne før broens åbning til ca i ugerne efter broens åbning, svarende til en samlet stigning på ca. 45%. For færgetrafikken isoleret set er der sket et fald på ca. 34%. Biltrafikken over Øresundsbron udgør ca. 55% af den samlede biltrafik på tværs af Øresund. Af de ca biler/døgn, der udenfor sommerperioden kører over Øresundsbron, er godt flyttet fra færgeruterne og knap er nygenereret trafik. Passagertrafikken på København Rønne er faldet fra ca i månedsdøgn for juli 1999 til ca for juli Indtil juli måned var trafikken i år 2000 markant større end tilsvarende periode i For Ystad Rønne ses den omvendte tendens; her er trafikken steget fra ca i juli 1999 til ca i juli 2000, mens der tidligere på året i 2000 var færre passagerer end i Sæsonvariation for persontrafik med færger til Rønne Passagerer/døgn Ystad-Rønne, 1999 Ystad-Rønne, 2000 Kbh.-Rønne, 1999 Kbh.-Rønne, Måned Figur 11. Passagertrafik til og fra Rønne inkl. passagerer med motorkøretøjer, vist som månedsdøgntrafik. 17

19 Antal motorkøretøjer pr. døgn til og fra Rønne København-Rønne Ystad-Rønne Uge 19 Uge 21 Uge 36 Uge 37 Uge 43 Uge 44 Figur 12. Biltrafikken til og fra Rønne målt i ugedøgntrafik. Der er sket en overflytning af trafikken mellem de to færgeruter. Der er således sket et fald på ruten mellem København og Rønne på ca. 60 køretøjer målt i ugedøgn, mens der er sket en stigning på ca. 115 køretøjer på ruten mellem Ystad og Rønne, se figur Togtrafikken Togtrafikken på Helsingør - Helsingborg færgen og på Øresundsbron henholdsvis før og efter broens åbning er omregnet til ugedøgntrafik for de enkelte uger. Efter åbningen af broen er togtrafikken på Helsingør Helsingborg overfarten stoppet, og Øresundsbron har betydet en meget kraftig stigning i antallet af togpassagerer fra ca. 300 pr. døgn før broens åbning til ca pr. døgn udenfor sommersæsonen og helt op til passagerer pr. døgn i sommerperioden. Antal togpassagerer pr. døgn på tværs af Øresund Helsingør - Helsingborg Øresundsbron Uge Figur 13. Togpassagerer på tværs af Øresund vist som ugedøgntrafik. 18

20 5.4 Lokale forhold Ud over åbningen af Øresundsbron er der sket flere ændringer i København, der kan have indflydelse på trafikbelastningen af det københavnske vejnet. De forhold, der nævnes herunder, er ikke yderligere belyst, men er udelukkende medtaget som oplysning om forhold, der evt. kan have betydning for nogle af de resultater, der er opnået ved tællingerne. Ombygningen af busterminalen ved Københavns Hovedbanegård på Bernstorffsgade, der har medført større anlægsarbejder med dertil hørende gener for vejtrafikken. Anlægsarbejdet varede fra april 2000 til december Parkeringsordningerne i brokvartererne kan have ændret på trafikvaner hos privatbilister. Ordningen trådte i kraft den 1. juli Byggeaktiviter langs Kalvebod Brygge Fisketorvet under opførelse Bygning og åbning af det nye indkøbscenter, Fisketorvet, har betydning for trafikken, især på Kalvebod Brygge. Fisketorvet åbnede den 10. oktober Kontorbyggerierne langs Kalvebod Brygge kan ligeledes have indflydelse på trafikken på Kalvebod Brygge. Dansk efterårsferie i uge 42 (16. oktober 22. oktober 2000 påvirker trafiktallene i denne uge. Svensk efterårsferie i uge 44 (30. oktober 5. november 2000) påvirker de tællinger, der er foretaget i denne uge. Det vurderes, at det er denne indflydelse, der giver udslag på Øresundstrafikken netop i uge

21 6. Konklusioner 6.1 Vejtrafikken Det er overvejende på Øresundsmotorvejen og Amagermotorvejen, der kan registreres en øget trafikbelastning efter Øresundsbrons åbning. Desuden vurderes det, at en del af den stigning, der er sket på Sjællandsbroen, ligeledes stammer fra trafikken på Øresundsbron. Det vurderes, at bl.a. skiltningen ved tilslutningsanlæggene langs Øresundsmotorvejen har haft en klar effekt på trafikantadfærd: Ved Amager Strandvej er der udelukkende skiltet mod lufthavnen, og endvidere er der højresvingsforbud mod Amager Strandvej fra frakørslen fra øst. Via Englandsvej kan forbindelse til Københavns centrum opnås via Langebro og Knippelsbro, men der er ikke skiltet mod Københavns centrum. Tælleresultaterne tyder heller ikke på, at ruten vælges som forbindelse mod Københavns centrum. På til- og frakørslerne ved Center Boulevard er der ikke sket særlig ændring af trafikbelastningen på ramperne. Det må dog forventes, at trafikken vil stige i takt med udbygning af Ørestaden. Ved tilslutningsanlæg 20 vises der af mod København C, som det eneste sted på Øresundsmotorvejen. Det er også på de til- og frakørsler, der sker den største trafikstigning. I figur 14 ses, at den samlede trafik i et snit nord for Øresundsmotorvejen er steget med i årsdøgntrafik. Dette tal skal ses i sammenhæng med den totale trafik i snittet, der svarer til Amager Strandvej Center Boulevard Englandsvej Figur 14. Trafik før og efter åbning i et snit nord for og langs med Øresundsmotorvejen. 20

22 Det vurderes således, at den trafik fra broen, der benytter ramperne til og fra Øresundsmotorvejen for nærværende, er af en størrelsesorden, der ikke har større trafikal betydning på det lokale vejnet i København. Trafikken gennem Helsingør by er reduceret på Flynderborgvej og Kongevejen, og det ser ud til, at effekten af Øresundsbron har været en reduceret trafikbelastning på Helsingørmotorvejen og Motorringvejen nord for Holbækmotorvejen. Vest og syd for Hovedstadsområdet er det forholdsvis små trafikstigninger, der skønnes at være resultatet af trafikken fra broen Sæsonvariation Der er sket en relativt større trafikstigning på Kalvebod Brygge og Englandsvej i juli måned set i forhold til efterårsmånederne. Både Kalvebod Brygge og Englandsvej kan benyttes mod Københavns centrum, der i høj grad er et turist- og fritidsmål. På det øvrige vejnet er der ikke den samme markante forskel på julidøgntrafikken før og efter broens åbning i forhold til årsdøgntrafikken før og efter broens åbning. Det vurderes derfor, at trafikken over Øresundsbron er mere præget af ferie og fritidstrafik end trafikken på det øvrige vejnet. Passagertrafikken på Helsingør Helsingborg overfarterne er faldet med omkring pr. døgn, hvormed det samlede fald i passagertrafikken på færgeruterne ligger i størrelsesordenen Antallet af togpassagerer udgør omkring pr. døgn. Det antal passagerer, der transporteres på tværs af Øresund enten som landgangspassagerer med færgerne eller via togforbindelser, er således reduceret med ca pr. døgn. Som forventet er det overvejende fra færgeruterne mellem København/Kastrup og Malmø/Landskrona, at der er sket en overflytning af passagerer til togene, men også fra ruterne via Helsingør Helsingborg, som har haft et fald på ca. 27%. For biltrafikken er der sket et fald på færgeruterne via Helsingør Helsingborg på omkring køretøjer pr. døgn. Den tilsvarende trafik over Øresundsbron udgør ca pr. døgn udenfor feriesæsonen, og den samlede biltrafik på tværs af Øresund er således steget pr. døgn. Fra Øresundsbron er det oplyst, at der i gennemsnit er 2,8 passagerer inkl. fører pr. personbil, ca. 25 pr. bus og 1 pr. lastbil. Sammenholdes dette med fordelingen af trafikken over broen fås en samlet persontransport over Øresund, som vist på figur Øresundstrafikken Der er sket en markant overflytning af passagertrafikken fra færgeruterne til Øresundsbron. Denne tendens er især tydelig for de ruter, der forbinder København og Malmø, hvor det samlede antal af passagerer er faldet med pr. døgn. 21

23 Sæsonvariation for persontrafik på tværs af Øresund Passager/døgn Måned Figur 15. Persontrafikken på tværs af Øresund inkl. passagerer med motorkøretøjer, tog og landgangspassagerer med færger, målt i månedsdøgn. I første halvår af 2000 skete der en gennemsnitlig stigning af persontrafikken i forhold til første halvår af 1999 på ca personer i månedsdøgntrafik. Den tilsvarende stigning for juli til oktober 2000 i forhold til samme periode i 1999 var en stigning på ca personer i månedsdøgn. Den procentvise stigning svarer til 4,5% og 43% for henholdsvis første halvår og juli til oktober Bornholmstrafikken På ruten København Rønne skete der i første halvår af 2000 en gennemsnitlig stigning af persontrafikken i forhold til første halvår af 1999 på 90 personer i månedsdøgn svarende til 11%, hvorefter der skete et fald i andet halvår 2000 i forhold til andet halvår 1999 på 400 svarende til 33%. For ruten Ystad Rønne var det omvendt, at i første halvår af 2000 skete der et gennemsnitlig fald af persontrafikken i forhold til første halvår af 1999 på 530 personer i månedsdøgn svarende til 29%, hvorefter der skete en stigning i andet halvår 2000 i forhold til andet halvår 1999 på 930 svarende til 43%. Der er sket en overflytning af trafik fra København Rønne til Ystad - Rønne. Denne tendens er meget tydelig, og stigningen i passagertallet på Ystad Rønne overstiger faldet på København Rønne med det dobbelte og det vurderes, at Øresundsbron har øget trafikken fra København til Rønne med 10 15%. 22

24 Appendiks, Metodebeskrivelse Vejtrafik For at vurdere Øresundsbrons indflydelse på mængden og fordelingen af trafikken i den danske del af Øresundsregionen er der foretaget en række trafikmålinger af vej-, færge- og togtrafikken. Der er således indsamlet oplysninger, der kan vise hvordan trafikken på det danske vejnet på tværs af Øresund, samt bornholmstrafikken er blevet påvirket af den faste forbindelse over Øresund. Oplysningerne er indhentet før og efter åbningen af Øresundsbron den 1/ Trafiktællingerne før broens åbning er fortrinsvis udført i uge 19 ( maj 2000) og uge 21 ( maj 2000). Trafiktællingerne efter broens åbning er udført i ugerne 36 og 37 ( september 2000). Enkelte steder er der suppleret med tællinger i ugerne 43 og 44 (23. oktober 5. november 2000). Trafiktællingerne er foretaget af Tårnby Kommune, Københavns Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Storstrøms Amt, Sund & Bælt A/S,Vejdirektoratet, Øresundsbro Konsortiet, færgeselskaberne og DSB. Oplysninger om vejtrafikken er indsamlet enten ved maskinelle eller manuelle tællinger. De maskinelle tællinger forløber over flere sammenhængende døgn. De manuelle tællinger, der er anvendt i denne undersøgelse, er foretaget en eller to dage på hver tællepost i tidsrummet Det er valgt at foretage tællingerne uden for ferieperioder og helligdage. Desuden er det forsøgt undgået at tælle i uger, hvor der har været arrangementer af en størrelse og type, der kunne få indflydelse på trafikken de pågældende tællesteder. Der er foretaget tællinger på lokaliteter fordelt over Sjælland og Lolland-Falster. En oversigt over samtlige tællestationer findes i bilag 1. Alle tællinger er opregnet til årsdøgntrafik, der svarer til den gennemsnitlige døgntrafik i løbet af et år. De fleste af tællingerne er foretaget på Øresundsmotorvejen og i nærområdet omkring Øresundsmotorvejen, herunder brosnittet, der består af Knippelsbro, Langebro, Sjællandsbroen og Kalvebod Bro. På figur 16 fremgår placeringen af de 33 tællestationer i nærområdet. 23

25 Figur 16. Tællesteder i København og Tårnby, liste med placering findes i bilag 1. Udenfor København og Tårnby er der på Sjælland talt i og omkring Helsingør (ID 34-36), på motorvejsnettet omring København (ID 37-43), på Skovvejen (ID 44), på Oddenvej (ID 45), på E20 ved Storebæltsbroen (ID 46), samt på E47/ E55 ved Haslev og på Farøbroen (ID 47-48). På Lolland er der foretaget to tællinger (ID 49 og 50) og på Falster er der talt på Gåbensevej (ID 51). På figur 17 fremgår placeringen af de 18 tællestationer udenfor Øresundsmotorvejens nærområde. 24

26 Figur 17. Tællesteder på Sjælland, Lolland og Falster. Liste med placering findes i bilag 1. Færgetrafik Oplysninger om færgetrafikken i ugerne 19, 21, 36, 37, 43 og 44 på tværs af Øresund og til/fra Rønne er indhentet hos rederierne. Der er indsamlet oplysninger både om passager- og biltrafikken. På figur 18 er de enkelte ruter afbildet på kort. De indsamlede oplysninger er omregnet til ugedøgntrafik, svarende til den gennemsnitlige døgntrafik i de enkelte uger. Desuden er der indsamlet tal fra Danmarks Statistik, der kan belyse den månedsvise variation i trafikken fra januar 1999 til september Disse data er omregnet til månedsdøgntrafik, svarende til den gennemsnitlige døgntrafik i de enkelte måneder. 25

27 Figur 18. Færgeruter Togtrafik I forbindelse med Øresundsbrons åbning er ruten Kastrup Malmø lukket, og ruten København Helsingborg er åbnet. Ruten Dragør Limhamn blev nedlagt i efteråret Der er indhentet oplysninger om passagertal i uge 19 og 21 hos Scandlines, der har overført gennemkørende togvogne. Efter Øresundsbrons åbning foregår al togtrafik mellem Danmark og Sverige over broen, og oplysninger om de ugentlige passagertal er indhentet hos DSB. De oplyste passagertal er omregnet til ugedøgntrafik for de enkelte uger. 26

28 Bilag 1 Placering af tællesteder og tælleresultater ID Vejnavn/rutenummer Km/Sted Retning Bemærkning Ådt, før Ådt, efter Ådt, difference 1 Øresundsbron Total Øresundsmotorvejen Tilslutningsanlæg 16; Lufthavn, Frakørsel fra vest Ved Amager Strandvej Cargo, Kastrup Øresundsmotorvejen Tilslutningsanlæg 16; Lufthavn Frakørsel fra øst Ved Amager Strandvej Øresundsmotorvejen Tilslutningsanlæg 16 Tilkørsel mod øst Ved Amager Strandvej Øresundsmotorvejen Tilslutningsanlæg 16 Tilkørsel mod vest Ved Amager Strandvej Øresundsmotorvejen Mellem tilslutningsanlæg 16 og Total Mellem Amager Strandvej og Lufthavn V 4 Øresundsmotorvejen Tilslutningsanlæg 17; Lufthavn Frakørsel fra vest V, International, Indenrigs Tilslutningsanlæg 17; Tilkørsel mod vest København, Dragør 5 Øresundsmotorvejen Mellem tilslutningsanlæg 17 og Total Mellem Lufthavn V og Englandsvej 6 Øresundsmotorvejen Tilslutningsanlæg 18; Tårnby, Frakørsel fra vest Ved Englandsvej Dragør Tilslutningsanlæg 18; Tårnby, Frakørsel fra øst Ved Englandsvej Dragør Tilslutningsanlæg 18 Tilkørsel mod øst Ved Englandsvej Tilslutningsanlæg 18 Tilkørsel mod vest Ved Englandsvej Øresundsmotorvejen Mellem tilslutningsanlæg 18 og Total Mellem Englandsvej og Center Boulevard 8 Øresundsmotorvejen Tilslutningsanlæg 19; Ørestad, Frakørsel fra vest Ved Center Boulevard Bella Center Tilslutningsanlæg 19; Ørestad, Frakørsel fra øst Ved Center Boulevard Bella Center Tilslutningsanlæg 19 Tilkørsel mod øst Ved Center Boulevard Tilslutningsanlæg 19 Tilkørsel mod vest Ved Center Boulevard Øresundsmotorvejen Mellem tilslutningsanlæg 19 og Total Mellem Center Boulevard og Amagermotorvejen 10 Øresundsmotorvejen Tilslutningsanlæg 20; Frakørsel fra øst Ved Amagermotorvejen København C Tilkørsel mod øst Total Amagermotorvejen Nord for Øresundsmotorvejen Total Amager-motorvejen Syd for Sjællandsbroen Vestlige ben Forbindelse mellem Sjællandsbroen og Øresundsmotorvejen Østlige ben Forbindelse mellem Vejlands Allé og Øresundsmotorvejen 13 Amager-motorvejen Mellem Kalvebod Bro og Total Brosnittet Øresundsmotorvejen 14 Langebro Total Brosnittet Knippelsbro Total Brosnittet Amager Strandvej Nord for Øresundsmotorvejen Total Nord for og med tilslutning til Øresundsmotorvejen 17 Amager Strandvej Syd for Hedegårdsvej Total Nord for og med tilslutning til Øresundsmotorvejen 18 Saltværksvej Vest for Kastrupvej Total Forbinder Kastrupvej og Amager Landevej 19 Kastrupvej Syd for Backersvej Total Nord for Øresundsmotorvejen 20 Amager Landevej Ved Tårnby Rådhus Total Nord for Øresundsmotorvejen uden tilslutningsanlæg

29 Bilag 1 (fortsat) Placering af tællesteder og tælleresultater ID Vejnavn/rutenummer Km/Sted Retning Bemærkning Ådt, før Ådt, efter Ådt, difference 21 Amagerbrogade Syd for Adriansvej Nord for og ingen tilslutning til Øresundsmotorvejen 22 Irlandsvej 0/200 Nord for og ingen tilslutning til Øresundsmotorvejen 23 Englandsvej Nord for Følfodvej Nord for og med tilslutning til Øresundsmotorvejen 24 Vejlands Allé øst for Røde Mellemvej Forbindelse mellem Englandsvej og Sjællandsbroen 25 Kongelundsvej Nord for Floridavej Nord for og ingen tilslutning til Øresundsmotorvejen 26 Center Boulevard Nord for Øresundsmotorvejen Tilslutningsanlæg Vejlands Allé Vest for Center Boulevard Forbindelse mellem Englandsvej og Sjællandsbroen 28 Lossepladsvej Nord for Vejlands Allé Mulighed for at komme til Kbh. centrum fra Vejlands Allé 29 Kalvebod Brygge Syd for Bernstorffsgade Forbindelse mellem Sjællandsbroen og Centrum 30 Amager Landevej Syd for Lufthavnsvej Mod Dragør, ikke tilslutning til Øresundsmotorvejen 31 Løjtegårdsvej 0/850 Forbinder Englandsvej og Amager Landevej 32 Englandsvej Ved Tårnby Kirke Betjener trafikken til/fra Dragør, der ikke længere har betydning for færgetrafikken 33 Oliefabriksvej Ved Smedkærvej Syd for og ingen tilslutning til Øresundsmotorvejen 34 Flynderborgvej 44/670 I Helsingør Kongevejen 43/910 I Helsingør Helsingørsvej 14/105 Mellem Helsingør og Hillerød 37 Helsingørmotorvejen 27/500 Ved Usserød M3, Motorringvejen 44/810 Ved Herlev M3, Motorringvejen 56/400 Øst for Køge Bugt Motorvejen 40 Hillerødmotorvejen 17/800 Ved Værløse Ring 4 6/000 Syd for Frederikssundmotorvejen 42 Holbækmotorvejen 28/1200 Ved Fløng Køge Bugt Motorvejen 26/300 Ved Karlslunde Skovvejen 1/000 Vest for Holbæk motorvejen 45 Oddenvej 12/000 På Sjællands Odde Vestmotorvejen, E20 106/400 Ved Storebælt Sydmotorvejen, E47/ 51/700 Ved Algestrup E55 48 Sydmotorvejen, 97/700 Farø bro Sydmotorvejen, E47 154/444 Ved Rødby Vestre Landevej 1/850 Vest for Maribo Gåbensevej 2/812 Nord for Nykøbing F

30 Bilag 2 Trafikken før/efter på Øresundsmotorvejens ramper 29

31

32

33

34 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks København K Telefon: Telefax: Postboks Roskilde Telefon: Telefax: Postboks Skanderborg Telefon: Telefax: vd@vd.dk